Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri"

Transkript

1 Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Anvendte forkortelser:... 7 Rapportens rekommandationer... 9 Alment om bestemmelse af nyrefunktion Nyrernes funktioner Glomerulære filtrationsrate Urin-protein eller -albuminudskillelse Andre mål for nyrens funktion Nyresygdom og nyreinsufficiens Kronisk nyresygdom Akut nyreskade Rekommandationer: De enkelte metoder til bestemmelse af GFR Bestemmelse af GFR med eksogene markører Princip Markører Plasma-clearance Voksne Børn (< 14 år) Besvarelse Fejlkilder Kliniske indikationer Rekommandationer Bestemmelse af GFR baseret på kreatinin Rationalet bag anvendelse af kreatininmålinger til vurdering af GFR Kreatinin-clearance som mål for GFR Referenceinterval for kreatinin-clearance hos voksne (> 18 år) Referenceinterval for kreatinin-clearance hos børn (< 18 år) Fejlkilder ved anvendelse af kreatinin-clearence som mål for GFR P-Kreatinin som mål for GFR Fejlkilder ved anvendelse af P-Kreatinin som mål for GFR: Referenceintervaller for P-Kreatinin hos voksne (> 18 år) Referenceinterval for P-Kreatinin hos børn (0-18 år) Rekommandationer: Bestemmelse af GFR baseret på cystatin C Rationalet bag anvendelse af P-Cystatin C målinger til vurdering af GFR P-Cystatin C som mål for GFR Fejlkilder ved anvendelse af P-Cystatin C som mål for GFR Referenceintervaller Rekommandationer: Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) egfr på baggrund af P-Kreatinin hos voksne egfr på baggrund af P-Kreatinin hos børn egfr på baggrund af P-Cystatin C hos voksne

3 egfr på baggrund af P-cystatin C hos børn Rekommandationer Dosering af lægemidler Rekommandationer: Analysemetoder til bestemmelse af P-Kreatinin og U-Kreatinin Analyseprincipper Bias og impræcision Analysemetoder til bestemmelse af Cystatin C Rekommandationer P-Karbamid og GFR Karbamid Urin-clearance af karbamid Estimeret glomerulær filtrations rate (egfr) Rekommandationer Alment om proteinuri/albuminuri Fysiologi Klinisk betydning Proteinuri eller albuminuri hos voksne Døgnurin eller spoturin hos voksne Proteinuri hos voksne Albuminuri hos voksne Proteinuri hos børn (< 17 år) Rekommandationer: Metoder til bestemmelse af proteinuri/albuminuri Point of care test (POCT) Laboratoriemetoder Kvalitetskrav Svarrapportering Fejlkilder Rekommandationer Biomarkører ved akut og kronisk nyresygdom Princip Patofysiologi Analysemetoder Biomarkører ved akut nyreskade Biomarkører ved kronisk nyresygdom Konklusion Rekommandationer Urinmikroskopi Rekommandation Kliniske vejledninger vedr. tolkning, udredning, henvisning, behandling og opfølgning af kronisk nyresygdom (nedsat GFR og/eller albuminuri) Voksne (> 17 år) Grundlag for vejledningen Definition, klassifikation og risikovurdering Forekomst Overordnede behandlingsmål Undersøgelse for kronisk nyresygdom

4 Udredning af patienter med kronisk nyresygdom Henvisning til nefrolog Undersøgelser før henvisning til nefrolog Behandling af patienter med kronisk nyresygdom Opfølgning og kontrol Børn og unge (0-17 år) Grundlag for vejledningen Definition, klassifikation og risikovurdering Forekomst Overordnede behandlingsmål Undersøgelse for kronisk nyresygdom Udredning af børn og unge med kronisk nyresygdom Henvisning til pædiatrisk afdeling: Undersøgelser før henvisning til pædiatrisk afdeling: Behandling af børn og unge med kronisk nyresygdom Opfølgning og kontrol Bilag Referencer

5 Indledning Denne rapport er udarbejdet på foranledning af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, Dansk Nefrologisk Selskab og Dansk Pædiatrisk Selskab, som har ønsket en opdatering af guidelines til vurdering af kronisk nyresygdom hos børn og voksne med udgangspunkt i: Glomerulær filtrationsrate (GFR) Proteinuri/albuminuri Rapporten har baggrund i en tidligere rapport Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri udgivet af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Dansk Nefrologisk Selskab (10), der nu er opdateret og suppleret på en række punkter: Inddragelse af anbefalinger på det pædiatriske område, herunder forslag til nationale referenceintervaller for P-Kreatinin hos børn. Anbefaling af P-Cystatin til estimering af GFR Overgang til CKD-EPI-formlen fremfor den forkortede 4-variable MDRD formel til beregning af egfr på baggrund af P-kreatinin hos voksne Anbefaling af inddragelse af albuminuri-graden ved klassifikation af kronisk nyresygdom Nye afsnit om urin-mikroskopi og biomarkører til vurdering af nyresygdom. Nye rekommandationer vedr. udredning og henvisning af patienter med kronisk nyresygdom. Sidstnævnte er tilføjet i et tredje afsnit, der indeholder rekommandationer til metodernes kliniske anvendelse. Det har ligesom ved sidste rapport været formålet at beskrive fordele og ulemper ved de foreliggende metoder til bestemmelse af GFR og proteinuri. Hovedafsnittene indledes med et resume af anbefalingerne og følges af flere underafsnit, som alle afsluttes med en række rekommandationer på det beskrevne område. Vurdering af nyrefunktion ved akut nyreinsufficiens er kort omtalt, idet rapportens fokus ligger på vurdering af nyrefunktion ved kronisk nyresygdom. Rapporten hviler på oversigtsartikler og internationale guidelines suppleret med udvalgte originalarbejder. Arbejdsgruppen har bestået af: Overlæge, dr.med. Henrik Birn, Nyremedicinsk afd. C, Aarhus Universitetshospital, og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet (Formand) Overlæge, dr.med. Anne-Lise Kamper, Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet Overlæge dr.med. Søren A. Ladefoged, Klinisk Biokemisk afd., Aarhus Universitetshospital Overlæge, Mette Neland, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital Overlæge PhD Else Randers, Medicinsk afd., Hospitalsenheden Midt (Regionshospitalet Viborg) 5

6 Dr.med. Michael Rehling, Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Center, Aarhus Universitetshospital Kemiker, cand. pharm, Birgitte Reinholdt, Klinisk Biokemisk afd., Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus) Professor, overlæge, dr.med. Peter Rossing, Steno Diabetes Center Overlæge, PhD, Ida Maria Schmidt, BørneUngeklinikken, Rigshospitalet 6

7 Anvendte forkortelser: ACE-I: Angiotensin coverting enzyme-inhibitor (hæmmer) ADPKD: Autosomal dominant polycystic kidney AKI: Akut kidney injury (akut nyreinsufficiens) ARB: Angiotensin receptor antagonist AUC: Arealet under kurven B-: Blod- BMI: Body mass index BSA: Body surface area CAKUT: Congenital anomalies of kidney and urinary tract CKD: Chronic kidney disease (kronisk nyresygdom) CRM: Certified Reference Material CRP: C-reaktivt protein DNS: Dansk Nefrologisk Selskab DPS: Dansk Pædiatrisk Selskab DTPA: Diethylen-triamin-penta-eddikesyre EC4: European Communities Confederation of Clinical Chemistry EDTA: Etylen-diamin-tetra-eddikesyre egfr: Estimeret GFR ESRD: End Stage Renal Disease ELISA: Enzyme-linked immunosorbent assay GFR: Glomerulær filtrationsrate HbA1c: Hæmoglobin A1c ID-MS: Isotope dilution mass spectrometry IL-18: Interleukin 18 IFCC: International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine JCTLM: Joint Committee for Traceability in Laboratory Medicine KDIGO: Kidney Disease: Improving Global Outcomes KIM-1: Kidney injury molecule 1 LC-MS/MS: liquid chromatography-tandem mass spectrometry L-FABP : Liver-fatty acid binding protein NAGL: Neutrophil gelatinase-associated lipocalin 7

8 NIST: National Institute of Standards and Technology NKDEP: National Kidney Disease Education Programme MDRD: Modification of Diet in Renal Disease P-: Plasma- POCT: Point-Of-Care Test SD: Standarddeviation SRM: Serum Reference Material PAWG: Proteinuria Albuminuria Working Group U-: Urin- 8

9 Rapportens rekommandationer Nedenfor er resumeret en del af rapportens rekommandationer. For vejledninger vedr. tolkning, udredning, henvisning, behandling og opfølgning af kronisk nyresygdom henvises til rapportens sidste afsnit.. Kronisk nyresygdom: Klassifikation af kronisk nyresygdom (Figur 2 nedenfor) bør ske på baggrund af: 1) GFR eller et estimat heraf 2) Graden af albuminuri 3)Årsagen til nyresygdommen, hvis denne er kendt. Bestemmelse og estimering af GFR: Plasma-clearance med eksogen markør ( 51 Cr-EDTA eller 99 mtc-dtpa) anvendes, når der er behov for et meget nøjagtigt estimat af GFR eller ved usikkerhed om præcisionen af estimeret GFR, eksempelvis ved behov for at kende GFR hos børn <1 år samt i visse tilfælde af nykonstateret nyresygdom hos ældre børn > 1 år (se nedenfor). P-Kreatinin kan anvendes som mål for GFR og bør ledsages af egfr som for personer >17 år beregnes med CKD-EPI krea- formlen uden racekorrektion. P-Kreatinin bør bestemmes ved enzymatisk metode, som er sporbar til en anerkendt referencemetode (IDMS). P-Cystatin C kan anvendes som mål for GFR, når der anvendes en standardiseret målemetode, og bør ledsages af et egfr som for personer >17 år baseres på CKD-EPI cysc -ligningen uden racekorrektion. GFR estimater baseret på P-Cystatin C kan med fordel anvendes ved tilstande med en for alderen så nedsat muskelmasse, at estimater baseret på P-Kreatinin i den konkrete situation skønnes for upålidelige. Bestemmelse af GFR ved kreatinin-clearance anbefales kun hos personer, hvor der kan gennemføres en sikker urinopsamling og kun i situationer, hvor egfr skønnes upålideligt. For personer 1-17 år anbefales, at egfr beregnes ved CKiD krea eller CKiD krea-cysc -formlen. For personer 1-17 år anbefales, at de enkelte laboratorier etablerer mulighed for ordination og rapportering af egfr på basis af CKiD krea og/eller CKiD krea-cysc -formlen. For personer 1-17 år med kendt nyresygdom og behov for nøjagtig bestemmelse af GFR anbefales det, at egfr bestemmes samtidigt med GFR målt ved exogen markør for at kontrollere egfr-estimatets præcision hos det enkelte barn Uanset den anvendte formel bør egfr rapporteres som den numeriske værdi ved egfr < 90 ml/min/1,73m2, og som egfr 90 ml/min/1,73m2 ved værdier >90 ml/min/1,73m2. For personer >17 år bør egfr ledsages af en beslutningsgrænse ( 60 ml/min/1,73m2). P-Karbamid kan ikke anbefales som markør for GFR. Bestemmelse af albuminuri/proteinuri: For personer >17 år bør proteinuri diagnosticeres og kvantiteres som en U-albumin/Kreatinin ratio. Ved mistanke om sjældne tilstande domineret af non-albumin proteinuri kan U-Proteinbestemmelse være en fordel. For personer >17 år foretrækkes en friskladt morgenurin til bestemmelse af U- Albumin/Kreatinin ratio, men en tilfældig spoturin kan alternativt anvendes. For personer <17 år bør urin-proteinudskillelsen kvantiteres ved total proteinbestemmelse på en urinopsamling over tid. Hvis dette ikke er muligt anvendes U-Protein/Kreatinin ratio på en 9

10 tilfældig opsamlet urin. For personer < 17år med diabetes kan U-Albumin/Kreatinin ratio målt i en morgen spoturin anvendes til vurdering af døgnurin-proteinudskillelsen. Ved mistanke om meget svær albuminuri (>700 mg/døgn) bør albuminudskillelseshastigheden kvantiteres ved døgnurinopsamling. For personer >17 år klassificeres albuminuri som: 1) Normal til let (< 30 mg/døgn). 2) Moderat ( mg/døgn). 3) Svær (> mg/døgn). 4) Meget svær ( mg/døgn). 5) Nefrotisk albuminuri (>2200 mg/døgn). Forhøjet U-Protein-udskillelse hos personer <17 år defineres som anført i Tabel 3 (se nedenfor). Urin-stix bør ikke anvendes til diagnosticering eller kvantitering af proteinuri/albuminuri. En positv stix bør bekræftes ved en kvantitativ metode. Dosering af lægemidler: For voksne >17 år anbefales egfr baseret på CKD-EPI krea - eller CKD-EPI cysc -formlen anvendt til vurdering af GFR ved medicindosering. For børn og unge 1-17 år anbefales egfr baseret på CKiD krea - eller CKiD krea-cysc -formlerne anvendt til vurdering af medicindosering. Når egfr ikke kan anses for pålidelig (se ovenfor) eller hvis et præcist GFR-estimat er afgørende for korrekt dosering og effekt, f.eks. ved behandling med visse cystostatika, anbefales brug af eksogene markører til bestemmelse af GFR. Andre biomarkører: Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig evidens for at anvende nye biomarkører i almindelig klinisk diagnostik af nyresygdom. 10

11 Alment om bestemmelse af nyrefunktion Nyrernes funktioner Nyrerne varetager en lang række essentielle, fysiologiske funktioner relateret til deres ekskretoriske, endokrine og metaboliske egenskaber. Nyrerne har afgørende betydning for regulering af væskefasernes osmolalitet og volumen samt elektrolyt- og syre-base-balancen. De er hovedansvarlige for fjernelse af metaboliske slutprodukter og involveret i omsætningen af essentielle hormoner og vitaminer samt i den endokrine sekretion af hormoner af betydning for eksempelvis blodtryksregulation, erythropoiesen og knoglemetabolismen. Glomerulære filtrationsrate Nyrernes ekskretoriske funktion er knyttet til produktionen af urin. Ultrafiltratet dannes ved filtration af plasma over filtrationsbarrieren i glomerulus. Ultrafiltratet modificeres kraftigt ved efterfølgende tubulær reabsorption og sekretion. Den glomerulære filtrations hastighed eller rate (GFR) anses traditionelt for den enkeltparameter, der bedst repræsenterer nyrernes forskellige funktioner, og den bruges derfor ofte som overordnet mål for nyrefunktionen. Dette på trods af at GFR ikke, eller kun i begrænset omfang, korrelerer med andre af nyrens mange funktioner. GFR udtrykkes som det volumen ultrafiltrat, der dannes i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid. Almindeligvis bestemmes volumen ikke direkte, men estimeres med udgangspunkt i den filtrerede mængde af en vandopløselig markør, hvis koncentration i plasma er kendt eller kan måles. Inulin anses som guld standard markør for bestemmelse af GFR, og den renale clearance af inulin definerer GFR. Bestemmelse af renal clearance af inulin er tidsrøvende og omkostningsfuld, og anvendes derfor ikke i klinisk praksis. Klinisk bruges i stedet såvel endogene som eksogent tilførte markører til bestemmelse af GFR. Almindeligvis vurderes GFR i forhold til kropsstørrelse ved at korrigere GFR til en standardpatient med en legemsoverflade på 1,73m 2. Herved kan der defineres et referenceinterval for GFR uafhængigt af kropsstørrelse. Mænd har lidt højere GFR end kvinder med samme alder og legemsoverflade, og den gennemsnitlige GFR falder fra 40-års alderen, om end der er betydelig individuel variation (257). Disse forhold afspejler sig i de anvendte referenceintervaller. Små børn har relativ umoden nyrefunktion således, at GFR hos børn under 2 år er lavere i forhold til deres overflade end hos større børn. Fra 2-års alderen øges GFR og legemsoverflade parallelt, så den overfladekorrigerede GFR er konstant (Figur 1). GFR udviser fysiologisk variation over døgnet med lavere værdier om natten. Andre forhold, så som fysisk aktivitet, kan påvirke GFR. Bestemmelse af GFR bør derfor så vidt muligt udføres under standardiserede forhold for derved at reducere den fysiologiske variation og dermed dag-til-dag variationen. 11

12 Figur 1. Referenceområde for overfladekorrigeret GFR, børn (23) og voksne (24). Urin-protein eller -albuminudskillelse Urin(U)-protein eller albuminudskillelsen afspejler balancen mellem glomerulær filtration af plasma-proteiner, bestemt dels af koncentrationen af protein i plasma, dels af GFR og dels af selektiviteten af den glomerulære filtrationsbarriere, og den reabsorptive kapacitet i nyrens proximale tubuli (35). Større mængder protein eller albumin i urinen er associeret med en defekt i den glomerulære filtrationsbarriere. U-protein eller -albumin udviser en stor fysiologisk variation over døgnet og fra dag til dag, bl.a. afhængig af fysisk aktivitet. Definitionen af forhøjet albumin hhv. proteinudskillelse (albuminuri hhv. proteinuri) hos voksne er alders- og størrelsesuafhængig, selvom forekomsten af albuminuri er højere blandt ældre (102). En døgnurinopsamling anses almindeligvis for guld standard til bestemmelse af urin-protein eller -albuminudskillelsen. Metoder baseret på spot-urinopsamling er dog etableret og valideret og kan derfor anvendes hos de fleste personer. Andre mål for nyrens funktion En række andre metoder anvendes til vurdering af forskellige aspekter af nyrens funktion. Den proximale tubulus funktion kan vurderes mere specifikt ved undersøgelse af udskillelsen af bl.a. 1) lav-molekylære proteiner, der under normale omstændigheder filtreres frit, af 2) glukose (under forudsætning af normalt Plasma(P)-Glukose) og 3) aminosyrer samt ved 4) lithium-clearance. En tørsteprøve samt plasma- og urin-osmolalitet kan bruges til at vurdere nyrens koncentreringsevne. Bestemmelse af den fraktionelle natriumudskillelse og transtubulære kaliumgradient indgår i 12

13 vurdering af nyrens transport af kationer, mens P-Fosfat, P-Parathyroidea-hormon, og B- Hæmoglobin indgår i vurdering af nyrens endokrine funktioner. Billeddiagnostiske undersøgelser kan anvendes til vurdering af anatomiske og fysiologiske forhold. 13

14 Nyresygdom og nyreinsufficiens Nyresygdom omfatter tilstande, hvor nyrens funktion er abnorm, eller hvor strukturelle og/eller genetisk bestemte abnormiteter medfører en øget risiko for senere abnorm nyrefunktion. Nyresvigt eller nyreinsufficiens refererer almindeligvis til tilstande, hvor GFR er nedsat. Definitorisk skelnes mellem akutte og kroniske nyresygdomme baseret på varigheden af tilstanden. Akut nyresygdom er normalt karakteriseret ved hurtige ændringer i bl.a. GFR, hvilket indebærer, at plasmakoncentrationen af endogene markører ikke når steady state i forhold til den renale clearance, og at GFR vurderet ved disse ofte vil være upræcis. Vurdering af GFR ved akut nyresvigt bør derfor ofte baseres på ændringer i en række parametre (se nedenfor). Kronisk nyresygdom Kronisk nyresygdom (engelsk: Chronic kidney disease, CKD) betegner nyresygdom, der har bestået i mere end 3 måneder (130). Kronisk nyresygdom klassificeres på baggrund af GFR, graden af albuminuri og den bagvedliggende årsag i det omfang, denne er kendt. Kronisk nyresygdom kan stadieinddeles. Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO, en international organisation, som har det formål at udarbejde retningslinier for udredning og behandling af nyresygdomme) har i sine 2012 guidelines for klassifikation og håndtering af kronisk nyresygdom foreslået en inddeling baseret på GFR og graden af albuminuri (Figur 2) (112). Det bemærkes, at der i denne klassifikation ikke tages hensyn til, at GFR falder med stigende alder eller at U- Albumin/Kreatinin ratio foruden albumin udskillelsen afhænger af kreatinin-udskillelsen og dermed muskelmassen. * 14

15 Figur 2. Stadieinddeling af kronisk nyresygdom baseret på GFR og graden af albuminuri vurderet ved en U-Albumin/kreatinin ratio. Den associerede, kombinerede, relative risiko for forskellige endepunkter (død, kardiovaskulær død, akut nyresvigt og progression af kronisk nyresygdom) er inddelt i fire risikokatagorier og angivet ved farver. Fra (15). *Under forudsætning af strukturelt normale nyrer uden kendt, genetisk disposition for nyresygdom. Det er en almindelig antagelse, at kronisk nyresygdom gennemløber flere stadier, begyndende med en øget risiko for nyrepåvirkning og nyreskade, der i sidste ende kan føre til terminalt nyresvigt og/eller død (Figur 3). Figur 3. Model for udviklingen af kronisk nyresygdom. Komplikationer omfatter ikke alene de direkte følger af nyresygdom, men også ledsagende skader på andre organsystemer, f.eks. hjerte og kar. Bemærk også, at død i forbindelse med kronisk nyresygdom ikke forudsætter forudgående terminal nyresvigt, men kan være en følge af andre komplikationer, herunder især kardiovaskulær sygdom. Fra (130). Kronisk nyresygdom indebærer ikke alene en risiko for et kontinuerligt tab af nyrefunktion over tid, men også en øget risiko for alvorlige komplikationer, primært akut nyresvigt, død og kardiovaskulær sygdom (Figur 2+3). Stadieinddeling af kronisk nyresygdom kan bidrage til vurdering af risikoen for komplikationer og forværring i nyresygdommen. Den nye klassifikation er således ledsaget af en risikostratificering til identifikation af højrisikopatienter. Også behandlingsstrategi kan være relateret til stadiet af kronisk nyresygdom. Akut nyreskade Akut nyreskade (engelsk: AKI, acute kidney injury) er et hurtigt indsættende tab af nyrefunktion, der medfører øget mængde affaldsstoffer i blodet samt eventuelt ændringer i væske, elektrolyt- og 15

16 syre-basebalancen. Lette til middelsvære former ses ofte i forbindelse med akut sygdom. Prævalensen af akut nyrefunktionspåvirkning ved indlæggelse på intensiv afdeling er ca. 700 per million indbyggere per år (69). Incidensen af dialysekrævende, akut nyreinsuffciens er i USA >500 per million indbyggere per år og synes stigende (97). Tilsvarende danske tal foreligger ikke. Akut nyreskade defineres hos både børn og voksne ved en stigning i P-Kreatinin og/eller fald i diuresen (111). Tiden fra den udløsende nyrepåvirkning til en stigning i P-Kreatinin er variabel. Initialt kan P-Kreatinin således være normal eller kun let forhøjet, selvom GFR er svært nedsat. I den tidlige fase af akut nyrefunktionspåvirkning, kan timediuresen være den eneste anvendelige markør for nyrefunktionen. Ved længerevarende anuri er GFR < 5 ml/min uanset niveauet for P- Kreatinin. Anvendelse af biomarkører til tidlig diagnostik af akut nyreskade kan endnu ikke anbefales i klinisk rutine (se nedenfor). I daglig praksis kan nyrefunktionen ved akut nyreskade vurderes ved: Diurese, initialt evt. timediurese, efterfølgende døgnurinvolumen, samt ændringer heri P-Kreatinin og især ændringer i denne U-Kreatininudskillelsen og ændringer heri Kreatinin-clearance og ændringer heri Elektrolyt- og syrebaseforstyrrelser Det er vigtigt at være opmærksom på, at egfr ikke kan anvendes til vurdering af nyrefunktionen ved akut nyreskade. Ved næsten ophævet GFR (GFR < 5 ml/min) vil stigningstakten i P-Kreatinin være højst hos patienter med høj katabolisme, f.eks. ved svær infektion. Den relative ændringshastighed i P- Kreatinin er afhængig af udgangspunktet således, at den relative stigningshastighed i P-Kreatinin ved akut nyrefunktionspåvirkning er lavere hos patienter med eksisterende nyresygdom og forhøjet P-Kreatinin (244). Rekommandationer: Kronisk nyresygdom klassificeres (jfr, Figur 2) på baggrund af 1) GFR eller et estimat heraf 2) Graden af albuminuri 3) Årsagen til nyresygdommen, hvis denne er kendt. Ved hurtige ændringer i GFR, f.eks. ved akut nyreskade, må GFR bedømmes ud fra flere parametre og især ændringer i disse. En enkelt bestemmelse af P-Kreatinin, P-Cystatin C eller egfr vil ikke give et pålideligt estimat af GFR. 16

17 De enkelte metoder til bestemmelse af GFR Bestemmelse af GFR med eksogene markører Princip GFR kan bestemmes ved indgift af eksogene markører, som udskilles ved glomerulær filtration. GFR bestemmes som stoffets urin-clearance under konstant infusion, defineret ved forholdet mellem udskillelseshastighed i urinen og plasmakoncentrationen. Kvantitativ urinopsamling er ofte upålidelig, hvorfor der sædvanligvis anvendes en teknik, hvor stoffet indgives som en enkelt injektion. GFR bestemmes da ved stoffets plasma-clearance som forholdet mellem indgiven mængde og arealet under plasmakoncentrationskurven fra injektion til tiden uendelig. Anvendelse af denne teknik forudsætter, at det pågældende stof ikke udskilles andre steder i kroppen (20). Markører I Danmark anvendes 51 Cr-EDTA eller alternativt 99m Tc-DTPA (184). Begge markører er mærket med en radioisotop, som udsender gammastråling, således at koncentrationen kan bestemmes ved simpel tælling af prøver i en gammatæller. Det er også muligt at anvende Iohexol eller andre røntgenkontraststoffer som udskilles alene ved glomerulær filtration (230). Koncentrationen af kontraststof kan bestemmes ved blodets absorption af røntgenstråling. Der findes simpelt apparatur til dette formål. Plasma-clearance Den væsentligste fordel ved plasma-clearance-teknikken er, at den alene hviler på blodprøver, idet plasma-clearance beregnes ved forholdet mellem den indgivne dosis og arealet under hele plasmakurven fra injektion til uendelig. Herved elimineres usikkerheden ved urinopsamling. Voksne Hos voksne udtages blodprøver i tidsrummet fra 3-4, 3-5 eller 5-24 timer efter injektion af markøren. Jo lavere GFR desto senere blodprøvetagning (26)GFR overestimeres, såfremt beregningen alene hviler på tidlige prøver. Arealet under koncentrationskurven bestemmes ud fra den antagelse, at koncentration falder monoeksponentielt (Figur 4). Der korrigeres efterfølgende for denne simplificerede antagelse, som ikke tager hensyn til den initiale opblanding. Den således beregnede plasma-clearance af 51 Cr-EDTA vil afvige fra en samtidigt målt renal clearance af inulin. Dels synes der at foregå en lille, konstant clearance af stoffet andre steder end i nyrerne svarende til 3,7 ml/min, dels er den renale clearance af EDTA ca. 10 % lavere end den renale clearance af inulin. Begge forhold bør der korrigeres for (25; 106; 148). Plasma-clearance af 51 Cr-EDTA kan bestemmes ved blot en enkelt blodprøve udtaget 3-24 timer efter injektion, jo lavere GFR desto senere udtages blodprøven. Ved anvendelse af blot en enkelt blodprøve reduceres pålideligheden af den beregnede GFR (139; 185). 17

18 log counts/ml B AUC x x 3 4 timer Figur 4. Plasmaforsvindingskurve hos en voksen efter enkelt injektion af 51 Cr-EDTA. Arealet under kurven (AUC) fra injektionstidspunktet til uendelig bestemt på grundlag af blodprøver udtaget 3 til 4 timer efter injektion. Som følge af opblanding falder koncentrationen hurtigere initialt hvorfor arealet undervurderes og GFR overvurderes ganske lidt svarende til arealet B s relative bidrag til hele arealet. Dette bør der korrigeres for. Børn (< 14 år) Hos børn udtages blodprøver efter 5, 15, 60, 90 og 120 minutter (22). Arealet under kurven bestemmes under antagelse af, at faldet i plasmaaktivitet kan beskrives ved to eksponentialfunktioner baseret på prøverne udtaget til tiderne 5 og 15 minutter (den første, hurtige eksponentialfunktion) samt efter 60, 90 og 120 minutter (den anden, langsomme eksponentialfunktion). Som hos voksne overestimerer 51 Cr-EDTA plasma-clearance GFR hos børn med lav GFR, hvis der ikke udtages blodprøver efter 120 minutter. Der savnes detaljeret viden og konsensus om hvor meget GFR overvurderes og i hvilke tilfælde, der bør tages supplerende sene blodprøver. Plasma-clearance af 51 Cr-EDTA kan også hos børn estimeres ud fra en enkelt blodprøve, bestemmelsen bliver dog mindre korrekt (21)(62). Besvarelse Resultatet af GFR-bestemmelsen angives i ml/min korrigeret til en standard legemsoverflade på 1,73m 2 og afgives i forhold til et referenceområde (24). Dag-til-dag variationen afhænger af GFR. Bestemmelse af GFR ved plasma-clearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA udføres på alle nuklearmedicinske afdelinger i landet. Der er ikke konsensus om, hvorvidt det afgivne svar skal være korrigeret for ekstrarenal clearance af traceren, for den lavere clearance sammenlignet med inulin, eller om der skal suppleres med blodprøver efter 120 minutter hos børn med nedsat nyrefunktion, selvom dette anbefales i denne rapport. 18

19 Fejlkilder Et ekspanderet ekstracellulærvolumen vil føre til en overvurdering af GFR, idet fordelingen af traceren til dette rum vil blive opfattet som renal clearance. Man bør derfor sikre, at patienter ikke har perifere ødemer eller ascites (88; 186). GFR overvurderes også, hvis der ikke tages sene (typisk 24 timers) blodprøver ved beregning af GFR hos patienter med betydeligt nedsat GFR (< 15 ml/min/1,73 m 2 ). Kliniske indikationer Bestemmelse af GFR med eksogene markører anvendes når der er behov for et meget pålideligt måleresultat. Det kan være aktuelt ved: Anvendelse af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR. Dette er bl.a. væsentligt hos visse onkologiske patienter, som behandles med nefrotoksiske cytostatika (85). Før og efter kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med et formål at forudsige faldet i GFR og evt. ved efterfølgende kontrol af dette. Såfremt indgrebet kun omfatter den ene nyre suppleres med renografi for at vurdere funktionsfordelingen, Måling af nyrefunktion hos en potentiel nyredonor udgør et eksempel herpå. Personer <17 år med nyligt diagnosticeret nyresygdom, hvor et præcist GFR mål ønskes til verificering af graden af GFR-nedsættelse, idet dette samtidigt sammenlignes med egfr. Herefter kan egfr anvendes til monitorering af GFR (se nedenfor). Endvidere kan bestemmelse af GFR med eksogene markører anvendes, når andre mål for GFR skønnes upålidelige eller uegnede: I tilfælde hvor estimeret GFR (egfr) baseret på P-Kreatinin og/eller P-Cystatin C er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt (se nedenfor). Personer <1 år, idet formler for egfr ikke er validerede (se nedenfor). Rekommandationer Plasma-clearance af 51 Cr-EDTA eller 99m Tc-DTPA anvendes, når der er behov for et meget nøjagtigt estimat af GFR eller ved usikkerhed om præcisionen af estimeret GFR,, eksempelvis ved behov for at kende GFR hos børn <1 år samt i visse tilfælde af nykonstateret nyresygdom hos børn > 1 år (se nedenfor). GFR anbefales opgivet i såvel ml/min som ml/min/1,73m 2 relateret til et referenceområde. Patienten må ikke have perifere ødemer eller ascites. 19

20 Blodprøvetagning skal planlægges ud fra det forventede niveau af GFR. GFR anbefales korrigeret for ekstrarenal clearance af markøren og svarende til renal clearance af inulin. Der anbefales, at der gennemføres en standardisering af undersøgelsesteknikken hos børn, herunder især antal og tidspunkterne for udtagning af blodprøver. 20

DSKB efterårsmøde 6. november 2015

DSKB efterårsmøde 6. november 2015 DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

Læs mere

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri

UDKAST. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for

Læs mere

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...

Læs mere

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri. Juni 2009

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri. Juni 2009 Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri Juni 2009 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...

Læs mere

Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister

Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Forslag til supplerende databaser og udvidelse af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab ved møde i Kbh. den 18. juni 2013. Medlemmer:

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Akut nefrologi. 30 min om hva

Akut nefrologi. 30 min om hva AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed

Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud

Læs mere

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

GFR Renografi Nyreskintigrafi

GFR Renografi Nyreskintigrafi GFR Renografi Nyreskintigrafi Anni Morsing ledende overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Nuklearmedicinsk afdeling & PET-Center Aarhus Universitetshospital Program GFR Pause Renografi Nyreskintigrafi GFR Nyrens

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

BioPorto. Investorpræsentation

BioPorto. Investorpræsentation BioPorto Investorpræsentation Safe Harbor erklæring Denne præsentation indeholder udsagn vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder udviklede produkter og potentielle fremtidige produkter

Læs mere

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid

Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid Modul 14 -Professionsbachelorprojekt University College Lillebælt - Bioanalytikeruddannelsen Cr-51-EDTA-Clearance - Ændring af tælletid Cr-51-EDTA-Clearance Change of counting time Af: Rie Kjølby Andersen,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Metodeblad for D-vitamin

Metodeblad for D-vitamin List Metodeblad for D-vitamin C2 Ensure and Monitor Customer and Stakeholder Satisfaction Metodeblad for P-Calcifediol+25-Hydroxyergocalciferol (Vitamin D2+D3);stofk. Indikation Forberedelse af patient

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage

Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage Quality Sheet Metodeblad for Hemoglobin A1C (HbA1C) på DCA Vantage C2 Ensure and Monitor Customer and Stakeholder Satisfaction Indikation Forberedelse af patient Præanalytiske fejlkilder Prøvemateriale

Læs mere

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt, Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Hovedopgave. Per Larsen

Hovedopgave. Per Larsen Hovedopgave Per Larsen PKD udviklingen hos en gruppe perser- og perserrelaterede katte, over en periode på 6 måneder, baseret på konventionelle hæmatologiske profiler og urinanalyser inklusiv ERD og UPC

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

TIME OUT Nr. 6, December 2009

TIME OUT Nr. 6, December 2009 TIME OUT Nr. 6, December 2009 Orientering - KBA, Svendborg Ændring af Creatinin-analyserne og indførelse af egfr Fra den 01.12.2009 blev der gennemført nogle ændringer af KBA s creatinin-analyser. Der

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion

Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere