Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler"

Transkript

1 Økologi God afgræsning anbefalinger og regler

2 Forfattere Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen og Camilla Mejlhede Kramer, Dansk Kvæg Redaktion Camilla Mejlhede Kramer Følgegruppe Erik Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning Kirstine Lauridsen, Kvæg LHN / LandboSyd Lars Bach Poulsen, Vestjysk Landboforening Layout Inger Camilla Fabricius Grafik Chr. E. Christensen, Camilla Mejlhede Kramer Fotos Camilla Mejlhede Kramer Udgivet af Dansk Kvæg, maj 2006 Tryk Zeuner Grafisk as Oplag stk. ISBN

3 Økolo God afgræsning anbefalinger og regler Dansk Kvæg har tidligere udgivet syv hæfter i serien om drøvtyggere og økologi >Yversundhed< >Paracitter indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs< >Veterinær homoøpati< >Små kalve på græs< >Økologiske får og geder< >Mælkeproduktion Økologi Får og Geder< >Fællesopstaldning af kalve<

4 fgræsning Forord De økologiske grundprincipper bygger på, at husdyrene skal leve under forhold, der er i overensstemmelse med deres naturlige adfærd og behov. Afgræsning anses som en naturlig adfærd for køer. Plantedirektoratets vejledning til økologisk husdyrproduktion er under konstant udvikling for at følge ændringerne og målsætningerne i den økologiske husdyrproduktion. Derfor er vejledningen i marts 2006 blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet, og den tid køerne skal være på græs. Formålet med dette hæfte er at give økologiske landmænd inspiration til god afgræsning fra planlægning til styring og opfølgning. I hæftet er der samlet erfaringer fra afgræsningssæson Ud fra erfaringerne er der lavet anbefalinger for, hvordan god afgræsning kan praktiseres. Bagerst i hæftet findes uddrag af vejledningen om afgræsning samt en oversigt over yderligere information. Dansk Kvæg vil gerne sige tak til de lokale kvægkonsulenter og landmænd, som har medvirket til dette hæfte og har delt deres erfaringer fra afgræsningssæson Camilla Kramer, Dansk Kvæg April 2006 God afgræsning Økologi 2

5 kologi Indhold Baggrund Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig Regler om afgræsning Helhedsbilledet er vigtigt Planlægning og opnået afgræsning Erfaringsopsamling Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter Erfaringer fra landmænd og konsulenter Fokus forbedrer styringen af afgræsning Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring Så meget græs som muligt Landmandens erfaringer Tre debatmøder om god afgræsning Rundtur på græsmarkerne Køer skal være ude at æde frisk græs Enkle regler Barrierer for succes med afgræsning Landmændenes løsninger på barriererne Økologisk mælks fremtid Spørgeundersøgelser Robotmalkning og afgræsning Anbefalinger for god afgræsning Daglig styring af dine græsmarker Planlægning af dine græsmarker Vejledningsteksten om afgræsning Mere information om afgræsning Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen Regler for økologisk produktion Hæfter udgivet om afgræsning God afgræsning Økologi

6 kologi Baggrund Økologisk produktion er karakteriseret ved, at dyrene skal på græs, hvilket er beskrevet i reglerne for økologisk jordbrugsproduktion. De økologiske kvægbedrifter bliver større og større, hvilket kan betyde, at bedrifterne har sværere ved at praktisere afgræsning på tilfredsstillende vis. I løbet af 2005 har der været forskellige tiltag vedrørende afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Der har været afholdt tre debataftener på økologiske malkekvægsbedrifter med god afgræsning som emne. Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle økologiske mælkeproducenter. Ni bedrifter har været fulgt meget tæt med hensyn til deres græsmarkstyring, og der er skrevet en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning på økologiske malkekvægsbedrifter. Resultater, erfaringer og holdninger fra de nævnte initiativer danner grundlaget for anbefalingerne i denne pjece. Formålet med pjecen er at bidrage med viden om god afgræsning, som den enkelte kvægbruger kan bruge i sin planlægning og styring af afgræsning. Arrondering og klima kan gøre afgræsning besværlig Strukturudviklingen sætter sit præg på den økologiske mælkeproduktion. I perioden fra 1996 til 2005 er der sket en fordobling af kvoten pr. bedrift. Større besætninger giver en udfordring i forhold til det samlede afgræsningsareal og specielt til markernes beliggenhed i forhold til stalden, arronderingen. Jordtype og klima er faktorer, der påvirker afgræsningen, og som landmanden ikke kan styre. Klimaet i afgræsningssæsonen 2005 har været vanskeligt, det viser følgende figurer. Figur 1 viser, at det har været forholdsvis varmt og med lav nedbørsmængde ind til midt i juli. Konsekvensen heraf ses i figur 2, som viser den gennemsnitlige græsvækst. På grund af tørken og kulden blev græsvæksten mindre i forhold til normalkurven til sidst i maj måned. Herefter var græsvæksten i en kort periode høj for derefter at falde igen. Resultatet blev en meget varierende græsvækst, som gjorde styringen af køernes græsoptag vanskelig. God afgræsning Økologi 4

7 Temperatur, C Nedbør, mm Figur 1. Temperatur og nedbør (Ringkøbing Amt) Nedbør Middel temp. Max temp. Figur 2. Græsvæksten i 2005 i forhold til normalkurven (Ringkøbing Amt). Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. 5 God afgræsning Økologi

8 fgræsning Regler om afgræsning Medio marts 2006 kom vejledningsteksten om afgræsning fra Plantedirektoratet. Teksten skal ses som en præcisering af reglerne formuleret i forordningen (EØF nr. 2092, 1991) og bekendtgørelsen om økologisk jordbrugsproduktion (nr. 244, 2004). Vejledningsteksten er blevet præciseret specielt i forhold til størrelse af afgræsningsarealet (normalt 0,1-0,2 ha pr.ko), og den tid køerne er på græs (seks lyse timer om dagen). Disse ændringer er beskrevet i de grønne kasser nederst på siden. Selve vejledningsteksten kan læses side 15 i pjecen. Helhedsbilledet er vigtigt Seks lyse timer på græs Det vigtigste er, at køerne kommer ud i perioden fra den 15. april til den 4. november, hvis ellers hensyn til dyrene og vejrforhold tillader det og minimum 150 dage. Det er ikke en ændring af tidligere praksis, men en præcisering af, at køerne skal være ude så længe forholdene tillader det. Alle køerne skal være på græsmarken i mindst seks lyse timer dagligt og have mulighed for at æde frisk græs. Vejledningsteksten angiver retningslinier under normale omstændigheder, hvilket vil sige, at der tages hensyn til den enkelte bedrift. Kontrollanterne fra Plantedirektoratet vil under et besøg danne sig et helhedsbillede af afgræsningsforholdene. Er der tvivl om afgræsningen er tilstrækkelig, spørges der ind til de forhold, som er beskrevet i den nye vejledningstekst. Forholdene beskrevet i vejledningen er normalt passende, for at køerne kan optage tilstrækkeligt græs. De nævnte størrelser skal betragtes som vejledende krav. Planlægning og opnået afgræsning Det er vigtigt med en god planlægning og at sørge for, at forudsætningerne for at opfylde de vejledende krav er til stede. Men skulle der ske noget uforudset på trods af en realistisk planlægning, så den planlagte græsproduktion ikke kan opnås, bliver der ikke sanktioneret. Eksempler kan være tørke eller at planlagte græsmarker slår fejl. Normalt mindst 0,1 0,2 ha pr. ko Her bør ordet normalt bemærkes, idet afgræsningsarealet skal være tilpasset omstændighederne på græsmarken, hvor der skal tages hensyn til om udbudet af græs og kvaliteten er god eller mindre god, så køerne kan være på afgræsningsarealet seks timer dagligt. God afgræsning Økologi 6

9 Erfaringsopsamling Intensiv græsmarksstyring på ni bedrifter Udbinding Indbinding Ni landmænd gennemførte fra april til november 2005 en intensiv græsmarksstyring i samarbejde med deres lokale kvæg- og planteavlskonsulenter. Aktiviteterne er skitseret i figuren. Den intensive græsmarksstyring har inkluderet besøg før og efter udbinding samt besøg af kvægkonsulenten én gang om måneden. Desuden har der været to fællesbesøg med planteavlskonsulenten først i afgræsningssæsonen. Der er lavet endagsfoderkontrol to gange om måneden i hele perioden. Derudover er der udtaget fire græsanalyser i maj og juni. Græsprognosen er benyttet efter behov. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov Planlægningsbesøg i april og opgørelse af udbyttet af marken i november Besøg af kvægkonsulent Fællesbesøg af kvægkonsulent og planteavlskonsulent Der laves EFK Erfaringer fra landmænd og konsulenter Vejrforholdene i afgræsningssæsonen er afgørende for græsvæksten. De svingende vejrforhold har ikke kun indflydelse på græsmængden, men også på kvaliteten af græsset, da protein- og sukkerniveauet let påvirkes. Dette påvirker køernes ædelyst af græsset. En tæt opfølgning er derfor vigtig for at kunne justere tilskudsfoderet og dermed også undgå ydelsesfald. Flere af de deltagende landmænd har haft stor gavn af de hyppige græsanalyser og endagsfoderkontrol hver 14. dag til styring af sammensætning og mængde af foderrationen på stald. Ikke mindst er det problematisk, når græsvæksten svigter, idet der ikke er alternative græsmarker til rådighed. Specielt kan arealerne være begrænset i forbindelse med omlægning af afgræsningsarealer tæt på gården. Problemer med drivveje, der ikke kan bære den tunge trafik er værst i våde perioder. Dette har givet problemer på nogle af bedrifterne midt på sommeren. Det er vigtigt at etablere drivveje, der kan holde i al slags vejr. Erfaringen er, at arealer som bliver optrådt om foråret giver nedsat græsvækst resten af sæsonen. En tæt opfølgning af græsmarken er vigtig, da vejret har indflydelse på både græsmangden og -kvaliteten. En klar afgræsningsstrategi er en forudsætning for succesfuld afgræsning ud fra de givne muligheder. Vedholdende og rettidig græsmarkspleje over sæsonen har hjulpet flere landmænd til en større græsoptagelse hos køerne. Afgræsningen har især været en udfordring for de landmænd, hvor der er begrænset areal til afgræsning. Fokus forbedrer styringen af afgræsning Konklusionen fra de deltagende landmænd er, at øget fokus på afgræsningen giver større kontrol med køernes afgræsning. Derudover mener de deltagende, at opfølgningen hver 14. dag har været en god hjælp til styring af suppleringsfoderet og selve managementdelen omkring 7 God afgræsning Økologi

10 Beliggenheden af afgræsningsarealet i forhold til stalden er vigtig, så køerne ikke skal gå langt. Her er afgræsningsarealet skitseret med gult. ko God afgræsning Økologi 8 God afgogi afgræsning med hensyn til foldstørrelse, græsmarkspleje og strategi. Alle deltagere mener dog stadig, at afgræsning er en faglig udfordring, der kun bliver større, når det tilgængelige græsareal er lille og græstilvæksten svigter. Den intensive græsmarksstyring, som de ni landmænd har gennemført, har vist, at afgræsning kan lykkes ved en grundig planlægning, styring og opfølgning, der tager hensyn til forudsætningerne på bedriften. Erfaringerne, resultaterne fra græsanalysen og andelen af græs i foderrationen fra de ni bedrifter kan læses på LandbrugsInfo på adressen Nedenstående er et eksempel på en af disse bedrifter. Et eksempel fra intensiv græsmarksstyring Besætningen består af 285 køer. Bedriftens areal er 353 ha, hvoraf 139 ha benyttes til afgræsning til køerne. Arealet til afgræsning er skitseret med gult på figuren. Der er overvejende kløvergræs på afgræsningsmarkerne. Jordtypen er grovsandet jord, JB nr. 1. Så meget græs som muligt Strategien på denne bedrift er, at køerne skal optage så meget græs som muligt i dagtimerne. Vi har arronderingen til en god dagafgræsning, og det skal udnyttes fuldt ud, fortæller landmanden.

11 Tabel 1. Planlægning og opfølgning af græsareal og -optag samt tid på græs. Ha græs/ko FE græs/ko i alt FE græs/ko/dag Timer/ko/dag ude Planlagt 0, ,5 8 Opnået 0, ,1 8 Efter afgræsningssæsonen er det vigtigt at følge op på, om de planlagte mål er opnået. Her skal der være tid til at tænke over, hvorfor eller hvorfor ikke målene for den planlagte afgræsning blev opfyldt. Tabel 1 viser, hvad der er planlagt og opnået i denne besætning i afgræsningssæsonen % %FE %ts Figur 3 viser, hvor stor en andel græs køerne har optaget af den samlede foderration. I figur 4 er vist hvor mange kg tørstof pr. FE, græsset indeholdt i følge græsanalyserne. > Landmandens erfaringer: Konstant græskvalitet, græsmarkspleje og en tilstrækkelig foderoptagelse er en faglig udfordring. Vi har altid været glade for rådgivningen omkring afgræsning, det passer fint til vores type bedrift, siger landmanden apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 3. Andelen af græs i foderrationen over afgræsningssæsonen. Kg ts/fe 1,3 1,2 1,1 Med en besætning af vores størrelse er der mange grunde til en god planlægning og opfølgning. Den tætte opfølgning gør styringen så præcis som praktisk mulig, og fokus holdes på afgræsningen, som vi synes er så vigtig, da vi ønsker en stabil mælkeproduktion sammen med en høj græsoptagelse i dagtimerne forklarer landmanden 1,0 0,9 0,8 08-apr 28-maj 17-jul 05-sep 25-okt Dato Figur 4. Græsanalyse af kg ts/fe over afgræsningssæsonen. 9 God afgræsning Økologi

12 Rundtur på græsmarken i forbindelse med debatmøde om god afgræsning. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologisk Jordbrug God afgræsning Økologi 10 d affgræsning Græsanalyserne, sammenholdt med vejret, har givet os mere viden. Græsprognosen har vi ikke brugt så meget, men vi har sammenholdt græsanalyserne med græskurverne på Landbrugsinfo. God planlægning og opfølgning sikrer, at vi overholder reglerne for afgræsning. Vi forsætter helt sikkert med opfølgning på afgræsningsstyringen næste år, fordi vi ønsker at udnytte så meget frisk græs, som vi kan og har mulighed for. Tre debatmøder om god afgræsning I august og september 2005 blev der blevet afholdt tre debatmøder i Syd - Midt og Vestjylland hos tre økologiske mælkeproducenter, der alle har deltaget i den intensive græsmarksstyring sommeren over. Formålet med debatmøderne var at få de økologiske mælkeproducenter til at diskutere hvilke muligheder og barrierer, der er for en vellykket afgræsning, og hvad man kan anse som værende en god afgræsning. Rundtur på græsmarkerne Debatmøderne startede med en rundtur på afgræsningsmarkerne, hvor værten sammen med den lokale

13 planteavlskonsulent eller kvægbrugskonsulent gennemgik den strategi, der var valgt ud fra stedets forudsætninger. Rundturene på markerne viste, at selv med meget forskellige rammer, kan man opnå en tilfredsstillende afgræsning. Køer skal være ude at æde frisk græs Efter traveturen på markerne stod programmet på debat med overskriften Hvad er god afgræsning? Er det 8 timer ude og 2 FE i græsoptagelse? Nej, det giver i følge landmændene et dårligt miljø, og køerne har frem for alt for god tid. Er det 4 timer ude og 4 FE i græsoptagelse? Nej, det er umuligt i praksis og for tæt på den konventionelle driftsform. Køerne er ude i 3 timer og æder i alt 8 FE friskt grønthøstet græs? Det er for arbejdskrævende. Mange påpegede vigtigheden af, at forbrugerne kan se køerne på græs, blandt andet derfor er det for lidt tid på græs. Landmændene mener, at god afgræsning er en situation, hvor koen aktivt æder, mens den er ude, og at udbuddet af græs passer til den tid køerne afgræsser. Samtidig indebærer det, at forbrugeren kommer forbi og ser koen på marken. For at dette skal lykkes bør god afgræsning være, at koen er på græs i mange timer på en mark med et godt udbud af græs. Enkle regler De fremmødte landmænd var enige om, at de nye regler for afgræsning skal bygge på enkle retningslinier, der er lette at arbejde med og lette at kontrollere. De skal være fleksible, så der kan tages hensyn til alle de forskellige forudsætninger, som landmændene har på deres bedrifter. Flere har peget på ha græs pr. ko som et fornuftigt bud på en retningslinie. Barrierer for succes med afgræsning De fremmødte landmænd blev spurgt om, hvilke barrierer de ser for at få succes med afgræsningen på deres bedrifter. Til det svarede de: Arrondering Voksende besætningsstørrelser Etablering af holdbare drivveje Sædskifte og kløvertræthed Fluestik hos goldkøerne i juli og august Tid og styring af græsmarkerne. Landmændenes løsninger på barriererne Arronderingsproblemerne må afhjælpes ved at købe mere jord, bygge ny stald et andet sted eller bygge tunneller for at komme forbi eventuelle veje, der spærrer for tilgangene til græsmarker. Besætninger, der kommer op på et koantal, der praktisk udelukker afgræsning må lægge om til konventionel produktion. Det samme gælder de, der ikke har viljen til at bruge tid og energi på at få afgræsningen til at fungere. Stikfluerne gør, at mange ønsker en legalisering af at tage goldkøerne ind forebyggende. Økologisk mælks fremtid Alle de fremmødte producenter var enige om, at fremtiden for økologisk mælkeproduktion indebærer køer på græs. En sagde Det er sørgeligt, at vi nu er nødsaget til at have denne diskussion, fordi der findes enkelte store besætninger, der ikke har haft køerne ude på græs. I følge producenterne skal økologisk mælk i fremtiden sælges på det højere indhold af vitaminer end konventionel mælk, og forbrugerkontakten og forståelsen for den økologiske produktion i forhold til den konventionelle skal fremmes. God afgræsning er, når køerne aktivt æder græs, og forbrugerne ser køerne ude. 11 God afgræsning Økologi

14 kologi Spørgeundersøgelser I 2005 modtog cirka 500 økologiske mælkeproducenter et spørgeskema, hvoraf lidt over 200 mælkeproducenter svarede tilbage. Formålet med spørgeundersøgelsen var at få et billede af, hvilke udfordringer der er forbundet med god afgræsning. Spørgeundersøgelsen viser blandt andet, at landmænd med under 100 køer vurderer, at det er tidsbesparende at sende køerne på græs i modsætning til landmænd med flere end 150 køer. Landmænd med flere end 150 køer ville få svært ved at opfylde et krav om at have køerne otte timer på græs, eller at køerne skulle optage otte FE græs ved afgræsning. Langt de fleste besætninger ser afgræsning som et vigtigt led i at opretholde køernes sundhed, dog ser besætninger med over 150 køer ikke den samme positiv sammenhæng mellem afgræsning og køernes sundhed. Næsten alle landmænd har afsat minimum 0,1 ha pr. ko til afgræsning, og omkring halvdelen af landmændene med mindre end 150 køer har over 0,3 ha pr. ko. Samlet set viser undersøgelsen, at afgræsning er vigtig for økologernes image. De økologiske landmænd tager afgræsning alvorligt, og der ydes en stor indsats for at få afgræsning til at lykkes. Svarene fra undersøgelsen kan læses på LandbrugsInfo på adressen God afgræsning Økologi 12

15 Erfaringer med robotmalkning og afgræsning 1) Benyt markens græskvalitet og -udbud til at motivere koen til at gå ud, køerne går gerne langt, hvis der er et godt udbud. 2) Lok nogle af køerne ind før resten hentes på marken, for eksempel med udfodring af friskt grovfoder, så køen til robotten mindskes. Robotmalkning og afgræsning Der kan være flere udfordringer til landmandens styring af bedriften under afgræsning i en besætning med malkerobotter end ved et traditionelt malkeanlæg. Det skyldes blandt andet, at arealerne skal ligge tæt ved gården, da det skal være muligt for køerne frivilligt og rettidigt at komme til robotten. Store besætninger giver en større udfordring til management omkring malkerobotter og afgræsning, da der skal være en højere grad af koordinering af kotrafikken og større krav til arronderingen af afgræsningsarealer i forhold til stalden. Nogle af anbefalingerne fra en hovedopgave om robotmalkning og afgræsning i fem økologiske bedrifter i sæsonen 2005 er angivet i faktaboksen. Erfaringerne fra de fem økologiske bedrifter med malkerobotter kan læses på LandbrugsInfo under 3) Hent køerne fra græsmarken til stalden, ved døgnafgræsning bør de hentes mindst to gange dagligt, ellers kan det have en negativ indvirkning på ydelsen. 4) Lad køerne få tid til at vænne sig til en eventuel ny indretning af stalden. 5) Overvej den ønskede malkefrekvens i afgræsningssæsonen, et mindre fald i malkefrekvensen er ikke umiddelbart lig med et ydelsesfald. 13 God afgræsning Økologi

16 fgræ God afgræsning Økologi 14 d afing Anbefalinger for god afgræsning Ud fra debataftenerne, erfaringerne fra den intensive græsmarksstyring og projektet om robotmalkning og afgræsning er der udarbejdet ni anbefalinger til, hvordan der kan opnås en god afgræsning. En god afgræsning hænger sammen med en god styring af græsmarkerne, så køerne over afgræsningssæsonen kan opnå et tilfredsstillende græsoptag og den planlagte mælkeydelse. Sammenspillet mellem den valgte styring af græsmarken og køernes græsoptag og ydelse er skitseret i figuren. Daglig styring af dine græsmarker Følg græsmarkerne dagligt og tjek græshøjden, tætheden, kløver- og buskgræsandelen. Kvaliteten og udbuddet af græs indvirker på køernes græsoptag. Se på græsset, når køerne hentes og planlæg, hvad der skal ske næste dag og længere frem i tiden. Reguler foderet på stald efter græsudbuddet og kvaliteten. Nedsæt mængden af grovfoder, når der er græs nok på marken. Planlægning af dine græsmarker Hav fokus på afgræsningen, benyt for eksempel erfagrupper og sparring med konsulenter. Lav en afgræsningsstrategi ud fra de givne muligheder, start før køerne kommer på græs. Styring af græsmark Køernes - græsoptag -ydelse Sørg for et stort areal til rådighed til afgræsning. Et lille afgræsningsareal er især problematisk, hvis græsvæksten svigter. Etabler holdbare drivveje, som kan klare en tung trafik også i de våde perioder. Evaluer efter afgræsningssæsonen hvad der gik godt og mindre godt, så planlægningen til året efter kan blive endnu bedre. Glem ikke den økologiske tankegang, køerne skal på græs om sommeren. Afgræsning kan have en positiv effekt på køernes sundhed og velfærd og forbrugernes syn på mælkeproduktionen.

17 Vejledningsteksten om afgræsning Fra den 15. april til den 1. november skal dyrene have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet mindst seks lyse timer, dagligt i denne periode. Hvis det er nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd, kan de dog holdes på stald i kortere perioder. Eksempler herpå er sygdom, eller hvis de plages af stikfluer. Dyrene skal dog altid være på græs mindst 150 dage i sommerperioden. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et reelt optag af frisk, afbidt græs. Afgræsningen skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten, se nedenstående eksempel. Afgræsningsarealerne skal være så store, at de ikke trædes op eller overgræsses. For eksempel kan en optrådt eller nedgræsset fold, hvor dyrene tildeles høstet græs eller andet grovfoder, ikke sidestilles med et afgræsningsareal. For malkekvæg skal den daglige drift, for eksempel fodring på stald, forholdene omkring malkning og adgang til drikkevand på afgræsningsarealerne tilrettelægges, så det sikres, at køerne afgræsser tilstrækkeligt. For malkekvæg vil afgræsningsarealet normalt være stort nok, hvis der er mindst 0,1 til 0,2 ha pr. dyr, afhængigt af græssets vækst og kvalitet. Afgræsningsarealet må forventes at skulle være større end 0,2 ha, hvis der er tale om arealer med lavere udbytte end sædskiftegræsmarker, så som vedvarende græsarealer med MVJ-aftale. Status (øko-procent eller oml. foder) Fra egen bedrift eller indkøbt Tørstof pr. dag pr. dyr Heraf grovfoder (kg tørstof) Øko. Oml. Ikke-øko. Afgræsning Øko. Egen 6 6 Helsæd Oml. Egen 4,9 4,9 Grønpiller Øko. Købt 1,1 1,1 Byg Øko. Egen 4,0 A % Øko. Købt 2,0 Mineraler Ikke-øko. Købt Total 13,1 4,9 0 12,0 I alt kg tørstof 18,0 12,0 Tabel 2. Eksempel på foderplan for malkekøer i afgræsningsperioden Foderplanen viser, at kravet om økologisk foderandel og maksimalt 30/60 % omlægningsfoder og minimum 60 % grovfoder er overholdt. Endvidere viser planen afgræsningen, som ved god planlægning kan udgøre mindst 25 % af det daglige foderoptag. Procent 72,7 % 27,2 % 0 66,7 % 15 God afgræsning Økologi

18 kologi Mere information om afgræsning Erfaringerne fra afgræsningssæson 2005 samt nyeste viden om afgræsning findes på hjemmesiden: som løbende bliver opdateret. Hjælp til planlægning og styring af afgræsningen Regnearket Afgræsningsplan, som med fordel kan benyttes til planlægning. På én sides udskrift giver det et overblik over hvor meget græs, der er til rådighed i afgræsningssæsonen. Se og klik dig videre under Afgræsning. Græsprognosen, som udtrykker, hvordan vækst og kvalitet forventes at udvikle sig i den kommende uge. Nu også med bud på græssets indhold af protein, sukker og foderværdi. Se og klik videre under Afgrøder > Græs > Græsprognose. Regler for økologisk produktion Økologireglerne kan findes på hjemmesiden > Regler for produktion Her er det blandt andet muligt at finde den gældende Vejledning for Økologisk Jordbrugsproduktion. Hæfter udgivet om afgræsning Parasitter Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs (1997). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Små kalve på græs (2001). Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Drivveje til køer (2005). Pjecen kan læses på hjemmesiden Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. Hæfterne kan bestilles på hjemmesiden: God afgræsning Økologi 16

19

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen,

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER 27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag 29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen

Læs mere

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode

Læs mere

Teknik til afgræsning

Teknik til afgræsning Et projekt fra Aarhus Universitet og Økologisk Landsforening m.fl. Projekt: Teknik til afgræsning Arbejdspakke 1: Logistik i mark og stald Arbejdspakke 2: Drivveje Projektet er finansieret med tilskud

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

UDVIKLINGSVEJE FOR DEN. Idekatalog:

UDVIKLINGSVEJE FOR DEN. Idekatalog: Idekatalog: UDVIKLINGSVEJE FOR DEN ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUKTION Projekt: Økonomisk strategi for økologisk mælkeproduktion. Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug INDHOLD 1: Forord 2: Indledning

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Det økologiske Akademi, Niveau 2

Det økologiske Akademi, Niveau 2 Det økologiske Akademi, Niveau 2 Undervisningen på Niveau 2 i Det økologiske Akademi er fordelt på i alt 10 moduler i perioden august 2013 til juni 2014, hvor der afsluttes med en certificering efter eget

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:

Overtrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for: Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere