Cancerforebyggelse med fytokemikalier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cancerforebyggelse med fytokemikalier"

Transkript

1 Cancerforebyggelse med fytokemikalier Cancer Prevention with Phytochemicals Johnny Normann Olsen (200128) Ankerhus Seminarium, Sorø 26. maj 2003 Vejleder: Niels Holmquist Nøgleord: cancer / kræft, forebyggelse, frie radikaler, antioxidanter, fytokemikalier / sekundære stoffer, fytoøstrogener / hormonlignende stoffer, økologi, bio-tilgængelighed, næringsrekommandationer, videnskabsteori, videnskabeligt praksisideal, forskning, sundhedsøkonomi.

2 Indholdsfortegnelse Abstract 4 Forord 5 Professionsrettet perspektivering 6 1. Indledning BAGGRUND OG RELEVANS VIDENSKABSTEORETISK FORFORSTÅELSE FORMÅL PROBLEMFORMULERING GENSTANDSFELT OG AFGRÆNSNING METODEOVERVEJELSER STRUKTURERING AF PROJEKTET 9 2. Forskning og videnskabsteori INDFLYDELSE PÅ ANBEFALINGERNE FOR INDTAG AF FRUGTER, BÆR OG GRØNTSAGER Biologisk baggrund - den humane celle REPLIKKATION AF DNA CELLEDELING MUTATION DNA-REPARATIONSMEKANISMER APOPTOSE Cancer BEGREBSAFKLARING MODEL OVER UDVIKLING AF CANCER FOREKOMSTEN AF KRÆFT I DANMARK I HVILKET OMFANG KAN CANCERFORMER FOREBYGGES? SUNDHEDSMÆSSIGE OG SUNDHEDSØKONOMISKE BEREGNINGER Frie radikaler BEGREBSAFKLARING DANNELSE AF FRIE RADIKALER Kroppens antioxidative forsvar og fytokemikalier BEGREBSAFKLARING ANTIOXIDATIVE FORSVARSSYSTEMER TEORI OM ANTIOXIDANTERS SYNERGETISKE, ADDERENDE EFFEKT FRUGT OG GRØNT ALLIGEVEL IKKE SÅ SUNDT!? 25

3 7. Fødekilder til udvalgte fytokemikalier SVOVLHOLDIGE FORBINDELSER FENOLER OG POLYFENOLER CAROTENOIDER FYTOSTEROLER KVÆLSTOFHOLDIGE STOFFER TERPENOIDER Forsøg med fytokemikalier som cancerhæmmere LYCOPEN Klassifikation og kemisk struktur af lycopen Hvorfor er lycopen interessant? Lycopen-kilder Epidemiologiske undersøgelser af relationen mellem cancer og indtag af tomatprodukter Dyremodelsforsøg om relation mellem lycopen og cancer Lycopens virkningsmekanismer i relation til cancer Bio-tilgængelighed af lycopen og anvendelse i cancerforebyggelse LIGNANER Klassifikation og kemisk struktur af lignaner Metode til måling af lignan-indtag Hvorfor er lignaner interessante? Plantelignan-kilder Lignaners cancerhæmmende effekter Lignaner og cancerformer Lignaners virkningsmekanismer i relation til cancer Anvendelse i cancerforebyggelse Kan bestemte frugter, bær og grøntsager anbefales? ANBEFALINGER FOR INDTAG AF FRUGTER, BÆR OG GRØNTSAGER GRUPPERING AF VEGETABILIER TOTALT ANTIOXIDANTINDHOLD ØKOLOGISKE FØDEVARER BIO-TILGÆNGELIGHED AF ANTIOXIDANTER/FYTONUTRIENTER Konklusion 39 Afsluttende perspektivering 41 Litteraturliste 42 Bilag

4 Abstract Health calculations suggest that the Danish population, by increasing their intake of fruits and vegetables to 500 grams a day, could prolong their life expectancy with minimum 1,5 years and at best 3,3 years. Thus, a decrease in the cancer incidence from 22,312 to 17,507 yearly cases would contribute to this development. Since 1998, the Danish Veterinary and food Administration has recommended the Danish people a daily intake of 600 grams of fruits and vegetables through the campaign known as 6 om dagen (Six a day). Their latest report from 2002 concludes that it is not possible to recommend specific kinds of fruits and vegetables. The recommendations are build on research litterature based on a positivistic, scientific theory of science demanding the randomized, doubleblind controlled clinical trial. The affiliated research paradigm defines a set of rules to play by the criteria for good research practice. The paradigm, however, is hidden, i.e. not made aware of, which means that it is never a topic for discussion. It must be characterized as problematic that the institution making out the recommendations follow a paradigm which is not reflected on the Danish Veterinary and food Administration wear blinkers yet they pretend to see all. This instinctive attachment to the paradigm means that recommendations regarding specific fruits and vegetables cannot be made out because of the demands on documentation. A Danish consensus report on prevention of life style related diseases, emphasizes that the fulfilment of the demand on documentation is not to be determined by the establishment of certainty, but by the establishment of likelihood of the effect. The antioxidant effect is likely to be the main mechanism responsible for the cancer-preventive properties of fruits and vegetables. Hence it follows that fruits and vegetables particularly rich in antioxidants may be recommended. A hormone normalizing effect also seems to contribute to the cancer-preventive properties of fruits and vegetables. For this reason also specific foods particularly high in phytoestrogens may be recommended.

5 Forord Cancer er en multifaktorel sygdom bestående af genetiske forhold hos det enkelte individ, kost- og livsstilsfaktorer samt faktorer i det omgivende miljø. Utilstrækkeligt indtag af grøntsager og frugt er således kun én af mange bidragende faktorer i cancerudviklingen, hvorfor det er meningsløst at se isoleret på cancerproblematikken og tro at cancer kan forebygges blot ved at følge retningslinierne for indtag af frugter, bær og grøntsager. Blandt andre ansvarlige kostfaktorer, som gennem tiderne har været fremme, kan nævnes: for højt indtag af kvælstof (N) i form af kostens proteiner og luftens kvælstof, for højt indtag af fedt og mættet fedt, svær overvægt, for højt indtag af alkohol samt indtag af en for raffineret kost med for lavt indhold af bl.a. kostfibre. Af ikke-kostrelaterede bidragsydere kan nævnes stråling, rygning, kemiske stoffer, stress og fysisk inaktivitet. Da det ikke i tilfredsstillende grad ville være muligt at afdække alle disse aspekter af cancerudviklingen i indeværende projekt, har jeg valgt at fokusere på et aspekt af kosten som i de senere år har fået megen opmærksomhed, nemlig indtaget af frugter, bær og grøntsager. Levnedsmiddelstyrelsen lancerede således i 1998 kampagnen 6 om dagen spis mere frugt og grønt. I dag, ca. 5 år senere, spiser danskerne i gennemsnit 380 gram frugt og grønt om dagen, hvor indtaget ved kampagnens begyndelse var på 280 gram. Der er dog endnu langt til de ønskelige 600 gram om dagen. Der foreligger i øjeblikket ingen specifikke anbefalinger ud over at man bør spise 6 portioner frugt og grønt om dagen. Men er det ligegyldigt, hvilke frugter og grøntsager vi spiser - eller er der belæg for at udvide anbefalingerne med mere klare og specifikke anbefalinger således at bestemte frugter og grøntsager favoriseres eller anbefales i særlig grad? I seneste rapport fra 2002 konkluderes: det er heller ikke muligt at anbefale særlige frugter og grøntsager. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke kriterier denne konklusion bygger på. Er det muligt at en offentlig støttet kampagne bygger sine anbefalinger udelukkende på ét bestemt videnskabeligt praksisideal, og dermed per automatik underkender eksistensen af divergerende opfattelser af god forskningspraksis?

6 Professionsrettet perspektivering I hvilke erhvervsmæssige sammenhænge kunne indeværende bachelorprojekt tænkes at finde anvendelse? Bachelorprojektet udspringer af en praktikperiode hos Økologiens Hus, Århus (Økologisk Landsforening), hvor én af mine arbejdsopgaver var at undersøge i hvilket omfang, der er belæg for at anbefale økologiske fødevarer frem for konventionelle. Dette var ensbetydende med et omfattende litteraturstudie inden for økologiske fødevarer og menneskets sundhed et studie som har fundet sin naturlige plads i indeværende projekt med det overordnede formål at vejlede i cancerforebyggelse. Således er formålet med Fødevaredirektoratets kampagne 6 om dagen ligeledes at vejlede i en generel forebyggelse af livsstilssygdomme, herunder cancer. Indeværende projekt kunne for så vidt være en arbejdssituation i erhvervslivet, fx for kampagnen 6 om dagen eller Kræftens Bekæmpelse, hvor ernæringsfaglige litteraturstudier lægger til grund for ernæringsanbefalinger med karakter af en generel vejledning af befolkningen.

7 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans Siden registreringen af cancertilfælde påbegyndtes i 1942 har incidensen af cancertilfælde gennem årene været jævnt stigende. Således er der i dag årligt 350 nye tilfælde per indbyggere. Det årlige antal dødsfald beløber sig til omkring , hvilket svarer til 25% af alle dødstilfælde. Cancer er dermed den næsthyppigste dødsårsag efter hjerte-karsygdomme. 1 Allerede for mere end 60 år siden påviste A. Tannenbaum ved dyreforsøg at kosten spiller en rolle for udviklingen og væksten af tumorer. Data fra 1995 viser, at 20-42% af alle cancerdødstilfælde i USA menes at kunne undgås ved kostomlægning. Således er kosten næst efter rygning den førende bidragsyder til incidensen af cancer og dødelighed. 2 Først i foråret 1997 påbegyndtes i Danmark arbejdet hen imod en formulering af mængdeanbefalinger for indtagelse af frugter, grøntsager og kartofler til raske danskere med henblik på primær forebyggelse af livsstilssygdomme. I september 1998 lanceredes kampagnen 6 om dagen spis mere frugt og grønt. Tal fra 2001 viser, at danskerne i gennemsnit spiser frugt og grønt 2,8 gange om dagen, hvilket er under halvdelen af de ønskede 6 om dagen. Desuden viser undersøgelsen at kvinder oftere spiser frugt og grønt end mænd. 2 ud af 3 danskere ved at frugt og grønt kan forebygge kræft og 2 ud af 3 mener, at de allerede spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt det er der dog kun 6-7%, som gør. 3 I rapporten 6 om dagen sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser konkluderes, at danskerne ved indtag af 500 gram frugter og grøntsager om dagen minimum ville kunne leve gennemsnitligt 1,5 år længere. Antallet af kræfttilfælde ville falde med om året, hvilket svarer til 22%. Beregninger viser samtidig, at et øget antal ældre ikke nødvendigvis vil betyde en voldsom stigning i sundhedsvæsenets udgifter. De øgede omkostninger, som følge af flere ældre, kan reduceres til 7 kroner om dagen per dansker (38 mio. kr.), idet 4800 færre om året vil få kræft og 3000 færre vil dø af en hjertekarsygdom. Hertil kommer en forlængelse af levetiden samt en forbedring af livskvaliteten generelt. 4 Kampagnen 6 om dagen har tilsyneladende haft en effekt. Tal fra Danmarks Statistik viser at danskerne spiste flere grøntsager i år 2000 end de gjorde i midten af 90 erne. Fra 1996 til 2000 er indtaget af tomater og agurker øget, mens der for gulerødder og løg ses et fald i indtag. 5 To uafhængige undersøgelser viser, at danskerne p.t. spiser 380 gram frugt og grønt om dagen, hvilket er 100 gram mere end for bare få år siden. 6 Således er der dog endnu langt til målet på 600 gram om dagen 1 Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 1998, s Bidlack, Wayne R. et al., 1998, s Kræftens Bekæmpelse, Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet, 2002, s NYT, 2001, s Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet, 2002, s. 15.

8 1.2 Videnskabsteoretisk forforståelse Indeværende bachelorprojekt bygger på litteratur udarbejdet på grundlag af en positivistisk, naturvidenskabelig videnskabsteori med dertilhørende randomiserede, dobbeltblinde klinisk kontrollerede forsøg. Til trods for dette er jeg ikke ubetinget enig i, at al anvendelig viden fremkommer ved at følge kriterierne for en sådan videnskabsteori. Fx er jeg af opfattelsen at også erfaringsbaseret viden i nogle tilfælde kan og bør tillægges mere værdi. En kritik af denne videnskabelige arbejdsmetode er at finde i kapitel 2. Forskning og videnskabsteori, hvor jeg har valgt at tage udgangspunkt i Laila Launsøs behandling af begreberne videnskabsteori og paradigme med deraf affødte videnskabsideal. Dette skyldes at et af formålene med dette projekt er at afklare, hvorledes det herskende videnskabsteoretiske forskningspraksisideal influerer på de anbefalinger, som Fødevaredirektoratet udsender. 1.3 Formål Formålet med projektet er: 1. At klarlægge fytokemikaliers potentielle forebyggende rolle i udviklingen af cancer, samt at undersøge hvilke sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser et forhøjet indtag af frugter, bær og grøntsager vil have for den danske befolkning. 2. At undersøge, hvorvidt der er belæg for at de nuværende anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager kan udvides gennem opstilling af mere klare og specifikke retningslinier for forebyggelse af cancer. 3. At afklare den p.t. herskende videnskabsteoretiske forskningspraksis og dens indflydelse på de danske anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager. 1.4 Problemformulering Hvorledes kan fytokemikalier bidrage til forebyggelse af cancer? Hvilke sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser vil et øget indtag af frugter, bær og grøntsager have for den danske befolkning? Hvordan lyder de officielle anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager i Danmark? Kunne man forestille sig en revidering eller udvidelse af de nuværende anbefalinger i relation til cancer og hvordan bør anbefalingerne i så fald være? Hvorledes influerer den herskende videnskabsteoretiske forskningspraksis på de danske anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager? 1.5 Genstandsfelt og afgrænsning I indeværende projekt behandles fytokemikaliers potentielle cancerforebyggende effekt. Der afgrænses således fra beskæftigelse med andre faktorer, som kan have indflydelse på udviklingen af cancer.

9 Kemoterapi, genterapi, hormonterapi, samt kost- og livsstilsfaktorer såsom fedtindtag, fysisk aktivitet og inaktivitet, rygning o. lign inddrages dermed ikke. Der sættes fokus på Fødevaredirektoratets anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager. Kun kriterierne for hvad Fødevaredirektoratet kan anbefale ud fra en naturvidenskabelig, positivistisk videnskabsteoretisk praksis vil blive behandlet - der afgrænses således fra hvordan, dvs. udformningen af budskabet. Endelig ønskes at redegøre for de sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser (baseret på beregninger), som et forhøjet indtag af frugter, bær og grøntsager muligvis vil afstedkomme. 1.6 Metodeovervejelser Til udarbejdelsen af indeværende bachelorprojekt er benyttet ernæringsfaglige grundbøger i kombination med litteratur fra en forudgående litteratursøgning foretaget fra Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks (DNLB) søgebase Cosmos, Public Medicine (PubMed) på Bibliotek.dk samt Biblioteket for Vejle By og Amt. DNLB og de offentlige biblioteker er blevet brugt til at finde generel baggrundsviden, mens PubMed og til dels DNLB er blevet brugt til søgning efter relevante forskningsrapporter af nyere dato. Af generelle søgeord er benyttet: kræft, cancer, antioxidants, phytochemicals, videnskabsteori og paradigme. Desuden er mere specifikke søgeord som tomatoes, lycopen, flax seed, lignans og organic benyttet på PubMed. På hjemmesiden for kampagnen 6 om dagen (www.6omdagen.dk) er der hentet relevant litteratur i form af diverse publikationer. 1.7 Strukturering af projektet Kapitel 2 giver et indblik i den dominerende videnskabsteoretiske forskningspraksis med dens spilleregler og diskuterer/problematiserer dens indflydelse på de officielle anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager fra Fødevaredirektoratet. Kapitel 3 tjener som nødvendig biologisk baggrundsviden i relation til udviklingen af cancer. I kapitel 4 introduceres begrebet cancer og sammenhængen mellem cancer og indtag af frugter, bær og grøntsager. Kapitel 5 gør rede for frie radikalers rolle i cancerudviklingen. Kapitel 6 præsenterer de antioxidative forsvarsmekanismer og en muligvis epokegørende teori om antioxidanters synergetiske virkningsmekanismer fremføres. Desuden introduceres begrebet fytokemikalier. I kapitel 7 grupperes ud fra nuværende viden udvalgte fødekilder efter deres primære indhold af fytokemikalier. Kapitel 8 er en gennemgang af vor nuværende viden om to velundersøgte fytokemikalier, lycopen og lignaner, i relation til cancer. I kapitel 9 gøres rede for Fødevaredirektoratets anbefalinger for indtag af frugt og grønt. Herefter opstilles en række faktorer, ud fra hvilke det kunne være muligt at anbefale bestemte frugter, bær og grøntsager. I kapitel 10 konkluderes ud fra projektets analyse på problemstillingerne.

10 2. Forskning og videnskabsteori Hvad er god forskning og hvornår er noget videnskabeligt bevist? Al forskning, som senere bliver forvandlet til videnskabeligt dokumenterede facts, er baseret på et sæt regler for hvad god forskning er et såkaldt paradigme. Der findes ingen fælles definition på begrebet paradigme, men en definition kunne være en kollektiv faglig selvforståelse, som Laila Launsø frit oversætter den amerikanske fysiker og filosof Thomas Kuhns definition. Et paradigme er med andre ord et udryk for vores rationalitetsforståelser og de erkendelsesinteresser, som er styrende for vores søgen, og i høj grad grænserne for vores søgen, efter en erkendelse. Et paradigme kan altså siges at være de dybeste, grundlæggende begrundelser, der afgør, om vi mener noget er rigtigt og fornuftigt og vice versa. 7 Helt præcist opererer Launsø med følgende forståelse af paradigmebegrebet: 1. forskerens grundlæggende syn på deres forskningsemne, fx en læges sygdomsopfattelse, en ingeniørs syn på energi, en psykologs menneskeopfattelse, en historikers syn på samfundsforandring. (Dog bygger en hvilken som helst fagdisciplin på en for-forståelse af mennesket, samfundet og historien. Forforståelsen kan dog være mere eller mindre klargjort for forskeren selv) 2. forskernes videnskabsopfattelse, som indeholder grundlæggende holdninger til forskningens funktion i samfundet og overvejelser i forbindelse med eksempelvis, hvilke forskningsopgaver der bør prioriteres, og hvilke metoder der bør anvendes. 8 Det dominerende paradigme inden for den lægevidenskabelige forskning er af Laila Launsø benævnt det mekanistiske objektiverende videnskabsparadigme. Videnskabsidealet er her at være i stand til at opstille og begrunde lovmæssigheder. Dette stiller bl.a. krav til gennemførelse af randomiserede dobbeltblinde kontrollerede kliniske forsøg kun herigennem kan sandheden og valid dokumentation findes. Således vil et paradigme tillade visse teorier, men forbyde andre. 9 I indeværende bachelorprojekt eksemplificeres dette ved at Fødevaredirektoratets paradigme tillader dem at udstede anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager generelt, men samtidig forbyder dem at udstede specifikke anbefalinger om indtag af bestemte typer af frugter, bær og grøntsager. Dokumentationen for en forebyggelsesindsats må overholde visse kriterier, heriblandt nogle af en meget hæmmende karakter. Launsø benytter som et meget beskrivende eksempel herpå en begivenhed fra 1847 med den østrig-ungarnske læge Ignaz Semmelweis. Semmelweis introducerede en ny procedure for desinfektion. Metoden blev epokegørende for dødeligheden med 20 års forsinkelse. Semmelweis udelukkede andre tænkelige variabler og kunne påvise, at metoden nedsatte dødeligheden fra 11,4% i 7 Launsø, Laila, 1996, s Launsø, Laila, 1996, s Launsø, Laila, 1996, s og s. 219.

11 1846 til 1,27% efter indførelsen af metoden i Trods de umiddelbare evidente resultater var disse empiriske data ikke nok til at Semmelweis nye metode straks kunne accepteres tværtimod blev den totalt forkastet. Den danske professor Carl Edvard Levy konkluderede i 1848: Hans anskuelser synes for uklare, hans iagttagelser for flygtige, hans Erfaringer for usikre, til deraf at udlede videnskablige Resultater. Semmelweis teori gik på at sygdomsfremkaldende partikler blev overført fra menneske til menneske ved berøring, hvilket stred imod den gængse, herskende opfattelse, at sygdom havde relation til forholdene i luften. Først 20 år senere, da Pasteur og Koch havde opstillet en teoretisk referenceramme (mikrobiologien), gav Semmelweis teori rationel mening og kunne accepteres. 10 Et af kriterierne til dokumentation er åbenbart, at nye teorier ikke må være i modstrid med eksisterende teorier! Men det var jo for mere end 150 år siden siden dengang må der være sket meget!? Relationen til problemstillingen i indeværende bachelorprojekt er dog ikke svær at få øje på. Til trods for en nylig revideret teori om antioxidanters indbyrdes virkningsmekanismer, holder forskere stædigt fast i forsøgsdesign, der bygger på de hidtil anerkendte teorier vel at mærke uden at nævne denne nyskabende teori i sammenhæng med deres forskningsarbejde. Dette kan føre til fejlfortolkninger af forskningsarbejdet fra bl.a. pressens side, hvilket bidrager negativt til den i forvejen enorme forvirring omkring fødevarers dårlige og gode ernæringsmæssige egenskaber. Gode, men ikke-tidssvarende teorier skal åbenbart ikke sådan uden videre forkastes (Se kapitel 6.4 og 6.5). I konsensusudtalelsen fra en konsensuskonference om forebyggelse af livsstilssygdomme hedder det om krav til dokumentation af effekten af en forebyggende indsats: Ønsket om dokumentation er grundlæggende forbundet med et ønske om sikkerhed og særligt med et ønske om, at man i sine handlinger anvender rationelle midler til at nå sine mål. Dokumentationen af effekt af en forebyggelsesindsats kan være mange forskellige ting, og det er vigtigt at evalueringen af et projekt står i rimeligt forhold til projektets omfang. Kernen i det krav om dokumentation som kan stilles til en forebyggende indsats er, at der kan argumenteres for en vis sandsynlighed for, at en eventuel effekt ikke er et udslag af en tilfældig udvikling. Dokumentationen ligger med andre ord ikke i, at der er etableret vished men i, at der er etableret en sandsynlighed. 13 Om valg af metode og undersøgelsesdesign udtales: er det vores opfattelse, at flere eksperter har en tilbøjelighed til ensidigt at fremhæve en bestemt metode eller et bestemt undersøgelsesdesign som vejen til at skaffe sikkerhed for, at en intervention har en bestemt effekt. 14 Den kvalitative metode er altså ikke generelt den kvantitative overlegen eller omvendt, ligesom et kontrolgruppe-design ikke altid er bedste løsning metoder bør vælges afhængigt af situationen og eventuelt anvendes i en givtig kombination Launsø, Laila, 1996, s Blomhoff, Rune et al., 2002, s Heart Protection Study Collaborative Group, 2002, s Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1996, s Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1996, s Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1996, s. 17.

12 Problemet med en metodemæssig ensidighed kan endvidere være, at metoden i sig selv får en dominerende indflydelse på opfattelsen af problemstillingerne. Spidst formuleret kan man sige, at hvis man kun har en hammer, har alle ens problemer en tendens til at ligne søm. 16 Helt grundlæggende vil jeg dog tilslutte mig Latours påstand om at det dominerende videnskabsteoretiske praksisideal (positivistisk, naturvidenskabelig / mekanistisk, objektiverende) er en social konstruktion. En række aktører inden for det videnskabelige samfund har haft magt til at definere, hvad der er videnskabeligt og dermed også hvad der ikke er videnskabeligt! 17 Lægevidenskaben domineres i dag af den randomiserede dobbeltblinde kontrollerede kliniske undersøgelsesmetode, som har fået status som den eneste rigtige videnskabelige metode. Lægestanden er altså lykkedes i at overbevise størstedelen af befolkningen om rigtigheden af det positivistisk, naturvidenskabeligt baserede paradigmes virkelighedsbillede og videnskabsideal, som hver dag øger indflydelse på os alle. Gennem lærebøger, aviser, ugeblade m.m. er vi oplært til at se sygdom og behandling gennem lægevidenskabens briller og har således nærmest ubemærket overtaget paradigmets værdier. Metoden og det bagvedliggende paradigme er altså skjult og aldrig til diskussion, hverken i faggruppen selv, i andre faggrupper eller blandt brugerne af det etablerede sygehusvæsen. 18 Således reflekteres aldrig over brugen af den lægevidenskabelige metode og ej heller over alternativer til denne. 19 Sagt på en anden måde - det er problematisk, når dem som udsteder anbefalinger aldrig har lært at se - om ikke blinde, så går de med skyklapper på, men lader alligevel som om de ser alt. 2.1 Indflydelse på anbefalingerne for indtag af frugter, bær og grøntsager De danske anbefalinger for indtag af frugter, bær og grøntsager er altså underlagt et herskende forskningsparadigme, som via et sæt spilleregler dikterer, hvad der er god forskning og tilsvarende hvad der ikke er god forskning. Dette betyder, at den forskning som ligger til grund for Fødevaredirektoratets anbefalinger nødvendigvis må overholde det regelsæt med de krav til videnskabelig dokumentation, som her stilles. Som ovenfor citeret fra konsensusrapporten bør en dokumentation for et forebyggende initiativ ikke være betinget af, at der er etableret vished om virkningen, men derimod være betinget af at der sandsynligvis er en virkning. Ifølge konsensusrapporten fra 1996 ville det altså være muligt for Fødevaredirektoratet at anbefale bestemte frugter, bær og grøntsager, som sandsynligvis kan have en overlegen cancerforebyggende effekt set i forhold til andre frugter, bær og grøntsager. Om en sådan sandsynlighed er til stede viderebehandles i kapitel 8 og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, 1996, s Launsø, Laila, 1996, s Launsø, Laila, 1996, s Launsø, Laila, 1996, s. 201.

13 3. Biologisk baggrund - den humane celle Cancer er resultatet af en række abnormaliteter under celledelingen Replikkation af DNA Molekylet DNA er den eneste celle, som er i stand til at duplikere sig selv uden forudgående information fra andre cellekomponenter. Under replikkationen separeres de to strenge i dobbelt-helixet og hver eksponerede streng fungerer som skabelon for dannelsen af basepar ved hjælp af frit deoxyribonucleotid; A med T og G med C. Enzymet DNA-polymerase forbinder 50 frie nucleotider hvert sekund mens det bevæger sig langs strengen og danner en ny komplementær streng til begge skabelonstrenge af DNA. Resultatet er to identiske molekyler af DNA, hvoraf den ene streng i hvert molekyle stammer fra det originale molekyle og den anden streng er nysyntetiseret. Udover DNA-polymerase kræves en række proteiner for at DNA-syntese kan finde sted. Et protein bestemmer, hvor duplikationen af strengen skal begynde, mens et andet åbner DNA-helixet, så det kan kopieres. Proteiner forhindrer desuden indvikling og sammenfiltring, når helixet ruller sig ud og sammen igen. Proteinkomplekset, som udfører DNA-replikkationen, er delvist forankret til stedet, hvor de to strenge deler sig under replikkationen. Når enden af et DNA-molekyle nås, vil der ikke være downstream -plads til forankring, således at det sidste gen ikke kan kopieres. Problemet løses ved at enzymet telomerase tilføjer en kæde af nucleotider til enderne af DNA, bestående af flere hundrede til adskillige tusinder gentagelser af seks-nucleotid-sekvensen TTAGGG, som også kaldes en telomer. Mangler der telemorase vil det derfor betyde at enden af DNA ikke kan kopieres, hvorfor DNA vil blive forkortet ved hver replikkation. Alle celler, som deler sig kontinuerligt gennem hele organismens levetid indeholder telomerase, ligesom også cancerceller indeholder telomerase Celledeling Deling af celler består af to processer: nuklear deling (mitose) og cytoplasmisk deling (cytokinese). Efterfølges mitose ikke af cytokinese, vil der opstå flerkernede celler, som det bl.a. ses i cancerceller. 22 Hvis udviklingen af menneskets krop udelukkende bestod af celledeling og vækst, dvs. ingen celledød, ville det kun kræve 46 celledelingscyklusser (2 46 = ) for at producere alle celler i den humane krop. Tiden mellem celledelinger varierer alt efter celletype; de hurtigste deler sig én gang i døgnet. Interfasen er navnet på perioden mellem slutningen på en celledeling og tilsynekomsten af de strukturelle ændringer, som indikerer begyndelsen af en ny celledeling. Replikkation af DNA (S-fasen, 20 Garrow, J. S. et al., 2000, s Vander, A. et al., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s. 105.

14 efter syntese) finder netop sted under interfasen, som begynder 10 timer før første synlige tegn på celledeling og varer 7 timer Mutation Mutation er betegnelsen for enhver ændring af de nukleotid-sekvenser, som udsender en genetisk information til DNA. 24 Cancer er ligesom arvelige genetiske sygdomme resultatet af sådanne genmutationer. Cancer er dog, med nogle få undtagelser, ikke arveligt, men kan derimod opstå til enhver tid i enhver reproduktiv celle. Mutationer i en enkelt ikke-reproduktiv celle har ingen effekt på en organismes samlede funktionsduelighed. Opstår mutationer i kontrolsystemet som regulerer en celledivision, en celle med kapacitet for ukontrolleret vækst, kan en cancercelle dannes og senere lede til sygdommen i fuld udvikling DNA-reparationsmekanismer Celler besidder en række enzymatiske mekanismer til reparation af ændret DNA. Disse reparationsmekanismer afhænger af at kun én af de to DNA-strenge er blevet ødelagt, således at den intakte DNA-streng kan afgive den korrekte kode til genopbygningen af den ødelagte streng. Et reparationssystem identificerer et abnormalt segment i en af DNA-strengene og skærer dette ud. Herefter vil DNA-polymerase genopbygge segmentet efter dannelse af et basepar med den intakte DNA-streng - på samme måde som under replikkation af DNA. Er et segment beskadiget i begge DNA-strenge, kan DNA ikke repareres, og der dannes en mutation Apoptose Næsten alle celler besidder evnen til apoptose evnen til selvdestruktion gennem aktivering af et indre celle-selvmordsprogram. Apoptose spiller en vigtig rolle ved eliminationen af uønskede celler, herunder cancerceller, og er direkte skæbnesvanger for homeostasen, dvs. opretholdelse af et bestemt antal celler i et væv eller organ. Fx er hvide blodlegemer programmeret til at påbegynde apoptose ca. 24 timer efter de er blevet produceret i benmarven Vander, A. et al., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s. 154.

15 4. Cancer 4.1 Begrebsafklaring Cancer er den medicinske betegnelse for kræft og dækker over forskellige ondartede svulstsygdomme, som kan opstå i alle legemets forskellige væv og organer. Omdannes normale celler til autonome celletyper er de ikke længere underlagt de normale reguleringsmekanismer for cellevækst og deling. Når en autonom celle deler sig i et væv, dannes en større gruppe autonome celler og der opstår nydannelse af væv (neoplasi). Neoplasi er defineret som en afvigende vækstmasse, som ukoordineret vokser og overskrider det normale vævs vækst - selv efter ophør af vækststimuli vil vævsmassen fortsætte sin vækst. Neoplasi kaldes i daglig tale for en svulst (tumor). En såkaldt godartet svulst (benign tumor) er en afgrænset tumor, som evt. er indkapslet og ikke er i stand til at sprede sig. En benign tumors vækst kaldes for ekspansiv. En ondartet svulst (malign tumor) er en tumor, som ikke er afgrænset og derfor er i stand til at sprede sig til det omgivende væv og destruere det. En malign tumors vækst kaldes derfor for invasiv. Ved indvækst i blodkar og lymfekar kan kræftceller blive spredt til andre steder i kroppen og udvikle såkaldte dattersvulster (metastaser). Uden behandling vil de fleste kræftsygdomme over et kortere eller længere tidsrum føre til døden Model over udvikling af cancer Ændringen af en normal celle til en cancercelle er en proces med flere stadier, som ikke blot involverer en ændring af mekanismerne som regulerer celle-replikkationen, men også omfatter en ændring af de mekanismer, som kontrollerer cellens invasive vækst og dens evne til at ødelægge kroppens forsvarsmekanismer. Normalt vil kroppens forsvarssystem være i stand til at genkende og ødelægge de fleste cancerceller. En cancercelle fremkommer ikke i dens maligne form (altså ondartet) som følge af en enkelt mutation, men gennem forskellige stadier, som er et resultat af gentagne mutationer. Incidensen af cancer øges derfor med alderen som følge af akkumulationen af disse mutationer. Mutagener i det omgivende miljø kan ødelægge DNA og øge mutationshastigheden. Mutagener som øger sandsynligheden for transformation til en cancercelle kaldes carcinogener. Eksempler herpå er tobaksrøg, stråling, bestemte bakterier og visse syntetiske kemikalier i vores føde, vand og luft. 29 Der skelnes i cancerudviklingen mellem flere stadier, hvilket har gjort at man også kan opdele carcinogener i grupper. Der skelnes mellem cancervækkere (initiatorer) og cancerfremmere (promotorer og cocarcinogener). En initiator er et stof eller en påvirkning, som ændrer en normal celle til en hvilende cancercelle. Initiatorerne laver irreversible genetiske ændringer i cellernes arveanlæg. En promotor er et stof eller en påvirkning, som ikke eller kun svagt forårsager cancer i dyreforsøg, når stoffet gives alene. Gives en promotor derimod efter en initiator, virker de to stoffer tilsammen som et komplet carcinogen. Gives promotoren før initiatoren, sker der typisk ingen cancerudvikling. Promotorer 28 Pedersen, H. B., 2001, s Vander, A. et al., 2001, s. 110.

16 afstedkommer en ofte reversibel effekt på de initierede celler og mindsker på den måde latenstiden eller øger sandsynligheden for udviklingen af en tumor. Promotorer menes at virke på epigenetisk plan, altså på andre niveauer end lige direkte på DNA. Cocarcinogener er stoffer eller påvirkninger, som ikke i sig selv besidder en initierende eller promoterende effekt, men som øger effekten af selve initiatoren eller promotoren. Et stof kan dog godt virke som en initiator i ét organ, men som et komplet carcinogen i et andet, hvorfor cancerudviklingen er så kompleks at en generel model må bygge på en række kvalitative træk, som er fælles for mange af de carcinogene stoffer. 30 (Se bilag 1 for grafisk gengivelse af tumorudvikling). 4.3 Forekomsten af kræft i Danmark Cancerincidensen stiger voldsomt med alderen således er risikoen for udvikling af cancer 100 gange så stor blandt ældre som for en 25-årig. Incidensraten har de seneste år været jævnt stigende og især antallet af sarcomere cancertilfælde er steget voldsomt (se bilag 2). Der registreres årligt omkring nye cancertilfælde, som er omtrent ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Dødeligheden er dog steget i mindre grad og ligger på dødsfald om året. Dette svarer til 25% af alle dødsfald, hvilket gør cancer til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark næstefter hjerte-karsygdomme danskere vil i løbet af deres liv få cancer og vil i gennemsnit leve videre 5-6 år med sygdommen. 31 Forekomsten af de enkelte cancerformer varierer meget mellem kønnene. Hos kvinder optræder især hudcancer, brystcancer samt cancer i livmoder og livmoderhals. Hos mænd er de hyppigste cancerformer hudcancer samt blære-, prostata- og testikelcancer 32 (se bilag 3 og bilag 4) I hvilket omfang kan cancerformer forebygges? Ikke alle cancertyper synes at kunne forebygges lige effektivt gennem indtag af frugter, bær og grøntsager. En gennemgang af den eksisterende litteratur (review) i 1991 viste, at en kost rig på frugter og grøntsager er forbundet med en mindre risiko for en række tumorer, specielt i lungerne, maven og tyktarmen. I 1996 blev en række reviews gennemgået for en opdatering på området. Litteraturen viser en nærmest universel beskyttende effekt af frugter og grøntsager, men grøntsager ser dog ud til samlet set at have den bedste virkning. Cancer med udspring fra kroppens epithelceller synes at kunne forebygges bedst, især tumorer i mundhule, svælg, spiserør, mavesæk, lunge og tyktarm. Det konkluderedes dog, at ingen af de hormonelt betingede cancerformer som brystcancer, ovariecancer og prostatacancer synes at kunne forebygges i særlig vid udstrækning her findes kun antydende beviser. 33 Bilag 5 viser den relative risiko ved et lavt indtag af frugter og grøntsager i forhold til et højt indtag opdelt efter cancertype. 30 Levnedsmiddelstyrelsen, 1986, s Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 1998, s Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 1998, s Bidlack, Wayne R. et al., 1998, s. 1-2.

17 I Fødevaredirektoratets Frugt, grønt og helbred opdatering af vidensgrundlaget fra november 2002 gøres der status og fremføres nye resultater på de områder, hvor der er kommet nyt siden rapporten fra 1998-rapporten. For cancer i mavesækken har de senere års forskning ikke kunnet eftervise en lige så stærk omvendt sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og cancer som tidligere. Dog er resultaterne lovende og en metaanalyse fra 2002, baseret på alle undersøgelser i perioden , påviser en beskyttende dosisresponssammenhæng for både frugter og grøntsager, om end størst for frugt. 34 For tyktarmscancer har der siden 1998 været en række forsøg, som alle har vist ingen eller kun beskedne sammenhænge mellem cancer og indtag af frugter og grøntsager. I føromtalte metaanalyse fra 2002 konkluderes dog en moderat forebyggende effekt på 11-15%. 35 I 3 ud af 4 studier angående lungecancer er der påvist signifikante omvendte sammenhænge mellem cancer og indtag af frugter og grøntsager. Sammenhængene var dog kun af beskeden karakter. 36 Inden for blærecancer har et forsøg vist en signifikant beskyttende effekt (RR: 0,49; 95% CI: 0,32-0,75) ved indtag af korsblomstrede grøntsager (broccoli, blomkål, radise o.a.). I samme forsøg fandtes en ikkesignifikant beskyttende effekt for grøntsager generelt (RR: 0,75; 95% CI:0,49-1,14), mens der kunne påvises en positiv sammenhæng mellem cancer og frugtindtag (RR: 1,12; 95% CI: 0,70-1,78). 37 Præmenopausale kvinder, har i et forsøg nedsat risikoen for brystcancer ved indtag af fem eller flere portioner grøntsager dagligt. Den relative risiko var således 0,64 set i forhold til en gruppe kvinder, som indtog mindre end to portioner dagligt. Dette er i modstrid med en sammenlagt analyse af 8 tidligere studier, som blandt kvinder ikke kunne finde nogen sammenhæng for hverken præmenopausale eller postmenopausale kvinder. 38 For prostatacancer har man i studier siden 1998 ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem cancer og indtag af frugter og grøntsager. Dog har et studie påvist at mænd som i forsøgsperioden udviklede cancer, havde et lavere indhold af indhold af carotenoider, især lycopen, sammenlignet med den raske kontrolgruppe. Sammenhængen var endvidere stærkere ved mere aggressiv sygdom. 39 Det konkluderes at man generelt ikke har kunnet eftervise samme stærke sammenhæng mellem cancer og indtag af frugter og grøntsager, som tidligere er blevet påvist. Forklaringen kan være, at der i de tidligere studier har været tale om recall bias, samt at man ikke tidligere har været flittig nok til at publicere negative forsøgsresultater Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s Fødevaredirektoratet, 2002, s. 31.

18 4.5 Sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske beregninger Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet udarbejde i 2002 en rapport, der skulle afklare de sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske konsekvenser af at den danske befolkning øgede deres indtag af frugter og grøntsager til 600 gram om dagen. De sundhedsøkonomiske beregninger bygger på en artikel fra 2000 af en hollandsk forskergruppe, hvor den relative risiko for udvikling af cancer og hjerte-karsygdomme blev beregnet ud fra et indtag på henholdsvis 250 gram og 400 gram om dagen. Der er foretaget et konservativt skøn, et bedste skøn og et optimistisk skøn. De følgende beregninger er lavet på baggrund af det konservative skøn. I undersøgelsen er desuden benyttet data fra personer i form af oplysninger fra bl.a. Forebyggelsesregistret, Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Sygesikringsstatistikregistret og Cancerregistret. 41 Ud fra den hollandske forskergruppes tal for den relative risiko er således beregnet middellevetid for indtag af 250 gram og 450 gram frugter og grøntsager dagligt. Middellevetiden ved indtag af de 250 gram anno 1997 blev beregnet til 75,7 år, hvilket stemmer godt overens med tal fra Danmarks Statistik. Den forventede middellevetid ved indtag af 400 gram om dagen beregnedes til 76,2 år, mens den ved indtag af 500 gram blev beregnet til 76,6 år. Samtidig blev den cancerfrie middellevetid beregnet til at kunne øges fra 73,5 år til henholdsvis 74,2 og 74,7 år. Dette ville resultere i at antallet af nye cancertilfælde forventeligt ville falde fra til henholdsvis og Der er ikke beregnet på indtag af 600 gram om dagen, da man ikke mente det ville være statistisk forsvarligt at fremskrive tallene fra den hollandske undersøgelse lineært. 42 Et fald i antallet af cancerpatienter vil umiddelbart betyde færre omkostninger for sundhedssektoren og er beregnet til 306 mio. kroner årligt ved indtag af 500 gram frugter og grøntsager om dagen. Færre cancertilfælde vil dog betyde længere levetid og dermed vil mennesker få andre sygdomme, som ligeledes er ensbetydende med udgifter for sygehusvæsenet af størrelsesordenen 345 mio. kroner årligt. Hermed vil omlægningen betyde en netto merudgift på ca. 39 mio. kroner årligt. Dette kan lyde af meget men udgør faktisk kun omkring 1 promille af sygehusvæsenets samlede udgifter på milliarder årligt. At danskerne spiser 500 gram frugter og grøntsager dagligt vil altså resultere i en forlængelse af middellevetiden på ca. 1,5 år uden at det betyder nævneværdige merudgifter for sundhedssektoren. Ved at tage udgangspunkt i den hollandske undersøgelses bedste skøn eller optimistiske skøn vil den beregnede middellevealder øges med henholdsvis 2,4 og 3,3 år Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet, Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet, Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitet og Fødevaredirektoratet, 2002.

19 5. Frie radikaler Cancer sættes i forbindelse med frie radikaler, som dannes ved normale biokemiske processer i cellerne. Sollys, ioniserende stråling (baggrunds- og røntgen-), ozon, cigaretrøg og lægemidler er eksempler på andre faktorer, som kan øge mængden af frie radikaler i kroppen. Frie radikaler kan forvolde skade på celler og væv - alle organiske molekyler kan ødelægges. En række frie radikaler spiller vigtige roller i kroppens normale og abnormale funktioner, herunder reguleringen af prostaglandinsyntesen og reguleringen af transkriptionen af den genetiske kode. Også immunforsvaret gør brug af frie radikaler under bekæmpelsen af vira og bakterier En række abnormale, skadelige virkninger kan nævnes. Frie radikaler kan reagere med de svovlholdige tværbroer mellem proteinernes aminosyrer, hvorved bindinger brydes, og proteinets rummelige struktur ødelægges. Ved reaktion med kulhydrater i fx overfladereceptorer, vil receptorens struktur blive ændret, således at receptorfunktionen ikke længere fungerer. Også cellemembranernes phospholipider kan angribes og nedbrydes, så membranernes struktur og dermed funktion går tabt (lipidperoxidation). Endelig kan frie radikaler forårsage mutationer i DNA. 47 Når kroppens celler udsættes for frie radikaler øges risikoen for cancer. Kroppens modsvar er et komplekst antioxidantsystem, som reagerer med og dermed uskadeliggør de frie radikaler Begrebsafklaring Elektroner cirkulerer om kernen i et atom i orbit-baner 49, som hver kan blive besat af to elektroner. Et atom er mest stabilt, når hver orbit (skal) er besat af to elektroner, som danner et elektronpar. Et atom eller molekyle med kun en elektron i den yderste skal kaldes for en fri radikal. Frie radikaler reagerer hurtigt med andre atomer for at opnå en stabil tilstand, hvorfor frie radikaler kun eksisterer i ganske kort tid. 5.2 Dannelse af frie radikaler Reaktive oxygenarter (ROS) dannes in vivo som følge af vores behov for at udnytte oxygen, mange af disse er frie radikaler. ROS dannes under den trinvise reduktion af oxygen til vand og gennem sekundære reaktioner med protoner og overgangsmetaller som kobber og jern. Fx dannes superoxidionen O 2 - i mange celle-redoxsystemer såsom xanthin-oxidase, aldehyd-oxidase, membran-tilknyttet NADPHoxidase og cytokrom-p 450 -komplekset. Når et atom eller molekyle oxideres og mister en elektron vil det enten gå til grunde eller selv blive til en fri radikal. Dermed kan der på ny dannes en ustabil og meget 44 Vander, A. et al., 2001, s Astrup, Arne, 1999, s Pedersen, H. B., 2001, s Pedersen, H. B., 2001, s Pedersen, H. B., 2001, s Orbit: himmellegemers eller satellitters bane.

20 reaktiv forbindelse - en farlig kædereaktion er sat i gang. 1-4% af mitochondriernes oxygenoptag bliver brugt til dannelsen af O - 2 og omkring 20% heraf bliver ført ind i cellerne Stimulerede makrofager og monocytter udskiller også store mængder O - 2. Selvom O - 2 er relativ ureaktiv kan overgangsmetaller som kobber og jern under visse forhold katalysere kombinationen af to superoxidanioner og to protoner for at danne hydrogen-peroxid (H 2 O 2 ) og O 2 : O O H + H 2 O 2 + O 2 Reaktiviteten kan højnes betydeligt gennem interaktioner med forskellige stoffer såsom salpetersyre, hæm-proteiner og myelo-peroxidaser. Ydermere kan den dannede H 2 O 2 under tilstedeværelsen af overgangsmetaller som jern eller kobber føre til dannelsen af det højreaktive hydroxyl-radikale (OH ) gennem en Fenton-reaktion: Fe 2+ + H 2 O 2 Fe 3+ + OH + OH - Dannelse af OH - kan også ske ved reaktion mellem O - 2 og hypoklorsyre, et antibakterielt produkt, som genereres af aktiverede neutrofiler: O HOCl OH + OH - + O 2 OH er helt klart den mest reaktive af de oxygen-afledte frie radikaler og vil reagere omgående med ethvert molekyle i nærheden af dens dannelsessted. Hvis fx en OH dannes ved siden af thiol (S-Hbinding) på et peptid eller protein, vil den sandsynligvis stjæle et hydrogen-atom: S:H + OH S + H 2 O Andre udsatte forbindelser er kulstof-hydrogen-bindinger og særligt udsatte er oxygenmolekylerne i polyumættede fedtsyrer i celle- og organelmembraner og DNA. Yderligere biologisk relevante ROS inkluderer peroxyl-radikalet (LOO ), som er resultatet af tilførslen af oxygen til praktisk talt enhver kulstofbaseret radikal (L ): L + O 2 LOO Som med OH indgår peroxyl-radikaler også i reaktioner, hvor hydrogen fjernes, hvilket resulterer i dannelsen af et peroxid (LOOH): LOO + LH LOOH + L Elektronoverførsel til LOOH kan katalyseres af overgangsmetaller som kobber og jern, hvilket fører til dannelsen af alkoxyl-radikaler (LO ): Fe 2+ + LOOH Fe 3+ + LO + OH - Alkoxyl-radikaler kan også deltage i reaktioner, som fjerner hydrogen, selvom processen normalt kræver en betydelig mængde aktiveringsenergi. Endnu en reaktion af biologisk betydning er reaktionen mellem salpeteroxygen og O - 2, resulterende i dannelsen af peroxynitrit (ONOO - ), en potentiel oxidant i stand til at oxidere reducerede proteiner, de polyumættede fede acyl-sidekæder af lipider og forårsage nitrering af tyrosin Garrow, J.S. et al., 2000, s Norsker, Bente, 1995, s Garrow, J. S. et al., 2000, s

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær SPIS LANGELAND - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær Idemager og Husholdningsøkonom Anne Grete Rasmussen, FruGrøn fra Sorø Disposition Præsentation - FruGrøn s gudedrik

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere