Indhold. 1 Indledning Baggrund Miljøkvalitetskriterier Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1 Indledning 7 1.2 Baggrund 8 1.3 Miljøkvalitetskriterier 10 1.4 Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden 1996 98 12"

Transkript

1 Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger Af Ole Sortkjær Danmarks Miljøundersøgelser (Redaktør) Per Bovbjerg Svend J. Steenfeldt Danmarks Fiskeriundersøgelser Morten S. Bruun Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Inger Dalsgaard Danmarks Fiskeriundersøgelser Peder Nielsen Per Aarup Dansk Dambrugerforening April

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Miljøkvalitetskriterier Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden Litteratursøgning En vurdering af databaselitteraturen On-line søgning Fordeling af artikler om hjælpestoffer efter emne 19 3 Simpel model Et modeldambrug Dimensioneringen af et fældningsbassin Koncentrationsberegning i damme, bagkanal og fældningsbassin Koncentration i vandløbet Koncentrationsberegning når flere damme behandles samtidigt Koncentrationsberegning når bagkanalen behandles Betydningen af opblandingsgraden i bagkanalen Betydningen af vandets opholdstid Stofomsætning Konklusion 28 4 Videreudvikling af fortydningsmodeller til beregning af koncentrationer ved ændrede forudsætninger, eksempelvis ved recirkulering af vandet Dambrugs type I Dambrugsmodel type II 41 5 Formalin (Formaldehyd) Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse af formalin på dambrug, herunder hvilke mængder og koncentrationer, der er aktuelle Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter på organismer og økosystemer ved given udledning af de pågældende stoffer Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning på dambrug og belysning af sammenhæng mellem bundfældning og udledningsstørrelse Belysning af egenomsætningen på dambrug og faktorer, der kan have indflydelse på denne Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering 172

3 af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger vha. fortyndingsmodellen Økotoksikologisk vurdering af de under punkt 5.9 resulterende udledninger Anbefalinger vedrørende doseringspraksis Konklusion vedr. formalin, herunder behov for ny viden 63 6 Kloramin-T Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse af kloramin-t på dambrug, herunder hvilke mængder og koncentrationer, der er aktuelle Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter på organismer og økosystemer ved given udledning Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning på dambrug og belysning af sammenhæng mellem bundfældning og udledningens størrelse Belysning af egenomsætningen på dambrug og faktorer, der kan have indflydelse på denne Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger vha. fortyndingsmodellen Økotoksikologisk vurdering af de under punkt 6.9 resulterende udledninger Anbefalinger vedrørende doseringspraksis Konklusion vedr. kloramin-t, herunder behov for ny viden 80 7 Kaliumpermanganat, KmnO4 7.1 Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse af kaliumpermanganat på dambrug, herunder hvilke mængder og koncentrationer, der er aktuelle Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter på organismer og økosystemer ved given udledning af de pågældende stoffer Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning på dambrug og belysning af sammenhæng mellem bundfældning og udledningens størrelse Belysning af egenomsætningen på dambrug og faktorer, der kan have indflydelse på denne Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger

4 7.7 Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger vha. fortyndingsmodellen Økotoksikologisk vurdering af de under punkt 7.9 resulterende udledninger Anbefalinger vedrørende doseringspraksis Konklusion vedr. kaliumpermanganat, herunder behov for ny viden 92 8 Hydrogenperioxid, H2O2 8.1 Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse af hydrogenperioxid på dambrug, herunder hvilke mængder og koncentrationer, der er aktuelle Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter på organismer og økosystemer ved given udledning af de pågældende stoffer Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning på dambrug og belysning af sammenhæng mellem bundfældning og udledningens størrelse Belysning af egenomsætningen på dambrug og faktorer, der kan have indflydelse på denne Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger vha. fortyndingsmodellen Økotoksikologisk vurdering af de under punkt 8.9 resulterende udledninger Anbefalinger vedrørende doseringspraksis Konklusion, herunder behov for ny viden Kobbersulfat (Blåsten) og Kobberklorid Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse af kobbersulfat på dambrug, herunder hvilke mængder og koncentrationer, der er aktuelle Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter på organismer og økosystemer ved given udledning af de pågældende stoffer Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning på dambrug og belysning af sammenhæng mellem bundfældning og udledningens størrelse Belysning af egenomsætningen på dambrug og faktorer, der kan have indflydelse på denne Redegørelse for den mulige betydning af øvrige rense- 174

5 foranstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger vha. fortyndingsmodellen Økotoksikologisk vurdering af de under punkt 9.9 resulterende udledninger Anbefalinger vedrørende doseringspraksis Konklusion vedr. kobbersulfat, herunder behov for ny viden Jodofor Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Effekter på organismer og økosystemer Konklusion Tribrissen Trimethoprim Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældningen Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Sulfadiazin Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældningen Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens

6 Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Oxolinsyre Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældningen Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Oxytetracyklin Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældningen Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Amoxicillin Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældningen Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger

7 14.7 Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Florfenicol 15.1 Redegørelse for omfang og praksis ved anvendelse på dambrug Sammenfatning af eksisterende litteratur vedrørende de økotoksikologiske effekter Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Status for omfanget af bundfældning Belysning af egenomsætningen på dambrug Redegørelse for den mulige betydning af øvrige renseforanstaltninger Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Beskrivelse af slambehandlingspraksis på dambrug Udarbejdelse af koncentrationsberegninger Redegørelse for medicineringens effekt/resistens Belysning af muligheder for at substituere med alternative stoffer med reduceret eller elimineret miljøeffekt Chlorbutanol Effekter på organismer og økosystemer Konklusion Benzocain Effekter på organismer og økosystmer Analyse af mulige foranstaltninger til minimering/ eliminering af udledningsrisikoen Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Immunostimulerende stoffer Vacciner Konklusion Probiotika Anvendelse af probiotika i akvakultur Økologiske effekter på organismer og økosystemer Diskussion og evt. forslag til reduktion/eliminering af udledning til miljøet Konklusion Litteraturindsamling Modeller Hjælpestoffer

8 20.4 Lægemidler Forslag til videnopbygning 192 Bilag

9 1 Indledning Af Per Bovbjerg og Peder Nielsen Forord Projektet Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger er udført i et samarbejde mellem følgende institutioner og organisationer: Dansk Dambrugerforening (Peder Nielsen og Per Aarup Jensen) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vandløbsøkologi (Ole Sortkjær) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Institut for Fiskebiologi (Per Bovbjerg Pedersen og Svend J. Steenfeldt) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Institut for Hav- og Kystøkologi, Fiskepatologisk Laboratorium (Inger Dalsgaard) Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Veterinær Mikrobiologi, Laboratorium for Fiskesygdomme (Morten S. Bruun) Til projektet har endvidere været tilknyttet en følgegruppe med følgende sammensætning: Formand Peder Nielsen, Dansk Dambrugerforening Øvrige medlemmer Lars Herfort, Skov- og Naturstyrelsen Viggo Hørlyck, Foderfabrikantforeningen Lars Diernæs, Strukturdirektoratet Leif Løkke Nielsen, Amtsrådsforeningen Torsten Ostenfeld, Amtsrådsforeningen Ole Grønborg, Aalborg Universitet Jens Ole Frier, Aalborg Universitet Henrik Korsholm, Fødevaredirektoratet Preben Olsen, Fødevaredirektoratet Finansieringen af projektet er sket ved tilsagn fra Strukturdirektoratet om finansiering via tilskud dels fra Europakommissionen i medfør af RFO 3699/93 og dels fra den danske stat i medfør af bekendtgørelse

10 1.2 Baggrund Lovgivningsmæssigt krav om, at alle dambrug i den nærmeste fremtid skal behandles i henhold til miljøbeskyttelseslovens godkendelsesbestemmelser Recipientmyndigheden skal fastsætte kvalitetskrav for vandløbene, samt evt. driftsvilkår der sikrer, at de opstillede kvalitetskrav kan overholdes I fiskeproduktion anvendes medicin og hjælpestoffer til sygdomsbehandling (mod bakterier, parasitter m.v.) og desinfektion af udstyr etc. Der har i den senere tid været debat om eventuelle miljømæssige effekter af denne anvendelse. Denne debat bunder dels i et lovgivningsmæssigt krav om, at alle dambrug i den nærmeste fremtid skal behandles i henhold til miljøbeskyttelseslovens godkendelsesbestemmelser (lovens kap. 5) samt manglen på eksakt viden om de miljømæssige konsekvenser ved brugen af disse stoffer på dambrug. Ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal godkendelsesmyndigheden endvidere forholde sig til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 vedrørende kvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a. at recipientmyndigheden skal fastsætte kvalitetskrav for vandløbene samt evt. driftsvilkår der sikrer, at de opstillede kvalitetskrav kan overholdes. Brugen af hjælpestoffer og medicin giver særlige problemer i akvakultur sammenlignet med anvendelsen i traditionelt jordbrug, idet dambrugsopdræt foregår i direkte tilknytning til vandløb i modsætning til landbrugsarealer, hvor de dyrkede områder betragtes som værende produktionsarealer. Der var i 1997 registreret 433 ferskvandsdambrug i drift i Danmark (Miljøstyrelsen, 1998). Den samlede produktion var i 1998 på tons fisk (årlige indberetninger til amterne, 1999). Produktionen foregår hovedsageligt i traditionelle jorddamme med gennemstrømmende vand. Typisk forefindes vandindtaget ved et stemmeværk, hvor den nødvendige trykhøjde til vandets gennemløb af dambruget genereres. Vandet løber via en fødekanal ind i de enkelte damme og forlader dammene gennem munke, hvorefter det føres via en bagkanal til et lovbefalet bundfældningsanlæg, hvorfra vandet ledes tilbage til vandløbet. Kravene til bundfældningsanlægget er fastlagt i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (Miljø- og Energiministeriet nr. 204, 1998), herunder bl.a. at opholdstiden som minimum skal være 25 minutter, at vandhastigheden ikke må overskride 2,5 cm s -1, at der skal etableres slamsump i området nærmest indløbet og at der skal ske regelmæssig oprensning. Ifølge Dansk Dambrugerforening anvender ca. 15 % af dambrugene mikrosigter og 3 % anvender både mikrosigter og biofiltre Mange dambrug har etableret yderligere renseforanstaltninger. Ifølge Dansk Dambrugerforening anvender ca. 15 % af dambrugene mikrosigter og 3 % anvender både mikrosigter og biofiltre. Disse tal er stigende. Omkring 40 dambrug har etableret betondamme til produktionen og 10 dambrug anvender cirkeldamme (Danmarks Fiskeriundersøgelser, 1997). 180

11 Mere intensive produktionsformer findes også, herunder i en betydelig del af yngelanlæggene, hvor der er etableret recirkulering via biofiltre med henblik på øget kontrol med især temperaturen. I bundfældningsanlægget såvel som i damme og kanaler sker der en bundfældning og nedbrydning af organisk materiale I bundfældningsanlægget såvel som i damme og kanaler sker der en bundfældning og en omsætning/nedbrydning af organisk materiale, herunder også af hjælpestoffer og medicin. Ligeledes bidrager fjernelse/omsætning af hjælpestoffer og medicin i de mekaniske og biologiske renseforanstaltninger til at reducere udledningen. Afhængig at størrelsen af denne interne reduktion, vil øget recirkulering medvirke til en yderligere reduktion i udledningens størrelse. 1.2 Miljøgodkendelser Indførelsen af dambrugsbekendtgørelsen i 1989 skete med henblik på en ensartet regulering af dambrugserhvervet landet over. Dambrugsbekendtgørelsen havde som overordnet reguleringsmetode at lægge loft over produktionen, idet man frygtede en øget miljøbelastning i konsekvens af et stigende foderforbrug. En godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal tage udgangspunkt i den konkrete ansøgning En ansøgning kræver en redegørelse for type og mængde af medicin og hjælpestoffer der anvendes Gældende lovgivning tillader ikke, at der anvendes ret mange typer medicin og hjælpestoffer Samtlige ferskvandsdambrug skulle ved udgangen af 1998 have indsendt en ansøgning om kapitel 5-godkendelse af dambruget. En godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal tage udgangspunkt i den konkrete ansøgning og ikke i generelle betragtninger, som reguleringen efter dambrugsbekendtgørelsen var baseret på. En ansøgning om kapitel 5-godkendelse kræver bl.a. en redegørelse for type og mængde af medicin og hjælpestoffer der anvendes, ligesom der skal redegøres for de mulige miljøtoksiske effekter. Hvor den hidtidige praksis har været, at hjælpestoffer blev anvendt efter behov og medicin anvendt efter konsultation med dyrlæge, er der nu i forbindelse med disse kapitel 5-ansøgninger opstået problemer med at godkende anvendelsen. Dette skyldes, at miljølovgivningen generelt ikke tillader udledning af miljøfremmede stoffer til vandløb, ligesom de mulige miljøtoksiske effekter af stofferne ikke kendes/ikke er belyst. Gældende lovgivning tillader ikke, at der anvendes ret mange typer medicin og hjælpestoffer i danske dambrug, såfremt der udledes rester heraf med effekt på miljøet i vandløbet. For de fleste af stoffernes vedkommende gælder det, at en manglende godkendelse af anvendelsen vil ramme erhvervet meget hårdt. Anvendelsen af hjælpestoffer i dambrug omfatter dels stoffer som er naturligt forekommende (f.eks. ilt og kalk), dels stoffer som helt eller delvist omsættes før udløb til miljøet (f.eks. brintoverilte) og dels mere konservative stoffer. Der er i Danmarks Fiskeriundersøgelser (1997) listet en lang række stoffer, som i større eller mindre grad finder anvendelse på danske dambrug. En del anvendes som hjælpestoffer direkte i opdrætsvandet med udledningsrisiko til følge. 181

12 Omsætningen af miljøfremmede stoffer afhænger af en række faktorer inkluderende rent fysisk/kemiske parametre som temperatur, ph og opblanding i produktionsanlægget samt den pågældende anvendelsespraksis på det enkelte dambrug. For medicin skal det endvidere anføres, at udelukkelse af medicinanvendelse vil komme i modstrid med veterinærlovgivningen og de dyreetiske målsætninger som ligger i dyreværnsloven, hvorefter syge dyr skal behandles. Da omfanget af udfældningen og omsætningen på dambruget ikke er belyst/dokumenteret, kunne myndighederne derfor, ud fra en forsigtighedsbetragtning, sagsbehandle, som om udledningen forekommer i recipienten som følge af en simpel fortynding alene. Således er behovet for redegørelse på etablering af en forvaltningspraksis åbenlys Således er behovet for redegørelse og dokumentation med henblik på etablering af en forvaltningspraksis på dette område åbenlys. Formålet er, at brug af fremmedstoffer gennem typevalg og anvendelsespraksis kan ske med minimal udledning og uden skade for miljøet. 1.3 Miljøkvalititeskriterier Ud fra stoffets effekt på enkelte arter mener man at kunne beskytte hele økosystemer Jo mindre viden jo større applikationsfaktor Miljøkvalitetskriterier fastsættes for at beskytte miljøet mod belasninger af stoffer, som man ikke kender effekterne af. Det generelle princip er, at man ud fra stoffets effekt på enkelte arter mener at kunne beskytte hele økosystemer. De effekter som anvendes er ofte letale eller subletale, og alt efter hvor mange forskellige organisme-grupper (trofiske niveauer) der er medtaget, kan man anvende en applikationsfaktor. Denne repræsenterer i princippet den manglende viden. Jo mindre viden jo større applikationsfaktor. Applikationsfaktoren går ofte fra 10 til Det burde være et krav, at den der fastsætter miljøkvalitetskriterier også forsøger at finde så megen relevant viden om stoffet i litteraturen som overhovedet muligt. Princippet er godt. Man kan nøjes med at udføre simple laboratorietest i stedet for at udsætte et helt økosystem som f.eks. et vandløb for stoffer, der så siden viser sig er være skadelige. Miljøkvalitetskriterier dækker over stoffets toksicitet, men også oplysninger om dets biotilgængelighed, optagelse og akkumulering. Men inden stoffet når miljøet er dets omsætning, bionedbrydelighed, spredning og fordeling i miljøet, dets skæbne, en afgørende faktor for de koncentrationer og dermed doser, der kan komme til udtryk i miljøet. Store krav til de test der skal danne baggrund for miljøkvalitetskriterierne Dette stiller store krav til de test, der skal danne baggrund for miljøkvalitetskriterierne. Først er der udvælgelse af de arter, der skal anvendes. I dag er man enige om, at det er mest relevant at benytte organismer fra de økosystemer, man ønsker at beskytte, og ikke som tidligere hvor der blev brugt tropiske organismer, da de er relative 182

13 lette at holde i akvarier. De mest anvendte effekter på indikatororganismer er dødelighed, reduktion i fotosyntese eller manglende vækst, men der anvendes også andre subletale effekter som ændringer i blodets kemi, enzymatiske aktiviteter, eller ændringer i ionpermeabiliteten over membraner. Det kan være problematisk at anvende de sidstnævnte, da organismerne ikke kan undgå at reagere på omgivelserne, hvadenten det skyldes stoffet eller forsøgsbetingelserne. Ofte kan der heller ikke spores ændringer i vækst og reproduktion selv om der kan måles ændringer i et enzyms aktivitet. I litteraturen findes mange dårligt funderede data Der er ikke er nogle egentlige metoder til at ekstrapolere fra toxicitet til no effect level, NOEC I litteraturen findes mange dårligt funderede data og også forkerte data, som skyldes fejlskrivninger i de tabeller, der oplister effekter. Det må være et krav, at de data der anvendes ikke kun følger God Laboratorie Praksis (GLP), men at det også klart fremgår af kildematerialet, om det undersøgte stofs koncentrationer er kendt gennem hele forsøget, og at det er den aktive komponent i stoffet, der er analyseret for. Generelt er det en svaghed ved den ældre litteratur, at man kun kender startkoncentrationen. I den nyere litteratur - halvfemsernes - er det mere almindeligt, at stoffets skæbne under forsøget er kortlagt. Det skyldes ikke mindst de bedre analysemetoder som anvendes i dag. I 1980 erne blev der sammensat tests, der skulle opstille kriterier for stoffers giftighed og ikke mindst, hvor giftige de var i forhold til hinanden. I begyndelsen af 1990 erne sammenstillede OECD og EF (EU) retningslinier for, hvordan man kan ekstrapolere resultater fra simple tests til forudsigelse af effekter. Hvis stoffet ikke overskrider den med metoden fastsatte værdi, vil der ikke ske skade på økosystemet med en sandsynlighed på f.eks. 95 %. Denne form for beregninger kan der læses om i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 250 fra Det fremgår også, at der ikke er nogle egentlige metoder til at ekstrapolere fra toxicitet til no effect level, NOEC. Den mindste applikationsfaktor på 10 anvendes, hvis man kender NOEC værdierne. Disse kan dog ikke anvendes, når der er tale om essentielle mikronæringsstoffer som f.eks. kobber, hvor der, hvis koncentrationerne bliver for lave, opstår vækstophør eller død. Det samme gælder for stoffer der dannes i naturen, som f.eks. formalin og hydrogenperoxid. Det ville også være voldsomt at forbyde naturen det. Tilsvarende ved vi, at for de lægemidler, der har en effekt, vil mange alger og bakterier kunne danne stoffer med tilsvarende effekt. Disse eksempler viser, at der ved fastsættelse af miljøkvalitetskriterier ikke altid kan anvendes en simpel procedure. Det kan kræve en betydelig indsamling af viden og data. Tilbage står kloramin-t, som tilhører den kategori som ekstrapoleringsmetoderne kan anvendes på. Af de ovennævnte grunde har litteraturindsamlingen i dette projekt været meget omfattende, for at vi bedre har kunnet foretage en økotoksikologisk vurdering af hjælpestofferne, der består i en vurdering af effekter såvel som af deres skæbne i naturen. 183

14 I litteraturen er der enkelte eksempler på undersøgelser i vandsystemerne, hvor det fremgår, at f.eks. fisk ikke forekommer, hvis koncentrationen er over en bestemt værdi eller at artsdiversiteten er ændret, selv om enkelttest ikke tyder på det. Dette kan skyldes, at organismerne i naturen kan flygte fra en forureningskilde, hvilket de ikke kan i en normal testopstilling. Der er foretaget mange undersøgelser af fauna sammensætningen opstrøms og nedstrøms dambruget I dambrugserhvervet har man i mange år brugt hjælpestoffer og der er foretaget mange undersøgelser af faunasammensætningen opstrøms og nedstrøms dambruget. I stedet for at basere sin analyse på ekstrapolering af test på enkelte arter, som ofte er lidet repræsentative for danske vandløb, vil det være naturligt at indrage dambrugserhvervets undersøgelser i projektets anden fase og anvende disse relevante data, når nu eksperimentet er gjort i fuld skala. 1.4 Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden Som led i projektet er der indhentet oplysninger om forbruget af medicin og hjælpestoffer i perioden ved samtlige dambrugsamter. Indberetningerne er indhentet af amterne i henhold til indberetningspligten jvf. dambrugsbekendtgørelsen. Dambrugsbekendtgørelsen fastsætter krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes De indberettede oplysninger har ikke været på formaliseret form Dambrugsbekendtgørelsen fastsætter krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes. Der stilles imidlertid ikke krav til formen af de indberettede oplysninger. De indberettede oplysninger har ikke været på formaliseret form, og en betydelig variation kunne konstateres fra amt til amt. De foreliggende data kan derfor ikke danne baggrund for en statistisk vurdering af udviklingen i forbrugsmønstret af medicin og hjælpestoffer. Behovet for anvendelse af medicin og hjælpestoffer er påvirket af en række udefra kommende faktorer, som er uden for dambrugenes kontrol. Eksempelvis kan nævnes: Vandkvalitet i det indkomne vand Iltforhold i det indkomne vand Temperaturforhold Specielt vil pludselige variationer i ovenstående ofte virke som katalysator for udvikling af stress hos fiskene, der ofte vil fremprovokere en behandlingskrævende tilstand i besætningen. Da de ovenstående faktorer svinger fra år til år, vil der være en naturlig variation i forbruget af medicin og hjælpestoffer. Opgjort efter de ovennævnte indberetninger har forbruget for de tre foregående år været som vist i table 1.1, 1.2 og

15 Dambrugerne har pligt til, én gang om året, at indsende oplysningsskema Kommentar til indberetningerne Dambrugerne har i henhold til dambrugsbekendtgørelsen pligt til, en gang om året, at indsende oplysningsskema, der bl.a. omfatter oplysninger om forbruget af medicin og hjælpestoffer, foderforbrug og produktion. Ud fra disse indberetninger har amtskommunerne en forpligtigelse til at udarbejde en samlet årlig oversigt til de centrale myndigheder. Indberetningerne til og fra tilsynsmyndigheden har dog ikke siden implementering af dambrugsbekendtgørelsen afstedkommet bemærkninger til formen. De årlige indberetninger, der indsendes til amtskommunerne fra dambrugene, foretages på indberetningsskemaet tilsendt alle dambrug fra Dansk Dambrugerforening. Detaljeringsgraden af oplysningsskemaet er i øjeblikket under evaluering med henblik på en tilpasning til de øgede krav til indberetningerne og efterfølgende statistisk bearbejdning. 185

16 Tabel 1.1 Forbrug af medicin i dambrug i Sygdomsbekæmpelse oral tildeling Branzil (kg)* 157,1 165,3 157,0 Inoxyl (kg) * 3,0 5,5 0,0 Oxolinsyre rent (kg) 31,9 37,0 66,4 Amoxicillin (kg) 143,8 87,2 71,1 Tribrissen(kg)** 125,9 665,4 526,4 Sulfadiazin (kg) 0,0 0,0 3,0 Sulfamerazin (kg) 6,2 2,0 0,0 Oxytetracyklin (kg) 40,2 32,1 1,0 Aquavet (kg)*** 0,0 0, ,4 Andet oralt doseret 36,1 17,3 7,6 * aktivt stof: oxolinsyre. ** sulfadiazin og trimetroprim *** Omfatter: oxolinsyre, tribrissen og florfenicol, der er tale om foder iblandet et af de foranstående stoffer, og således ikke mængden af aktivt stof. Tabel 1.2. Forbrug af hjælpestoffer i dambrug i Hjælpestoffer/desinfektionsmidler Kalk (kg) Formalin - 24 & 37 % (l) Blåsten (kg) (CuSO 4) Kloramin (kg) KMnO 4 (kg) Virkon (kg) (kalium-mono-persulfat) Actomar (l) Iobac P (l)** Salt (kg) Detarox (l) *** Ilt (m3) H 2O 2 (l) Tabel 1.3 Forbrug af vacciner i dambrug i Vacciner Emvax (l) 27,0 30,0 18,0 Andet kg 11878,1 8010,3 3800,0 Indberetningerne er ikke specificerede nok Uoplyst medicinindhold iblandet foder Indberetningerne viser, at kategorien Andet udgør det største eller et af de største årlige forbrug. Alene dette viser, at indberetningerne ikke er specificerede nok. Der er ingen grund til at antage at Andet dækker over stoffer, som ikke allerede er på listen. Der er dog en tendens til, at denne kategori reduceres år for år, idet den er faldet fra med 68 % til nu kg. Men faldet på ca kg er ikke blevet fordelt på de øvrige kategorier. Noget kunne tyde på at Andet dækker over f.eks. foder iblandet medicin, hvor medicinen jo kun udgør meget lidt af den samlede vægt. Dette problem genfindes også på forbruget af Aquavet, der pludselig optræder i 1998 med et forbrug på kg, hvilket formodes at være et uoplyst medicinindhold iblandet kg foder. 186

17 En stigning af iltningsmidler. Det kunne tyde på, at disse midler er begyndt at fortrænge de traditionelle hjælpestoffer Formodentlig er statistikken over forbruget af hjælpestoffer/desinfektionsmidler lidt mere konsistent, da disse stoffer umiddelbart også er lettere at opgøre. Forbruget af hjælpestofferne formalin, blåsten og kloramin-t er størst i 1997 af de 3 opgjorte år. Samtidig med faldet i de traditionelle hjælpestoffer fra 1997 til 1998 er der en stigning af iltningsmidler. Noget kunne tyde på, at disse midler er begyndt at fortrænge de traditionelle hjælpestoffer. Desværre forefindes der ingen statistik over infektionstrykket, så det er ikke umiddelbart muligt at belyse, om et ændret forbrug skyldes ændring i infektionstrykket eller ændret adfærd hos dambrugerne. Referencer Perspektivplan for akvakultur, Danmarks Fiskeriundersøgelser, 1997 (ISBN 87/ ) 187

18 2 Litteratursøgning Af Ole Sortkjær 2.1 En vurdering af databaselitteraturen Litteratursøgningen havde til formål at finde så mange relevante videnskabelige artikler som muligt, således at det var muligt at vurdere relevans og lødighed, og ikke være afhængig af data, hvor vi ikke havde mulighed for at komme bag disse. Søgningen er foregået i flere faser. Indledningsvis opstillede vi en liste over nøgleord, som vi ønskede oplysninger om. I nogle tilfælde var der tale om synonymer. Tabel 2.1 Nøgleord til litteratursøgning Key words absorption efficiency benzocaine Actomar B100 bioaccumulation Actomar K30 bioavailability adsorption biodegrada* algae Branzil vet. Amoxicillin breakpoints Amoxicillin-Trihydricum Calcium cyanide Ca(CN) 2 amoxycillin Calcium hydroxide anaesthetic chemotherap* antibacterial chloramine antibiotic therapy Chloramine T antibiotic* chloramphenicol antimicrobial chlorbuthanol antiparasitic agents conjugation aquaculture contaminants aquaculture therapeutic agents copper aquatic organisms copper chloride benzalkonium chloride Testkørsel med stoffet oxolinic acid For at få et indtryk af hvor mange artikler der kunne ventes udførtes en testkørsel med stoffet oxolinic acid. På de almindelige benyttede litteraturdatabaser ASFA og Current contents (CC) fandtes 90 artikler. Da der var overlapninger mellem de 2 baser gav det i alt ca. 75 artikler fra perioden Ved disse søgninger får man automatisk abstract med, og kan derfor vurdere relevansen af artiklerne. Udvidet søgning i 17 databaser fra perioden Med en udvidet søgning i 17 databaser (tabel 2.2) fra perioden fandtes 358 artikler, hvoraf halvdelen var uinteressante. Vurderingen var foretaget udelukkende på basis af titlerne, da der ikke automatisk fulgte abstracts med. Den eneste oplysning man fik 188

19 ved søgningen var titlen på artiklen. Det kostede ca $ pr. stof at søge. Ønskedes også forfatternavne, tidsskrift og abstract kostede det 2,5 $ pr. artikel. Tabel 2.2 De 17 benyttede databaser til litteratursøgning AGRICOLA 70 Biosis Preiviews(R) 1993 CAB Abstracts 1972 AGRIS 1974 Life Sciences Collection 1982 Aquatic Sci&Fish Abs 1978 Zoological Record Online(R) 1978 Water Resour.Abs ELSEVIER BIOBASE 1994 EMBASE 1974 Enviroline(R) 1975 Biol. & Agric. Index 1983 Current Contents Search(R) 1990 PASCAL 1973 Env.Bib GEOBASE(TM) 1980 GEOREF /Jul 1999/Jul W1 1999/Jun 1999/May 1999/May 1999/Aug 1999/V135P /Jun 1999/Jun W3 1999/Jul W2 1999/Jun 1999/Jun 1999/Aug W1 1999/JUN 1999/Jun 1999/Jun 1999/JUL B2 Begrænse antallet af uinteressante artikler For at begrænse antallet af uinteressante artikler skulle følgende nøgleord også optræde sammen med oxolinic acid: Lake, pond, river, stream, aquatic, sediment, fishfarm, fish culture, aquaculture, cultered fish, fishes, trout, salmon, bivalve, degrada*, biodegrada* Denne søgning gav 218 artikler, hvoraf 46 var uinteressante (tabel 2.3). Sammenlignet med søgningen med oxolinic acid som eneste søgeord fik vi alle interessante artikler med, på nær 4 rene fysik/kemiske artikler. Tabel 2.3 Oversigt over antal artikler fundet med forskellige søgninger Oxolinic acid Hit Yderst relevante ASFA og Current contents 75 (90) databaser Lake, pond, river, stream, aquatic, sediment Fishfarm, fish culture, aquaculture, cultered fish, fishes, Trout, salmon, bivalve, degrada*, biodegrada* Da der ikke er overensstemmelse med perioden, der er kørt på den udvidede søgning og for ASFA og CC, skønnedes at ASFA og CC kun ville give halvdelen af de relevante artikler. Derfor blev littertursøgningen udført på de 17 databaser. Følgende stoffer: Formaldehyde, hydrogenperoxide, oxytetracycline og oxolinic acid., gav for mange artikler. Derfor blev de yderligere afgrænset med fate, effect(s), toxicity, toxicology (2. Hit) 189

20 Tabel 2.4 Antal artikler fundet i databaserne og antal udvalgte til videre studium Stof 1. Hit 2. Hit Udvalgt Amoxillin Benzalkonium chloride 53 Benzocaine 51 9 Calcium cyanide/calcium hydroxid Chloramin t Chlorbutanol 3 Copper Florfenicol 38 7 Formaldehyde Formalin 654 Hydrogenperoxide Iobac 0 Jodine 499 Jodophor 18 3 Methane tricaine sulphonate 0 Oxytetracycline Oxolinic acid Potasium Permanganate Probiotica Probiotica- fisk 80 Quaternary Ammonium 335 Sodium chloride 815 sulphadiazine Trimethoprim Total Trods begrænsninger i søgeprofilen blev der udskrevet titler Trods de indlagte begrænsninger i søgeprofilen blev der udskrevet titler. Mere end halvdelen handlede om kobber. Dette helt uoverskuelige materiale blev begrænset væsentligt ved, udfra titlen, der jo er den korteste form for abstract, at vælge ca. 300 artikler ud. Ved gennemlæsning af de udvalgte artiklers litteraturliste kunne den ældre litteratur findes. Hvis der kom anden relevant litteratur frem skulle den også anskaffes. 2.2 On-line søgning On- line på Internettet på PubMed medline Samtidig med at de udvalgte artikler blev rekvireret, blev der også søgt on-line på Internettet på PubMed medline, der kan benyttes gratis på følgende adresse: 190

Sortkjær, O.; Pedersen, Per Bovbjerg; Dalsgaard, Inger; Nielsen, P.; Aarup, P. Publication date: 2000

Sortkjær, O.; Pedersen, Per Bovbjerg; Dalsgaard, Inger; Nielsen, P.; Aarup, P. Publication date: 2000 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger Sortkjær,

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2012 J.nr.: NMK-10-00039 (tidl. MKN-104-00131) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Ravning

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer 11. maj 2015 Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Afgørelse... 2 3. Ændringer

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Omsætning af formalin i danske dambrug

Omsætning af formalin i danske dambrug Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 699, 28 Omsætning af formalin i danske dambrug [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191 Gelsbro 6760 Ribe (Sendt som E-post) Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 23. oktober 2013 Sags id 2012-23811 Sagsbehandler H. Sonne-Frederiksen/jolom Telefon direkte 76 16

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Antibiotika-resistens hos bakterier fra danske ferskvandsdambrug

Antibiotika-resistens hos bakterier fra danske ferskvandsdambrug Anja S. Schmidt Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Morten S. Bruun Den kongelige Veterinær- og Landbrughøjskole, Laboratorium for Fiskesygdomme Antibiotika-resistens hos

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet. Formål og anvendelsesområde.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet. Formål og anvendelsesområde. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. 2011 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet 1. 2. Stk.3. 3. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 4. 5. Formål og anvendelsesområde Generelt Kommentar [NN1]: Bekendtgørelsen

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år. Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5357/15 NLEG 16 AGRI 21 SAN 18 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 16. januar 2015 til: Komm. dok. nr.: D036749/02 Vedr.:

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

brikkerne til regning & matematik funktioner preben bernitt

brikkerne til regning & matematik funktioner preben bernitt brikkerne til regning & matematik funktioner 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik funktioner 2+ beta udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-32-9 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere