SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011"

Transkript

1 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i

2 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 Indledning : Side 2 Metode og validitet : Side 2 Rygning : Side 4 Alkohol : Side 6 Euforiserende stoffer : Side 9 Smertestillende medicin/ hovedpinepiller : Side 13 Udvalgte Fokusområder : Side 17 Konklusion og perspektivering : Side 18 Bilag Resultater fra Skolerne i Hjørring klasse : Side klasse : Side 30 1

3 Indledning SSP Hjørring har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forbrug af rusmidler blandt kommunens 7. til 10. klasseelever. Besvarelserne er indhentet fra medio august til medio december Undersøgelsen er internetbaseret og spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i to landsdækkende undersøgelser, Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de åriges livsstil og sundhedsvaner og Muld 2008, således har vi et godt sammenligningsgrundlag. Det er planen, at gennemføre tilsvarende undersøgelser hvert andet år fremover, altså næste gang i Dette for at vi kan følge udviklingen ved at sammenligne med de tidligere data og således hele tiden være ajour /up to date. Vi har i undersøgelsen valgt, at fokusere på elevernes forbrug af rusmidler og forældrenes holdning til samme, hvilket gør at spørgsmålene er målrettet elevernes erfaring med tobak, alkohol, stoffer. Vi har samtidig ønsket, at få et billede af hvor udbredt/omfattende elevernes forbrug af smertestillende medicin er. Der findes, på dette område, ikke et landsdækkende sammenligningsgrundlag. Vi finder dog området relevant at afdække og har interesse i at vide hvor udbredt forbruget er i vores lokalområde, vi vil kunne følge udviklingen når vi hvert andet år gentager spørgeskemaundersøgelsen. SSP Hjørring vil benytte den viden vi får ved gennemførelse af undersøgelsen til at opdatere og udvikle relevante undervisningsmateriale til brug i undervisning af elever og ved foredrag for forældre. Ligeledes vil vi bruge resultaterne til at påpege eventuelle behov for målrettet kommunal indsats. SSP Hjørring vil gerne rette en stor tak til Annette Olesen, for at have gjort hele processen mulig, både i forhold til indhentning af data og udarbejdelse af denne rapport. Metode og validitet Dataindsamlingsmetode Vi har foretaget en kvantitativ undersøgelse blandt eleverne i 7. til 10. klasse. Vi har, i undersøgelsen af målgruppens forhold til rusmidler m.v., anvendt elektroniske spørgeskemaer programmet Surveyxact. Der er, i forbindelse med dataindsamlingen ikke foretaget andre manuelle indtastninger end dem den enkelte elev har foretaget ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført ude på skolerne ved, at en medarbejder (den samme) fra SSP i hver gruppe (nogle gange 5-10 elever, men oftest en hel klasse) har givet en kort og enslydende introduktion og været til stede mens eleverne har besvaret spørgeskemaerne. Her har eleverne også kunne få hjælp til forståelsesspørgsmål. Vi har lagt vægt på at orientere eleverne om, at undersøgelsen er fuldstændig anonym og vigtigheden af at eleverne svarer så ærligt som muligt er blevet understreget. 2

4 Spørgeskemaerne er tilpasset elevernes alder/klassetrin, således at klasse har besvaret et spørgeskema og klasse et andet. Spørgeskemaerne er således udformet (formuleret) at hvis man svarer nej til eksempelvis at have prøvet at drikke alkohol, så får man ikke flere spørgsmål omkring alkohol. Og så fremdeles med de andre emner. Databearbejdningsmetode I forbindelse med databearbejdningen, kategorisering og analyse af den indsamlede empiri, har vi, som ved dataindsamlingen, anvendt programmet Surveyxact. Programmet gør det muligt at kategorisere, sammenholde og krydse det indsamlede data. Store dele af rapporten indeholder data (svar på spørgsmål) som er direkte sammenholdt med sammenligneligt data fra landsdækkende undersøgelser. Dette således, at der er knyttet landsdækkende data og lidt tekst til de resultater programmet leverer i forhold til de forskellige spørgsmål. En mindre del af rapporten indeholder analyse af data, i form af krydsning af data fra de forskellige 33 spørgsmål dette for, at tydeliggøre sammenhænge og tendenser. Fejlkilder Mulige fejlkilder i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet kan være: - manglende forståelse af et spørgsmål og derfor en besvarelse der ikke er i overensstemmelse med sandheden. - manglende forståelse af et spørgsmål og efterfølgende efterspurgt hjælp hos SSP medarbejderen på stedet, hjælpen fører til at eleven, for at svare i overensstemmelse med sandheden skal svare noget som vedkommende finder pinligt/ikke vil være ved og vælger derfor at svare i uoverensstemmelse med sandheden. - bevidst besvarelse af spørgsmål i uoverensstemmelse med sandheden. I forhold til det samlede empiriske billede er det vigtigt at være opmærksom på at ikke alle elever nødvendigvis har været til stede den dag undersøgelsen blev gennemført i deres klasse. Betydningen af dette kan ikke umiddelbart afgøres det kan både betyde, at den dårligt fungerende elev som har megen forsømmelse og som evt. kommer i stofrelaterede miljøer, drikker meget og eksperimenterer med stoffer, ikke var til stede den dag undersøgelsen blev gennemført. Det kan også betyde, at eleven der altid passer skolen og som dårligt ved hvad hash er, var: til lægen, til tandlægen, syg, med sine forældre på ferie den dag undersøgelsen blev gennemført. Aldersgrænsen for hvornår det er lovligt at købe alkohol i en butik er ændret (marts 2011) siden de undersøgelser på landsplan som vi sammenligner os med (Muld 2008 og Livsstil og sundhedsvaner blandt de årige). Den er nu 16 år for alkohol, men 18 år for spiritus med en % på over 16,5. men de unge som har besvaret spørgeskemaerne har kun haft mulighed for at sætte ét kryds udfor én alder. 3

5 Rygning * blev det forbudt for elever på folkeskoler og ungdomsskoler at ryge på skolernes område. * i august blev forbuddet udvidet, omfatter nu: skoler, institutioner, opholdssteder o. lign., hvor størsteparten af elever er under 16 år. - forbudt at lærere og pædagoger ryger på institutionens område, både inde og ude hvor elever færdes. * blev det forbudt at sælge tobak til unge under 16 år. * i september hævedes aldersgrænsen for at købe tobak til 18 år. I undersøgelsen har vi spurgt ind til de unges erfaringer med rygning. Vi har spurgt om de har prøvet at ryge en cigaret, hvis de svarede ja, fik de yderligere spørgsmål om forbrugets hyppighed. Der var mulighed for at svare: 1. hver dag, 2. mindst én gang om ugen, 3. sjældnere end én gang om ugen, 4. kun ved festlige lejligheder. Dog efterlyste mange af de unge, i 7. 8.kl. spørgeskema-undersøgelse, et felt som hedder aldrig eller ryger ikke, de påpegede at mange jo har prøvet at ryge én cigaret men har ladet det blive ved den, og ryger derfor ikke. Vi har dog valgt at beholde spørgsmålene som de er, da de er lagt op af den landsdækkende undersøgelse, således at vi får et reelt sammenligningsgrundlag. Adspurgt, har vi bedt de unge, som har prøvet at ryge en cigaret men ikke ryger, gå tilbage og svare nej til at de har prøvet at ryge en cigaret. Derudover har vi spurgt til de unges erfaring med vandpibe og hvor ofte de ryger det. Dette fordi mange, både unge og forældre, anser det for ganske ufarligt, at man ikke bliver afhængig af at ryge vandpibe, måske fordi smagen er mere sød og ikke brænder i halsen, som røgen fra cigaretter gør. Dette er en fejlagtig opfattelse, for vandpiberygning er både sundhedsskadelig og kan føre til afhængighed, og dermed kickstarte en afhængighed af tobak. (se mere: Liv.dk) 81,5 % af de unge på skolerne i Hjørring ryger ikke, og dette er næsten lige fordelt mellem drenge og piger. På landsplan er der 82,5 % der ikke ryger. fordelt på klassetrin er der 84 % i Hjørring i 7.-8.kl. som ikke ryger, og 79 % i kl. som ikke ryger. På landsplan er tallet 89 % i 7.-8.kl. og 76 % blandt de årige. Har du prøvet at ryge en cigaret? 7.-8.klasse 4

6 Ryger du? klasse+ 18,5 % af de unge på skolerne i Hjørring ryger. På landsplan er tallet 17,5 % fordelt på klassetrin er der i Hjørring 16 % i kl. som ryger og 21 % i kl. som ryger. På landsplan er tallet på 11 % i 7.-8.kl. og 24 % blandt de årige. I 7.-8.kl. ser det således ud, at ud af alle de adspurgte er der 2,5 % der ryger hver dag, 1 % mindst én gang om ugen, 3 % mindre end én gang om ugen og 10 % ryger kun ved festlige lejligheder. Hvor tit ryger du? 7.-8.klasse Hver dag 32 14,7 % Mindst en gang om ugen 13 6,0 % Mindre end en gang om ugen 41 18,8 % Ved festlige lejligheder ,6 % I alt ,0 % I kl. kan vi se at 12 % ryger hver dag, 2 % mindst én gang om ugen og 6 % sjældnere endnu. Vi har i denne aldersgruppe også spurgt om de ryger under eller over 15 cigaretter om dagen. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? Under 15 cigaretter hver dag 65 63,1 % 15 eller flere cigaretter om dagen 38 36,9 % I alt ,0 % 5

7 I kl. har 62,5 % har aldrig prøvet at ryge vandpibe, mens 29,5 % har prøvet at ryge vandpibe mellem 1-5 gange, 7 % ryger det jævnligt, og knap 1 % ryger vandpibe hver dag. Alkohol * indførtes en aldersgrænse på 15 år, for lovligt at kunne købe alkohol i butikker. * hæves aldersgrænsen til 16 år. * marts hæves aldersgrænsen for at købe stærk spiritus, dvs. med en volumenprocent over 16,5 %, fra 16 til 18 år. * i de senere år har lærere og SSP konsulenter, her i kommunen, taget initiativ til at man rundt om på skolerne og i de enkelte klasser, diskuterer holdning til og laver forældreaftaler omkring de unges forbrug af alkohol, eksempelvis til fester o. lign. * derudover har der været ført kampagner, med henblik på forældrenes muligheder for at påvirke deres børn og unges forbrug gennem normsætning. * sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen og voksne kvinder ikke mere end 7 genstande om ugen, og aldrig mere end 5 genstande ved samme lejlighed. I forbindelse med alkohol har vi valgt at formulere spørgsmålene i kl. anderledes end i kl.. Dette fordi der sker en rivende udvikling i disse år. Fra at være 12 år og barn, hvor man leger endnu og hvor forældre og søskende er de centrale personer og ens netværk, bliver kammeraterne nu de centrale, det sociale netværk vægtes meget højere end tidligere og de unge afprøver og efterligner de voksnes kultur, også med hensyn til alkohol. Vi spørger således mere forsigtigt ind til de yngste, om de har prøvet at drikke en hel genstand, og hvis svaret er nej får de ikke flere spørgsmål omkring alkohol. Hvorimod ved kl. lyder spørgsmålet: Hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol? I vores kultur er det meget normalt at vi drikker, både i weekender, til fester og når vi er sammen med vennerne. En adfærd hvor man vælger ikke at drikke alkohol bliver nærmest til det afvigende. Det, at det i vores alkoholkultur også er meget almindeligt at drikke forholdsvis mange genstande, når vi drikker, påvirker de unges alkoholvaner i samme retning. Samtidig med at voksne accepterer de unges alkoholforbrug, eller kun svagt protesterer, så er alkohol også let tilgængeligt og priserne relativt lave. Netop fordi forældrenes alkoholkultur og voksnes accept i almindelighed af alkoholforbruget blandt vore unge er vigtige faktorer, har vi også spurgt de unge i 7.-8.klasse om forældrenes holdning hertil. Spørgsmålene lyder: Synes dine forældre at det er ok at du drikker alkohol derhjemme, mindst en hel genstand? og Har dine forældre givet dig alkohol med hjemmefra, når du skulle til en fest?. Vi har også for de ældstes vedkommende spurgt til Ved hvor mange lejligheder du været fuld? og Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? 46 % af eleverne i 7.-8.kl. har aldrig drukket alkohol. På landsplan har 39 % aldrig drukket alkohol. 6

8 54 % af de unge i 7.-8.kl. har prøvet at drikke en hel genstand, heraf er 58 % drenge og 50 % piger. På landsplan ser vi at 61 % har prøvet at drikke en hel genstand, for drengenes vedkommende 64 % og for pigernes 58 %. Har du prøvet at drikke én hel genstand? 7.-8.klasse 84 % af de unge i kl. drikker alkohol, fordelt på køn, er 56 % drenge og 44 % piger. På landsplan er der i samme aldersgruppe 93 % der drikker alkohol og der er ingen forskel på om det er drenge eller piger. Hvor ofte drikker du noget der indeholder alkohol? klasse 7

9 Når vi ser på debutalderen for at være fuld, ser vi at 65 % af de unge i Hjørring var mellem år første gang de drak sig fulde, og 18 % var under 13 år, kun 2 % var over 16 år første gang. Samtidig kan vi se at 14 % drikker alkohol men har aldrig været fulde. På landsplan svarer de unge at kun 4 % var under 13 år første gang de drak sig fulde, mens 59 % var mellem år, og 26 % var over 16 år. Undersøgelsen på landsplan viser således at over 63 % af både drenge og piger var under 16 år første gang de var fulde. Vi kan også se at ca. 5 % af de unge, lidt flere piger end drenge, aldrig har været fulde, selv om de drikker alkohol. Hvor gammel var du første gang du drak dig fuld? klasse Binge-drinking. Med binge-drinking menes at man drikker for at beruse sig, og for at undersøge hvor udbredt det er, har vi spurgt, om de unge har drukket 5 eller flere genstande på én dag indenfor de sidste 30 dage. I kl. ser vi at ud af de 54 % som har prøvet at drikke én hel genstand, har 42,8 % drukket 5 eller flere genstande ved én lejlighed indenfor de sidste 30 dage. Har du drukket 5 eller flere "genstande" på én dag inden for de sidste 30 dage? Ja ,8 % Nej ,2 % I alt ,0 % I kl. har 77 % ud af de 84 % som drikker alkohol, drukket mere end 5 genstande ved én lejlighed, mere end én gang indenfor de sidste 30 dage. Der er nærmest ingen forskel når vi fordeler resultatet på køn. 8

10 Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande? klasse 0 gange ,2 % 1-2 gange ,0 % 3-5 gange ,9 % 6 gange eller flere 58 7,9 % I alt ,0 % Vi er også interesseret i forældrenes holdning til at de unges forbrug af alkohol, så vi har spurgt de yngste om deres forældre synes det er i orden at de drikker alkohol derhjemme og om forældrene har givet dem alkohol med når de skulle til fest. Ud af de 54 % børn og unge i 7.-8.kl., som har prøvet at drikke én hel genstand, viser det sig også at 46,5 % af forældrene synes at det er ok at de unge drikker derhjemme. og at knap 20 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med når de skulle til fest. Har dine forældre givet dig alkohol med hjemmefra, når du skulle til fest? Ja ,6 % Nej ,4 % I alt ,0 % Hvis vi forsøger at holde det op mod det svar vi har set på landsplan, hvor de spørger: hvor fik du din alkohol fra, sidste gang du drak alkohol?, kan vi se, at jo yngre barnet er, des større er sandsynligheden for at det er forældrene som har givet dem alkoholen. Først ved 15 års alderen bliver det mere almindeligt at de selv har købt alkohol i en butik. Når vi tager gennemsnittet af hvor de årige fik alkohol fra kan vi se at 35 % svarer at de har fået det fra forældrene. Euforiserende stoffer * De unge som prøver at tage stoffer gør det som regel inden de er fyldt 20 år, og de færreste fortsætter brugen. * siden da har forbruget af hash og andre stoffer ligget på et stabilt, men højt niveau på landsplan. * som følge af regeringens handlingsplan Kampen mod narko blev der strammet op på opfølgningen af narkotikalovgivningen. Der gives nu bøde for besiddelse af narkotika, selv i små mængder, til eget forbrug. * Det åbne hashmarked på Christiania er lukket og politiet har grebet ind overfor hashklubber landet over. 9

11 * ved kommunalreformen blev ansvaret for forebyggelse og behandling lagt over på kommunerne. Forebyggelsen foregår hovedsageligt i folkeskole-, fritids- og klubregi. SSP står for en væsentlig del af dette. * Forebyggende initiativer i festmiljøer er f.eks.: Natteravnene, kampagner for et tryggere natteliv og musikfestivaler Against Drugs. Det at eksperimentere med euforiserende stoffer er et ungdomsfænomen. Næsten alle som prøver at tage stoffer, gør det inden de er fyldt 20 år, kun de færreste fortsætter brugen. Hash er langt mere udbredt end andre illegale stoffer. Undersøgelser på landsplan viser at unge der har et aktuelt forbrug af hash, dvs. at de har brugt det indenfor de sidste 30 dage, også har flere syge-/ pjækkedage end unge som ikke har prøvet hash. Samtidig har de unge som har prøvet at tage andre stoffer, typisk også prøvet hash. Næst mest udbredt er de stoffer som de unge bruger i festmiljøet, de stimulerende stoffer, så som amfetamin, kokain og ecstasy, som netop bruges til at feste på. Vi har i undersøgelsen spurgt om de unge nogensinde har prøvet at tage nogen former for stoffer, f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv. De som har svaret nej, har ikke fået yderligere spørgsmål til emnet. Til de som har svaret at de har prøvet at tage stoffer er vi selvfølgelig interesseret i at vide om det er hash eller om det er andre stoffer, og i så fald hvilke. Vi vil også gerne vide om det stadig er et aktuelt forbrug. Det er selvfølgeligt vigtigt, i forhold til det forebyggende arbejde, at kende til deres debutalder i forbindelse med euforiserende stoffer og hash. Derfor spørger vi om alder for debut med stoffer. Vi er især nysgerrige på, at finde ud af om de som prøver hash også er dem som prøver andre narkotiske stoffer. Som beskrevet senere, kan vi danne os et billede af hvilke unge der er risikovillige med hensyn til at prøve stoffer på trods af faren. 96 % af 7.-8.kl. eleverne på skolerne i Hjørring har aldrig prøvet at tage stoffer, og i kl. er det 86,5 % som aldrig har taget nogen form for stoffer. På landsplan er det 66 % som aldrig har prøvet at tage stoffer. Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks hash, lightergas, speed, kokain osv.) 7.-8.klasse 10

12 Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv.) kl. 4 % af eleverne i 7.-8.klasse på skolerne i Hjørring har prøvet at tage stoffer, og 14 % af eleverne i kl elever ud af de 1366 adspurgte i 7.-8.klasse har svaret at de har prøvet at tage stoffer, heraf er 27 drenge og 22 piger. Ud af de 49 som har prøvet at tage stoffer har 28 elever også prøvet hash, og 24 af disse indenfor det sidste år. 23 elever ud af de 49 har prøvet at tage andre stoffer end hash. Debutalderen ligger på 14 år og derunder. Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks hash, lightergas, speed, kokain osv.) Krydset med: Har du prøvet andre stoffer end hash? 7.-8.klasse Ja Nej I alt Ja Nej I alt ud af 867 adspurgte elever i kl. har svaret at de har prøvet at tage stoffer, heraf er 66 drenge og 49 er piger. Ud af de 115 har 110 prøvet hash, og 95 af dem indenfor det sidste år. 37 af disse har prøvet andre stoffer end hash. Debutalderen ligger i denne aldersgruppe på under 16 år, dog har ca. 10 % prøvet allerede mens de var under 13 år. 11

13 Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks hash, lightergas, speed, kokain osv.) Krydset med: Har du prøvet andre stoffer end hash? i klasse Ja Nej I alt Ja Nej I alt Hvis vi sammenligner med tallene på landsplan ser det således ud, at 34 % har taget stoffer og 27 % har prøvet hash. På landsplan kan vi se at debutalderen ligger på år for ca. halvdelen af de som har prøvet stoffer, dog har ca. 10 % prøvet det allerede som årige. Dernæst vil vi gerne vide hvilke andre stoffer de har prøvet, og de mest benyttede næst efter hash, er snifning af lightergas, opløsningsmidler, lim m.m. og når det er i fest sammenhænge amfetamin og kokain. På landsplan er de foretrukne former for narkotika, ud over hash som står for 33 %, amfetamin 4,2 %, kokain 3,6 % og ecstasy 2,5 %, samt snifning af opløsningsmidler, lightergas m.m. 2,5 %. I vores undersøgelse lokalt ser tallene således ud, at ud af alle de adspurgte har 6 % prøvet hash, 1,4 % amfetamin, 1 % kokain og 0,8 % ecstasy og 1,7 % opløsningsmidler, lightergas m.m. Hvilke stoffer er de mest benyttede i 7.-8.klasse? 12

14 Hvilke stoffer er de mest benyttede i klasse? Smertestillende medicin/ hovedpinepiller * Antallet af forgiftninger er steget hvert år siden * tal indsamlet af Sundhedsstyrelsen i midten af november, viser at der indtil da, dette år, har været 1067 forgiftede unge i alderen år, heraf er 937 piger og 130 drenge. * i samme periode var antallet af selvmordsforsøg blandt de unge, forårsaget af smertestillende håndkøbsmedicin, registreret til 345. * Lægemiddelstyrelsen har med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået udviklet hjemmesiden Spyt ud.nu. her kan du læse om unges erfaringer/ historie omkring et overforbrug af piller, forgiftninger m.m. På samme side er der en del nyttige henvisninger til kontakter og tlf.nr., hvor du kan søge hjælp. Der har været megen omtale i medierne om pilleforgiftninger hos de helt unge, især pigerne, som står for langt størstedelen af indlæggelser, grundet forgiftninger. Der er stor risiko forbundet med hyppig indtagelse af smertestillende medicin, da det kan forårsage leverskader, nyreskader og maveblødning. 13

15 De unge tager pillerne som løsning på et helt andet problem end det præparatet er lavet til, det kan være problemer i forhold til familie, skole eller i forhold til venner. En stor del af de ældre piger (16 år og opefter) som tager hovedpinepiller dagligt, henviser til at de føler sig presset i skolesammenhæng, mht. lektier og koncentration til at klare skolearbejdet, samt dårligt indeklima i skolerne. Disse piger oplever også ofte en stor grad af utryghed og dårligt / lavt selvværd. Vi er selvfølgelig interesseret i at vide hvor udbredt det er blandt ungdommen i vores lokalområde, så derfor har vi valgt at tage emnet med ind i vores undersøgelse. Vi har spurgt alle om de tager smertestillende medicin/ hovedpinepiller, og hvis de svarede ja har vi spurgt ind til hvor ofte. Her var svarmulighederne: 1. hver dag. 2. flere gange om ugen. 3. én gang om ugen. 4. én gang om måneden. 5. sjældent, kun ved sygdom. Vi fik følgende svar, 41 % i 7.-8.kl. tager aldrig smertestillende medicin og 59 % tager det. Af de som tager smertestillende medicin er 59 % piger og 41 % drenge. 2 % svarede at de tager smertestillende hver dag, 3 % at de tager det mere end en gang om ugen, 6 % én gang om ugen, 10 % én gang om måneden og 79 % sjældent, kun ved sygdom. I kl.+ er der 40 % som aldrig tager smertestillende, og 60% som tager det, heraf er 35 % drenge og 65 % piger. 3 % svarede at de tager smertestillende hver dag, 9% at de tager det mere end en gang om ugen, 10 % én gang om ugen, 13 % én gang om måneden og 65 % sjældent, kun ved sygdom. Tager du smertestillende medicin /hovedpinepiller? (f.eks. Panodil, Pinex, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Treo, Kodimagnyl osv.) 7.-8.klasse 14

16 Tager du smertestillende medicin /hovedpinepiller? (f.eks. Panodil, Pinex, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Treo, Kodimagnyl osv.) og kl. Men der er stor forskel mellem andelen af drenge og piger som tager smertestillende medicin. (Se ovenfor.) Pigerne er her i overtal. Af de 59 % som har svaret at de tager smertestillende medicin, spørger vi til hvor ofte. Hvor ofte tager du smertestillende/hovedpinepiller? 7.-8.klasse Hver dag 15 1,8 % Flere gange om ugen 24 2,9 % Én gang om ugen 44 5,4 % Én gang om måneden 81 9,9 % sjældent/kun ved sygdom ,9 % I alt ,0 % 15

17 Hvor ofte tager du smertestillende/hovedpinepiller? klasse Hver dag 14 2,7 % Flere gange om ugen 47 9,0 % Én gang om ugen 48 9,2 % Én gang om måneden 70 13,4 % sjældent/kun ved sygdom ,8 % I alt ,0 % Hvis vi tager 7.-8.kl. undersøgelse kan vi se at 15, ud af 1366 respondenter, tager smertestillende medicin hver dag, heraf er 10 piger og 5 drenge. 7 går i 7. kl og 8 i 8. kl. disse 15 har alle prøvet at drikke én hel genstand, 8 af dem mere end 5 genstande på én gang indenfor den sidste måned. 12 af de 15 som tager smertestillende medicin hver dag har tilladelse til at drikke fra forældrene og 10 af de 15 har fået alkohol med hjemmefra når de skulle til fest. 6 af dem har set en eller begge deres forældre fulde indenfor den sidste måned. 9 af de 15 elever som tager smertestillende dagligt ryger, 6 af dem hver dag. 7 ud af de 15 har prøvet at tage stoffer. 7 har prøvet hash indenfor de sidste 30 dage. de var alle under 13 år da de prøvede hash første gang. Hvis vi gennemgår kl. på samme måde, ser vi at der er 14 ud af 867 adspurgte som tager smertestillende medicin hver dag. Heraf er 6 piger og 8 drenge. Disse 14 har også alle drukket mere end 5 genstande på én gang indenfor den sidste måned.(2 af dem 1-2 gange, 6 af dem 3-5 gange og 6 af dem mere end 6 gange.) Indenfor den sidste måned er der 13 af de 14 som har været fulde mere end 1 gang, 6 af demhar været fulde 2-5 gange og 7 6af dem 6 gange eller flere. 13 af de 14 som tager smertestillende dagligt var mellem 13 og 15 år første gang de var fulde, 6 af dem dog under 13 år. Ud af de 14 er 8 rygere og 6 ryger hver dag. disse ryger mere end 15 cigaretter om dagen. 12 af de 14 har prøvet at ryge vandpibe og 5 gør det dagligt. 6 af de 14 har prøvet at tage stoffer og alle 6 har prøvet både hash og andre stoffer end hash. 16

18 Udvalgte fokusområder Afgrænsning Vi har valgt, at fokusere på resultaterne som har at gøre med: 1. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med klasseelevers rusmiddel adfærd. 2. Tidlig rusmiddel debut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af rusmidler generelt? Vi kunne vælge at undersøge mange andre sammenhænge/områder, men vi finder disse både interessante og relevante for vores forebyggende arbejde og undervisning rundt på skolerne. Både i forhold til undervisning og forebyggelse hos eleverne, men også som (forebyggende) oplysning til lærere og forældrene. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med klasseelevers rusmiddel adfærd Analyse af undersøgelsens data viser, at der blandt de unge der har forældrenes tilladelse til at drikke hjemme er et mere udbredt, større og mere fast forbrug af rusmidler end tilfældet er blandt de unge der ikke må drikke hjemme. Blandt de unge der har drukket en hel genstand indenfor de sidste 30 dage kommer 71,4 % fra hjem hvor de har tilladelse til at drikke. Blandt de der har drukket 5 eller flere genstande på en gang indefor de sidste 30 dage kommer 74,4 % fra hjem hvor det er tilladt at drikke. Blandt de unge der ryger fast (de der ryger hver dag) kommer 69,7 % fra hjem hvor de har tilladelse til at drikke. Festrygerne er til sammenligning fuldstændig ligeligt fordelt mellem hjem hvor det er tilladt at drikke og hjem hvor det ikke er tilladt. Blandt de unge der har prøvet at tage stoffer kommer 63,8 % fra hjem hvor de har tilladelse til at drikke. Alle danske undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem forældres holdninger og grænsesætning i forhold til alkohol og omfanget af deres børns forbrug af alkohol. Denne undersøgelse underbygger de kendte landsdækkende undersøgelsers konklusioner - det er betydningsfuldt for de unges rusmiddeladfærd hvilken holdning forældrene har til alkohol. Analyse af data fra undersøgelsen viser samtidig, at der er en negativ sammenhæng mellem tilladelsen til at drikke hjemme og det at vælge at eksperimentere med stoffer, samt risikoen for at blive fast ryger. Tidlig rusmiddel debut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af rusmidler generelt? Ved begge Rusmiddel undersøgelser (7-8 klasse og 9-10 klasse), er der en klar sammenhæng mellem børnenes/de unges debutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig debut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler. 17

19 Ligeledes er der ved begge undersøgelser ingen nævneværdig forskel på forbrug af alkohol, kønnene imellem. Derimod når vi ser på hash og de hurtige rusmidler/fest rusmidler(amfetamin, ecstasy, kokain, samt rohypnol og andet receptpligtig medicin), viser undersøgelsen at det primært er drenge der ryger hash, mens pigerne foretrækker de andre typer rusmidler. Risikovillighed De unge der starter tidligt med at drikke sig fulde samt ryge cigaretter, har en større risikovillighed i forhold til at afprøve illegale rusmidler. Der er en klar tendens i retning af at, unge der begynder tidligt med at drikke alkohol også har et større aktuelt forbrug af alkohol og tobak, samt illegale rusmidler. Unge der venter med at drikke sig fuld til de er ca år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol, også senere i deres ungdomsliv. Meget tyder på at unge der ikke ryger, sjældnere vælger at eksperimentere med stoffer. Unge der drikker sig fulde i en tidlig alder, holder sig for en stor dels vedkommende ikke kun til at drikke alkohol, men har større risiko for også at prøve illegale rusmidler. Unge der venter med at drikke sig fulde til de er ca år, tager væsentligt færre stoffer og Drikker generelt mindre alkohol, også senere i deres ungdomsliv. Konklusion og perspektivering Konklusion Det kan konkluderes, at sammenlignes denne undersøgelse med undersøgelser på landsplan, viser det sig at børn/ unges forbrug af alkohol og rusmidler i Hjørring Kommune, generelt ligger lidt under gennemsnittet for resten af landet. Dette stemmer overens med vores forventning forud for gennemførelse af undersøgelsen. Vores forventning havde rod i, at der i Hjørring Kommune ikke er nogle deciderede storbyer, som i de landsdækkende undersøgelser viser sig at have en overrepræsentation i forhold til stort rusmiddel forbrug blandt børn og unge. Analyse af undersøgelsens data viser, at der blandt de unge der har forældrenes tilladelse til at drikke hjemme er et mere udbredt, større og mere fast forbrug af rusmidler end tilfældet er blandt de unge der ikke må drikke hjemme. Det er betydningsfuldt for de unges rusmiddel adfærd, hvilken holdning forældrene har til alkohol. Analyse af data fra undersøgelsen viser samtidig, at der er en negativ sammenhæng mellem tilladelsen til at drikke hjemme og det at vælge at eksperimentere med stoffer, samt risikoen for at blive fast ryger. Ved begge Rusmiddel undersøgelser (7-8 klasse og 9-10 klasse), er der en klar sammenhæng mellem børnenes/de unges debutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig debut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler. De unge der starter tidligt med at drikke sig fulde samt ryge cigaretter, har en større risikovillighed i forhold til eksperimenterer med illegale rusmidler. 18

20 Unge der venter med at drikke sig fuld til de er ca år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol, også senere i deres ungdomsliv. Perspektivering Formålet med at lave en rusmiddel undersøgelse blandt unge i Hjørring Kommune, er at skaffe valide lokale data der kan illustrere børn og unges aktuelle forbrug af rusmidler, samt forældres indflydelse på børn og unges rusmiddel forbrug. Perspektiverne for den videre anvendelse af undersøgelsen er primært: Vi har nu mulighed for at planlægge den forebyggende SSP undervisning ud fra den viden undersøgelsen giver, med hensyn til børn og unges aktuelle rusmiddel forbrug i Hjørring Kommune. Tidligere har vi i SSP haft en god fornemmelse for tendenser, samt adgang til nationale undersøgelser på området, men har nu en mere valid lokal viden om børn og unges rusmiddel forbrug i Kommunen. At bruge resultaterne til at illustrere for eleverne, hvad der er normen for børn og unge i Hjørring Kommune, i relation til at drikke alkohol, ryge cigaretter, eksperimenterer med stoffer m.v. De data vi har i undersøgelsen er meget anvendelige i arbejdet med at dæmpe de sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Det er to fænomener der er der er meget kendt i socialfagligt arbejde. Begreberne dækker over at børn og unge har en forestilling om at andre unge har et meget mere spændende ungdomsliv, de andre unge må, gør og tør meget mere end mig og min omgangskreds. I forebyggelsesundervisningen af børn og unge, i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, vil vi anvende resultaterne til at tage fat på begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, for at understøtte børnene og de unge i at de sandsynligvis lever et normalt ungdomsliv og derved støtte op om at et ungdomsliv med massiv druk og brug af stoffer er noget de få unge gør. Hvilket der er belæg for at konkludere i undersøgelsen. Vi mener der er belæg for at anvende resultaterne til at illustrere for forældre og øvrige voksne i Hjørring Kommune, at der er en klar tendens der påviser at forældrenes holdning til og evne/villighed til at sætte rammer for deres børns rusmiddel debut og forbrug af rusmidler generelt, sandsynligvis er den største enkeltfaktor i forhold til at udskyde rusmiddel debutalderen og minimere børn og unges rusmiddel forbrug. I SSP forebyggelsesundervisningen, på forældremøder og på skoler vil ovenstående blive anvendt, sammen med begreberne sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. At anvende resultaterne i undersøgelsen i den kriminalpræventive kontakt og vejledning, hvor SSP- Ungdomskonsulenterne vejleder unge der laver kriminalitet og eksperimenterer uhensigtsmæssigt med rusmidler, samt vejleder disse unges forældre. Relevant anvendelse af Rusmiddel undersøgelsen i denne del af SSP samarbejdet kunne f.eks. være, at bruge tendenserne i undersøgelsen, der påviser hvor mange unge der ryger hash jævnligt, i en vejledningssituation med den unge og forældre. Som beskrevet i indledningen planlægges det, at Rusmiddel undersøgelsen 2011, følges op af Rusmiddel undersøgelsen 2013 og herefter hvert andet år. Dette for at kunne følge tendensen på Kommunalt plan og herved sikre at vi løbende kan tilrettelægge SSP forebyggelsen, ud fra aktuel viden om de unges rusmiddel forbrugsmønstre og debutaldre. 19

21 Bilag: Rusmiddel undersøgelsen på skolerne i Hjørring Kommune Vi har i SSP lavet en spørgeskemaundersøgelse omkring brug/ misbrug af rusmidler. Undersøgelsen er internetbaseret, og adspurgte er alle klasser, og alle klasser. Resultat fra 7.-8.klasse Først har vi bedt om nogle generelle oplysninger i forbindelse med køn og alder børn og unge i 7.-8.klasse har besvaret spørgeskemaerne, nøjagtigt lige mange af hver køn, nemlig 683 drenge og 683 piger. Hvilket køn er du? Aldersmæssigt fordeler de sig således: Hvor gammel er du? 12 år 66 4,8 % 13 år ,4 % 14 år ,4 % 15 år 71 5,2 % 16 år 3 0,2 % I alt ,0 % 20

22 Hvilken klasse går du i? 7. klasse ,9 % 8. klasse ,1 % I alt ,0 % Alkohol Dernæst har vi spurgt ind til erfaring/ forbrug af alkohol 733 har prøvet at drikke en hel genstand. 311 af dem har drukket en hel genstand indenfor de sidste 30 dage. 133 af disse har drukket 5 eller flere genstande på en dag indenfor de sidste 30 dage. Vi har også spurgt om børnene/de unge har købt alkohol i en butik inden for de sidste 30 dage; hertil svarede 596 nej og 137 ja. Har du prøvet at drikke "en hel genstand"? (En hel genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand!) Ja ,7 % Nej ,3 % I alt ,0 % De 46,3 % som har svaret nej til at de har prøvet at drikke en hel genstand har ikke fået flere spørgsmål omkring alkohol. Ud af de 53,7 %, som har svaret at de har prøvet at drikke en hel genstand, har vi så spurgt ind til hvor ofte og hvor meget de har drukket. Har du drukket "en hel genstand" inden for de sidste 30 dage? Ja ,4 % Nej ,6 % I alt ,0 % Har du drukket 5 eller flere "genstande" på én dag inden for de sidste 30 dage? Ja ,8 % Nej ,2 % I alt ,0 % 21

23 Har du købt drikkevarer, der indeholdt alkohol, i en butik inden for de sidste 30 dage? Ja ,7 % Nej ,3 % I alt ,0 % Forældrenes holdning til unges forbrug af alkohol Vi har også ønsket at finde ud af hvad forældrenes holdning til de unges forbrug af alkohol er, derfor har vi spurgt om de må drikke alkohol derhjemme, og om de har fået alkohol med hjemmefra når de skal til fest. Vi har også spurgt om de har set en eller begge forældre fulde indenfor de sidste 30 dage. Disse spørgsmål er stadig kun stillet til de 733 elever som har svaret ja til at de har prøvet at drikke én hel genstand. Synes dine forældre, at det er okay, at du drikker alkohol derhjemme (mindst en hel genstand)? Synes dine forældre, at det er okay, at du drikker alkohol derhjemme (mindst en hel genstand)? Ja ,4 % Nej ,6 % I alt ,0 % 22

24 Ud af de 340 unge som har svaret at det er ok de drikker alkohol (mindst en hel genstand) derhjemme, har 136 fået alkohol med hjemmefra når de skulle til fest. Har dine forældre givet dig alkohol med hjemmefra, når du skulle til fest? Ja ,6 % Nej ,4 % I alt ,0 % Har du set en eller begge dine forældre fulde inden for de sidste 30 dage? Ja ,9 % Nej ,1 % I alt ,0 % Aldersgrænser Vi var ligeledes interesseret i om vore børn og unge ved hvor aldersgrænsen er for, dels at købe alkohol, dels at købe cigaretter legalt i butikkerne i Danmark. Her må vi dog tage det forbehold at reglerne for hvornår man lovligt kan købe alkohol i en butik er ændret siden spørgsmålene er udarbejdet.( Efter marts 2011 skal man være 16 år for at købe alkohol, men 18 år for at købe stærk spiritus med en alkoholprocent på over 16,5 %) Hvor gammel skal man være for at det er lovligt at købe alkohol i en butik? 23

25 Hvor gammel skal man være, for at det er lovligt at købe cigaretter i en butik? Rygning Dernæst har vi spurgt om barnet/ den unge har prøvet at ryge, og om de har et fortsat forbrug af cigaretter. Der er som er ikke rygere og 218 der ryger. Har du prøvet at ryge en cigaret? Ja ,0 % Nej ,0 % I alt ,0 % Af de 218 elever som har svaret ja til at de har prøvet at ryge en cigaret, har vi spurgt om hvor ofte og hvor meget de ryger; således kan vi se at 32 ryger dagligt, og 132 ryger kun ved festlige lejligheder. Hvor tit ryger du? Hver dag 32 14,7 % Mindst en gang om ugen 13 6,0 % Mindre end en gang om ugen 41 18,8 % Ved festlige lejligheder ,6 % 24

26 I alt ,0 % Euforiserende stoffer Vi stiller spørgsmålet: Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv.) hvis de unge svarede nej til dette, fik de ikke yderligere spørgsmål omkring stoffer. Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks hash, lightergas, speed, kokain osv.) Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks hash, lightergas, speed, kokain osv.) Ja 49 3,6 % Nej ,4 % I alt ,0 % De 3,6 %, altså 49 elever, som har svaret ja til at de har prøvet at tage stoffer, får herefter uddybende spørgsmål i forhold til hvilke stoffer de har prøvet og hvor gamle de var da de debuterede. De 96,4 % som ikke har prøvet at tage stoffer, får ikke yderligere spørgsmål omkring stoffer. Har du prøvet hash? Har aldrig prøvet 21 42,9 % Indenfor de sidste 30 dage 15 30,6 % Indenfor det sidste år 9 18,4 % For mere end et år siden 4 8,2 % 25

27 I alt ,0 % Hvor gammel var du, da du prøvede hash første gang? Dernæst vil vi gerne vide noget om hvor mange af de unge der har prøvet andre stoffer end hash og hvilke. Har du prøvet andre stoffer end hash? Ja 23 46,9 % Nej 26 53,1 % I alt ,0 % Af de 23 elever som har prøvet andre stoffer end hash vil vi gerne vide hvilke stoffer der er aktuelle; dette fremgår af følgende tabeller. Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Amfetamin/speed Har aldrig prøvet 12 52,2 % Indenfor de sidste 30 dage 6 26,1 % Indenfor det sidste år 5 21,7 % For mere end et år siden 0 0,0 % 26

28 I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Ecstasy Har aldrig prøvet 15 65,2 % Indenfor de sidste 30 dage 7 30,4 % Indenfor det sidste år 0 0,0 % For mere end et år siden 1 4,3 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Kokain Har aldrig prøvet 14 60,9 % Indenfor de sidste 30 dage 6 26,1 % Indenfor det sidste år 2 8,7 % For mere end et år siden 1 4,3 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - LSD Har aldrig prøvet 15 65,2 % Indenfor de sidste 30 dage 7 30,4 % Indenfor det sidste år 1 4,3 % For mere end et år siden 0 0,0 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Heroin Har aldrig prøvet 16 69,6 % Indenfor de sidste 30 dage 6 26,1 % Indenfor det sidste år 1 4,3 % For mere end et år siden 0 0,0 % 27

29 I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Rygeheroin Har aldrig prøvet 15 65,2 % Indenfor de sidste 30 dage 8 34,8 % Indenfor det sidste år 0 0,0 % For mere end et år siden 0 0,0 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Euforiserende svampe Har aldrig prøvet 16 69,6 % Indenfor de sidste 30 dage 6 26,1 % Indenfor det sidste år 1 4,3 % For mere end et år siden 0 0,0 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas Har aldrig prøvet 5 21,7 % Indenfor de sidste 30 dage 11 47,8 % Indenfor det sidste år 6 26,1 % For mere end et år siden 1 4,3 % I alt ,0 % Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Andre stoffer Har aldrig prøvet 9 39,1 % Indenfor de sidste 30 dage 6 26,1 % Indenfor det sidste år 5 21,7 % 28

30 For mere end et år siden 3 13,0 % I alt ,0 % Hvor gammel var du, da du prøvede stoffer (andre end hash) for første gang? Smertestillende medicin Da det i presse og nyheder jævnligt forlyder at der er flere og flere unge som tager smertestillende medicin dagligt, har vi valgt også at spørge ind til forbrug af dette. Så vi spørger om de tager smertestillende medicin og i så fald hvor ofte. Tager du smertestillende/hovedpinepiller? (f.eks. Panodil, Pinex, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren, Treo, Kodimagnyl mm.) Ja ,7 % Nej ,3 % I alt ,0 % Af de 59,7 % svarede ja til at de sommetider tager hovedpinepiller/ smertestillende medicin spørger vi til hvor hyppigt forekommende forbruget er. Hvor ofte tager du smertestillende/hovedpinepiller? Hver dag 15 1,8 % Flere gange om ugen 24 2,9 % Én gang om ugen 44 5,4 % Én gang om måneden 81 9,9 % 29

31 sjældent/kun ved sygdom ,9 % I alt ,0 % Resultat fra klasse Vi starter igen med at bede om oplysninger i forhold til køn og alder. 867 unge i 9. og 10. årgang har besvaret spørgeskemaerne og heraf er 433 drenge og 434 piger. Hvilket køn er du? Hvor gammel er du? 15 år ,8 % 16 år ,3 % 17 år 40 4,6 % 18+ år 3 0,3 % I alt ,0 % Hvilken klasse går du i/uddannelse hører du under? 9. klasse ,3 % 10. klasse ,5 % Ungdomsuddannelse/Andet 2 0,2 % 30

32 I alt ,0 % Alkohol For at få et reelt billede af unges forbrug af alkohol, spørger vi i undersøgelsen ind til hvor ofte de unge drikker noget med alkohol i, samt hvor meget. Hvor ofte drikker du noget der indeholder alkohol? Aldrig ,6 % Højest en gang om måneden ,8 % 2-4 gange om måneden ,1 % 2-3 gange om ugen 88 10,1 % 4 gange om ugen eller oftere 20 2,3 % I alt ,0 % Ud af de 867 adspurgte elever svarer 732 at de drikker alkohol. Disse 732 får så flere og uddybende spørgsmål til deres forbrug af alkohol. Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Mandag ,5 % ,7 % ,4 % 3 2 0,3 % 4 1 0,1 % 5 0 0,0 % 6 eller flere 7 1,0 % 31

33 I alt ,0 % Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Tirsdag ,2 % ,3 % 2 6 0,8 % 3 5 0,7 % 4 0 0,0 % 5 0 0,0 % 6 eller flere 7 1,0 % I alt Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Onsdag ,4 % ,5 % 2 8 1,1 % 3 4 0,5 % 4 1 0,1 % 5 2 0,3 % 6 eller flere 8 1,1 % I alt ,0 % Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Torsdag ,3 % ,0 % 2 9 1,2 % 3 6 0,8 % 4 1 0,1 % 32

34 5 3 0,4 % 6 eller flere 8 1,1 % I alt ,0 % Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Fredag ,6 % ,6 % ,2 % ,2 % ,5 % 5 8 1,1 % 6 eller flere ,8 % I alt ,0 % Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Lørdag ,9 % ,8 % ,7 % ,6 % ,9 % ,9 % 6 eller flere ,2 % I alt ,0 % Hvor mange genstande drak du, fordelt over de enkelte dage, i sidste uge? (En genstand er: 1 øl, 1 glas vin, 1 glas spiritus eller 1 alkoholsodavand.) - Søndag ,5 % ,8 % ,6 % 3 8 1,1 % 4 3 0,4 % 33

35 5 4 0,5 % 6 eller flere 15 2,0 % I alt ,0 % Vi har herefter bedt de unge tælle sammen hvor mange genstande de faktisk har drukket indenfor den sidste uge. Dette ser således ud. Hvor mange genstande drak du i sidste uge? Læg antal genstande for de enkelte dage i sidste spørgsmål sammen. -og i tal ser det således ud ,1 % 1-7 genstande ,6 % 8-14 genstande ,0 % genstande 60 8,2 % over 21 genstande 45 6,1 % I alt ,0 % Og så har vi bedt de unge se en måned tilbage i tiden, set på hvor ofte de har drukket 5 genstande eller mere, samt hvor mange gange de har været fulde indenfor den sidste måned. Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande alkohol? 0 gange ,2 % 1-2 gange ,0 % 34

36 3-5 gange ,9 % 6 gange eller flere 58 7,9 % I alt ,0 % Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du været fuld? 0 gange 93 16,5 % 1-2 gange ,0 % 3-5 gange ,6 % 6 gange eller flere 38 6,8 % I alt ,0 % Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? Dernæst spørger vi til hvilke typer af alkohol de foretrækker, når de drikker noget som indeholder alkohol. 35

37 Rygning Vi spørger ligeledes ind til om de unge ryger; og hvis de gør, om det er dagligt, ugentlig eller sjældent. Dernæst spørger vi til hvor stort det daglige forbrug er. Ryger du? I tal ser det således ud at 103 af de unge i klasse ryger dagligt og 38 af dem ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. Ryger du? Ja, hver dag ,9 % Ja, mindst en gang om ugen 18 2,1 % Ja, men sjældnere end hver uge 54 6,2 % 36

38 Nej ,8 % I alt ,0 % Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? Under 15 cigaretter hver dag 15 eller flere cigaretter om dagen 65 63,1 % 38 36,9 % I alt ,0 % - og vi vil også gerne vide om de unge ryger vandpibe. Har du nogensinde røget vandpibe? Aldrig ,5 % En enkelt gang ,3 % Højest 5 gange ,8 % Jævnligt - mindst en gang om måneden Jævnligt - mindst en gang om ugen 49 5,7 % 8 0,9 % Dagligt 7 0,8 % I alt ,0 % Euforiserende stoffer Vi vil gerne vide noget om, hvor udbredt det er i Hjørring Kommune, at unge forsøger sig med stoffer. Så vi stiller spørgsmål til om hvorvidt den unge har prøvet at tage nogen form for stoffer, hash, eller andet? Og til de som har, i så fald hvilke? Og så er vi nysgerrige på i hvilken alder de debuterede 37

39 Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv.) -og i tal ser det sådan ud, at 115 elever ud af 752 har prøvet at tage stoffer. Ud af de 115 har de 110 prøvet hash. Har du nogensinde taget stoffer? (f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv.) Ja ,3 % Nej ,7 % I alt ,0 % Har du prøvet hash? Har aldrig prøvet 5 4,3 % Indenfor den sidste 30 dage 36 31,3 % Indenfor det sidste år 59 51,3 % For mere end 1 år siden 15 13,0 % I alt ,0 % Hvor gammel var du, da du prøvede hash for første gang? Under 13 år 11 10,0 % 38

40 13-14 år 48 43,6 % år 51 46,4 % 17 år 0 0,0 % I alt ,0 % Vi vil også gerne vide hvor mange der har prøvet andre stoffer end hash og hvilke. Har du prøvet andre stoffer end hash? Ja 37 33,6 % Nej 73 66,4 % I alt ,0 % Som vi kan se har 37 elever prøvet andre stoffer end hash, derfor ser vi på hvordan de fordeler sig på de forskellige stoffer. Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Amfetamin/speed Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden Ja Nej I alt I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Ecstasy Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden I alt Ja Nej I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Kokain 39

41 Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden Ja Nej I alt I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - LSD Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden Ja Nej I alt I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Heroin Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden I alt Ja Nej I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Rygeheroin Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden Ja Nej I alt I alt Har du prøvet andre stoffer end hash? Krydset med: Hvilke af følgende stoffer har du prøvet? - Euforiserende svampe Har aldrig prøvet Indenfor de sidste 30 dage Indenfor det sidste år For mere end et år siden I alt 40

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler 2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Tager du lægeordineret medicin Hvis Ja, anfør venligst navn,

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016

Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Oplæg: Social Norms Marketing SSP årsmøde 2016 Svenn Petersen Kriminolog Leder af SSP organiseringen og Basen i Hillerød Kommune 1 Forebyggelse af risikoadfærd på ungdomsuddannelserne involverer mange

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat Ungeprofilundersøgelsen 2012 Fredericia Kommune Samlet resultat Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds 1 Hvor populær synes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Del 1: Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse Langeland Kommune, efteråret 2013 Del

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere