Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER. Politiske tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER. Politiske tekster"

Transkript

1 Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER Indhold: 1 Vi behøver ikke eksperter... 2 Men hvad er en ekspert? 3 Og hvad med konteksten? 4 Den billige kritik 5 Generalisering 6 Et læserbrev 7 Hvordan generaliserer vi? 8 Argumentation 9 Opsamling 1 Vi behøver ikke eksperter... I sin første nytårstale som statsminister sagde Anders Fogh Rasmussen bl.a.: Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vores vegne. Mange nøjes med at citere vi behøver ikke eksperter og smagsdommere. Men det er jo meningsløst. Dels er der i alle ministerierne masser af økonomiske og juridiske eksperter, og hvad skulle ministrene gøre uden dem? Og dels er smagsdommere vel netop noget som de fleste helst vil være foruden selvom vi alligevel gerne lytter til folk der ved noget om vin eller kunst eller litteratur. Det er jo fx ikke eleverne der bestemmer hvad der skal læses af dansk litteratur i gymnasiet. (Efterhånden er det vist heller ikke lærerne, men nogle kánoneksperter.) Egentlig kan det være svært at skelne mellem en ekspert og en smagsdommer. En smagsdommer jeg godt kan lide, hedder vistnok en ekspert at kalde nogen en smagsdommer er nærmest en ekspressiv talehandling. Men selvfølgelig har vi brug for eksperter. DET VIGTIGE ORD er ikke. Simpelt nok det er en benægtelse... men hvad er det der benægtes? Ikke er et fokus-adverbium, dvs det fokuserer på en bestemt del af sætningen. Så det statsministeren mente, var utvivlsomt: Vi behøver (naturligvis) eksperter og (vi har desværre også) smagsdommere, men ikke til at bestemme på vores vegne. Som regel er det sidste trykstærke led i sætningen der fokuseres: Jeg vil ikke lege skjul med dig i dag (dvs jeg vil godt lege skjul med dig, men ikke i dag ) Jeg vil ikke lege skjul med dig (dvs ikke med dig ) Jeg vil ikke lege skjul (dvs ikke skjul ) Jeg vil ikke lege (!) Undertiden nøjes vi med at sige det sidste led, hvis ellers sammenhængen gør det klart hvad det drejer sig om, som i B-film: Ikke i aften, skat! Men der er andre fokus-adverbier, fx også og kun. 1

2 Opgave 1: Prøv hvordan du kan ændre fokus og mening ved at fjerne leddene bagfra i følgende sætninger: a Olsen vil kun drikke øl fra Carlsberg om søndagen. b Du skal ikke sidde og snakke med sidemanden i timen. c Jeg har kun drillet Søren med hans stritører for sjov. d Vi skal også spise ærter til bøffen i dag. 2 Men hvad er en ekspert? Som vist ovenfor, kan statsministeren umuligt have ment at vi skal afskaffe eksperter (og dermed al højere uddannelse...). Eksperter er ikke til at komme uden om. Men hvad er egentlig en ekspert? Ordbogen siger enten sagkyndig eller person der har en høj grad af viden inden for et bestemt område, specialist, autoritet. Det passer vel meget godt med de flestes fornemmelse for ordet. Og hvem er så eksperterne? En kommentar til talen i Politiken gjorde opmærksom på at der i Folketinget sidder 179 mennesker, som vel i høj grad bestemmer på vores vegne. Det er det de sidder der for. Er de ikke en slags autoriteter? Tjah, måske ikke den dag de bliver valgt ind. Men efterhånden som de sætter sig ind i sagerne og bliver ordførere eller ministre for bestemte områder, må vi da håbe de tilegner sig en høj grad af viden. Statsministeren kan da ikke have ment at de politikere der træffer beslutninger på vores vegne, ikke må tilegne sig en høj grad af viden før de lovgiver. SAGEN ER JO NOK at vi har et tvetydigt forhold til eksperter. På den ene side går jeg selvfølgelig til en ekspert hvis jeg skal opereres for et brækket ben, eller have repareret gearkassen i min bil. (Det er bare med at vælge den rigtige.) Og jeg er helt klar på at jeg gerne ser at en minister har en høj grad af viden på sit område. På den anden side kender vi alle sammen den personlige situation hvor vi står over for en arrogant bedreviden en 'selvbestaltet' eller såkaldt ekspert, der ved lige nøjagtigt hvad der skal til. Uanset hvad vi selv måtte mene og ønske. Det er en tvetydighed vi må leve med. Vi skal bare være opmærksomme på den. Hvis lægen foreslår at jeg skal have en bestemt medicin, så skal jeg spørge ind til hvad den medicin kan gøre for mig, hvilke bivirkninger den kan have, og hvad der kan ske ved ikke at tage den. Derefter må jeg selv beslutte om jeg vil følge lægens forslag. (Det vil jeg jo nok i de fleste tilfælde.) Man kan nok sige at statsministeren appellerer til denne sidste brug af eksperter. Med andre ord vi må forstå statsministerens udtalelse sådan at han opfordrer os til at tage et personligt ansvar (jf også nedenfor i talens afsnit [6]). Det kan vi dårligt være uenige med ham i. Samtidig må vi forstå at det er en politisk program-udtalelse. Den overordnede talehandling i en nytårstale er en hensigtserklæring en regulativ talehandling (jf om talehandlinger, kapitel 12, afsnit 6). At der ind imellem kommer nogle ekspressiver og meget få egentlige informativer, bør ikke overraske. Opgave 2: Diskuter om man kan have lignende tvetydige forhold til en autoritet, specialist, lærer, politiker eller politibetjent. Kan man bruge såkaldt eller selvbestaltet om dem alle? 3 Og hvad med konteksten? Når folk citeres, sker det ofte at de protesterer med ordene: Det er taget ud af sin sammenhæng. Derfor bør vi se på hvad statsministeren også sagde ved samme lejlighed. 2

3 Her kommer citatets nærmeste sammenhæng (hele talen er for lang til at gengive her jeg fandt den på nettet). [1] Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag. [2] Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til bestemte grupper. [3] Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. [4] Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. Så langt, så godt. Udsagn [1 3] (min nummerering) viser klart at [4] er del af en (regulativ) program-udtalelse som man kan forvente det af en statsministers første nytårstale: det er tid til forandring. I FORBIFARTEN kan vi bemærke en lille finesse. Vi i [4] optræder på to forskellige måder. Det første vi henviser til regeringen (lige som vi i [1-3]), det er altså eksklusivt : det omfatter ikke modtageren. Det andet vi og vore i [4] henviser til os alle sammen, altså både statsministeren og hans lyttere. Det kaldes det inklusive vi (det er også det jeg mest bruger i denne tekst). Og så skifter temaet fra det personlige til det statslige: [5] I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. [6] Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. Her skyder statsministeren på statslige råd og nævn og institutioner de negative ekspressiver er fx et sandt vildnis [5] og -tyranni [6]. Han kunne lige så godt have sagt jeg kan ikke lide de råd og nævn som den tidligere regering har etableret. Men den slags er vel rådgivende, ikke besluttende? Er det ikke dem der skal fortælle hvilken medicin der er til rådighed (og tilrådelig), mens beslutningen er op til politikerne? Altså må der en modifikation til. Umiddelbart ser det ikke ud til at statsministeren har i sinde at modificere (jf stærke udtryk som et sandt vildnis og over alt). Men så kommer modifikationen alligevel: Mange af dem [5] altså nok ikke de fleste og tendenser til... som risikerer [6] eksperttyranniet er altså ikke et faktum, kun en tendens eller måske blot en risiko. Men åbenbart en alvorlig risiko, for de kan finde på at undertrykke den frie folkelige debat og løfte deres pegefingre [6]. Negative ekspressiver igen. Vores opgave bliver så at skelne de såkaldte eksperter fra de rigtige. Heldigvis ser vi også at eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden [6]. Helt tossede er de altså ikke. Det er kun det personlige valg vi selv må stå for. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle en vis usikkerhed. Jeg kan ikke lige komme på noget tilfælde hvor statslige råd og nævn har forsøgt at blande sig i mine personlige valg. Det skulle da lige være min selvangivelse... Og så skifter temaet igen: [7] Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige. 3

4 [8] Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. Men det mest nødvendige er at sikre penge til sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Så må mindre vigtige formål vige. Her viser der sig et spørgsmål om ressourcer. Regeringen vil fjerne det overflødige (igen en negativ ekspressiv) som den mener den tidligere regering har indført, og i stedet bruge pengene på sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Det er ærlig snak, omend ikke præcist. Det kan man heller ikke forlange af en programudtalelse i en nytårstale. Detaljerne må han udfylde senere. Til sidst (i dette uddrag) kommer så bevidstheden om den balancegang der er nødvendig mellem fællesskab og personlig udfoldelse: [9] Et moderne velfærdssamfund bygger på et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads til personlig udfoldelse. [10] Jeg kan bruge et billede fra naturen. Hvis et træ står indeklemt i skygge og savner lys, bliver det sært forkrøblet og saftløst. Jo mere plads og lys, træet får, desto flottere og rankere står det, og desto mægtigere folder grene og blade sig ud. [11] Hvis det enkelte menneske står indeklemt i skygge og savner frihed, udfordringer og ansvar, bliver det mismodigt, viljeløst og initiativfattigt. [12] Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele fællesskabet. [13] Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre. Også her viser teksten sin karakter af programudtalelse. Det smukke billede af træet [10] der skal have plads og lys, viser at statsministeren især lægger vægt på den personlige udfoldelse. Her blomstrer de positive ekspressiver. Men det gælder for dette billede som for alle billedlige sammenligninger, at man ikke må drage sammenligningen for vidt. For hvis mit livstræ skal have mere plads og lys, hvem af naboerne er det så der skal indskrænke sig? Hvis jeg folder mine grene og blade mægtigt ud, kan jeg så ikke risikere at komme til at skygge for andre? Naturen er farlig som billede på samfundsindretningen, for i naturen er det alles kamp mod alle. Sådan er det næppe ment. 4 Den billige kritik Man skal være forsigtig med sproglig analyse af politiske tekster. Det kan nemt udvikle sig til en politisk kritik, snarere end en sproglig analyse. (Og lad mig indrømme det: jeg stente ikke på Venstre.) Problemet for en politiker er balancegangen. På den ene side er der den enkelte vælgers opfattelse af sin egen situation, som spiller en stor rolle på valgdagen. På den anden side er der de samfundsmæssige hensyn som en politiker er valgt til at tage, og som ikke nødvendigvis falder sammen med den enkeltes ønsker og behov. Politikere er nødt til at generalisere, både det ene og det andet. Det ene generaliserer statsministeren som personlig udfoldelse selv det enkelte menneske er en generalisering: det er vi jo alle sammen. Det andet generaliseres som et moderne velfærdssamfund. Og syntesen af de to er et rummeligt fællesskab rummeligt af hensyn til den enkelte, fælles af hensyn til det samfundsmæssige. Samtidig får man et klart indtryk af hvor han selv står: det er den personlige udfoldelse der trænger til at styrkes. Og det der står i vejen, er ikke nabotræer, men et vildnis af råd og nævn. I den forstand må man sige at det er en vellykket tale. Uanset om man er enig. 4

5 Opgave 3: Lad os antage at Du alligevel synes at statsministeren kunne have udtrykt sig anderledes. Hvordan ville du selv have klaret dilemmaet med det personlige og det samfundsmæssige, givet at du mener der gerne må være mere af det personlige? Opgave 4: Statsministeren er god til at skære sin tekst ud i korte sætninger (punktummer). Det skyldes givetvis at han er bevidst om at det er en tale selv om den er skrevet først. Hvordan ville du skrive afsnit [3], [7] og [9] uden punktummer? Vink: Ord som sanere og rydde op er synonyme udtryk. Det samme gælder fx du skal have vi vil give dig. Du kan i din omskrivning ændre formen, indholdet skal bevares. 5 Generalisering Generaliseringer er alle vegne og uundværlige. Alligevel er de ikke alle steder lige vellykkede. Det begynder tidligt. Når et barn har lært at vores hund hedder Fido, så er naboens kat nok også en fido. Men det går hurtigt over, og barnet lærer at skelne mere fintmærkende. DER VAR ENGANG en lille dreng hvis far var soldat. Han havde altid uniform på når han kom hjem på orlov, og uniformen var barnets bedste kendetegn på at det er far. Så da mor en dag kørte i bussen med drengen, sagde drengen fornøjet Det er far! hver gang der steg en soldat på. Til stor moro for resten af passagererne, men måske mindre for moderen. Det vi bruger til at generalisere og opdele verden i kategorier med, er som oftest primært de ydre kendetegn. Vi bliver mere fintmærkende efterhånden, men det der er nemt at se, bliver ved med at spille en stor rolle. Værre er det at vi ofte er modvillige mod at se de finere nuancer, specielt når det drejer sig om grupper vi ikke kender og måske slet ikke ønsker at kende. 6 Et læserbrev Et læserbrev er som oftest også en slags politisk tekst. I hvert fald når det fremstiller et problem og fremsætter en kritik. Her kommer et læserbrev, gengivet i sin helhed i to bidder, hvor den overordnede talehandling er ekspressiv, selv om der er nogle informativer undervejs (hvad skribenten har set og oplevet). Og selv om der fornemmes en vis regulativ tendens ( opfør jer ordentligt! ). Livet kan være kedeligt [1] De keder sig i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup. Og det er samfundets skyld. [2] Andengenerationsindvandrere på år har sagt det på skærmen i flere omgange og brugt det som undskyldning for al balladen, volden og kriminaliteten i områderne. Visse pædagoger og politikere bakker dem op. [3] Der skal stables fritidstilbud på benene til dem, forklarer de. Hvorfor skal der det? Skal der altid stås på pinde for de unge, der ikke gider rette ind? Den første generalisering er dem i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup [1] andengenerationsindvandrere på år [2]. Den er baseret på det skribenten har set på skærmen, og måske har hun ret måske er dem hun har set, virkelig repræsentative, og måske laver de alle ballade, vold og kriminalitet, og gider ikke rette ind. Måske. Den anden generalisering er visse pædagoger og politikere den er mere usikker: hvor kommer den fra, og hvem er de? 5

6 Den negative holdning er klar. De kræver åbenbart at der skal stables fritidstilbud på benene, ja ligefrem at der skal stås på pinde for dem [3], og det det kan ikke være noget positivt. Læg mærke til brugen af passiv. Den giver mulighed for en super-generalisering de der skal stå på pindene, er slet ikke nævnt, så det kan være hvemsomhelst. Men hvordan står man på pinde? [4] Kald mig bare en sur gammel pensionist på 31 år, men da jeg var 14 år, spillede jeg fodbold med drengene, gik til spejder, fester og hang ud i det kvarter, hvor jeg boede. [5] Solen skinnede indimellem, men i andre perioder kedede jeg mig ekstremt. Det betød bare ikke, at jeg følte trang til at true og banke nogen, smadre ting omkring mig eller i det hele taget gøre livet surt for andre. [6] Måske de unge andengenerationsindvandrere skulle lære, at livet kan være kedeligt, men at man i høj grad selv kan vælge at få noget godt ud af det. [Læserbrev af Tina, Jyllands-Posten, 2004] Den tredie generalisering går via en sur gammel pensionist på 31 år, som engang har været 14 år [4]. Det er vist de gode, gamle dage der her dukker op, dengang da man forstod at kede sig [5-6]. Argumentationen i læserbrevet bygger på modsætningen (som argumentation ofte gør). Men man kan stille spørgsmål ved om modsætningen holder. Den bygger primært på det negative imod det positive, og den modsætning er for nem. For det var jo ikke bare kedsomhed der herskede i de gode gamle dage. Tina spillede fodbold og gik til spejder og fester [4]. Man må forestille sig at nogen stablede den slags fritidstilbud på benene. Hvem sørgede for en fodboldbane, en spejderorganisation og nogle lokaler til festerne? Hvem stod på pinde i de gode gamle dage? Det pudsige er, at om hundrede år er denne onde tid blevet til de gode, gamle dage. (Storm-P.) 7 Hvordan generaliserer vi? Generaliseringer er som sagt uundværlige, men ikke altid vellykkede. Derfor kan det være af interesse at se på hvordan vi når frem til vores generaliseringer. Generaliseringer viser sig i de benævnelser vi bruger om de mennesker vi sætter i grupper. Benævnelsen viser hvad der er vores grundlæggende kriterium. Man kan kalde folk jyder eller københavnere eller molboer. Eller dem i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup. Eller amerikanere eller kinesere. Man kan altså benævne dem ved en stedsangivelse. Man kan også betegne dem efter deres etniske tilhørsforhold, fx afro-amerikanere (politisk ukorrekt: 'negre') eller indfødte. Eller andengenerationsindvandrere. Og man kan betegne dem efter deres funktion, fx visse politikere og pædagoger. Eller eksperter (så er det bare med at blive klar over hvilken funktion eksperten har). Desuden kan man bruge rent ydre kendetegn, som hudfarve (de sorte, de gule og de rødhårede) eller ansigtsform (de skævøjede). Endelig kan man lave en super-generalisering ved helt at udelade benævnelsen og bruge passiv: der skal stås på pinde (af hvem?), eller ved at gøre det helt upersonligt: der eksisterer en krævementalitet (hos hvem?). PROBLEMET OPSTÅR når benævnelser får en vis ladning, dvs når de holder op med at være rent informative og bliver ekspressive. Andengenerationsindvandrere er i sig selv en neutral betegnelse, men når de forbindes med vold og kriminalitet, så er det ikke nogen rar betegnelse at få hæftet på sig. 6

7 Og hvis jeg afslører at jeg er molbo, så griner folk lidt. Men jeg er jo også bare mig selv (og lad mig skynde mig at tilføje at jeg ikke er født molbo...). Til gengæld er jeg da helt klar på at københavnere er arrogante (min moster er den undtagelse der bekræfter reglen!). Generalisering kan være farlig det er kun en første forståelse. En hurtig beskrivelse. Og det er aldrig hele historien. Især ikke når der er tale om generaliserede og værdiladede (ekspressive) benævnelser. Opgave 5: Det er her vi kan bruge men-testen. Den bruges til at finde ud af om ordene er værdiladede. Den lyder: Han er indvandrer, men han er (ellers) ok. Det afgørende ord er men det antyder en modsætning mellem indvandrer og ok, dvs en indvandrer er altså almindeligvis ikke ok, hvis sætningen skal give mening. Sammenlign: Han er dansker, men han er ok. Hvordan lyder det? Og hvad siger det om den der siger det? Hvad med: Han kræver at vi skal stå på pinde for ham, men han er ellers ok. Han kræver fritidstilbud, men han er ellers fornuftig. Han er lærer, men han er god nok. De er simpelthen en ganske almindelig svindler. Almindelig? vil De fornærme mig? (Storm-P.) 8 Argumentation Når nogen udtrykker en holdning enten om hvad der er godt eller dårligt, eller hvad der bør ændres så forventer vi en argumentation: en forklaring af hvorfor noget er dårligt, og noget andet er bedre. En argumentation er som oftest en appel til en ide vi kan være enige om. Det gælder fx argumentet for at indføre aktivering af de arbejdsløse det skal skaffe de arbejdsløse et job. Vi kan være enige om at det er bedre at have et job end at være arbejdsløs. Altså er aktivering godt (hvis det virker det er anden sag, som tiden må vise). Et argument for en regulativ talehandling (fx et forslag) kaldes et motiv det angiver som regel et formål. Det gælder hvadenten det er et lovforslag eller et forslag om at spise til middag uden at se fjernsyn samtidig. Men argumentation kan også være selv-bærende, dvs når man fremstiller sin egen ide i positive vendinger og modpartens i negative vendinger. Man kan også kalde det strategisk sprogbrug. Det er det der sker i læserbrevet: andengenerations-indvandrerne kræver at nogen skal stable fritidstilbud på benene, og der skal stås på pinde for dem, mens skribenten viste selvstændigt initiativ ved at gå til spejder [4] og selv...vælge [6]. Så er det let at vælge hvem man holder med lidt for let. MAN MÅ INDRØMME at statsministeren viser tendenser i samme retning. Det han vil fjerne, er fx et sandt vildnis [5], tyranni [6] og det overflødige [7]. Altså negative ekspressive talehandlinger. Og det han ønsker, er fx at gøre tingene bedre [1], og at gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning [3]. Men vi behøver ingen motiver for at fjerne det der er overflødigt og umyndiggørende. Hvem ønsker at holde på det overflødige? I den forstand er argumentet selv-bærende. Alligevel kan vi se nogle motiver for statsministerens program. For det første er der et formål med at skære ned på råd og nævn, nemlig at sikre flere ressourcer til kerneydelserne [8]. Man kan diskutere om det er det bedste middel til at nå det mål det kan man altid. For det andet er det ikke helt selv-bærende at gå ind for fx et moderne velfærdssamfund og et rummeligt fællesskab [9]. 7

8 Godt nok har vi i Danmark opnået en konsensus-politik, dvs en høj grad af enighed om de politiske mål, således at vi ikke forventer at vores politikere vil afskaffe velfærd og fællesskab. Men det er ikke tomt at få denne konsensus bekræftet af en ny regering. For enighed er ikke selvfølgelig i en verden med mange forskelle og nuancer i opfattelsen af det bedst mulige samfund. Opgave 6: Argumentation understøttes ofte af konjunktioner (bindeord). Hvilke konjunktioner kunne du tænke dig at indsætte i følgende (prøv at finde flere muligheder): a De unge indvandrere skal lære at kede sig det gjorde jeg. b nogle råd og nævn er overflødige, skal de fjernes. c vi vil have råd til velfærd, må vi fjerne nogle råd og nævn. I øvrigt skal vi være opmærksomme på at argumentation for informative talehandlinger følger andre regler. Hvis jeg siger at Jensen er hjemme, så kan jeg underbygge det ved at henvise til at jeg har set hans bil uden for hans hus. Altså ikke et motiv, men en underbyggelse. Det må vi komme tilbage til. Også den større kontekst har betydning. En nytårstale er en progam-udtalelse, og i en sådan må vi forvente en række ekspressive og regulative udsagn. Samtidig må vi være på vagt over for generaliseringer. Vi kan ikke undvære dem, men de er aldrig hele sandheden. De er ofte baseret på overfladiske indtryk, som geografi eller ydre kendetegn. Og selv om et individ er medlem af en gruppe, er det helt sikkert at han eller hun ikke kun har de egenskaber vi tillægger gruppen og måske heller ikke dem alle. Af politiske tekster har vi lov at forvente en argumentation. Regulative talehandlinger skal have motiver, dvs formål der går ud over det der ønskes. Hvis en skribent ikke kan anføre andre grunde til sit forslag end at det er godt, bliver argumentet selv-bærende. Argumentation i informative tekster er anderledes. Det må vi komme tilbage til. 9 Opsamling Det er vigtigt at se politiske (og andre) udtalelser i deres kontekst (sammenhæng). Hvis vi citerer Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere, bliver udsagnet meningsløst. Meningsfuldt bliver det først når vi ser at ikke fokuserer på til at bestemme på vores vegne. Desuden må vi se på den betydning der lægges i ordene. Eksperter er et nødvendigt led i samfundet, men de kan undertiden virke overvældende. 8

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Opgaver til Venskab. Annette Møller. Forlaget Delta

Opgaver til Venskab. Annette Møller. Forlaget Delta Opgaver til Venskab Annette Møller 1 1. En god ven Hvad savner jeg? Hvilke tanker gør jeg sig om, hvordan man finder en ven? 2. Et venskab Hvad vil jeg allerhelst have? Hvad får vi at vide om den dreng,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op.

reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op. Reklamer (inspiration fra blandt andet Reklame i virkeligheden ) Hvad er en god og dårlig reklame? reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op. Vi ser dagligt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere