Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER. Politiske tekster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER. Politiske tekster"

Transkript

1 Kapitel 13 POLITISKE TEKSTER Indhold: 1 Vi behøver ikke eksperter... 2 Men hvad er en ekspert? 3 Og hvad med konteksten? 4 Den billige kritik 5 Generalisering 6 Et læserbrev 7 Hvordan generaliserer vi? 8 Argumentation 9 Opsamling 1 Vi behøver ikke eksperter... I sin første nytårstale som statsminister sagde Anders Fogh Rasmussen bl.a.: Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vores vegne. Mange nøjes med at citere vi behøver ikke eksperter og smagsdommere. Men det er jo meningsløst. Dels er der i alle ministerierne masser af økonomiske og juridiske eksperter, og hvad skulle ministrene gøre uden dem? Og dels er smagsdommere vel netop noget som de fleste helst vil være foruden selvom vi alligevel gerne lytter til folk der ved noget om vin eller kunst eller litteratur. Det er jo fx ikke eleverne der bestemmer hvad der skal læses af dansk litteratur i gymnasiet. (Efterhånden er det vist heller ikke lærerne, men nogle kánoneksperter.) Egentlig kan det være svært at skelne mellem en ekspert og en smagsdommer. En smagsdommer jeg godt kan lide, hedder vistnok en ekspert at kalde nogen en smagsdommer er nærmest en ekspressiv talehandling. Men selvfølgelig har vi brug for eksperter. DET VIGTIGE ORD er ikke. Simpelt nok det er en benægtelse... men hvad er det der benægtes? Ikke er et fokus-adverbium, dvs det fokuserer på en bestemt del af sætningen. Så det statsministeren mente, var utvivlsomt: Vi behøver (naturligvis) eksperter og (vi har desværre også) smagsdommere, men ikke til at bestemme på vores vegne. Som regel er det sidste trykstærke led i sætningen der fokuseres: Jeg vil ikke lege skjul med dig i dag (dvs jeg vil godt lege skjul med dig, men ikke i dag ) Jeg vil ikke lege skjul med dig (dvs ikke med dig ) Jeg vil ikke lege skjul (dvs ikke skjul ) Jeg vil ikke lege (!) Undertiden nøjes vi med at sige det sidste led, hvis ellers sammenhængen gør det klart hvad det drejer sig om, som i B-film: Ikke i aften, skat! Men der er andre fokus-adverbier, fx også og kun. 1

2 Opgave 1: Prøv hvordan du kan ændre fokus og mening ved at fjerne leddene bagfra i følgende sætninger: a Olsen vil kun drikke øl fra Carlsberg om søndagen. b Du skal ikke sidde og snakke med sidemanden i timen. c Jeg har kun drillet Søren med hans stritører for sjov. d Vi skal også spise ærter til bøffen i dag. 2 Men hvad er en ekspert? Som vist ovenfor, kan statsministeren umuligt have ment at vi skal afskaffe eksperter (og dermed al højere uddannelse...). Eksperter er ikke til at komme uden om. Men hvad er egentlig en ekspert? Ordbogen siger enten sagkyndig eller person der har en høj grad af viden inden for et bestemt område, specialist, autoritet. Det passer vel meget godt med de flestes fornemmelse for ordet. Og hvem er så eksperterne? En kommentar til talen i Politiken gjorde opmærksom på at der i Folketinget sidder 179 mennesker, som vel i høj grad bestemmer på vores vegne. Det er det de sidder der for. Er de ikke en slags autoriteter? Tjah, måske ikke den dag de bliver valgt ind. Men efterhånden som de sætter sig ind i sagerne og bliver ordførere eller ministre for bestemte områder, må vi da håbe de tilegner sig en høj grad af viden. Statsministeren kan da ikke have ment at de politikere der træffer beslutninger på vores vegne, ikke må tilegne sig en høj grad af viden før de lovgiver. SAGEN ER JO NOK at vi har et tvetydigt forhold til eksperter. På den ene side går jeg selvfølgelig til en ekspert hvis jeg skal opereres for et brækket ben, eller have repareret gearkassen i min bil. (Det er bare med at vælge den rigtige.) Og jeg er helt klar på at jeg gerne ser at en minister har en høj grad af viden på sit område. På den anden side kender vi alle sammen den personlige situation hvor vi står over for en arrogant bedreviden en 'selvbestaltet' eller såkaldt ekspert, der ved lige nøjagtigt hvad der skal til. Uanset hvad vi selv måtte mene og ønske. Det er en tvetydighed vi må leve med. Vi skal bare være opmærksomme på den. Hvis lægen foreslår at jeg skal have en bestemt medicin, så skal jeg spørge ind til hvad den medicin kan gøre for mig, hvilke bivirkninger den kan have, og hvad der kan ske ved ikke at tage den. Derefter må jeg selv beslutte om jeg vil følge lægens forslag. (Det vil jeg jo nok i de fleste tilfælde.) Man kan nok sige at statsministeren appellerer til denne sidste brug af eksperter. Med andre ord vi må forstå statsministerens udtalelse sådan at han opfordrer os til at tage et personligt ansvar (jf også nedenfor i talens afsnit [6]). Det kan vi dårligt være uenige med ham i. Samtidig må vi forstå at det er en politisk program-udtalelse. Den overordnede talehandling i en nytårstale er en hensigtserklæring en regulativ talehandling (jf om talehandlinger, kapitel 12, afsnit 6). At der ind imellem kommer nogle ekspressiver og meget få egentlige informativer, bør ikke overraske. Opgave 2: Diskuter om man kan have lignende tvetydige forhold til en autoritet, specialist, lærer, politiker eller politibetjent. Kan man bruge såkaldt eller selvbestaltet om dem alle? 3 Og hvad med konteksten? Når folk citeres, sker det ofte at de protesterer med ordene: Det er taget ud af sin sammenhæng. Derfor bør vi se på hvad statsministeren også sagde ved samme lejlighed. 2

3 Her kommer citatets nærmeste sammenhæng (hele talen er for lang til at gengive her jeg fandt den på nettet). [1] Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag. [2] Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til bestemte grupper. [3] Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. [4] Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. Så langt, så godt. Udsagn [1 3] (min nummerering) viser klart at [4] er del af en (regulativ) program-udtalelse som man kan forvente det af en statsministers første nytårstale: det er tid til forandring. I FORBIFARTEN kan vi bemærke en lille finesse. Vi i [4] optræder på to forskellige måder. Det første vi henviser til regeringen (lige som vi i [1-3]), det er altså eksklusivt : det omfatter ikke modtageren. Det andet vi og vore i [4] henviser til os alle sammen, altså både statsministeren og hans lyttere. Det kaldes det inklusive vi (det er også det jeg mest bruger i denne tekst). Og så skifter temaet fra det personlige til det statslige: [5] I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. [6] Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. Her skyder statsministeren på statslige råd og nævn og institutioner de negative ekspressiver er fx et sandt vildnis [5] og -tyranni [6]. Han kunne lige så godt have sagt jeg kan ikke lide de råd og nævn som den tidligere regering har etableret. Men den slags er vel rådgivende, ikke besluttende? Er det ikke dem der skal fortælle hvilken medicin der er til rådighed (og tilrådelig), mens beslutningen er op til politikerne? Altså må der en modifikation til. Umiddelbart ser det ikke ud til at statsministeren har i sinde at modificere (jf stærke udtryk som et sandt vildnis og over alt). Men så kommer modifikationen alligevel: Mange af dem [5] altså nok ikke de fleste og tendenser til... som risikerer [6] eksperttyranniet er altså ikke et faktum, kun en tendens eller måske blot en risiko. Men åbenbart en alvorlig risiko, for de kan finde på at undertrykke den frie folkelige debat og løfte deres pegefingre [6]. Negative ekspressiver igen. Vores opgave bliver så at skelne de såkaldte eksperter fra de rigtige. Heldigvis ser vi også at eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden [6]. Helt tossede er de altså ikke. Det er kun det personlige valg vi selv må stå for. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle en vis usikkerhed. Jeg kan ikke lige komme på noget tilfælde hvor statslige råd og nævn har forsøgt at blande sig i mine personlige valg. Det skulle da lige være min selvangivelse... Og så skifter temaet igen: [7] Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige. 3

4 [8] Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. Men det mest nødvendige er at sikre penge til sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Så må mindre vigtige formål vige. Her viser der sig et spørgsmål om ressourcer. Regeringen vil fjerne det overflødige (igen en negativ ekspressiv) som den mener den tidligere regering har indført, og i stedet bruge pengene på sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Det er ærlig snak, omend ikke præcist. Det kan man heller ikke forlange af en programudtalelse i en nytårstale. Detaljerne må han udfylde senere. Til sidst (i dette uddrag) kommer så bevidstheden om den balancegang der er nødvendig mellem fællesskab og personlig udfoldelse: [9] Et moderne velfærdssamfund bygger på et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads til personlig udfoldelse. [10] Jeg kan bruge et billede fra naturen. Hvis et træ står indeklemt i skygge og savner lys, bliver det sært forkrøblet og saftløst. Jo mere plads og lys, træet får, desto flottere og rankere står det, og desto mægtigere folder grene og blade sig ud. [11] Hvis det enkelte menneske står indeklemt i skygge og savner frihed, udfordringer og ansvar, bliver det mismodigt, viljeløst og initiativfattigt. [12] Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele fællesskabet. [13] Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre. Også her viser teksten sin karakter af programudtalelse. Det smukke billede af træet [10] der skal have plads og lys, viser at statsministeren især lægger vægt på den personlige udfoldelse. Her blomstrer de positive ekspressiver. Men det gælder for dette billede som for alle billedlige sammenligninger, at man ikke må drage sammenligningen for vidt. For hvis mit livstræ skal have mere plads og lys, hvem af naboerne er det så der skal indskrænke sig? Hvis jeg folder mine grene og blade mægtigt ud, kan jeg så ikke risikere at komme til at skygge for andre? Naturen er farlig som billede på samfundsindretningen, for i naturen er det alles kamp mod alle. Sådan er det næppe ment. 4 Den billige kritik Man skal være forsigtig med sproglig analyse af politiske tekster. Det kan nemt udvikle sig til en politisk kritik, snarere end en sproglig analyse. (Og lad mig indrømme det: jeg stente ikke på Venstre.) Problemet for en politiker er balancegangen. På den ene side er der den enkelte vælgers opfattelse af sin egen situation, som spiller en stor rolle på valgdagen. På den anden side er der de samfundsmæssige hensyn som en politiker er valgt til at tage, og som ikke nødvendigvis falder sammen med den enkeltes ønsker og behov. Politikere er nødt til at generalisere, både det ene og det andet. Det ene generaliserer statsministeren som personlig udfoldelse selv det enkelte menneske er en generalisering: det er vi jo alle sammen. Det andet generaliseres som et moderne velfærdssamfund. Og syntesen af de to er et rummeligt fællesskab rummeligt af hensyn til den enkelte, fælles af hensyn til det samfundsmæssige. Samtidig får man et klart indtryk af hvor han selv står: det er den personlige udfoldelse der trænger til at styrkes. Og det der står i vejen, er ikke nabotræer, men et vildnis af råd og nævn. I den forstand må man sige at det er en vellykket tale. Uanset om man er enig. 4

5 Opgave 3: Lad os antage at Du alligevel synes at statsministeren kunne have udtrykt sig anderledes. Hvordan ville du selv have klaret dilemmaet med det personlige og det samfundsmæssige, givet at du mener der gerne må være mere af det personlige? Opgave 4: Statsministeren er god til at skære sin tekst ud i korte sætninger (punktummer). Det skyldes givetvis at han er bevidst om at det er en tale selv om den er skrevet først. Hvordan ville du skrive afsnit [3], [7] og [9] uden punktummer? Vink: Ord som sanere og rydde op er synonyme udtryk. Det samme gælder fx du skal have vi vil give dig. Du kan i din omskrivning ændre formen, indholdet skal bevares. 5 Generalisering Generaliseringer er alle vegne og uundværlige. Alligevel er de ikke alle steder lige vellykkede. Det begynder tidligt. Når et barn har lært at vores hund hedder Fido, så er naboens kat nok også en fido. Men det går hurtigt over, og barnet lærer at skelne mere fintmærkende. DER VAR ENGANG en lille dreng hvis far var soldat. Han havde altid uniform på når han kom hjem på orlov, og uniformen var barnets bedste kendetegn på at det er far. Så da mor en dag kørte i bussen med drengen, sagde drengen fornøjet Det er far! hver gang der steg en soldat på. Til stor moro for resten af passagererne, men måske mindre for moderen. Det vi bruger til at generalisere og opdele verden i kategorier med, er som oftest primært de ydre kendetegn. Vi bliver mere fintmærkende efterhånden, men det der er nemt at se, bliver ved med at spille en stor rolle. Værre er det at vi ofte er modvillige mod at se de finere nuancer, specielt når det drejer sig om grupper vi ikke kender og måske slet ikke ønsker at kende. 6 Et læserbrev Et læserbrev er som oftest også en slags politisk tekst. I hvert fald når det fremstiller et problem og fremsætter en kritik. Her kommer et læserbrev, gengivet i sin helhed i to bidder, hvor den overordnede talehandling er ekspressiv, selv om der er nogle informativer undervejs (hvad skribenten har set og oplevet). Og selv om der fornemmes en vis regulativ tendens ( opfør jer ordentligt! ). Livet kan være kedeligt [1] De keder sig i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup. Og det er samfundets skyld. [2] Andengenerationsindvandrere på år har sagt det på skærmen i flere omgange og brugt det som undskyldning for al balladen, volden og kriminaliteten i områderne. Visse pædagoger og politikere bakker dem op. [3] Der skal stables fritidstilbud på benene til dem, forklarer de. Hvorfor skal der det? Skal der altid stås på pinde for de unge, der ikke gider rette ind? Den første generalisering er dem i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup [1] andengenerationsindvandrere på år [2]. Den er baseret på det skribenten har set på skærmen, og måske har hun ret måske er dem hun har set, virkelig repræsentative, og måske laver de alle ballade, vold og kriminalitet, og gider ikke rette ind. Måske. Den anden generalisering er visse pædagoger og politikere den er mere usikker: hvor kommer den fra, og hvem er de? 5

6 Den negative holdning er klar. De kræver åbenbart at der skal stables fritidstilbud på benene, ja ligefrem at der skal stås på pinde for dem [3], og det det kan ikke være noget positivt. Læg mærke til brugen af passiv. Den giver mulighed for en super-generalisering de der skal stå på pindene, er slet ikke nævnt, så det kan være hvemsomhelst. Men hvordan står man på pinde? [4] Kald mig bare en sur gammel pensionist på 31 år, men da jeg var 14 år, spillede jeg fodbold med drengene, gik til spejder, fester og hang ud i det kvarter, hvor jeg boede. [5] Solen skinnede indimellem, men i andre perioder kedede jeg mig ekstremt. Det betød bare ikke, at jeg følte trang til at true og banke nogen, smadre ting omkring mig eller i det hele taget gøre livet surt for andre. [6] Måske de unge andengenerationsindvandrere skulle lære, at livet kan være kedeligt, men at man i høj grad selv kan vælge at få noget godt ud af det. [Læserbrev af Tina, Jyllands-Posten, 2004] Den tredie generalisering går via en sur gammel pensionist på 31 år, som engang har været 14 år [4]. Det er vist de gode, gamle dage der her dukker op, dengang da man forstod at kede sig [5-6]. Argumentationen i læserbrevet bygger på modsætningen (som argumentation ofte gør). Men man kan stille spørgsmål ved om modsætningen holder. Den bygger primært på det negative imod det positive, og den modsætning er for nem. For det var jo ikke bare kedsomhed der herskede i de gode gamle dage. Tina spillede fodbold og gik til spejder og fester [4]. Man må forestille sig at nogen stablede den slags fritidstilbud på benene. Hvem sørgede for en fodboldbane, en spejderorganisation og nogle lokaler til festerne? Hvem stod på pinde i de gode gamle dage? Det pudsige er, at om hundrede år er denne onde tid blevet til de gode, gamle dage. (Storm-P.) 7 Hvordan generaliserer vi? Generaliseringer er som sagt uundværlige, men ikke altid vellykkede. Derfor kan det være af interesse at se på hvordan vi når frem til vores generaliseringer. Generaliseringer viser sig i de benævnelser vi bruger om de mennesker vi sætter i grupper. Benævnelsen viser hvad der er vores grundlæggende kriterium. Man kan kalde folk jyder eller københavnere eller molboer. Eller dem i Kokkedal, Vollsmose og Gellerup. Eller amerikanere eller kinesere. Man kan altså benævne dem ved en stedsangivelse. Man kan også betegne dem efter deres etniske tilhørsforhold, fx afro-amerikanere (politisk ukorrekt: 'negre') eller indfødte. Eller andengenerationsindvandrere. Og man kan betegne dem efter deres funktion, fx visse politikere og pædagoger. Eller eksperter (så er det bare med at blive klar over hvilken funktion eksperten har). Desuden kan man bruge rent ydre kendetegn, som hudfarve (de sorte, de gule og de rødhårede) eller ansigtsform (de skævøjede). Endelig kan man lave en super-generalisering ved helt at udelade benævnelsen og bruge passiv: der skal stås på pinde (af hvem?), eller ved at gøre det helt upersonligt: der eksisterer en krævementalitet (hos hvem?). PROBLEMET OPSTÅR når benævnelser får en vis ladning, dvs når de holder op med at være rent informative og bliver ekspressive. Andengenerationsindvandrere er i sig selv en neutral betegnelse, men når de forbindes med vold og kriminalitet, så er det ikke nogen rar betegnelse at få hæftet på sig. 6

7 Og hvis jeg afslører at jeg er molbo, så griner folk lidt. Men jeg er jo også bare mig selv (og lad mig skynde mig at tilføje at jeg ikke er født molbo...). Til gengæld er jeg da helt klar på at københavnere er arrogante (min moster er den undtagelse der bekræfter reglen!). Generalisering kan være farlig det er kun en første forståelse. En hurtig beskrivelse. Og det er aldrig hele historien. Især ikke når der er tale om generaliserede og værdiladede (ekspressive) benævnelser. Opgave 5: Det er her vi kan bruge men-testen. Den bruges til at finde ud af om ordene er værdiladede. Den lyder: Han er indvandrer, men han er (ellers) ok. Det afgørende ord er men det antyder en modsætning mellem indvandrer og ok, dvs en indvandrer er altså almindeligvis ikke ok, hvis sætningen skal give mening. Sammenlign: Han er dansker, men han er ok. Hvordan lyder det? Og hvad siger det om den der siger det? Hvad med: Han kræver at vi skal stå på pinde for ham, men han er ellers ok. Han kræver fritidstilbud, men han er ellers fornuftig. Han er lærer, men han er god nok. De er simpelthen en ganske almindelig svindler. Almindelig? vil De fornærme mig? (Storm-P.) 8 Argumentation Når nogen udtrykker en holdning enten om hvad der er godt eller dårligt, eller hvad der bør ændres så forventer vi en argumentation: en forklaring af hvorfor noget er dårligt, og noget andet er bedre. En argumentation er som oftest en appel til en ide vi kan være enige om. Det gælder fx argumentet for at indføre aktivering af de arbejdsløse det skal skaffe de arbejdsløse et job. Vi kan være enige om at det er bedre at have et job end at være arbejdsløs. Altså er aktivering godt (hvis det virker det er anden sag, som tiden må vise). Et argument for en regulativ talehandling (fx et forslag) kaldes et motiv det angiver som regel et formål. Det gælder hvadenten det er et lovforslag eller et forslag om at spise til middag uden at se fjernsyn samtidig. Men argumentation kan også være selv-bærende, dvs når man fremstiller sin egen ide i positive vendinger og modpartens i negative vendinger. Man kan også kalde det strategisk sprogbrug. Det er det der sker i læserbrevet: andengenerations-indvandrerne kræver at nogen skal stable fritidstilbud på benene, og der skal stås på pinde for dem, mens skribenten viste selvstændigt initiativ ved at gå til spejder [4] og selv...vælge [6]. Så er det let at vælge hvem man holder med lidt for let. MAN MÅ INDRØMME at statsministeren viser tendenser i samme retning. Det han vil fjerne, er fx et sandt vildnis [5], tyranni [6] og det overflødige [7]. Altså negative ekspressive talehandlinger. Og det han ønsker, er fx at gøre tingene bedre [1], og at gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning [3]. Men vi behøver ingen motiver for at fjerne det der er overflødigt og umyndiggørende. Hvem ønsker at holde på det overflødige? I den forstand er argumentet selv-bærende. Alligevel kan vi se nogle motiver for statsministerens program. For det første er der et formål med at skære ned på råd og nævn, nemlig at sikre flere ressourcer til kerneydelserne [8]. Man kan diskutere om det er det bedste middel til at nå det mål det kan man altid. For det andet er det ikke helt selv-bærende at gå ind for fx et moderne velfærdssamfund og et rummeligt fællesskab [9]. 7

8 Godt nok har vi i Danmark opnået en konsensus-politik, dvs en høj grad af enighed om de politiske mål, således at vi ikke forventer at vores politikere vil afskaffe velfærd og fællesskab. Men det er ikke tomt at få denne konsensus bekræftet af en ny regering. For enighed er ikke selvfølgelig i en verden med mange forskelle og nuancer i opfattelsen af det bedst mulige samfund. Opgave 6: Argumentation understøttes ofte af konjunktioner (bindeord). Hvilke konjunktioner kunne du tænke dig at indsætte i følgende (prøv at finde flere muligheder): a De unge indvandrere skal lære at kede sig det gjorde jeg. b nogle råd og nævn er overflødige, skal de fjernes. c vi vil have råd til velfærd, må vi fjerne nogle råd og nævn. I øvrigt skal vi være opmærksomme på at argumentation for informative talehandlinger følger andre regler. Hvis jeg siger at Jensen er hjemme, så kan jeg underbygge det ved at henvise til at jeg har set hans bil uden for hans hus. Altså ikke et motiv, men en underbyggelse. Det må vi komme tilbage til. Også den større kontekst har betydning. En nytårstale er en progam-udtalelse, og i en sådan må vi forvente en række ekspressive og regulative udsagn. Samtidig må vi være på vagt over for generaliseringer. Vi kan ikke undvære dem, men de er aldrig hele sandheden. De er ofte baseret på overfladiske indtryk, som geografi eller ydre kendetegn. Og selv om et individ er medlem af en gruppe, er det helt sikkert at han eller hun ikke kun har de egenskaber vi tillægger gruppen og måske heller ikke dem alle. Af politiske tekster har vi lov at forvente en argumentation. Regulative talehandlinger skal have motiver, dvs formål der går ud over det der ønskes. Hvis en skribent ikke kan anføre andre grunde til sit forslag end at det er godt, bliver argumentet selv-bærende. Argumentation i informative tekster er anderledes. Det må vi komme tilbage til. 9 Opsamling Det er vigtigt at se politiske (og andre) udtalelser i deres kontekst (sammenhæng). Hvis vi citerer Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere, bliver udsagnet meningsløst. Meningsfuldt bliver det først når vi ser at ikke fokuserer på til at bestemme på vores vegne. Desuden må vi se på den betydning der lægges i ordene. Eksperter er et nødvendigt led i samfundet, men de kan undertiden virke overvældende. 8

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere