Vejen præstegård - det tabte paradis

Transkript

1 Xxxxxxxxxxx Vej præstegård det tabte paradis Af Olav C. Lindegaard Vej gamle præstegård og have beliggde mellem Hovedvej 1 og Vej Å i godt og vel 100 år et af bys mest beingsværdige byg ningsanlæg. For adskillige slægtled af præstefa milier præstegård herlig ramme om arbejde og familieliv. Og for befolkning i Vej Læborg pastorat hus og have et yndet samlingssted til møder både vinter og sommer. Det derfor et tab for hele egn, at præstegård i 1954 blev solgt til privat fabriksvirksomhed. Af hele det oprindelige gård anlæg ses i dag kun hovedbygning i ændret skikkelse, og det prægtige haveanlæg er redu ceret til et lille stykke græsplæne omgivet af uignemtrængeligt krat og morads. Fra 1932 til 1949 præstegård mit barn domshjem. Min far, Mort Christian Linde gaard, i dne periode sognepræst for Vej og Læborg sogne, fra 1936 tillige provst for Malt, Andst og Slaugs herreders provsti, og min mor Sigrid Rasmuss, som alle præstekoner dgang husmor og min fars uundværlige støtte i d store gæstfrie præste gård. Et netop afsluttet arbejde på bog om min fars liv og virke, fra hyrdedrg i Vestjylland til biskop i Ribe, indgår omtale af Vej Præstegård, som et særligt afsnit. I nedstå de skildring fremtræder dette afsnit i udvidet form, som min eg mere detaljerede erin dring om præstegård og familis dagligliv i hus og have. Præstegård Oprindelig havde præstegård været af sognets største gårde med ca. 300 td. land ager jord, skov og mose. Efter udstykning af lan dets præstegårdsjord til husmandsbrug i 1920'erne Vej præstegårds jorder blevet kraftig reduceret, så der i 1932 kun 25 td. land agerjord, 16 td. land skov og 12 td. land mose tilbage. Skov og mos blev drevet af præst selv. Jagt og fiskeret tilhørte præst. Jagt blev udlejet til et par jægere i by mod levering af lidt vildt i årets løb: harer, fasaner og agerhøns. Fiskerett vågede min far selv over. Jord bortforpagtet til et yngre landmandspar, Johan og Kristiane Ols, som ved flid og påpasselig hed kunne have deres udkomme af gårdbru get. Johan sjællænder. Han havde et opti mistisk sind, hvorimod Kristiane som vestjyde lidt bekymret og eftertænksom af natur. Tilsamm udgjorde de god kombination af to forskellige gemytter. At de talte hver sin dia lekt i mine ører særlig interessant og spæn dde at lytte til. De havde to heste, syvotte malkekøer, nogle få kvier og kalve, grise og et forholdsvis stort fjerkræhold. Forpagt ningsafgift vist relativ besked, idet der taget hsyn til, at forpagter skulle stå til rådighed med rholdelse og snerydning af præstegårds store gårdsplads, hjemkøre brænde og tørv fra skov og mose, sørge for præsts befordring til annekssognet Læborg, 77

2 Vej præstegård det tabte paradis Luftfoto fra slutning af 1930érne. Privat eje. når man kun kunne færdes over større afstan de i hestetrukk vogn eller kane, levering af daglig stalddørsmælk til dags mælkepris og til jul halv hjemmeslagtet gris til slagteripris. Desud forpagter behjælpelig med at opstille borde og bænke m.v. til sommermøder i hav og vintermøder i præstegårds store stuer. Mange af disse kontraktlige bestemmel ser fik præstefamili stor nytte og glæde af i de følgde år, ikke mindst under krig, da brændsel og mader efterhånd blev strgt rationeret, og min fars kære Ford A, anskaffet i 1932, klodset op. For mig, det yngste medlem af præstefamili, blev d største gevinst ved forpagtergård og ds forpagterpar, at jeg dér fik et ekstra barndoms hjem. Blev man sult, kunne man aflægge besøg i Kristianes køkk og få et stykke nybagt franskbrød med honning. Og manglede man noget at tage sig til, kunne man gå ud i stald til Johan og hjælpe ham med et eller andet, muge ud ved køerne, vaske mælkejunger eller lægge seletøj på heste og få lov at holde tøm m, når vi skulle hte et læs roer i mark. Nogle år efter vores indflytning i præstegård fik de selv drg, Knud, som blev min»lille bror«i arbejde og leg. Præstegårds stuehus, som opført i svsk herregårdsstil af bygmester Peder Hol d Hans i 1851, statelig bygning i to etager med højt tegltag. Hold Hans selvlærd arkitekt, som by og egn kan takke for sine få beingsværdige huse og gårde fra tid før Det indsatte luftbillede, foto 78

3 Vej præstegard graferet fra syd, giver et godt indtryk af hele præstegårdskomplekset, hovedbygning med d store gårdsplads, indrammet mod vest af d stråtækkede forpagterbolig med tilhør de avlsbygninger og mod øst af lav konfirmandstuebygning. Parallelforskudt med forpagterbolig lå lang udhuslænge, som i d sydlige halvdel rummede forpagters huggehus, hønsehus, dasser og tørvehus og i d nordlige de præsts tørvehus, og høn sehus, dueslag og mit kaninbur. Hønseholdet konstant på ti høns. Vi nænnede ikke at slagte dem. De fik lov at dø af alderdom og blev efterhånd erstattet af unge høns, så udbyttet af æg svingde, m dog altid tilstrække ligt i d daglige husholdning. Vinkelret på d lange udhuslænge lå af præstegårds ældste bygninger, hvor der i d vestlige halv del et stort vaskerum med to gruekedler, stor muret bageovn, som dog ikke længere blev brugt, og et rum til opbeing af saltkød og røger. Vaskerummet gjorde også nytte ved d årlige griseslagtning ind under jul. Grue kedlerne leverede skoldde mt vand til gri ss skrabning. Et par store vaskebaljer af træ kom i brug om efteråret til vask af nedfaldsæbler, som ved hjælp af Husholdningsforings udlånte presse blev forvandlet til æblemost. Most kom på bordet ved særlige lejligheder, så som familiefester eller bispevisitats. Un der And Verdskrig, da også sæbe ra tioneret, blev gruekedlerne desud anvdt, når der af talg, sæbest og andre ingrediser skulle fremstilles sæbe til kogevask. Østd af vaskehuset, som tidligere havde været kon firmandstue, brugtes dels som rullestue dels som værkstedsog redskabsrum. Disse bygnin ger og udhuse omsluttede det, vi kaldte bag gård, hvor det kløvede brænde stod i høje, runde stabler, indtil det blev tørt, og vi kunne køre det på trillebøre ind i hovedbygnings det tabte paradis fyrrum, hvor ctralfyret i krigsåre måtte nøjes med træ i stedet for cinders. I baggård lå der om foråret tillige hushøj bunke gre ne, som vi slæbte samm fra hav og for vandlede til optændingspinde til mors komfur. Som det ses på billedet, hovedbygning mod øst flankeret af et nyere længehus inde holdde konfirmandstue, garage og forpagte rs vognstald. D havde rødt tegltag og gulkalket som hovedbygning. På loftet havde forpagter magasin for sit sædekorn. De grøn malede porte velegnede som fodboldmål og gårdpladss plæne tumleplads for kon firmanderne, når de havde frikter. Hele præstegård ud til Hovedvej 1, som dgang sydligere d i dag, omgi vet af d fire td. land store parklignde have og af præstegårds marker og ge. I billedets nederste, vstre hjørne skimtes billedhugge r Niels Hans Jacobss atelier og kerami kovn og kirkesti, der førte h til bys hovedgade. Dag efter min fars indsættelse som sogne præst d 11. december 1932 bemærkede han i sin dagbog:»børne er hrykte for at være her. Alt er så nyt og interessant for dem«. Vi fire børn, Johannes, Anna Cathrine, som aldrig hed andet d Søster, Carst og jeg. Vores hrykkelse gjaldt både by, præstegård og for mit eget vedkommde ikke mindst hav. En rundvisning i hus og have kan give et ind tryk af de rammer, hvori præstefamili levede i 17 år, og hvor bys og egns folk havde et indbydde fristed til møder og sammkom ster året rundt, ude og inde: Selve præstebolig havde fem værelser i stueetag forud køkk, spisekammer, forrådskælder, frugtrum og fyrrum. Ad hovedør kom man ind i d klinkebelagte forstue, hvor husets embedstelefon, som ikke ringede hver dag, hang på vægg. Herfra der adgang til lå meter 79

4 Vej præstegård det tabte paradis studereværelse i bygnings sydøstli ge hjørne, hvor der fred og ro til prædi kforberedelse eller samtaler med besøg de. En havedør mod øst førte ud til gangsti mellem stauder og sommerblomster. Bag stu dereværelset lå et par gæsteværelser med vin duer til øst og nord. I d vestlige del af stuee tag rådede min mor. Her lå mod nordvest køkket med husets arneild i det blankpudse valdss de komfur ved sid af tørvekass, som rum, lun at sidde på samm med husets kat. Desud skabe med krydderihylder, hvidskure bundet hermed de køkkborde til at ælte brød samm kvask med kaffeborde. Min far talte i præsts på og køk kelt koldtvandshane. I for bindelse med køkket lå mod sydvest vores pigeværelse. Fra køkket førte dør gnem lille baggang ud til baggård mod vest. Det nordvdte køkk desud forbundet med et stort spisekam mer, som for køligheds skyld forsænket dagligspisestue meter og et under niveau. Herfra kunne komme ned til man dnu dybere liggde kæl til et overliggde rum for nødder og frugt, og delig ned ig til fyr rummet. En spændde labyrint at lege gem meleg i, m sikkert trælsom at gøre rt i. Det mest spændde ved baggang køkkelevator, hvormed man kunne hejse mad og drikke, porcelæn, m.m. op til d»fine«spi sestue på 1. sal. Ud vores forældres vid blev der naturligvis gjort forsøg på at bruge ele vator til at hejse lillebror eller andre af mindre format op og ned, m forsøge strandede på, at der for lidt plads til, at både arme og b kunne være i det snævre elevator et derrum eller op rum. eller Til første sal, hvor der seks værelser forud bad og toilet, kom man ad hovedtrappe, som svang sig i vinkel på 90 om grønmalet træsøjle op til et trapperum, hvor husets fornemste ud smykning placeret, gipskopier af Bertel Thorstuer forstus brede 80 t«. relieffer marmor Herfra»Dag«og»Nat indgang til et husets nordøst der til vstre sydøstvdt børneværelse og vdte soveværelse, hvorimellem husets bade værelse og este toilet placeret. Fra trap perummet kom man til højre ind i husets dag ligstue, som vdte ud mod gårdsplads og et sydvestvdt børneværelse. Dagligstu for bundet med dobbeltdør til husets største d store nordvdte havestue og for spisestue. Ved de månedlige bibellæsninger kunne disse stuer til ovnævnte mnesker omkring døråbning mel lem dagligstu og havestu, så man kunne høre, hvad der blev sagt overalt i stuerne. På dette ctrale sted havde klaveret sin plads, hvorfra salme og fællessang blev ledet. Det rumme midterste vindue i havestu havedør med adgang til indsat i veranda, hvorfra trappe førte ned til havs store plæne. Det åbne loftsrum under tegltaget blev brugt som pulterrum, dels til opbeing af gemmeæbler, der forsigtigt blev lagt på gamle aviser direkte på gulvet. De fyldte adskil lige kvadratmeter og spredte dejlig æbleduft i rummet. Her boede i øvrigt præstegårds nisse. Det jeg overbevist om, i hvert fald i de første to tre år efter at vi flyttet ind, for vores unge pige satte hver juleaft, efter mors besked, tallerk med grød op til niss, og julemorg listede jeg op på loftet og så, at grø d spist! Vist huset som familiebolig set med nuti ds øjne frygtelig ubekvemt og besværligt at bebo. Det tænkte vi børn ikke på. Vi hørte hel ler ikke vores forældre beklage sig. De nød, at der plads til mange gæster og mødedelta gere, og om sommer værdsatte både foræl dre og børn havs herligheder. M det et store dels hus fra tid, hvor husmoder måtte være

5 VEJEN PRÆSTEGÅRD DET TABTE PARADIS heldags hjemmegåde og have to unge piger til hjælp samt vaskekone på dage, hvor der storvask. De to piger flyttede med os fra Hvejsel, hvor min far præst fra 1921 til D yngste, Anna Marie, havde især havde haft til opgave at tage sig af mig, famili s mindste. Hun år og jeg kaldte hde Nitte. Vi to havde det fint Forud samm. tale rt lærte hun mig at binde snørebånd og slå knuder, når jeg om morge n sad på værkstedsbordet i vaskehuset og»hjalp«hde med at pudse familis sko. Nitte køn og kvik pige, så det med nog betænkelighed, hdes mor gav hde lov til at flytte med til d store by Vej. Min mor måtte derfor love at passe godt på hde. Det gjorde hun med næst for stor omhu, m det lykkedes dog for Nitte efter et par års forløb at blive forlovet og sid lykkelig gift. Ms mine søskde passede deres skolegang, kunne jeg i de første år sagts få tid til at gå derhjemme i hus og have. Da nog begyndte at spørge, om jeg ikke snart skulle i skole, sva at rede min far:»hvorfor det? Han leger så godt herhjemme«! Skol vigtig, m det havde ing hast. I det grundtvigske syn på børneop dragelse lå næst letsindig tillid til, at børn nok skulle tilegne sig nyttige kundskaber og færdigheder, når tid inde. I sammlig ning med mange andre børn vores betin gelser for selv at tilegne os vid om mangt og meget desud gunstige. En sur regnvejrsdag det lykke at få lov til at ligge på fars gulv i hans tilrøgede studereværelse, hvis man blot kunne være stille, ms han sad og skrev prædi k. Der lå man så og studerede især illustrere de udgaver af store værker: Billedbibl med Gustave Doré's illustrationer, Fabricius' Dan markshistorie med Lorz Frølich's eller det populærvidskabelige»frem«i flere indbundne bind, hvori tegninger tidsskrift man kun Min hære barnepige, Anne Marie Højer Johans (Nitte) og undertegnede som fireårig. Nitte bor stadig ke efter sdhermester Christian Ficher. Foto: i Vej som privat eje. studere alt mellem himmel ogjord lige fra luftskibe til røntgstråler og indianerstammer. Med særlig tilladelse kun ne man få lov at se lidt skrøbelig bog med»mand, der kan lukkes op«, hvor man lag på lag kunne studere muskler og årer, nyrer og lever, tarmsystem, hjerte og lunger, forud særlige billeder af ørets og øjets indre. Forbud der få af. Man måtte ikke fjerne fars saks ne dampmaskiner og 81

6 Vej præstegard det tabte paradis eller skriveredskaber fra hans skrivebord. Man skulle huske lægge værktøj og haveredskaber på plads efter brug. Tvang kdte vi ikke til, m det f.eks. selvfølge, at vi alt efter alder hjalp til med at kløve brænde og bære tørv ind, plukke bær, samle æbler ind, og slæbe gre af hav, rive havegange, slå plæner m.m. at D evtyrlige have haveanlæg, som det tog sig ud, da det sognes præstegårdshave, er for mtlig anlagt samtidig med, at Peder Hold Hans byggede stuehuset i Havs rig dom på store, gamle bøge, linde, elme og asketræer er i dag næst ryddet, m kunne, da vi boede i præstegård bestemmes til at være år gamle, ja flere dda dnu ældre. Med flid havde skiftde præster plantet og plejet havs buske og træer og forsynet d med alle slags frugttræer og buske. Hvad forgænger såede, kunne efterfølger høste. Hav skråner svagt ned mod åløbet, som på dette sted over strækning af et par kilometer er særlig bredt og relativ dybt, fordi å er op Det storslåede stemmet foran Lille Vandmølle halvand km ned for præstegård. D er desud fiskerig, fordi der ved Store Vandmølle halvand km ovfor præstegård ligger et stort ørred dambrug, hvorfra der uundgåeligt smutter fiskeyngel og større fisk fra damme ud i å. Hav karakteristisk i hele sit anlæg ved, at træer og busketter omkransede fem store, forskelligt formede græsarealer eller blomster ge med et blomsterflor af vilde planter alt efter årstid, og hvad der bedst kunne gro. Disse lysåbne rum omgivet af og forbundet med gange og stier. Kun d plæne, som lå op til hovedbygnings nordfacade, blev klippet i sommers De løb med håndskubbet maskine. øvrige blev slået med le gang om året. D sydøstlige»plæne«eller rettere græsmark 82 på havs højdedrag gjorde det ud for tør replads. Her havde min far desud fået tøm rer Krabbe til at rejse et højt stativ med trapez og ringe. I et krat bagved gynger, på havs højeste punkt der hule med vægge og indgangssti opført af rå kampest og tilsynela dde gravet ind i terrænet. Taget et delvis sammsunket stråtag. Det sagdes, at sogne præst Hans Svejstrup ( ) havde brugt d som kartoffelkule og frugtrum. Der rugede vis uhygge over hul, som blev kaldt Bis sehul, fordi røver ved navn Schwartz hav de gemt sig dér i pastor Richters tid ( ). Røver stjal mader i præstegårds spisekammer, hvis vinduer derfor blevet forsynet med gitteijern. De sad der dnu i vores tid, så histori sikkert god nok. Det derfor også oplagt, at Bissehul blev brugt som fængsel, når vi til børnefødselsdage legede røvere og soldater. Under krig viste mig hedsrådet præstefamili d betænksomhed at ombygge hul til frostfri kartoffel og frugtkælder med cemtvægge og fladt beton tag. Ing anede dgang, at hul i virkelig hed udgjorde resterne af for længst ud gravet broncealderhøj, som d ikke National museet havde registreret. Det opdagedes først i 1955, da hovedvej skulle udvides og derfor kom til at strejfe højs sydlige side. Med næn somhed er høj i dag restaureret, bekostet af kommun. Plæn foran husets nordfacade med egns største træ, havs kæmpe diameter i mandshøjde så bred, at der skulle tre mand til at spænde om d. D godt og vel halv gang højere d d toetager høje præstegård, så af de tyske tomotors bombemaskiner, som d 9. april 1940 i lavtflyvde formationer terrorise rede hele landet, kun få grannåle fra at kol lidere med træets top. Det desværre ikke ctrum ædelgran med

7 Vej præstegård det tabte paradis Plan over det tabte Paradis således som det kunne opleves i åre 1932 til nummerering til plan: 1. Bronzealderhøj. 2. Lund. 3. Kajakhavn. 4. Telehytt. 5. Kildedam. 6. D hvide bro. 7 skjult hytte med bådebro. 8 Badebro. 9. Køkkhave. 10. Græsbevoksning. 11. D store blodbøg. 12. Plæn (mødeplads). 13 D høje gran. 14. st høj. 15. D gamle eg. 16. Græs med Bjørneklo Skøjtedam. 18. Hønsegård. 19. Hønse og tørvehus. 20. vaskehus. 21. Præstebolig. 22 Staudebede. 23. Frugthave. 24. Græs med frugttræer. 25. Forpagterbolig. 26. Stald. 27. Konjirmandstu, garage og vognport. 28. Børnes køkkhave. 29. Tørreplads med gyngestativ. 30.»Bissehul«. 31. Kælkebakk. 32. Mødding. 33. Lade. 34. Frugthave. 35.»Hytt«og Niels Hans Jacobss keramikovn. 36. Kirkesti til by og kirke. noget klatretræ, for de nederste gre i åre nes løb kappet af i seks syv meters højde. Som nabo til ædelgran stod havs og egns ældste træ, flere århundreder gammel eg. D i sin bedste alder, og på sin tykke og rette stamme bar d smuk krone. Ned mod å afgrænsedes plæn af stor blodbøg og række høje linde, afsluttet med et højt bu 83

8 Vej præktkgakd det tabte paradis skads af jasminer, hvor famili på me forsommerdage havde et herligt spisested. De hvide jasminblomsters duft blandede sig her med duft fra blomstrde blå rododdron gule azalea. årlige sommermøder plæn ideel mødeplads, hvor folk fra by og land sam ledes på konfimandstus bænke om de lange kaffeborde og d interimistiske talerstol, hvorfra af egns præster eller højskole lærere førte ordet. På sådanne dage hav flagsmykket og gange nyrevet af præsts børn. Dette store skuffe og rivearbejde vi ikke altid lige begejstrede for at tage del i, m vi til ggæld glade for at være med til at fremvise hele hav for mødedeltagerne på fest dag. Ned for plæn, kun et par meter fra å, havde jeg i et sumpet område opdaget kilde. Jeg dgang 1314 år og fandt på at grave kild ud, så ds pulserde udspring kunne ses i bund af lille dam, som jeg omgav med store st. En lille sti blev ryddet ned til kildedamm, hvor jeg desud fik anbragt gammel havebænk. En sommerdag fik vi besøg af vores tidligere nabo, proprietær Jørg Jørgs, fra Hvejsel. Under havevandring med min far satte de sig med deres tændte cig arer på bænk ved kild. Under deres sam tale bemærkede min far:» Jeg er blevet så glad for sidde her og høre kilds bestandige kluk k, når d løber ud i å. Det er for mig et billede på evighed«. Jørgs tilføjede pro saisk på sit gode Vejle jysk:»ja, å d er gued å køl' øl i«! Øst for plæn lå frugthav om kranset af alsks frugtbuske, og aldeles para disisk beplantet med frugttræer, som gav os frugthøst langt større, d vi selv kunne for tære af æbler, pærer og blommer af mange sor og Til de ter. Gnem 84 et tæt krat af pilebuske og elletræer kom ad smal sti i havs nordøstlige hjørne ned til d hvidmalede»højbro«over å. Sti fortsatte på d and side af å mellem præstegårds ge. Kantet af grøfter og rødel førte sti et par hundrede meter hover g til Lund, et mindre stykke blandet skov af bøg og birk, skovfyr og gran, som tidligere præster havde plantet på nogle sandbanker på græns til Gest sogn. Et system af skovstier gjorde Lund til spænd de byggeplads for hemmelige huler og gr hytter med tilhørde lejrbålplads og»slag mark«for ublodige kampe mellem indianere og cowboys. Mod øst spidsede Lund til med bestand af høje graner. I d højeste gran havde et par kammerater og jeg indrettet bekvem udkigsplads af gamle brædder. Ned for der lavet badebro, som på hede som merdage samlede stort familieopløb. man Å nok d største attraktion for os børn. Udover badning og udbytterige fisketure jo også»sejle op ad å og nedad ig«dvs. på strækning mellem Store og kunne man Lille Vandmølle. Derfor fik Fischer til bygge vores far snedker trækajak til os allerede Vej. D blev snart efterfulgt af flere kajakker af forskellige typer. En kajakhavn med smalle bådebroer blev anlagt af os drge i havs nordvestlige sum pede hjørne. Hertil kunne man komme ad befæstede stier. På havn byggede vi hytte af lægter og tagpap. Hytt kombineret tele og radiostation, hvilket blev fikset af store brorjohannes. Som vordde civilingiør og chef for Jysk Telefons sydlige distrikt det smal sag for ham med et par mindre brødre som håndlangere at anlægge telefonledninger langs å, hvor man ved forskellige»stationer«kunne lægge til land for at høre nyt fra telehyt t eller fra præstegård. Herfra kunne vi også høre dags radioudsdelser fra d første at sommer i

9 VFJFN PRÆSTEGÅRD DLT TABI'K PARADIS Vej Å og D hvide bro fotografereet fra Lund. Foto. Privat eje. Købhavn Kalundborg pr. telefon. Under leg som toldere og smuglere kunne det sindri ge telet inddrages med stor effekt. Et særligt fartøj opfandt jeg ved at forbinde to gamle trækajakker med et stort trædæk, aflagt vognport, jeg havde fundet på tørvehu sets loft. D blev måske Danmarks første katamaran. Et sejl af et gammelt, grønt rulle gardin blev rigget til, m det fungerede aldrig helt godt. Derimod gik det fint med at stage katamaran frem, idet å havde fast sand bund. Det særdeles sødygtige fartøj blev indret tet bekvemt for passagerer med kurvestol og rejsegrammofon, så jeg kunne give min morfar standsmæssig sejltur. Han fandt sig i det med stille undr. Min søster og jeg havde hver sin lille køk khave bag konfirmandstu. Søsters vel holdt og bød både på morgfruer, ærter og radiser, ms min, efterhånd som jeg miste de mine dværghøns, Hans og Grete, mere lig nede et forsømt gravsted, for de små høns begravede jeg i pæne, hvide skotøjsæsker i min eg have. D store køkkhave bestemte mor over, m vi andre måtte gerne hjælpe med at så og luge. D anlagt samm med forpagters på mark udfor havs vestli ge skel. Det praktisk, at forpagter her kunne komme til at pløje, harve og sprede gød ning, ud at heste skulle ind i selve hav. Øst for og i skel med hav havde forpagte r stejl mark med vedde græs. Det ideel kælkebakke for bys børn og unge, ikke mindst i de hårde sne og isvintre under krig. Bakk afsluttedes med meterhøj vold, der omgav rektangulær dam, et for længst nedlagt friluftsbad. Nu fungerede d som skøjtebane, og det naturligvis særlig yndet sport at få så meget fart på slæd, at man kunne komme op over vold og de på d islagte dam. Om sommer kunne man være heldig at fange gedder i damm. 85

10 Vej præstegård det tabte paradis Fra sin seminarietid, før min far blev havde han beet nikk. Han holdt teolog, særlig glæde ved bota mest af havs vilde blom og lærte os deres navne og kde: mjødurt, gkarse, gøgeurt, familier at forglemmi gej, kabbeleje, gnellikerod og mange flere. Ved hans vejledning blev også havs og omeg ster nes fauna del af vores verd: fiske i å ds tilløb elritser og hundestejler, bækørreder, regnbueørreder, ål og gedder. Fugle og deres reder i buske og krat skov duer, ugler, spætmejser, flagspætter, bogfinker, musvitter, blåmejser, drosler, løvsangere og gærdesmutter, forud rørsangerne, hvis reder blev hjemsøgt af d ihærdigt kukkde gøg. Og i sommersol fik vi blik for sommerfugles, vandnymfers, guldsmedes og honningbiers urolige og fortryllde flugt over gs og havs blomsterflor. En vinterdag lærte vi at gkde afslørde spor i sne af ræv og hare, egern og spidsmus. I dette mit tabte para dis foregik alle min barndoms fortællinger og drgebøger. Æbletræet med slang i paradi set naturligvis det store træ med saftige gra vster midt i frugthav, tæt ved stod de hasselbuske, hvor Adam og Eva gemte sig,»da dag blev sval, og Gud Herr vandrede i hav«. En sandet hulvej på forpagters mark det uhyggelige sted, hvor Josef blev solgt af sine brødre, m også det sted mellem Jeriko og Jerusalem, hvor» mand faldt blandt røve re«og blev reddet af d barmhjertige sama ritaner. Peter Plys og hans vner boede i Lun og d, som hvor der idtisk med»100 meter Skov«, også plads til Robin Hood og i sådanne omgivelser»mellem træer og dyr«i forunderlig frihed og forældrekærlighed et stort privilegium. I dag et halvt århundrede sere står mine opvækstår i Vej præstegård lysde klart i erindring. Jeg 86 Mort og Sigrid Lindegaard i arbejdstøjet sommerdag i Foto: privat eje. mindes disse år med taknemmelighed og be klager, at de kuturhistoriske værdier, som præstegård og ds have frembød både for præstefamilie og for Vej og Læborg sog ne, er gået tabt. At gvinde dette jordiske paradis til glæde for by og egn vil i hvert fald forudsætte meget stor donation. hans svde. At vokse op Mine forældre, Olav Lindegaard, født 1929, Sydhavnsvej 18,1600 fra Ribe Katedralskole. Cand. theol fra Købhavns Universitet. Kaldskappellan ved Grundtvigskirk i Købhavn. Sognepræst i Egtved. Domprovst i Haderslev. Biskop over Haderslev. Studt Haderslev Stift. Afsked 1999.