Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:"

Transkript

1 Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Danmarks samlede resultater i PISA 2015 De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning Oversigter over alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder Baggrund om PISA 2015 Danmarks samlede resultater i PISA 2015 PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. Siden den første PISA-undersøgelse i 2000 har hoveddomænerne i PISA været: 2000: læsning 2003: matematik 2006: naturfag 2009: læsning 2012: matematik 2015: naturfag Det betyder, at der i PISA 2015 er gennemført en mere omfattende test i naturfag, ligesom elever og skoleledere har udfyldt en række spørgsmål om naturfag i en spørgeskemaundersøgelse, der kobles med elevernes resultater. Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1 (der for naturfag og læsnings vedkommende opdeles i underniveauerne 1a og 1b) og derunder repræsenterer det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder under niveau 2, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende på en ungdomsuddannelse eller i et job. Sammenligneligheden mellem årene Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af, hvornår faget var hoveddomæne første gang, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (trend-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISA-runder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Det er muligt at udtale sig om trend i resultaterne i læsning fra 2000 til 2015, da læsning var hoveddomæne allerede i den første PISA-runde i Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003 og 2015, da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbehold. For resultaterne i naturfag er det muligt at udtale sig om trend fra 2006 til I forlængelse her-

2 af angiver de stiplede linjer i figurerne, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages med forbehold for justeringer i testen. Det år, hvor et fagområde var hoveddomæne første gang, blev OECD-gennemsnittet fastsat som 500 point. OECD-gennemsnittet for de enkelte domæner har efterfølgende ændret sig. De danske resultater i naturfag, læsning og matematik Figur 1 viser udviklingen i Danmarks resultater i de seks runder af PISA. I naturfag er scoren steget siden Med 502 point ligger Danmark nu for første gang signifikant over OECD-gennemsnittet. I læsning har de danske resultater ligeledes vist fremgang, og Danmark ligger nu over OECDgennemsnittet med en score på 500. I matematik ser vi en markant fremgang i de danske elevers resultat, som med 511 point bringer Danmark væsentligt over OECD-gennemsnittet. Der er således fremgang i alle tre domæner, og for første gang ligger Danmark signifikant over OECD-gennemsnittet i både naturfag, læsning og matematik. Figur 1: Danmarks resultater i PISA PISA læs PISA mat PISA nat

3 De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag Figur 2: Nordiske resultater i naturfag i PISA Finland Danmark Norge Sverige Island OECD Danske resultater i naturfag ligger over OECD-gennemsnittet De danske elever har med 502 point opnået det højeste resultat i naturfag, siden PISA-undersøgelsen startede, og Danmark er for første gang over OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Siden PISA 2006, hvor naturfag sidst var hoveddomæne, er der sket en stigning i de danske resultater fra 496 point i 2006, 498 point i 2012 til 502 point i Stigningen er dog ikke statistisk sikker. Blandt OECDlandene er Danmark placeret som nummer 15. Danmark ligger næsthøjest i naturfag blandt de nordiske lande Det fremgår af figur 2, at de danske elevers resultater i naturfag er højere end elevernes resultater i de andre nordiske lande, med undtagelse af Finland, der ligesom tidligere scorer signifikant højere end resten af Norden. De finske elevers resultater har dog været nedadgående siden 2006, og Finland har, som det eneste nordiske land, oplevet en tilbagegang fra Danske elevers testscore i naturfag er ikke signifikant forskellig fra de norske elevers resultater i PISA Til gengæld klarer både islandske og svenske elever sig signifikant dårligere end de danske elever. Andelen af elever, der klarer sig meget godt og dårligt er uændret Andelen af danske elever med manglende naturfagskompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) er i PISA 2015 reduceret til 15,9 procent. I PISA 2006 var der 18,4 procent med manglende naturfagskompetencer, og i PISA 2012 var andelen 16,7 procent. Udviklingen er dog ikke signifikant. Udviklingen blandt de bedste danske elever er stort set uændret. Andelen af danske elever i toppen (niveau 5 og 6) er ændret en anelse fra 6,8 procent i 2006 og 2012 til 7,0 procent i 2015, hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på 7,7 procent. 3

4 Blandt de nordiske lande skiller Finland sig ud, idet der er færre elever med manglende kompetencer, og flere elever med særdeles gode kompetencer. Udviklingen blandt de finske elever har dog været negativ, idet andelen af finske elever, der klarer sig dårligt, er steget fra 7,7 procent i 2012 til 11,5 procent i 2015, samtidig med at andelen af elever i toppen er faldet fra 17,1 procent til 14,3 procent. Tabel 1: Naturfag kompetenceniveauer i de nordiske lande Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) Danmark % 15,9 % Norge % 18,7 % Sverige 493 8,5 % 21,6 % Finland ,3 % 11,5 % Island 473 3,8 % 25,3 % OECD-gennemsnit 493 7,7 % 21,2 % Danske elever klarer sig bedst på de vidensområder, der indgår i fysik/kemi og geografi Opgaverne i PISA har et fagligt indhold, som kan relateres til tre områder: fysiske/kemiske systemer, levende systemer og jordens og universets systemer. Danske elever scorer i gennemsnit 508 point i opgaver relateret til fysiske/kemiske systemer, som er det vidensområde, der i den danske grundskole indgår i faget fysik/kemi. De danske elever scorer i gennemsnit 505 point i jordens og universets systemer, som indgår i faget geografi. Disse resultater er signifikant bedre end scoren på 496 point i levende systemer, som indgår i faget biologi. Elever med anden etnisk baggrund klarer sig dårligere end etnisk danske elever I Danmark klarer elever med anden etnisk baggrund sig signifikant dårligere i naturfag end etnisk danske elever. Elever med førstegenerationsindvandrerbaggrund scorer i gennemsnit 70 point lavere i naturfag end etnisk danske elever. For andengenerationsindvandrere er forskellen 69 point. Forskellen for andengenerationsindvandrere er betydeligt større end i Sverige, Norge, Island og OECDgennemsnittet, hvor forskellene ligger på mellem 31 og 54 point. I Finland er forskellen hhv. 92 for førstegenerationsindvandrere og 71 point for andengenerationsindvandrere. I Danmark offentliggøres der i foråret 2017 en temarapport om resultaterne i PISA 2015 blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk. Betydningen af socioøkonomisk baggrund er blevet mindre I Danmark har elevernes socioøkonomiske baggrund tidligere spillet en forholdsvis stor rolle for elevernes naturfagsfærdigheder. Den socioøkonomiske baggrund forklarede således i procent af variationen i elevernes naturfagsresultater. I 2015 er andelen faldet signifikant til 10,4 procent, hvilket er lidt under gennemsnittet på 12,9 procent for OECD-landene, som er faldet signifikant fra 14,4 procent i I de øvrige nordiske lande er betydningen af social baggrund i 2015 også mindre end OECDgennemsnittet. I PISA 2006 var Danmark det nordiske land, hvor socioøkonomisk baggrund havde størst betydning for elevernes naturfagsscore. I 2015 er betydningen størst i Sverige, hvor socioøkonomisk baggrund forklarer 12,2 procent af variationen. I Norge og Island er andelen, som kan forklare 4

5 naturfagsresultaterne, under 9 procent, hvilket tyder på, at den sociale arv betyder mindre i disse lande, end den gør i Danmark, Sverige og Finland. Tabel 2: Andel af variation i naturfagsresultater forklaret af socioøkonomisk baggrund Andel forklaret Danmark 10,4 % Norge 8,2 % Sverige 12,2 % Finland 10 % Island 4,9 % OECD-gennemsnit 12,9 % Forskellen mellem danske drenge og piger er blevet mindre Danmark har tidligere været blandt de lande, hvor forskellen mellem drenge og pigers resultater i naturfag var størst, i drengenes favør. I PISA 2006 fik drengene i gennemsnit 500 point og pigerne 491 point. I 2015 fik drengene i gennemsnit 505 point og pigerne 499 point. Med en forskel på 6 point scorer drenge i PISA 2015 for første gang ikke signifikant højere end piger, og forskellen er den mindste, der har været siden PISA-undersøgelserne startede. Som det ses i tabel 3 er kønsforskellen i naturfagsfærdigheder væsentligt større i Finland end i de øvrige nordiske lande, hvor forskellene mellem drenge og piger ikke er signifikante. Der er ingen af de nordiske lande, hvor drenge præsterer signifikant bedre end pigerne, men de finske piger scorer signifikant højere end drenge i naturfag. Tabel 3: Forskel i naturfagsfærdigheder (samlet naturfagsscore) blandt drenge og piger i norden i PISA 2015 Alle elever Drenge Piger Forskel i score Danmark Island Sverige Norge Finland OECDgennemsnit Danmark har forholdsvis få elever, som ønsker at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne 14,9 procent af de danske elever ønsker at få en karriere som voksne, der involverer naturvidenskab, mod 24,5 procent i gennemsnit for OECD-landene. En fjerdedel af de danske elever har slet ikke svaret på spørgsmålet om, hvilket job de forestiller sig at have, når de bliver 30 år. Af de elever, der har svaret, ved halvdelen endnu ikke, hvad de ønsker. Til sammenligning besvarer i gennemsnit 81 procent af eleverne i OECD-landene spørgsmålet med et specifikt job. Siden 2006 er andelen af danske elever, der forestiller sig at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne, faldet signifikant fra 16,2 procent, mens der i Norge, Island og for OECD-gennemsnittet er sket en signifikant stigning. Danske elever er blevet gladere for naturfag Siden PISA 2006, hvor der senest var fokus på naturfag, er danske elever blevet gladere for naturfag. De danske elever svarer generelt mere positivt eller på niveau med gennemsnittet af elever i OECDlandene. Drenge er i gennemsnit lidt gladere for naturfag end piger. Forskellen er signifikant. Der er en 5

6 positiv, signifikant sammenhæng mellem elevernes glæde ved at beskæftige sig med naturfag og naturfagsresultater. Danske elever har fået større tro på egne evner I PISA stilles eleverne spørgsmål om deres tro på, at de kan lykkes med en opgave eller udfordring inden for naturfag. Siden 2006 er danske elevers såkaldte self-efficacy steget signifikant. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem elevernes tro på egne evner inden for naturfag og deres naturfagsscore. Både for OECD-gennemsnittet og i de nordiske lande har piger signifikant lavere naturvidenskabelig self-efficacy end drenge. Kønsforskellen er særligt stor i Danmark, Island og Sverige. Stigning i elevernes fravær har betydning for naturfagspræstationer Af de danske elevers besvarelser af spørgeskemaet i PISA 2015 fremgår det, at cirka 17 procent har pjækket en hel dag inden for de seneste to uger. Det er en stigning på 7 procentpoint siden Der ser ligeledes ud til at være sket en stigning i andelen af elever, der er kommet for sent, og som har pjækket fra nogle timer. At komme for sent, og særligt at udeblive fra undervisning, hænger negativt sammen med elevernes naturfagsscore, både for den enkelte elev og for skolen som helhed. Sammenhængen gælder også, selv om der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik Figur 3: Nordiske resultater i matematik i PISA Finland Danmark Norge Sverige Island OECD Danmark har opnået en klar forbedring i matematik Danmark ligger med et gennemsnit på 511 point markant over OECD-gennemsnittet på 490 point. Denne fremgang fra 500 point i PISA 2012 er signifikant. Blandt OECD-landene er Danmark placeret som nummer 7. 6

7 Danmark og Finland ligger øverst blandt de nordiske lande I PISA 2015 er gennemsnittet i matematik for både danske og finske elever på 511 point, og de deler dermed en nordisk 1. plads. I tidligere runder af PISA har de finske elever klaret sig signifikant bedre end eleverne i de øvrige nordiske lande. Denne gang er dette tilfældet for både Finland og Danmark. Finland og Islands resultater er faldet siden 2012, mens Danmark, Sverige og Norge er gået frem. Norge ligger nu også over OECD-gennemsnittet, mens Sverige og Island klarer sig på niveau med OECDgennemsnittet. Tendens til, at flere elever klarer sig godt, og færre elever klarer sig dårligt Flere danske elever har særdeles gode matematikkompetencer (niveau 5 og 6). Fra 2012 til 2015 er andelen af danske elever i toppen steget med 1,7 procentpoint til 11,7 procent i 2015 mod et OECDgennemsnit på 10,7 procent. Samtidig har 13,6 procent af danske 15-årige manglende matematikkompetencer (niveau 1 eller derunder) mod 23,4 i gennemsnit for alle OECD-lande. Det er en forbedring på 3,2 procentpoint siden PISA Ændringerne er dog ikke statistisk signifikante. Som det ses af tabel 4 er tallene for Finland også her lig de danske. I Sverige og Island ses de største andele af elever med manglende kompetencer. Sverige har reduceret andelen af elever i denne gruppe siden 2012, mens andelen af islandske elever, der klarer sig dårligt er steget. Tabel 4: Matematik kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2015 Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Danmark ,7 % 13,6 % Norge ,6 % 17,1 % Sverige ,4 % 20,8 % Finland ,7 % 13,6 % Island ,3 % 23,6 % OECD-gennemsnit ,7 % 23,4 % Drenge er fortsat bedre end piger i matematik Danske drenges gennemsnit på 516 point er signifikant bedre end danske pigers gennemsnit på 506 point. Det er ikke tilfældet i noget andet nordisk land. Finske pigers gennemsnit er signifikant højere end de finske drenges, og i de øvrige nordiske lande er der ikke signifikante kønsforskelle i matematik. I OECD-landene scorer drenge i gennemsnit 8 point højere end pigerne, hvilket er en signifikant forskel. Kønsforskellen i de danske elevers matematikresultater ses især i toppen, idet andelen af drenge, der klarer sig rigtig godt i matematik, er signifikant større end andelen af piger, mens der ikke er forskel på andelen, der klarer sig dårligt. Andelen af danske piger med manglende funktionel matematikkompetence er signifikant mindre end i

8 De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning Figur 4: Nordiske resultater i læsning i PISA Finland Danmark Norge Sverige Island OECD Danske resultater i læsning over OECD-gennemsnittet De danske elever har med 500 point opnået det højeste resultat i læsning siden PISA-undersøgelsen startede, og Danmark ligger for første gang over OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Siden 2009, hvor læsning var hoveddomæne, er der sket en stigning i de danske resultater fra 495 point i 2009 til 496 point i 2012 og igen til 500 point i Stigningen er dog ikke statistisk signifikant. Blandt OECD-landene er Danmark placeret som nummer 15. Finland stadig nordisk mester i læsning Både Sverige og Norge har oplevet en signifikant fremgang i læsning. Finland og Norge fastholder deres placeringer i toppen af Norden med resultater, der er signifikant bedre end de øvrige nordiske landes. Både danske og svenske elever scorer 500 point i De svenske elever har dermed genvundet deres niveau fra 2009 efter et markant fald i Islandske elever ligger på samme niveau som i 2012, hvilket er signifikant under OECD-gennemsnittet. Flere meget dygtige læsere Andelen af meget dygtige læsere (niveau 5 og 6) blandt de danske elever er steget siden 2009 og Som det fremgår af tabel 4 udgør denne gruppe i ,5 procent, hvilket er en signifikant stigning på 1,8 procentpoint siden Stigningen skyldes især, at der er flere dygtige læsere blandt de danske drenge end tidligere. Andelen af dygtige læsere er dog den laveste blandt de nordiske lande, og under OECD-gennemsnittet. 8

9 Det er ikke lykkedes at reducere andelen af meget svage læsere som i 2015 er på 15 procent. I 2009 og 2012 var andelen hhv. 15,2 procent og 14,6 procent. I lighed med tidligere er der signifikant flere drenge end piger, der er meget svage læsere. Fremgangen i den samlede læsescore i Norge hænger sammen med, at andelen af meget gode læsere her er blevet større, mens andelen af svage læsere er uforandret. Fremgangen i læsefærdigheder blandt svenske elever ses bredt over hele læseskalaen. Tabel 5: Læsning kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2015 Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) Danmark 500 6,5 % 15 % Norge ,2 % 15 % Sverige % 18,5 % Finland ,7 % 11 % Island 482 6,6 % 22,1 % OECD-gennemsnit 493 8,3 % 20,1 % Piger læser stadig bedre end drenge, men forskellen er blevet mindre Som i både 2009 og 2012 læser danske piger signifikant bedre end drenge. I 2015 fik pigerne i gennemsnit 511 point, mens drengene fik 489. Til gengæld er kønsforskellen på 22 point mindre end i de seneste to PISA-undersøgelser, og den er stadig den laveste i norden og lavere end OECD-gennemsnittet på 27 point. I de øvrige nordiske lande er kønsforskellen over OECD-gennemsnittet. Den mindre kønsforskel i Danmark skyldes især, at danske piger i toppen scorer lavere end pigerne i de andre nordiske lande, og at danske drenge med utilstrækkelige læsefærdigheder scorer højere end drenge i de øvrige nordiske lande. 9

10 Samlet oversigt over Danmarks placering PISA Danske elever OECD-gennemsnit Danmarks placering blandt OECD-lande Naturfag Nr. 22 af 27 lande Nr. 26 af 30 lande 2006 (hoveddomæne) Nr. 18 af 30 lande Nr. 19 af 33 lande Nr. 19 af 34 lande 2015 (hoveddomæne) Nr. 15 af 35 lande Læsning 2000 (hoveddomæne) Nr. 16 af 27 lande Nr. 16 af 30 lande Nr. 15 af 30 lande 2009 (hoveddomæne) Nr. 18 af 33 lande Nr. 18 af 34 lande Nr. 15 af 35 lande Matematik Nr. 12 af 27 lande 2003 (hoveddomæne) Nr. 12 af 30 lande Nr. 10 af 30 lande Nr. 12 af 33 lande 2012 (hoveddomæne) Nr. 15 af 34 lande Nr. 7 af 35 lande 10

11 Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet Tallet til venstre for landet angiver rangorden blandt de deltagende OECD-lande Naturfag Gns. score Matematik Gns. score Læsning Gns. score Singapore 556 Singapore 564 Singapore Japan 538 Hong Kong-Kina 548 Hong Kong-Kina Estland 534 Macao (Kina) Canada 527 Taipei (Kina) 532 Taipei (Kina) Finland Finland Japan Irland 521 Macao (Kina) 529 B-S-J-G (Kina) Estland Canada Korea Korea 517 Vietnam Schweiz Japan 516 Hong Kong-Kina Estland Norge 513 B-S-J-G (Kina) Canada New Zealand Korea Nederlandene Tyskland New Zealand Danmark 511 Macao (Kina) Slovenien Finland Polen Australien Slovenien Slovenien Storbritannien Belgien Nederlandene Tyskland Tyskland Australien Nederlandene Polen Sverige Schweiz Irland Danmark Irland Norge Frankrig Belgien Østrig Belgien Danmark New Zealand Portugal Polen 501 Vietnam Storbritannien Portugal 501 Rusland 494 Taipei (Kina) Norge Sverige USA USA Australien Spanien Østrig Frankrig 493 Rusland Frankrig Storbritannien 492 B-S-J-G (Kina) Sverige Tjekkiet Schweiz Tjekkiet Portugal 492 Letland Spanien Italien Tjekkiet Letland Island Kroatien 487 Rusland Spanien 486 Vietnam Luxembourg Luxembourg Østrig Italien Letland Italien Ungarn 477 Malta Island 482 Litauen 475 Litauen Luxembourg 481 Kroatien Ungarn Israel

12 Naturfag Gns. score Buenos Aires, Argentina Matematik Gns. score Læsning Gns. score Buenos Aires, Argentina 475 Slovakiet Island Israel 470 Litauen Israel USA Ungarn 470 Malta 465 Kroatien Grækenland Buenos Aires, Argentina 456 Slovakiet 461 Chile Grækenland Grækenland Slovakiet Chile 447 Rumænien 444 Malta 447 Bulgarien 446 Bulgarien 441 Cypern 443 Forenede Arabiske Emirater 437 Cypern 437 Uruguay Uruguay 435 Forenede Arabiske Emirater 427 Rumænien Forenede Arabiske Rumænien 435 Chile 423 Emirater 434 Cypern Tyrkiet 420 Bulgarien 432 Moldova 428 Moldova Tyrkiet 428 Albanien 427 Uruguay 418 Costa Rica 427 Trinidad og Tobago Tyrkiet 425 Montenegro Trinidad og Tobago 425 Trinidad og Tobago 417 Montenegro 427 Thailand 421 Thailand 415 Colombia 425 Costa Rica 420 Albanien Mexico 423 Qatar Mexico 408 Moldova 416 Colombia 416 Georgien 404 Thailand Mexico 416 Qatar 402 Jordan 408 Montenegro 411 Costa Rica 400 Brasilien 407 Georgien 411 Libanon 396 Albanien 405 Jordan 409 Colombia 390 Qatar 402 Indonesien 403 Peru 387 Georgien 401 Brasilien 401 Indonesien 386 Peru 398 Peru 397 Jordan 380 Indonesien 397 Libanon 386 Brasilien 377 Tunesien 361 Tunesien 386 Makedonien 371 Dominikanske Republik 358 Makedonien 384 Tunesien 367 Makedonien 352 Kosovo 378 Kosovo 362 Algeriet 350 Algeriet 376 Algeriet 360 Kosovo 347 Dominikanske Republik 332 Dominikanske Republik 328 Libanon

13 OECD-landenes resultater i naturfag *Lande og regioner, hvis resultat ikke er signifikant forskelligt fra det danske er markeret med lyserødt OECD-landenes resultater i matematik 13

14 OECD-landenes resultater i læsning 14

15 Baggrund om PISA 2015 Eleverne i undersøgelsen I Danmark har unge under uddannelse deltaget i PISA Alle deltagerne er født i 1999, og de var mellem 15 år og 3 måneder og 16 år og 2 måneder gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 331 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt få elever fra ungdomsuddannelser. Deltagelse er frivillig Både skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen, og de elever i undersøgelsen svarer til 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at mindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage. Den praktiske gennemførelse af testen PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3 timer og 45 minutter. Eleverne anvender 2,5 timer til at løse testopgaver og 55 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadministratorer har på hver enkelt skole ansvaret for, at testen foregår ens for alle elever. PISA 2015 er gennemført på computer I 2015 er PISA for første gang blev gennemført som en fuldt computerbaseret test i Danmark og langt størstedelen af de øvrige deltagerlande. I pilottesten af PISA 2015 blev eleverne derfor testet på papir og computer for at sikre, at resultaterne er sammenlignelige. OECD har analyseret alle landenes data fra pilottesten og konkluderet, at der generelt ikke er forskel på, om testen tages på papir eller computer. Fritagelse af elever Hvis elever har særlige undervisningsbehov og efter skolelederens vurdering ikke vil kunne gennemføre PISA-testen, kan de blive fritaget fra deltagelse. En hel skole kan også blive fritaget, hvis skolen udelukkende har elever, der vil blive fritaget på grund af særlige undervisningsbehov, eller hvis skolen har et andet undervisningssprog end dansk. I PISA 2015 er i alt 5,04 pct. af eleverne fritaget fra testen, og Danmark lever op til de internationale krav. I PISA 2009 var andelen af danske elever, der blev fritaget fra deltagelse noget højere end de tilladte 5 pct. I PISA 2012 blev det derfor besluttet at iværksætte en række initiativer for at mindske antallet af fritagne elever. Der blev ydet mere vejledning af skolelederne, og elever med særlige behov fik mulighed for at deltage på andre vilkår, eksempelvis med en komprimeret test på en time eller ved at få mulighed for at holde pauser i løbet af testen. Resultatet af disse tiltag er, at andelen af elever, der er blevet fritaget fra testen, faldt allerede i 2012 og er faldet yderligere i Datakvalitet Der er i alle undersøgelsens praktiske led etableret omfattende procedurer for at sikre tilfredsstillende data. Hvis kravene i de tekniske standarder er opfyldt, bliver data automatisk godkendt. Hvis nogle krav ikke er opfyldt, foretager det internationale konsortium og det pågældende land nærmere analyser af 15

16 data, og en ekspertgruppe vurderer, om data kan godkendes eller ej, og landene kan også afkræves yderligere dokumentation. Samlet set vurderedes de danske data at være af høj kvalitet, og de er indgået i de internationale sammenligninger uden forbehold. Stikprøveudtræk Danmark har i PISA 2015, som i PISA 2009 og PISA 2012, som noget særligt valgt at teste en ekstra stor gruppe af elever med anden etnisk baggrund end dansk, for at få et stærkere data- og analysegrundlag, der kan understøtte initiativer for disse elevgrupper. Det indebærer, at der er udvalgt flere skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og på et udvalg af de deltagende skoler er udtrukket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk. Når de danske PISA-data analyseres, vægter disse ekstra elever tilsvarende mindre, så det sikres, at data er repræsentativt for populationen af danske 15-årige under uddannelse. Designet er godkendt af OECD og eksperter i det internationale konsortium. En uddybende beskrivelse af stikprøveudtrækket kan findes i den danske PISA-rapport, i kapitlet om metode og datakvalitet. Ændrede modelspecifikationer I PISA 2015 er der blevet introduceret ændringer af modelspecifikationerne med henblik på at udvikle modeller, estimater og analyser. Ændringerne er indført i samarbejde mellem OECD og eksperter i det internationale PISA-konsortium for at udnytte de muligheder, der ligger i de senere års udvikling af teknisk kapacitet. Uddybende beskrivelser af ændringerne kan findes i en læsevenlig Readers Guide, udgivet af OECD. En mere teknisk gennemgang kan findes i et bilag til den internationale PISArapport: Annex AT, Vol I. Et konsortium gennemfører PISA 2015 Resultaterne præsenteres af det danske PISA-konsortium og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det danske PISA-konsortium består af KORA, Aarhus Universitet (v. DPU) og Danmarks Statistik. PISA-konsortiet præsenterer resultaterne i to publikationer: En resultatrapport med resultaterne af testene i naturfag, læsning og matematik samt analyser af forskellige baggrundsfaktorers betydning for elevernes præstationer. I rapporten indgår også en beskrivelse af, hvordan PISA-undersøgelsen er gennemført, og hvordan testene er konstrueret med eksempler på opgaver. En kort udgave af resultatrapporten. 16

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 115 Offentligt Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Eksportudsigten november 2015

Eksportudsigten november 2015 Udenrigsministeriet Eksportrådet Eksportudsigten november 2015 Basisvareeksporten, dvs. vareeksporten eksklusiv energi, skibe og fly, steg 1,9 pct. i 2014 i løbende priser. I 2015 forventes en vækst på

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET OiSTER Priser gælder fra 26. september 2016. fra et et Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Amerikanske Jomfruøer 3,95 11,95 11,95 14,00

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere