Oversigtstavler som informationsinfrastruktur på hospitalet

Transkript

1 Oversigtstavler som informationsinfrastruktur på hospitalet Jesper Simonsen Professor i Participatory Design Leder af Designing Human Technologies Roskilde Universitet Agenda Lidt teoretisk om Infrastructuring Hvordan får man etableret en effektiv brug af informationsinfrastrukturer? Projekt: Patientoverførsel og kompetenceopbygning i effektdrevet optimering Lidt om effektdrevet optimering Erfaringer Lokal kompetenceopbygning Information Infrastructures in Healthcare (IHC): 2007, 2009, 2011 (Danmark), 2013 (Norge), 2015 (Italien) 1

2 infrastructuring as the activities needed, or taking place, when heterogeneous groups of actors strive to facilitate their cooperation by configuring, reconfiguring, developing, and establishing local protocols and standards for using the II as part of their joint practice [6] 2

3 An artifact [II] only conveys stipulations within a certain social context, within a certain community, in which the protocol and any change to the state of the protocol have a (more or less) certain and agreed to meaning and that it only does so under conditions of social accountability (Schmidt and Simone, 1996) [10] 3

4 Standards and organizational levels of infrastructuring [6] Jesper Simonsen IDA 20. oktober

5 Projekt: Patientoverførsel og Kompetenceopbygning i Effektdrevet Optimering [3] Kompetenceopbygning til lokal optimering med Epic Sundhedsplatformen Effektdrevet optimering som alternativ til den Danske Kvalitetsmodel Video fra foredrag ved esundhedsobservatoriet, 7. oktober 2015 Kompetenceopbygning ved eksemplariske projekter med elektroniske overblikstavler Patientoverførsel på tværs - tættest behov for koordinering ifm. operation Effekt: Fastelængde. Prioriteret, relevant og let forståelig effekt som også kan måles 5

6 Effektdrevet optimering Klinisk Proces Eksperiment - vores 1. effektdrevne projekt fra 2005 Video dokumentar om projektet: Dansk version - International version Resultat- og brugerdrevet model til teknologistøttet kvalitetsforbedring gennem optimering af kliniske arbejdsgange [1] Udviklet ved aktionsforskning i samarbejde med især RS siden 2004 [2, 3] Effekter specificeres lokalt af klinikere - kan relateres i hierarkier [4] Effekter realiseres gennem lokale eksperimenter og interventioner [5, 6] Effekter evalueres formativt ud fra tilgængelige data [7, 8] 6

7 Hierarki til effektspecifikation Mål/middel Nyt kvalitetsprogram St. planer Klinisk overblik på akutafdelingen Nationalt niveau (Environment: Political demands, organizational culture, national standards, legislation, etc.) Regionalt niveau (Business Strategy: Relation/ function/response to environment) Værdiskabelse (værdi=outcomes/cost pr patient) Patientoplevet værdi (mindre tørst) Færre komplikationer Kort restitutionstid Sammenhængende patientforløb Vidensdeling Standardplaner Akutafdelingen som omdrejningspunkt for sygehusene i den nye supersygehusstruktur At øge borgerens tryghed ved at have én indgang til sygehuset Givne (stabile) ensartede mål og krav Klinisk proces (Business Processes: Recurrent, familiar inputoutput relationships) Præmedicinering Præoperativ pleje Operation Veldokumenterede patientforløb Sikker faseovergang fra primær til sekundær sektor Klinisk aktivitet (Work Process: Critical with regard to IT support) Prioritering af meldte operationspatienter Akutmodtagelse af patient der skal opereres Kommunikation omkring patienten, der skal opereres Lokale (agile) kvalitetskrav, Interventioner og eksperimenter IT støtte (IT requirements: Functions, information, categories, computations, GUI, standards, etc.) Overblikstavle med bl.a. aktuelle fastetider mv. Templates med checklister Deling af data mellem Akutafdeling, anæstesi og operation - og præhospital 7

8 Eksempel: Fastetider Optimering af pt.-overførsel ifm. operation Effekter specificeres, faste prioriteres Kortere fastelængde. Relevant og let forståelig effekt som kan måles - og som kun kan optimeres via bedre koordinering på tværs af afd. Registrering af fastetider via elektroniske tavler Data om fastelængder samles og analyseres Evaluering af resultater, arbejdsgange, forslag til nye interventioner Interventioner gennemføres 8

9

10 Interventioner kortere fastelængde bedre koordinering på tværs Kort tavlemøde på begge OP afsnit kl og 14.30, med henblik på prioritering af meldte operationspatienter. Deltagelse af OP koordinatorerne, kirurgerne og den ansvarshavende anæstesilæge. Elektive patienter møder ind i par, med forskudt mødetid. Eventuelt kunne planlagte operationspatienter nr. 3 - og 4 på programmet, starte faste fra kl Patienter informeres med brev og i ambulatoriet om, at de anbefales at fastetiden kun bør være 6 timer når de skal møde op fastende. 10

11 Erfaringer Brugbar - men også ny og uvant - metode til optimering og kvalitetsudvikling: Klinikerdrevet; eksperimenter; læringsforløb Manuelle registreringer (fastestart) gør arbejdet tungt: Procedure, D4-instruks, formidling, implementering 24/7 mv. Vigtigt med ejerskab fra ledende og udførende led - og engagement fra de involverede lægegrupper Interventionerne er tidskrævende og koordinationskrævende Igangsætning af fasteregistrering Interventioner for at nedbringe fastetiden Dataudtræk kan være teknisk, juridisk og bureaukratisk kompliceret 11

12 Kompetenceopbygning 1. general orchestration of infrastructuring activities 2. analyses of interconnected departments procedures and practices 3. interdepartmental models of cooperation 4. new cooperative procedures and terminology 5. reconfigurations of the technology (ewb) 6. communication and implementation of new practices using ewb 7. monitoring, evaluation, and follow-up on changes, interventions and the need for further initiatives. Task familiarity & complexity (Espinosa et al., 2007) 12

13 Referencer [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] Hertzum, M., and J. Simonsen (2011): Effects-Driven IT Development: Specifying and Measuring Usage Effects, Scandinavian Journal of Information Systems, Vol. 23, No. 1, pp Hertzum, M., and J. Simonsen (2011): Effects-Driven IT Development: Status , in M. Hertzum, and C. Jørgensen: Balancing Sourcing and Innovation in Information Systems Development, Tapir Academic Publishers, Trondheim, NO, pp Blog link Simonsen, J., M. Hertzum, J. Scheuer, K. Østergaard, and M. Brandrup ( ): Clinical Communication. Blog site for our current research project. Simonsen, J., M. Hertzum, and A. Barlach (2011): Experiences with effects specifications, in M. Hertzum, and C. Jørgensen: Balancing Sourcing and Innovation in Information Systems Development, Tapir Academic Publishers, Trondheim, NO, pp Simonsen, J. and M. Hertzum (2012): Sustained Participatory Design: Extending the Iterative Approach, Design Issues, Vol. 28, No. 3, pp Simonsen, J., M. Hertzum, H. Karasti (2015): Supporting Clinicians in Infrastructuring, in Enrico Maria Piras and Gunnar Ellingsen (Eds.): Proceedings of the Fifth International Workshop on Infrastructures for Healthcare (IHC): Patient-centred Care and Patient generated Data, June, 2015, University of Trento, Trento, Italy.PDC 2012 Hertzum, M., and J. Simonsen (2015): Effects of electronic emergency-department whiteboards on clinicians' time distribution and mental workload, Health Informatics Journal. Online 29 April 2014: DOI: / Hertzum, M. and J. Simonsen (2008): Positive effects of electronic patient records on three clinical activities, International Journal of Medical Informatics, Vol. 77, No. 12, pp , doi: /j.ijmedinf Simonsen, J., J.D. Scheuer, and M. Hertzum (2015): Accreditation and Participatory Design in the Health-Care Sector, in Anssi Öörni, Netta Iivari, Kari Kuutti, Harri Oinas-Kukkonen and Mikko Rajanen (Eds.) (2015) Proceedings of the 38th Information Systems Research Seminar in Scandinavia (IRIS 38), Oulu, Finland, 9-12 August. Schmidt, K., and C. Simone (1996) Coordination mechanisms: Towards a Conceptual Foundation of CSCW Systems Design, Computer Supported Cooperative Work (5:2-3), pp