KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL"

Transkript

1 Fig Det kongelige Frederiks Hospital, set fr a Amaliegade (s. 171f). Efter Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, The Royal Frederikshospital seen from Amaliegade. After Erik Pontoppidan: Den danske Atlas II, KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL NOTER S. 183 Historisk indledingn. Det er nærliggende at tolke oprettelsen af Frederiks Hospital som et led i markeringen af den oldenborgske fyrsteslægts 300-års regeringsjubilæum Det ønskede sengetal (300 en seng pr. år) og hospitalets placering i Frederiksstaden, der skulle være et varigt minde om jubilæet, knytter oprettelsen til denne begivenhed. 1 Af hvem eller hvornår der først fremsattes forslag om stiftelse af et hospital, vides ikke, men det er rimeligt at pege på overhofmarskal, grev Adam Gottlob Moltke. Om han ikke var ideens ophavsmand, var det i hvert fald ham, der fik den ført igennem. Oprettelsen af Frederiks Hospital er traditionelt blevet betragtet som en milepæl i det danske ja endda i det europæiske sundhedsvæsens historie, hvilket da også er berettiget. Det er dog en tilsnigelse at hævde, at Frederik V i 1750, på baggrund af forholdene i andre europæiske universitetsbyer, traf beslutning om oprettelsen af en stiftelse, hvis dobbelte formål skulle være at hjælpe ubemidlede syge og samtidig gavne den medicinske undervisning. 2 Det undervisnings- eller forskningsmæssige aspekt omtales hverken i den i grundstenen nedlagte tekst eller i hospitalets fundats af 6. aug Undervisningsopgaver omtales ikke før 2. nov i den omfattende instruks til hospitalets første medicus. Han skulle en gang om ugen holde Collegium Clinicum og i den for-

2 172 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Fig Frederiks Hospital. Beliggenhedsplan efter Gedde 1757; A markerer de bygninger, som 1764 blev erhvervet af Christians Plejehus (s. 195). Tegning MN Frederikshospital. Site plan after Gedde 1757; A: denotes the buildings acquired by Christianshospital (Plejehus) bindelse altid afslutte undervisningen med oplysninger om den nyttige virkning af simple og lidet bekostelige medikamenter for derved at»vænne de unge og endnu uerfarne Practicos og Studiosos Medicinæ og Chirurgiæ til at sky kostbare medikamenters brug...«. 5 Hospitalets kirurg havde ikke tilsvarende forpligtelser, men han måtte, når han fandt det belejligt, lade studenter overvære operationer. I de første mange år havde undervisningen et meget beskedent omfang, og aktiviteterne på hospitalet og ved de to læreanstalter, Universitetet og Det kirurgiske Akademi, var ikke koordinerede. 6 Det ser således ikke ud til, at hospitalet oprindeligt var planlagt som uddannelsesinstitution, hvilket kan forklare, hvorfor lægerne ikke deltog i projekteringsfasen, og hvorfor arkitekten, Nicolai Eigtved, valgte en traditionel planløsning, der ikke var i pagt med tidens lægevi- denskabelige krav. Det projekterede sygehus var ikke udtryk for nytænkning på det typologiske område, men det var noget nyt at oprette et regulært sygehus»for de syge, som ikke formå i deres armelige og nødlidende tilstand at komme sig selv til hjælp, og dog ved Guds nådige bistand og lægens hjælp samt en god og tilbørlig underholdning kunne forhjælpes til deres førlighed igen, så at de kunne igen fortjene levebrød og komme til deres forrige stand... (patienterne) skulle være arme, fattige og nødlidende, så at de hverken have hjælp af nogen almindelig eller særdeles stiftelse, ej heller middel og formue af dem selv eller ved nogen pension, eller fastsat gavmildhed af andre, til at lade sig helbrede for, ej heller er i stand til at fortjene deres underholdning, mens de bliver helbredte...«. 7 Landetaten, der ikke rådede over et egentligt sygehus, fik ganske vist rådighed over en sjettedel af pladserne, men alligevel må hospitalets oprettelse tages som tegn på en begyndende forståelse for, at staten måtte udvide sit ansvar til at omfatte alle landets indbyggere og alle samfundets funktioner civile såvel som militære. Hospitalet indviedes ved en højtidelighed i direktionens mødesal 30. marts 1757, og den følgende dag, på kongens fødselsdag, indlagdes den første patient. Indretningen af alle hospitalets bygninger var dog langt fra til ende. Det tilknyttede apotek indviedes 10. april 1758, og først ved juletid 1759 var hospitalets kirke blevet passende indrettet (se ndf.). Hospitalet undergik i det hele taget en stadig række mindre, strukturelle omdannelser, som gav sig udslag i ombygninger, eksempelvis i forbindelse med

3 BYGNINGSHISTORIE 173 Fig Midtpavillonen mod Amaliegade. Hude fot Central pavilion facing Amaliegade. indretning af hospitalets fødeafdeling og oprettelsen af Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse Under Struenseetiden gjordes 1771 et radikalt forsøg på at ændre stiftelsens forhold. En varig følge heraf blev nedlæggelsen af hospitalets kirke. For at skaffe plads til en ny afdeling for venerisk syge, der hermed indførtes imod fundatsen, sløjfedes kirken og præstens værelser ifølge kongelig resolution af 15. maj. Til erstatning for kirken skulle de nyfødte fra Accouchementsanstalten døbes i et af denne institutions værelser. Og præsten måtte herefter benytte en operationsstue ved afholdelsen af gudstjenester. Den indtil 1906 anvendte operationsstue, der tillige var auditorium (fig. 167), var beliggende på kirkens gamle plads og benævntes i daglig tale»kirken«. Selv om det ofte var vanskeligt at fa alt bragt i orden og få tilstrækkeligt udluftet til gudstjenestetiden, skete ingen væsentlige forandringer. Et tilbud om at indrette direktionssalen til bedestue 1851 blev afslået, da man ikke ønskede at indvie lokalet flyttedes gudstjenesten til medicinsk auditorium. Siden slutningen af 1870 erne var det klart, at de løbende, mindre ændringer af bygningerne ikke mere var tilstrækkelige. Hospitalet var blevet for utidssvarende, og der fremsattes tanker om såvel ombygning som fraflytning, hvilket sidste blev resultatet. Ved lov af 13. marts 1903 afløstes Det kongelige Frederiks Hospital og Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse af Rigshospitalet, som i de følgende år blev opført på et areal ved Blegdamsvej. Det ny Rigshospital blev indviet ved en højtidelighed i institutionens kirke 3. nov En tid herefter var u- vist, hvilken skæbne der skulle blive Frederiks

4 174 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Hospitals bygningskompleks til del, men en gave fra Det danske Kunstindustrimuseum muliggjorde dets bevaring. Museet erhvervede midtkarreen, som indrettedes til udstillingsområde og kontorer ved en ombygning (arkitekter: Ivar Bentsen og Kaare Klint). På det første møde i kommissionen til indretning af Frederiks Hospital behandledes spørgsmålet om ansættelse af betjente, og det fandtes nødvendigt at ansætte en præst, eventuelt Frederikskirkens kommende sjælehyrde (jfr. DK. Kbh.By, 5, s. 465). Præstens opgaver omfattede, foruden dåb af de på hospitalet fødte børn og morgen- og aftenbøn i sygesalene, også opsyn med de syges og andres vandel. 8 Ifølge instruksen for hospitalets første præst af 24. marts 1757 skulle han endvidere overvære operationer og eventuelt give assistance ved disse. Først og fremmest skulle han dog på forhånd præparere patienten til villigt at underkaste sig operationen samt give nadveren, enten dagen før eller lige inden operationen. 9 Direktionen lagde tilsyneladende vægt på afholdelsen af offentlige gudstjenester. I hvert fald pålagdes det præsten at holde en sådan allerede den første søndag efter hospitalets indvielse, skønt der endnu ikke var indrettet et lokale til formålet. Efterhånden som faciliteterne forbedredes, fik kirken stor søgning fra byen, og 1768 opnåede præsten tilladelse til at kommunicere disse gæster blot han i øvrigt ikke foretog sig forretninger til sognepræstens fornærmelse. 10 Degneembedet nedlagdes samtidig med kirken 1771, og fra 1772 til 1868, da der ansattes en slags kantor, besørgedes sangen af to drenge fra Opfostringshuset. 11 Katolikker og reformerte måtte betjenes af deres egen præst. Katolikkerne skulle dog altid have et skærmbræt for sig, og præsten måtte tale lavt. 12. Kirkegårde. Hospitalet fik ikke egen kirkegård. Det var Moltkes opfattelse, at det var bedst at benytte de fattiges og soldaternes kirkegårde, og kommissionens læger kom ingen vegne med deres argumentation. Uden egen kirkegård kunne hospitalet efter deres mening let komme i»diskredit og Udraab«, hvis der på samme tid indtrådte mange dødsfald. Et forslag om at anskaffe en ligvogn til fire kister, da en sådan formodedes at vække mindre opsigt, blev også forkastet. 13 Hospitalets bygningshistorie Hospitalet opførtes på en aflang, rektangulær grund mellem Amaliegade og Bredgade (jfr. fig. 155). 1 De endnu stående bygninger udgør i dag Bredgade og Amaliegade Hospitalets opførelse blev overdraget hofbygmester Nicolai Eigtved, hvis projekt af 10. febr approberedes ved kongelig resolution 10. marts samme år. Projektet viste et firfløjet, sluttet bygningskompleks, omfattende to toetagers midtpavilloner mod gaderne, samt forbindelsesfløje og sidelænger i en etage, liggende tilbagetrukket på grunden. Ud til gaderne skulle opføres nogle mindre pavilloner (jfr. fig. 157). Grundstenen blev lagt af kongen selv 29. juli 1752, og de følgende år skred arbejdet med midtkarréen tilsyneladende planmæssigt frem. Ved hospitalets projektering var der i langt højere grad blevet taget hensyn til kongelig prestige og arkitektonisk skønhed end til bygningens funktion som sygehus. Dette søgte en lægegruppe, støttet af Adam Gottlob Moltke, at råde bod på i januar De foreslog bl.a. indretning af kældre under de allerede opførte bygninger og en større loftshøjde, men de økonomiske konsekvenser af disse forandringer blev en uoverkommelig vanskelighed, og byggeriet fortsattes efter de oprindelig godkendte retningslinier. 14 Ved Eigtveds død i juni 1754 var det firfløje- de kompleks stort set fuldført i det ydre, men der var stadig muligheder for at ændre indretningen og pavillonerne til gaden. I august rettede lægerne atter henvendelse til Moltke om forandringer, og nu med større held. 5. febr nedsattes en kommission til indretning af hospitalet, og i maj forelagde Lauritz de Thurah, som havde overtaget byggeriet efter Eigtveds død, et overslag over kirkens nedlæggelse og opførelse af fire store hjørnepavilloner (jfr.

5 BYGNINGSHISTORIE 175 Fig Rekonstruktion af Eigtveds projekt. Facaden mod Bredgade. Tegning af Peter Koch. Samme facade efter opførelsen af Thurahs hjørnepavilloner. Efter Den danske Vitruvius III, 1:750 (s. 174f). Gengivet efter H. Lund, i Fra Kunstindustrimuseets Virksomhed Reconstruction of Eigtved s project. Facade towards Bredgade. Drawing by Peter Koch. The same facade after the addition of Thurah s corner pavilions. After Den danske Vitruvius III. fig. 157). Byggeriet var afsluttet 10. marts 1757, da Thurah bad om at få dækket de sidste udgifter i forbindelse med opførelsen af»eigtveds Dessein«samt de fire forbygninger. Kirkens prioritering i hospitalskomplekset I den udaterede»repartition derer in einem Hospital einzurichtenden Logimenter und Appartiments«, der opfattes som bygherrens bestillingsseddel til sin arkitekt, udstedt , 15 omtales ingen kirke. Om denne udeladelse har været bevidst eller om indretning af en sådan har været betragtet som selvindlysende, og en omtale følgelig som overflødig kan ikke afgøres; men det er bemærkelsesværdigt, at der heller ikke nævnes operationsstuer. Hvorledes det end forholder sig, indgik indrettelsen af en stor kirke i Eigtveds endelige projekt af 10. febr Og grundstenen ned- lagdes på et sted, der må antages at have ligget umiddelbart bag altrets projekterede placering. 16 Frem til Eigtveds død, 7. juni 1754, forventedes kirken indrettet i hele midtpavillonen mod Amaliegade, men herefter ændredes planerne. Den lægegruppe (Simon Crüger, Johan Just von Berger og Hans Frederich Wohlert), som var blevet afvist af Eigtved, fornyede anstrengelserne. I et brev til Moltke af l. aug. foreslog de, at man ofrede kirkesalen og i stedet indrettede en fødeafdeling (Accouchementsanstalt) efter fransk forbillede (Hötel-Dieu i Paris). En kirke hørte efter lægernes mening snarere hjemme i et invalidehospital end i et sygehus. Allerede 4. aug. kunne Moltke meddele lægerne, at kongen havde approberet dette forslag. Herefter forløb tilsyneladende et år, uden der skete videre. Først 28. maj 1755 fremkom Thurah med en forestilling, hvorefter kirken skulle opdeles i værelser, og der skulle opføres fire store hjørnepavilloner i stedet for Eigtveds mindre. 17 Fra arkitektens side var indretningen

6 176 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL af en kirke tilsyneladende opgivet. En ny placering blev ikke foreslået, og der anskaffedes intet af det inventar, som ville være nødvendigt for at kunne afholde offentlige gudstjenester. Efter en besigtigelse af bygningerne i december 1756 fandt kommissionen, at det ene af præstens kamre skulle bruges til»døbestue«, men ifølge præstens instruks af 24. marts 1757 var der endnu ikke indrettet et lokale, hvor offentlige gudstjenester kunne afholdes. 9 At direktionen alligevel prioriterede de offentlige gudstjenester højt, fremgår af, at præsten blev pålagt at holde den første gudstjeneste palmesøndag (3. april) 1757 blot fire dage efter hospitalets indvielse. Hvor denne gudstjeneste fandt sted, vides ikke, men 22. april gav direktionen tilladelse til, at præsten måtte benytte den store sal over vaskehuset (jfr. fig. 160, lokale 66), da den tidligere anviste stue var alt for lille for tilhørernes antal. 10 Denne placering af kirkesalen uden for hovedaksen kan ikke have tiltalt Thurah, og den benyttede betegnelse i Den danske Vitruvius:»Sal hvor Gudstiennesten holdes for Hospitalets Betientere«antyder, at han ikke betragtede de der afholdte gudstjenester som offentlige. I begyndelsen var direktionen tilbageholdende med at give tilladelse til anskaffelse af inventar. 30. marts 1757 blev endda en ansøgning om indkøb af et par alterstager afslået. 10 Med tiden kom der dog gang i anskaffelserne, og kravene til genstandenes kvalitet skruedes i vejret (jfr. eksempelvis prædikestolsalter og alterklæder). I april 1759 gav direktionen tilladelse til at flytte kirken til midtpavillonen, hvor et større lokale blev tilvejebragt ved en ombygning. Det er vanskeligt at afgøre, hvilke faktorer der blev udslagsgivende i forbindelse med indretningen af en præsentabel kirkesal. Thurah har rimeligvis kun modvilligt opgivet planen om en kirke i hovedaksen, og da chancen bød sig, var han ikke sen til at fremhæve, hvilke hensyn der burde tages til en enevældig konges prestige (jfr. s. 179). Hospitalets direktion har Fig Kirkepavillonens facade mod gården efter ombygning (s. 178). JJF fot Facade of the pavilion with the Chapel towards the courtyard after alterations in

7 FRONTONENS RELIEF 177 Fig Basrelief i frontonen mod Amaliegade. Udført af Johan Christoph Petzold før 1756 (s. 177). Ole Woldbye fot Bas-relief in the pediment overlooking Amaliegade. Executed by Johan Christoph Petzold before muligvis været påvirket af ønsker, fremsat af de mange besøgende, der ville overvære gudstjenesterne i hospitalet, men mulighederne for indtægter ved udlejning af stolestader er vel næppe blevet overset (jfr. note 36). Eigtveds projekterede kirke. Som nævnt ovf. skulle der ifølge Eigtveds planer indrettes en kirke i hele midtpavillonen mod Amaliegade. Bygningen var opført med et bærende tagværk og uden etageadskillelse, 18 så tankerne må være gået i retning af en pompøs kirkesal (grundflade ca ,5 m) med pulpiturer i flere etager og sandsynligvis et stort prædikestolsalter vis-à-vis hovedingangen fra Amaliegade. Planerne kendes dog ikke, og Eigtved nåede kun at få bygningerne under tag inden sin død Kirkens placering i kompleksets hovedakse var helt i overensstemmelse med tidens arkitektoniske grundideer. Udadtil markeredes kirkens tilstedeværelse alene gennem det allegoriske relief i pavillonens trekantgavl mod Amaliegade. Frontonens relief (fig. 159) er udført af Johan Christoph Petzold før 20. juli 1756 og danner pendant til hans relief af Den barmhjertige Samaritan på pavillonen med Bredgade. 19 En ældre forfatter tolker den sammensatte fremstilling som»sindbilleder af Viisdom, Gudsfrygt, Menneskelighed og Vindskibelighed«, og dette må antagelig stå til troende, i det mindste hvad de to centrale personifikationer angår. Den stående harniskklædte kvinde til højre er utvivlsomt en allegori på Visdommen, som denne beskrives i samtidig ikonografisk litteratur. På hovedet bærer hun en haneprydet hjelm; i højre hånd holdes et skjold med strålekrans (hvori Helligåndsduen almindeligvis gengives), i venstre hånd ses et scepter med en sol. Ved Visdommens side ligger som en del af allegorien korslammet på Bibelen med de syv segl; denne hviler på en blok, antagelig en marmorblok som symbol på soliditet. Til venstre for Visdommen sidder Fromheden, en vinget kvindeskikkelse med en flamme på hovedet og i højre arm et overflødighedshorn, der berøres af et barn. Den venstre arm støttes på et anker, normalt Håbets attribut. De to kvinder flankeres af børn, til venstre to, der omfavner hinanden, vel som billede på Menneskeligheden, og til højre et siddende barn med et næppe identificerbart attribut, en hentydning til Vindskibeligheden (Fliden)? I relieffets hjørner ses til højre en fremstilling af et brændoffer, der i venstre side kontrasteres af en kirkebygning, en modstilling af mente? Diverse»arma sacra«afslutter allegorien til begge sider, muligvis som supplerende elementer til den typologiske fremstilling (Arons stav, Pagtens ark, forskellige fade og krukker (de hellige kar), over for bl.a. bispestav og mitra, en bibel, alterkalk med disk(?), alterkande og et kors). 20 Danmarks Kirker, København 12

8 178 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Fig Etageplan af hospitalets andet stokværk. I lokale 66 (ses øverst t.v.) afholdtes gudstjenester Herefter indrettedes en kirkesal i de seks nordre fag i midtpavillonen mod Amaliegade (ikke markeret). 1:300 (s. 178). Efter Den danske Vitruvius III, 1758? Floor plan of the second storey of the Royal Frederikshospital. Church services were held in Room 66 (upper left) ). After this a Chapel was arranged in the six northern bays oft the central pavilion overlooking Amaliegade (not marked). After Den danske Vitruvius III, 1758? Det er en almindelig anerkendt opfattelse, at der mod gården eller den nyttehave, som Eigtved havde projekteret var sparet på det dekorative udstyr, og at bygningen i dag fremtræder i den skikkelse, som Eigtved havde tænkt sig (fig. 158). 21 Men senest et par år efter hospitalets indvielse muligvis (jfr. tårnur og klokke) blev tilføjet en kvist, som kan have været planlagt tidligere fandtes hospitalets store ur i»kvisten over kirken«, og 1774 stod der nogle bænke i klokketårnet. 22 Så den ved ombygningen fjernede urkvist (fig. 161), som antoges at være tegnet af H. Stilling og opført o. 1850, 23 har altså haft en betydelig ældre forgænger om det da ikke var den oprindelige. Kirkesalene I foråret 1757 indrettedes den store sal over vaskehuset til kirke, men hvorledes det sparsomme inventar blev opstillet i det ca m store rum, vides ikke. Stort bedre står det ikke til med hensyn til etableringen af kirkesalen i midtpavillonen mod Amaliegade Ifølge hofmurermester Krauses første overslag af 9. april skulle kirken indrettes på anden etage i de fem nordre fag. Heroverfor gjordes gældende, at kirken ikke ville blive tilstrækkeligt anselig, og der inddroges derfor yderligere et vinduesfag, 24 hvorefter rummet må have haft en gulvflade på ca m. Ombygningen var stort set fuldført juli 1759, da murer og tømrer indsendte regninger på det udførte arbejde. Kirkens loft var blevet gipset og gulvet belagt med bornholmsk sandsten. 25 Det nye prædikestolsalter må være blevet opstillet ved gavlvæggen, modsat indgangen, bag et halvrundt(?) knæfald. På gulvet stilledes, foruden de løse stole, 18 stolestader i to rækker. Antallet af stolestader og bænke øgedes gradvist, og i 1760 erne blev værelserne ved indgangen til kirken ombygget til herskabsstole, muligvis blot ved indsættelse af vinduer i væggene (jfr. Søkvæsthuset s. 75f). INVENTAR. Oversigt. Næsten alt er forsvundet, og der kendes ikke afbildninger af det. De følgende beskrivelser hviler derfor udelukkende på skriftlige kilder, som til gengæld giver et forholdsvis detaljeret billede. Hvad der skete med inventaret ved kirkens nedlæggelse 1771, vides ikke. Den i december 1772 givne begrundelse for ikke at genindrette kirkesalen var, at det ville forårsage alt for megen vidtløftighed og omkostning. 10 Dette kunne tyde på, at betydelige dele, f.eks, prædikestolsaltret, var blevet afhændet i forbindelse med demonteringen. En omtale af samtlige inventaranskaffelser af betydning er tilstræbt for tidsrummet frem til Til gengæld er der ikke foretaget undersøgelser vedrø

9 ALTERBORD PRÆDIKESTOLSALTER 179 rende senere anskaffelser, og de medtagne oplysninger herom tilsigter ikke fuldstændighed. Genstande anskaffet til Rigshospitalets kirke 1910 er ikke omtalt. Alterbord. Ifølge præstens instruks af 24. marts 1757 skulle han betjene sig af et bord til at prædike ved, ligesom nadveren kunne forrettes ved et bord, når kommunikanterne knælede på de dertil satte skamler. 9 Der fandtes altså næppe et egentligt alterbord, hvilken antagelse støttes af præstens ansøgning 30. marts om erhvervelse af alterklæder. To måneder senere anskaffedes imidlertid en bogstol til alterbordet, 22 hvilket harmonerer med kirkesalens tilkomst. Prædikestolsalter, I september 1758 ansøgte præsten, om der måtte blive opstillet en prædikestol i kirken, da det»falder så vanskeligt at stå ved det til alter indrettede bord (og) prædike de dage, der skal kommuniceres«. Ligeledes ønskedes altergulvet (d.e. alterpodiet) udvidet. Direktionen bevilgede det ansøgte, men der skete ikke umiddelbart videre i sagen jan havde inspektørerne ladet forfatte en tegning og et overslag på et prædikestolsalter, og de sendte tegningen videre til Thurah for at høre, om det foreslåede var proportionalt med stedet, om der var fejl mod arkitekturens regler mm. 10 Thurah svarede 9. febr., at det tilsendte projekt»... nogenledes kunne passere i en landsbykirke, hvor den ale- neste blev set af bønder, som slige ting med indifferente øjne anskue, men på et sted, som er stiftet og opbygget til en suveræns evigvarende ihukommelse, og som ventelig af allehånde fremmede vil blive taget i øjesyn, burde et sådant projekt ikke gælde, da især dets etablement (d.e. gesims) alt for meget røber inventors enfoldighed og liden connaissance i deslige ting«. Med brevet sendte Thurah en tegning, som han, hvis den skulle blive godkendt frem for den første, var villig til at forfatte et overslag til. 24 Det videre forløb er ikke kendt, blot vides, at inspektøren i juli udbad sig overdirektionens approbation på hans tidligere indsendte tegning og overslag på et alter. 10 Desuden afregnede Fig Kirkepavillonens facade mod gården før ombygningen Litografi af Karl Jensen 1907 (s. 178). Kobberstiksamlingen. Pavilion with the Chapel. Facade towards the courtyard before alterations Lithograph by Karl Jensen *

10 180 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Fig *Kalk 1757 af Thomas Andreas Westrup (s. 180). Rigshospitalet. NE fot *Chalice by Thomas Andreas Westrup J. F. Hännel i november (to måneder efter Thurahs død) for udførelsen af et prædikestolsalter efter ordre fra Thurah. 25 Ifølge Hännels regning på 210 rdl. var arki- Fig *Oblatæske o af Johan Chr. Winther (s. 181). Rigshospitalet. NE fot *Wafer box by Johan Christian Winther c tekturen, kapitæler, kragsten og stråler udført i eg, mens de to vaser samt de øvrige ornamenter var skåret i lind og fyr. 25 I øvrigt vides ikke meget om prædikestolsaltrets udseende eller størrelse. Snedker Peder Lorentzen betaltes for: en buk under altret, beklædning på og omkring alterbordet samt en trappe til prædikestolen med dør og dørkarm. Kleinsmed G. Schou leverede bl.a. to ankre til at hæfte altertavlen fast med til prædikestolen og hængsler til skabet under prædikestolen. Og maler F. C. Milan forgyldte et stort, firdobbelt timeglas. 26 November blev malermester Milan bedt om at lave to overslag til staffering: et med sirlig maling og forgyldning og et andet»ordinair«, begge med tegninger. 10 Den følgende måned leveredes to prøver: en med ægte forgyldning og en anden som nøddetræ. 25 Hvilket forslag, der valgtes, fremgår ikke, men 30. maj 1760 meldtes altret med alle ting (inklusive alterklæder) i komplet stand. 10 Alterklæder: 1) 30. marts 1757 fik præsten tilladelse til at anskaffe klæder til det bord, som brugtes til alter, 10 og der anskaffedes et rødt, kantet med gule silkesnore. 22 2) 30. nov fik inspektørerne besked på at skaffe et overslag på et alterklæde, ligesom de findes i rytterkirkerne specielt fremhæves Turebyholms kirke. April 1760 besluttede direktionen sig efter konsultation med perlestikker Jacob Harras for et tilbud på 36 rdl. fremsat af perlestikker N. J. Barch. 27 Klædet blev syet af 11 alen rødt fløjl og belagt med 7,25 alen brede og 13 alen smalle guldgaloner nedenom samt i sømmene. 25 Broderiet viste årstallet 1760 og den kongelige krone og ciffer. 22 Alterduge: 1) 1757, hvid. 2) 1760, af lærred med brede kniplinger. 3) 1766, af sukkerdun. 22 * Altersølv. Kalk (fig. 162), 1757, 15 cm høj, med cirkulær fod. På fodpladen er indgraveret:»sacris Nosacomii Friedericiani usibus Conse- crata Calix«(Kalk indviet til de hellige handlinger i Frederiks Hospital). Midtdelt, godronneret knop og et bæger med udsvejfet kant og et graveret, kongeligt monogram»f 5«, hvilket senere benyttedes som hospitaltets bomærke. Under fodpladen fire stempler (fig. 166): me-

11 ALTERSØLV 181 Fig *Alter- og dåbskande. Rigshospitalet. NE fot Alterkande af Johan Chr. Winther (s. 181) Dåbskande o (s. 182). *Wine jug and baptismal ewer Wine jug by Johan Christian Winther Baptismal ewer c stermærke for Thomas Andreas Westrup (ikke registreret variant hos Bøje), Københavnsmærke 1757, guardeinmærke for Sivert Thosterins- son og månedsmærke vandmanden. Ifølge de skriftlige kilder skulle den lille kalk og disk være fremstillet 1757 af guldsmed Søren Jensen Klitgaard og veje 15 lod 3 kvint 3 ort; 28 men han har tilsyneladende blot videresolgt et af Westrups arbejder. 29 som i øvrigt er typologisk forskelligt fra kendte, yngre alterkalke af denne mester. 30 *Disk, 1757? 9,8 cm i tvm. med kronet monogram»f 5«, men i øvrigt uden dekoration eller stempler. *Oblatæske (fig. 163), o. 1830, 3 cm høj, 6,5 cm i tvm., cylinderformet. På det flade låg kronet monogram»f 5«. Under bunden mestermærke for Johan Chr. Winther (Bøje I, 1979, 1291). * Alterkande (fig. 164), , 31 17,5 cm høj inklusiv den forgyldte dup. På det pæreformede korpus kronet monogram»f 5«. Kanden er af kaffekandetype med varmeisolerende træhåndtag. Udvendig på låget, ved hængslet, fire udpudsede stempler: mestermærke for Johan Chr. Winther (Bøje I, 1979, 1291), Københavnsmærke med ulæseligt tocifret årstal, guardeinmærke for Jacob Graah Fabritius, og månedsmærke, hvoraf skelnes fire ben. Det bevarede sølvtøj er nu i Rigshospitalets kirke. Altersølv. Kalk og disk, 1757, fremstillet af Søren Jensen Klitgaard, vejende 39 lod 1 ort. 32 Allerede året efter blev det bevilget, at bægeret eller kalken måtte omgøres. Den var vanskelig at bruge uden at spilde, da randen var udadsvejfet. 10 Kalk og disk var endnu i behold 1766, men er udgået før To futteraler til kalkene blev leveret 1757 af Mads Nielsen

12 182 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Aabye. 22 Oblatæske, 1757, af forgyldt tombak, var endnu i behold Vinflaske, 1757, med to forgyldte skruer var ligeledes i behold Da der nævnes et futteral til kalk, disk og vinflaske, må denne have været beregnet til at placere i kalken. 22 Alterstager? 30. marts 1757, fik præsten afslag på sin anmodning om sådannes anskaffelse, 10 og da alterstager aldrig nævnes senere, er det således muligt skønt næppe troligt at der ikke fandtes stager på alterbordet. Salmebøger. Til brug i hospitalet indkøbtes både bibler og salmebøger. Oprindeligt anskaffedes 19 bibler og 10 salmebøger på tysk samt 35 bibler og 60 salmebøger på dansk fandtes 20 tyske bibler og 40 tyske salmebøger, mens antallet af tilsvarende danske bøger var 37 og Alterskranke og knæfald. 1) Som nævnt under alterbord udgjordes det første knæfald af skamler placeret omkring selve alterbordet. 2) 1759 opsattes en alterskranke forfærdiget af kleinsmed G. Schou. Jernet vejede 10 lispd. 4 pd., og gelænderet var forsynet med 12 messingknopper. Om gelænderet sattes et knæfald, 18 alen i kreds, betrukket med ruslæder. 25 Døbefont, Da der 4. nov blev givet tilladelse til at anskaffe et dåbsfad, bestemte direktionen, at det skulle stå på et bord under brugen. 10 November 1759 besluttede direktionen at lade hofbygningsinspektør Fortling give overslag på en stenfont og billedhugger Hännel overslag på en af træ valgtes Fortlings forslag til en marmorfont, hvis den kunne gøres for 50 rdl maj 1761 betaltes denne sum til F. Breuen(?) (Braun?) for marmor, løn, billedhuggerarbejde, slibning og polering. 25 Dåbsfade. 1) 1758, engelsk tin, leveret af kandestøber Andreas Closias. 22 Dette fad fandt præsten 1759 for lille,»da der døbes så mange børn ad gangen«, og direktionen bifaldt derfor, at der anskaffedes et nyt tinfad til den ny font. 10 2) 1761? af tin, til den ny font. 35 *Dåbskande (fig. 165), o Den 31,5 cm høje tinkande har hverken stempler eller inskription. Stolestader. 1) 1759 fik inspektøren tilladelse til at opsætte to rækker åbne stole, med døre og låse for, til hospitalets betjente. De to øverste på hver side måtte bortlejes for en rdl. pr. person årligt. 36 Et par måneder senere betaltes snedker P. Lorentzen for 18 stole med døre, bænke og bogbrædder, og Milan for at anstryge de lange kirkestole med perlefarve. 25 2) 1765 opstilledes endnu to stole med døre, lås og nøgler på hver side af kirkedøren, da der ikke var ledige pladser, samt 10 åbne dog med døre indlukte stole midt på kirkegulvet, hver med fem pladser. 3) 1766 opstilledes yderligere to stole foran de øvrige kvindestole, da mange havde ønsket at leje sådanne. Løse stole og bænke leverede stolemagerenke Anna Chathrina Høyer 18 ruslæderstole, som endnu var i behold leverede snedker Lorentzen 13 lange bænke med gelænder og 1759 endnu otte, 22 da så mange folk fra byen besøgte kirken. 10 Lukkede stole leverede Lorentzen ni lukkede stole og året efter endnu fem. 22 Skriftestol, Ifølge præstens instruks af 24. marts 1757 skulle et skærmbræt benyttes ved skriftemål, men 1760 leverede snedker Lorentzen en skriftestol med behørige bænke, dør og bogbrædder. Stolen var forsynet med et gitterværk af drejede piller, afsluttet med et galleri (d.e. gennembrudt ornament), og maledes med perlefarve stod et bord i hjørnet af skriftestolen. 22 Da direktionen 1759 søgte tilladelse til at anskaffe en skriftestol med grønne raskes gardiner, påpegedes, at stolen kunne indrettes således, at den lukkede for trappen til prædikestolen, som ellers var synlig i kirken. 10 Degnestol, Udført af snedker Lorentzen med bænke, dør og bogbræt, perlefarvet. 25 Pengebøsse, 1779, af messing, til fordel for de fattige, var endnu i behold Pengetavler bestemtes, at tavlepenge indsamlet ved prædiken skulle tilfalde præsten, og da antallet af tavler 1764 øgedes til to, en for præsten og en for hospitalet, garanterede direktionen præsten den sædvanlige indtægt fra tavlen på 120 rdl. årligt. 10 Harmonier. 1) 1873 lejede hospitalet et har-

13 INVENTAR NOTER 183 monium af»ringe dimensioner«, som blev købt ) leveret 1898 af Petersen og Steen- strup, København. 38 Salmenummertavler. 1) 1757 fik præsten tilladelse til at anskaffe en sort tavle til at skrive salmenumre på. 10 2) 1759 leverede snedker Lorentzen to tavlebrædder, fem kvarter høje og 26 tommer brede, udsvejfet med lister; de blev malet sorte og forsynet med hvide bogstaver af maler Milan. 25 3) 1766 anskaffedes yderligere to. 22 Malerier leverede smeden murstifter til salmenummertavierne og skilderierne, 25 men disse omtales ikke i andre forbindelser og har muligvis ikke hængt i kirken. Belysning leverede blikkenslager Smith 20 lyseplader af blik til kirkestolene (og 1765 endnu 26) samt en lysearm af messing til kirken. 39 Ligvogn (se også kirkegård) leverede hjulmager Poul Christophersen en ligvogn med tilbehør for 80 rdl., 17 og tre år senere blev fire nye hjul malet røde gav direktionen tilladelse til at sælge den store ligvogn, som har været fra hospitalets første tid og»aldeles intet bruges«, 10 men den var endnu i behold Jordpåkastelsesspade købt 1757 af Zacharias Beche. 22 Tårnur bestemte kommissionen, at der måtte anskaffes et stort urværk, 40 og året efter leverede klokkestøber Troschell to klokker til slaguret og kobbersmed Grønwald en stor kobberskive. Urværket, som kunne gå i otte dage, var 1761 placeret i kvisten over kirken. 22 Klokke anså kommissionen det for nødvendigt at anskaffe en klokke til at ringe til bøn, spisning mm., og en sådan blev bestilt. Klokken skulle veje tre lispd. og forsynes med inskriptionen:»in usum Nosocomii Friedericiani fusa anno 1757«(Støbt til Frederiks Hospitals brug år 1757). 41 KILDER OG HENVISNINGER RA. Institutioner i tilknytning til Danske Kancelli: Inventariebøger 1757, 1774, Dokumenter henhørende til bygningsregnskabet vedr. inventaret (m. bilag til inventariet ). Protokol for kommissionen af 5. febr om hospitalets indretning. Deliberationsprotokol Kopibog for særdeles ekspeditioner, instruktioner etc Indkomne sager Regnskabsbilag Kassebog Hofetaten. Partikulærkammeret. Bygningssager og -regnskaber: Frederiks Hospitals bygningsregnskab med bilag Privatarkiver, nr. 59 vedr. Frederiks Hospital Litteratur. Af den forholdsvis omfattende litt. om hospitalets historie er navnlig benyttet: Fr. Gredsted: Det kongelige Frederiks Hospital , G. Tryde: Det kongelige Frederiks Hospitals Oprettelse, Den grundlæggende afhandling om arkitekturhistorien er dog: Hakon Lund: Frederiks hospital og Frederiks stad, i Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed , IV, 1969, s Endelig kan fremhæves: Frederiks Hospital og dets Ombygning til Kunstindustrimuseum, i Architekten 1927, s (Især s. 1-5, Bygningens Historie, af Martial Webér), og Knud Voss: Arkitekten Nicolai Eigtved , 1971, navnlig s Se i øvrigt arkivalier og litteratur for forsvundne københavnske kirker i almindelighed s Beskrivelse ved Sven Rask og Birgitte Bøggild Johannsen Johan Christoph Petzolds relief). Redaktionen afsluttet juni Den første sikre dato i hospitalets historie er 23. okt På dette tidspunkt udstedtes den kongelige ordre om hospitalets opførelse, men bestillingen af et eller flere projekter er tydeligvis foretaget tidligere. En nøjere redegørelse findes hos Hakon Lund: Frederiks hospital og Frederiks stad, i Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed , IV, 1969, s. 25f. Dette værk ligger i alt væsentligt til grund for denne udredning af de forskellige faser i projekterings- og bygningshistorien. I øvrigt henvises til den ovf. anførte litt. 2 Således i Københavns Universitet , Bd. VII, Det Lægevidenskabelige Fakultet, (Hovedred. Svend Ellehøj) 1979, s Kobberpladen er udstillet i Kunstindustrimuseet. 4 Bl.a. trykt i sin helhed hos Fr. Gredsted: Det kongelige Frederiks Hospital , 1907, s. 58f. 5 G. Tryde: Det kongelige Frederiks Hospitals Oprettelse, 1945, s. 107f. 6 Jfr. note 2, s Stk. 3 i fundatsen (jfr. note 4). 8 Kommissionsprotokol 20. marts Kopibog for særdeles ekspeditioner, instruktioner etc. 10 Deliberationsprotokol. 11 Gredsted (jfr. note 4), s Kopibogen 24. marts Tilladelsen gentages i

14 184 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL Fig Stempler under kalkens fodplade (s. 180). Rigshospitalet. NE fot Marks beneath the foot of the chalice. udbygget form Gredsted (jfr. note 4), s. 225f. 13 Tryde (jfr. note 5), s. 93f. Jfr. s Hovedkilden til dette ændringsforslag er korrespondancen i Moltkes privatarkiv. 15 Tryde (jfr. note 5), s. 20f. 16 M. Webér, i Architekten 1927, s Bilag til bygningsrgsk. 18 Webér (jfr. note 16), s Bygningskassergsk. 20 O. L. Bang: Det Kongelige Frederiks Hospital i Kjøbenhavn, i Universitetets Festskrift 1840, s. 3, nævner denne tolkning. Lund (jfr. note 1), s. 29, opponerer herimod og udlægger de to centrale figurer som henholdsvis Apollon, solgud og gud for lægekunsten (til højre) og Håbet (til venstre). Visdommens fremstilling er imidlertid i nøje overensstemmelse med beskrivelsen hos D. Prezel: Dictionaire Iconologique, Paris 1756, s. 145, og Jean-Baptiste Boudard: Iconologie tirée de divers Auteurs (...), III, Vienne 1766, s På samme måde svarer Fromheden til redegørelsen hos Prezel, s. 217f., og Boudard, s. 65. Dog er ankeret som attribut atypisk. I stedet nævnes storken, samt overflødighedshornet med ledsagende barn (børn). For modstillingen mellem det gamle og det nye testamente, jfr. Lund (jfr. note 1), s Således eksempelvis Knud Voss: Arkitekten Nicolai Eigtved , 1971, s Inventariebøger. 23 Webér (jfr. note 16), s. 4. Her er dateringen angivet som o. 1830, hvilket må være en trykfejl. 24 Indkomne sager. 25 Regnskabsbilag I samme forbindelse nævnes, at»alle siraterne og det øvrige (er med) zinober anstrøgen«, men det fremgår ikke entydigt, om det er på prædikestolsaltret, degnestolen eller skriftestolen. 27 Deliberationsprot. Harras fandt tegningerne gode og bemærkede, at der var mere arbejde i det fremlagte forslag end i de alterklæder, som han havde leveret til rytterkirkerne for samme pris. Arbejdet blev da også betalt med 40 rdl. 28 Inventariebøger og Dokumenter henhørende til bygningsrgsk. Den opgivne vægt svarer i moderne mål til ca. 234 g, mens sættet i Rigshospitalet i dag vejer ca. 225 g. 29 Jfr. eksempel i DK.Frborg. s Westrups yngre kalke kendes i to typer. Dels med klokkeformet fod: Hellested 1767, DK. Præstø s. 419; Højby 1767, Ods hrd. Holbæk amt; Skamstrup 1776, DK. Holbæk s. 833 og Frydendal 1776, DK. Holbæk s Og dels med et balusteragtigt led ved fodens overgang til skaftet: Skørringe 1779, DK. Maribo s Frederiks Hospitals kalk er derimod i nøje overensstemmelse med ældre kalke, fremstillet af Niels Johnsen, f.eks. Tjæreby 1730, DK. Frborg. s. 1400f., og af dennes søn Christopher Johnsen, Jyderup 1747, DK. Holbæk s. 744, som var hovedleverandør til administrationskommissionens formand Adam Gottlob Moltke. 31 Da de naturalistiske månedsmærker indførtes 1830, og Fabritius døde 1831, må kanden være udført i dette tidsrum. 32 Dokumenter henhørende til bygningsrgsk. 33 Tryde (jfr. note 5), s Deliberationsprot. Fortling havde anslået 54 rdl. Hännels træfont skulle have kostet 26 rdl. 35 Anskaffelsen optræder ikke i rgsk. 36 Deliberationsprot. De følgende år understreges den økonomiske gevinst ved at opstille stole ofte. De 10 stole midt på gulvet, som opstilledes 1765 gav 50 rdl. om året, og da kantorens kammer inddroges 1767, forventedes indtægterne at stige med mindst 20 rdl., idet direktionen og hospitalets overbetjente skulle flytte dér ind, og deres tidligere pladser udlejes. Da hospitalsbuddets to værelser blev inddraget 1769, beregnedes indtægtsforøgelsen til 48 rdl. årligt. Direktionen understregede dog i forbindelse med disse udlejninger, at patienterne altid skulle have deres fornødne plads uhindret. 37 Inventariebøger nævnes to fattigblokke uden for hospitalets porte i Norges- og Amaliegade. 38 Petersen og Steenstrup: Harmoniumsfortegnelse Ifølge Gredsted (jfr. note 4) s. 230f., skulle det dog være taget i brug nytårsdag Deliberationsprot. og inventariebøger. 40 Kommissionsprot. Det vides ikke, om værket blev udført af Peter Mathiesen. Han forlangte rdl. for værk, visere, skive og klokker, og kommissionen ville derfor indhente et billigere tilbud. Det ses imidlertid ikke, hvad der kom ud af det blot blev skive og klo 41 Kommissionsprot.

15 ENGLISH SUMMARY 185 Fig. 167.»Kirken«operationsstue og auditorium pyntet til julegudstjeneste o (s. 173). Efter Gredsted.»The Chapel«operating FREDERIKSHOSPITAL The tricentenary of the rule of the House of Oldenborg was celebrated in 1749, and among the celebrations to mark the occasion was the founding of Frederikshospital. According to its charter of 6th August 1756 the hospital was intended for the impecunious sick, who would regain their health here throught the grace of God and the help of physicians. When these doctors were appointed in 1757 they were also ordered to teach medicine. Thus Frederikshospital became the first teaching hospital in Denmark. The project was given to Nicolai Eigtved, inspector of works to the Court, and his proposal was approved by royal decree on 10th March Eigtved s plans and drawings have not survived, but from the description of his project it appears that the main building would comprise four wings enclosing a courtyard, and with two central pavilions overlooking respectively Amaliegade and Bredgade. The intention was to erect some smaller pavilions along these streets (see fig. 157). The foundation stone was laid on 29th July Works on the main building appear to have proceeded according to plan during the next few years. In January 1754 a group of doctors criticised this conventional project, because it did not meet the standard set for hospitals by contemporary medical science. However, these protests were swept aside, yet after the death of Eigtved in June the same year a number of alterations were carried out to the plans of the hospital. The large chapel which was to fill the entire central pavilion facing Amaliegade was dropped, and in May 1755 Lauritz de Thurah submitted his proposal for building four large corner pavilions. The hospital reached completion and could be inaugurated on 30th March At the time no steps had been taken

16 186 KIRKEN I FREDERIKS HOSPITAL about where the chaplain would hold church services. Not before 22nd April did the board of governors give permission for the large room over the laundry to be used for this purpose (fig. 160). It proved too small to accommodate the large number of worshippers who wanted to attend these services. Therefore, in a chapel was arranged on the first floor of the central pavilion overlooking Amaliegade. Thurah instructed Johann Friedrich Hännel to design a pulpit-altar for it, and other furnishings befitting for the chapel of a hospital named after the absolute monarch, Frederik V. The chapel was dismantled in 1771 to make way for a department for the treatment of venereal diseases. No steps were taken to arrange a chapel elsewhere in the hospital in spite of repeated requests. Until 1906 church services were held in a combined operating theatre and lecture hall (fig. 167). Frederikshospital was succeeded by Rigshospital inaugurated in 1910, to where the altar plate was transferred. The buildings between Amaliegade and Bredgade are still standing, and in the Museum of Decorative Art moved into the four wings of the main building (architects: Ivar Bentsen and Kaare Klint).

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL

BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL Fig. 133. Porten fra Brøndstræde til den tidligere stiftelses gård. M. Mackeprang fot. 1909. Gate from Brøndstræde, into the courtyard of the former institution. BRØNDSTRÆDE HOSPITALS- KAPEL NOTER S. 157

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL

202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL 202 ALMINDELIG HOSPITALS KIRKESAL dygtige personer. Med årene øgedes antallet af sengeliggende til henved 300, men efter Kommunehospitalets oprettelse 1863 afvikledes sygeafdelingen. Da et nystiftet grønlandsk

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden. 1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. maj 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Kaas & Marksø ApS v/ Advokatfirmaet Erritzøe Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 15. september 2010. Klagen angår

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Få en MBA i malerteknik

Få en MBA i malerteknik Få en MBA i malerteknik Byens Netværk 15.09.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Solen skinner fra en skyfri septemberhimmel, da netværkets malerinteresserede medlemmer mødes til et lynkursus i brugen

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

En ny jernbane i krigstid

En ny jernbane i krigstid 1 En ny jernbane i krigstid Den 9. juni 1864 blev den nordsjællandske jernbane for strækningen Hillerød-Helsingør kaldet Lille Nord, indviet af Christian IX midt under den slesvigske krig. Det var som

Læs mere

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from The below extracts of church records primarily from Skaeve parish are covering the family of Hans Nielsen and Johanne Larsdatter at Tubakken, from their marriage to their death. I ve also followed their

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Indledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering?

Indledning. Hvad er formålet med at lave en god rendering? DK 12.10.2012 Indledning Hvad er formålet med at lave en god rendering? Indledning Er der nogen retningslinjer eller tips som vi kan følge, for at forbedre renderings kvaliteten? Indledning Retningslinjer

Læs mere

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Igennem omtrent et års tid har denne lille artikels forfattere arbejdet sammen omkring et projekt om krusede kanter i kvindehovedtøjer i middelalder

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor.

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor. 1 af 5 Prædiken søndag d. 30. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 19,1-10. I dag er der kommet frelse til dette hus. (Dåb af Rosa Lund Rasmussen og Optagelse af

Læs mere

Under henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005 skal jeg herved afgive foreløbig indberetning i følgende anledning:

Under henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005 skal jeg herved afgive foreløbig indberetning i følgende anledning: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Med Justitsministeriets brev af 29. november 2005 blev jeg orienteret om at Politimesteren i Gladsaxe den 25. november 2005 havde foretaget følgende indberetning til Justitsministeriet:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Unikaplan. - 2 plan serien

Unikaplan. - 2 plan serien Unikaplan - 2 plan serien 84 Skråner jeres byggegrund? - Så er løsningen her: UnikaPlan serien 2 plan for indbygning til skrånende grunde er et spændende bekendtskab. Den moderne arkitektur står i stærk

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat fra stiftende generalforsamling Referat fra stiftende generalforsamling Referat af stiftende generalforsamling i Andelsforeningen Askø Købmandshandel den 12. juni 2010 på Askø Skole. Lisa Mulvad (LM) bød på arbejdsgruppens vegne de mange

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem 21-03- 2011 Du har den 19. oktober 2009 på vegne af Fælleslistens byrådsmedlemmer rettet henvendelse til Statsforvaltning Syddanmark

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a. Kendelse af 29. juni 1998. 97-162.893. Ikke dispensation til revisors medejerskab af 3 udlejningsejendomme. Lov om statsautoriserede revisorer 10. (Suzanne Helsteen, Christen Sørensen, Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV.

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV. 1 af 5 Prædiken søndag d. 9. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 17, 11-19. Tro er for ALLE Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family Jeppesen Jensen slægten The Jeppesen Jensen family Jeppesen-Jensen slægten The Jeppesen-Jensen family Forord Den direkte anledning til at samle nærværende oplysninger, har været invitationen til familiekomsammen

Læs mere

Salgsprocedure for A/B Matthæusgaarden

Salgsprocedure for A/B Matthæusgaarden Salgsprocedure for A/B Matthæusgaarden 1. Kontakt Når en andelshaver finder ud af at han/hun vil flytte, skal andelshaveren henvende sig skriftlig eller i kontortiden til bestyrelsen. Fra den dag bestyrelsen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 21 januar 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Helene

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Idrættens medborgerhus Ansøger

Idrættens medborgerhus Ansøger Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Klubhuspuljen Ansøgningsskema Projekttitel Projektets navn Idrættens medborgerhus Ansøger Forening Boldklubben

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere