Dyb kulturkløft i skandinavisk sundhedssektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyb kulturkløft i skandinavisk sundhedssektor"

Transkript

1 SUNDHED Dyb kulturkløft i skandinavisk sundhedssektor Alternative behandlingsformer trives både i og uden for lægernes konsultationer i de europæiske lande - Men Skandinavien skiller sig ud på et væsentligt punkt: Næsten ingen læger har en uddanelse inden for alternativ behandling - I Tyskland er det omkring hver femte - Danske patienter ramt af konflikten mellem de to kulturer - Mandag Morgen har set på en række europæiske erfaringer med at lade den etablerede lægevidenskab og det alternative eksistere side om side Af Jesper Madsen Intet sted i Europa er kløften mellem den etablerede lægevidenskab og den såkaldt alternative behandling så dyb som i de skandinaviske lande, herunder Danmark. Det er yderst sjældent, at lægerne har en egentlig uddannelse inden for alternativ behandling, og i ingen af de nordiske lande er alternative behandlere autoriseret af sundhedsvæsenet. I Tyskland har op mod hver femte praktiserende læge en eller anden uddannelse inden for det alternative område, som de bruger i deres praksis. Og i Storbritannien er der forsøg i gang, hvor læger og alternative behandlere arbejder sammen - både i almen praksis og på nogle hospitaler. I Danmark og det øvrige Skandiavien lever de to kulturer så godt som fuldstændig adskilt. Dermed står danske patienter ofte i en konflikt mellem det offentlige sundhedsvæsen og den alternative sektor. Mange danske læger nærer stærke følelser for den stringente naturvidenskabelige metodik og har tilsvarende stærke følelser imod den alternative medicin. I deres øjne vil en større accept af det alternative være et knæfald for netop den uvidenhed og overtro, de netop arbejder på at udrydde. Disse læger advarer også ofte mod risikoen for økonomisk udnyttelse af godtroende patienter. Omvendt bruger og tror patienterne i stor stil på alternativ behandling. Patienterne tør ofte ikke, af nervøsitet for latterliggørelse eller mistænksomhed, nævne eller spørge om alternativ behandling i det konventionelle sundhedsvæsen. Der er næppe tvivl om, at patienterne er interesseret i en fredelig sameksistens mellem de to kulturer. Set fra patienternes side ville der være store gevinster i en ordning, hvor de to kulturer kunne leve ved siden af hinanden, uden at forsøge at dominere hinanden, og hvor patienterne i højere grad fik lov til at bestemme, hvilke behandlinger de ønsker. En sådan strategi diskuteres i debatoplægget Når patienten vågner, som Mandag Morgens tænketank Strategisk Forum udgav for nylig. I denne artikel beskrives nogle af de erfaringer, som andre europæiske lande har gjort med at lukke den alternative kultur ind i den sundhedspolitiske varme. Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem Mandag Morgen og journalist Jesper Madsen, der i mange år har fulgt og beskrevet udviklingen inden for det alternative område. Moderne og alternativt eksisterer side om side I løbet af de sidste 100 år har den moderne vestlige medicin bredt sig over hele kloden. En bestemt type medicinsk viden har indtaget rollen som moderne og videnskabelig i de vestlige industrialiserede lande, og den har i takt med økonomi, kultur og kommunikation vundet indpas i en lang række lande med ikke-europæiske traditioner. Både der og i Vesten ser man derfor moderne vestlig medicin eksistere side om side med traditionel folkemedicin i forskellige grader. Omvendt er systemer og metoder fra Kina og Indien dukket op på den alternative scene i Vesten. De europæiske lande har mange indbyrdes lighedspunkter, når man ser på forholdet mellem de to sundhedskulturer - den konventionelle lægevidenskab og de såkaldt alternative behandlingsformer. Der er nationale forskelle. Men der tegner der sig et mønster, hvor de to kulturer i praksis sameksitererer fredelig og pragmatisk, men hvor der også er en mere fundamental strid mellem forskellige koncepter omkring sundhed og sygdom. Forholdet mellem de to kulturer opleves ofte som så uforsonligt, at patienterne undlader at fortælle om deres brug af alternative metoder - af angst for lægernes reaktioner. Ved siden af det offentlige sundhedsvæsen praktiserer et utal af behandlere uden autorisation og offentlig kontrol. Og der mangler over alt viden om, hvilke typer behandlinger der virker og hvordan. Også inden for uddannelserne, står det sløjt til. Ingen alternative uddannelser er internationalt godkendt, men i enkelte tilfælde er de godkendt og underkastet kontrol på nationalt plan. Der findes heller ikke internationale regler for uddannelsen af læger inden for alternativ behandling. I USA, har flere stater f.eks. godkendt uddannelsen af akupunktører. 1

2 Mm Store ligheder i Skandinavien De skandinaviske lande ligner i høj grad hinanden med hensyn til udviklingen i brug af alternativ behandling. Danmark er i én forstand nået langt, idet Folketinget i december 1998 vedtog at oprette et forsknings- og videnscenter for alternativ behandling - dog uden økonomiske rammer. Nordmændene har i modsætning til de danske politikere sat beløb på. De har planer om at bruge 100 millioner kr. over fem år til at etablere en informationsbank og et forskningsmiljø på feltet. Faget zoneterapi er i denne sammenhæng et specielt dansk fænomen. Det eksisterer i andre lande ikke som en særlig faggruppe, men praktiseres i nogle lande af fodplejere og massører. Kiropraktorerne er ikke længere alternative, hvad angår deres formelle status. De og deres uddannelse har i mange år været officielt anerkendt i Danmark, og det er muligt at få tilskud fra sygesikringen. For at kunne praktisere kiropraktik skal man først autoriseres af deres faglige organisation, og det gælder også, selv om man i forvejen har en udenlandsk uddannelse i kiropraktik. I Danmark foregår uddannelsen ved Odense Universitets Hospital. I Sverige er der på nationalt niveau intet sket siden 1989, da man udgav en større rapport om emnet, og for tiden foregår der kun noget i lenene, altså på amtsplan. I store træk minder udviklingen i det alternative behandlingsområde om den danske. Skandinavien adskiller sig fra resten af Europa ved at lægerne kun sjældent har en egentlig uddannelse inden for alternativ behandling. Formelt set er der således ingen integration mellem alternativ behandling og det etablerede behandlingsvæsen. Men i Norge og Sverige er der stærke kræfter som arbejder for at fremme en sådan integration. I ingen af de nordiske lande er alternative behandlere autoriseret af sundhedsvæsenet. Alt er tilladt... I de øvrige europæiske lande er mange læger derimod uddannet i akupunktur eller homøopati, men heller ikke her finder man offentligt anerkendte alternative behandlere. Både Tyskland og England har klinikker inden for sundhedsvæsenet, hvor læger og alternative behandlere arbejder side om side. Det er ikke et krav, at de alternative behandlingsformer, man tager til sig i sundhedsvæsenet, først skal være videnskabeligt dokumenteret af lægevidenskaben. I de fleste lande er alle terapiformer i princippet tilladt - i den forstand, at de ikke er forbudt. Blandt undtagelserne er Frankrig, hvor kun det, der udtrykkeligt er nævnt i loven, er lovligt - altså en slags positivliste. I andre lande tillader man stort set enhver behandling, så længe behandlerne ikke foregiver, at de kan kurere bestemte sygdomme. I Frankrig er der kun lavet ganske få undersøgelser om brugen af alternativ behandling. Her er mange læger uddannet i homøopati, som anvendes stadig mere, og lægerne har monopol på at ordinere den homøopatiske medicin. Alle europæiske lande ligner i princippet hinanden i den forstand, at lægerne er autoriserede, og de alternative ikke er. Men lægernes magt er forskellig, forklarer dr. scient. soc. Laila Launsø, som i mere end 20 år har forsket i alternativ behandling. Både tyske og franske læger er ret pragmatiske - mange af dem uddanner sig inden for noget alternativt og begynder uden videre at bruge det i det daglige. Men i Norden er vi mere konservative: Hvis ikke de alternative behandlingsformer kan indordnes helt og holdent under lægevidenskaben, så holder man dem stort set ude, siger Laila Lanusø. Tysk pluralisme Tyskland er præget af medicinsk pluralisme i den forstand, at man især i landområderne stadig ser rester af traditionel folkemedicin. Der er desuden tradition for homøopati, antroposofisk medicin og urtemedicin. Samtidig er forskellige kinesiske og indiske systemer som bl.a. akupunktur kommet ind i billedet. I alt af de praktiserende læger - eller godt hver tiende - praktiserer under overskriften Naturheilverfahren, i daglig tale kaldet Naturheilkunde. De har taget en bred videreuddannelse inden for bl.a. ernæring, homøopati, urtemedicin og akupunktur. Dertil kommer en række læger, som i andet regi har uddannet sig inden for alternativ behandling - typisk akupunktur, homøopati eller naturopati (en uddannelse, der især baserer sig på urtemedicin). Alt i alt giver det yderligere , og det betyder, at hver femte tyske praktiserende læge bruger alternativ behandling i sit arbejde. Men det er uvist på hvilket grundlag, de bruger det. Anvendes akupunkturen f.eks. ud fra sin oprindelige holistiske tilgang til mennesket, eller bruger lægerne blot den mekaniske del af den: "Ind med nålen - smerten lindres". 2

3 Desuden har man ca heilpraktikere - et specielt tysk fænomen, som ikke findes i andre lande. Heilpraktikerne er ikke læger, men har uddannet sig inden for både konventionel lægekunst og alternative behandlingsformer, også her typisk akupunktur og homøopati. Sygekasserne støtter normalt patienter med smerter, allergi eller kroniske sygdomme, selv om de heller ikke i dette tilfælde har pligt til at betale. Sygekasserne har ikke pligt til at betale for alternativ behandling, men i praksis gør de det ofte, især hvis patienten først har gennemgået konventionel medicinsk behandling uden resultat, siger professor i sociologi Gunnar Stollberg, Bielefeld Universitet. Han har gennem ti år forsket i lægekunstens historie og er nu i gang med et studie af østlig lægekunsts indflydelse i Vesten. De studerende følger ofte kurser, arrangeret af heilpraktikerforeningen. Disse kurser er ikke anerkendt af myndighederne, men lovgivningen stiller omvendt heller ingen krav til uddannelsen. Derimod siger den, hvad heilpraktikerne ikke må gøre: De må hverken behandle for kønssygdomme eller epidemiske sygdomme, og de må ikke vaccinere, siger Gunnar Stollberg. Mange heilpraktikere har i forvejen en uddannelse som sygeplejerske, massør eller lignende. Uddannelsen tager 1-3 år, alt efter om de tager den om aftenen eller i dagtimerne. Der er ingen officiel læseplan, og kravene varierer fra delstat til delstat, forklarer han. En egentlig eksamen findes heller ikke, men de skal op til en slags prøve, der styres af tre personer: En læge, en heilpraktiker samt en repæsentant for sundhedsmyndighederne (der som regel også er læge). Her skal de vise, at de har viden om bl.a. fysiologi, om principper for god lægekunst - og om de nævnte begrænsninger for deres virksomhed. Trods de noget løse rammer dumper pct. af kandidaterne. Selv om de har eksisteret i mange år, er de ikke blevet accepteret af de konventionelt uddannede. En gang imellem henviser lægen en patient til en heilpraktiker, men generelt må man sige, at der er en dårlig stemning lægerne og heilpraktikerne imellem, siger Gunnar Stollberg. Læger og heilpraktikere dominerer billedet totalt, og der eksisterer ikke en tredje kultur som i Danmark, altså et miljø af alternative behandlere, der praktiserer uden for sundhedsvæsenet. England: Autorisation til alternative behandlere De fleste alternative behandlere i England arbejder på privat basis helt adskilt fra sundhedsvæsenet, National Health Service (NHS). En del af de praktiserende læger har uddannet sig i akupunktur eller homøopati - lige fra korte kurser til længere uddannelser. Det er ikke usædvanligt, at lægerne henviser til private alternative behandlere, især osteopater (minder om kiropraktik, red.), siger Dione Hills. Hun arbejder på en Ph.D-afhandling om alternativ behandling inden for NHS og er tilknyttet Tavistock Institute, en uafhængig forskningsenhed. Lægerne har i så fald fortsat det lægelige ansvar for patienten. Derfor er det i deres interesse, at behandleren er tilstrækkeligt veluddannet og kompetent. I 1996 fik osteopaterne som de første alternative behandlere en autorisationsordning. De skal fremover godkendes og registeres, før de kan kalde sig osteopater og praktisere. Den komité af professionelle, der har ansvaret for autorisationen, kan fastlægge standarder for uddannelsen, og osteopaterne kan også blive ekskluderet, hvis de senere optræder uetisk eller uforsvarligt. En autorisationsordning af denne type fungerer altså som et redskab til kvalitetskontrol af professioner, og de næste i rækken bliver sandsynligvis kiropraktik og akupunktur. Grænseflade med problemer I England har homøopati været pratiseret siden begyndelsen af 1800-tallet, længe inden de almindelige læger fik en autorisationsordning. Senere forslag om at udelukke læger, der beskæftigede sig med homøopati, blev afvist af myndighederne. De homøopatiske hospitaler eksisterede som velgørende institutioner længe inden National Health Service i 1948 så dagens lys, og de blev uden større debat en del af NHS. De fem, der findes i dag, praktiserer både homøopati og konventionel medicin. Spørgsmålet om dokumentation for virkningen af homøopati og andre behandlinger har ikke været afgørende. Man må jo også huske på, at kun ca. 30 pct. af de konventionelle behandlinger er baseret på videnskabelige forsøgsresultater. Konventionelle behandlinger er som regel blot baseret på klinisk erfaring, og de fleste læger stoler lige så meget på det som på forsøgsresultater, siger Dione Hills. Der er flere problemer i grænsefladen mellem alternativ behandling og sundhedsvæsenet. Nogle af problemerne udspringer af den forskellige opfattelse af sundhed og sygdom. Andre kommer af de attituder, man har over for hinanden, og en stor del skyldes simpelthen mangel på information om, hvad den anden part gør og mener, vurderer Hills. Men der er også organisatoriske problemer i at integrere behandlingsformer - som indtil nu mest har opereret i den private sektor - ind i et stort, bureaukratisk, statsfinansieret sundhedsvæsen. Ofte er selve tiden det springende punkt, idet alternative behandlere i deres praksis bruger meget mere tid på patienten, end man kan tillade sig i det offentlige system, siger hun. 3

4 Mm I almen praksis og på nogle hospitaler er der for tiden eksperimenter med integration, hvor læger og alternative behandlere arbejder sammen, men finansieringsmulighederne varierer meget. På hospitalerne bliver udgifterne normalt betalt af NHS, men ude hos de praktiserende læger afhænger det af hvilken økonomisk model, lægen arbejder under. Derfor ser man en blanding af forskningslegater, velgørenhed og brugerbetaling. Hybridisering og integration Set i et længere tidsperspektiv vil både grundlæggende koncepter og praksis ændre sig i takt med den globale udveksling af erfaringer, viden og værdier. Gunnar Stollberg bruger udtrykket hybridisering om blandingen af forskellige medicinske koncepter. Påvirkningen går begge veje - i den tredje verden er de oprindelige medicinske systemer også blevet påvirket af såkaldt moderne vestlig medicin. Ingen koncepter er homogene eller rene. Der findes f.eks. ingen ren traditionel kinesisk medicin (TCM) i Kina. Hybridiseringen har paralleller inden for andre områder som sprog, musik og økonomi, hvor man heller ikke finder den rene vare. De koncepter, der i dag trives i Vesten, bygger på forskellige sundhedsopfattelser eller filosofier, men selv om de forbliver selvstændige og ikke opsluges af andre systemer, ændrer de sig hele tiden. Det interessante spørgsmål er hvilke interesser, der styrer hybridiseringen, og hvilke sundhedspolitiske mål og præmisser, der vil præge udviklingen. Mange taler om og for integration. Integreret medicin, integrerede klinikker, integration i sundhedsvæsenet. Begrebet er centralt, når man diskuterer samarbejde mellem lægerne og de alternative behandlere. Og integration er i dag et plus-ord: Det er en mangel, hvis noget fungerer adskilt. Men det er ikke givet, at integreret medicin pr. definition er godt, mener Laila Launsø: Det er ikke nødvendigvis godt at integrere alternative metoder, hvis præmisserne for behandlingerne ikke respekteres og gives rum. Når man forsøger at integrere alternative behandlingsformer i den moderne vestlige medicin, sker det hver gang på etablerede biomedicinske præmisser. Sådan er mønstret i alle de lande, hvor man har gjort det. Dermed ender alternativ behandling som et middel til symptombehandling og har mistet sit grundlag. I den biomedicinske kultur kan man kun have at gøre med noget, der går hurtigt og som kan måles med kliniske dobbeltblindede lodtrækningsforsøg. Men alternativ behandling tager tid, og behandlingsformen er jo netop individuel og kan dermed ikke standardiseres, som lodtrækningsforsøgene forudsætter, mener Launsø. Hvis man derimod integrerer ved at lade de to kulturer samarbejde side om side under respekt for hinandens forskelligheder, er det en anden sag. Vejen frem må være at se på ressourcerne i de to sundhedssystemer og i det daglige bruge det bedste fra dem i den enkelte situation, siger hun. Ingen lande har ændret prioriteringen af sundhedsindsatsen på grund af mulighederne i alternativ behandling. Men det vi ske inden længe. Der er de samme muligheder i alle lande, hvis befolkningen begynder at stille krav, og det tror jeg vil ske. En ny brugerprofil er under udvikling, på tværs af landegrænser. Folk kræver ret til at vælge selv, siger Launsø, der mener, at forskerne har et ansvar for at fremlægge indholdet og konsekvenserne af borgernes valgmuligheder - både inden for alternativ og etableret behandling EU-rapport: Styrk forskning i alternativ behandling EU-forskningsprogrammet COST Action B4 on Unconventional Medicine blev iværksat i sommeren 1993 og afsluttet i februar I den afsluttende rapport anbefales det på det kraftigste, at patienternes interesser og opfattelser respekteres. Her ser man en koordineret strategi for forskning i alternativ behandling som et centralt redskab, der kan hjælpe befolkningen med at træffe kvalificerede valg. Desuden bør de eksisterende procedurer for vurdering og autorisation af sundhedspraksis også tilgodese de, der tilbyder alternativ behandling. I øjeblikket, hedder det i rapporten, er det tydeligt, at der eksisterer et misforhold mellem på den ene side holdninger og forventninger hos patienter og alternative behandlere og på den anden side den dokumentation, der fremlægges af forskerne. En uafhængig europæisk institution, hvor pålidelige forskningsresultater kan samles efter neutrale principper, vil være af stor værdi for alle sundhedsarbejdere og brugere, fastslår rapporten. 4

5 Fra min egen udgave, ikke publiceret: Et EU-forskningsprogram, COST B4 (COST Action B4 on Unconventional Medicine), blev iværksat sommeren 1993 og afsluttet i februar I den afsluttende rapport har Steffano Maddalena, Institute of Health Law, University of Neuchâtel, lavet en opgørelse over de europæiske landes politiske attituder over for alternativ behandling, delt op i tre kategorier: monopolistisk, tolerant eller blandet: I det monopolistiske system tolererer man kun moderne vestlig medicin og har sanktioner over for alle andre. Det tolerante system gør det samme, men tillader i en vis udstrækning alternative behandlere at praktisere. Det blandede system tillader kun anerkendte professionelle at udøve visse former for medicinsk praksis, mens alle andre praksistyper gerne må udøves af ikke-læger. Monopolistisk Tolerant Blandet Belgien Bulgarien Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Island Italien Letland Luemburg Norge Polen Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ukraine Ungarn Østrig --- 5

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012 Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen præsentation Konference i Aalborg 1. oktober 2012 præsentation Elsebeth Lægaard Speciallæge i almen medicin Akupunktør (udd. svarende til RAB, 1989) Klinik,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser

Værdipapirhandel og depot Kurtage aktier og investeringsbeviser Af kursværdi Danske aktier samt aktiebaserede investeringsbeviser min. 29 kr. Aktier fra Sverige min. 175 kr. handel via netbank 0,17 % min. 75 kr. handel via netbank 0,17 % Aktier fra Norge og Finland

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9085-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000 Det

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere