Cirkulære spørgsmål: virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cirkulære spørgsmål: virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning?"

Transkript

1 Vinni Aarkrog, lærer, Lundagerskolen, en specialskole for børn med moderat til svære indlæringsvanskeligheder, Horsens kommune. Cirkulære spørgsmål: virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning? Artiklen er en bearbejdet udgave af mit masterprojekt, som omhandler en undersøgelse og vurdering af, hvorvidt cirkulære spørgsmål kan bibringe elever med psykisk udviklingshæmning og i sociale vanskeligheder en øget forståelse af egne handlinger og reaktioner i samspil med andre, samt se sig selv som en del af et fællesskab med betydning for dette fællesskab, således at eleverne qua en anden epistemologi kan få mulighed for at ændre deres handlemuligheder. De "nye" specialskoleelever Der skrives i dag meget om de problemstillinger, der opstår i folkeskolen, når elever med diagnoser som ADHD og autisme inkluderes i klasserne. Fælles for problemstillingerne er, at eleverne er udadrettede i deres adfærd og fylder meget i undervisningen. Der bliver flere og flere børn med diagnoser, og behovet for specialundervisning i folkeskolen er steget med 50 % i løbet af de seneste 10 år (Egelund, 09). Fra 1986 til 1996 er behovet for at få stillet en børnepsykiatrisk diagnose steget med 150 %, og i dag står 3000 børn på venteliste dertil. Flere af disse børn henvises til specialskoler på et tidspunkt i deres skoleforløb, idet de bliver tiltagende sværere at rumme i den normale folkeskole, og forældrene stiller krav om mere specialiserede tilbud (Langager & Tetler, 2009). Tilsyneladende har mange af disse elever en ting til fælles, nemlig at de ikke har kendskab til og forståelse for socialt samvær. De har ikke lært, hvordan man leger, løser konflikter og hjælper hinanden. Børn lærer at lege og løse konflikter 53

2 af hinanden, og de lærer at hjælpes ad, og den sociale læring, som børn får af andre børn, er meget vigtig (Fisker, 2010). Herved lærer børnene sociale spilleregler og social forståelse, men nogle elever har svært ved at lære disse regler (ibid). Som følge heraf har de svært ved at fungere i klasserne, og derfor er det af stor vigtighed at udvikle viden om, hvordan elever i sociale vanskeligheder kan Det tyder på, at også elever på en specialskole kan få lettere ved at forstå sig selv i en social kontekst, når de bliver stillet cirkulære spørgsmål. tilegne sig læring om sociale samspilsregler, så de har større mulighed for at udvikle deres samspil med de øvrige elever i klasserne. Det kan af ovenstående konstateres, at der også er kommet flere elever i sociale vanskeligheder på specialskolerne. Da elever i sociale vanskeligheder fylder meget i klasserne, har jeg sammen med deltagende kolleger afprøvet en cirkulær spørgeform over for disse elever, og vi har observeret en positiv virkning. Det tyder på, at også elever på en specialskole kan få lettere ved at forstå sig selv i en social kontekst, når de bliver stillet cirkulære spørgsmål, og det tyder på, at eleverne herved kan påbegynde en refleksionsproces. Denne artikel er derfor en omskrivning af mit masterprojekt, som omhandlede en undersøgelse af brugen af cirkulære spørgsmål anvendt på elever med psykisk udviklingshæmning i sociale vanskeligheder samt en analyse af virkningen af dette på denne elevgruppe og på pædagogiske fagfolk. Da det er forskellige paradigmer, der danner baggrund for de professionelles pædagogiske indgangsvinkler, indleder jeg med en beskrivelse af de mest markante specialpædagogiske brydninger. Specialpædagogiske brydninger som baggrund for forståelse af eleverne I mange år har det psykomedicinske paradigme været fremherskende, og der har ikke været tradition for at tillægge elever på en specialskole en selvstændig tankegang. Blikket har været rettet mod neurologiske og psykologiske mangler med diagnosticering og kategorisering til følge, og eleverne er ikke blevet set som en del af en sammenhæng i samspil med omgivelserne. Der har været en tendens til at lægge vægt på det, der ligner og overse de individuelle forskelle samt at tillægge diagnoserne betydning i skoleregi (Kjær Nielsen, 2006). Eleverne er ofte blevet beskrevet ud fra et mangelsyn, hvor det ikke har været vægtet at lære eleverne at gøre noget aktivt selv for at afhjælpe manglerne. I den psykomedicinske rammesætning ligger en ydre styring af eleverne med en stram struktur, som begrundes i elevernes indre psykiske kaos, hvorfor det anses for formålstjenligt at hjælpe dem til en større indre ro, forårsaget af den ydre styring (Schwartz, 2000). Den ydre styring kan udmønte sig i en kontrol af det enkelte barns adfærd, og kontrollen har været, og bliver stadig, ført ud i yderste konsekvens, hvilket af og til kan opleves i dagspressen. 54

3 Grundet mangelsynet medlærer eleverne, at de er behæftede med fejl, og deres selvbillede risikerer at blive præget af en tvivl om egen formåen og en rettethed mod de professionelle som dem, der ved bedst. Det giver de professionelle en magt, en slags definitionsret, hvormed de kan opretholde kontrollen og styringen, idet elevernes perspektiver og erfaringer ikke inddrages. Sideløbende med det psykomedicinske paradigme har der i de senere år figureret to andre paradigmer inden for det specialpædagogiske område, nemlig det sociologiske og det organisatoriske (Kjær Nielsen, 2006), som begge er kendetegnet af det anerkendende og relationelle perspektiv. Det organisatoriske paradigme koncentrerer sig om selve organiseringen af undervisningen og dens betydning for elevernes trivsel, hvor det sociologiske også medtager betydningen af det omgivende samfund, forældrenes status og trivsel (Skidmore, 1996). Begge paradigmer ser eleven i sin kontekst, som værende en del af en sammenhæng tilknyttet et fællesskab. Eleven betragtes som et subjekt, der aktivt kan påvirke sin egen situation. Et barns vanskeligheder ses ikke som en funktionsfejl hos barnet, men vanskelighederne forstås i en kontekstualisering mellem barnet og dets omgivelser. Det er ikke nødvendigvis barnets vanskeligheder i sig selv, der giver problemer, men måden, de tackles på, Et barns vanskeligheder ses ikke som en funktionsfejl hos barnet, men vanskelighederne forstås i en kontekstualisering mellem barnet og dets omgivelser. kan forøge vanskelighederne. Begge disse paradigmer går under betegnelsen det relationsorienterede paradigme (Kjær Nielsen, 2006). En pædagogisk praksis med baggrund i det relationsorienterede paradigme anser børn for at udvikle social kompetence ved at blive indlemmet i sociale virksomheder og ikke gennem ydre styring. Den sociale kompetence udvikles, når voksne inddrager børn i sociale arrangementer gennem intersubjektive relationer, og af dette følger en forståelse af barnet som et intentionelt individ med følelser og handlinger, der tillægges mening. Børns handlinger er deres funktionelle svar på de udviklingsbetingelser, de tilbydes, og derfor skal handlingerne ses som børnenes måde at opnå kontrol over deres livsbetingelser på (Schwartz, 2000). Da diagnosticering i dag stadig er central, vil det psykomedicinske paradigme antagelig bestå en tid endnu, men der kan spores en tendens til at vægte det relationsorienterede paradigme med den relationelle og anerkendende indfaldsvinkel (Kjær Nielsen 2006). Disse paradigmer præger mere eller mindre alle professionelle inden for det specialpædagogiske område, og jeg er selv forankret i det relationsorienterede. I næste afsnit følger en nærmere beskrivelse af cirkulære spørgsmål, 55

4 56 som lægger sig op ad det relationsorienterede paradigme. Tomm står som eksponent for disse spørgsmål, og han har forsket i og udviklet brugen af dem. Cirkulære spørgsmål Tomm mener, at der opnås en anden virkning på deltagere i en samtale ved at stille spørgsmål frem for at producere udsagn, da der i et spørgsmål ligger en social forventning om et svar (Tomm, 1992). Spørgsmål bringer individers egne oplevelser og meninger i fokus, og deres opfattelser af reaktioner, bekymringer og planer bliver inddraget, når den professionelle udstråler en positiv forventning om de udspurgtes egne svar. Forventningen om et svar øges, hvis de professionelle tillige udstråler, at de lytter og giver tid. En pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i spørgsmål, bygger på det relationsorienterede paradigme. Ved at stille spørgsmål frem for at formulere udsagn bliver samtalen mere individcentreret (Tomm (1992). Spørgsmål påvirker folk i terapi mere end udsagn (ibid), hvilket jeg tolker som, at elever i skolesammenhænge bliver mere aktive og engagerede i samtalen. Udsagn har tendens til at lukke en dialog og konkludere, hvorimod spørgsmål kan åbne dialogen, ændre perspektiv og afføde nye spørgsmål (Lund-Jacobsen og Wermer, 2001). Hensigten med cirkulære spørgsmål er at gøre individet klogere på sit liv og udvikle forståelsen af et problem, hvorved handlemulighederne forøges, og elevens konstruktion af sin virkelighed ændres. Ved udspørgen forøges indblikket i elevernes univers med nye informationer, hvorved de professionelle bliver bedre i stand til at forstå eleverne og hjælpe dem videre i livet (Riber, 2005). Ved cirkulære spørgsmål spørges ind til relationer og sammenhænge, som eleverne kan iagttage blandt deres kammerater. Individet skal kende til det, der spørges om, og det skal indeholde nye perspektiver, da det er væsentligt at udvide den enkeltes virkelighedsopfattelse. Cirkulære spørgsmål er udforskende, og det er nødvendigt at bruge nysgerrighed. Neutralitet kan iflg. Cecchin (1987) udvikle sig til nysgerrighed over for nye og andre vinkler på et problem, og det åbner op for, at den professionelle kan blive delagtiggjort i de erfaringer og oplevelser, der ligger bag elevernes handlemåder. Nysgerrighed fungerer som kontekst for de cirkulære spørgsmål, og neutralitet og nysgerrighed spiller sammen på en cirkulær måde, som udvikler distinktionen i deltagernes svar, hvorved deres virkelighedsopfattelse nuanceres. De cirkulære spørgsmål kan medvirke til, at eleverne kan se forskelle, der gør en forskel. De kan give grobund hos eleven for en anderledes og cirkulær tænkemåde med flere svarmuligheder og ikke nødvendigvis et eksakt svar.

5 Hensigten med cirkulære spørgsmål er at gøre individet klogere på sit liv og udvikle forståelsen af et problem, hvorved handlemulighederne forøges, og elevens konstruktion af sin virkelighed ændres. Når der stilles cirkulære spørgsmål, må den voksne forlade sin vidende position og hverken påtage sig rollen som opdrager eller underviser. Herved bliver alle deltagerne i samtalen subjekter, idet samtalen bliver ligeværdig. Et subjekt udvikles i en gensidig afhængighed af konteksten, og denne gensidighed er central i et subjektiveringsforhold. Ved denne interaktion vil deltagerne føle sig betydningsfulde og taget alvorligt, og de vil kunne indgå i samspil, hvor der kan fremkomme synspunkter og vinkler, som ellers havde sværere ved at blive udtrykt. De professionelle må i relationen til eleverne ikke blive moralsk fordømmende, da forholdet ellers ikke er jævnbyrdigt (Riber, 2005). Tomm opererer også med refleksive spørgsmål, som i praksis kan være vanskelige at skelne fra cirkulære. De beskrives nærmere i det følgende. Refleksive spørgsmål Refleksive spørgsmål er baseret på cirkulære antagelser med den hensigt at være ændringsfremmende, dog qua barnets egen tankevirksomhed og stillingtagen. Refleksivitet er nøglen til ændringer, og derfor er tanken med refleksiv udspørgen at udløse selvstændig tankevirksomhed. Individet skal bringes i en observatørposition til sig selv, og spørgsmålene skal vække til eftertanke og give mulighed for at blive klogere på sig selv (Tomm iflg. Wermer og Lund-Jacobsen, 2001). Begrundelsen for at anvende refleksive spørgsmål ligger i, at det enkelte individs forestillinger om verden er bestemmende for, hvordan det ser, oplever og handler (Bateson iflg. Ølgaard, 2004). Lund-Jacobsen & Wermer (2001) påviser, at den chilenske neurobiolog Maturana i sin forskning understreger det umulige i det, han kalder instruktiv interaktion, hvormed han mener, at et individ ikke kan instrueres i ændringer, men kun selv beslutte sig for dem. Ved at stille refleksive spørgsmål påviser Tomms forskning, at et individ kan udvikle selvstændig tankegang og refleksion, og ændrede handlingsmønstre kan herved internaliseres. Begge spørgsmålstyper er anvendt i undersøgelsen, og i næste afsnit følger et kort rids over det teoretiske perspektiv, der danner kontekst for analysen. Teoretisk baggrund for analysen af undersøgelsen Det teoretiske perspektiv er Milanogruppens forståelse af den systemiske teori. Her tænkes i helheder, relationer og sammenhænge, og denne epistemologi bygger på et socialkonstruktionistisk fundament med den grundholdning, at det enkelte individ konstruerer sin virkelighed i samspil med omgivelserne. Alle indgår i gensidige påvirkninger og har de samme basale behov for kærlighed, nærvær, anerkendelse og respekt uanset handicap og vanskeligheder. Cirkularitet er centralt og henviser til en måde at anskue et 57

6 58 system på, hvorved et fænomen forstås ud fra den sammenhæng, det indgår i, intet anskues uden sin kontekst. Cirkularitet indebærer, at hændelser opfattes som hinandens forklaringer, der gensidigt påvirker hinanden. Der er ingen begyndelse og afslutning, og en persons handlinger påvirkes af omgivelserne, ligesom omgivelserne påvirker handlingerne (Cecchin, 1987). Mennesker indgår i samspil med hinanden, er en del af et fællesskab og kommunikerer i relationer (Eide & Eide, 2007) 1. Ideen om relationer bygger på filosoffen Martin Bubers dialogiske tænkning 2, og professionelle må i denne forbindelse evne at opfatte også anderledes udtryk som meningsfulde ytringer, idet udtryk fra mennesker med funktionsnedsættelse kan være forskellig fra almindelig kendt kommunikation (Kirkebæk og Sollied, 2000) 3. En hændelse eller en ytring må altså ses i en kontekstuel sammenhæng, og forklaringen af et problem må søges i den sammenhæng, det optræder i. Herved fremelskes systemets indre logik, og en løsning mellem fænomen og kontekst kan forefindes qua cirkulariteten. Maturana skriver, iflg. Lund- Jacobsen & Wermer (2001) 4, at alt, der observeres, observeres af nogen. Hermed antydes, at mennesket erkender ud fra sin egen verdensanskuelse og ikke kan opfatte verden objektivt. Dette indebærer synsvinklen om, at der er mange virkeligheder, og Cirkularitet indebærer, at hændelser opfattes som hinandens forklaringer, der gensidigt påvirker hinanden. Maturana taler om multivers i modsætning til univers. Maturanas forskning indikerer, at mennesket interagerer med omverdenen på en måde, der giver mening ud fra individets egen tolkning af interaktionen. Hermed er alle, set i lyset af denne teori, selvrefererende eller autopoisiske, idet den enkelte opfatter og erkender ud fra sin egen virkelighed. Ideen om multivers kunne implicere, at børn i sociale vanskeligheder ikke har så veludviklet og nuanceret en opfattelse af forskellige perspektiver på verden, hvorfor de har svært ved at interagere hensigtsmæssigt (Riber, 2005). Kommunikation er en forudsætning for at indgå i relation med et andet menneske, og relationer bestemmer den måde, kommunikationen foregår på. Relationel kommunikationsteori bygger på antagelsen om, at kommunikation tjener til at etablere, opretholde og forandre relationer, hvorved virkeligheden forandres. Det enkelte individ indgår i mange forskellige interpersonelle relationer, da der er mange parter i et kommunikativt system, som alle øver indflydelse på individet (Eide og Eide, 2007). Disse interpersonelle relationer udvikler individets identitet. Et individ kan ikke være noget uden at indgå i et forhold til en anden, og mennesker virkeliggøres i samtale og samspil med andre mennesker. Det enkelte individ ses i en sammenhæng og skal forstås ud fra konteksten (Ricæur iflg. Riber,

7 2005). Denne forståelse går igen i Maturanas syn på mennesket, når det interagerer med omverdenen, enhver gør til enhver tid sit bedste ud fra egne forudsætninger. Denne brug af den systemiske teori, som Milanogruppen har udviklet og anvendt, har lagt perspektivet på analysen af min undersøgelse, men inden jeg fremfører konklusionen, skitserer jeg rammesætningen af undersøgelsen. Undersøgelsen Lærere og pædagoger har stillet cirkulære spørgsmål til elever med udviklingshæmning i sociale vanskeligheder, og jeg har efterfølgende foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse af fagfolkene for at afdække virkningen af de cirkulære spørgsmål på eleverne. Jeg analyserede de professionelles vurdering af, om eleverne kan få en skærpet forståelse af sig selv i en social kontekst, når de bliver mødt relationelt og får stillet spørgsmål af cirkulær karakter. De professionelle kunne spørge yderligere ind til svarene ved at bruge nysgerrighed, hvorved det kunne iagttages, om elevens evne til refleksion og selvstændig tænkning bedredes og måske kunne føre til en skærpet forståelse af sig selv. Elevernes egne forståelser af deres reaktionsmønstre i givne situationer er også analyseret, og sluttelig har jeg tolket og vurderet på de professionelles erfaringer og subjektivitet. Konklusion på analysen af undersøgelsen At stille cirkulære og refleksive spørgsmål til elever med psykisk udviklingshæmning er nyt, og det kan ses som en videreudvikling af den relationelle tilgang. Analysen af undersøgelsen peger på, at cirkulære spørgsmål kan give elever med psykisk udviklingshæmning og i sociale vanskeligheder mulighed for at reflektere. Da en refleksionsproces øger en selvstændig tankegang vil cirkulære spørgsmål være med til at øge autonomien hos elevgruppen. Tomm påpeger, at refleksionsprocessen er nøglen til ændringer, og derfor kan spørgsmålene sandsynligvis med tiden give mulighed for mere nuancerede handlemuligheder. De professionelle gav i interviewene flere gange udtryk for overraskelse over elevernes svar, og de ytrede, at deres egen forståelse af eleverne og deres handlinger øgedes, idet spørgsmålene Det er en forudsætning for udvikling af viden under forskningsprocessen, at deltagerne i forvejen er i besiddelse af viden på området. åbnede for elevernes egne perspektiver. Det var overraskende for både mine informanter og mig selv, at ved at stille spørgsmål på en bestemt måde kan elever med psykisk udviklingshæmning bringes i en refleksionsproces. Det var forventeligt, at de bedst fungerende elever måske kunne reflektere og udvise selvstændighed ved at blive stillet cirkulære spørgsmål, men det var overraskende, at også kognitivt dårligere fungerende elever i flere tilfælde kunne reflektere vha. spørgemetoden. Det er ikke entydigt, om spørgs- 59

8 målene kan bedre den sociale læring. Undersøgelsen indikerer det, men det har ikke entydigt kunnet aflæses af min analyse, og det fordrer en mere omfattende undersøgelse at afklare det endeligt. Det tyder på, at der skal stilles cirkulære spørgsmål over en længere tidshorisont for at ændre elevernes vaner og dermed deres handlemønstre. Det kan udledes, at en refleksionsproces igangsættes og selvstændigheden styrkes, men det synes mindre væsentligt, om spørgsmålene er cirkulære eller refleksive, og det kan i den situerede samtale være vanskeligt at skelne imellem disse to spørgsmålstyper. Deltagerne i undersøgelsen har givet udtryk for, at deres opmærksomhed på at stille spørgsmål og at være nysgerrige i en cirkulær udspørgen er øget, og at de qua spørgsmålene og elevernes svar har fået en større forståelse af eleverne og deres handlinger. Det indikerer, at nogle professionelle fremover vil handle anderledes og have mere positive forventninger til også de kognitivt dårligere fungerende elever, idet de har fået en ændret opfattelse af dem. Det er en forudsætning for udvikling af viden under forskningsprocessen, at deltagerne i forvejen er i besiddelse af viden på området. Deres forforståelse sættes i nye rammer under processen ud fra de erfaringer, de drager ved anvendelsen. Det er væsentligt at bemærke, at deltagerne har været forankrede i det relationsorienterede paradigme, og at undersøgelsens resultat kunne have været anderledes, hvis de havde praktiseret efter eks. det psykomedicinske. Det kan dog være vanskeligt at forene cirkulære spørgsmål og det psykomedicinske paradigme. Min egen praksis er efter analysen af undersøgelsen blevet væsentligt ændret, idet jeg er blevet mere lyttende til eleverne og stiller langt flere spørgsmål end tidligere. Jeg er blevet mere bevidst om den refleksionsproces, jeg kan sætte i gang med spørgsmålene. Litteraturliste Cecchin, G. et al (1987). Gensyn med hypotesedannelse, cirkularitet og neutralitet: En invitation til nysgerrighed. Family Process (nr. 26). Egelund, M. et al (1997). En forskel der gør en forskel, København: Reitzels forlag. Eide, H. & Eide, T. (2007). Kommunikation i relationer samhandling, konfliktløsning, etikk. Gyldendal Akademisk. flere-boern-gaar-i-specialskole/, lokaliseret på nettet d for-mange-faar-specialundervisning/, lokaliseret på nettet d lokaliseret på nettet d A6mning.aspx, lokaliseret på nettet d Kirkebæk, B. & Sollied, S. (2000). Når metoder bliver for metodiske. Vikoms nyhedsbrev (nr. 14). Lund-Jacobsen, D. & Wermer, A. (2001). Invitation til nysgerrighed: En systemisk tilgang i supervision. Fokus på familien. (Vol. 4). Nielsen, B. K. (2006). På sporet af den rummelige skole et dannelsesperspektiv på samspillet mellem almen- og specialpædagogikken. Viborg: PUC. Riber, J. (2005). Forstået og forstyrret, Reitzels forlag. Schwartz, I. (2000). Indre kaos hos børn kræver ydre styring eller gør det? Social kritik sep (nr. 70). Skidmore, D. (1996). Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European 60

9 Journal of Special Needs Education, Vol. 11, (No.1), pp Tetler, S. & Langager, S. (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendals lærerbibliotek. Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum (nr. 4). Tomm, K. (1985). Et perspektiv på Milanocenterets systemiske tilnærming. Del II. Beskrivelse av opplegget av terapimøtene, intervjustil og intervensjoner. Fokus på familien (Vol. 13). Ølgaard, B. (2004). Kommunikation og økomentale systemer, Akademisk forlag, 3. reviderede udgave. Noter 1 Eide og Eide er et ægtepar, der har beskæftiget sig meget med kommunikation og relationer, og de har skrevet flere bøger om dette emne. 2 Bubers dialogiske tænkning bygger på mødet mellem to unikke individer. Den anden betragtes som en fremmed, der skal kendes. 3 Birgit Kirkebæk har været en pioner indenfor den specialpædagogiske verden og har forsket i tidlig kommunikation og spæde signaler. Hun har skrevet mange artikler og medvirket i flere antologier om kommunikation og relationer. 4 Nordmanden Sissel Sollied har også forsket i tidlig kommunikation og har skrevet artikler om emnet sammen med Kirkegård. 5 Ane Wermer er cand. psyk., og har været ansat i Dispuk, som er et selvstændigt systemisk konsulentfirma, sammen med Dorte Lund-Jacobsen. De har i fællesskab skrevet flere artikler med baggrund i systemisk tænkning. Abstract In this master project I investigate the impact of circular questioning on students with mental disabilities and social difficulties because I want to study if the students can acquire a greater insight into their own trading skills. Professional participants have acted as informants and asked circular questions to their students. During the midterm review, it appeared that it was not only valuable to the students with mental and social disabilities, but also the students with cognitive dysfunctional had the benefit of the method. This led to expand the investigation to include all students with mental disabilities at my school. After analysis of the survey, I could infer that more students developed an enhanced state of reflection and independent thinking qua the method of asking, and that their options were increased. However the method is not applicable towards students with autism because of their missing theory of mind and their difficulties to understand the language. It was surprising that so many students had the benefit of the method. It requires a relational anchoring of the professionals that use the method, and several informants expressed a desire to introduce the question form for colleagues. This can be achieved by counseling, teamwork, pedagogical discussions, coaching, seminars and supervision. 61

Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning?

Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning? Vinni Aarkrog, lærer, Lundagerskolen, en specialskole for børn med moderat til svære indlæringsvanskeligheder, Horsens kommune. Cirkulære spørgsmål virkning på den sociale læring hos elever med psykisk

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere