En e-bog fra EKSISTENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En e-bog fra EKSISTENSEN"

Transkript

1 En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du i givet fald vil stå som ansvarlig.

2 På den første dag 1

3 Bent Flemming Nielsen På den første dag Kirkens liturgi Oldtid og Middelalder Eksistensen København

4 På den første dag På den første dag Kirkens liturgi Oldtid og Middelalder Bent Flemming Nielsen Forfatteren og Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen ISBN: Omslag: Eksistensen Forsidebillede: Eukaristisk motiv fra den Etiopiske Ortodokse Kirke fra omkring Billedet er malet på gedeskind. Udgivet med støtte fra Augustinus Fonden og Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Fagfællebedømt. Manuskriptet har inden udgivelse været i fagfællededømmelse i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens definition af fagfællebedømmelse. Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf

5 Indhold Forord...13 Indledning...15 På den første dag Liturgividenskab som kritisk videnskab Om Liturgiewissenschaft...21 Fra katekese og messeallegori til kritisk videnskab 23 Kirkens gudstjeneste...24 En sproglig ekskurs om græsk terminologi...25 Leitourgia 25 Logike latreia 26 At komme sammen og bryde brødet for at spise Herrens måltid 27 Ordet gudstjeneste begrebshistoriske nedslag...28 Brugen af gudstjeneste i dansk tradition 29 Gudstjenesten muligheder og begrænsninger i sprogbrugen 30 Overledning...31 Kapitel 1 Om de første menigheder og deres sammenkomster Uddrag fra forskningshistorien...35 Hans Lietzmann 37 Dom Gregory Dix 40 Jürgen Roloff 44 Karl-Heinrich Bieritz 47 Paul F. Bradshaw 51 Bernhard Lang 55 Wayne Meeks, Frank C. Senn og Matthias Klinghardt 59 Sammenfatning af forskningsoversigt 61 Historie og dogmatik...63 Religiøse institutioner Tempeltjenesten

6 På den første dag Templet og Det Nye Testamente...67 Synagogen...69 Det græske symposion...72 Ordgudstjenester og måltidsgudstjenester?...73 Menigheden i Korinth Indstiftelsesordene...81 Traditionen bag indstiftelsesordene 82 Ihukommelsen 84 Betydninger 87 Skabelse, forsoning og offer...89 Når korintherne spiser og drikker Herrens måltid 91 Lukas 24: Vandringen til Emmaus...94 Kort sammenfatning Kapitel 2 Kirkeordninger i efterapostolsk og patristisk tid Didaché, Justin, Irenæus, Tertullian, Cyprian og Hippolyt...99 Om kilderne Apostlenes lære og kirkens synoder Didaché de tolv apostles lære Teksten Eukaristien: Didaché Fortolkningen af Didaché Kapitel Kapitel Kapitel Kapitlerne 9-10 og 14: Et eller to måltider? 111 Forbedringer og tilføjelser Afsikring I: Uden biskoppen må ingen foretage sig noget 118 Afsikring II: Veksellæsning og faste bønner 119 Embede og liturgi 119 Skrift og udlægning 121 Konklusion og udblik Justins Martyrs 1. Apologi En dåbseukaristi Justins fortolkning af eukaristien I dialog med jødedommen 134 6

7 Den almindelige kristne kult og livsførelse 136 Fra eukaristi til fælles bønner om morgenen og til Morgenmesser 139 Skematisk overblik 140 Irenæus skabelse og eukaristi Sammenfatning Tertullian og Cyprian liturgi og martyrium Vand til vin ikke omvendt Eukaristi og martyrium Kontekstuel liturgi 157 Traditio apostolica Ånd og embede Indhold Bispevielsen i Traditio apostolica kapitel Bispeembedet 164 Eukaristien ifølge Traditio apostolica kapitel Fredshilsen 167 Beredelse af gaverne 167 Gestik 167 Salutation 167 Anaforaen 167 Kommentar Fredshilsen 169 Beredelse af gaverne embedet 170 Gestik 170 Salutationen 171 Den eukaristiske bøn I: Anamnesen taksigelse og ihukommelse 172 Biskoppen fortsætter med den eukaristiske bøn: 172 Ekklesiologien 173 Kristologien 174 Indstiftelsesordene 175 Anamnesens anden del: Den specielle anamnese 176 Præstetjenesten sacerdotium 177 Epiklesen aktualisering og virkeliggørelse 178 Eukaristiens afslutning 180 Traditio apostolica øvrige bestemmelser 180 Sammenfattende om eukaristien i Traditio apostolica

8 På den første dag Kapitel 3 Initiation Katekumenat, dåb, firmelse og skriftemål Initiation Nytestamentlig tid En skitse over den nytestamentlige dåbsforståelse 190 Apostolsk tid Initiationen århundrede Dåbshandlingen Apostolicum Spædbarnsdåb Det forandrede katekumenat Arvesynd og dåb Skriftemål og bod Privatmessen Konfirmation Sammenfatning: Initiation, eukaristi og bod Kapitel 4 Øst og Vest to traditioner Østkirkelig tradition Den ældste overlevering fra Didaché til De Apostolske Konstitutioner bog århundrede: Alexandria og Antiokia Åbning og ordgudstjeneste 227 Eukaristisk liturgi 228 Frembæring af brød og vin ved diakoner 228 Kommentar til den rituelle grundform Åbning og ordgudstjeneste 229 Læsninger 230 Sang menighedssvar 230 Evangelium 231 Udlægning (Prædiken) 231 Almen bøn (Kirkebøn) 231 Den eukaristiske liturgi Uddrag af Serapion af Thumis anafora

9 Om enkelte led Sanctus 235 Benedictus og Hosianna 237 Forbøn for de døde 238 Kommunionen Det hellige for de hellige 238 Kort kommentar Soft spots Østkirkelig, ortodoks tradition sammenfattende Kirkerummet Vestkirkelig tradition Fra modkultur til statsbærende religion Byen kulten 247 Basilikaen 250 Ny værdighed klæder og æresbevisninger 251 Ordo Romanus Primus Den latinsk-romerske messes omplantning til det frankiske rige..260 Et halvdunkel 260 Liturgiske formler 262 Kirkens rolle 264 Embede og menighed 265 Credo 266 Kapitel 5 Den vestlige messetradition Vestens liturgiske familier Den galliske liturgiske familie Den romerske liturgi 269 Liturgiske bøger: Sacramentarium Lektionarium Antiphonarium Sacramentarium 270 Capitularia bibelske læsninger 270 Lektionarium 272 Antiphonarium 273 Gelasianum og Gregorianum 274 Fra by-romersk liturgi til tingslig realisme ved karolingernes mellemkomst Sacramentarium Gregorianum og den senere udvikling

10 På den første dag 1. Formessen Orddelen Offertoriet Præfation Canon Missae Offer og taksigelse Historisk baggrund 287 Karakteristika 287 Fokus flytter sig 288 Canons epiklese? 289 Hvad er det, der ofres? 293 Ekskurs: Offer, eukaristi og gave Reformation og offerkritik Hans Lietzmann 300 Josef Andreas Jungmann 303 Reinhard Meßner 306 Dom Gregory Dix 307 Bryan D. Spinks 311 Gordon W. Lathrop 314 Arnold Angenendt 315 Ingolf Ulrich Dalferth 317 Veronika Hoffmann 319 Philipp Stoellger 320 Afslutning på ekskurs Kapitel 6 Tro, tolkning og sakramente Messens teologi og fortolkning I: Typologi og nyplatonisme Liturgisk erfaring Bibelsk typologi Eukaristisk typologi Typologier 329 Augustin Korn, druer, kirke og sakramente Augustins forklaring af den eukaristiske ordo Salutationen

11 Taksigelsen den eukaristiske bøn 344 Communionen 345 Fredshilsen 347 Augustin om kirken, sakramentet og Kristi legeme 347 Messens teologi og fortolkning II: Fra nyplatonisme til naiv realisme og aristotelisme..349 Ambrosius Sammenfatning Den tidlige Middelalder: Allegori, præsens og repræsentation Allegori og offerteologi Sakramental realisme De første traktater om sakramentalt nærvær Paschasius og Ratramnus 364 Konflikten i 11. århundrede om sakramental præsens 372 To konsekvenser 376 Tro og sakramente Subjektivering via objektivering 377 Synets teologi 379 Ordination og eukaristi 380 Thomas aquinerens sakramentslære Kort oversigt over Summaens sakramentstolkning Sakramente og rite 393 Effektive tegn? 394 Kapitel 7 Et veritabelt vejkryds: Multimedialitet Et veritabelt vejkryds Religiøse iscenesættelser Corpus Christi Bipolare tendenser Kirkeåret Årets gang Ugen Dagen Timerne

12 På den første dag Epilegomena Aftenskumring Bilag: Oversigt over historisk forløb Litteraturliste

13 Forord Forord Kirkens første århundreder i Vesten repræsenterer en fælles arv, som også de reformatoriske kirker og deres teologi udspringer af. Tilmed drejer det sig om en arv, der strækker sig endnu længere tilbage end til vores tidsregnings begyndelse, i og med at den har sine forudsætninger i senjødedommen. Hensigten med denne undersøgelse af liturgihistorien er foruden at tilfredsstille forfatterens personlige nysgerrighed først og fremmest at tilvejebringe en tilgængelig oversigt og fortolkning af liturgiens udvikling indtil reformationsårhundredet. Nu er genren samlede fremstillinger ikke særligt fremtrædende i den aktuelle akademiske produktion. Det gælder også for liturgihistoriens vedkommende. Grundene hertil er mange, ikke mindst denne, at de grundlæggende tekster er så mange og det aktuelle vidensniveau så detaljeret og omfattende, at det umuliggør enhver tanke om en samlet fremstilling af alle relevante erkendelser. Disse vanskeligheder ved genren ændrer imidlertid ikke ved det erkendelsesmæssige faktum, at der til forståelse af detaljen altid forudsættes viden om en større helhed. Bogen har valgt at tage denne udfordring op. Til undervisningsbrug, for den almindeligt interesserede læser samt for den bredere faglige orientering er det efter min opfattelse ønskværdigt, at der udarbejdes om ikke samlede, så dog samlende fremstillinger inden for de teologiske discipliner. Herved forstår jeg bøger, der tilbyder oversigter, udblik og detailanalyser, samtidig med at de vover en tolkning af nogle større sammenhænge. Hvis ikke vovestykket med at skrive den slags bøger stadig gøres, så er faren for en atomisering af viden overhængende. I den situation vil teologien selv blive ramt på hovednerven. For teologi tænker i sammenhænge og helheder. Med hensyn til udvælgelsen af stoffet, så har jeg prioriteret muligheden for at læseren kan møde centrale tekster fra traditionen højt. Det kommer til udtryk i gengivelsen af relativt lange tekstuddrag. Hvor der foreligger nyere danske oversættelser, har jeg benyttet dem. Det gælder bl.a. Didaché og Justins skrifter. I andre tilfælde har jeg valgt en synoptisk gengivelse af latinske tekster med egne oversættelser. Det omfatter 13

14 På den første dag også enkelte tilfælde, hvor de oprindelige tekster ikke har været affattet på latin, fx Traditio apostolica. Rationalet bag fremgangsmåden er, at det er receptionen af den latinske tradition, som har øvet størst betydning i den liturgiske overleveringssammenhæng, og ikke teksternes oprindelsessituation, som i øvrigt ofte fortaber sig i det uvisse. Bogens interesse er ikke primært teksternes arkæologi, men deres reception. Nogle afsnit i bogen bygger i mindre grad på egne tekstanalyser, idet de primært refererer til resultater fra nyere forskning, hvor dette skønnes formålstjenligt. Her skal lyde en stor og velment tak for den interesse, som arbejdet har været omgærdet af fra flere sider. Min tak gælder først og fremmest en kollegial kreds, der har brugt tid og kræfter på at læse med under frembringelsen af nogle af de første udkast, og som med energi og kreativitet har kritiseret og givet forslag til korrektioner: Anders Holm, Marlene Ringgaard Lorensen, Nils Holger Petersen og Lena Sjøstrand. Nete Helene Enggaard har sagligt korrigeret og kritiseret mangt og meget på detailplan i en senere version af manuskriptet. Lars Christian Vangslev har ydet stor hjælp med latinen. Til BA-Valgfagsholdet i Dogmatik, efterårssemestret 2016, skal lyde en særlig tak for deres proofreading af en foreløbig version. Tak til Kristoffer Garne for et værdifuldt arbejde med korrekturen. Redaktør Henrik Brandt-Pedersen, Eksistensen, har med tålmod hjulpet med detaljer i fremstillingen af manus og bistået med råd og vejledning. Det kan forekomme overflødigt at nævne, men skal alligevel siges her, at bogen naturligvis afspejler de forudsætninger, begrænsninger samt til- og fravalg, der nu engang måtte være denne forfatters. Læsere, som ønsker andre, supplerende eller alternative, tilgange til stoffet, kan finde hjælp i en del af den anførte litteratur. Hvad der måtte være af fejl og mangler står naturligvis alene på forfatterens konto. Tak til Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond samt Augustinus Fonden for økonomisk støtte til udgivelsen. Bogen tilegnes Lise-Lotte. Sankt Mikaels dag, den 29. september 2016 Bent Flemming Nielsen 14

15 Indledning Indledning På den første dag Evangelisten Lukas indleder sidste kapitel af sit evangelieskrift med at skrive: Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven (Luk 24,1). Den første dag i ugen svarer til den nuværende søndag, dagen efter den jødiske helligdag, sabbatten. Fortællingen om opstandelsen indledes med en tidsangivelse: Det skete, det blev kendt og erkendt på et bestemt tidspunkt på dagen og på en bestemt dag i ugen. Senere i samme kapitel hedder det: Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby [ ] Og mens han [den ukendte ledsager, den opstandne Jesus] sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det (Luk 24,13;30). Opstandelsen i sig selv beskrives ikke, hvilket kan forekomme underligt for en moderne abstraherende og universaliserende fornuft. Derimod vies de medieringer, de tidslige, materielle og sociale manifestationer, hvorigennem troen på opstandelsen og dermed kirken opstår, betydelig opmærksomhed: kvindernes vandring til den tomme grav og senere sammenkomsten om det måltid, hvor disciplene opdager, at det er den opstandne Jesus selv, som er vært. Opstandelsen kendes og erfares gennem medieringer. 1 Hvilket sagt med andre ord betyder, at opstandelse og kirke fra begyndelsen er sammenhængende virkeligheder, eftersom kirke forstås som den forsamling af mennesker, der bekender opstandelsestroen. Opstandelsen omtales da heller ikke af de ældste vidnesbyrd som en begivenhed, der i sig selv og uden for kirken fællesskabet af troende kan gøres til genstand for fysiske eller naturvidenskabelige erkendelser. Nu er disse medieringer hvortil også hører det, som med en senere tids terminologi kaldes liturgier allerede fra den første omtale tilsyneladende præget af visse former for regelmæssighed med hensyn til 1. Paulus påberåber sig en umedieret vision eller epifani, hvilket må siges at falde uden for alle kategoriseringer. Den tjener da også til at fremhæve det enestående ved hans kaldelse, 1 Kor 15,8-10. Denne særlige status udelukker imidlertid ikke, men tjener snarere det almindelige menighedsliv med sammenkomster om et måltid, dåb, profeti og formaning, jf. 1 Kor

16 På den første dag tid, sted og form. Med en vis selvfølgelighed gentager Lukas omtalen af den første dag i sit andet skrift, Apostlenes Gerninger: Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet (ApG 20,7). Også her er den brødsbrydelse, det måltid, som formidler opstandelsesnærværet, med selvfølgelighed knyttet til ugens første dag søndagen. Tilsvarende gælder tilsyneladende allerede i de tidlige Paulusbreve, som historisk set er skrevet årtier før Lukasskrifterne. I det første brev til Korinterne, som er skrevet i begyndelsen af halvtredserne, skriver Paulus: Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger, når jeg er kommet (1 Kor 16,2). Her er der ganske vist hverken nogen omtale af opstandelsen eller af et måltid, men derimod af en indsamling. Henvisningen til den første dag i ugen giver imidlertid god mening, hvis det antages, at det var det sædvanlige mødetidspunkt for menighedens sammenkomster om Herrens måltid, som Paulus kan omtale ret udførligt i kapitlerne 11, 12 og 14 i samme brev, hvilket vi vender tilbage til i det følgende. I så fald er måltidet og indsamlingen af menighedens takkegaver som tidlig liturgisk praksis allerede til stede her. Går vi til de ældste skrifter uden for Det Nye Testamente, så findes der også her dokumentationer for ugedagens betydning og for vigtigheden af faste rytmer og tjenester. Allerede kort før år 96 skrev den romerske biskop Klemens et brev til menigheden i Korinth. Han ønsker at gribe ind i en opstået situation med organisationsmæssige modsætninger 2 og anfører bl.a. følgende: Da disse ting således står klart for os, og vi har skuet ind i den guddommelige erkendelses dybder, skylder vi at gøre alle ting, som Herskeren har befalet at udføre til fastsatte tider, ordenligt. Han har befalet, at både ofringerne og gudstjenesterne [προσφορὰς καὶ λειτουργίας] skal udføres på bestemte tider og timer, ikke på må og få. Både hvor og ved hvem han vil, at de skal udføres, har han efter sin højeste beslutning bestemt, for at alt kan foregå helligt til hans velbehag og være hans vilje tilpas Første Klemensbrev 1985, indledning af Niels Hyldahl, Første Klemensbrev 1985, 76, gr. indskud fra The Apostolic Fathers 1965, 76, v. BFN. 16

17 Indledning Her henvises til liturgiske forskrifter for tid, sted og hvem, der skal udføre tjenesterne, som forudsættes kendt af modtagerne i Korinth. Desværre siges der ikke noget videre om hvilke tidpunkter, det drejer sig om, eller hvad der præcist foregår. Det fremgår formentlig tydeligere af en anden næsten samtidig kilde. I skriftet De tolv apostles lære, som oftest omtalt blot som Didaché, fra omkring første århundredskifte hedder det: Hver Herrens dag skal I mødes og bryde brødet og sige takkebønnen efter først at have bekendt jeres synder, for at jeres offer kan være rent. 4 Her er dette at mødes, at fremsige takkebønnen, bekende synderne og skænke et offer fast knyttet til den første dag. Tilsvarende skriver statholderen i Bitynien, Plinius den Yngre, i sit ofte omtalte brev til kejseren i Rom om de kristne menigheder omkring år 112. Plinius omtaler de forhør og undersøgelser, han havde foretaget af denne nye bevægelse, hvis tilhængere han havde fået navnene på. De kristne nægtede at tilbede guderne og bringe ofre af røgelse og vin til kejserens billede, som var opstillet ved siden af gudebillederne. Mange faldt dog fra troen og viste kejseren og guderne ærefrygt og forbandede Kristus: Men de [kristne] paastod, at hele deres Brøde eller Vildfarelse havde bestaaet i, at de havde plejet paa en bestemt Dag at komme sammen før Daggry og synge en fælles Lovsang til Kristus som til en Gud og ved en Ed at forpligte sig, ikke til noget forbryderisk, men til ikke at befatte sig med Tyveri eller Røveri eller Ægteskabsbrud, til ikke at bryde et givet Løfte og ikke at nægte at aflevere betroet Gods, naar det afkrævedes dem. Naar de havde gjort det, plejede de at skilles og atter samles til et Maaltid, men et ganske simpelt og uskyldigt. Men de paastod at være holdt op hermed efter Udstedelsen af mit Edikt, hvori jeg ifølge din Forordning havde forbudt hemmelige Selskaber. 5 Her er der tilsyneladende tale om to møder på en og samme dag, som næppe kan være nogen anden dag end søndag. Et morgenmøde med bekendelse, lovsang og bøn og et måltid om aftenen, som angiveligt 4. Didaché kapitel Haar & Nørregaard 1915, 9. 17

18 På den første dag hørte op på kejser Trajans bud. Der hersker til dato ikke nogen konsensus om, hvorledes omtalen af disse to former for møder skal tolkes. Endelig skal Justin Martyrs omtale af eukaristien, menighedens måltid, omtales. Det drejer sig om en tekst fra Rom omkring år 150: På Solens dag afholder vi alle i fællesskab sammenkomsten, fordi den er den første dag, på hvilken Gud efter at have omdannet mørket og materien skabte en ordnet verden, og på samme dag stod Jesus Kristus, vor frelser, op fra de døde. 6 Denne tekst udmærker sig i forhold til de tidligere anførte derved, at den særlige ugedag for sammenkomsten er genstand for en egentlig teologisk fortolkning, hvilket vi ikke fandt i de ældre tekster. Den første dag i ugen er både den dag, hvor Skaberen skabte himmel og jord så blev det aften, og det blev morgen, første dag (1 Mos 1,5) og det er nyskabelsens dag, opstandelsesdagen. Ganske tidligt i historien allerede gældende for den tidligste kristne overlevering kan vi konstatere, at den nye opstandelsestro forbandt sig til ugedagenes og døgnets rytme samt med bestemte former for tjenester, der blev anset for bærende for menighedernes fælles liv. Kristustroen eksisterede ikke som en ideal trosopfattelse, en abstrakt kristuside, der lod sig abstrahere fra tid og sted. For troen virkeliggjorde sig fra første færd medieret via bestemte former for sammenkomster af de troende på bestemte dage, på bestemte tider og på særlige steder og i bestemte rytmer, hvilket tidligt antog skikkelse af relativt faste ritualiseringer. I centrum stod fra begyndelsen en bestemt ugedag ifølge jødisk kalender, den første dag solens dag ifølge romersk opfattelse hvilket allerede i andet århundrede hos Justin blev gjort genstand for en symbolsk og teologisk fortolkning. Men ikke alene ugedagen, også månefaserne fik betydning for den nye tro. Igen skal baggrunden findes i jødisk tradition. Via månens faser blev den jødiske inddeling af året i måneder og dermed påsken, Pascha-festen, fastlagt. Den skulle fejres den 14. i forårsmåneden Nisan, uanset hvilken ugedag der var tale om. For de første opstandelsestroende menigheder var hver søndag en slags påskedag, en opstandelsesfejring, og en årlig påskefejring har muligvis ikke fundet sted overalt. Kirkerne i Lilleasien holdt imidlertid fast ved den jødiske kalender på dette punkt. 7 Efterhånden som traditionen med årlig på- 6. Justin Martyr, Apologi 67, 7. Se nedenfor side Til det følgende: Chadwick 1973, 84 f. 18

19 Indledning skefejring bredte sig i andet århundrede valgte menighederne i Rom og Alexandria under påvirkning fra magtfulde biskopper at fejre den kristne påske på søndagen efter den 14. Nisan. De mente tilmed fejlagtigt at kunne føre denne fastlæggelse helt tilbage til apostlene Peter og Paulus. På biskop Irenæus tid, omkring år 190, opstod en strid mellem biskop Victor af Rom og de lilleasiatiske menigheder, hvorunder Victor hævdede, at kun de menigheder, som fejrede påske søndagen efter 14. Nisan, kunne betragtes som rettroende og katolske. Konciliet i Nikæa i 325 fastlagde påskens fejring til første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Kravet om uniformitet var imidlertid ikke nemt at sætte igennem. Der vedblev at eksistere kristne menigheder, som holdt fast ved den gamle jødiske fastlæggelse af påsken. Disse blev kaldt Quartodecimans (= den 14. dag) og måtte indkassere et kætterstempel, men fortsatte med at følge deres egen kalender helt frem til 9. århundrede. En moderne kirkehistoriker har udtalt: De blev hæretikere simpelt hen ved ikke at følge med tiden. 8 Endelig stadfæstede kirken i 3. århundrede en særlig årscyklus, som fastlægger julens og dermed adventstidens og epifanitidens (helligtrekonger-tiden) fester. Eftersom de to cyklusser, månecyklus på 29 døgn 9 og årscyklus (dengang på 360 døgn), år for år forskyder sig i forhold til hinanden, så ændres afstanden mellem jul/epifanitid/advent (som fastlægges efter årscyklus) og påske/pinse/fastetid/trinitatistid (som alle fastlægges efter månecyklus) sig også. De to cyklusser forskyder sig for hinanden år for år. Forholdet mellem disse to cyklusser afspejles i kirkeåret, som er den kirkelige festkalender. Rent praktisk giver dette stadig i 21. årh. anledning til nogle problemstillinger, som kommer op til overfladen, fx når det også i helt sekulære sammenhænge lyder: Hvornår falder påsken i år? Det væsentlige i denne indledende sammenhæng er ikke en detaljeret redegørelse for disse forhold (se videre i kap. 7), men en pointering af, at kristentroen som liturgisk praktiseret og reflekteret religion, så langt tilbage de historiske kilder tillader os at følge den, har virkeliggjort sig og ladet sig formidle via faste cyklusser og rytmer, hvoraf de tidligste har været ugens og døgnets rytmer. For de tidlige menigheder 8. Chadwick 1973, døgn, 12 timer, 44 minutter og 0,3 sekund ifølge Harnoncourt 1994,

20 På den første dag betød det, at ikke alt kan eller skal siges til enhver tid. Der er forskel på Herrens dag og alle andre ugedage. Og der er forskel på morgen, middag og aften. Kristentro er ikke en ide, som løfter sig op over disse konkretioner, men den virkeliggør sig igennem dem. Det er ganske vist begrænset, hvor meget de nytestamentlige skrifter tillader os at få indblik i på dette punkt. Men allerede ved første århundredskifte ses konturerne af et antal faste former med fastlagte bønner og fast praksis for sammenkomster og dåb. Denne indledende betragtning skal tjene som udgangspunktet for resten af bogen. Bogen forfølger det spor, som er anlagt hermed. I de næste kapitler skal det vises, hvorledes de tidligste menigheders sammenkomster, så godt vi nu kan kende til dem, udviklede sig i løbet af det andet århundrede i retning af den eukaristifejring, som overordnet set skulle danne et grundskema for al senere liturgisk praksis i Øst og i Vest. I løbet af det andet århundrede fandt liturgien sin generelle form med en indledende Ord-del, der var åben også for de endnu ikke døbte, katekumenerne, hvorefter fulgte eukaristien, dvs. takkebønnen, og kommunionen, det fælles måltid. Eukaristien og kommunionen var forbeholdt menighedens døbte medlemmer. Denne form kan, trods 16. århundredes skelsættende Reformation, stadig genkendes også i Den Danske Folkekirkes nuværende søndagsgudstjeneste, som indledes med Ord-del med efterfølgende nadver. Hermed er der endnu ikke sagt noget nævneværdigt om, hvilken rolle teksterne og tekstlæsningerne spiller. Men for kort at foregribe synspunktet i det følgende, så deler fremstillingen den opfattelse, som er almindelig inden for nutidig liturgiforskning, at det er det fælles måltid (eukaristien), som var kulminationen i menighedernes sammenkomster fra begyndelsen og i tiden helt frem til Reformationen, både i Øst og i Vest. Oplæsning af tekster og udlægning af dem hørte til den indledende del af sammenkomsten, Ordets del, der ikke tilkom samme teologiske vægt som eukaristien, som er stedet for den opstandnes nærvær. Selektionen af de tekster, som skulle anvendes i den indledende Orddel forud for kirkens eukaristi tekstrækkerne skete først relativt sent, i østlige kirkesamfund findes belæg fra 4. århundrede, i Vesten fra 6. århundrede. Grundlæggende blev teksterne udvalgt med udgangspunkt i årets kirkelige fester, påske, pinse og jul, efterhånden som fe- 20

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Forord. Thomas Kristensen

Forord. Thomas Kristensen Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken

Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken 30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Det kan for så vidt også opleves, når vi har være på Se, hvis man en enkelt gang ha været i biografen

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens vegne. Når vi taler om liturgi, tænker vi på menigheden,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

1. søndag i fasten, den 14. februar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: 432, 745, 698, 449v.1-3, 609, 377, 467, 455 v.

1. søndag i fasten, den 14. februar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: 432, 745, 698, 449v.1-3, 609, 377, 467, 455 v. 1 1. søndag i fasten, den 14. februar 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: 432, 745, 698, 449v.1-3, 609, 377, 467, 455 v.3-4, 206 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Præsten hilser menigheden, og menigheden besvarer hans hilsen. Derved betegnes, at Kirken her samles om sin Herre.

Præsten hilser menigheden, og menigheden besvarer hans hilsen. Derved betegnes, at Kirken her samles om sin Herre. HERRENS BORD Messen i Den Katolske Kirke Anvendte forkortelser: A = Alle D = Diakon F = Forbeder eller Forsanger K = Kommunionsuddeler O = Oplæser P = Præst / = eller MESSENS INDLEDNING INDGANGSSALMEN

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække.

Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 10. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 747 Lysets engel går med glans. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen. Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere