TENTAMEN I BASAL HUMANBIOLOGI OG CELLENS KEMISKE KOMPONENTER Læge- og Tandlægestudiet, 1. semester 17. januar 2012 (4 timer)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TENTAMEN I BASAL HUMANBIOLOGI OG CELLENS KEMISKE KOMPONENTER Læge- og Tandlægestudiet, 1. semester 17. januar 2012 (4 timer)"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 K ø b e n h a v n N manan.dk TENTAMEN I BASAL HUMANBILGI G CELLENS KEMISKE KMPNENTER Læge- og Tandlægestudiet, 1. semester 17. januar 212 (4 timer) pgavesættet består af 2 multiple choice filer samt en fil med en essayopgave på 8 nummererede sider, inklusive forsider. Eksamensvejledning pgavesættet består af 3 individuelle enheder: pgave 1 er en multiple choice opgave i Basal Humanbiologi. pgave 2A-2B er en integreret essayopgave i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter. pgave 3 er en multiple choice opgave i Cellens Kemiske Komponenter. Alle opgaverne besvares på computer. VIGTIGT! CHECK FØLGENDE FØR DU AFLEVERER DIN BESVARELSE PÅ PC - at din svartekst står umiddelbart efter det relevante spørgsmål - spørgsmålsnummer (og eventuelt bogstav) står angivet ved hvert enkelt svar. - at ingen side i svardokumentet indeholder både svar på spørgsmål i basal humanbiologi (2A) og svar på spørgsmål i cellens kemiske komponenter (2B ). 2

2 Følgende regler gælder: Alle svar i opgave 2, der kan begrundes med en beregning eller en vurdering, skal være korrekt begrundede. Ved beregninger skal det fremgå, hvorledes du er kommet frem til resultatet. Alle størrelser, der ikke er dimensionsløse, skal angives med enhed. Hvis man et sted mangler fx en talværdi eller en oplysning, fordi det ikke er lykkedes at besvare et tidligere spørgsmål, kan man antage et realistisk svar på det tidligere spørgsmål og basere konklusionen (beregningen) herpå. Besvarelsen bør da indledes med "Det antages, at...". Dermed får man mulighed for at opnå en positiv bedømmelse på dette sted. Dato for opslag af resultater af tentamen oplyses af eksamenskontoret. Rettevejledning for tentamen i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter offentliggøres senest dagen efter tentamen kl. 12 på Absalon under 1.semester, Basal humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter. Al henvendelse angående tentamen rettes til eksamenskontoret. Tilladte hjælpemidler Egen lommeregner og eget eksemplar af Kemiske Data og versigter (1. udg. eller 2. udg), som ikke må indeholde tilskrifter. Rettelsesliste samt supplerende tabeller til 1.udg. udleveres sammen med denne opgave. Understregning, farveoverstregninger, lapper med tabelnumre o.l. kan anvendes. 3

3 pgave 2. (Integreret opgave i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter). pgaven består af to dele, opgave 2A og opgave 2B, der har en fælles indledning. pgaven står på 5 sider. Blodprop i hjernens vener En 19-årig kvinde blev indlagt på grund af stærk hovedpine, kvalme og enkelte opkastninger. På mistanke om en hjernehindebetændelse (meningitis) udførte man en lumbalpunktur, som viste normal cerebrospinalvæske. En CT-scanning kombineret med en undersøgelse af hjernens kar afslørede manglende kontrastfyldning i dele af venegebetet på højre side, som tegn på en abnorm blodpropdannelse (venetrombose). Trombosen strakte sig ud til vena jugularis interna på højre side. Man indledte en blodpropopløsende behandling, som førte til symptomernes ophør i løbet af to måneder. Man kunne ikke påvise nogen sikker årsag til trombosens opståen. Det blev noteret, at patienten brugte østrogenholdige p-piller, hvilket hos nogle personer kan øge blodets koagulationstendens. 2A 1) a) Trombosen optrådte i hjernens venegebet, og spredte sig til v. jugularis interna (eng: right internal jugular vein) på højre side. Hvilke af følgende vener er med til at forbinde hjernens venesystem med hjertet: a1. v. jugularis interna v. brachiocephalica v. cava superior a2. v. axillaris v. subclavia v. brachiocephalica v. cava superior a3. v. femoralis v. iliaca communis v. cava inferior a4. v. vertebralis v. subclavia v. brachiocephalica v. cava superior Angiv det (eller de) korrekte svar: Svar nr a1 og a4 er korrekte. 2A 1) b) Der blev foretaget en lumbalpunktur for at undersøge cerebrospinalvæsken. Redegør kort for cerebrospinalvæskens oprindelse og lokalisering. Cerebrospinalvæsken (CSV) dannes af plexus choroideus i hjernens ventrikler. CSV fylder alle ventriklerne og rygmarvens centralkanal. Den fylder også subarachnoidalrummet og omslutter hele hjernen og rygmarven. 2A 2) a) Trombosen opstod som følge af en abnorm balance mellem blodkoagulationsfremmende og - hæmmende faktorer. Redegør kort for trombocytternes oprindelse og deres betydning for at begrænse blødningen ved en vævskade. Trombocytterne produceres af megakaryocytter, som dannes i den røde knoglemarv af hemocytoblaster. Trombocytterne aktiveres ved steder med karskade gennem en binding til kollagen, og hjælper med at stoppe blødning 4

4 (opnå hæmostase) ved en fysisk propdannelse, karkontraktion og blodkoagulation. 2A 2) b) Redegør kort for den rolle, som prothrombin thrombin og fibrinogen-fibrin spiller i blodkoagulationen. Prothrombin er den inaktive form af thrombin, et plasmaenzym som katalyserer omdannelse af opløselig fibrinogen til uopløselige fibrintråde. Fibrintråde er et centralt element i dannelsen af en blodprop. Prothrombin aktiveres af prothrombin aktivator, som frigøres af det beskadigede væv.. 2A 3) a) Dannelse af en trombose kan fremmes af østrogenholdige p-piller, især hos særligt disponerede kvinder. Angiv anatomiske hovedkilder til dannelse af østrogener og progesteron under en normal menstruationscyklus. De kvindelige kønshormoner dannes hovedsageligt i ovarierne. Den første halvdel af en normal menstruationscyklus er præget af østrogenproduktion fra den modnende follikel. Efter ovulationen er progesteronproduktionen fra corpus luteum dominerende, dog med fortsat bidrag fra østrogen. 2A 3) b) Beskriv kort den betydning, som henholdsvis østrogener og progesteron har for forandringer i livmoderens slimhinde under en normal menstruationscyklus. Østrogener fremmer vækst af endometriet, som øger sin tykkelse og indhold af kirtler. Kirteludviklingen fortsætter under påvirkning af østrogen og progesteron, som også fremmer kardannelse og sekretion af lipid og glykogen ind i endometriet. 2A 4) a) Svangerskabsforebyggende effekt af p-piller. Angiv de hormoner i hypothalamus og hypofyse, som overordnet styrer den normale menstruationscyklus. Hypothalamus: GnRH (Gonadtropin Releasing Hormone) Adenohypofyse: Gonadotropinerne FSH og LH (Follicle-Stimulating Hormone, Luteinizing Hormone) 2A 4) b) Giv en kort forklaring på, hvordan østrogenholdige p-piller påvirker den hormonale styring af menstruationscyklus. Østrogen i p-piller hæmmer dannelsen og sekretionen af gonadotropinerne. I en normal cyklus afløses den negative feed-back af en positiv feed-back over en kortvarig periode op til ovulationstidspunktet. Denne nødvendige, positive feedback blokeres af p-piller. 5

5 pgave 2B 2B 1) I forbindelse med indlæggelsen udføres en række analyser på en blodprøve fra patienten. En af analyserne er bestemmelse af patientens totale plasmaproteinkoncentration. Plasma udgør 55% af blodvolumen. Ved denne analyse måles proteinkoncentrationen ved den af Bradford udviklede metode. Der opsættes og måles først på en fortyndingsrække af albumin (en proteinstandardkurve), og dernæst på tre fortyndinger af patientens plasma. Resultaterne af absorbansmålingerne ved 595 nm for standardkurven og patientprøven er angivet i tabellen nedenfor. µg/ml A595 Standardkurve,624 4,677 8,73 12,768 21,817 25,841 33,873 Patientprøve 25 x fort,841 5 x fort,768 1 x fort,677 Beregn den totale proteinkoncentration (g/l) i henholdsvis plasma og patientens helblod. Patientprøve: Aflæsning i tabellen x fortynding: 25 µg/ml 25 = 625 µg/ml= 62,5 mg/ml; 12 µg/ml 5 = 6 µg/ml=6 mg/ml ; 4 µg/ml 1 = 4 µg/ml = 4 mg/ml Gennemsnit i plasma: (62,5 g/l + 6 g/l + 4 g/l) /3 = 54,17 g/l I helblod 54,17 g/l,55 = 29,8 g/l blod Evt. kan 1 x fort være udeladt i middelværdien, hvis denne vurderes til at være en ekstrem værdi. I så fald er værdierne 61,25 g/l i plasma og 33,69 g/l i helblod. Tegning og aflæsning af standardkurve kan give et lidt andet resultat. 6

6 2B 2) a) Patienten påbegynder straks antikoagulans (AK)-behandling i form af K-vitaminantagonisten Warfarin og heparin-bridging. Strukturen af de aktive indholdsstoffer er angivet nedenfor Warfarin (C 19 H 15 Na 4 ) Heparin disaccharid De viste molekyler indeholder forskellige kemiske grupper. Skriv navne på de kemiske grupper angivet med ring og numrene 1, 2, 3, 4, 5, 6. Warfarin: 1 Keton, 2 ester, 3 ethanolation (hydroxyl) Heparin: 4 Carboxylat (carboxyl), 5 hydroxyl, 6 sulfat 2B 2) b) Beskriv kort den binding, hvorved de modificerede monosaccharider danner heparin disaccharid. Et disaccharid dannes ved en glykosidbinding mellem det anomere kulstofatom på det ene modificerede monosaccharid med en H gruppe på det andet modificerede monosaccharid. 2B 3) a) Patienten sættes i oral behandling med Warfarintabletter indeholdende 5 mg Warfarin som natriumsalt. Patientens daglige dosis svarer til 1, mol Warfarin. Beregn, hvor mange tabletter patienten skal indtage dagligt. MW: 19 12, , , ,999 = 33,315 g/mol Daglig dosis Warfarin: 1, mol 33,315 g/mol = 4, g = 5 mg dvs. 1 tablet dagligt 2B 3) b) Beregn, hvor mange molekyler Warfarin patienten indtager dagligt. Antal molekyler indtaget dagligt: 1, mol 6, molekyler/mol = 9, molekyler 7

7 2B 4) Warfarin virker ved at blokere bl.a. enzymet Vitamin K-epoxide reductase (VKRC), som er nødvendig for leverens omsætning af vitamin K og derved dannelse af koagulationsfaktorer. Warfarin antages at virke som en ikke-kompetitiv inhibitor af VKRC. Skitsér i et samlet diagram kurven for en enzymreaktion i følgende tre situationer: 1) en enzymreaktion der forløber uden tilstedeværelse af en inhibitor, 2) en enzymreaktion der forløber under tilstedeværelse af en kompetitiv inhibitor 3) en enzymreaktion som forløber ved tilstedeværelse af en ikke-kompetitiv inhibitor. (Diagrammet bør tegnes med reaktionshastigheden som Y-akse og substratkoncentrationen som x-akse.) 2B 5) a) Blodets evne til at koagulere hos patienten under AK-behandling følges ved måling af INR-værdier. INR (international normalised ratio) er et standardiseret mål for prothrombin tid, som er et mål for blodets evne til at koagulere. Prothrombin er et polypeptid, der hydrolyseres under dannelse af det mindre polypeptid thrombin og aminosyrer. Hvad kaldes et enzym, som kan hydrolysere bindinger i polypeptider? En protease, en peptidase eller en hydrolase 8

8 2B 5) b) pskriv den kemiske reaktion for en sådan hydrolyse. 9

9 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 22 København N manan.dk TENTAMEN I BASAL HUMANBILGI G CELLENS KEMISKE KMPNENTER Læge- og Tandlægestudiet, 1. semester 19. august 211 (4 timer) pgavesættet består af 2 multiple choice filer samt en fil med en essayopgave på 7 nummererede sider, inklusive forsider.. Eksamensvejledning pgavesættet består af 3 individuelle enheder: pgave 1 er en multiple choice opgave i Basal Humanbiologi. pgave 2A-2B er en integreret essayopgave i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter. pgave 3 er en multiple choice opgave i Cellens Kemiske Komponenter. Multiple choice opgaverne besvares på computer. Essayopgaven kan enten besvares på PC eller manuelt på papir. En kombination er ikke mulig. Hvis du vælger at besvare essayopgaven pg. 2 på PC Start med at kopiere hele opgavesættet over i dit besvarelsesdokument. VIGTIGT! CHECK FØLGENDE FØR DU AFLEVERER DIN BESVARELSE PÅ PC - at din svartekst står umiddelbart efter det relevante spørgsmål - spørgsmålsnummer (og eventuelt bogstav) står angivet ved hvert enkelt svar. - at ingen side i svardokumentet indeholder både svar på spørgsmål i basal humanbiologi (2A) og svar på spørgsmål i cellens kemiske komponenter (opgaver 2B ). Hvis du vælger at besvare manuelt på papir (se næste side) 2

10 Hvis du vælger at besvare manuelt på papir pgave 2A, 2B : Besvarelsen sker alene på blanke sider. Eventuelle besvarelser direkte i opgavesættet bedømmes ikke. Der skal skrives med kuglepen, og det skrevne skal være let læseligt. VIGTIGT! CHECK FØLGENDE FØR DU AFLEVERER DIN MANUELLE BESVARELSE - spørgsmålsnummer (og eventuelt bogstav) står angivet ved hvert enkelt svar. - svarene i svardokumentet står i samme rækkefølge som spørgsmålene i opgavesættet. - at ingen side i svardokumentet indeholder både svar på spørgsmål i basal humanbiologi (2A) og svar på spørgsmål i cellens kemiske komponenter (opgaver 2B). Følgende gælder uanset om du besvarer på PC eller i hånden Alle svar i opgave 2, der kan begrundes med en beregning eller en vurdering, skal være korrekt begrundede. Ved beregninger skal det fremgå, hvorledes du er kommet frem til resultatet. Alle størrelser, der ikke er dimensionsløse, skal angives med enhed. Hvis man et sted mangler fx en talværdi eller en oplysning, fordi det ikke er lykkedes at besvare et tidligere spørgsmål, kan man antage et realistisk svar på det tidligere spørgsmål og basere konklusionen (beregningen) herpå. Besvarelsen bør da indledes med "Det antages, at...". Dermed får man mulighed for at opnå en positiv bedømmelse på dette sted. Dato for opslag af resultater af tentamen oplyses af eksamenskontoret. Rettevejledning for tentamen i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter offentliggøres senest dagen efter tentamen kl. 12 på Absalon under 1.semester, Basal humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter. Al henvendelse angående tentamen rettes til eksamenskontoret. Tilladte hjælpemidler Egen lommeregner og eget eksemplar af Kemiske Data og versigter (1. udg. eller 2. udg), som ikke må indeholde tilskrifter. Rettelsesliste samt supplerende tabeller til 1.udg. udleveres sammen med denne opgave. Understregning, farveoverstregninger, lapper med tabelnumre o.l. kan anvendes. 3

11 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 1 Faciliteret diffusion kræver tilstedeværelsen af specifikke transportproteiner. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 2 Et centrosom består af to centrioler. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 3 Interfasen er mitosens første fase. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 4 Basalmembranen er opbygget af epitelceller. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 5 Knoglevæv er en form for bindevæv. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 6 steoklaster er celler som bygger knoglevævet op. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 7 Et knæled er et kugleled. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 8 Der er syv halshvirvler. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 9 En nervefiber og de tilknyttede muskelfibre udgør en motorisk enhed. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 1 af 6

12 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 1 Epimysium er en tynd bindevævshinde, der omslutter hver muskelfiber. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 11 Den ene ende af hvert myosinfilament hæfter til Z-skiven i et sarcomer. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 12 Et aktionpotentiale udbredes hurtigere i axoner uden en myelinskede. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 13 Parasympatiske postganglionære neuroner anvender noradrenalin som neurotransmitter. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 14 Pia mater er den inderste af de tre hjernehinder. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 15 Nervus vagus (hjernenerve X) fører parasympatiske nervefibre til dele af mave-tarmkanalen. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 16 Øresneglen (cochlea) er den lydopfattende del af det indre øre. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 17 Lys passerer øjets neuronale netværk før det opfanges af receptorcellerne. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 18 Insulin er et steroidhormon. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 2 af 6

13 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 19 TSH stimulerer aldosteronsekretion fra gl. thyroidea. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 2 Både adrenalin og kortisol fører til en stigning i blodsukkerkoncentrationen. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 21 Væksthormon dannes i endokrinceller beliggende i hypofysens baglap. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 22 Biliverdin dannes ved nedbrydning af hæmoglobin. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 23 Monocytter spiller en vigtig rolle ved blodets koagulation. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 24 Chordae tendineae indgår i hjertets ledningssystem. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 25 Trikuspidalklappen lukkes under ventrikelsystole. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 26 Arteriolerne er rigeligt innerverede med parasympatiske fibre. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 27 Sinusknuden modtager impulser fra både sympatiske og parasympatiske neuroner. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 3 af 6

14 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 28 Neutrofile granulocytter hører til det medfødte (uspecifikke) immunforsvar. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 29 Milten er kroppens største lymfatiske organ. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 3 Antistoffer bliver produceret af aktiverede T-lymfocytter. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 31 Sekretionen af mavesaft er stimuleret af gastrin. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 32 Peristaltiske bevægelser udgøres af kontraktioner af tarmens tværstribede muskulatur. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 33 Chymotrypsin og carboxypeptidase er enzymer, der afslutter fordøjelsen af stivelse. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 34 Chylomikroner bliver dannet når fedt bliver emulgeret af galdesalte i tarmen. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 35 D-vitamin stimulerer calciumoptagelse i tarmen. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 36 Det maksimale ekspirationsvolumen efter en indånding betegnes den totale lungekapacitet. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 4 af 6

15 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 37 Kontraktion af de interne intercostalmuskler løfter ribbenene og udvider brystkassen. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 38 Lav iltkoncentration i cerebrospinalvæsken aktiverer de centrale kemoreceptorer. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 39 Surfactant mindsker luftstrømningsmodstand i luftveje. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 4 De juxta-glomerulære celler danner og udskiller enzymet renin. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 41 Glomerulær filtration er en energikrævende proces. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 42 Nyrerne er placeret retroperitonealt i bughulen. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 43 Centret, der kontrollerer vandladningsrefleksen (engl. micturition reflex) ligger i medulla oblongata. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 44 ADH udøver sin effekt i den proksimale tubulus. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 45 Sædcellerne samles og færdigudvikles i bitestiklen (epididymis). 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 5 af 6

16 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_1_BHB-CKK Nr Spørgsmål 46 Follikelstimulerende hormon (FSH) er et hypofysehormon, som stimulerer androgenproduktionen i testis. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 47 variets follikulære fase og livmoderens sekretoriske fase er sammenfaldende i tid. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 48 Antrum er området på ægcellen, hvor sædcellen kan trænge ind. 1 Sandt -1 2 Falsk 2 3 Ved ikke 49 Humant choriongonadotropin (hcg) er nødvendigt for ovariets steroidproduktion i svangerskabets første tre måneder. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke 5 Foramen ovale er en åbning mellem de to forkamre i fostrets hjerte. 1 Sandt 2 2 Falsk -1 3 Ved ikke Udskrevet d :39:28 Side 6 af 6

17 pgave 2. (Integreret opgave i Basal Humanbiologi og Cellens Kemiske Komponenter). pgaven består af to dele, opgave 2A og opgave 2B, der har en fælles indledning. pgaven står på 4 sider. En spaltning af aortavæg En 37-årig, tidligere rask mand, der havde klaget over brystsmerter i et par dage, faldt pludseligt om på sit arbejde med kramper og var ukontaktbar. Efter en hasteindlæggelse på det lokale sygehus blev der fundet en højresidig lammelse. Der var ingen følelig puls i venstre a. radialis. En akut computertomografi (CT-scanning) af hjernen viste intet abnormt. En ultralydundersøgelse af thorax viste en spaltning af aortavæggen (aortadissektion), med kraftig mindsket flow i aorta. Patienten blev opereret akut. Under operationen blev det konstateret, at vægspaltningen startede kort efter aortas afgang og fortsatte gennem arcus, op i halskarrene og ned i aorta descendens. Patienten gennemgik en større procedure (indsætning af en karprotese, limning af aortalagene mm.) og vågnede først op en uge efter operationen. Han kunne da bevæge de højresidige ekstremiteter. Efter en længere genoptræningsperiode var patienten fuldt restitueret og i arbejde to år senere. pgave 2A 2A 1) a) Aortadissektion hos patienten indebar en spaltning af lagene i aortavæggen. Angiv i retning fra lumen og mod karrets yderside de lag, som en typisk arterievæg (derunder aortavæggen) består af, og nævn hovedkomponenter i lagene. 1. Tunica interna: endothelium, bindevævsmembran (elastiske og kollagenfibre) 2. Tunica media: cirkulære glatte muskelceller, elastiske bindevævsfibre 3. Tunica externa: tyndt lag af bindevæv 2A 1) b) Afklemning af nogle af de store arteriers afgang fra aortabuen som følge af dissektionen medførte nedsat eller manglende gennemblødning til venstre side af hjernen og venstre arm. Hvilke af følgende arterier må formodes at blive udsat for en (delvis) afklemning? (Angiv ét eller flere svarnumre) Svar 1. Svar 2. Svar 3. a. brachiocephalica a. carotis communis sinistra (venstre) a. subclavia sinistra (venstre) Svar 2 og Svar 3 4

18 2A 2) a) Patientens højre arm og ben var lammet (højresidig hemiparese). Giv en kort forklaring på, at en svigtende blodforsyning til venstre side af hjernen kan resultere i lammelser i kroppens højre side. Descenderende nervebaner, som forbinder hjernens venstre hemisfære med motorneuroner i medulla spinalis krydser midtlinien i medulla oblongata og styrer arm- og benmuskulaturen i kroppens højre side. 2A 2) b) Hvilke af følgende områder i hjernens venstre side kunne, på baggrund af svigtende blodforsyning til områderne, tænkes at indgå i en forklaring på patientens lammelse? (Angiv ét eller flere svarnumre) Svar 1. Svar 2. Svar 3. Svar 4. temporallappen frontallappen occipitallappen hypothalamus Svar 2 2A 3) a) Funktionen af den VII. cranienerve (n.facialis) var også kompromitteret hos patienten. Angiv de vigtigste funktioner af n. facialis. Den VII cranienerve fører overvejende motoriske fibre (somatiske fibre til ansigtets mimiske muskler, autonome fibre til tåre- og spytkirtler). De sensoriske fibre forsyner især den forreste 1/3-del af tungen (inkl. smagsreceptorer). 2A 3) b) Angiv i hovedtræk de områder, som forsynes sensorisk af den V. cranienerve (n. trigeminus). N. trigeminus er overvejende en sensorisk nerve, som forsyner ansigtet gennem sine 3 grene: r. ophtalmicus øjenlåg, tårekirtler, øjenoverflade, pande, hårbunden; r. maxillaris næsen, kinder, overlæben, overkæbe (tandkød og tænder), ganen r. mandibularis underlæben, underkæbe (tandkød og tænder), huden nederst på ansigtet 5

19 2A 4) a) Kommunikation mellem nerveceller. Forklar kort, hvordan en nerveimpuls opstår og propagerer. Nerveimpuls er en depolariseringsbølge som løber langs et axon. Bølgen startes af en lokal depolarisering fra en hvileværdi, som er stor nok til at udløse et aktionspotentiale (dvs større end tærskelværdi). Aktionspotentialet skaber en ionstrøm, som depolariserer plasmamembranen over en vis axonlængde. Når tærskelværdien overskrides i en vis afstand fra det første aktionspotentiale, propagerer nerveimpulsen. 2A 4) b) Beskriv i hovedtræk, hvorledes informationen overføres mellem to nerveceller ved hjælp af en neurotransmitter. Nerveenden på den præsynaptiske side depolariseres af en nerveimpuls. Depolarisering medfører en åbning af calciumkanaler i den præsynaptiske membran. Extracellulære calciumioner strømmer ind i nerveenden og udløser en proces, hvorved de synaptiske vesikler udtømmer deres indhold af neurotransmitter ud i synaptisk kløft (exocytose). Neurotransmittermolekyler diffunderer over synapsekløften og aktiverer receptorer på det postsynaptiske neuron. 6

20 pgave 2B 2B 1) a) De nedenfor viste forbindelser er alle neurotransmittere. 1. Serotonin 2. Acetylcholinchlorid 3. Noradrenalin 4. Dopamin Klassificér de med cirkler markerede aminer. 1. Primær amin; 2. Heterocyklisk amin; 3. Kvaternær ammoniumion; 4. Primær amin; 5. Primær amin 2B 1) b) Et af molekylerne indeholder kirale kulstofatomer. Hvor mange mulige stereoisomere og entantiomere kan molekylet danne? Noradrenalin indeholder et kiralt kulstofatom. Dvs. der er 2 mulige stereoisomere svarende til 1 par enantiomere. 7

21 2B 2) a) Acetylcholinesterase katalyserer nedbrydningen af acetylcholin ved en hydrolytisk reaktion. CH 3 CCH 2 CH 2 N (CH 3 ) H 2? pskriv reaktionsligning samt ligevægtsbrøk for reaktionen. Reaktionsligning: CH 3 CCH 2 CH 2 N (CH 3 ) H 2 HCH 2 CH 2 N(CH 3 ) CH 3 C - + H + Ligevægtsbrøk: K= [HCH 2 CH 2 N(CH 3 ) 3 + ] [CH 3 C - ] [H + ] / [CH 3 CCH 2 CH 2 N (CH 3 ) 3 + ] 2B 2) b) pskriv Michaelis-Menten ligningen for reaktionen. v = v max [CH 3 CCH 2 CH 2 N (CH 3 ) 3 + ] / (K M + [CH 3 CCH 2 CH 2 N (CH 3 ) 3 + ]) 2B 3) Det antages, at hvert molekyle acetylcholinesterase nedbryder ca. 25. molekyler acetylcholin (C 7 H 16 N 2 ) per sekund. Beregn, hvor mange picogram acetylcholin ét enzymmolekyle kan nedbryde pr. dag. MW acetylcholin: C 7 H 16 N 2 = 7 12, , , ,9994 = 146,21 g/mol 25. molekyler/s 6s/min 6min/time 24 timer/dag 1 mol/ 6, molekyler 146,21 g/mol = 5, g/dag 1 12 picogram/g =,524 picogram/dag 2B 4) Cholin er en komponent af både phosphatidylcholin og sphingomyelin. Angiv hovedbestanddelene i deres strukturer og hvilke bindinger der holder disse sammen. Phosphatidylcholin: Diacylglycerol, phosphorsyre og cholin bundet med esterbindinger. Sphingomyelin: Sphingosin, phosphorsyre, cholin og fedtsyre bundet med ester og amid bindinger 8

22 2B 5) I forbindelse med indlæggelsen blev der først foretaget en akut computertomografi (CT) af patientens hjerne. Som kontrastmiddel blev der givet 15 ml iomeron ved intravenøs injektion. Iomeron indeholder 48 mg/ml iomeprol (MW 777,8 g/mol). 8% af den indgivne dosis iomeprol genfindes umetaboliseret i urinen indenfor 4 timer efter injektionen. Patientens urinproduktion måles til 77 ml/ time. Beregn molariteten af iomeprol i urinen opsamlet de første 4 timer efter injektionen. Urinproduktion: 77ml/ time 4 timer 1L/1 ml =,38 L Mol iomeprol udskilt = 8% /1% 15 ml 48 mg/ml 1g/1mg 1 mol/777,8 g =,63 mol Konc. af iomeprol =,63mol/,38L =,25 mol/l 9

23 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_3_BHB-CKK Nr Spørgsmål 1 Spørgsmål 1 Ifølge Brønsted-Lowry teorien beskrives syre-base reaktioner som 1 en kerneoverførsel. 2 elektrolytiske. 3 protonoverførsel. 1 4 elektronoverførsel. 5 gasfase. 2 Spørgsmål 2 Ligevægten for et system hvor K = 3,8 1 2 kan beskrives som værende forskudt mod ; koncentrationen af produkterne vil være relativt. 1 højre; lille 2 ligevægt; lille 3 venstre, lille 4 højre; stor 1 5 venstre; stor 3 spørgsmål 3 En gasprøve indeholder 25 ml C 2 ved 76 mm Hg, 1 C. Hvor mange mol C 2 indeholder den? 1 8,16 mol 2 23,14 mol 3,816 mol 1 4,34 mol 5 6,2 mol 4 Spørgsmål 4 Det viste molekyle er en alkohol fordi? 1 primær; der er en -H gruppe 2 tertiær; -H gruppen er bundet til det tredje kulstofatom 3 sekundær; kulstofatomet der bærer H gruppen 1 er bundet til to andre kulstofatomer 4 primær; -H gruppen sidder for enden af molekylet 5 ingen af ovenstående Udskrevet d :16:18 Side 1 af 6

24 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_3_BHB-CKK Nr Spørgsmål 5 Spørgsmål 5 Hvilken af nedenstående alkoholer kan ikke oxideres med et oxidativt reagens? Spørgsmål 6 5 En hemiacetalbinding består af 1 et kulstofatom bundet til både en H gruppe og 1 til en R gruppe. 2 et kulstofatom bundet til både en -R gruppe og en NH2 gruppe. 3 en carbonylgruppe bundet i en esterbinding. 4 et kulstofatom bundet til to H grupper. 5 en carbonylgruppe, der også er bundet til en hydroxylgruppe. 7 Spørgsmål 7 Hvad er osmolariteten af en,2 M opløsning af KCl? 1,2 smol/l 2,8 smol/l 3,4 smol/l 1 4,3 smol/l 5,1 smol/l Udskrevet d :16:18 Side 2 af 6

25 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_3_BHB-CKK Nr Spørgsmål 8 Spørgsmål 8 Ved reduktionen af carbonylgrupper i biokemiske reaktioner deltager pyruvat 4 NADH 1 5 mælkesyre 9 Spørgsmål 9 Hvilket af følgende udtryk er korrekt? Spørgsmål 1 Et glycoprotein dannes ved en binding mellem et oligosaccharid og et p rotein. 1 ester 2 amid 3 glycosid 1 4 ether 5 ingen af ovenstående 11 Spørgsmål 11 De fleste naturligt forekommende monoumættede fedtsyrer klassificeres som 1 trans. 2 cis. 1 3 L. 4 D. 5 ingen af ovenstående. 12 Spørgsmål 12 Hvor meget C 6 H 12 6 skal der bruges for at fremstille 3,5 L af en 5, % (w/v) opløsning? 1,2 g 2 17,5 g 3 2 g g 1 5 1,75 g Udskrevet d :16:18 Side 3 af 6

26 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_3_BHB-CKK Nr Spørgsmål 13 Spørgsmål 13 Hvilken af nedenstående figurer viser eddikesyre i en basisk opløsning? Spørgsmål 14 Den dominante form af en aminosyre er den viste form ved. 1 ph =7,. 2 ph mindre end aminens pka. 3 dens isoelektriske punkt. 4 ph forskellig fra 7,. 5 ph større end aminens pka. 1 Udskrevet d :16:18 Side 4 af 6

27 Multiple Choice - Detaljer manan.dk 11819_pgave_3_BHB-CKK Nr Spørgsmål 15 Spørgsmål 15 En transaminase kan klassificeres som en, fordi dens funktion er at flytte en aminogruppe fra et molekyle til et andet. 1 ligase 2 isomerase 3 transferase 1 4 hydrolase 5 oxidoreductase 16 Spørgsmål 16 Hvor mange stereoisomere findes der for en aldotetrose? Spørgsmål 17 Det totale tryk i en blandingsgas er 1 summen af partialtrykkene for hver enkelt gas. 1 2 et gennemsnit af de individuelle tryk multipliceret med antal mol for hver gas. 3 produktet af de individuelle tryk. 4 afhænger kun af trykket af den gas der er til stede i den højeste koncentration. 5 ingen af ovenstående. Udskrevet d :16:18 Side 5 af 6

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Glat muskulatur F16 : B: , ,

Glat muskulatur F16 : B: , , Læringsmål Beskrive glat muskulaturs opbygning (ikke tværstribet, organisering varierer fra multi unit (ukoblede celler) til single unit" (kraftig kobling)) Beskrive det kontraktile apparats opbygning

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Ordinær vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2015 Ordinær vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 06-01-2015 Tid: kl.

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere