UGlen. Fugleset side 31. Mange er snart flyveklare og parate til at forlade AAU-reden. Nr. 4 juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UGlen. Fugleset side 31. Mange er snart flyveklare og parate til at forlade AAU-reden. Nr. 4 juni 2004"

Transkript

1 Nr. 4 juni 2004 UGlen Fugleset side 31 Mange er snart flyveklare og parate til at forlade AAU-reden

2 Indhold 3 Tungen aktiverer trådløst tastatur 4 AAU-FORSKER fik Grundfosprisen på 1 mio. kr. 6 Forskning for fremtidens brintsamfund 10 Kaptajnen og navigatøren 11 Musikkens Hus klar til næste fase! 12 Modning af produkt - og studerende 13 Ny uddannelse 14 LOVLIGT NYT 15 ISCAN - Introduction to Scandinavia 16 TEMA FORTSAT Magtudredningen på AAU 18 Magt.dk - Kritik af magtudredningen Få svar på alt mellem himmel og jord på Biblioteksvagten.dk års jubilæum 20 NYT OM NAVNE 22 Faglige bøger til feriekufferten 23 Nyt layout til Vidensskabet 24 Den nye indkøbsmåde Ansøgningsfrist nu 1. september! 25 SENIORKLUBBEN og New Zealand 26 SIDEN SIDST 29 AUB Sommeråbningstider 2004 REJSEBUREAUKRATI 30 Kandidater ønskes til både Det Obelske Familiefonds Uddannelsespris og Spar Nord Fondens Forskningspris VI MANGLER BUDDIES! UGle-set fugle Set 32 Learningnet.dk - hjælp til undervisere Forsk og fortæl 36 Universitarium til lands, til vands og i luften Udgiver 2 UGlen Aalborg Universitet Informationskontoret Fredrik Bajers Vej 5 Fax Redaktion: Alice Bonde Tlf , Meddelelser og adresseændring: Jonna Thomassen Tlf , Foto: Alice Bonde, Karsten Kryger Hansen m.fl. Oplag: eksemplarer Layout og sats: KOMMUNIK Grafiske løsninger A/S Tryk: Arden Bogtrykkeri A/S Svanemærket tryksag. Licensnummer Ønsker du indlæg optaget, så send det direkte til UGlen - Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159, 9100 Aalborg. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Foredrag, gæsteforlæsninger, åbne seminarer m.m. kan optages under Meddelelser. Send en notits og bemærk tidsfristen herunder. Alt vedrørende annoncer til: Advice Media & Marketing ApS Kong Hans Gade 17, Postboks 1810, 9100 Aalborg Tlf , fax ISSN Distribution m.m. ved Aalborg Universitetsforlag Niels Jernes Vej 6B, 9220 Aalborg Ø Tlf , fax Udgivelsesplan for UGlen 2004 Deadline Udgives Nr. 5 2/8 26/8 Nr. 6 6/9 30/9 Nr. 7 11/10 4/11 Nr. 8 15/11 9/12

3 Tungen aktiverer trådløst tastatur Skærmen fyldes med tekst, men du ser ingen tastatur. Døren åbner, men du ser ingen aktiveringsknap. I begge situationer er tungen på spil, idet den har skrevet på det trådløse tastatur, som personen har placeret i ganen som en anden ganebøjle. Dette er blot nogle af de aktiviteter, som kan komme ud af forskningsadjunkt, ph.d. Lotte Andreasen Struijks talentforskningsprojekt, Tunge kontrol metode, når det er færdigt om godt et par år. Af Alice Bonde Lotte Najanguaq Søvsø Andreasen Struijk er forskningsadjunkt på SMI, hvor hun tog sin ph.d.-grad i Hun er uddannet ingeniør i svagstrømsteknik med speciale i medikoteknik på AAU. Hendes forskningsprojekt kan betyde forøget livskvalitet hos bevægelseshandicappede. Se Det betyder, at forskningen vil kunne give mennesker med forskellige bevægelseshandicap helt nye muligheder for at kommunikere og agere selvstændigt - og med værdighed. Og det spiller en stor rolle for Lotte. Hun har, fra hun var barn, sat sig som mål, at hun vil arbejde på at hjælpe mennesker med handicap. Målsætningen for hendes projekt er at forske i et slags oralt keyboard, der skal fungere ved, at man aktiverer nogle sensorer i ganen med tungen, og det signal, der kommer herved, sendes videre via mellemstationer til den enhed, der skal aktiveres. Tungen er her en afgørende faktor, og det valg er genialt. Tungen aktiveres nemlig af en hjerne nerve, dvs. tungen berøres ikke af en rygmarvsskade, da den ikke aktiveres via rygmarven. Derfor vil rygmarvsskadede, der ikke selv kan trække vejret, alligevel selv med tungen kunne aktivere en pc. Endvidere påvirkes tungen ligesom hjertet ikke voldsomt af muskeltræthed. Og man bevarer ofte tungens funktion i lang tid selv ved progressive sygdomme som sclerose. Endvidere er tungen ofte ikke påvirket af muskulære spasmer som andre legemsdele og endelig - og det er også vigtigt - giver tungen mulighed for usynlig kontrol. Handicappede, som vil kunne få gavn af et ganetastatur, er: Rygmarvsskadede, som er lammede fra hals og nedefter Scleroseramte, som langsomt mister kontrol over deres muskler Folk med spasticitet, en lidelse, der ofte opstår ved fødslen, og derfor er der mange børn i den gruppe Apoplexiramte, som følge af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. - Folk, som bliver lamme efter en rygmarvsskade, vil ofte opleve tab af selvværd, selvstændighed, af fremtidsvisioner, værdighed, af arbejdsevne, det kan medføre social isolation og depression, fortæller Lotte. Mange af disse følger kan reduceres ved et godt kontrolsystem til computeren. - Man kan sige, at mulighederne i et sådant kontrolsystem er, at det kan give den skadede kontrollen tilbage over køkkenudstyr, kørestole, legetøj, så man kan lege med sine venner, pc, alarmer, så man kan være alene, have lidt privatliv. Kontrollen over pc en giver adgang til internet, til mulighed for job, venner og et reelt liv, selv om man faktisk ikke reelt selv kan trække vejret. - Den trådløse teknologi og internet teknologien er for os med fuld funktionsdygtighed noget rart, en bekvemmelighed, men for bevægelseshæmmede med lammelse fra halsen og ned kan teknologien faktisk komme til at betyde forskellen mellem at leve og ikke rigtig at leve, er hendes pointe. Æstetikken vigtig Der findes i dag kontrolsystemer, fx øjenstyring og hovedmus, men de giver hoved- og nakkesmerter og er desuden meget synlige. Et tungekontrolsystem vil være usynligt. Den æstetiske faktor er meget vigtig, og den har ingeniører nok ikke agtet særligt på hidtil, pointerer Lotte og refererer til en undersøgelse, der fortæller, at handicappede, der kunne vælge mellem fire muligheder for skrivehjælpesystemer, valgte det system, der tog væsentlig længere tid end de tre andre, fordi det var mindst synligt - og dermed gav mindst tab af værdighed. Lottes forskningsprojekt er i 2003 af STVF udnævnt som et talentprojekt, og det betyder, at hun har fået penge til egen løn i tre år og til en lille smule udstyr. Det Obelske Familifond har desuden givet kr. til apparatur. Talentforskeren må desuden undervise i op til 20 % ud over sin forskningstid, og det gør Lotte gerne på Sundhedsteknologi. I det hele taget er den 37-årige Lotte Andreasen Struijk meget tilfreds, hun oplever det som et stort privilegium at få lov til at arbejde med noget, hun brænder for. Vision for 34-årige Peter, der er rygmarvsskadet i halsområdet og kun kan kommunikere via øjenbevægelser: Med sit tunge-kontrol system vil han kunne styre sin elektriske kørestol og døre, computere og alarmer. Han vil prøve at genoptage sit arbejde som lærer, men nu over internettet. Han vil kunne nøjes med et minimum af hjælp. 3 UGlen

4 AAU-FORSKER fik Grundfosprisen på 1 mio. kr. Af Alice Bonde Prof. Frede Blåbjerg, Inst. for Energiteknik, modtog den 18. maj Grundfosprisen 2004 som en anerkendelse af sin internationale forskning inden for energi med særlig fokus på det effekt-elektroniske område. Prisen på 1 mio. kr. deles i to portioner, hvor kr. gives som en personlig hædersgave og resten til videre forskning inden for området. Der kan spares både tid og penge ved i stedet at anvende computer-simuleringer, men det kræver opbygning af detaljerede matematiske modeller, der beskriver den statiske og dynamiske opførsel perfekt for de komponenter, der indgår. Grundfosprisen skal bidrage til at realisere denne vision. 4 UGlen Prof. Frede Blåbjerg, Inst. for Energiteknik, modtog prisen, som blev overrakt af Grundfos' koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen. GRUNDFOSPRISEN Det er tredje gang, Grundfosprisen blev uddelt. Prisen er indstiftet af Poul Due Jensens Fond med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for teknik, naturvidenskab og samfundsvidenskab - eller en kombination heraf. Næste års pris gives for en prisopgave med emnet "Globaliseringen og Danmark". Læs mere Se annonce i sidste nummer af UGlen, s. 7 Begrundelsen I et kandidatfelt på 22 fik Blåbjerg prisen for den imponerende række aktiviteter og resultater, som han har opnået samt for sin succes med hensyn til at få forskningsresultater gjort industrielt anvendelige. Internationalt har 41-årige Frede Blåbjerg formået at slå sig igennem i en ret ung alder. I 2002 blev han udnævnt til IEEE Fellow* - en ære, som hidtil kun seks personer i Danmark har opnået og usædvanligt tidligt i forskerkarrieren. Inden for sit felt er han en af de mest citerede forskere i Europa, og han har opbygget nyttige netværk til verdens førende forskningscentre. Selv om Blåbjergs forskning oprindeligt tog udgangspunkt i industrielle ønsker, har han visioner, der rækker videre, og som mere har karakter af grundforskning. Hans vision kaldet "Virtual Power Prototyping" er at undgå hovedparten af de dyre eksperimenter med prototyper, når et nyt design skal optimeres og afprøves. EFTERLYSER STØRRE FORSKNINGSINDSATS Koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen gav ved overrækkelsen udtryk for sin tro på, at Grundfosprisen yder sit beskedne bidrag til at styrke den politiske opmærksomhed omkring forskning. Og han benyttede lejligheden til at slå fast, at forskningsindsatsen såvel offentlig som privat skal øges. - Viden er det, som vi skal bygge fremtidens vækst og velfærd på - og uden forskning finder vi ingen ny viden! Due Jensen henviste til, at de offentlige udgifter til forskning og udvikling kun udgør 0,7 % af Danmarks bruttonationalprodukt og den private sektors knap 1,3 %. Til sammenligning bruger Grundfos årligt godt 4 % af sin omsætning til forskning og udvikling; i seneste regnskabsår svarede det til lige ved en halv mia. kr. - en nødvendig investering for at klare sig i den internationale konkurrence. Han efterlyste mere forskning på universiteterne, både grundforskning og forskning på særligt udvalgte områder som nanoteknologi, bioteknologi og it. Han forestiller sig også, at en dansk satsning på fødevareforædling kædet sammen med sundhed kunne give en førerposition.

5 Strategichef Karsten Vandrup, Nokia. Blåbjerg-familien, Ina Mathiasen og børnene Anja og Jakob, var med til festen. Festligheden Prisen blev overrakt af Grundfos' koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen ved et flot arrangement afholdt i Dansk Design Center i København. Og inden afsløringen af årets prismodtager bød programmet på velkomst ved Niels Due Jensen, foredrag ved strategichef Karsten Vandrup, Nokia, om Bredde og elite i en global forskningsverden foruden musikalsk underholdning ved Michala Petri og Lars Hannibal. Og efter prisoverrækkelsen og mere fortryllende musik fik Frede Blåbjerg ordet, hvor han takkede for kuverten med de rare penge, som vil give frihedsgrader i den daglige forskning, og han lovede at ville udnytte dem i prisens ånd. Inden han gik over til at give en indføring i sit forskningsområde og perspektiverne i det, sendte han også en tak til kollegerne på AAU og de mange forskere ude og hjemme, han samarbejder med, for aktiv forskning udføres ikke alene. Hele Blåbjerg-familien, Ina Mathiasen og børnene Anja og Jakob, var med til festen. Senere på dagen fløj de videre til De Lipariske Øer ved Sicilien for at holde et par fridage. Her mødtes Frede Blåbjerg med ca. 30 internationale industrifolk og professorer for at tænke år frem. Det gør gruppen hvert tredje år. * IEEE/Institute of Electrical and Electronics Engineers er en anerkendt international sammenslutning, der arbejder for at fremme teori og anvendelse af elektroteknologi og beslægtede videnskaber. Michala Petri og Lars Hannibal leverede sublim underholdning. Frede Blåbjerg takkede for kuverten med de rare penge, som vil give frihedsgrader i den daglige forskning. BEDØMMELSESKOMITE Koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen, Grundfos Direktør Lars Kolind Bestyrelsesformand Sven Caspersen, AAU Prof. Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus 5 UGlen Prof. Preben Terndrup Pedersen, DTU Koncernchef Jens Jørgen Madsen, Grundfos

6 FORSKNING FOR fremtidens brintsamfund Af Alice Bonde Fra v.: Mads Pagh Nielsen, Peter Hedelund Larsen, Anders Korsgaard, Mads Bang og Søren Knudsen Kær. Da oliekrisen kradsede allerværst i 70 erne, sang Poul Dissing Benny Andersens sang: Men vi har ikke mere olie. Tingene blev efter en periode normaliseret, men nu er den gal igen, oliepriserne stiger, mængden er reduceret og nødvendigheden af nye og renere energiformer trænger sig på. Et af de hotteste emner i den forbindelse er brint som energibærer og en mulig teknologi til reduktion af forurening. Man er ligefrem begyndt at tale om fremtidens brintsamfund. 6 UGlen CO 2 -udslippet er et voksende problem for kloden, og med Kyoto-aftalen har mange af verdens nationer lovet at nedbringe mængden. Vi bruger herhjemme i stigende grad naturgas frem for fossilt brændstof, men i et langt perspektiv har naturgas også den uheldige side, at den medfører udslip af CO 2. Hvis man derimod kan producere brint fra miljøvenlige grønne energikilder til en rentabel pris, vil man samtidig kunne løse et andet varmt problem, nemlig forurening, da brint er en ren energiform. I de største storbyer, hvor forurening giver vejrtrækningsproblemer, vil en ny teknologi ligefrem få et livgivende perspektiv. Derfor er brintforskning kommet i fokus, og det er den også på AAU. Her er en gruppe forskere på Inst. for Energiteknik stærkt involveret i et tværfagligt forskningsprogram inden for brintteknologi med bl.a. fokus på brændselsceller. (Se FAKTA side 7). Det tværfaglige er nødvendigt, for brændselscelleområdet er i høj grad multidisciplinært, idet det omfatter både termodynamik, procesteknik, effektelektronik og reguleringsteknik. Det er instituttets målsætning at udføre tværfaglig forskning på internationalt niveau med hensyn til brændselscellerelaterede komponenter og systemer samt uddanne studerende med brændselscellekompetencer inden for disse områder. Og der er ved at komme kul på programmet, idet både forskerskaren, studenterprojekter og ph.d.-projekter er i vækst. Lektor Søren Knudsen Kær er koordinator på brintenergiforskningen og siger herom: - Vi har pt. to ph.d.-projekter kørende og et nyt er bevilget og på vej. Vi har flere studenterprojekter inden for området, også afgangsprojekter, og stemningen og arbejdet er præget af energi. Vi har inden for det seneste halve år ansat 2 adjunkter, og vi er i forvejen 4 lektorer, som er delvist involveret. Vores vækst har været mulig, fordi vi både har direkte sponsorer og samarbejdspartnere som Danfoss, APC (American Power Conversion), Dantherm og IRD Fuel Cell. Vi har endvidere lavet strategiplan, årsrapport etc., hvor vi har formuleret vores ambitioner og tanker om, hvad vi er gode til. Det er et internt redskab til at hjælpe os med at holde os fokuseret herpå. Det har i sig selv været en meget kreativ proces. Stadig bæredygtighed i fokus USA vil bruge 1,7 mia. dollars over 5 år på brintområdet, Japan 11 mia. over samme tidsrum, og EU har besluttet at poste 2,8 mia. euro over 10 år i området. - Samfundsmæssigt skal forskningen

7 500 W PEM brændselscelle. være med til at sikre, at vi kan opretholde den dagligdag, som vi kender, hvor vi gerne vil fra a til b så let og smertefrit og billigt som muligt. Beslutter samfundet, at det vil have en større andel af brintteknologien, er det også nødvendigt at trække udviklingen i gang, ellers vil det ikke ske med en tilstrækkelig hastighed, er Sørens kommentar hertil. Og det er det træk, der er ved at komme i gang. Søren har for nylig været til et møde i Videnskabsministeriet for at diskutere, hvad Danmark kan bidrage med, og for at understrege over for ministeren, hvad der er vigtige danske kompetencer. Og den danske strategi bliver at fastholde det hidtidige danske fokus på bæredygtig produktion, dvs. brug af solceller, biomasse, vindenergi AKTUELLE PROJEKTER INDEN FOR BRÆNDSELSCELLER/BRINTTEKNOLOGI og elektrolyse til produktion af brint. Brint har kun en fremtid, hvis den er CO 2 neutral, ellers flytter vi jo bare rundt på forureningsproblemerne, siger Søren. I fremtiden vil vi gøre brug af flere energikilder og også i et samspil. - Angående vindenergien har vi efterhånden så mange vindmøller, at vi i perioder får produceret mere el, end vi forbruger. Her vil det jo være fint, hvis vi kan bruge eloverskuddet, teknisk kaldet eloverløbet, der ikke har værdi, til at lave brint, og når vi mangler el så at bruge af brintoverskuddet. Det er ikke problemfrit, men absolut en attraktiv mulighed. Og det drejer sig om at få øjnene op for disse og få dem prøvet af. Brint vil også være en aktuel energikilde til bilen. Der findes brintbiler i dag, Forskningsprojekter: Modelling of Diffusive, Convective and Electrochemical Processes in PEM Fuel Cells ved adjunkt Mads Bang (Ph.d.-projekt under afslutning). Finansiering: ATV, IRD Modelling of Thermodynamic Fuel Cell Systems ved adjunkt Mads Pagn Nielsen (Ph.d.-projekt under afslutning). Finansiering: APC, AAU Stationary Fuel Cell System for Household CHP Generation ved ph.d.-studerende Anders R. Korsgaard. Finansiering: APC, Danfoss, Dantherm, AAU Direct Methanol Fuel Cell System with Battery-Like Characteristics ved ph.d.- studerende Jens Peter Hedelund Larsen. Finansiering: APC, Danfoss, AAU Development of Integrated DMFC & PEM Fuel Cell Units, endnu ikke besat Finansiering: PSO2004, AAU Development of 2 kw Natural Gas Reformer for High and Low Temperature PEM Fuel Cells. Finansiering: EFP2004 Udvikling og demonstration af et 10 kwe Direkte Methanol brændselscellebaseret el-generatorenhed. Finansiering: EFP2004 (afventer endelig godkendelse). Studenterprojekter: Humidification of Air Stream in PEM Fuel Cells ved Jesper Lebæk Jespersen, Marcin Blazniak Andreasen, Henrik Assenholm Andresen Comparison of natural gas to hydrogen reforming technology for optimized fuel cell systems ved Melissa Berry DC/DC converter for fuel cells ved Marian Lungeanu, Dezsö Séra Industri og global forretningsudvikling 4. sem. Produktionsmetode til bipolar plade ved Carsten Jensen, Gorm Pagh, Michael Bo Andreasen, Peter M. Andersen, Maria Sveinbjörnsdottir, Rene Larsen. FAKTA Brændselscelle En brændselscelle er en elektrokemisk enhed. Man kan betragte den som et evighedsbatteri, da en brændselscelle ikke skal oplades. Når bare den hele tiden forsynes med brint og ilt fra luften, producerer den elektricitet, varme og - hvad der især udnyttes på rumfærgerne - rent vand. Alle brændselsceller består af en elektrolyt og to elektroder, hvor der hele tiden bliver ledt ilt til den ene elektrode og brint (eller andet brændsel) til den anden elektrode. Egentlig er navnet brændselscelle misvisende, da den kemiske energi i brinten konverteres direkte til elektricitet uden forbrænding. En bredere anvendelse af brændselsceller kan tidligst forventes fra midt i næste årti, mens niche produkter kan forventes inden for nærmeste fremtid. Brint (H) Brændbar, farve- og lugtløs gasart, som er det mest almindelige og enkle grundstof i universet. Brintproblemer Disse er primært knyttet til produktion, lagring og transport af brint samt til sikkerhedsmæssige forhold. Brint i ren form findes ikke i naturen. Produktionen af brint medfører energitab og har nogle miljømæssige konsekvenser, der er bestemt af det anvendte brændsel og produktionsprocessen. Brintlagre er forholdsvis store set i forhold til lagre for alternative brændsler. En bredere anvendelse af brint kræver etablering af en ny infrastruktur. De sikkerhedsmæssige forhold omkring anvendelse af brint kræver særlige løsninger for at sikre sig mod risiko for eksplosioner. (Energistyrelsen, 7 UGlen

8 Fra v.: Marcin Blazniak Andreasen, Henrik Assenholm Andresen og Jesper Lebæk Jespersen fremviser en 500 W PEM brændselscelle, som er fremstillet i deres afgangsprojekt. Jesper holder en bipolar plade (en del af brændselscellen) i hånden, som også er produceret ved AAU. end brint, som også giver problemer i forhold til effektiv lagring. Metanol-brændselscellerne kan blive relevante i små bærbare enheder, fx til pc og mobiltelefon i stedet for det hidtil kendte batteri. men prisen er stadig alt for høj sammenlignet med biler, som drives af traditionelle forbrændingsmotorer. Biler er dog ikke et fokusområde for dansk forskning. Derimod nicheområder som mikrokraftvarmeenheder og back-úp power til strømforsyning. Ved at vælge nicher kan man også bedre fastholde en kostpris. AAU-forskningen AAU-projekterne drejer sig om forskellige dele af forskningsområdet, fx drejer et sig om at reformere naturgassen til brint og er dermed bindeled mellem situationen i dag og i morgen. Et ph.d.- projekt handler om at opbygge et mikrokraftvarmesystem baseret på en brændselscelle, som kan betyde, at husstanden både selv producerer egen varme og egen strøm, når der er naturgas indlagt. Et nystartet ph.d.-projekt skal arbejde med metanol-brændselsceller. Metanol er flydende og nemmere at håndtere Hovedsageligt samler instituttets forskning sig om modellering af de makroskopiske aspekter med fokus på modellering af stakke, systemdesign og procesintegration af systemer til brintproduktion samt udvikling af optimale styringsstrategier og diagnosticering af systemerne. Derudover opbygges der i laboratoriet flere brændselscellesystemer til test og demonstration af teknologien. Læs mere: PRISOPGAVE: HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Globaliseringen stiller i de kommende år de højtudviklede lande over for store udfordringer. Ændringerne i den internationale arbejdsdeling ser ud til at medføre udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande i et tempo, som vi næppe tidligere har set. Økonomi- og Erhvervsministeren har nedsat en tænketank, der skal komme med offensive svar på denne udfordring. Som en del af løsningen af opgaven ønsker tænketanken at skabe en bred offentlig debat og udskriver derfor denne prisopgave til studerende ved højere læreanstalter. DER SKAL I BESVARELSEN BL.A. TAGES STILLING TIL FØLGENDE SPØRGSMÅL: 1. Når det ikke længere kun er ufaglærte jobs der flyttes ud, men også videnarbejde, hvad skal Danmark så leve af? 2. Hvad skal der til, for at udflytningen kan blive en gevinst for Danmark? 8 UGlen Prisopgaven bedes besvaret ved et essay på max. 10 sider og skal være sekretariatet i hænde senest 1. september Præmier: 1. prisen: kr. 2. prisen: kr. 3. prisen: kr. De 10 bedste besvarelser vil desuden blive belønnet med fribilletter til en konference om emnet, som Tænketanken afholder til oktober/november. Konferencen vil have prominente talere fra ind- og udland. Læs mere om prisopgaven og følg tænketankens arbejde på

9 tdc.dk 2 Digital Signatur sparer dig for meget Klar alt om SU på nettet og spar ventetiden Med en Digital Signatur kan du ordne din SU, forskudsopgørelser og mange andre ting over internettet. En Digital Signatur er dit digitale ID-kort, der gør det sikkert at sende informationer, og samtidig fungerer den som din personlige underskrift på elektroniske dokumenter. På den måde kan du kommer nærmere en hverdag uden at vente i telefonkøer eller på postbudet. TDC har udviklet Digital Signatur for Videnskabsministeriet, og den er gratis for alle borgere. Hent en gratis Digital Signatur på tdc.dk og deltag samtidig i en spændende konkurrence. 9 UGlen

10 Kaptajnen og navigatøren Af Alice Bonde Nye på broen i Studentersamfundet: Fra v. uddannelsespolitisk ordfører Morten H. Madsen og formand for Studentersamfundet Christian Rostgaard Andersen. Det er dagen oven på dagen efter et brag af en forårskoncert med TV-2 for godt 1000 studerende, heriblandt de to nye på broen i Studentersamfundet, den 25-årige Christian Rostgaard Andersen og den 23-årige Morten H. Madsen, valgt til henholdsvis formand for Studentersamfundet og til uddannelsespolitisk ordfører. 10 UGlen Christian læser til civilingeniør på 8. semester med speciale i computervision og grafik, men har dog taget et års orlov for at være formand på fuld tid - som ikke engang slår til. Han stammer mest syd fra Århus, valgte at studere i Aalborg på grund af gruppe-projektformen, fordi han lærer bedst via den måde. Den gunstige boligsituation talte også med på plussiden. Omplantningen er gået smertefrit, han fik hurtigt et netværk via gruppearbejdet og bor i dag i lejlighed på et kollegium. Formanden er ikke drevet af en indre politiker, men støt er det gledet den vej. Den første smagsprøve på indflydelse fik han ved at møde op i fagrådet for Teknisk-Naturvidenskab, FagTek. Anledningen var en urimelig stor forskel arbejds- og læringsmæssigt mellem 2. og 3. semester, som man arbejdede på at ændre - og det lykkedes. Derfor begyndte han at deltage i generalforsamlingen og blev valgt til Studentersamfundets bestyrelse sidste år. På Tek.Nat. møder studenterrepræsentanterne i studienævn og fakultetsråd op i Fagrådet, og det giver indflydelse. Det kører også godt på Hum., mens det står svagere til på Samf. Aktiv fortid Morten Hagbard Madsen stammer fra søfartsbyen Svendborg, og det præger hans sprog med søfartsudtryk, som sniger sig ind overalt. Alene på de første få minutter har han talt om Studentersamfundet som stort skib, der er svært at styre, han beskriver de to som kaptajn og navigatør, han taler om pejlemærker og om at sætte den politiske kurs. Han forlod det fynske smørhul sidste sommer for at begynde på det samfundsvidenskabelige basisår og har altså allerede begyndt sin studenterpolitiske karriere med en toppost. Han er dog vant til politisk arbejde med en fortid i gymnasiet som elevrådsformand og i DGS. Han kan lide at være der, hvor det sner. - Og jeg får jo ikke mere tid senere i studiet. De erfaringer, jeg gør nu, kan jeg også bruge videre fremad i studenterpolitiske sammenhænge. Samtidig får jeg også skabt et netværk. Det er dog en stor mundfuld, fordi jeg ikke tager orlov, men jeg har heldigvis en forstående gruppe. Arbejdsdelingen mellem Christian og Morten ligger fast, samtidig med at de støtter hinanden. Bestyrelsen har med Christian i førertrøjen ansvaret for organisationen, dvs. for de pt. 23 meget forskellige grupper, mens Morten som uddannelsespolitisk ordfører med Forum for UddannelsesPolitik (FUP) som bagland står for uddannelsespolitikken. Det omfatter fx også samarbejdet med DSF. 80 DSF-repræsentanter har for nylig holdt møde på AAU med overnatning, i sig selv en kæmpe logistikopgave, og Morten er glad for den hjælp, han fik fra Studentersamfundets sekretariat og de utrolig mange frivillige hjælpere. Med de hyppige udskiftninger i Studentersamfundet sikrer sekretariatet kontinuiteten og udgør en stor videnbase, som de nye kan trække på. Hjertesager Christian vil gerne lave et aktivisthæfte, hvori opsamles de mange erfaringer, der gøres i Studentersamfundets mange aktiviteter, så de kan gå i arv til næste hold, så de nye kan starte derfra i stedet for forfra. Han vil også gerne, at Studentersamfundet som organisation bliver mere kendt blandt de studerende og i omverdenen. Det skulle også gerne give flere aktive - Studentersamfundet er jo mulighedernes organisation, hvor man kan vælge at arbejde både fagligt og socialt. Desuden har Christian en opgave i at holde øje med økonomien, de driver trods alt en forretning med en omsætning i millionklassen. For Morten drejer det sig om at gøre organisationen proaktiv, dvs. melde holdninger offensivt ud, selv om bare det at fastholde status quo er stort. På interviewtidspunktet hersker der således travlhed med at formulere et høringssvar til vedtægterne for AAU s bestyrelse. Han ønsker også på udebane over for medier og de andre universiteter at vise, at AAU har en stærk studenterpolitisk og organisatorisk side. På de første 60 dage har de to skullet opsuge megen viden og samtidig lære at navigere i det nye farvand. Men blæsten går som bekendt frisk over Limfjordens vande, så kursen er sat mod at nå det, de har sat sig for, inden æggeuret ringer om kun 10 måneder. Studentersamfundet og Studenterhusets bestyrelser På den fælles 10-timer lange generalforsamling for Studentersamfundet og Studenterhuset den 24. marts valgte de studerende foruden omtalte formand og uddannelsespolitiske ordfører også nye bestyrelser for Studentersamfundet og Studenterhuset. Studentersamfundets bestyrelse Christian Rostgaard Andersen, formand Rasmus Sømod Casper Thode Mortensen Stine Jakobsen Laila Juul Poulsen Anders Hvashøj Jakob Sabra Studenterhusets bestyrelse Martin Særmark Thomsen, formand Sarah Simonsen Kennet Bøgehøj Christiansen Jens Christian Jonasen Henrik Jacobsen Anders Hvashøj.

11 Musikkens Hus klar til næste fase! Af Alice Bonde Visionen for Musikkens Hus nærmer sig mere og mere et projekt, der er bygbart, opsigtsvækkende og som samtidig indeholder vinderprojektets grundidé. Det bliver et hus med arkitektonisk kvalitet ud over det sædvanlige. Nu gælder det om at færdigudvikle projektet, vælge de rette materialer og sikre at indretningen og funktionerne fuldt ud indfrier de mange forventninger. Således skriver Fonden Musikkens Hus i Nordjylland og Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger i en fælles pressemeddelelse efter styregruppemødet. Her godkendte bygherrerne Coop Himmelblau s dispositionsforslag til, hvordan der kan skabes et spændende samspil mellem det moderne Musikkens Hus og den bevaringsværdige del af Kvægtorvet. Et forslag, der skal arbejdes videre med i samarbejde med Aalborg Kommune. Næste fase i projekteringsforløbet er udarbejdelse af projektforslag. Sideløbende hermed vælges entreprenørerne efter en forudgående prækvalifikationsrunde. Bygherrerne har valgt at udbyde projektet tidligt, derved får entreprenørerne mulighed for at bidrage med deres viden og erfaring og samtidig få sikkerhed for pris og tid. Som det gør sig gældende for andre projekter, gennemgår Musikkens Hus et længere faseforløb, før byggeriet udføres. Forløbet skal sikre en løbende dialog mellem rådgivere, bygherrer og brugere. Byggefristen hedder juli Medieblæst Efter styregruppemødet var der inviteret til pressemøde, og den nordjyske presse mødte talstærkt op. Læsere af især Nordjyske Stiftstidende vil vide, at projektet Musikkens Hus en tid lang har været ude i medieblæst, som steg til kuling, da det i december kom frem, at Coop HimmelBlau s vision ville blive væsentligt dyrere end budgettet. Det førte til et revideret projekt, som blev kritiseret for at være noget helt andet. Modstandere af projektet fremførte på ny deres ønsker om at få byggeplanerne skrottet. En del modstand skyldes de samtidige planer om nedrivningen af Kvægtorvet, som pludselig her i maj fik en ny drejning, da ejeren af tøjfirmaet Bestseller kom på banen med penge nok til at bevare det. Som en kommentar til blæsevejret siger formanden for styregruppen, Sven Caspersen: Vi har ikke været gode nok til at fortælle befolkningen, at det er en lang og til tider vanskelig proces at realisere et byggeprojekt af denne størrelsesorden. Vi burde for længe siden klart have forklaret, at det var en vision, som vinderne af konkurrencen viste frem. Sådan er det, men det har desværre givet anledning til mange misforståelser. Denne vision skal herefter omsættes til et projekt, der lader sig realisere, men som naturligvis er i overensstemmelse med den grundidé, som i sin tid vandt. Det er ærgerligt, at vi ikke har fået dette kommunikeret godt nok, for det har skabt forvirring, og det kan jeg kun beklage. Også nogle ansatte ved Arkitektur og Design har til Nordjyske ytret stærk utilfredshed med projektet, bl.a. at det ikke opfylder uddannelsens behov. Hertil siger rektor Jørgen Østergaard: Vi har indgået en huslejekontrakt med Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, hvor vi har konkretiseret universitetets ønsker til funktionalitet. Og vi har direktør Lars Ole Hansens ord for, at de opfyldes. Vi har ikke lavet en kontrakt om bygningens udseende, men personligt synes jeg, forslaget ser spændende ud. Kontrakten bekræftes af direktøren, der siger, at funktionaliteten skal være i orden. Der er de ønskede kvadratmeter, blot er ikke alt placeret hensigtsmæssigt endnu, bl.a. er der problemer med bibliotekets placering. Adm. direktør Flemming Borreskov fra Fonden Realdania, som har givet 60 mio. kr. til Musikkens Hus med det formål at sikre en høj arkitektonisk værdi, siger efter fremlæggelsen af dispositionsforslaget til bygningens mange rum og funktioner: Dispositionsforslaget er en dygtig videreudvikling af konkurrenceforslaget, af de retningslinier, der er skitseret i dommerbetænkningen, og der er taget hensyn til de kommentarer, der er kommet undervejs i forhandlingerne. Jeg er overbevist om, at Musikkens Hus vil blive et vartegn af stor betydning for hele Nordjylland. 11 UGlen

12 Modning af produkt - og studerende Af Alice Bonde Lige nu sidder 4 gutter og tæsker de sidste kommaer på plads i deres opgave, akkurat som mange andre studerende på universitetet, når maj er ved at rinde ud. Et andet sted, på elektronikvirksomheden RTX Telecom A/S, sidder to ingeniører og venter spændt på at læse det skrevne. Virksomheden spiller nemlig en væsentlig rolle i opgaven. Og på et helt tredje sted, på B&O, sidder endnu en ingeniør og venter på at vurdere opgaven. Han har nemlig været vejleder/koordinator af 6. semester på civilingeniørlinjen Elektronik Produktion. Udviklingsdirektør Niels Henrik Olesen og RF-koordinator Flemming V. Andersen arbejder på udviklingsvirksomheden RTX, som bl.a. udvikler hard- og software til alt, hvad der er trådløst. Medlem af AAU s bestyrelse, Jørgen Elbæk, er adm. direktør på RTX. 12 UGlen På B&O Lad os begynde i Struer ved ekstern lektor og logistikkonsulent Ebbe Gubi, som for kort tid siden selv befandt sig på universitetet, først som studerende, siden som ph.d.-stipendiat. Ebbe forklarer semestrets formål: - På elektronikproduktionslinjen uddannes civilingeniører, som kan indgå i ledelsen af produktionen i en elektronikproducerende virksomhed. På 6. semester er opgaven produktionsmodning af et produkt fra diagramniveau til masseproduktion. Derfor skal de studerende både lære teorier, metoder og teknikker til komponent- og teknologivalg og kunne overføre det lærte til en konkret produktionsmodning i en konkret virksomhed. Uddannelsesforløbet bygger på tæt kontakt med industrien, og der samarbejdes på forskellig vis med en række virksomheder. Der er fx tale om dagsbesøg, specialkursus, hjælp med fremskaffelse af komponenter og altså også som partner på studenterprojekter. På RTX RTX, der er nabo til Nørre Uttrup Kaserne med postnummer 9400 Nørresundby, har valgt at blive partner på et studenterprojekt om modning af en konstruktion til internt brug ved udvikling og test af Bluetooth moduler. På spørgsmålet, hvorfor virksomheden vil bruge ressourcer på studerende, svarer udviklingsdirektør Niels Henrik Olesen, selv AAU-ingeniør fra 1988: - I den langsigtede målsætning for vores Radiofaggruppe lyder den første pind: Være involveret i mindst et AAU-projekt pr. år. På den ene side har Universitetet brug for vejledere/bivejledere på virksomheder og for konkrete projektemner, på den anden side har vi opgaver, som vi egentlig gerne vil have løst, og som måske findes et stykke nede på den aktuelle prioritetsliste, men fint kan bruges til et studenterprojekt. Samtidig pointerer vi over for faggruppen, at de skal kun indgå i et studenterprojekt, når de kan gøre det helhjertet og kan køre det til ende. De må ikke skuffe de studerende. Men vores ingeniører kender jo fra sig selv, hvor vigtigt netop dette er, at de studerende møder en ildsjæl. En sådan er Flemming V. Andersen, der bl.a. har studeret sammen med Gubi. Han har lysten og motivationen og har været den person, som de fire studerende har samarbejdet med. - Det er ekstra motiverende, når det, projektet handler om, kan bruges i virkeligheden. Vi får til gengæld mulighed for at få testet nye vinkler på kørende projekter. Vores udfordring er, at radiodelen er svær at producere ensartet, samtidig kan vi hente meget på produktionsoptimering. Det er derfor afgørende at få trukket et produkt i den rigtige retning fra start, ellers kan det gå virkelig galt, når først der trykkes på den store maskine, masseproduceres der måske 1 million stykker. Kvalitetsmålet for RTX-produkter er 99 %, og det holdes på 99,1. Udviklingsdirektøren pointerer, at generelt har RTX stor glæde af samarbejdet med AAU. Han har i løbet af sine 8 år på RTX været med til at ansætte ca. 100 ingeniører, de fleste fra AAU. Derfor kender de universitetet godt, ved, hvem de skal tale med inden for de bestemte fagområder, hvis de har brug for information, hjælp eller ønsker at indgå i et samarbejde. - Vi har også konstant ældre og gråsprængte ingeniører, som gør brug af Tompladsordningen. Her får de små doser ny viden et par timer om ugen, og det belaster ikke deres arbejdsindsats i øvrigt som fx et intensivt kursus. Foruden den nødvendige efteruddannelse giver det også gode faglige kontakter. På Fib. 16, rum Tilbage i grupperummet i kælderen på Fib. 16 er stud.polyt. erne Michael, Lasse, Claus og Palle ved at være færdig med 6. semester i elektronik og produktion, som er et fælles semester for studerende fra flere studienævn og er at betragte som et overgangssemester, for på semester kobles de på Virksomhedssystemer. Gruppen har været meget opmærksom på, at semestret handler om en kombination af at løse en konkret opgave for en virksomhed og få lært en række ting på uni. Det er første gang, at de samarbejder direkte med en virksomhed. Også at de er sammen som gruppe. - På 6. semester er vi midt i vores læreproces, og det er rimelig vigtigt, at opgaven passer til semestret, fx at bundlinjen ikke er afhængig af os, siger Claus. RTX stillede dem opgaven at gøre en prototype på et produkt klar til produktion. Overordnet set har de oplevet den stillede opgave som en stor lærerig udfordring, som også har givet lidt dyrekøbte erfaringer. De har på egen krop mærket, hvor svært det kan være at koordinere og styre samarbejde mellem virksomheder. De har været igennem

13 Ny uddannelse Diplomuddannelse i softwarekonstruktion for folk i arbejde Michael Pilgaard Nielsen, Claus Villumsen, Lasse Rasmussen og Palle Ditlevsen er alle tilflyttere til Aalborg fra henholdsvis Skive, Sønderborg, Allingåbro og Vejen. De kan godt lide at være i byen og deltager i fritiden både som aktivister og brugere af diverse tilbud fra Studentersamfundet og Studenterhuset. designmæssige overvejelser og foretaget prøvekørsler af print på Hytek, som ud over at levere et kursus i SMD-produktion også stiller sig til rådighed for at hjælpe de studerende hele vejen gennem projektforløbet. - Vi har fx lært, hvor vigtigt det er at være meget præcise, når vi har bedt andre løse en opgave for os. Ikke alt er gået som forventet, og vi har måttet ty til Plan B. Det har været en både spændende og relevant proces. Vores kontaktperson på RTX, Flemming Andersen, har været en meget stor hjælp for os. Han har givet os gode rammer for det, vi skulle lære, og når vi har haft problemer, er han hurtigt vendt tilbage på mail og telefon. Den tætte erhvervskontakt, som linjen er kendetegnet ved, har været medvirkende til valg af linje: - Semestret har åbnet døre til mange virksomheder, og det er gode kontakter at få - også med henblik på kommende projekter. Industrielle partnere Bang & Olufsen Dyrberg Trading Flextronics GPV Grundfos Hytek Lynnerup Ecad Martin Professional Promax RTX Schrøder-Plast Simrad Fra 1. september kan alle med en kort eller mellemlang it-uddannelse med mindst to arbejdsår bag sig søge ind på AAU s nye diplomuddannelse i softwarekonstruktion, der udbydes i samarbejde med it-vest. Mens kurserne er de samme, som de fuldtidsstuderende følger, er projekterne tilpasset en arbejdsbelastning, der er til at leve med oven i et arbejde. Desuden er der lagt op til, at de studerende inddrager problemstillinger fra den virksomhed, de arbejder i. Lektor Kurt Nørmark forklarer, at man må regne med at bruge timer om ugen på studiet. Så håber man på, at virksomhederne vil satse på medarbejdernes efteruddannelse ved at give dem en halv dag fri om ugen til at studere i, da kurserne foregår i dagtimerne. Hvis medarbejderen således får fri og selv bruger en af dagene i weekenden på studiet, har begge parter givet til projektet. En fuld diplomuddannelse strækker sig over tre år og koster i alt kr. Det er derfor en stor satsning for den enkelte at begynde et studium, og det er ikke sikkert, at det passer lige godt alle tre år. Det er der også taget højde for i den nye uddannelse. - Man kan godt stå af toget undervejs, forklarer Kurt Nørmark. Uddannelsen består af fire kurser eller moduler samt et afgangskursus og skal bare tages inden for seks år, så man kan bruge sin fritid på andet end studier et år eller to. Målet med uddannelsen er at højne uddannelsesniveauet i Nordjylland, og at give alle med en kort eller mellemlang uddannelse som fx datamatiker, datanom eller edbassistent muligheden for at forny sin viden og efteruddanne sig. Ved siden af diplomuddannelsen starter også en masteruddannelse efter samme koncept. Her er niveauet højere, og optagelsesbetingelserne lidt hårdere. Yderligere information " # #! # $!"#$ % &$ #' ())*$ $%& '!" ())* "+, "#!# # -# #. / 000$$"$"12 3!! " 4,'# *54 *$ &&6) '7$ $ $ 868((6964 # % 2:$"$" 13 UGlen

14 Af Alice Bonde 14 UGlen Digital optagelse til videregående uddannelser Med virkning fra 1. maj kan kvote 1- ansøgerne til de videregående uddannelser søge om optagelse digitalt via portalen Ansøgerne kan med en digital signatur gå ind i optagelsessystemet, udfylde deres ansøgningsskemaer og sende dem af sted til uddannelsesstederne via internettet. Og fra 2005 vil man også kunne søge om optagelse på ungdomsuddannelserne og i visse tilfælde søge om optagelse gennem kvote 2 via portalen. Med portalen skal ansøgeren kun udfylde ét ansøgningsskema, hvor oplysninger om stamdata og eksamenskarakterer udfyldes automatisk. Og ansøgningsskemaerne kan digitalt sendes ud til alle de uddannelsesinstitutioner, ansøgeren søger om optagelse på. For institutionerne betyder portalen, at de med den digitale signatur fremover kan modtage ansøgningsskemaerne digitalt og derved får mulighed for at overføre ansøgernes oplysninger til institutionens egne systemer. For at kvote 1-ansøgerne kan søge om optagelse via internettet, skal optagelsesdatabasen trække på en ny eksamensdatabase med eksamens- og karakteroplysninger fra de gymnasiale uddannelser. Eksamensdatabasen indeholder i første omgang eksamensbeviser fra det almene gymnasium fra sommereksamen 2004 og 7 år tilbage og fra de erhvervsgymnasiale uddannelser fra og med eksamen Yderligere information under Presse, 3. maj Én samlet bekendtgørelse for universitetsuddannelser Under overskriften Universitetsuddannelser skal tilpasses arbejdsmarkedet kundgør Videnskabsministeriet, at i stedet for 30 hidtidige bekendtgørelser er universitetsuddannelserne nu blevet samlet i én, og hermed får universiteterne langt større frihed til at udvikle målrettede bachelor- og kandidatuddannelser. Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 betyder indførelse af en fælles studiestruktur med tre-årige bacheloruddannelser og to-årige kandidatuddannelser i Danmark. De studerende skal have mulighed for at skifte spor undervejs og være fleksible i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Uddannelserne skal opbygges af afgrænsede moduler, så de studerende kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige job. Bachelorer skal kunne vælge mellem flere relevante kandidatuddannelser. Mobiliteten på tværs af universiteter og uddannelser styrkes, og meritproblemer reduceres. Med reformen overflødiggøres den traditionelle sidefagssupplering for gymnasielærere principielt. Men der er dog fortsat seks måneders ekstra studietid til kandidatuddannelsen, hvis en kommende gymnasielærer vælger to fag på tværs af universitetets hovedområder, fx dansk og matematik. Reglerne lægger også op til, at bachelorog kandidatuddannelser kan indeholde projektorienterede forløb uden for universitet, fx i tilknytning til en dansk eller udenlandsk virksomhed. Yderligere information under Presse, 13. maj 2004 Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 Politisk enighed om kommercialisering af offentlig forskning Med undtagelse af Enhedslisten er Folketingets partier enige om nye rammer for universiteternes teknologioverførsel til erhvervslivet og kommercialisering af relevante offentlige forskningsresultater. De nye regler for teknologioverførsel vil give offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at etablere og eje selvstændige aktieselskaber, så arbejdet med patenter, licenser og etablering af nye forskningsbaserede virksomheder kan foregå mere professionelt med klar grænsedragning og risikoafdækning. Der er politisk enighed om at fastlægge en øvre grænse for de offentlige forskningsinstitutioners engagement i disse teknologioverførselsselskaber, så der maksimalt indskydes tre procent af institutionens midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Endvidere giver de nye regler mulighed for, at den offentlige forskningsinstitution kan modtage aktier eller anparter som betaling for patentrettigheder mv. Yderligere information under Presse, 14. maj 2004 Lovforslag L177, om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner Regeringens strategi for bedre, mere internationale danske uddannelser Regeringen fremlagde i slutningen af april sin "Redegørelse til Folketinget om styrket internationalisering af uddannelserne", som skal bidrage til at nå følgende mål: at danske uddannelser kan måle sig med de bedste i verden, og at danske forskeruddannelser kan leve op til den højeste internationale standard, at danske uddannelser er så tidssvarende og attraktive, at hjerneflugt undgås, at Europa inden 2010 er den mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi i verden, og at danske virksomheder er i front i denne udvikling. Hovedpunkter i regeringens strategi er: at sikre, at uddannelserne kvalificerer danske elever, studerende og arbejdstagere til at klare sig i internationale miljøer at understøtte danskere i at studere, forske og arbejde i udlandet, at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende, forskere, lærere og arbejdskraft at forbedre danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at deltage i samarbejde og konkurrence på det globale uddannelsesmarked

15 ISCAN - Introduction to Scandinavia By Janeen Smith Jorgensen, International Coordinator at sikre kvaliteten i det danske uddannelsessystem gennem deltagelse i transnationalt samarbejde og internationale sammenligninger. Konkrete initiativer Regeringen foreslår bl.a. konkrete initiativer på følgende områder: Den internationale dimension skal styrkes, bl.a. ved øget brug af engelsk som undervisningssprog, ved at indarbejde den internationale dimension i lokale målsætninger og i lokal planlægning samt ved kommende lovgivning. Øget mobilitet for elever, studerende og lærere, bl.a. ved etablering af internationaliserings-taxametre for korte, videregående uddannelser og erhvervsuddannelser samt ved styrket mulighed for praktik i udlandet. Brug af it som redskab til internationalisering, bl.a. ved udvikling og udbud af undervisning på nettet, e-læring. Øget fokus på institutionernes internationale profil, bl.a. ved markedsføring af danske uddannelser i udlandet, styrket universitetssamarbejde uden for Europa, stipendieordning for højt kvalificerede studerende fra lande uden for EU/EØS samt evaluering inden 2007 af uddannelsessystemets internationaliseringsarbejde. Undervisningsministeriet samler en række internationale forvaltningsopgaver i en ny enhed ved navn CIRIUS, der fusionerer det nuværende Cirius med CVUU (Center for vurdering af udenlandske uddannelser). Stipendieordningen for højt kvalificerede studerende fra lande uden for det europæiske samarbejde i EU/EØS-regi, betyder, at studerende fra disse lande ikke mere udløser statstilskud til universiteterne, der så kan kræve betaling fra studerende fra disse lande. Yderligere information under Presse, 21. april UGlen 3/04, side 4. Each semester more than 250 foreign students arrive at Aalborg University. Approximately one-half of them are beginning an English-taught master s degree; the other half are enrolling at Aalborg for one or two semesters as an exchange student from one of our partner universities. Although many exchange students are attracted to Aalborg because of the university s emphasis on problem-based project work, relatively few students know much about Denmark or its Scandinavian neighbors before they arrive. To assist them, the university offers free Danish language and Scandinavian studies classes. The classes are open to all foreign students and guest researchers, irrespective of their fields of study. Mette Søvsø and Kristine Ellis coordinate the Scandinavian studies class, called Introduction to Scandinavia (ISCAN), which is made up of three different modules. Module I consists of lectures and two field activities, about which students write a brief field activity report. Module II consists of ethnographic study activities, in which students are taught observation and reflection techniques and are given assignments that take them into the Aalborg community. In Module III students conduct research and write a page research essay (or prepare a 5-10 minute documentary film) on a class-related topic. Students earn ECTS points for each of these modules from the International Cultural Studies program within the Faculty of Humanities. Factual knowledge and intercultural experience Staffan Zetterholm is chair of AAU s International Committee, which officially sponsors the ISCAN program. His lecture on Scandinavia and Europe usually concludes the lecture series. Zetterholm believes that it is important for exchange students to have the opportunity to learn something about the country and the region in which they stay for a while. He also thinks that the university has a responsibility to offer courses like ISCAN, so that foreign students can improve both their factual knowledge and their intercultural experiences. Most of our exchange students visit large cultural centers like Paris, Berlin, London and Copenhagen during their semesters abroad, but relatively few explore smaller regional cities like Aalborg. ISCANorganized field activities, like visits to Aalborg City Council, RTX Wireless Communication, and Nordjyske Media, can help to fill this gap. The Danish students that ISCAN hires to work as Culture Teaching Assistants also help foreign students explore special areas of interest, such as how Danes take care of their elderly and what kind of help is given to immigrants. Some activities are just plain fun, such as learning how to make frikadeller, flæskesteg and brune kartofler - and eating the results! Mette Søvsø prepares a brochure describing ISCAN activities each semester, and she makes sure that the ISCAN website is kept up-to-date. Kristine Ellis posts focussed observation papers and personal learning log entries to the website so that students can learn from each other s experiences. The website, at also gives information about the lecture topics and readings lists and it includes pictures and videos. Students can also download the application form from the website. Thursdays at The ISCAN lectures and field activities are scheduled on Thursday afternoons beginning at Mette Søvsø requests that other English-taught classes or project supervision meetings are not scheduled during this time, so that all foreign students have an opportunity to enrol in ISCAN if they want to. Mette also invites study secretaries to contact her by if they have questions or want her to send them copies of the ISCAN brochure. Mette s address is 15 UGlen

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7

FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG Program Kandidatdag 2013 Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 Mød os på Kroghstræde 3 Humaniora Anvendt filosofi Culture, Communication and Globalization

Læs mere

Nordjysk H2FC center

Nordjysk H2FC center Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Tal og tabeller Facts and Figures

Tal og tabeller Facts and Figures SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Indhold Bachelorbeskrivelsen (Full Degree Undergraduate)... 3... 3... 3 Fagligt indhold... 3 Kombinations- & kandidatmuligheder...

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 SDU i Sønderborg Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 Agenda Syddansk Universitet og Det Tekniske Fakultet kort sagt Dialog med

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack

Forskning og forretning brintmotorer Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack Forskning og forretning "brintmotorer" Introduktion til: Innovationskonsortiet FC-SPP Fuel Cell - Shaft Power Pack 30. november 2007 Sten Frandsen Disposition Motivation Hvad er et innovationskonsortium?

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? 1. Engineering 2.Ingeniør uddannelse på AAU 3.Teknologifaget

Læs mere

Vejen fra forskning til det kommercielle marked

Vejen fra forskning til det kommercielle marked 15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE

VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA Film & Transmedia VIA UNIVERSITY COLLEGE 1. Kort om studiet 2. Opbygning (inkl. praktik, udvekslingsmuligheder) 3. Undervisningsform 4. Erhvervsliv og beliggenhed 5. Studenterproduktioner 6. Optagelseskriterier

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer?

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? KOMPETENCEUDVIKLING ER EN NATURLIG DEL AF VORES FORTSATTE SUCCES Nordjyske Bank har i de seneste år været igennem en større omstillingsproces,

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

ENERGI I ESBJERG. Så har du muligheden på Aalborg Universitet i Esbjerg!

ENERGI I ESBJERG. Så har du muligheden på Aalborg Universitet i Esbjerg! EsbjErg ENERGI I ESBJERG Vil du Gøre energi mere miljøvenligt? Forsyne verden med energi på nye måder? Sikre os vedvarende og billig energi? Så har du muligheden på Aalborg Universitet i Esbjerg! E.T.

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere