Udviklingsplan

Transkript

1 Udviklingsplan VALHALLA aldersintegreret daginstitution

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Værdigrundlag og pædagogisk profil... 3 Læringssyn 3 Børnesyn 3 Forudsætninger for det pædagogiske arbejde 4 De pædagogiske læreplaner... 5 Alsidig personlig udvikling 5 Sociale kompetencer 6 Sproglig udvikling 7 Krop og bevægelse 8 Natur og naturfænomener 8 Kulturelle udtryksformer og værdier 9 Læringsmiljøvurdering Handleplan i relation til læringsmiljøvurderingen Handleplan for fokuspunkt: Rollemodeller og forbilleder 12 Handleplan for fokuspunkt: Dokumentation og evaluering 14 Sproglig indsats Børn med særlige behov Signs of Safety 17 Øvrige udviklingsområder Fuld forplejning 18 Forældresamarbejde 19 Personalesamarbejde / udvikling 19 Hjemmeside 19 Kommunikationspolitik 20 It systematik 20 Legeplads i børnehaven 20 Overgang fra børnehave til skole 20 Søvnpolitik 20 Udannelsesplan for personale og ledelse Side 1 af 22

3 Forord Velkommen til Valhallas udviklingsplan for Det er første gang vi beskriver institutionen og vores pædagogiske arbejde i denne kontekst. Tidligere har vi arbejdet med virksomhedsplaner, og sidste gang med kvalitetsrapport. Disponering og valg af indhold i vores udviklingsplan er sket med udgangspunkt i Nyborg Kommunes Børneafdelings dokument: Nyborgmodellen Kvalitet i dagtilbud Vi beskriver i planen vores teoretiske grundlag for vores arbejde, vores pædagogiske læreplaner, og elementer af vores praktiske pædagogiske arbejde, f.eks. sprogarbejdet og arbejdet med børn med særlige behov. Vi beskriver hvad vi vil arbejde med af udviklingsområder de næste 2 år. Tryghed, omsorg og trivsel er nøglebegreberne for det pædagogiske arbejde i Valhalla. Det er vigtigt for os i en tid, hvor der er sat et stort fokus på pædagogernes læringsarbejde, at vi ikke glemmer fagligheden i det daglige praktiske pædagogiske arbejde med børnene, hvor den voksne som ven og mentor understøtter det enkelte barns behov for tryghed og omsorg. Kun når et barn trives og har det godt, er det klar til læring og udvikling. Alle børn er af natur nysgerrige, videbegærlige og har lyst til egen læring. Det er vigtigt, at vi som pædagoger respekterer og understøtter barnets ret til egen læring. Side 2 af 22

4 Værdigrundlag og pædagogisk profil I Valhalla vægter vi, at vores pædagogiske grundsyn afspejler praksis i begge afdelinger. Vi arbejder på tværs af afdelingerne, når det handler om pædagogik, menneskesyn og etik. Den overordnede pædagogik er ens for hele huset, med forskellig udmøntning af den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den aktuelle børne- og personalegruppe. De grundlæggende værdier i Valhalla bygger på omsorg for hinanden og tryghed i hinandens nærvær, som væsentlige forhold og forudsætninger for trivsel i et dynamisk mellemmenneskeligt samspil, hvor anerkendelse og respekt for det enkelte barn vægtes højt. I Valhalla er det vores mål, at børnene oplever et rum for trivsel og livsglæde. Vi vil bidrage til, at børnene udvikler selvværd/selvtillid. Børnene skal tilegne sig sociale kompetencer, så de kan indgå i samspil og danne relationer med andre børn og voksne. Børnene skal udvikle deres musiske og kreative evner. De skal bruge og styrke deres fantasi, og der skal være rum og mulighed for fordybelse. Vi skal stimulere deres nysgerrighed og give dem lyst og mod på nye udfordringer, og dermed udvikle deres evner til at lære og tilegne sig ny viden og færdigheder. Vi vil stimulere børnenes sproglige kompetencer, så de bliver i stand til at give udtryk for egne behov og interesser. Såvel gennem de fysiske rammer som ved det pædagogiske arbejde skal børnenes motoriske udvikling understøttes, så de oplever glæden ved aktiv brug af kroppen. Det er vigtigt, at børnene bliver selvhjulpne både praktisk og mentalt, så de er i stand til at klare de daglige praktiske opgaver og opleve glæden ved selv at kunne. Med udgangspunkt i danske traditioner, kultur og skikke skal vi gøre børnene nysgerrige i flerkulturelle forhold. Læringssyn Læring er en proces, som bidrager til det enkelte barns udvikling. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med barnets behov og de sociale sammenhænge, det befinder sig i. Læring bliver på den måde noget, der sker for det enkelte barn, men også for børnegruppen som helhed. Læringen er afhængig af det enkelte barns udviklingstrin og behov for at tilegne sig viden, men også samfundets opfattelse af, hvad barnet skal kunne. Læring kan på den måde både være spontant og planlagt, og selv om det er det enkelte barn, der lærer, er læringen altid præget af den gruppe og de omgivelser, barnet befinder sig i. Barnets læring sker altså igennem legen ved, at barnet selv er aktivt, og at det sker i samspil med andre. Det skal være elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse og fantasi, der skal være vigtige elementer i lærings- og udviklingsprocessen. Derved bliver det vigtigste i sidste ende at vores børn opnår færdigheden, at lære at lære. Børnesyn Vi opfatter børn som sociale, aktive og selvstændige individer med egne behov og interesser, og som ønsker og har krav på indflydelse, på deres egen hverdag. Vi skal have fokus på det, som det enkelte barn er god til, så det oplever succes og dermed får lyst og mod på nye udfordringer, så selvværdet vokser. Side 3 af 22

5 Forudsætninger for det pædagogiske arbejde For at opnå det bedst mulige grundlag for børnenes udvikling og læring, bl.a. gennem arbejdet med ovenstående kompetencer, er det vigtigt, at de nødvendige forudsætninger er til stede: Helhedsorienteret pædagogik Det er vigtigt, at det pædagogiske arbejde er tilrettelagt, så der arbejdes med alle 6 læreplanstemaer, ud fra personalets rammesætning af institutionens samlede tilbud til børnene. Det pædagogiske arbejde skal ske på baggrund af bevidste og synlige holdninger, som kommer til udtryk i det daglige arbejde med børnene, men også er genstand for en dynamisk udvikling gennem institutionens udviklingsplan. Der skal være tale om fagligt reflekteret pædagogik, der tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og interesser, men også en pædagogik hvor den voksne er opmærksom på, hvad det enkelte barn har brug for og aktivt går ind og understøtter barnets udvikling. Det er vigtigt, at de voksne er aktivt tilstede sammen med børnene og gennem deres nærvær er inspirerende rollemodeller for børnene. Et inspirerende lærings- og udviklingsmiljø De enkelte rum og institutionens legeplads skal tilgodese de forskellige aldersgruppers behov for udfordringer, såvel for det enkelte barn som for samvær og aktiviteter i grupper. Institutionens fysiske rammer (legeplads og rum) skal tilgodese børnenes fri leg med mulighed for at iscenesætte og skabe leg, samt at være et inspirerende læringsmiljø i samspillet mellem barn og voksen. Det skal løbende evalueres, om der skal ske ændringer af de enkelte rums indretning, så de tilgodeser såvel børnenes behov for fri leg som aktiviteter i samspil mellem børn og voksne. En sådan evaluering skal ske såvel af den værkstedsansvarlige, men også ud fra en helhedsvurdering af, hvorledes de samlede faciliteter anvendes. Medarbejderens faglige kvalifikationer og personlige kompetencer Det er de voksne, der har ansvaret for at børnene ydes omsorg, gives tryghed, og oplever trivsel, men også for børnenes udvikling og læring. Den voksne tager vare på disse forhold på baggrund af det daglige samspil med børnene, hvor det igennem iagttagelse og relation vurderes, hvordan det enkelte barn skal understøttes og hjælpes. Vi lytter til og tager udgangspunkt i, hvad barnet har lyst til, men er også bevidste om, at vi som voksne besidder en viden, som også forpligter os til at skabe handling i forhold til, hvad vi vurderer, det enkelte barn har brug for, så det kan støttes og udfordres i sin egen læring. I Valhalla er det den voksnes ansvar at udvikle en demokratisk forståelse, der bygger på begreber som ligeværd, fællesskab og ansvarlighed. Det er både at blive set, selv at se, fortolke og forstå andre, som forudsætning for afgørelser og efterfølgende at kunne handle derefter. Arbejdet i Valhalla afspejler en positiv stemning, med glæde og humor og nærvær. I hverdagen arbejder vi ud fra en anerkendende tænkning med ressourceorienteret dialog, gensidig tolerance og hjælpsomhed. Det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at være nærværende og anerkendende, og at man er indlevende i det enkelte barns tanker og handlinger. Side 4 af 22

6 Vi skal som fagpersoner styrke vores viden inden for de enkelte udviklingsområder. Det er den enkeltes ansvar løbende at opkvalificere sin viden og færdigheder, så de modsvarer de til en hver tid gældende krav og forventninger, der stilles til ens profession. Ved implementering af nye indsatsområder kan opkvalificering ske gennem kurser, efterog videreuddannelse og indgår dermed som en prioriteret samlet helhed. De pædagogiske læreplaner I Valhalla møder børnene læreplanstemaerne i almindelige praktiske omsorgs-situationer samt i spontane og fastlagte pædagogiske aktiviteter som f.eks. motorik/bevægelse og samling med sang. I børnehaven, som er funktionsopdelt, møder man desuden også de forskellige læreplanstemaer på de forskellige værksteder, denne tankegang danner også baggrund for vuggestuens fysiske rammer. Værkstederne er opbygget så de hver i sær er unikke og byder ind med forskellige ting i forhold til læreplanstemaerne. Alsidig personlig udvikling Temabeskrivelse Den personlige kompetence er en løbende styrkelse og udvikling af barnets selvværd. Den personlige kompetence er evnen til at kende sine egne følelser og behov. Dette er vigtigt for at kunne indgå i sociale relationer med andre børn og voksne. Det er også nødvendigt i forhold til de udfordringer store som små barnet bliver mødt af hver dag i Valhalla. Hvordan hænger temaet sammen med børnenes læring i Valhalla? Børnene er aktive medspillere i hverdagen i forhold til egen udvikling af selvfølelse. Vi lægger vægt på at børnene får lov til at være aktive og deltagende, samt udvikler sig til selvstændige individer med rettigheder, som skal respekteres. Børnene skal opleve glæde ved at blive mere og mere selvhjulpne og lære egne evner at kende. Børnene skal have mulighed for at være aktive individuelt og i samarbejde med andre og vi voksne er aktive medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Som voksne er vi nærværende og skaber en rolig og tryg hverdag. Børnene møder ankerkendelse, støtte og tålmodighed, så de søger ud mod omverdenen og møder nye erfaringer. I Valhalla møder vi børnene, hvor de er udviklingsmæssigt, dvs. udfordrer det til nærmeste udviklingszone. I Valhalla er der tid og rum til det enkelte barns refleksion. Børn skal have mulighed for at udvikle sig og afprøve forskellige muligheder. Valhalla skal være et sted hvor børnene kan drømme om at tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... At udvikle et højt selvværd og blive livsduelige. At opleve glæde og stolthed ved selv at tage ansvar. Side 5 af 22

7 At udvikles til stærke og alsidige personligheder, der selv kan tage initiativ, tackle forskellige følelser der opstår i fællesskabet, lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. At opleve sig selv som værdifulde deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. At udfolde sig og afprøve idéer og deres potentialer. At blive selvstændige og selvhjulpne. Sociale kompetencer Temabeskrivelse Den sociale kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker, i venskaber, grupper, og i relationen til andre børn og voksne. Således er den social kompetence nøglen til fællesskabet et fællesskab som fordrer empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. I fællesskabet opstår muligheden for legen og det enkelte barn har mulighed for at lære, hvad det vil sige at samarbejde med andre. Det er i fællesskabet at børnene spejler sig i hinanden og aflæser de voksne. Det er her at det enkelte barn oplever sin egen styrke og betydning og får mulighed for at give og opnå anerkendelse og respekt. Arbejdet med sociale kompetencer er en fundamental del af barnets muligheder for læring. Hvordan hænger temaet sammen med barnets læring i Valhalla? I Valhallas hverdag vægter vi at børnene oplever tryghed og tillid i de sociale relationer, så de tør sætte grænser og samtidig prøve nye af. Det er samtidig vigtigt at børnene oplever, at de bliver anerkendt og respekteret som de personer de er. Der skal være plads til at udtrykke følelser, så børnene får en forståelse for andre menneskers følelser og behov. Igennem samværet med andre vægter vi, at barnet lærer vigtige elementer af den sociale kompetence, såsom at udvise hensyn overfor andre, samarbejde, vente på tur og kunne give plads til andre. I Valhalla er børn og voksne alle en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og passer på hinanden. Børnene støttes i at lytte til hinanden og aflæse andres signaler verbalt og kropsligt, så de udvikler indlevelsesevne (empati), hvilket igen har betydning for at børnene lærer at løse konflikter på en anerkendende og respektfuld måde. I Valhalla vægter vi at børnene inddrages og er aktive deltagere i fællesskabet det er en vigtig del af barnets sociale læreproces at lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... At indgå i ligeværdige sociale fællesskaber, hvor de anerkendes og respekteres som de personer de er og føle at de høre til. At opleve tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne. At lære at udvise empati. (sætte sig i andres sted) At lære at samarbejde med andre, forpligte sig og tage ansvar. At udvikle færdigheder til konfliktløsning. Side 6 af 22

8 Sproglig udvikling Temabeskrivelse I Valhalla har vi fokus på den sproglige kompetence, fordi evnen til at udtrykke sig og kommunikere med andre mennesker har stor betydning for børn udvikling og læring samt sociale samvær. Der er mange former for sprog børn skal tilegne sig i sin hverdag. Kropssprog og talesprog samt skriftsprog, billedsprog og tegnsprog er nogle af de kommunikationsformer vi benytter os af. Derudover indeholder selve sprogudviklingen elementer som bl.a. udtale, sprogforståelse og dialog. Således er der mange forskellige elementer der skal have opmærksomhed, når det enkelte barn skal tilegne sig sprog. I arbejdet med den sproglige kompetence vægter vi at møde barnet, der hvor det er i sin sproglige udvikling, da det er meget forskelligt hvor hurtigt det enkelte barn tilegner sig sprog. Hvordan hænger temaet sammen med børns læring i Valhalla? I vores hverdag tilegner barnet sig sproget i relation til andre børn og voksne, hvor det vægtes at barnet får mulighed for at fortælle om egne oplevelser, lærer at lytte til andre, og f.eks. oplever glæden ved at få fortalt en historie. Med andre ord støtter vi børn i at øve dialogen, så de får en god fornemmelse for at kunne lytte til andre, tale og fortælle. Vi vægter, at børn er i en aktiv sproglig udvikling, derfor præsenterer vi det enkelte barn for sproglige nuancer, der udfordrer dets sproglige formåen. Således har den sproglige kompetence betydning for den sociale kompetence, da sproget bruges til at skabe forbindelse og kommunikation mellem mennesker. Gennem tilegnelse af sproget har børn mulighed for at knytte relationer og styrke disse. I relationen til andre er sproget redskabet, som det enkelte barn benytter, når det øver sig i at føre en samtale, hvor det f.eks. øver sig i at udtrykke sine tanker og følelser. Sproget er midlet til at forstå andre og selv blive forstået - en forudsætning for senere selv at kunne løse konflikter og møde andre mennesker anerkendende. Den sproglige kompetence har afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle sin bevidsthed om sig selv og omverdenen. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter. at opnå kendskab til forskellige kommunikationsformer (sproglig kreativitet). at træne dialogen, så de kan tale, lytte, stille spørgsmål, og svare - og således være aktive i fællesskabet. at møde voksne, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så der er plads til at ytre meninger, følelser og tanker. at møde voksne som hjælper med at sætte ord og begreber på oplevelser. at udvikle deres nysgerrighed overfor tegn, symboler og den skriftlige verden herunder bogstaver og tal. at få støtte, hvis de får sproglige vanskeligheder. Side 7 af 22

9 Krop og bevægelse Temabeskrivelse Den motoriske kompetence og kropslighed kommer til syne tidligt i børns liv, hvor sproget endnu ikke er fuldt udviklet. Her bestræber barnet sig på at mestre både kroppen og den motoriske udvikling, der er forbundet med at begå sig i de fysiske omgivelser. Det agerer og handler. Det lærer at begå sig på en effektiv, varieret og fleksibel måde, at styre arme, hænder og fingre velkoordineret, at mestre sit fysiske miljø med en stadig større kompetence. Som sådan er de kropslige færdigheder og de bevægelsesmæssige færdigheder meget centrale læringsområder for de 0 til 6-årige børn. Ting tager tid også på det motoriske område. Der skal mange gentagelser til, for at børns kropslige erfaringer danner grundlaget for udviklingen af såvel personlige som intellektuelle færdigheder. En motorisk sikker krop er indgangen til samarbejde og grundlæggelse af sociale kompetencer. Børn skal have tid til at udvikle deres interesser og motivationer for en opgave eller en aktivitet. Hvordan hænger temaet sammen med børns læring i Valhalla? I Valhalla er der mulighed for fysiske aktiviteter, både inde og ude. I aktivitetsrummene er der mulighed for at få styrket de kreative færdigheder ved at klippe, klistre, male og sy, perler, samt arbejde med forskellige sanselige materialer. Valhalla tilbyder forskellige motoriske tilbud, både planlagte og spontane. Valhalla har desuden en uddannet motorikpædagog. På udeområdet er der gode muligheder for fysiske udfordringer, hvor det bl.a. kan være klatrestativet der kan inspirere til klatre, hænge, glide, balancere og slænge sig i. Der er mulighed for at løbe, hoppe, kaste, trille, cykle og lave regel/sanglege. Om vinteren giver sneen også gode muligheder til eksempelvis at kælke, lave engle i sneen, snemænd og lignende. Børn har brug for mange og alsidige bevægelseserfaringer, hvor vi derfor tager udgangspunkt i det enkelte barns motoriske færdigheder og tilrettelægger aktiviteter derefter. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... At få erfaring, viden, oplevelser og færdigheder omkring egen kropslig formåen dvs. udvikle kropsbevidsthed. Fysiske aktiviteter i hverdagen At udvikle deres selvhjulpenhed At styrke deres motorisk udvikling gennem alle sanser At styrke deres fysiske sundhed, gennem Valhallas fokus på hygiejne, bevægelse og sundhed. At opleve glæden ved bevægelse. Natur og naturfænomener Temabeskrivelse Valhalla har fokus på natur og naturfænomener, fordi det er vigtigt at give børnene mulighed for at færdes i og opleve naturen, for at skabe en viden om naturen som omgiver dem. Side 8 af 22

10 Dette gøres ved at skabe interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til deres undren, spørgsmål og muligheder for at finde svarene. Desuden er naturen en fantastisk legeplads som giver børnene mulighed for at styrke deres sanser og deres motoriske udfoldelse. Når børnene er i naturen får fantasien og samværet med andre frit spil og børnene udfordres både kropsligt og mentalt. Hvordan hænger temaet sammen med barnets læring i Valhalla? På udeområdet har vi 4 geder og en kanin, som børnene er med til at passe. Dette er tænkt som en god og naturlig måde at give børnene et indblik og en forståelse for den daglige pasning og rutiner med dyr. Gederne bliver lukket ud på en del af legepladsen hvor de går rundt blandt børnene der leger. Her kommer børnene tæt på dyrene og får respekt for hvordan man færdes med dyrene. Udover vores egne husdyr er der rig mulighed for at finde edderkopper, bænkebidere, mariehøns, regnorme og myrer som kan komme i glas eller spande hvor man kan studere dem. Vi har diverse bøger til rådighed, hvor vi efterfølgende kan studere, hvad vi har fundet. Vores ture ud af huset går ofte til skoven eller stranden, som ligger tæt på os. Her får børnene mulighed for at se sig selv som en del af naturen og dens mange muligheder for fordybelse. Skoven og stranden er meget foranderlig, og hver årstid giver forskellige muligheder til børnene for at udforske, være kreative og bruge deres fantasi. Vores eget udeområde og turene til skoven og stranden giver børnene mulighed for at stille undrende spørgsmål om naturen, vejret og dyrene, store som små. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... At udvikle respekt og forståelse for naturen, samt opleve glæden ved at være i naturen. At lære naturen at kende med alle sanser. At opleve den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At tilegne sig mange forskellige erfaringer med både natur, naturfænomener og miljø. At opleve tryghed og fortrolighed ved at være i naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Temabeskrivelse Kultur og værdier er et lands historie, vores kultur og værdier udspringer af historien. I den senere tid har globalisering og mediepåvirkning haft stor indflydelse på vores kultur og værdier. Danmark har i de sidste 100 år oplevet store forandringer og påvirkninger der kræver større opmærksomhed omkring vores kulturelle baggrund, og de værdier der knytter sig hertil. Børn i Danmark bliver mødt med andre kulturer og værdier allerede i vuggestuen. Barnets eget kendskab til sin kultur og baggrund danner grundlag for en forståelse for andres kulturer og værdier. Kulturelle værdier og udtryksformer er en del af den danske kulturarv og den skal børn i Valhalla kende som en naturlig del af hverdagen. Hvordan hænger temaet sammen med barnets læring i Valhalla? Side 9 af 22

11 Børn i Valhalla præsenteres for demokrati, familiemønstre, højtider, traditioner, forskellige medier, sangskat/sanglege og rim og remser, forskelligt materialekendskab. Vi arbejder med forskellige udtryksformer såsom billeder, tegninger, dramalege, musik o. lign. Vi tager på tilbagevendende udflugter som fx Egeskov, Fåborg naturlegeplads, spejderhytte og hverdagsture i lokalmiljøet og ser f. eks.. når bøgen eller anemonen springer ud. Børnene bliver præsenteret for forskellig litteratur som fx Halfdan Rasmussen, Lotte og Totte, HC Andersen mm. Vi arbejder med traditioner knyttet til årstiderne og disse bliver fejret i Valhalla. Af traditioner kan nævnes: fødselsdage, jul, påske, fastelavn mm. Børnene præsenteres for ovenstående på en naturlig måde, da det løbende sker i løbet af årets gang. I takt med børnene bliver ældre, kommer der mere baggrundsviden med, hvorfor vi gør, som vi gør. I Valhalla er den nordiske mytologi et gennemgående tema både inde som ude. Overordnet mål Børn skal have mulighed for... At få kendskab til traditioner og den kultur, de er en del af. At der i Valhalla er plads til forskellighed og forskellige holdninger både blandt børn og voksne. At mødes med respekt for egne spor og egenkultur. At være i et trygt og udviklende miljø, hvor barnet kan afprøve egne erfaringer med kultur og værdier. At få kendskab til og erfaring med et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Læringsmiljøvurdering Processen til LMV startede op vinteren 2014, for at skabe rum til forståelse og ejerskab til formen og målingen for personalegruppen. Hele personalegruppen svarede på spørgeskemaet. Spørgeskemaet affødte flere pædagogiske drøftelser både på planlagte møder, men også i pauser, personalet fandt undersøgelsen interessant og vi oplevede en reflekteren og involvering fra personalets side af. Vi havde besøg fra Ravnekæret og Ådalen som lavede læringshistorier til Valhalla, personalet forholdt sig igen åbent og spørgende til forløbet. Der var også skepsis til formen, fordi gæsterne ville jo aldrig kunne se hele sammenhængen udtrykte personalet. Selve besøgene gik fint. Vi erfarede, at det var lærerigt, at besøge hinandens institutioner. Personalet fortalte igen, at det var underligt at vide, at de blev kigget efter og at det måske havde påvirket deres adfærd og gøren de pågældende dage. Dette åbnede op for en drøftelse af, hvordan vi agerer, når der er andre tilstede end ansatte og om de påvirker den enkelte personaler. Det blev efterfølgende et fokuspunkt i Valhalla. Da LMV rapporten var færdig blev den gennemgået både i personalegruppen og i bestyrelsen, der skal samtidig nævnes, at Valhalla ikke havde nogle punkter under kritisk værdi. Rapporten blev gennemgået overskrift for overskrift i personalegruppen ved et MED møde. Generelt var der enighed om at det var en tilfredsstillende rapport og de fokuspunkter Side 10 af 22

12 der blev udvalgt, var også i tråd med tidligere drøftelser om hvor vi har behov for at rette en opmærksomhed for refleksion og udvikling. Bestyrelsen blev indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Samme fremgangsform blev benyttet i bestyrelsen, som delte samme opfattelse af rapporten som personalet havde. Bestyrelsen var overraskede over, at personalet fandt det relevant at arbejde med sig selv som rollemodel og forbillede, da de synes personalet løfter denne opgave flot, men bakkede op om, at hvis personalet har behov for det, så er det relevant. Rapporten mangler sidetal og udsagnene mangler nummerering, hvilket kunne være en hjælp i forhold til henvisninger i rapporten. Herunder er det beskrevet i forhold til overskrifterne fra LMV, hvad personale og bestyrelsen i overordnede træk drøftede: De pædagogiske læreplaner I hvilken grad ønsker vi at de pædagogiske læreplaner skal være tydelige? Noget af informationen foregår via MitNyborg. Når man læser forældrenes vurdering, så er deres oplevelse at vi arbejder tydeligt med de pædagogiske læreplaner, da vurderingen ved forældre primært ligger omkring 3,8 og 4,2. Bestyrelsen nævnte i denne sammenhæng, at de fandt flere af disse spørgsmål mærkelige. Kvalifikationer, kompetencer og engagement Vi er tilfredse med vurderingen. Forskel på opgaver og ansvarsområder scorer lavt, hvilket vi egentlig er tilfredse med, da vi i hverdagen skal kunne løse opgaver i fællesskab uden at tænke på faglig baggrund. Fysisk indretning og anvendelse Flot Omsorg og trivsel Fin score, dog drøftede vi både i personalegruppen, samt i bestyrelsen udsagnet om hvorvidt man skrider ind hvis en kollega overskrider... Formuleringen antager, at det sker, hvilket vi ikke oplever i Valhalla. Dog har vi oplevelser med løse folk i huset, hvor vi vejleder og anviser, hvis de gør nogle uhensigtsmæssige ting og gerne ud fra tiltag lært i social kapital og SOS. Bestyrelsen oplevede heller ikke at vi agerer uhensigtsmæssigt overfor børnene. Vi havde både i bestyrelsen og i personalegruppen en drøftelse om, hvilke overvejelser man skal have ift. at gribe ind, hvis dette skulle ske. Udvikling af inkluderende miljø Igen en drøftelse som ovenstående. Vi scorer lavt ved udsagnet: medarbejdere som positive rollemodeller, hvilket omvendt modsiges af pkt. 3 og det næstsidste udsagn på siden. Samt pkt. 3 ved dagtilbudspolitikken. Dagtilbudspolitik Vi scorer lavt ved udsagnet: der tilbydes årligt en udviklingssamtale. Dette blev drøftet både i personalegruppen samt i bestyrelsen. Der tilbydes ikke fast en samtale på et bestemt tidspunkt, men omvendt er det året rundt, muligt at få en samtale. Bestyrelsen finder det Side 11 af 22

13 ikke nødvendigt at skulle tilbydes en fast tilrettelagt årlig samtale. Vi drøftede i personalegruppen vores løbende dokumentation af børnene og mulighed for at forbedre dette. Forældremøde og fødselsdage vil også være egnede tidspunkter til at minde forældrene om tilbuddet. Efterfølgende er dialogmødet afholdt, hvor triogruppen som medarbejderrepræsentanter og bestyrelsesformanden deltog, samt ledelse og Torben og Marianne fra børneafdelingen deltog. Valhalla var tilfredse med afviklingen og indholdet af dialogmødet. Herefter startede processen med at skabe handleplaner for de udvalgte fokuspunkter ved brug af smtte-modellen. Vi startede processen op til et afdelingsmøde, hvor personalet var blandet på tværs af afdelinger og samarbejdsrelationer i tre mindre grupper. Ledelsen havde til opgave i hver gruppe at skrive referat af gruppens drøftelser ud fra en skabelon, hvor domæneteorien blev anvendt, således at alle domæner kom i drøftelse ud fra de to udvalgte fokuspunkter. Der blev herefter lavet fire arbejdsgrupper, to i hver afdeling med hvert sit fokuspunkt, for at kunne gribe det an for de forskellige aldersgrupper i institutionen. Referaterne fra domænedialogen blev anvendt i denne proces, således at alle blev repræsenteret. Da de fire smtte er var færdige, var det tydeligt at der var store sammenfald mellem de to afdelinger, da det er forhold som vedrører personalet, derfor valgte vi at samskrive dem til to smtte er. Handleplan i relation til læringsmiljøvurderingen Handleplan for fokuspunkt: Rollemodeller og forbilleder Sammenhæng Vi drøftede på et afdelingsmøde, at der er en sammenhæng mellem: at vi oplever hinanden som tydelige rollemodeller og gode forbilleder for børn og hinanden, når vi arbejder sammen i hverdagen, og lader os inspirere af hinanden - og at vi ikke altid har samme opfattelse af egne kompetencer i den retning, hvilket vi ønsker at forbedre. Vi vurderer, at det for det enkelte personale kan have betydning hvilke sammenhænge man indgår i, hvordan man oplever og formidler sin rolle. Mål Vi ønsker at blive mere tydelige rollemodeller og forbilleder for børnene og hinanden. Vi vil hvile i os selv, føle os trygge og trives med rollen, også når vi bliver udfordret. Tiltag Vi vil sætte fokus på vores sociale kontekst. Vi vil være opmærksomme på, hvordan vi i personalegruppen dels kan strukturere os, dels arbejde med vores indbyrdes relationer og kommunikationsformer, da den måde vi agerer på, opleves af børn og forældre eller af ens kollegaer, er bestemt heraf. Side 12 af 22

14 I vores arbejde med social kapital, er der sket en øget bevidsthed om vigtigheden af at møde opgaver som en positiv udfordring. Vi vil arbejde mere med den positive tilgang. Vi vil støtte og hjælpe hinanden og nye kollegaer i at møde udfordringer positivt, også i svære situationer. Vi vil være rigtig gode til at være løsnings- og handlingsorienteret, frem for at se begrænsningerne. Vi skal møde børn og forældre proaktivt. Vi skal være nærværende, og med en positiv tilgang tilbyde os, så vi får et godt kendskab til de enkelte børn og forældre. Vi skal være opsøgende og til rådighed når der er brug for os. Vi vil bruge vores kollegiale relationer til at blive klogere på hinandens arbejde. Derfor er det nødvendigt at vi har et positivt sprogbrug og stiller os nysgerrige på personalets eller barnets handling. På den måde bliver vi opmærksomme på de omkringliggende begivenheder eller omstændigheder, der danner baggrund for en handling. Vi skal i vores relation til et andet personale bidrage til kollegaens egne refleksioner i en handling, der ikke opleves anerkendende. Vi skal fortsat blive bedre til at benytte vores faciliteter, og ikke klumpe os som personaler. Vi skal fortsat arbejde med vores funktionsplaner, og vi skal sætte et specielt fokus på fælles funktionsplaner for vuggestue og børnehave. Tegn Vi vil gerne se tydelige og konkrete tegn på vores vej til at nå målet. Vores handlinger i forhold til at agere i en konkret situation vil ikke være betinget af en bekymring for hvordan den vil blive mødt af kollegaer eller forældre. Vi vil altid møder en udfordring med smil og et kropsprog der udviser imødekommenhed og engagement Vores møde med forældrene vil ikke være rutinepræget, men åbnende og dialogskabende. Vi er vores rolle bevidst, og tager det faglige ansvar. Vi vil se bevidst samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi løfter opgaver sammen, og vi har fælles erfaringsudveksling. Vi er blevet bedre til at træde ind for hinanden. Når en dag bliver presset og stressende, vil vi bliver rigtig gode til at se behovet for en omorganisering inden det bliver et problem Vi vil opleve en hånd på skulderen som en hjælp, frem for kritik. Spørgsmål vil blive brugt som redskab til egen og gensidig refleksion. Vi vil være undersøgende og nysgerrige på vores egne, kollegaens og barnets handlinger og bevæggrunde. De voksne fordeler sig på legepladsen og er nærværende med sine børnegrupper under måltiderne. Man går i gang med sin funktion, når man har sagt godmorgen og set funktionsplanen. Vi vil laver fælles funktionsplaner for vuggestue og børnehave Vi er på rette vej mod målet, når børnene er trygge og dermed søger nye udfordringer. Når barnet ligeledes ikke har behov for at henvende sig på en verbal eller kropslig uhensigtsmæssig måde, da hviler barnet i relationen til den voksne. Evaluering Side 13 af 22

15 Vi ønsker at anvende domæneteorierne, når vi i mindre grupper evaluerer på afdelings- og MED-møder. Vi vurderer, at det enkelte personale på den måde kan opnå en personlig og faglig læringsmæssig værdi. Vi samler op i plenum på møderne, fordi vi ønsker et samarbejde mellem afdelingerne, der afspejler kendskab til og forståelse for de arbejdsprocesser vi har. Vi indfører et nyt punkt fast på afdelingsmødet evaluering af fokuspunkt, for at sikre en løbende opfølgning og mulighed for justering. Vi laver praksisfortællinger fra vores hverdag med eksempler på, hvornår vi er tydelige rollemodeller for hinanden og børnene. Vi inddrager praksisfortællingerne på vores teammøder i hver afdeling og samler op via punktet evaluering af fokuspunkt som nævnt ovenfor. Dette danner baggrund for konstruktiv feedback i personalegruppen. Handleplan for fokuspunkt: Dokumentation og evaluering Sammenhæng På et personalemøde har vi haft en fælles drøftelse vedrørende dokumentation og evaluering. Vi er bevidste om, at vi i arbejdet med læreplanstemaerne ikke anvender en specifik metode til dokumentation og evaluering. Det er ligeledes ikke tydeligt om vores hidtidige dokumentation eller evaluering er i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene, eller om det er i forhold til personalets egne processer med at udvikle det pædagogiske arbejde i institutionen Ved at vælge dokumentation og evaluering som fokuspunkt i denne udviklingsplan ønsker vi at sætte fokus på den måde vi i personalegruppen bruger dokumentation og evaluering i arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis i institutionen. Vores hidtidige praksis for dokumentation og formidling af vores pædagogiske arbejde har primært sket som billeddokumentation på opslagstavlerne og med barnets mappe. Vi befinder os i øjeblikket i en overgangsfase, hvor vores dokumentation og formidling primært bliver af digital karakter. Denne omstillingsproces vil vi have fokus på i den kommende periode. Mål At systematisere og tydeliggøre arbejdet med evaluering og dokumentation. Tiltag I arbejdet med at udvikle vores pædagogiske praksis,vil vi med nedslag i aktiviteter eller daglige praksis anvende SMTTE-modellen. Modellen skal indeholde den praktiske planlægning, samt de pædagogiske overvejelser forud for en aktivitet eller proces og altid opstille et eller flere mål, der danner baggrund for dokumentationsarbejdet og den løbende evaluering. Vi vil revidere og overveje anvendelse af procesevalueringsskemaet, som vi pt. bruger i vuggestuen, så det kan bruges som redskab i og på tværs af afdelingerne. Dette skema kan tage udgangspunkt i et udfyldt SMTTE skema og pege fremad i forhold til personalets læring i processen og give mulighed for en dynamisk tilgang til arbejdet med SMTTE. Side 14 af 22

16 Vi vil i 2015 omlægge praksis for Valhallas afdelingsmøder. Vi vil forsøgsvis have 8 afdelingsmøder á 4 timers varighed. Vi vurderer at vi kommer mere i dybden i vores arbejdsgange ved længere møder. Vi vil prioritere MitNyborg i vores funktionsplan i begge afdelinger, for på den måde at udvikle en kultur omkring den digitale dokumentation og formidling af vores pædagogiske praksis. Vi vil ligeledes se på mulighederne for at anvende sociale medier til information. Vores nuværende hjemmeside vil blive flyttet til hjemmesideplatform under Mit- Nyborg. Tegn Vi vil se udarbejdede SMTTE-modeller, fra vores daglige praksis og aktiviteter der har været drøftet og bearbejdet på møder i personalegruppen. Vi vil se at et mere struktureret brug af evaluering i det pædagogiske arbejde, giver anledning til øget refleksion over vores praksis, og komme til udtryk i ny praksis. Vi vil se at arbejdet med vuggestuens procesevalueringsskema, har udviklet en praksis i forhold til personalets læringsprocesser i udviklingen af den pædagogiske praksis. Evaluering Dokumentation og evaluering som indsatsområde både som en del af personalets pædagogiske arbejde, men også som dokumentation og formidling til forældrene, vil blive løbende evalueret både fælles og i de enkelte afdelinger, så det bliver en del af en dynamisk proces med udvikling af vores pædagogiske praksis og formidling. Den samlede evaluering vil ske på baggrund af de løbende evalueringer over den 2 årige indsats med fokusområdet, og den vil beskrive arbejdsprocessen der er foregået frem mod en ny, forbedret og konstruktiv praksis. Sproglig indsats Valhalla har en uddannet sprogvejleder, som har ansvaret for diverse sprogscreeninger og som udfører og uddelegerer det (særligt) tilrettelagte sprogarbejde. I hverdagen foregår der løbende sprogstimuleringen og leg med sproget både i vuggestuen og børnehaven. Forældre er altid velkomne til at henvende sig, hvis de har nogle overvejelser vedr. deres barns sprog. I Valhalla samarbejder vi med PPR's talepædagog og to-sprogskoordinator fra Birkhovedskolen. Arbejdet med sproglig stimulering i Valhalla Det er vigtigt, at alle børn har et sprog, der svarer til deres alder. Derfor sikrer vi, så tidligt som muligt i Valhalla de bedste betingelser og forudsætninger for alle børns sproglige udvikling. Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Den sproglige udvikling har stor betydning for, hvordan det enkelte barn senere i livet udvikler dets læse skrive- og sprogfærdigheder. Samtidig er sproget også med til, at barnet forstår Side 15 af 22

17 andre og selv bliver forstået en forudsætning for senere selv at kunne løse konflikter og møde andre mennesker anerkendende. Vi har i Valhalla fokus på arbejdet med den sproglige udvikling hos alle børn. Vi har uddannet en medarbejder til sproglig vejleder, hvis opgave er at have fokus på de børn, som har brug for ekstra støtte til sprogudviklingen. Sprogvejlederens opgave ligger primært i børnehaven, men har også tiltag i vuggestuen særligt omkring mødet med nye forældre. Valhallas sproglige vejleder har udarbejdet et arbejdsredskab, med henblik på øget kulturelt kendskab mellem institutionen og familien. På nuværende tidspunkt, hvor børnehaven ikke har mange 2sprogsbørn, er det blevet muligt at sprogvejlederen på den måde starter kendskabet og arbejdet i vuggestuen. Derudover har alle voksne i hverdagen fokus på, at alle børn får inspiration til at udvikle sproget bl.a. gennem dialog, visuel tilgang, leg, musik, historie-læsning og ikke mindst ved at være gode sproglige rollemodeller. Sprogvurderinger Efter dagtilbudsloven skal alle 3 årige børn i Nyborg Kommune tilbydes en sprogvurdering og efter behov tilbydes sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogvurderings materialet måler barnets sproglige udvikling på forskellige alderstrin fra det 3 år til børnehaveklassen. Materialet anvendes både til et og tosprogede børn. Sprogvurderingen skal udarbejdes i samarbejde med barnets forældre, og vurderingen vil give et billede af, om barnet har behov for ekstra opmærksomhed til sin sprogudvikling. Sprogvurderingen er et ekstra redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling. Sproggruppe De børn, som har brug for ekstra sprogstøtte, vil blive samlet i en mindre gruppe i hverdagen, og der vil blive arbejdet med sprogmateriale, som er udvalgt til det enkelte barns sprogudvikling. Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk ( Jvf. dagtilbudsloven og folkeskoleloven). Det er oftest børn, hvor begge forældre har udenlandsk baggrund, og hvor der primært tales det oprindelige modersmål i hjemmet og dansk i det omgivende samfund/institution. Her kan der være et øget behov for sprogstøtte og stimulering. Tosprogede børn skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud på 30 timer ugentligt. Formålet er, at børnene får mulighed for at udvikle de nødvendige dansksproglige kompetencer, inden de begynder i skole. I Valhalla har vi fokus på, at børn med to sprog får en ekstra opmærksomhed til deres udvikling af det danske sprog. Vi samarbejder med Nyborgs Kommune to-sprogskoordinator. TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) Side 16 af 22

18 Vi anvender materialet TRAS ved barnets opstart i børnehaven. Dette materiale giver pædagogen et overblik over den sproglige udvikling hos barnet. Ca. 3 måneder efter at barnet er startet i børnehaven, afholdes en samtale mellem forældrene og kontaktpædagogen, hvor bl.a. barnets sproglige udvikling drøftes. Børn med særlige behov Barnets bedste - er et begreb fra FN s børnekonvention, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve, dette opfyldes med vedtagelsen af Barnets reform. FN s børnekonvention skriver, at støtte skal ydes tidligt, den skal være helhedsorienteret og foregå i nærmiljøet. I Nyborg kommune arbejdes der med Signs of Safety som redskab til arbejdet med børn med særlige behov eller i udsatte positioner. Signs of Safety Valhalla har siden 2009 arbejdet med metoden Signs of Safety, i daglig tale SOS. På dansk bliver den også kaldt tegn på trivsel. Vi har en ressourcepædagog, som har et længere uddannelsesforløb i SOS, og alt personale har været af sted til en undervisningsdag samt deltaget i pædagogisk lørdag og aften. Ressourceorienteret og løsningsfokuseret metode SOS er en interview metode, men hvor vi i Valhalla har haft stor glæde af at implementere tankegang og antagelser fra metoden i hverdagen. SOS bygger på en anerkendende og ressource orienteret tankegang, som også er baggrunden for Valhallas overordnede pædagogiske tankegang. Forudsætningen for at arbejde med SOS kræver et tæt forældresamarbejde med forståelse og respekt for hinandens udgangspunkt. En antagelse kan lyde alle (børn, forældre, personale) gør deres bedste ud fra den givne situation, de er i, i dette udsagn tillægger vi alle de bedste intentioner og hensigter med det de foretager sig. Metoden foregår i tre faser. Først forholder vi os til bekymringen (Hvordan kommer det til udtryk?) og konkretiserer den, så det bliver til eksempler fra hverdagen, som både personale og forældre kan genkende. I næste fase leder vi efter undtagelser fra den konkrete bekymring (Hvad sker der, når barnet ikke...?) da ingen børn foretager sig noget, som er konstant bekymrende. Ved at lede efter undtagelser, afdækker man også omfanget af bekymringen og personalet får et realistisk billede af, hvor og hvor ofte det sker. I denne fase arbejdes der også med barnets ressourcer og ressourcer omkring barnet. Sidste fase handler om, hvad vi ønsker at se ske (hvordan vil det se ud, når...). Her bliver der sat mål og delmål for, hvilke færdigheder barnet skal opnå i forhold til den konkrete bekymring, her trækkes der på undtagelserne og de ressourcer barnet rummer samt dem, der er omkring barnet. Delmålene bliver sat i meget små bidder, så det er realistiske mål for barnet. Side 17 af 22

19 Forældresamarbejde Forældre vil opleve, at deres kontaktpædagog har forberedt sig til en samtale ved at bruge denne metode. Valhalla oplever styrke ved at bruge metoden, da den har fokus på det, der virker og er løsningsfokuseret og tager udgangspunkt i de ressourcer, som barnet og familien rummer. Forældre har også mulighed for at komme med en bekymring, som vi efterfølgende forsøger at finde en løsning på ud fra SOS metodens tankesæt. Tværfagligt samarbejde Det er altid at foretrække, at der er en åben dialog og forældrene inddrages i Valhallas eventuelle bekymring for deres barn. Formålet med det tværfaglige samarbejde er at sikre en tidlig indsats over for børn, som mistrives. Personalet forsøger eller overvejer at indhente samtykke fra forældrene, inden der udveksles fortrolige op lysninger i det tværfaglige SSD samarbejde. Hvis forældrene ikke har været inddraget og den tværfaglige drøftelse giver anledning til nærmere samarbejde, så bliver forældrene orienteret og inddrages i samarbejdet. Daginstitutionsområdet og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har lavet en samarbejdsaftale med kvartalsvise møder, hvor der kan ske en konsultativ drøftelse og faglig sparring. Formålet med det tværfaglige samarbejde er at sikre en tidlig indsats over for børn og unge, som mistrives Det tværfaglige arbejde betyder blandt andet, at indsatsen skal være tidlig, tværfaglig og systematisk. Medarbejderne i såvel dagtilbud som PPR skal medvirke til, at børn og unge har de bedst mulige vilkår og arbejde for, at de bliver i stand til at mestre deres eget liv. Det er defineret som en del af visionen i Gode Kår, den sammenhængende børn og ungepolitik i Nyborg Kommune Målet med møderne er at kvalificere såvel PPR s som dagtilbuddenes indsats. Med særlig fokus på tiltag i forhold til børns trivsel og udvikling samarbejdes der tværfagligt omkring alle børn, der har særlige vanskeligheder. Samtidig er der et særligt fokus på at sikre børns overgang til skole og målrette indsatsen af udviklingen af de nødvendige kompetencer hos barnet. Øvrige udviklingsområder Ud over de ønskede overskrifter fra Nyborgmodellen, så har vi følgende ting, som vi ønsker at fremhæve i forbindelse med fremtidige indsatser i Valhalla, da vi oplever det relevant for vores daglige praksis. Fuld forplejning Fra årsskiftet 2015 indfører vi fuld forplejning i Valhalla. Der vil være tale om en større implementeringsindsat både i forhold til at skabe en praksis med sund og ernæringsrigtig mad for børnene i hele institutionens åbningstid, men lige så centralt er det pædagogiske arbejde med inddragelse af børnene og brug af madordningen som et pædagogisk redskab i vores daglige arbejde. Side 18 af 22

20 Vores køkkenfaciliteter er på nuværende tidspunkt ikke optimale, der vil derfor blive arbejdet i at etablere et produktionskøkken i løbet af Forældresamarbejde Vi vil sætte fokus på vores forældresamarbejde. Vi vil se på antal og indhold af de planlagte forældresamtaler. Vi vil se på de møder, der aftales efter ønske fra forældre eller personale, og vi vil sætte fokus på det daglige møde i aflevering og afhentningssituationerne. Vi vil se på vores nuværende forældrearrangementer med indhold og antal. Vi vil evaluerer dem i forhold til forældredeltagelsen. Er der et tilfredsstillende fremmøde, og hvad kan vi evt. gøre for at det bliver endnu højere. I 2015 forventer vi at der bliver indmeldt et øget antal børn med fremmed etnisk baggrund, og hvor både børn og forældre har et meget begrænset dansk sprog. Vi vil sætte fokus på denne opgave, både i forhold til sprogarbejdet, men også bidrage til familiens integration i det danske samfund Personalesamarbejde / udvikling Vi har haft en del fokus på social kapital i de senere år i personalegruppen. Dette arbejde ønsker vi fortsat at inddrage i forbindelse med de udvalgte fokuspunkter. De to fokuspunkter, som Valhalla har valgt at arbejde med, handler primært om læring og udvikling for personalet. Den læring der vil ske, knytter i den sammenhæng an til andre tiltag, som er undervejs i Valhalla. I den sammenhæng vil der blive arbejdet med nedenstående. Vi vil sætte fokus på samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven og hvor det yderligere kan være relevant at samarbejde. Her tænker vi både praktisk i form af en fælles funktionsplan i forbindelse med ferier, men også omkring børnene, om der er yderligere muligheder for at skabe samarbejde omkring børnene. Et andet område vi ønsker at sætte fokus på, er at se på muligheden for, at personalet i højere grad kan bruge hinanden i det pædagogiske arbejde. Det kan f.eks. være; erfaringsudveksle, hjælpe hinanden, samt fortsætte og udvikle det gode samarbejde og vidensdele på tværs af afdelingerne. Dette kan for eksempel ske ved at lave læringshistorier på tværs af afdelingerne. Med dette fokus er det også relevant at ledelsen arbejder systematisk med begrebet organisatorisk læring, hvilket for eksempel vil ske med personalet på afdelingsmøderne, vha. domæneteori, og ved at arbejde med udviklingen af vores teamsamarbejde, herunder uddelegering af ansvar og opgaver. Hjemmeside Valhalla oprettede på eget initiativ en hjemmeside i slutningen af Et væsentligt argument for at etablere en hjemmeside var, at mængden af dokumenter der beskriver institutionens drift var nået et omfang, hvor papirformidling ikke længere var det rette medie. Tiden er ikke længere til, at man som forældre eller anden interessent læser det samlede materiale, der er produceret til beskrivelse af institutionen drift og virke, men læser det materiale der har en aktuel interesse. Med en hjemmeside har man mulighed for hurtigt at slå Side 19 af 22

21 op på det der har interesse, eller man surfer rundt og lader sig inspirerer af ting man finder spændende. Denne hjemmeside skal omkonverteres til hjemmesiden knyttet til MitNyborg. Kommunikationspolitik I forbindelse med den øgede brug af hjemmeside og dialog via MitNyborg finder vi det relevant at lave en kommunikationspolitik. En politik som både skal tage højde for den interne kommunikation, som også i højere grad foregår elektronisk, men også den eksterne kommunikation ud af huset til kommende forældre, forældre i huset, samt andre interessenter. Da hele den faste personalegruppe har ansvar og mulighed for at kommunikere via andre medier end almindelig daglig dialog, findes det relevant at lave en politik, som kan støtte og guide personalet vedrørende kommunikation. It systematik Udviklingen omkring elektroniske medier går hurtigt ikke kun til personalet, men også medier omkring vores børn. Derfor ønsker vi at sætte fokus på i hvilken grad vi får det implementeret i passende grad for børnene i Valhalla. Valhalla har på nuværende tidspunkt ipads i begge afdelinger til brug blandt børnene, samt pc er i børnehaven og der har været personaler af sted på temadage vedrørende brug af ipads i daginstitutioner. Der har været studerende i huset, som har anvendt elektroniske medier i deres praktikforløb, for eksempel til at lave film sammen med børnene. I den sammenhæng mangler vi at have en grundigere systematik vedrørende brug af disse medier i Valhalla, hvilket vi ønsker at blive bedre til. Legeplads i børnehaven I børnehaven har der i en længere periode været overvejelser om renovering af områder på legepladsen. Vi arbejder i første omgang omkring gyngeområdet ved indgangspartiet. Der opsættes nye gynger, således at vi vil have flere forskellige muligheder at gynge på, vi beholder i den forbindelse fugleredegyngen. I området ved gynger samt ved klatrestativet bliver det nuværende faldunderlag (grus/småsten) fjernet og erstattet af gummi som faldunderlag. Valget at gummi som faldunderlag skyldes, at det beholder sin effekt som faldunderlag, hvor det nuværende løbende skal skiftes eller graves løst, da det med tiden bliver stampet fast. Valget af gummi betyder også, at vi minimere omfanget at småsten og grus rundt på legepladsen og i børnenes garderober og fodtøj. Overgang fra børnehave til skole Vores praksis for overgang fra børnehave til skole skal revideres og nytænkes. Der skal udarbejdes en overleveringsprocedure med de enkelte skoler, og der skal udarbejdes en samarbejdsaftale med skoleområdet for at sikre den bedst mulige overgang for barnet. Søvnpolitik I 2014 deltog en vuggestuepædagog et kursusforløb omkring børn og søvn, og fungerer nu som Valhallas søvncoach. Funktionen omkring den coachende rolle, arbejdes der med på flere niveauer. Valhallas søvncoach har på baggrund af sin uddannelse og med afsæt i Valhallas eksisterende søvnpolitik for vuggestuen udarbejdet en søvnpjece. Denne henvender sig til forældrene, som et afsæt for samarbejdet mellem familien og personalet om- Side 20 af 22