Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage"

Transkript

1 Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage Handelshøjskolen i Århus, Engelsk Institut CLM-speciale 2006, Anne-Kirsten Haahr Mortensen Vejleder: Morten Pilegaard

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION Baggrund og mål Problemformulering Specialets opbygning VIFAB, VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING Baggrund, formål og involvering i specialet ViFABs onlineordbog PRÆSENTATION AF ALTERNATIV BEHANDLING OG MASSAGE Alternativ behandling et sprogligt minefelt Definition af alternativ behandling Struktur for alternativ behandling Massage et dynamisk og komplekst fagområde Generel synsvinkel Terminologisk synsvinkel Termerne de sproglige udtryk Struktur for massage SOCIOKOGNITIV TERMINOLOGI Kildekritik Temmerman Den semantiske trekant Kategorisering vha. prototypeteori Prototypeteori kommentarer og diskussion Den sociokognitive og prototypeteoriens konsekvenser for definitioner Hovedformål og tilgang til definitioner Definitionstyper Indhold i definitioner af kategorier informationsmoduler Kort rids over sociokognitive definitionsprincipper Diskussion af principper for sociokognitive definitioner Intra- og interkategoriel struktur Encyklopædiske oplysninger Perspektiv Intention Kernedefinition Historiske oplysninger Åbne spørgsmål mht. sociokognitive definitioner Delkonklusion på sociokognitiv terminologi DEN SOCIALE DIMENSION Præsentation af den anvendte kommunikationsmodel...38

3 Kommunikationsmodellen anvendt på massageterminologien Hvem er målgruppen Ekstra- og paralingvistiske signaler Målgruppens faglige forudsætninger Målgruppens forudsætninger mht. sproglig viden Forventninger til ordbogen Intention Vidensniveau og sprogligt niveau Beskrivelsessproget ViFABs retningslinjer Begrebet formidlingssprog og dets realisering Forbehold Illustration af beskivelsessprogets rolle SOCIOKOGNITIV TERMINOGRAFI ANVENDT PÅ MASSAGE Dokumentationsmateriale til massage Terminologisk analyse Termudvælgelse og differentiering mellem typer af forståelsesenheder Analyse af strukturtype Informationsmoduler udvælgelse og sortering med henblik på skabelon for definition Udvælgelse af informationsmoduler Sortering af informationsmoduler Skabeloner for definition af forståelsesenheder Strategier for særlige problemer i massageterminologien Termerne massage og livsenergi Strategi for korte forklaringer Mosterstrategien Strategi for klynger Massageterminologien det færdige resultat ICM-struktur Kontinuum Radial struktur Andre struktureringsmuligheder Strukturens overførsel til definitionerne Delkonklusion på sociokognitiv terminografi KONKLUSION SUMMARY OVERSIGT OVER FIGURER OVERSIGT OVER BILAG LITTERATURLISTE...94

4 3 1 Introduktion 1.1 Baggrund og mål I de senere år er flere og flere danskere begyndt at interessere sig for alternativ behandling, og mange bruger regelmæssigt eller har prøvet en eller flere former. Behovet for viden og information på området er steget i takt med forbrugernes interesse. Der findes ikke overvældende meget dansk litteratur i trykte medier om dette meget vidtspændende område, og derfor er internettet en oplagt informationskilde for forbrugere. De resultater, man får ved at søge efter en bestemt behandlingsform, kan være af meget svingende karakter, kvalitet, omfang og antal. Det gælder specielt for danske hjemmesider, hvorimod der er et langt større potentiale for at dele sin viden med andre på de amerikanske. Det øgede behov for saglig viden og information på det danske marked har ført til oprettelsen af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB. Et af ViFABs tiltag er en onlineordbog (se Vifab 1 ), som løbende udvides med nye termer. Det er denne ordbog, jeg tilbyder at bidrage til med en massageterminologi. Klassisk massage er stadig netop den klassiske eller mest kendte massageform i Vesten, men udbudet er dog langt større med mange flere og ofte eksotiske former fra både øst og vest. Massage som alternativ behandling bygger på meget forskelligartede teorier og principper. Nogle former ligner hinanden meget, andre opfatter man knap nok som massage, men forbrugerne har øjensynlig appetit på at afprøve dem, også selv om størstedelen af den alternative behandling er udokumenteret i videnskabelig forstand, fordi der først inden for de senere år er kommet gang i forskning på området. Denne forskning giver mange alternative behandlere i øvrigt ikke ret meget for, fordi deres resultater ofte ikke kan måles og vejes (Langer 2003: 4-5, Johannessen 2002: 12-13). Disse aspekter medvirker til at gøre massage til et minefelt i terminologisk forstand. Målet med specialet er at udarbejde en dansk-engelsk terminologi til lægfolk over massageformer anvendt i Danmark. Selv om ViFABs målgruppe primært er dansk, er amerikansk-engelske termer relevante, alene fordi der findes langt mere amerikansk information på internettet. 1 Ifølge aftale med specialevejleder angives kilder, som er hjemmesider uden navngivet forfatter, med et hyperlink til startsiden. Præcise URL-adresser på alle kilder hentet på internettet fremgår af formularen form kilder i vedlagte Access-database (Bilag 2).

5 4 Massageterminologiens definitioner 2 skal have en form, formulering og struktur, der repræsenterer fagområdet, opfylder målgruppens behov og respekterer ViFABs særlige krav og position. 1.2 Problemformulering Massage er ikke blot kontroversiel som behandlingsform. Også massageområdets terminologiske struktur falder lidt udenfor, idet den ikke synes at passe ind i et meningsfuldt, hierarkisk begrebssystem med de deraf følgende klassiske intensionale definitioner, som er grundlæggende i terminologi og leksikografi. Jeg vil derfor præsentere og anvende en alternativ teori, nemlig sociokognitiv terminologi, som grundlag for at strukturere og definere massage. Denne teori betyder bl.a., at principper for at strukturere og definere er anderledes end i den mere etablerede terminologi. I sociokognitiv terminologi er prototypestruktur central, og det må nødvendigvis resultere i særlige måder at definere på og få overblik over et fagområde. Jeg vil derfor finde frem til en strategi for at definere massagetermer med udgangspunkt i sociokognitiv terminologi og komme med forslag til at repræsentere fagområdets struktur i tekst og grafik. Definition af termer til lægfolk synes at være en gråzone i terminologi. De forskellige teorier konstaterer naturligvis, at definitioner skal afpasses efter målgruppen, og de giver måske også visse retningslinjer for forskellige målgrupper, men ofte er det småt med detaljer om faktorer som det faglige og sproglige niveau, når det gælder lægfolk. Jeg vil derfor i den grad, det er nødvendigt, supplere med elementer fra andre tilgange hertil og på den måde skræddersy definitionerne af massage til ViFABs målgruppe og på ViFABs præmisser. Disse præmisser består i centrets retningslinjer for tekster på internettet og dets krav om forbehold for kontroversielle oplysninger 3. Kildematerialet vil især, men ikke udelukkende, bestå af oplysninger fra et stort antal behandleres og massageskolers hjemmesider. Det betyder, at deres synsvinkel vil præge 2 Definition anvendes generelt i specialet om enhver form for betydningsbeskrivelse og forklaring. Hvor der er tale om specifikke definitionstyper, f.eks. af et begreb med logisk og/eller ontologisk struktur (traditionel terminologi) eller en kategori med prototypestruktur (sociokognitiv terminologi) jf. senere, vil det fremgå af konteksten. 3 Da jeg ikke er underlagt de samme præmisser, tager jeg generelt ikke disse forbehold i specialet.

6 5 massageterminologien på den måde, at definitionerne vil afspejle massage, som den formidles og udføres i praksis i øjeblikket, snarere end massage som resultat af en teoretisk analyse. 1.3 Specialets opbygning Specialet er bygget op på den måde, at jeg først præsenterer ViFAB og den eksisterende onlineordbog. Dernæst karakteriseres alternativ behandling og massage som fagområder og i et terminologisk perspektiv. Denne præsentation leder op til en gennemgang af sociokognitiv terminologi med kommentarer og fortolkninger, som specielt går på definitioner og struktur. Efter denne overvejende teoretiske del følger den praktiske, som indledes med en analyse af den sociale dimension af massageterminologien, dvs. en mere præcis definition af målgruppen og specificering af beskrivelsessprogets karakteristika. Dernæst følger terminografidelen, som indeholder forarbejdet til den terminologiske beskrivelse på baggrund af sociokognitiv terminologi, dvs. analyse af definitionernes opbygning, strategi for særlige problemer og naturligvis alle definitionerne i trykt (Bilag 1) og elektronisk form (Bilag 2) samt mine forslag til strukturering. Til slut er der blot tilbage at konkludere og perspektivere og at udarbejde et resumé på engelsk.

7 6 2 ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2.1 Baggrund, formål og involvering i specialet I 1998 vedtog Folketinget at oprette ViFAB med hjemsted i Århus som en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centret ledes af en bestyrelse, som beskikkes af Sundhedsministeren efter indstilling fra diverse myndigheder og organisationer. Bestyrelsen ansætter en centerchef, som har ansvaret for den daglige administrative og økonomiske ledelse. ViFAB finansieres fortrinsvis via en bevilling på finansloven, men kan også modtage midler fra private, fonde og EU (Vifab). Formålet med centret er ifølge vedtægternes 2 at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. (Ibid.). På sin hjemmeside tilbyder ViFAB saglig og neutral information om alternativ behandling og naturmedicin (ibid.). Dette er også udtrykt som følger i visionen: ViFAB vil skabe en rådgivning, hvor befolkningen og sundhedsfagligt personale kan få uafhængig og saglig vejledning om alternativ behandling og naturmedicin. (Ibid.) ViFAB har været involveret i specialet på flere måder. For det første har centret foreslået massage som et af de områder, det gerne vil have med i sin onlineordbog. For det andet har det været med til at udpege målgruppen (Bilag 3) og udstikke rammerne for beskrivelsessproget i definitionerne både ved at opstille en standard for ordbogsforklaringer (Bilag 4) og i kraft af dets status som statsinstitution, dets formål og vision, som betyder, at det ikke må tage parti og ej heller give usaglig information. Det indebærer, at definitionerne skal tage forbehold for begreber, oplysninger osv., som ikke er videnskabeligt dokumenteret, hvilket gælder for en stor del af massage. Disse forbehold uddybes i afsnit For det tredje har ViFAB været sparringspartner og faglig tjekker på mine definitioner i massageterminologien. For det fjerde har jeg naturligvis søgt mange oplysninger på hele ViFABs hjemmeside og forudsætter i terminologien flere links til andre definitioner i ViFABs ordbog, artikler osv.

8 7 2.2 ViFABs onlineordbog ViFABs ordbog indeholder hovedsagelig forklaringer på alternative behandlingsformer og begreber, som er vigtige for at forstå disse behandlingsformer. Diverse begreber, der har at gøre med sygdom, sundhed og behandling tillige med forskning, lovgivning osv. forbundet dermed, forklares også. Man kommer til ordbogen ved at klikke på en knap med teksten ORDBOG. Siden med ordbogen har en kolonne med alfabetet, og man kommer frem til det ord, man vil have forklaret, ved at klikke på teksten Vis ud for dets begyndelsesbogstav i denne kolonne, hvorved alle ord med det aktuelle bogstav vises, og derefter på selve ordet. Alle ord begyndende med a vises som default. For at søge på et nyt ord må man enten klikke på knappen ORDBOG eller på Back/Tilbage på værktøjsbjælken, hvorved man kommer tilbage til ordbogen. Alle opslagsord har en kort forklaring, og en del har en uddybende forklaring, der består af den korte plus yderligere oplysninger. Hjemmesiden har en funktion, som slår ordforklaring hhv. til og fra. Slår man forklaringer til, bliver de ord, der optræder i ordbogen, markeret med gult, og holder man markøren over ordet, bliver den korte forklaring vist i ca. otte sekunder. For at få den uddybende forklaring i ordbogen klikker man på det markerede ord. Personlig mener jeg, den gule markering springer for meget i øjnene, eller rettere ens øjne springer fra gult til gult, som derved tager magten fra teksten. Det virker måske især unødvendigt, at ord også markeres, når de indgår i forklaringen af sig selv (se f.eks. ayurveda), især når det eller et andet ord forekommer flere gange i samme forklaring (se f.eks. ayurveda, healing og meridianer). Allerhelst skulle markeringen helt væk, idet det burde være tilstrækkeligt blot at gøre opmærksom på, at man kan få en kort forklaring på visse ord ved at holde markøren over dem. De fleste sidder sandsynligvis alligevel med hånden på musen, mens de læser, og de, der godt vil se nærmere på ledbånd, men ikke muskel, bliver ikke forstyrret af en gul markering også på muskel. Alternativt ville en mere diskret markering end gult (f.eks. mørkegrå skrift) være mindre forstyrrende for læsningen. En anden forbedring af slå ordforklaring til-funktionen ville være at fjerne tidsbegrænsningen på de ca. otte sekunder, som ikke er nok til de længste af de eksisterende korte forklaringer. Der er nemlig stor forskel på længden af både de korte og de uddybende forklaringer i den eksisterende ordbog, ligesom der naturligvis er stor forskel på brugernes læsehastighed. Mht.

9 8 længden af de korte forklaringer beder ViFAB om en eller højst to sætninger (Bilag 4). Sætningslængden bør ikke være over 25 ord, og et gennemsnit på ca. 15 ord er fint (Ranneries 2004). Selv to sætninger a 15 ord er i overkanten på ca. otte sekunder. Endelig kan der spares plads ved at erstatte Klik på ordet for yderligere oplysninger med tre punktummer ligesom ved søgning på et ord i f.eks. Encyclopædia Britannica Online. Efter hvad ViFAB har oplyst, er forklaringerne ikke opbygget på en bestemt måde, og der er da også ganske store variationer både mht. omfang og indhold. ViFABs retningslinjer handler mere om stil og tone for tekster på internettet generelt og er baseret på en bestemt kilde, nemlig Ulf J. Jensen et al

10 9 3 Præsentation af alternativ behandling og massage I dette afsnit karakteriserer jeg først alternativ behandling, som er den sammenhæng, ViFAB ser massage i, og derefter massage. Formålet er at sætte massage ind i et bredt perspektiv og at begrunde mit valg af terminologisk teori. Disse karakteristikker vil indeholde lovgivningsmæssige, historiske, politiske, kulturelle og holdningsmæssige, sproglige og terminologiske vinkler. 3.1 Alternativ behandling et sprogligt minefelt Et sprogligt minefelt er Complementary and Alternative Medicine, CAM 4, blevet kaldt (Kaptchuk og Eisenberg 2001a). Denne metafor understøttes af Jesper Madsen (u.å.). Minefeltet viser sig ved, at alternativ behandling er vanskelig at definere og strukturere præcist, som det fremgår af de følgende afsnit Definition af alternativ behandling De danske definitioner på alternativ behandling, som Langer oplister, bryder alle en grundlæggende regel i terminologi ved at sige, hvad alternativ behandling ikke er, nemlig f.eks. de behandlingsformer, der ikke anvendes i det etablerede sundhedssystem (Langer 2003: 13, Sager 1990: 44, Bodil N. Madsen 1999: 95). ViFABs forståelse af alternativ behandling i et lovgivningsmæssigt perspektiv er de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol. (ViFAB 2001). Denne forståelse er dog ikke vandtæt, idet alternativ behandling udført af autoriseret sundhedsfagligt personale faktisk er underlagt tilsyn fra offentlig side, som ViFAB også selv gør opmærksom på. Ifølge samme forståelse er kiropraktik ikke en alternativ behandlingsform i Danmark, da der både føres tilsyn med og ydes tilskud fra den offentlige sygesikring dertil jf. gældende lov om kiropraktorer m.v. (Lov nr : 12 og 18). Således afspejler denne lov måske nok, at befolkningen generelt har ændret holdning, men det alternative bliver ikke konventionelt fra dag til dag, og derfor nævnes kiropraktik af og til stadig på lige fod med behandlingsformer, der ifølge ViFABs definition er helt alternative (f.eks. hos Langer 2003: , Alternativebehandlere og BioNordic). Der er ikke nogen lov om alternativ 4 CAM er den officielle amerikanske term for alternativ behandling (White House Commission 2002:12).

11 10 behandling i Danmark og derfor heller ikke krav til behandlernes uddannelse (Langer 2003: 37), som kan variere fra kurser på få dage for f.eks. Nordlys massage grundformen (Nordlysportal) til flere uger fordelt over et par år for f.eks. MA-URI bodywork (Ma-uri). Ingen alternative behandlere har autorisation (Langer 2003: 37), men flere massageformer udføres også af fysioterapeuter (Ug) og akupunktur af læger, som har (Langer 2003: 39). Der er dog fra 1. juni 2004 indført en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, som bl.a. stiller krav til uddannelse (Lov nr ). Både lovgivningsmæssigt/politisk og holdningsmæssigt befinder nogle behandlingsformer i Danmark sig altså i grænselandet mellem alternativ og konventionel. National Center for Complementary and Alternative Medicine, NCCAM, som er ViFABs amerikanske pendant, definerer også negativt og tager udtrykkelige forbehold i sin definition af CAM: Complementary and alternative medicine...is a group of diverse medical and health care systems, practices, and products that are not presently considered to be part of conventional medicine. (NCCAM 2002). Der ligger et historisk forbehold i ordet presently og et politisk/holdningsmæssigt forbehold i udtrykket considered to be, og hvem er det i øvrigt, der anser? I et historisk perspektiv er det interessant, at den unge disciplin, vi i dag kalder moderne lægevidenskab, i sin spæde start for et par århundreder siden blev betragtet som et alternativ til de helbredelsesmetoder, der dengang var konventionelle, men som vi i dag kalder traditionelle eller alternative (Vagn- Hansen 2001). Rollerne er altså byttet om, men moderne medicin har alligevel taget noget af det traditionelle til sig, idet WHO skønner, at 25 % af moderne medicinpræparater er fremstillet af planter, der oprindelig blev brugt i traditionel medicin (WHO 2003). Alternativ behandling er endvidere kulturafhængig. I USA er kiropraktik i modsætning til i Danmark helt alternativ (Johannessen 2002: 10, NCCAM 2002). Dette afspejles i NCCAM s og ViFABs strukturer jf. næste afsnit. Traditionel kinesisk medicin (TCM) anses i Danmark og USA for alternativ, hvorimod den i Kina er fuldt ud integreret i sundhedssystemet (ViFAB 2001, NCCAM 2002, WHO 2003). Holdningsmæssigt er der stor spredning mht. alternativ behandling. Denne spredning kan vises på en skala gående fra overbeviste tilhængere, der betragter alternativ behandling som et

12 reelt alternativ, til de, der helt afviser den som irrationel, som vist i Figur 1, der er baseret på ViFABs fremstilling (ViFAB 2001). 11 Overbevist tilhænger reelt alternativ komplementær supplement irrationel Helt afvisende Figur 1: Holdninger til alternativ behandling i forhold til konventionel medicin. Eftersom der er masser af sprængstof i begrebet alternativ behandling, er det ikke så sært, at også termen er omdiskuteret. For overbeviste tilhængere er det en god term, fordi alternativ udtrykker deres opfattelse af, at disse behandlingsformer kan træde i stedet for konventionel behandling, hvorimod modstanderne vælger at forstå alternativ som noget, der er anderledes og går imod det konventionelle (Politikens Nudansk Ordbog 2001: opslag under alternativ ). For de mere moderate midtergrupper på skalaen er termen ikke dækkende. Det amerikanske CAM repræsenterer derimod holdningerne på en større del af skalaen, og der argumenteres også i Danmark for at erstatte alternativ behandling med f.eks. komplementær behandling (Jesper Madsen u.å.) Struktur for alternativ behandling Alternativ behandling er ikke blot et sprogligt minefelt. Den er også et kompleks af forskellige behandlingsformer og derfor ikke så ligetil at strukturere, men vanskelig at få overblik over uden. ViFABs og NCCAM s grupperinger (Figur 2) har mange lighedspunkter, men også forskelle. Homøopati er f.eks. anbragt forskelligt. Ingen af de to grupperinger er udtømmende mht. behandlingsformer, hvilket naturligvis gør det vanskeligt at vurdere strukturen totalt set, men der er alligevel problematiske aspekter ved den. Ud fra et terminologisk synspunkt er grupperne ikke entydige, idet ViFAB f.eks. anbringer massage både under Behandlingsformer med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen og som en del af TCM under Omfattende medicinske traditioner. Desuden kan man argumentere for at placere f.eks. shiatsu både sammen med de øvrige massageformer og under Behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer / Energy therapies. Flere massageformer bygger på en sammenhæng mellem krop og psyke (f.eks. Rolfing ) og kunne derfor placeres i mere end én gruppe. Eftersom massage er anbragt under Behandlingsformer med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen / Manipulative & body-based methods, må der ligge en underforstået og dermed svært håndterbar prioritering, som betyder, at berøring af kroppen går forud for krop-psyke-sammenhænge. Denne prioritering udtrykker ViFAB med

13 12 forbeholdet med udgangspunkt i, og centret gør endvidere selv opmærksom på, at grænserne er flydende. Problemet er, at inddelingskriterierne terminologisk set ikke er systematiske, og grupperne derfor overlapper, som det ses af Figur 2. Et andet problem er de former for behandling, der kombinerer to metoder: Er healingmassage massage eller healing? De fleste anser den for en massageform, men Holmer et al. har den med som både healing og massage (2002: 134 og 201). ViFAB (baseret på ViFAB 2001) Omfattende medicinske traditioner - TCM, herunder akupunktur, massage, tai-chi og urter - ayurveda - andre (Aborignal, Afrika osv.) Behandlinger med udgangspunkt i sammenhæng mellem krop og psyke - visualisering - kunstterapi - musikterapi - meditation - bøn Behandlinger med udgangspunkt i biologiske processer - ernæringsterapi - phytoterapi - biopati - ortemolekylær medicin Behandlinger med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen - zoneterapi - kranio-sakral terapi - massage Behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer - healing - klassisk homøopati - Bachs blomstermedicin NCCAM (baseret på NCCAM 2002) Alternative medical systems - Western - homeopathic medicine - naturopathic medicine - Non-western - TCM - Ayurveda Mind-body interventions - meditation - prayer - mental healing - creative therapies, i.e. music, art, dance Biologically based methods - dietary supplements - herbal products - shark cartilage etc. Manipulative & body-based methods - chiropractic - osteopathic - massage Energy therapies - biofield - qi gong - reiki - therapeutic touch - bioelectro-magnetic-based - pulsed fields - magnetic fields - alternating or direct current fields Inddelingskriterium omfang plan, der påvirkes teori, de er baseret på måden, hvorpå der påvirkes, og hvilket plan teori, de er baseret på Figur 2: Gruppering af alternativ behandling iflg. ViFAB og NCCAM.

14 13 På denne baggrund forekommer det intuitivt forkert at tale om generiske relationer, selv om strukturen lægger op til det. Hvis det var tilfældet, skulle flere behandlingsformer have mindst to overbegreber, og det ville ikke mindst gå ud over den overskuelighed, som et sådant begrebssystem netop skulle give. Der er snarere tale om grupper af behandlingsformer, der ligner hinanden indbyrdes med mulighed for samtidig at ligne behandlingsformer i andre grupper på andre måder. 3.2 Massage et dynamisk og komplekst fagområde Generel synsvinkel Massage er på mange områder vidtspændende. Historisk spænder den over flere tusind år, idet den er nævnt i 5000 år gamle kinesiske skrifter og blev udført af lægekunstens fader Hippokrates for halvt så længe siden (f.eks. Linde og Borg 2003: 17), men også de seneste hundrede år er flere nye former dukket op. Der er stor geografisk spredning, som rækker fra Danmark og andre lande i Europa til USA, Polynesien og Asien. Behandlingsprincipperne kan være naturvidenskabeligt baseret på f.eks. den enkelte muskels anatomi, men kan lige så vel tage udgangspunkt i energier, der ikke er videnskabeligt dokumenterede, eller de kan kombinere flere teorier. Nogle får massage for at få pænere hud, andre for at slippe af med fortrængninger eller få en åndelig oplevelse. Metoderne varierer fra meget lette tryk på præcise punkter over lette strøg på hele kroppen til at blive holdt i yogalignende stillinger. Nogle former påvirker hovedsagelig kroppen, mens andre ifølge teorien tillige virker på det psykiske og energimæssige plan. Nogle får massage uden på tøjet i en pause på arbejde, mens andre ligger helt eller delvis afklædte, og behandleren masserer og danser rundt om dem til eksotisk musik i et par timer. En massageform består af et par enkelte greb, mens en anden har et meget omfattende program af forskellige greb og metoder. Et andet kendetegn for massageområdet er, at forskellige former ofte rækker ind over hinanden på den ene eller anden måde. Den samme teknik eller metode brugt i forskellige sammenhænge kan have vidt forskellig virkning: Rosenberg Teknik bruges f.eks. både kosmetisk i A.L.T. ansigtsløftningsteknik og til at rette kropsstrukturen op i Ida P. Rolf Metode. Polaritetsmassage er oprindelig en del af polaritetsterapi, der ikke betragtes som healing i Danmark, men anvendes også ofte i healingmassage, som igen er en kombination af en fuld kropsmassage og healing. Sportsmassage benytter bl.a. de samme greb som klassisk massage, blot i forbindelse med sport, mens muskelterapi er sammensat af flere former for massage. Desuden kan behandlerne kombinere forskellige former for massage, alt efter hvad

15 de er uddannet i, og hvad den aktuelle klient har brug for. Nogle tilsætter egne teknikker til en etableret massageform, og flere udvikler efterhånden deres egen stil. 14 Holdningsmæssigt er massører en uhomogen gruppe: Det er ikke uset, at udøvere af de mere vestligt orienterede og naturvidenskabeligt baserede massageformer betragter Østens energibaserede former som mystiske eller hokuspokus (Olegottliebsen, Kirsten M. J. Jensen 2004). Omvendt betragter udøvere af de energetiske former generelt de naturvidenskabelige som ren symptombehandling og dermed uden varig effekt (Vagn-Hansen 2001, Netspirit). Der er imidlertid også en stor gruppe, der gerne lader sig inspirere til at kombinere på kryds og tværs og eksempelvis udfører både sportsmassage og healingmassage (Massorklinik) eller endnu flere ret forskellige massageformer (Vendepunktet). På trods af en stor holdningsspredning, er der alligevel en generel tendens til at opfatte klassisk massage som mere grundlæggende, kendt eller normal end andre former (f.eks. Holmer et al. 2002: 195, Claire 1995: 17, Calvert 2002), hvorimod man med andre kan komme i tvivl om, hvorvidt de er massage eller ej, specielt hvis massage ikke er en del af termen, eller man på anden vis opfatter dem som atypiske eller usædvanlige. Det gælder f.eks. neuromuskulær trykteknik, mens man ikke er i tvivl om knoglemassage, selv om grebene umiddelbart ligner hinanden meget (tryk og små bevægelser på punkter) Terminologisk synsvinkel Termerne de sproglige udtryk I traditionel terminologisk teori opstilles der ofte krav til termdannelse, således også af Bodil N. Madsen (1999: ) og Sager, der dog kalder sådanne krav meget idealiserede (1990: 89-90). Massagetermerne har tydeligvis ikke været underlagt den strenge kontrol, der er nødvendig for at opfylde krav om at være systematiske, selvforklarende og ikke have synonymer for blot at nævne tre eksempler. Termen fysiurgisk massage fremhæver det teoretiske grundlag for massagen, mens lymfedrænage fokuserer på virkningen. Knoglemassage specificerer den fysiske kropsstruktur, der bearbejdes, og sportsmassage udtrykker de omstændigheder, den anvendes under. Massageformer opkaldt efter ophavsmanden, f.eks. Rolfing, Rosenmetoden og Rosenberg Teknik, er ikke just selvforklarende. Ud fra termen Nordlys Massage kan man se, at der er tale om massage, men den siger intet om, hvad massagen indeholder. Nogle massagetermer har adskillige synonymer. For eksempel kendes manuel lymfedrænage på dansk også som

16 15 lymfedrænage, lymfeterapi, lymfemassage og Vodders lymfedrænage. På engelsk hedder Thai massage også ancient massage, traditional Thai massage, ancient Thai massage, yoga massage, Thai yoga massage, Thai bodywork og Thai yoga bodywork Struktur for massage At massage er et uregerligt begreb, viser sig også, når man forsøger at konstruere et begrebssystem. Det er måske derfor, det ikke er så let at opspore gennemførte struktureringer af massage i massagebøger, hos brancheforeninger o.l. En af de få kilder med et forslag er Holmer et al., som har en grundlæggende opdeling i vestlige former, østlige former, kombinationer af østlige og vestlige og andre, dvs. massage, der er opstået i andre kulturer eller traditioner (2002: 195-6). Der er ganske vist et skel mellem de massageformer, der stammer fra hhv. Vesten og Østen, men strukturen er alligevel uhensigtsmæssig af flere grunde. De vestlige tager ifølge Holmer et al. udgangspunkt i svensk massage, men der findes også vestlige former uden baggrund i denne form for massage (f.eks. triggerpunktmassage og knoglemassage). Endvidere kan lægfolk ikke forventes at vide, at østlig og vestlig ikke kun er geografi, men også handler om teori og filosofi, og inddelingen er derfor ikke til megen hjælp for denne målgruppe, som sikkert hellere vil vide, hvad de konkret går ind til ved at opsøge behandlerne. Kombinationerne bliver et problem i forhold til, hvilke relationer der er tale om. Man kan næppe forsvare at tale om generiske relationer med massage som topbegreb, østlige former, vestlige former, kombinationer af østlige og vestlige og andre som underbegreber til massage og de enkelte massageformer som underbegreber til disse fire begreber. Det ville nemlig betyde, at kombinationsformerne ud over at arve overbegrebets træk, dvs. det at være en kombination af østlig og vestlig, også arver træk fra andre overbegreber på samme niveau, dvs. fra østlige og vestlige. Rosenberg Teknik bygger f.eks. på Vestens opfattelse af anatomi, men den arbejder også på akupunkturpunkterne, som tilhører Østens filosofi. Der er derfor ikke tale om nedarvning af træk fra de pågældende begrebers egne overbegreber, og det stemmer ikke overens med Bodil N. Madsens beskrivelse mht. generiske relationer (1999: 43). Det kan tillige være vanskeligt at skille østlig og vestlig massage ad, idet nogle behandlere forklarer virkningen af østlige former ud fra et vestligt naturvidenskabeligt synspunkt (akupressur og shiatsu). Denne integration af øst og vest ses også i forbindelse med Swedish massage /klassisk massage, der i hhv. USA og Danmark betragtes som typisk vestlig massage, men rent faktisk er inspireret af bl.a. kinesiske teknikker. Mine egne forsøg på med udgangspunkt i diverse danske behandleres beskrivelser af deres massage at få massagebegreberne til at passe ind i en logisk, hierarkisk struktur, som mange

17 16 terminologibøger fremhæver, strandede. Ligegyldigt hvilket kriterium jeg valgte, blev der nogle former i overskud, som kunne passe under flere overbegreber eller ikke rigtig passede nogen steder, eller kriteriet resulterede i en struktur, der i virkeligheden var uinteressant, eller i definitioner, der var utilstrækkelige for målgruppen. Intensionale definitioner som A.L.T. ansigtsløftningsteknik er massage af bindevævet i det mellemste hudlag (læderhuden) i ansigt, hårbund, hals, nakke og den øverste del af skuldrene og knoglemassage efter den amerikanske metode er massage af særlige punkter på bindevævet omkring knoglerne, som er baseret på et begrebssystem med generiske relationer, hvor topbegrebet er massage, underbegreb hertil er massage af bindevæv og underbegreber hertil A.L.T. ansigtsløftningsteknik og knoglemassage amerikansk metode og inddelingskriteriet kropsstruktur, der masseres, er mangelfulde for målgruppen, fordi de intet siger om, hvordan behandleren gør, hvad klienten får ud af det osv. Konklusionen på dette afsnit er, at alternativ behandling og mere specifikt massage er præget af mangel på standardisering og overordnet lovregulering. Stor kreativitet og megen dynamik samt en enorm historisk, kulturel, teoretisk, indholds- og holdningsmæssig spredning gør massage til et komplekst fagområde i sproglig og terminologisk forstand, kort sagt et minefelt. Massage kan derfor ikke struktureres i et begrebssystem med generiske relationer og massageformerne følgelig heller ikke defineres intensionalt i forhold til hinanden. Der må en alternativ terminologisk teori til, en teori, der først og fremmest er fleksibel og kan tilpasses fagområdets struktur, ikke omvendt, og som udstikker rammer for definitioner, der har plads til mere end adskillende træk og derved opfylder målgruppens behov. Denne alternative teori præsenteres i de følgende afsnit.

18 17 4 Sociokognitiv terminologi Den sociokognitive terminologi er et opgør med nogle af principperne i det, som Temmerman kalder den traditionelle objektivistiske terminologi (dvs. Wüster og hans tilhængere), og som hun mener er utilstrækkelig og for præskriptiv og restriktiv. Hun erstatter derfor objektivisme med eksperientalisme og supplerer hierarkisk vidensstrukturering af begreber med prototypestruktur for kategorier. Objektivisme er ifølge Temmerman (2000: 3) the belief that there is an objective world independent of and regardless of human observation and experience, og eksperientalisme bygger på the idea that conceptualisation is a direct spin-off of experience and understanding. (Ibid.: 3-4, forfatterens fremhævelser). Den sociokognitive terminologi er ikke ment som en komplet erstatning for traditionel terminologi som helhed, men som en udvidelse, der kan anvendes i de tilfælde, hvor de traditionelle principper ikke slår til. Temmerman begynder derfor ikke helt forfra med at forklare almensprog kontra fagsprog, term, begreb osv., men tager tråden op og modificerer, hvor hun har en anden opfattelse. Jeg går ikke ind i en vurdering af objektivisme kontra eksperientalisme, men koncentrerer mig om de implikationer, prototypestrukturen har for definitioner, ligesom jeg heller ikke beskæftiger mig med Temmermans teorier om synonymi/polysemi og metaforer. 4.1 Kildekritik Temmerman Der er løbet meget vand i åen, siden Wüster lagde grunden til det, der i dag kaldes traditionel terminologi, som for længst er blevet social og dermed kommunikativ. Man kan derfor hævde, at Temmerman pga. sit udgangspunkt i objektivismen ikke er up to date med moderne terminologi. F.eks. er hendes opfattelse af begreb hos objektivisterne meget firkantet, idet hun groft sagt fortolker objektivismen således, at et ægte begreb kun kan forekomme i ét logisk

19 18 og/eller ontologisk begrebssystem 5 og ikke må kunne modificeres af menneskeskabte eller sociale aspekter såsom perspektiv, situation og intention, fordi det så får prototypestruktur og kræver en anderledes definition. Moderne terminologisk litteratur anerkender imidlertid, at der findes andre begrebsrelationer end logiske og ontologiske (Sager 1990: 29 og 34, Bodil N. Madsen 1999: 26-27), og at et begreb kan indgå i forskellige begrebssystemer afhængigt af synsvinkel, perspektiv og inddelingskriterier (Cabré 1999: 103-4, Sager 1990: 35-37, Bodil N. Madsen 1999: 198), hvilket medfører, at overbegrebet kan variere, men ikke at begrebet af den grund får prototypestruktur. Temmermans fortolkning af traditionel terminologi bygger med andre ord på teorier, som allerede er moderniseret, men med udgangspunkt i objektivismen. Da hun mener, objektivismen er utilstrækkelig som grundlag for terminologi, må hun derfor gå et ekstra skridt tilbage og opbygge en parallel teori. Temmermans teori går imidlertid videre end de moderniserede traditionelle teorier ved at beskrive anvendelige alternative principper for definition af de forståelsesenheder ( units of understanding, se afsnit 4.3.1), der enten befinder sig i overgangen mellem begreb og kategori eller ikke kan defineres intensionalt eller ekstensionalt, hvorimod de moderne traditionelle teoretikere stadig holder fast ved intensionale definitioner som de foretrukne og er meget karrige med brugbare alternative løsninger på de problemer, som de faktisk godt ved eksisterer. Et andet aspekt er bogens fokus, som er på terminologi, ikke terminografi, hvilket fremgår både af vægtningen af teori og praksis og udtrykkes af forfatteren selv (Temmerman 2000: 231). Temmermans mål mht. definitioner er at påvise, hvordan termer defineres eller forklares i fagtekster og derudfra formulere principperne for kategorier med prototypestruktur. Hun dokumenterer sin teori med eksempler på, hvordan fageksperter formidler begreber og kategorier inden for deres fag (f.eks. ibid.: 107 (Fig. 3.15), 109 (Fig. 3.16), 110 (Fig. 3.17)), samtidig med at hun påpeger forskellige aspekter ift. sociokognitiv terminologi. Hun analyserer imidlertid ikke et helt fagområde, eller blot sammenhængende dele deraf og giver ingen eksempler på grafisk repræsentation af et helt fagområde med prototypestruktur, ligesom hun heller ikke udarbejder en komplet definition på en kategori på baggrund af sine kilder som praktisk terminografisk eksempel. Hun giver nogle brikker til det terminografiske puslespil, men lader det være op til andre at lægge det færdigt. Bogen er derfor ikke målrettet de, der står over for at skulle udarbejde en terminologi over et fagområde, og det kræver en 5 Temmermans definitioner af logiske og ontologiske strukturer: A logical relationship can be expressed as y is a type of x, e.g. a car is a type of motor vehicle. Ontological relationships are: a. partitive relationships of the type y is part of x, e.g. an engine is a part of a car; b. relationships of succession of the type y follows x, e.g. son follows father; and c. relationships of material product of the type y is made of x, e.g. jewel is made of gold. (Temmerman 2000: 7, footnote 4, forfatterens fremhævelser).

20 19 hel del fortolkning og vurdering af eksempler og principper, som det løbende vil fremgå af specialet. Mere terminografi ville have været en stor hjælp, men på den anden side giver manglen herpå vide muligheder for at udfolde sig kreativt mht. løsninger på de åbne spørgsmål, der er resultatet af Temmermans teoretiske fokus. Min fremlægning af sociokognitiv terminologi kan synes rigelig fokuseret på Temmerman (ibid.), men yderligere litteratur om dette emne har ikke været tilgængeligt på et sprog, jeg forstår. 4.2 Den semantiske trekant En fundamental forskel mellem traditionel terminologi og sociokognitiv terminologi er ifølge Temmerman epistemisk. Ifølge hende er traditionel terminologi objektivistisk, dvs. de objekter, der findes i verden, eksisterer uafhængigt af sprog og menneskelig erfaring. Ligeledes forsøger traditionel terminologi at klassificere alle begreber, som altid er skarpt adskilte, efter logiske og ontologiske principper, hvilket ikke altid lader sig gøre (ibid.: 3, 7-8, 16). Mennesker opnår viden ved en ensrettet proces, hvor objekter skaber mentale billeder, og sprogets funktion udelukkende er at navngive objekterne. Denne viden om objekter struktureres vha. logisk ræsonnement og vores analytiske evne til klassificering af begreber på baggrund af karakteristiske træk. Logisk ræsonnement og analytisk klassificering spiller også en vigtig rolle i den sociokognitive terminologi, men er for det første slet ikke tilstrækkelig, og for det andet foregår processen i et samspil med kropslig funderet sensorisk perception og input via diskurs. Det betyder, at vi kategoriserer fænomener i verden subjektivt på baggrund af egne erfaringer og ikke udelukkende objektive egenskaber (ibid.: 60). Overført til massage kan man måske sige, at man først rigtig kender den, når man har følt den på sin egen krop eller set den udført, ligesom det er langt lettere at forstå, hvad Vesterhavet er, når man har hørt dets brusen, sets dets farver, mærket bølgerne og understrømmen på sin egen krop og smagt saltvandet end ved udelukkende at læse om det i et naturvidenskabeligt leksikon. Den traditionelle terminologis opfattelse af de tre elementer i den semantiske trekant med objekt, begreb og ord/verden, tanke og sprog ( world, mind and language ) i hver sin vinkel, er således ikke dækkende ifølge Temmerman, idet den bl.a. ikke tager erfaring i betragtning (ibid.: 58-61). Den sociokognitive teori fortolker derfor den semantiske trekant noget anderledes end den traditionelle terminologi. I den sociokognitive model er der en høj grad af interaktion mellem

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt

Vertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt Vertikal Healing 5-trinsmodel Vertical Healing er udviklet af den tyske læge Dr. Klinghardt Når mennesker i dag vælger komplementær/ alternativ medicin og behandling sker det ofte som supplement til en

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab. Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE 1 Indholdsfortegnelse Fomålet med min coach uddannelse... 2 Hvorfor dette emne?... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 3 Hvad er Goal mapping?... 4 Paralleller

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere