Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage"

Transkript

1 Alternativ behandling et terminologisk minefelt Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage Handelshøjskolen i Århus, Engelsk Institut CLM-speciale 2006, Anne-Kirsten Haahr Mortensen Vejleder: Morten Pilegaard

2 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION Baggrund og mål Problemformulering Specialets opbygning VIFAB, VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING Baggrund, formål og involvering i specialet ViFABs onlineordbog PRÆSENTATION AF ALTERNATIV BEHANDLING OG MASSAGE Alternativ behandling et sprogligt minefelt Definition af alternativ behandling Struktur for alternativ behandling Massage et dynamisk og komplekst fagområde Generel synsvinkel Terminologisk synsvinkel Termerne de sproglige udtryk Struktur for massage SOCIOKOGNITIV TERMINOLOGI Kildekritik Temmerman Den semantiske trekant Kategorisering vha. prototypeteori Prototypeteori kommentarer og diskussion Den sociokognitive og prototypeteoriens konsekvenser for definitioner Hovedformål og tilgang til definitioner Definitionstyper Indhold i definitioner af kategorier informationsmoduler Kort rids over sociokognitive definitionsprincipper Diskussion af principper for sociokognitive definitioner Intra- og interkategoriel struktur Encyklopædiske oplysninger Perspektiv Intention Kernedefinition Historiske oplysninger Åbne spørgsmål mht. sociokognitive definitioner Delkonklusion på sociokognitiv terminologi DEN SOCIALE DIMENSION Præsentation af den anvendte kommunikationsmodel...38

3 Kommunikationsmodellen anvendt på massageterminologien Hvem er målgruppen Ekstra- og paralingvistiske signaler Målgruppens faglige forudsætninger Målgruppens forudsætninger mht. sproglig viden Forventninger til ordbogen Intention Vidensniveau og sprogligt niveau Beskrivelsessproget ViFABs retningslinjer Begrebet formidlingssprog og dets realisering Forbehold Illustration af beskivelsessprogets rolle SOCIOKOGNITIV TERMINOGRAFI ANVENDT PÅ MASSAGE Dokumentationsmateriale til massage Terminologisk analyse Termudvælgelse og differentiering mellem typer af forståelsesenheder Analyse af strukturtype Informationsmoduler udvælgelse og sortering med henblik på skabelon for definition Udvælgelse af informationsmoduler Sortering af informationsmoduler Skabeloner for definition af forståelsesenheder Strategier for særlige problemer i massageterminologien Termerne massage og livsenergi Strategi for korte forklaringer Mosterstrategien Strategi for klynger Massageterminologien det færdige resultat ICM-struktur Kontinuum Radial struktur Andre struktureringsmuligheder Strukturens overførsel til definitionerne Delkonklusion på sociokognitiv terminografi KONKLUSION SUMMARY OVERSIGT OVER FIGURER OVERSIGT OVER BILAG LITTERATURLISTE...94

4 3 1 Introduktion 1.1 Baggrund og mål I de senere år er flere og flere danskere begyndt at interessere sig for alternativ behandling, og mange bruger regelmæssigt eller har prøvet en eller flere former. Behovet for viden og information på området er steget i takt med forbrugernes interesse. Der findes ikke overvældende meget dansk litteratur i trykte medier om dette meget vidtspændende område, og derfor er internettet en oplagt informationskilde for forbrugere. De resultater, man får ved at søge efter en bestemt behandlingsform, kan være af meget svingende karakter, kvalitet, omfang og antal. Det gælder specielt for danske hjemmesider, hvorimod der er et langt større potentiale for at dele sin viden med andre på de amerikanske. Det øgede behov for saglig viden og information på det danske marked har ført til oprettelsen af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB. Et af ViFABs tiltag er en onlineordbog (se Vifab 1 ), som løbende udvides med nye termer. Det er denne ordbog, jeg tilbyder at bidrage til med en massageterminologi. Klassisk massage er stadig netop den klassiske eller mest kendte massageform i Vesten, men udbudet er dog langt større med mange flere og ofte eksotiske former fra både øst og vest. Massage som alternativ behandling bygger på meget forskelligartede teorier og principper. Nogle former ligner hinanden meget, andre opfatter man knap nok som massage, men forbrugerne har øjensynlig appetit på at afprøve dem, også selv om størstedelen af den alternative behandling er udokumenteret i videnskabelig forstand, fordi der først inden for de senere år er kommet gang i forskning på området. Denne forskning giver mange alternative behandlere i øvrigt ikke ret meget for, fordi deres resultater ofte ikke kan måles og vejes (Langer 2003: 4-5, Johannessen 2002: 12-13). Disse aspekter medvirker til at gøre massage til et minefelt i terminologisk forstand. Målet med specialet er at udarbejde en dansk-engelsk terminologi til lægfolk over massageformer anvendt i Danmark. Selv om ViFABs målgruppe primært er dansk, er amerikansk-engelske termer relevante, alene fordi der findes langt mere amerikansk information på internettet. 1 Ifølge aftale med specialevejleder angives kilder, som er hjemmesider uden navngivet forfatter, med et hyperlink til startsiden. Præcise URL-adresser på alle kilder hentet på internettet fremgår af formularen form kilder i vedlagte Access-database (Bilag 2).

5 4 Massageterminologiens definitioner 2 skal have en form, formulering og struktur, der repræsenterer fagområdet, opfylder målgruppens behov og respekterer ViFABs særlige krav og position. 1.2 Problemformulering Massage er ikke blot kontroversiel som behandlingsform. Også massageområdets terminologiske struktur falder lidt udenfor, idet den ikke synes at passe ind i et meningsfuldt, hierarkisk begrebssystem med de deraf følgende klassiske intensionale definitioner, som er grundlæggende i terminologi og leksikografi. Jeg vil derfor præsentere og anvende en alternativ teori, nemlig sociokognitiv terminologi, som grundlag for at strukturere og definere massage. Denne teori betyder bl.a., at principper for at strukturere og definere er anderledes end i den mere etablerede terminologi. I sociokognitiv terminologi er prototypestruktur central, og det må nødvendigvis resultere i særlige måder at definere på og få overblik over et fagområde. Jeg vil derfor finde frem til en strategi for at definere massagetermer med udgangspunkt i sociokognitiv terminologi og komme med forslag til at repræsentere fagområdets struktur i tekst og grafik. Definition af termer til lægfolk synes at være en gråzone i terminologi. De forskellige teorier konstaterer naturligvis, at definitioner skal afpasses efter målgruppen, og de giver måske også visse retningslinjer for forskellige målgrupper, men ofte er det småt med detaljer om faktorer som det faglige og sproglige niveau, når det gælder lægfolk. Jeg vil derfor i den grad, det er nødvendigt, supplere med elementer fra andre tilgange hertil og på den måde skræddersy definitionerne af massage til ViFABs målgruppe og på ViFABs præmisser. Disse præmisser består i centrets retningslinjer for tekster på internettet og dets krav om forbehold for kontroversielle oplysninger 3. Kildematerialet vil især, men ikke udelukkende, bestå af oplysninger fra et stort antal behandleres og massageskolers hjemmesider. Det betyder, at deres synsvinkel vil præge 2 Definition anvendes generelt i specialet om enhver form for betydningsbeskrivelse og forklaring. Hvor der er tale om specifikke definitionstyper, f.eks. af et begreb med logisk og/eller ontologisk struktur (traditionel terminologi) eller en kategori med prototypestruktur (sociokognitiv terminologi) jf. senere, vil det fremgå af konteksten. 3 Da jeg ikke er underlagt de samme præmisser, tager jeg generelt ikke disse forbehold i specialet.

6 5 massageterminologien på den måde, at definitionerne vil afspejle massage, som den formidles og udføres i praksis i øjeblikket, snarere end massage som resultat af en teoretisk analyse. 1.3 Specialets opbygning Specialet er bygget op på den måde, at jeg først præsenterer ViFAB og den eksisterende onlineordbog. Dernæst karakteriseres alternativ behandling og massage som fagområder og i et terminologisk perspektiv. Denne præsentation leder op til en gennemgang af sociokognitiv terminologi med kommentarer og fortolkninger, som specielt går på definitioner og struktur. Efter denne overvejende teoretiske del følger den praktiske, som indledes med en analyse af den sociale dimension af massageterminologien, dvs. en mere præcis definition af målgruppen og specificering af beskrivelsessprogets karakteristika. Dernæst følger terminografidelen, som indeholder forarbejdet til den terminologiske beskrivelse på baggrund af sociokognitiv terminologi, dvs. analyse af definitionernes opbygning, strategi for særlige problemer og naturligvis alle definitionerne i trykt (Bilag 1) og elektronisk form (Bilag 2) samt mine forslag til strukturering. Til slut er der blot tilbage at konkludere og perspektivere og at udarbejde et resumé på engelsk.

7 6 2 ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2.1 Baggrund, formål og involvering i specialet I 1998 vedtog Folketinget at oprette ViFAB med hjemsted i Århus som en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centret ledes af en bestyrelse, som beskikkes af Sundhedsministeren efter indstilling fra diverse myndigheder og organisationer. Bestyrelsen ansætter en centerchef, som har ansvaret for den daglige administrative og økonomiske ledelse. ViFAB finansieres fortrinsvis via en bevilling på finansloven, men kan også modtage midler fra private, fonde og EU (Vifab). Formålet med centret er ifølge vedtægternes 2 at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. (Ibid.). På sin hjemmeside tilbyder ViFAB saglig og neutral information om alternativ behandling og naturmedicin (ibid.). Dette er også udtrykt som følger i visionen: ViFAB vil skabe en rådgivning, hvor befolkningen og sundhedsfagligt personale kan få uafhængig og saglig vejledning om alternativ behandling og naturmedicin. (Ibid.) ViFAB har været involveret i specialet på flere måder. For det første har centret foreslået massage som et af de områder, det gerne vil have med i sin onlineordbog. For det andet har det været med til at udpege målgruppen (Bilag 3) og udstikke rammerne for beskrivelsessproget i definitionerne både ved at opstille en standard for ordbogsforklaringer (Bilag 4) og i kraft af dets status som statsinstitution, dets formål og vision, som betyder, at det ikke må tage parti og ej heller give usaglig information. Det indebærer, at definitionerne skal tage forbehold for begreber, oplysninger osv., som ikke er videnskabeligt dokumenteret, hvilket gælder for en stor del af massage. Disse forbehold uddybes i afsnit For det tredje har ViFAB været sparringspartner og faglig tjekker på mine definitioner i massageterminologien. For det fjerde har jeg naturligvis søgt mange oplysninger på hele ViFABs hjemmeside og forudsætter i terminologien flere links til andre definitioner i ViFABs ordbog, artikler osv.

8 7 2.2 ViFABs onlineordbog ViFABs ordbog indeholder hovedsagelig forklaringer på alternative behandlingsformer og begreber, som er vigtige for at forstå disse behandlingsformer. Diverse begreber, der har at gøre med sygdom, sundhed og behandling tillige med forskning, lovgivning osv. forbundet dermed, forklares også. Man kommer til ordbogen ved at klikke på en knap med teksten ORDBOG. Siden med ordbogen har en kolonne med alfabetet, og man kommer frem til det ord, man vil have forklaret, ved at klikke på teksten Vis ud for dets begyndelsesbogstav i denne kolonne, hvorved alle ord med det aktuelle bogstav vises, og derefter på selve ordet. Alle ord begyndende med a vises som default. For at søge på et nyt ord må man enten klikke på knappen ORDBOG eller på Back/Tilbage på værktøjsbjælken, hvorved man kommer tilbage til ordbogen. Alle opslagsord har en kort forklaring, og en del har en uddybende forklaring, der består af den korte plus yderligere oplysninger. Hjemmesiden har en funktion, som slår ordforklaring hhv. til og fra. Slår man forklaringer til, bliver de ord, der optræder i ordbogen, markeret med gult, og holder man markøren over ordet, bliver den korte forklaring vist i ca. otte sekunder. For at få den uddybende forklaring i ordbogen klikker man på det markerede ord. Personlig mener jeg, den gule markering springer for meget i øjnene, eller rettere ens øjne springer fra gult til gult, som derved tager magten fra teksten. Det virker måske især unødvendigt, at ord også markeres, når de indgår i forklaringen af sig selv (se f.eks. ayurveda), især når det eller et andet ord forekommer flere gange i samme forklaring (se f.eks. ayurveda, healing og meridianer). Allerhelst skulle markeringen helt væk, idet det burde være tilstrækkeligt blot at gøre opmærksom på, at man kan få en kort forklaring på visse ord ved at holde markøren over dem. De fleste sidder sandsynligvis alligevel med hånden på musen, mens de læser, og de, der godt vil se nærmere på ledbånd, men ikke muskel, bliver ikke forstyrret af en gul markering også på muskel. Alternativt ville en mere diskret markering end gult (f.eks. mørkegrå skrift) være mindre forstyrrende for læsningen. En anden forbedring af slå ordforklaring til-funktionen ville være at fjerne tidsbegrænsningen på de ca. otte sekunder, som ikke er nok til de længste af de eksisterende korte forklaringer. Der er nemlig stor forskel på længden af både de korte og de uddybende forklaringer i den eksisterende ordbog, ligesom der naturligvis er stor forskel på brugernes læsehastighed. Mht.

9 8 længden af de korte forklaringer beder ViFAB om en eller højst to sætninger (Bilag 4). Sætningslængden bør ikke være over 25 ord, og et gennemsnit på ca. 15 ord er fint (Ranneries 2004). Selv to sætninger a 15 ord er i overkanten på ca. otte sekunder. Endelig kan der spares plads ved at erstatte Klik på ordet for yderligere oplysninger med tre punktummer ligesom ved søgning på et ord i f.eks. Encyclopædia Britannica Online. Efter hvad ViFAB har oplyst, er forklaringerne ikke opbygget på en bestemt måde, og der er da også ganske store variationer både mht. omfang og indhold. ViFABs retningslinjer handler mere om stil og tone for tekster på internettet generelt og er baseret på en bestemt kilde, nemlig Ulf J. Jensen et al

10 9 3 Præsentation af alternativ behandling og massage I dette afsnit karakteriserer jeg først alternativ behandling, som er den sammenhæng, ViFAB ser massage i, og derefter massage. Formålet er at sætte massage ind i et bredt perspektiv og at begrunde mit valg af terminologisk teori. Disse karakteristikker vil indeholde lovgivningsmæssige, historiske, politiske, kulturelle og holdningsmæssige, sproglige og terminologiske vinkler. 3.1 Alternativ behandling et sprogligt minefelt Et sprogligt minefelt er Complementary and Alternative Medicine, CAM 4, blevet kaldt (Kaptchuk og Eisenberg 2001a). Denne metafor understøttes af Jesper Madsen (u.å.). Minefeltet viser sig ved, at alternativ behandling er vanskelig at definere og strukturere præcist, som det fremgår af de følgende afsnit Definition af alternativ behandling De danske definitioner på alternativ behandling, som Langer oplister, bryder alle en grundlæggende regel i terminologi ved at sige, hvad alternativ behandling ikke er, nemlig f.eks. de behandlingsformer, der ikke anvendes i det etablerede sundhedssystem (Langer 2003: 13, Sager 1990: 44, Bodil N. Madsen 1999: 95). ViFABs forståelse af alternativ behandling i et lovgivningsmæssigt perspektiv er de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt finansierede sundhedssystem og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol. (ViFAB 2001). Denne forståelse er dog ikke vandtæt, idet alternativ behandling udført af autoriseret sundhedsfagligt personale faktisk er underlagt tilsyn fra offentlig side, som ViFAB også selv gør opmærksom på. Ifølge samme forståelse er kiropraktik ikke en alternativ behandlingsform i Danmark, da der både føres tilsyn med og ydes tilskud fra den offentlige sygesikring dertil jf. gældende lov om kiropraktorer m.v. (Lov nr : 12 og 18). Således afspejler denne lov måske nok, at befolkningen generelt har ændret holdning, men det alternative bliver ikke konventionelt fra dag til dag, og derfor nævnes kiropraktik af og til stadig på lige fod med behandlingsformer, der ifølge ViFABs definition er helt alternative (f.eks. hos Langer 2003: , Alternativebehandlere og BioNordic). Der er ikke nogen lov om alternativ 4 CAM er den officielle amerikanske term for alternativ behandling (White House Commission 2002:12).

11 10 behandling i Danmark og derfor heller ikke krav til behandlernes uddannelse (Langer 2003: 37), som kan variere fra kurser på få dage for f.eks. Nordlys massage grundformen (Nordlysportal) til flere uger fordelt over et par år for f.eks. MA-URI bodywork (Ma-uri). Ingen alternative behandlere har autorisation (Langer 2003: 37), men flere massageformer udføres også af fysioterapeuter (Ug) og akupunktur af læger, som har (Langer 2003: 39). Der er dog fra 1. juni 2004 indført en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, som bl.a. stiller krav til uddannelse (Lov nr ). Både lovgivningsmæssigt/politisk og holdningsmæssigt befinder nogle behandlingsformer i Danmark sig altså i grænselandet mellem alternativ og konventionel. National Center for Complementary and Alternative Medicine, NCCAM, som er ViFABs amerikanske pendant, definerer også negativt og tager udtrykkelige forbehold i sin definition af CAM: Complementary and alternative medicine...is a group of diverse medical and health care systems, practices, and products that are not presently considered to be part of conventional medicine. (NCCAM 2002). Der ligger et historisk forbehold i ordet presently og et politisk/holdningsmæssigt forbehold i udtrykket considered to be, og hvem er det i øvrigt, der anser? I et historisk perspektiv er det interessant, at den unge disciplin, vi i dag kalder moderne lægevidenskab, i sin spæde start for et par århundreder siden blev betragtet som et alternativ til de helbredelsesmetoder, der dengang var konventionelle, men som vi i dag kalder traditionelle eller alternative (Vagn- Hansen 2001). Rollerne er altså byttet om, men moderne medicin har alligevel taget noget af det traditionelle til sig, idet WHO skønner, at 25 % af moderne medicinpræparater er fremstillet af planter, der oprindelig blev brugt i traditionel medicin (WHO 2003). Alternativ behandling er endvidere kulturafhængig. I USA er kiropraktik i modsætning til i Danmark helt alternativ (Johannessen 2002: 10, NCCAM 2002). Dette afspejles i NCCAM s og ViFABs strukturer jf. næste afsnit. Traditionel kinesisk medicin (TCM) anses i Danmark og USA for alternativ, hvorimod den i Kina er fuldt ud integreret i sundhedssystemet (ViFAB 2001, NCCAM 2002, WHO 2003). Holdningsmæssigt er der stor spredning mht. alternativ behandling. Denne spredning kan vises på en skala gående fra overbeviste tilhængere, der betragter alternativ behandling som et

12 reelt alternativ, til de, der helt afviser den som irrationel, som vist i Figur 1, der er baseret på ViFABs fremstilling (ViFAB 2001). 11 Overbevist tilhænger reelt alternativ komplementær supplement irrationel Helt afvisende Figur 1: Holdninger til alternativ behandling i forhold til konventionel medicin. Eftersom der er masser af sprængstof i begrebet alternativ behandling, er det ikke så sært, at også termen er omdiskuteret. For overbeviste tilhængere er det en god term, fordi alternativ udtrykker deres opfattelse af, at disse behandlingsformer kan træde i stedet for konventionel behandling, hvorimod modstanderne vælger at forstå alternativ som noget, der er anderledes og går imod det konventionelle (Politikens Nudansk Ordbog 2001: opslag under alternativ ). For de mere moderate midtergrupper på skalaen er termen ikke dækkende. Det amerikanske CAM repræsenterer derimod holdningerne på en større del af skalaen, og der argumenteres også i Danmark for at erstatte alternativ behandling med f.eks. komplementær behandling (Jesper Madsen u.å.) Struktur for alternativ behandling Alternativ behandling er ikke blot et sprogligt minefelt. Den er også et kompleks af forskellige behandlingsformer og derfor ikke så ligetil at strukturere, men vanskelig at få overblik over uden. ViFABs og NCCAM s grupperinger (Figur 2) har mange lighedspunkter, men også forskelle. Homøopati er f.eks. anbragt forskelligt. Ingen af de to grupperinger er udtømmende mht. behandlingsformer, hvilket naturligvis gør det vanskeligt at vurdere strukturen totalt set, men der er alligevel problematiske aspekter ved den. Ud fra et terminologisk synspunkt er grupperne ikke entydige, idet ViFAB f.eks. anbringer massage både under Behandlingsformer med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen og som en del af TCM under Omfattende medicinske traditioner. Desuden kan man argumentere for at placere f.eks. shiatsu både sammen med de øvrige massageformer og under Behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer / Energy therapies. Flere massageformer bygger på en sammenhæng mellem krop og psyke (f.eks. Rolfing ) og kunne derfor placeres i mere end én gruppe. Eftersom massage er anbragt under Behandlingsformer med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen / Manipulative & body-based methods, må der ligge en underforstået og dermed svært håndterbar prioritering, som betyder, at berøring af kroppen går forud for krop-psyke-sammenhænge. Denne prioritering udtrykker ViFAB med

13 12 forbeholdet med udgangspunkt i, og centret gør endvidere selv opmærksom på, at grænserne er flydende. Problemet er, at inddelingskriterierne terminologisk set ikke er systematiske, og grupperne derfor overlapper, som det ses af Figur 2. Et andet problem er de former for behandling, der kombinerer to metoder: Er healingmassage massage eller healing? De fleste anser den for en massageform, men Holmer et al. har den med som både healing og massage (2002: 134 og 201). ViFAB (baseret på ViFAB 2001) Omfattende medicinske traditioner - TCM, herunder akupunktur, massage, tai-chi og urter - ayurveda - andre (Aborignal, Afrika osv.) Behandlinger med udgangspunkt i sammenhæng mellem krop og psyke - visualisering - kunstterapi - musikterapi - meditation - bøn Behandlinger med udgangspunkt i biologiske processer - ernæringsterapi - phytoterapi - biopati - ortemolekylær medicin Behandlinger med udgangspunkt i berøring og manuel manipulation af kroppen - zoneterapi - kranio-sakral terapi - massage Behandlinger med udgangspunkt i energier og vibrationer - healing - klassisk homøopati - Bachs blomstermedicin NCCAM (baseret på NCCAM 2002) Alternative medical systems - Western - homeopathic medicine - naturopathic medicine - Non-western - TCM - Ayurveda Mind-body interventions - meditation - prayer - mental healing - creative therapies, i.e. music, art, dance Biologically based methods - dietary supplements - herbal products - shark cartilage etc. Manipulative & body-based methods - chiropractic - osteopathic - massage Energy therapies - biofield - qi gong - reiki - therapeutic touch - bioelectro-magnetic-based - pulsed fields - magnetic fields - alternating or direct current fields Inddelingskriterium omfang plan, der påvirkes teori, de er baseret på måden, hvorpå der påvirkes, og hvilket plan teori, de er baseret på Figur 2: Gruppering af alternativ behandling iflg. ViFAB og NCCAM.

14 13 På denne baggrund forekommer det intuitivt forkert at tale om generiske relationer, selv om strukturen lægger op til det. Hvis det var tilfældet, skulle flere behandlingsformer have mindst to overbegreber, og det ville ikke mindst gå ud over den overskuelighed, som et sådant begrebssystem netop skulle give. Der er snarere tale om grupper af behandlingsformer, der ligner hinanden indbyrdes med mulighed for samtidig at ligne behandlingsformer i andre grupper på andre måder. 3.2 Massage et dynamisk og komplekst fagområde Generel synsvinkel Massage er på mange områder vidtspændende. Historisk spænder den over flere tusind år, idet den er nævnt i 5000 år gamle kinesiske skrifter og blev udført af lægekunstens fader Hippokrates for halvt så længe siden (f.eks. Linde og Borg 2003: 17), men også de seneste hundrede år er flere nye former dukket op. Der er stor geografisk spredning, som rækker fra Danmark og andre lande i Europa til USA, Polynesien og Asien. Behandlingsprincipperne kan være naturvidenskabeligt baseret på f.eks. den enkelte muskels anatomi, men kan lige så vel tage udgangspunkt i energier, der ikke er videnskabeligt dokumenterede, eller de kan kombinere flere teorier. Nogle får massage for at få pænere hud, andre for at slippe af med fortrængninger eller få en åndelig oplevelse. Metoderne varierer fra meget lette tryk på præcise punkter over lette strøg på hele kroppen til at blive holdt i yogalignende stillinger. Nogle former påvirker hovedsagelig kroppen, mens andre ifølge teorien tillige virker på det psykiske og energimæssige plan. Nogle får massage uden på tøjet i en pause på arbejde, mens andre ligger helt eller delvis afklædte, og behandleren masserer og danser rundt om dem til eksotisk musik i et par timer. En massageform består af et par enkelte greb, mens en anden har et meget omfattende program af forskellige greb og metoder. Et andet kendetegn for massageområdet er, at forskellige former ofte rækker ind over hinanden på den ene eller anden måde. Den samme teknik eller metode brugt i forskellige sammenhænge kan have vidt forskellig virkning: Rosenberg Teknik bruges f.eks. både kosmetisk i A.L.T. ansigtsløftningsteknik og til at rette kropsstrukturen op i Ida P. Rolf Metode. Polaritetsmassage er oprindelig en del af polaritetsterapi, der ikke betragtes som healing i Danmark, men anvendes også ofte i healingmassage, som igen er en kombination af en fuld kropsmassage og healing. Sportsmassage benytter bl.a. de samme greb som klassisk massage, blot i forbindelse med sport, mens muskelterapi er sammensat af flere former for massage. Desuden kan behandlerne kombinere forskellige former for massage, alt efter hvad

15 de er uddannet i, og hvad den aktuelle klient har brug for. Nogle tilsætter egne teknikker til en etableret massageform, og flere udvikler efterhånden deres egen stil. 14 Holdningsmæssigt er massører en uhomogen gruppe: Det er ikke uset, at udøvere af de mere vestligt orienterede og naturvidenskabeligt baserede massageformer betragter Østens energibaserede former som mystiske eller hokuspokus (Olegottliebsen, Kirsten M. J. Jensen 2004). Omvendt betragter udøvere af de energetiske former generelt de naturvidenskabelige som ren symptombehandling og dermed uden varig effekt (Vagn-Hansen 2001, Netspirit). Der er imidlertid også en stor gruppe, der gerne lader sig inspirere til at kombinere på kryds og tværs og eksempelvis udfører både sportsmassage og healingmassage (Massorklinik) eller endnu flere ret forskellige massageformer (Vendepunktet). På trods af en stor holdningsspredning, er der alligevel en generel tendens til at opfatte klassisk massage som mere grundlæggende, kendt eller normal end andre former (f.eks. Holmer et al. 2002: 195, Claire 1995: 17, Calvert 2002), hvorimod man med andre kan komme i tvivl om, hvorvidt de er massage eller ej, specielt hvis massage ikke er en del af termen, eller man på anden vis opfatter dem som atypiske eller usædvanlige. Det gælder f.eks. neuromuskulær trykteknik, mens man ikke er i tvivl om knoglemassage, selv om grebene umiddelbart ligner hinanden meget (tryk og små bevægelser på punkter) Terminologisk synsvinkel Termerne de sproglige udtryk I traditionel terminologisk teori opstilles der ofte krav til termdannelse, således også af Bodil N. Madsen (1999: ) og Sager, der dog kalder sådanne krav meget idealiserede (1990: 89-90). Massagetermerne har tydeligvis ikke været underlagt den strenge kontrol, der er nødvendig for at opfylde krav om at være systematiske, selvforklarende og ikke have synonymer for blot at nævne tre eksempler. Termen fysiurgisk massage fremhæver det teoretiske grundlag for massagen, mens lymfedrænage fokuserer på virkningen. Knoglemassage specificerer den fysiske kropsstruktur, der bearbejdes, og sportsmassage udtrykker de omstændigheder, den anvendes under. Massageformer opkaldt efter ophavsmanden, f.eks. Rolfing, Rosenmetoden og Rosenberg Teknik, er ikke just selvforklarende. Ud fra termen Nordlys Massage kan man se, at der er tale om massage, men den siger intet om, hvad massagen indeholder. Nogle massagetermer har adskillige synonymer. For eksempel kendes manuel lymfedrænage på dansk også som

16 15 lymfedrænage, lymfeterapi, lymfemassage og Vodders lymfedrænage. På engelsk hedder Thai massage også ancient massage, traditional Thai massage, ancient Thai massage, yoga massage, Thai yoga massage, Thai bodywork og Thai yoga bodywork Struktur for massage At massage er et uregerligt begreb, viser sig også, når man forsøger at konstruere et begrebssystem. Det er måske derfor, det ikke er så let at opspore gennemførte struktureringer af massage i massagebøger, hos brancheforeninger o.l. En af de få kilder med et forslag er Holmer et al., som har en grundlæggende opdeling i vestlige former, østlige former, kombinationer af østlige og vestlige og andre, dvs. massage, der er opstået i andre kulturer eller traditioner (2002: 195-6). Der er ganske vist et skel mellem de massageformer, der stammer fra hhv. Vesten og Østen, men strukturen er alligevel uhensigtsmæssig af flere grunde. De vestlige tager ifølge Holmer et al. udgangspunkt i svensk massage, men der findes også vestlige former uden baggrund i denne form for massage (f.eks. triggerpunktmassage og knoglemassage). Endvidere kan lægfolk ikke forventes at vide, at østlig og vestlig ikke kun er geografi, men også handler om teori og filosofi, og inddelingen er derfor ikke til megen hjælp for denne målgruppe, som sikkert hellere vil vide, hvad de konkret går ind til ved at opsøge behandlerne. Kombinationerne bliver et problem i forhold til, hvilke relationer der er tale om. Man kan næppe forsvare at tale om generiske relationer med massage som topbegreb, østlige former, vestlige former, kombinationer af østlige og vestlige og andre som underbegreber til massage og de enkelte massageformer som underbegreber til disse fire begreber. Det ville nemlig betyde, at kombinationsformerne ud over at arve overbegrebets træk, dvs. det at være en kombination af østlig og vestlig, også arver træk fra andre overbegreber på samme niveau, dvs. fra østlige og vestlige. Rosenberg Teknik bygger f.eks. på Vestens opfattelse af anatomi, men den arbejder også på akupunkturpunkterne, som tilhører Østens filosofi. Der er derfor ikke tale om nedarvning af træk fra de pågældende begrebers egne overbegreber, og det stemmer ikke overens med Bodil N. Madsens beskrivelse mht. generiske relationer (1999: 43). Det kan tillige være vanskeligt at skille østlig og vestlig massage ad, idet nogle behandlere forklarer virkningen af østlige former ud fra et vestligt naturvidenskabeligt synspunkt (akupressur og shiatsu). Denne integration af øst og vest ses også i forbindelse med Swedish massage /klassisk massage, der i hhv. USA og Danmark betragtes som typisk vestlig massage, men rent faktisk er inspireret af bl.a. kinesiske teknikker. Mine egne forsøg på med udgangspunkt i diverse danske behandleres beskrivelser af deres massage at få massagebegreberne til at passe ind i en logisk, hierarkisk struktur, som mange

17 16 terminologibøger fremhæver, strandede. Ligegyldigt hvilket kriterium jeg valgte, blev der nogle former i overskud, som kunne passe under flere overbegreber eller ikke rigtig passede nogen steder, eller kriteriet resulterede i en struktur, der i virkeligheden var uinteressant, eller i definitioner, der var utilstrækkelige for målgruppen. Intensionale definitioner som A.L.T. ansigtsløftningsteknik er massage af bindevævet i det mellemste hudlag (læderhuden) i ansigt, hårbund, hals, nakke og den øverste del af skuldrene og knoglemassage efter den amerikanske metode er massage af særlige punkter på bindevævet omkring knoglerne, som er baseret på et begrebssystem med generiske relationer, hvor topbegrebet er massage, underbegreb hertil er massage af bindevæv og underbegreber hertil A.L.T. ansigtsløftningsteknik og knoglemassage amerikansk metode og inddelingskriteriet kropsstruktur, der masseres, er mangelfulde for målgruppen, fordi de intet siger om, hvordan behandleren gør, hvad klienten får ud af det osv. Konklusionen på dette afsnit er, at alternativ behandling og mere specifikt massage er præget af mangel på standardisering og overordnet lovregulering. Stor kreativitet og megen dynamik samt en enorm historisk, kulturel, teoretisk, indholds- og holdningsmæssig spredning gør massage til et komplekst fagområde i sproglig og terminologisk forstand, kort sagt et minefelt. Massage kan derfor ikke struktureres i et begrebssystem med generiske relationer og massageformerne følgelig heller ikke defineres intensionalt i forhold til hinanden. Der må en alternativ terminologisk teori til, en teori, der først og fremmest er fleksibel og kan tilpasses fagområdets struktur, ikke omvendt, og som udstikker rammer for definitioner, der har plads til mere end adskillende træk og derved opfylder målgruppens behov. Denne alternative teori præsenteres i de følgende afsnit.

18 17 4 Sociokognitiv terminologi Den sociokognitive terminologi er et opgør med nogle af principperne i det, som Temmerman kalder den traditionelle objektivistiske terminologi (dvs. Wüster og hans tilhængere), og som hun mener er utilstrækkelig og for præskriptiv og restriktiv. Hun erstatter derfor objektivisme med eksperientalisme og supplerer hierarkisk vidensstrukturering af begreber med prototypestruktur for kategorier. Objektivisme er ifølge Temmerman (2000: 3) the belief that there is an objective world independent of and regardless of human observation and experience, og eksperientalisme bygger på the idea that conceptualisation is a direct spin-off of experience and understanding. (Ibid.: 3-4, forfatterens fremhævelser). Den sociokognitive terminologi er ikke ment som en komplet erstatning for traditionel terminologi som helhed, men som en udvidelse, der kan anvendes i de tilfælde, hvor de traditionelle principper ikke slår til. Temmerman begynder derfor ikke helt forfra med at forklare almensprog kontra fagsprog, term, begreb osv., men tager tråden op og modificerer, hvor hun har en anden opfattelse. Jeg går ikke ind i en vurdering af objektivisme kontra eksperientalisme, men koncentrerer mig om de implikationer, prototypestrukturen har for definitioner, ligesom jeg heller ikke beskæftiger mig med Temmermans teorier om synonymi/polysemi og metaforer. 4.1 Kildekritik Temmerman Der er løbet meget vand i åen, siden Wüster lagde grunden til det, der i dag kaldes traditionel terminologi, som for længst er blevet social og dermed kommunikativ. Man kan derfor hævde, at Temmerman pga. sit udgangspunkt i objektivismen ikke er up to date med moderne terminologi. F.eks. er hendes opfattelse af begreb hos objektivisterne meget firkantet, idet hun groft sagt fortolker objektivismen således, at et ægte begreb kun kan forekomme i ét logisk

19 18 og/eller ontologisk begrebssystem 5 og ikke må kunne modificeres af menneskeskabte eller sociale aspekter såsom perspektiv, situation og intention, fordi det så får prototypestruktur og kræver en anderledes definition. Moderne terminologisk litteratur anerkender imidlertid, at der findes andre begrebsrelationer end logiske og ontologiske (Sager 1990: 29 og 34, Bodil N. Madsen 1999: 26-27), og at et begreb kan indgå i forskellige begrebssystemer afhængigt af synsvinkel, perspektiv og inddelingskriterier (Cabré 1999: 103-4, Sager 1990: 35-37, Bodil N. Madsen 1999: 198), hvilket medfører, at overbegrebet kan variere, men ikke at begrebet af den grund får prototypestruktur. Temmermans fortolkning af traditionel terminologi bygger med andre ord på teorier, som allerede er moderniseret, men med udgangspunkt i objektivismen. Da hun mener, objektivismen er utilstrækkelig som grundlag for terminologi, må hun derfor gå et ekstra skridt tilbage og opbygge en parallel teori. Temmermans teori går imidlertid videre end de moderniserede traditionelle teorier ved at beskrive anvendelige alternative principper for definition af de forståelsesenheder ( units of understanding, se afsnit 4.3.1), der enten befinder sig i overgangen mellem begreb og kategori eller ikke kan defineres intensionalt eller ekstensionalt, hvorimod de moderne traditionelle teoretikere stadig holder fast ved intensionale definitioner som de foretrukne og er meget karrige med brugbare alternative løsninger på de problemer, som de faktisk godt ved eksisterer. Et andet aspekt er bogens fokus, som er på terminologi, ikke terminografi, hvilket fremgår både af vægtningen af teori og praksis og udtrykkes af forfatteren selv (Temmerman 2000: 231). Temmermans mål mht. definitioner er at påvise, hvordan termer defineres eller forklares i fagtekster og derudfra formulere principperne for kategorier med prototypestruktur. Hun dokumenterer sin teori med eksempler på, hvordan fageksperter formidler begreber og kategorier inden for deres fag (f.eks. ibid.: 107 (Fig. 3.15), 109 (Fig. 3.16), 110 (Fig. 3.17)), samtidig med at hun påpeger forskellige aspekter ift. sociokognitiv terminologi. Hun analyserer imidlertid ikke et helt fagområde, eller blot sammenhængende dele deraf og giver ingen eksempler på grafisk repræsentation af et helt fagområde med prototypestruktur, ligesom hun heller ikke udarbejder en komplet definition på en kategori på baggrund af sine kilder som praktisk terminografisk eksempel. Hun giver nogle brikker til det terminografiske puslespil, men lader det være op til andre at lægge det færdigt. Bogen er derfor ikke målrettet de, der står over for at skulle udarbejde en terminologi over et fagområde, og det kræver en 5 Temmermans definitioner af logiske og ontologiske strukturer: A logical relationship can be expressed as y is a type of x, e.g. a car is a type of motor vehicle. Ontological relationships are: a. partitive relationships of the type y is part of x, e.g. an engine is a part of a car; b. relationships of succession of the type y follows x, e.g. son follows father; and c. relationships of material product of the type y is made of x, e.g. jewel is made of gold. (Temmerman 2000: 7, footnote 4, forfatterens fremhævelser).

20 19 hel del fortolkning og vurdering af eksempler og principper, som det løbende vil fremgå af specialet. Mere terminografi ville have været en stor hjælp, men på den anden side giver manglen herpå vide muligheder for at udfolde sig kreativt mht. løsninger på de åbne spørgsmål, der er resultatet af Temmermans teoretiske fokus. Min fremlægning af sociokognitiv terminologi kan synes rigelig fokuseret på Temmerman (ibid.), men yderligere litteratur om dette emne har ikke været tilgængeligt på et sprog, jeg forstår. 4.2 Den semantiske trekant En fundamental forskel mellem traditionel terminologi og sociokognitiv terminologi er ifølge Temmerman epistemisk. Ifølge hende er traditionel terminologi objektivistisk, dvs. de objekter, der findes i verden, eksisterer uafhængigt af sprog og menneskelig erfaring. Ligeledes forsøger traditionel terminologi at klassificere alle begreber, som altid er skarpt adskilte, efter logiske og ontologiske principper, hvilket ikke altid lader sig gøre (ibid.: 3, 7-8, 16). Mennesker opnår viden ved en ensrettet proces, hvor objekter skaber mentale billeder, og sprogets funktion udelukkende er at navngive objekterne. Denne viden om objekter struktureres vha. logisk ræsonnement og vores analytiske evne til klassificering af begreber på baggrund af karakteristiske træk. Logisk ræsonnement og analytisk klassificering spiller også en vigtig rolle i den sociokognitive terminologi, men er for det første slet ikke tilstrækkelig, og for det andet foregår processen i et samspil med kropslig funderet sensorisk perception og input via diskurs. Det betyder, at vi kategoriserer fænomener i verden subjektivt på baggrund af egne erfaringer og ikke udelukkende objektive egenskaber (ibid.: 60). Overført til massage kan man måske sige, at man først rigtig kender den, når man har følt den på sin egen krop eller set den udført, ligesom det er langt lettere at forstå, hvad Vesterhavet er, når man har hørt dets brusen, sets dets farver, mærket bølgerne og understrømmen på sin egen krop og smagt saltvandet end ved udelukkende at læse om det i et naturvidenskabeligt leksikon. Den traditionelle terminologis opfattelse af de tre elementer i den semantiske trekant med objekt, begreb og ord/verden, tanke og sprog ( world, mind and language ) i hver sin vinkel, er således ikke dækkende ifølge Temmerman, idet den bl.a. ikke tager erfaring i betragtning (ibid.: 58-61). Den sociokognitive teori fortolker derfor den semantiske trekant noget anderledes end den traditionelle terminologi. I den sociokognitive model er der en høj grad af interaktion mellem

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

How to do it on screen - 5

How to do it on screen - 5 TEGNINGER OG CLIPART Illustrationer kan bruges til at skabe grafisk brud i en tekst, men det er sjældent nødvendigt ved præsentationer, da tekstmængden på det enkelte dias børe være lille. Desuden kan

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk Elev vejledning Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse og beskriver, hvordan du som elev skal udfylde felterne i din uddannelsesplan på Optagelse.dk. Vigtigt! Der er

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Vi gi r dig adgang til alle uddannelseszoner i Danmark Bliv zoneterapeut, massør eller akupunktør på én af zcd s skoler og bliv RAB godkendt

Vi gi r dig adgang til alle uddannelseszoner i Danmark Bliv zoneterapeut, massør eller akupunktør på én af zcd s skoler og bliv RAB godkendt zoneconnection Vi gi r dig adgang til alle uddannelseszoner i Danmark Bliv zoneterapeut, massør eller akupunktør på én af zcd s skoler og bliv RAB godkendt ZCD - et landsdækkende netværk af skoler ZCD

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere