Projektarbejde et kritisk gensyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektarbejde et kritisk gensyn"

Transkript

1 Reference: Poulsen, S. C. Projektarbejde et kritisk gensyn. Voksenuddannelse, 2010, nr. 94, s ( Voksenuddannelse er tidsskrift for ledere ved VUC). Projektarbejde et kritisk gensyn 1 Chefkonsulent, cand. psych. Sten Clod Poulsen, I 1977 arbejdede jeg i et forfatterkollektiv med Knud Illeris og Jens Bertelsen som hovedkræfter. Produktet var bogen Projektarbejde (Borgen), en bog, som blev spredt i hele Norden, fik ganske stor indflydelse og blev efterfulgt af en række andre bøger om projektpædagogik. Udgangspunktet var et opgør med et stivnet uddannelsessystem, midlerne var politisk inspirerede respektløse analyser og kreative forslag. Inden projektarbejde stivner som et nyt kongeligt rekommanderet dogme i vor tids skole er det derfor på tide at bruge de samme værktøjer: Respektløs kritisk analyse, på projektarbejdet selv. Projektarbejde var i 1980 en pædagogisk revolution. I dag, 2010, er det en pædagogisk konvention og det er på tide at stille skarpt: Hvad er det værd? Indholdsfortegnelse Projektarbejdet som pædagogisk fremskridt...1 Indbygningen af en ny herskende klasse...2 Hvorfor hedder det projektarbejde?...2 Hvad lærer man i projektarbejde?...3 Plukfaglighed: Hvad sker der med fagligheden i projektarbejde?...3 Hvordan sikres de faglige forudsætninger?...3 Hvorfor er faglighed så vigtig?...4 Hvorfor er det kun bogligt teoretiske fag?...4 Hvor bliver indsigterne af?...4 Hvorfor skal udgangspunktet absolut være et problem...5 Hvad er prisen for tvungen tværfaglighed...5 Er projektarbejde en klassesorterende pædagogik...5 Er projektarbejdets læringssyn ren utilitarisme i samfundskritisk påklædning?...6 Har indføringen af projektarbejde undergravet selve grundideen om solide fagkundskaber?...6 Har projektarbejde ført til at evalueringsformerne vedr. fagkundskaber er blevet undergravet?...7 Da Fanden blev gammel gik han i kloster...7 Skoleledelse og projektarbejde...7 Litteratur...8 OBS: I denne udgave af artiklen har jeg senere op til tilføjet enkelte nye betragtninger. Projektarbejdet som pædagogisk fremskridt Der var og er en række pædagogiske fremskridt i indføringen af projektarbejde som ny pædagogisk-didaktisk arbejdsform i skoler og uddannelsesinstitutioner:

2 i. Deltagerstyring de lærende individer fik ret til selv at vælge læringens retning og tage udgangspunkt i komplekse problemer ii. Der blev mulighed for at arbejde tværfagligt iii. Der blev lagt op til at gøre sig sine egne erfaringer iv. Det blev anvendelsesmulighederne i fagkundskaberne, som blev afprøvet v. Der var et samfundskritisk perspektiv: Man skal ikke uden videre tro på autoriteter vi. Der var træning i generelle akademiske tankeformer: Analyse, problematisering, diskussion mv. vii. Der var træning i samarbejde afvekslende med selvstændig studievirksomhed viii. Vekselvirkning mellem at gå ud og undersøge virkelige forhold og på skolen anvende fagkundskaber til at forstå disse fænomener ix. Læreren kunne udvikle en konsulentfunktion til støtte for projektgrupperne Med andre ord er kvalificeret projektarbejde en glimrende træningsbane for en længere række kompetencer, der stadig er værdifulde for det moderne samfund i et bredt uddannelsesperspektiv. Og i et virksomhedsperspektiv idet projekter er en vigtig organisationsform i moderne virksomheder. 2 Indbygningen af en ny herskende klasse Det skal huskes, at vi, der skrev de første mange bøger og artikler om projektarbejde, selv havde gået i en solid fagligt centreret skole, at vi repræsenterede bogligt, teoretiske, politisk og kulturinteresserede kredse i befolkningen (de intellektuelle mellemlag og kulturborgerskabet), og at vi (i kraft af den tids barske selektionsmekanismer) med sikkerhed lå pænt højt mht. vores eget IK-niveau. Ellers kunne vi ikke have skrevet bøger om projektarbejde men det betød, at et sådant højt IK-niveau direkte blev bygget ind som forudsætning for arbejdsformen. Dette var paradoksalt idet de fleste tilhængere af projektarbejde i skoler og uddannelsesinstitutioner var socialister og mente at denne praktiske arbejdsform ville være god for arbejderbørn/ungdom med masser af realerfaringer fra en kompleks og barsk virkelighed. I realiteten blev projektarbejde en arbejdsform, som krævede meget høje intellektuelle, semantiske og faglige forudsætninger og som ikke i udpræget grad imødekom deltagere fra mere praktiske erfaringsuniverser. Det må erkendes at projektarbejde er vanskeligt, meget krævende og måske så svært, at samtlige medvirkende er nødt til at springe over hvor gærdene er lavest for overhovedet at komme igennem. Det er karakteristisk når man taler om erfaringer med projektarbejde med lærere på forskellige skole- og uddannelsesniveauer, at de gerne fremhæver nogle sjældne stjerneprojektgrupper, som evidens for projektarbejdets værdi. Og har det tungt med at tale om alle de andre. I det følgende vil jeg pege på en række problematiske punkter i projektarbejdet. Hvorfor hedder det projektarbejde? Det var en arbejderistisk tid. Det fineste ud fra en marxistisk-socialistisk inspiration - var arbejde, arbejdere, klasseinteresser osv. Måske er det derfor at det kom til at hedde projektarbejde: Det blev mere overbevisende at hævde, at det var en god arbejdsform for arbejderbørn med en restringeret sprogkode (Bernstein).

3 3 Eller: Det hedder projektarbejde fordi der rent faktisk foregår mere arbejde end der foregår læring. Med arbejde menes her aktiviteter, hvor man i højere grad fokuserer på brugsværdierne i kundskaber og på resultater end på den indre læringseffekt. Man arbejder i den forstand at ganske mange af de kundskaber og kompetencer, som indgår i projektet er noget man kan i forvejen. De skal ikke læres, de skal i projektarbejdet kombineres. Det er fagkundskabernes brugsværdier, der er bud efter i projektarbejde. Hvad lærer man i projektarbejde? I artiklens indledning peges på en række vigtige muligheder for læring i projektarbejde. Sammenfattende er det min vurdering at det enkleste svar på ovenstående spørgsmål er: Man lærer at udføre projekter. Og da projekter er en arbejdsform, som fylder stadigt mere i de højtkvalificerede gruppers erhvervsliv ja så er projektarbejde erhvervsforberedende for nogle. Derimod vil jeg meget stærkt problematisere om projektarbejde fremmer og styrker sammenhængende faglig læring af kvalitet. Og derved undergraves kvaliteten af det input, som skal bære projekternes indholdsmæssige niveau. Jeg vil også problematisere, om man i de fleste projekter i folkeskole eller gymnasial undervisning lærer noget som helst praktisk. Eller om projektarbejde er en særlig brugbar endsige hyppig arbejdsform for medarbejdere generelt i offentlige og private danske virksomheder. Plukfaglighed: Hvad sker der med fagligheden i projektarbejde? I vores bog fra 1977 argumenterer vi uden betænkning for en plukfaglighed (mit udtryk her fra 2010), hvor elever, kursister og studerende efter eget skøn udplukker de faglige brokker, som de synes passer med projektets problem. Det samme gør sig i dag gældende i elevers og kursisters brug af informationer fra internettet. Plukfaglighed er de facto med dyrkelsen af internetbaseret viden blevet et didaktisk ideal. Men plukfaglighed og cirkaviden giver ikke et sammenhængende forudgående begreb om faglig kvalitet. Og uden dette er der ingen kritisk sans mht. kvaliteten af de faglige informationer og metoder der bruges i projektet. Plukfaglighed er direkte ødelæggende for indsigt i, hvad fagkundskaber af kvalitet overhovedet betyder. Uden denne indsigt kan det faglige niveau synke og synke uden at nogen råber vagt i gevær. Lærer man af projektarbejde at gå i dybden med studier af enkelte fag? Nej, det sker ikke. Eller mere præcist sagt: Det sker kun hvis en dygtig faglærer netop bruger elevernes hhv. kursisternes anvendelse af plukfaglighed i projekterne som eksempler på svag faglighed og derigennem skærper deres faglige kvalitetssans og insisterer på at det faglige vidensniveau højnes før de går videre med projektet. I så fald bliver projekterne meget langvarige og har en uforudsigelig varighed hvilket ikke kan sammenpasses med normalt planlagt undervisning. Hvordan sikres de faglige forudsætninger? Hvordan sikres de enkeltfaglige basiskundskaber og højniveaukundskaber, som er den logiske forudsætning for at tværfaglighed og dermed projektarbejde er meningsfuld læring? Svaret er, at de sikres stadigt dårligere. Læringsstænkningen siden 1970 har primært fokuseret på, hvordan man skaber kritisk indsigt i komplekse sagsforhold, men har ingen velfungerende svar på, hvordan man skaber sammenhængende og sikre basiskundskaber hos brede elevgrupper. Forståelsespædagogikken er en elitepædagogik, der passer som hånd i handske til en meritokratisk overklasse. Denne overbygningsdidaktik må nødvendigvis kombineres med en genopfunden hukommelsesaktiverende pædagogik, som kan sikre intelligent memorering af udvalgt kernefagligt stof (Poulsen, 2006).

4 4 Hvorfor er faglighed så vigtig? Der er ting, som kan virke selvindlysende. Men den senere skoleudvikling reformer og besparelser viser tydeligt at det ikke længere er indlysende hvorfor fag og nu tænker jeg på boglige undervisningsfag i skoler og uddannelsesinstitutioner er så vigtige. De er afgørende vigtige for hele vores kultur og produktionsmæssige livsgrundlag, fordi fagkundskaberne er en bearbejdet, opdateret og lutret essens af en lang række forskergenerationers hårde arbejde. Hvert sådant fag repræsenterer det hidtidige højdepunkt af menneskelig viden på et givet område. I nogle tilfælde to tusinde års forskning (matematik, fysik, astronomi). I andre tilfælde blot hundrede års forskning psykologi f.eks. De står for en højniveauviden, som har basiskundskaber som direkte forudsætning. De er hvis de tilegnes kvalitetsbetonet helt afgørende for samfundets og kulturens aktuelle og fremtidige udviklingsmuligheder. Ingen skoleelev, kursist eller studerende kan gennem selvaktivitet, ansvar for egen læring, projekter ell. lignende genopfinde en viden af en sådan vidtgående teoretisk, kulturel og teknisk-økonomisk rækkevidde, som de grundlæggende forskningsfag/skolefag repræsenterer. At nedprioritere fagligheden er ensbetydende med at skære de grene over vi sidder på, hugge træerne om og gøre jorden umulig for fremtidige vækster. Hvorfor er det kun bogligt teoretiske fag? Hvorfor er de indgående fag i projekter næsten altid alene (akademiserede) intellektuelle boglige fag? Fordi den egentlige, bagvedliggende logik i indførelsen af projektarbejde var og er at give særlig støtte til de mest velfungerende elever og kursister. Disse forventes at studere videre på længere teoritunge uddannelser. Derfor skal de tidligt lære at bruge boglige fagkundskaber. De almene boglige fag er i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser og HF blevet så at sige de eneste fag man regner med. Fraset nogle undtagelser i form af praktiske fag, som kan fremdrages ved festlige lejligheder og som ofte er karakteriseret ved at der ikke afholdes eksaminer eller at disse eksamensresultater i disse fag ikke tæller i det afsluttende karaktergennemsnit. Tilføjelse: Artiklen blev, som nævnt ovenfor, skrevet til Voksenuddannelse VUC forstandernes tidsskrift. På VUC undervises primært dog ikke udelukkende i boglige fag. Endvidere var jeg på dette tidspunkt optaget af andre artikler og medieindslag, som handlede om folkeskole, Højere Forberedelseseksamen og Gymnasiet. Projektarbejde med praktisk indhold er almindeligt på erhvervsskoler samt i andre mellemlange uddannelser. Men den overgribende tendens i hele uddannelsessystemet er, at de boglige fag vinder terrain på bekostning af de praktiske fag. Den udviklingen er endnu ikke blevet gennemtænkt. Hvor bliver indsigterne af? I min egen projektbaserede undervisning på psykologistudiet ved Københavns Universitet gjorde jeg mig efterhånden som årene gik bekymrede overvejelser over resultaterne af projektarbejde. De tværfaglige erkendelser elever, kursister eller studerende evt. når frem til kan ikke reintegreres i fagligheden. Måske kan de opsamles omkring projektets fokuspunkt: Det problem de går ud fra men dem er der myriader af. Konsekvensen er kort fortalt at de fremskridt, der vitterligt kan ske i højniveauprojekter helt enkelt forsvinder i masserne af projektrapporter, med mindre der udvikles særlige kompetencer og videnskatalogiserende systemer til uddragelse af viden fra afsluttede projekter. Hvert projekt har sin egen unikke individualitet og tværgående uddragning og sammenkædning af erkendelsesfremskridt er meget vanskelige at gennemføre. Med andre ord rejser jeg spørgsmålet, om projektarbejde overhovedet medvirker til at styrke en videregående

5 fagudvikling? Om det medvirker til egentlige erkendelsesfremskridt? Til erfaringsog vidensdeling? 5 Tilføjelse : Det jeg spørger til er noget bredere, om projektarbejde medvirker til at styrke en vidensudvikling i bredere forstand. Besvarelsen af dette spørgsmål står og falder med om projekters indhold vedrørende bestemte fænomener/problemer kan samles på tværs. Dette kunne måske opnås ved netbaserede informationssøgninger. Men kan resultaterne sammenlignes og konklusionerne sammentænkes når projekterne er foretaget helt forskellligt? Det virker usandsynligt. Hvorfor skal udgangspunktet absolut være et problem. Hvem har patent på at hævde at noget er et problem. Hvorfor kan man ikke i stedet tage udgangspunkt i noget særligt velfungerende? I 70 erne og 80 erne skulle udgangspunktet være et problem fordi projektarbejde skulle være samfundsrelevant og fordi samfundet skulle forandres da det var fuldt af fejl, mangler, udbytning og undertrykkelse. Derfor var det problemer, der skulle tages fat på. Hvis man i dag hovedløst kører videre i denne skure overses fuldstændigt, at der i det moderne samfund er overordentligt mange ting, der fungerer godt, som er værdifulde, som er værd at lære af for at komme videre. Hvem har nogensinde bevist at samfundet løfter sig hurtigere ved at navlefokusere på egne fejl og mangler i stedet for at fokusere på egne fremskridt og vellykkede præstationer? I Problembaseret læring, som er en amerikansk-svensk version af projektbaseret uddannelse skal de studerende også tage udgangspunkt i et praktisk problem fra deres fremtidige professionsområde. Men hvorfor det? Hvorfor kan de ikke tage udgangspunkt i en hamrende dygtig professionel praksis fra deres fremtidige arbejdsfelt? Hvorfor må de ikke tage udgangspunkt i noget, der faktisk fungerer godt? Hvad er prisen for tvungen tværfaglighed Fag er af meget forskellig karakter f.eks. boglige kundskabsfag på forskningsbasis og praktiske hhv. omsorgsmæssige fag på håndværks- og erfaringsbasis. Så forskellige fag kan overhovedet ikke strikkes sammen i meningsfulde projekter med mindre vi befinder os på høje universitetsniveauer, (Tilføjelse :Hvor essensen af forskellige fag måske kan abstraheres og sammenbygges) og så er der ingen praktiske fag tilbage. Hvis man så renoncerer på en tværfaglighed, som går på tværs af fagtyper og i stedet nøjes med som det er sket projekter som primært i folkeskole og gymnasiale uddannelser handler om boglige fag hvad så? Ja tilbage står da et i virkeligheden grundvidenskabeligt spørgsmål om det overhovedet er muligt. I den forstand, at det er et spørgsmål om A) de pågældende fag har et indbyrdes tilsvarende udviklingsniveau, som gør dem kompatible f.eks. er fysik og psykologi ikke kompatible eller B) om de pågældende fag overhovedet har nogle berøringsflader eller om der i stedet er et erkendelses- og begrebsmæssigt tomrum erkendelsesmæssige gab - mellem de indgående fag. Hvis der skabes ortodokse dogmatiske krav om at en tværfaglighed skal gennemføres selvom den er meningsløs undergraves respekten for det enkelte fags særkende og særlige kvaliteter. Er projektarbejde en klassesorterende pædagogik Problemet er: Skaber kognitivt og sprogligt krævende projektarbejde en ny social diskrimination? Efter min mening er svaret. JA! Hvor samfundet tidligere brugte latin og matematik som stopfag, der kan projektarbejde i dag få en lignende funktion. Ikke nødvendigvis i den gamle udgave, hvor elever hhv. kursister dumper og bortvises fra senere uddannelsesmuligheder. Men mere komplekst ved at dårlige projektarbejder får lov til at passere, at mange deltagere ikke lærer det, de har brug for og at standarden for fagkundskaber og specialkompetencer følgelig synker. De

6 pågældende elever eller kursister vil blot over en årrække konstatere, at efterhånden som de faglige krav stiger på senere uddannelsesniveauer så må de sortere sig selv fra. Er de generelle, komplekse, akademiske tankeformer, som trænes i projektarbejde, nødvendige for alle elever og kursister? Det vil akademikere af i dag meget ofte hævde. Jeg tvivler. Jeg ser i stigende grad et sejrende uddannelsesmeritokrati, som lægger sine egne dannelsesidealer ukritisk over på alle andre grupper af befolkningen, samtidigt med at de nedtoner betydningen af praktiske, omsorgsmæssige eller tekniske kompetencer til fordel for de boglige. (En udvikling, der er chokerende tydelig netop i de mellemlange praksisuddannelser). Er projektarbejdets læringssyn ren utilitarisme i samfundskritisk påklædning? RUC bliver efter sigende i dag positivt vurderet af virksomhederne. De studerende tilegner sig relevante kundskaber i projektorganiserede uddannelser. De lærer en særdeles nyttig arbejdsform godt at kende: Projektet. Min tvivl går snarere på om de samme studerende opnår en tilstrækkelig skarp kvalitetssans og tilstrækkeligt kvalificerede faglige forudsætninger hvormed de kan udfylde projektarbejdsformen. Ellers er risikoen at man skaber nogle hurtige resultater og lade kvaliteten af de indgående kundskaber flyde. Og ikke sjældent kan man læse i aviserne om projekter, der mislykkedes. For eksempel store offentlige IT-projekter, hvor man åbenbart ikke har ønsket at lære af tidligere sådanne projekter, jævnfør min kritik ovenfor af den manglende uddragelse og systematisering af erfaringer og resultater fra tidligere projekter. Og konsulenter, der arbejder i erhvervslivet, kender til rigtig mange projekter, som er mislykkedes. Dem taler man blot ikke så højt om. Tilføjelse : Da jeg på et tidspunkt underviste software-ingeniører i kommunikation fortalte de, at det var normalt, at syv ud af otte seriøse udviklingsprojekter i højteknologiske virksomheder slog fejl. Har indføringen af projektarbejde undergravet selve grundideen om solide fagkundskaber? Dette er den største risiko overhovedet. Jeg ser stadig projektarbejde som en værdifuld pædagogisk-didaktisk metode og omfanget af projektarbejde er i skolen ikke så stort, at det tidsmæssigt i sig selv truer tilegnelsen af solide fagkundskaber. Men i projekterne, er det min påstand, at det faglige niveau efter opfindelsen af plukfagligheden er utilstrækkeligt. Og hvis lærerne erklærer et fagligt svagt funderet projekt godt nok kan de ikke bagefter kræve en højere faglig standard i den øvrige undervisning! I så fald er der startet en kvalitetssænkende logik i relationen mellem projektarbejde og tværfaglighed på den ene side og den besværlige opbygning af solide fagkundskaber hos elever, kursister og studerende på den anden side. Man kan stille et videregående dystert spørgsmål: Er den viden, der skabes i projektarbejde, flygtig og kontekstbundet? Har det medvirket til den misforståelse at også enkeltfaglige basiskundskaber er flygtige? I det fænomen, som jeg i dag er tilbøjelig til at kalde attentatet på solide fagkundskaber i skoler og uddannelsesinstitutioner er der flere elementer: Lavere timetal, lavere krav til kernefaglighed, mindre indgående overhøring af elever, kursister og studerende og censorfunktioner på nedsat tid m.m. indgår også risikable mind-sets som den groteske vildfarelse af basiskundskaber i forskningsfunderede fag er noget, der ændrer sig så hurtigt at der ikke er nogen mening i at tilegne sig dem. 6

7 7 Har projektarbejde ført til at evalueringsformerne vedr. fagkundskaber er blevet undergravet? Projektarbejde har ført til at det er blevet stadigt mere komplekst og utydeligt hvad, der egl. skal testes ved eksaminer. Samtidigt er det blevet stadigt mere accepteret at elever, kursister og studerende kan forberede sig på opgaver og spørgsmål, som de ved vil komme (synopser), at de kan medbringe materialer, være i kontakt med internettet etc. De skal selv kunne mindre og mindre. Og censorfunktionen som gør evalueringer mere uafhængige af de implicerede lærere udtyndes. Da Fanden blev gammel gik han i kloster Nej! Da denne Fanden, undertegnede, kunne se de langsigtede konsekvenser af hans egne skabninger så han sig selv i spejlet og vedgik at en hel del ting er gået helt galt i det danske uddannelsessystem. Og at han selv havde et vist medansvar. Og at den absolut eneste mulighed for at komme videre er at se nøje, kritisk nuancerende på de enkelte elementer og udskille det, der har værdi fra det, der ikke har værdi. Plukfaglighed er f.eks. en dødsensfarlig undergravelse af selve kerneideen om kvalificeret faglighed. Og denne kerneide er det klippegrundlag, som hele den danske industrialisering er vokset op på: Håndværksmæssig kernefaglighed, teknologisk kernefaglighed og videnskabsbaseret kernefaglighed etc. Men plukfaglighed er direkte skabt af først projektarbejdet og siden brugen af informationer fra internettet. Spørgsmålet er hvor længe vi i Danmark kan fortsætte med at sænke niveauet i læringen i skoler og uddannelsesinstitutioner, hvis vi fortsat vil kunne klare os i en global konkurrence, hvor den eneste fordel vi har haft måske endnu har er den kultiverede kvalitet af vores viden, kunne og kompetencer. Folk siger til mig: Jamen det går jo godt og jeg ser målløst tilbage. Lever vi i den samme verden? Danmark klarer sig stadig på tidligere generationers imponerende præstationer. Vores produktionsvirksomheder skrumper og skrumper. Jorden over knokler millioner af elever, kursister og studerende med at blive dygtigere end vi en gang var i vores del af verden. Hvad gør vi? Projektarbejde er en værdifuld studie- og erhvervsforberedende pædagogisk arbejdsform såfremt den er en gennemtænkt overbygning på solide enkeltfaglige basiskundskaber og højniveaukundskaber. Såfremt fokuspunktet ikke ensidigt skal være et problem. Såfremt en tilfældig tværfaglighed ikke kræves. Såfremt der er god tid til optræning af de nødvendige samarbejdsmæssige forudsætninger. Og såfremt lærerne har rigelig tid til at rette op på de fejl, mangler og svagheder de opdager hos elever, kursister og studerende i deres konsulentassistance til projekterne undervejs. Disse forudsætninger er i dag generelt ikke tilstede. Skoleledelse og projektarbejde Projektarbejde er for vigtigt til alene at overlade til lærerne, hvordan arbejdsformen skal vægtes og bruges i undervisningen. Ledelsen af skoler og uddannelsesinstitutioner er nødt til at løfte deres pædagogiske ansvar og tage stilling til hvad meningen er med projektarbejde og hvad konsekvenserne af plukfaglighed og cirkaviden er for de overordnede politiske ønsker om kvalitet i dygtiggørelsen af fremtidens arbejdskraft og medborgere. Projektarbejde har som jeg har forsøgt at indkredse i denne artikel en vidtgående indflydelse på den øvrige undervisning. Ja på selve den grundlæggende opfattelse af undervisning, læring og faglighed. Det er nødvendigt at organisere dybtgående kritiske statusopgørelser af brugen af projektarbejde i skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark.

8 8 Litteratur Berthelsen, J. Illeris, K. & Poulsen, S. C. Projektarbejde erfaringer og praktisk vejledning, København: Borgen, 1977, 318 sider (Nogle år efter blev udgivet en revideret og forbedret udgave på vistnok ca. 450 sider. I 1991 forlod jeg universitetet for at blive selvstændig konsulent se Der kan være vigtige undersøgelser vedr. projektarbejde i skolen efter 1991, som jeg endnu ikke har kendskab til jeg modtager gerne læseforslag). Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. Poulsen, S. C. Intet er lært, som ikke kan huskes, WeekendAvisen den 18. juni (Herefter fulgte en overdrevet sensationsmæssigt stylet artikel i Politiken 28. august, 6 sept. var jeg gæst i P1 Formiddag og 19. september i DR2 Deadline, 2. sektion, hvor vi drøftede Tilbage til Den sorte Skole? ).

Projektarbejde et kritisk gensyn

Projektarbejde et kritisk gensyn Reference: Poulsen, S. C. Projektarbejde et kritisk gensyn. Voksenuddannelse, 2010, nr. 94, s. 12-17. ( Voksenuddannelse er tidsskrift for ledere ved VUC). Projektarbejde et kritisk gensyn 1 Chefkonsulent,

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske?

Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Info om Temaserie af foredrag og øvelser - hvordan man styrker studerendes, kursisters og elevers læreprocesser

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen

Midtvejsevaluering 10nov-13nov Ilulissat Master Sprogdidaktik & Master Almen Pædagogik. Masteruddannelsen Vores uddannelse er et led i skolereformarbejdet. Målet er at udvikle folkeskolen. Skolereformen Atuarfitsialak er et ambitiøst projekt, og hvis det skal lykkes at realisere reformen er det nødvendigt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Hvad er læring og hvad er ikke læring

Hvad er læring og hvad er ikke læring Hvad er læring og hvad er ikke læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150424. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Denne tekst kan bruges til at skelne mellem,

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN?

HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN? HVORFOR FAGLIGT SAMSPIL I GYMNASIESKOLEN? Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet harnow@sdu.dk Hvad er fagligt samspil? Alle mulige måder hvorpå fag (og lærere med forskellige

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

Matematik og naturfag. verdensklasse

Matematik og naturfag. verdensklasse Projektgruppens sammenfatning af Evaluering af projektperioden 2002-2003 Matematik og naturfag i verdensklasse Learning Lab i Hovedstadsregionen Juni 2003 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere