Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø"

Transkript

1 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund

2 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Bo Andreassen Rix Fotograf Wanda Personale på RehabiliteringsCenter Dallund Udgivelsesår 2011 Layout RehabiliteringsCenter Dallund 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Rehabilitering på Dallund 6 Det tværfaglige team 7 Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe 8 Nøgletal 9 Deltagernes tilfredshed 12 Skema til vurdering af behov 13 Deltagernes udbytte af rehabilitering 14 Deltagernes egen oplevelse 16 Kurser for professionelle på Dallund 20 Uddannelse og vidensformidling 21 Perspektiver for Dallund 21 3

4 4

5 Indledning RehabiliteringsCenter Dallund drives af Kræftens Bekæmpelse, der har lejet sig ind på Dallund Slot i Søndersø på Fyn. Centret startede i september 2001, som et 5 - årig forskningsprojekt med det formål at indsamle viden om og dokumentation af de fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige følger af en kræftsygdom samt behandlingen og effekten af integreret rehabilitering i patientforløbet. Alle amter undtagen Århus og Frederiksborg havde aftaler med centeret og henviste deltagere til ophold. Disse aftaler blev videreført af regionerne fra I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev der ændret i opgavedeling, og rehabilitering blev herefter primært en kommunal opgave. Som en konsekvens af dette henviser kun Region Nordjylland og Region Hovedstaden til Dallund i Amterne/regionerne har betalt ca. 50 % af udgifterne til hvert ophold, resten betales af Kræftens Bekæmpelse. Dallund er det første og eneste sted i landet, hvor kræftpatienter tilbydes et rehabiliteringsophold af en uges varighed i samvær med andre kræftpatienter fra hele landet. Der er i rehabiliteringsindsatsen fokus på psykosocial støtte, fysisk aktivitet, at komme tilbage i arbejde og ikke mindst at kunne mestre at komme tilbage til hverdagslivet. Rehabiliteringsopholdet er et internat på seks dage og 20 personer kan deltage hver uge. Det pædagogiske indhold på kurserne er empirisk begrundet i American Cancer Society s rehabiliteringsprogram, I can cope og det tilsvarende svenske program, Läre sig leva med cancer. Det teoretiske afsæt er inspireret af sundhedspædagogiske modeller og metoder, hvori handlekompetence er et kernebegreb. Mange praktiske erfaringer er hentet fra Kræftens Bekæmpelses kræftskoler. I det følgende kan du læser mere om aktiviteterne og resultater fra Dallund samt data, der belyser brugerperspektivet og brugertilfredsheden på RehabiliteringsCenter Dallund. 5

6 Rehabilitering på Dallund Dallunds definition af rehabilitering tager afsæt i Hvidbogens definition fra På Dallund tilbyder vi tværfaglig koordineret kræftrehabilitering til personer, der er færdigbehandlet for kræft og har en forventet livslængde på mere end et halvt år. Rehabiliteringen er en tidsbegrænset, planlagt og fremadrettet proces med klare, dynamiske mål og virkemidler. Det tværfaglige team samarbejder om at give bedst mulig hjælp til deltagernes egen aktive indsats for derigennem at opnå optimal funktions- og mestringsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Formålet med kursusophold på Dallund er, at deltageren udvikler en højere grad af erkendelse og afklaring af egen situation, livsglæde, håb og tro på fremtiden og mening med livet. Målet er, at deltageren, ud fra sine givne livsbetingelser i højere grad kommer til at opleve sig som herre over sin egen situation med øget råderum og flere handlemuligheder, således at deltageren i sin rehabilitering kan opnå det bedst mulige funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Der lægges vægt på, at forløbet er tilpasset den enkelte deltagers behov. Dallund søger at skabe et rummeligt miljø, hvor der er åbenhed og tryghed, så deltageren kan føle sig set, hørt og forstået. Fra september 2001 og indtil 31. december 2010 har næsten 6100 deltagere været igennem rehabiliteringsopholdet. Hovedparten af deltagerne har selv været aktivt opsøgende for at modtage et rehabiliteringstilbud. På Dallund bliver deltagerne rehabiliteret døgnet rundt Introduktion Fælles præsentation Oplæg/dialog i grupper Senfølger ved sygeplejerske Tilbagevenden til arbejde for erhvervsaktive ved socialrådgiver Kræft og psykiske reaktioner ved psykolog Kræft og seksualitet ved sexolog Kost, kræft og sunde vaner ved diætist Eksistentielle/filosofiske spørgsmål ved præst Motivation og forandring ved kursusleder Fysisk aktivitet Skemalagt gåtur på 2,2 km for alle der kan (rundt om Dallund sø) Fysisk aktivitet ved fysioterapeut 3 gange Socialt samvær Erfaringsudveksling mellem deltagerne Individuelle samtaler Alle får tilbudt en samtale med en fagperson Velvære Koncert/stemmetræning Massage Individuelt arbejde/gruppearbejde Fremtidsplaner Tilbud om Interessegruppe f.eks. vægttabsgruppe, hvordan med børnene Vurdering og information om lymfødem Morgenmotion fem gange Introduktion til stavgang Kreativt værksted Lån af cykler Opfordres til gåtur på 2,2 km mindst en gang dagligt (rundt om Dallund sø) Individuel motion i motionsrum Nogle uger har derudover Samtale med stomisygeplejerske Træklatring og kanosejlads Kunstterapi Madlavning Orienteringsløb Geocaching. 6

7 Det tværfaglige team Det tværfaglige team bestod i 2010 af: Sygeplejersker Fysioterapeuter Socialrådgiver Videnskabelig medarbejder Rengøring Køkken Administration Diætist Sexolog Læge Psykolog Præst Massører Kunstterapeut Tankerne bag den tværfaglige behandling Vores udgangspunkt for kurserne for kræftramte er, at de får mulighed for at afklare deres nye livssituation. Kombinationen af de forskellige kompetencer er en styrke, som øger den faglige kvalitet omkring deltagerne, fordi problemerne, der ofte hænger sammen, ses fra mange vinkler, og dermed findes der ofte en løsning på selv den vanskeligste udfordring. Der er lagt vægt på, at deltagerne føler sig velkomne fra starten, og at alle personalegrupper er fælles om opgaven. I ugens løb er der tid til, at deltagerne kan lære hinanden at kende og føle sig trygge i hinandens selskab. Der er lagt vægt på, at deltagerne har rammer, der indbyder til samvær og erfaringsudveksling ud over de mere strukturerede forløb. 7

8 Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe Rehabilitering på Dallund målrettes deltagerne og kan tage udgangspunkt i en bestemt diagnose eller et tema. Indholdet i rehabiliteringen er meget afhængig af de deltagere, der er med i den aktuelle uge. Der tilbydes for eksempel stomisygeplejerske i ugerne med mavetarmkræftramte, træklatring for de unge, længere pauser for seniorerne, m.m. Der dannes desuden interessegrupper i løbet af ugen, hvis der er stemning for det, som for eksempel rygestop eller parforholdet. Udsagn om den positive effekt fra tidligere kursister En stor tak til et enestående personale og undervisere, I var ikke bare på arbejde, I var der. Tusinde tak. En fremragende uge med en mere end fyldt kuffert på hjemrejsen. Kvinde 50 år Fakta Eksempler på rehabiliteringsuger: Brystkræft under 50år Seniorer eller seniorer med partner Lungekræft/hovedhalskræft Ernæring og fysiskaktivitet. 8

9 Nøgletal Indtil 31. december 2010 har der været 6079 deltagere på RehabiliteringsCenter Dallund, 5106 kvinder (84%) og 973 mænd (16%) Andre aftaler HS (1,6 mio) SJÆLLAND (0,8 mio) SYD (1,2 mio) MIDT (1,2 mio) NORD (0,6 mio) Diagnosefordeling for 6014* deltagere fra 2001 til 2010 Kvinder Mænd Brystkræft 3161 Prostatakræft 150 Æggestokkekræft 329 Tyktarmskræft 91 Lungekræft 185 Lungekræft 87 Tyktarmskræft 182 Lymfekræft 83 Lymfekræft 181 Endetarmskræft 69 Livmoderhalskræft 145 Svælgkræft 47 Endetarmskræft 138 leukæmi 45 Livmoderkræft 117 Spiserørskræft 33 leukæmi 56 Testikelkræft 29 Modermærkekræft 48 blærekræft 26 Andre diagnoser 523 Andre diagnoser 289 I alt *I denne oversigt er pårørende på særlige pårørende kurser og deltagere i nogle projektuger ikke medtaget. 9

10 Alderssammensætningen på deltagere Deltagerne skal være fyldt 18 år for at komme på Dallund. Der er ingen øvre grænse. Deltagernes gennemsnitlige alder fra var 55 år for kvinder og 59 år for mænd. De fleste deltagere var mellem 50 og 69 år. I figurerne herunder ses den procentvise aldersfordeling på Dallund fra 2001 til 2010 og aldersfordelingen blandt alle kræftramte i 2009 (cancerregisteret). Kræftramte under 60 år er overrepræsenteret og kræftramte over 60 år er underrepræsenteret. Erhversstatus på tidspunkt for ophold på Dallund På henvisningsskemaet havde de fleste deltagere angivet deres erhvervsstatus ved tilmeldingen. De fleste deltagere var enten sygemeldte eller pensionister inden opholdet og hhv. 15 og 10 % var helt eller delvis i arbejde. 10

11 Tid efter diagnose De fleste kommer på Dallund mellem et halvt og to år efter at diagnosen er stillet. Mange af dem, hvor diagnosen er stillet mange år inden opholdet, har fået tilbagefald eller en ny kræftdiagnose, men datoen ved første kræftdiagnose er registreret. I gennemsnit gik der 20 måneder fra diagnosen er stillet til opholdet. Det har virkelig givet mig lysten og modet til at begynde at dyrke motion i en eller anden form Kvinde 51 år 11

12 Deltagernes tilfredshed Siden 2004 har deltagerne besvaret et evalueringsskema. Der var stor tilfredshed med opholdet som helhed fra 2004 til 2010 blandt 3904 deltagere. Blandt dem der besvarede evalueringsskemaet angav tæt ved 100% høj tilfredshed. Det var opløftende på alle måder, alle de eksperter og fagpersoner havde så meget positivt, klogt og menneskeligt at bringe. Jeg rejste hjem beriget fysisk, sjæleligt og åndeligt Kvinde 63 år, 3 måneder efter Fakta Alle deltagere får udleveret et evalueringsskema, som de besvarer den sidste dag. Skemaerne er indtastet fra Skemaet blev forkortet og ændret fra 2007, derfor præsenteres nogle af resultaterne fra , nogle fra og andre fra Den første version af evalueringsskemaet blev besvaret af 1822 ud af 1912 deltagere (94%) I 2007 til 2010 indgår 293 deltagere fordelt på 15 uger ikke, fordi de deltog i særlige forløb, der evalueres særskilt. Ud af 2309 deltagere fra 2007 til 2010 besvarede 2079 deltagere (90%) evalueringsskemaet. Spørgsmålene om tilfredshed og funktionsevne indgik i begge skemaer, og der er derfor besvarelser for alle fra 2004 til Af 4212 deltagere besvarede 3901 deltagere (92%) evalueringsskemaerne. 12

13 Skema til vurdering af behov Fra 2004 er der systematisk opsamlet erfaringer fra RehabiliteringsCenter Dallund bl.a. i et visitationsskema kaldet Dallundskalaen og evalueringsskemaer. Dallund skalaen er udviklet på baggrund af det såkaldte Distress Thermometer. 13

14 Deltagernes udbytte af rehabilitering En grundig evaluering i 2004, hvor alle deltagere udfyldte Dallund skalaen før og tre måneder efter opholdet, viste, at deltagerne med størst behov rykker sig mest i positiv retning på Dallund skalaen. Denne undersøgelse er blevet gentaget i 2009 og viste de samme tendenser. De deltagere, der er længst fra det liv de ønsker, får det største udbytte OK = Lever det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom 10 = uendelig langt fra det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom ND = Blanke De blå søjler angiver hvor mange procent, der svarede den pågældende værdi på målestokken på Dallund skalaen før opholdet. Jo højere tallet er, des længere er personen fra at leve det liv han/hun kan og vil. Pilene angiver, hvor langt deltagere, der svarede den pågældende værdi, i gennemsnit har flyttet sig tre måneder efter opholdet. Det ses, at pilene er længst for de høje værdier. Selve kurset på Dallund var godt, fordi det belyste ens situation fra så mange forskellige vinkler. Jeg mindes Dallund med stor glæde, stærke følelser, nærvær, omsorg og forståelse. Jeg ville ikke have været foruden. Jeg håber Dallund fremover vil hjælpe andre kræftsyge videre i livet, som Dallund hjalp mig. Kvinde 35 år 14

15 Antal problemer registreret før ophold på Dallund Deltagerne rapporterede flest fysiske og psykiske problemer på Dallundskalaen. Næsten alle havde afkrydset mindst et problem (98%). 14 Antal problemer Antal problemer 2 0 Deltagerne har signifikant mindre brug for hjælp tre måneder efter opholdet I hver hovedgruppe er det muligt at afkrydse, om deltageren mener, at de har brug for hjælp. I figuren ses, hvordan deltagerne i 2004 svarede før og tre måneder efter opholdet på Dallund. Deltagerne rapporterer i mindre grad, at de har brug for hjælp tre måneder efter opholdet. Jeg tror ikke, jeg ville være nået så langt uden. Lært at fokusere på det positive, ikke forvente resultater med det samme, men se på de små fremskridt, samt at det er ok. Uden opholdet ville jeg nok se mere sort/depressivt på mit videre liv Kvinde 57 år 15

16 Deltagernes egen oplevelse Deltagerne føler sig set, hørt og forstået De evalueringsskemaer, som 1831 deltagere besvarede i 2004 til 2006, viste at langt de fleste deltagere på Dallund oplevede, at der blev taget hensyn til deres behov, og at miljøet på Dallund er åbent, rummeligt og trygt. Langt de fleste oplever sig set, hørt og forstået af personalet, og samværet med de øvrige deltagere oplevede de som værdifuldt. Deltagerne blev stillet følgende spørgsmål, hvor de skulle svare på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var intet udbytte og 5 var stort udbytte. De kunne desuden sætte kryds i ikke aktuelt for mig. I hvor høj grad har du oplevet, at vi på Dallund har kunnet tage hensyn til dine individuelle behov? I hvor høj grad har du oplevet, at vi på Dallund har kunnet skabe et rummeligt miljø med åbenhed og tryghed? I hvor høj grad har du oplevet, at personalet har set, hørt og forstået dig? I hvor høj grad har du haft gavn af samværet/erfaringsudvekslingen med de andre kursister? Effekten på afklaring, livsmod og handlemuligheder I de evalueringsskemaer, som alle deltagere fik i perioden 2004 til 2006, blev deltagerne stillet tre spørgsmål om effekten i forhold til afklaring af egen situation, livsglæde og handlemuligheder hos deltagere. De svarede på samme skala som tidligere beskrevet. Spørgsmålene var følgende: I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en større erkendelse og afklaring af din situation? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en højere grad af livsglæde, håb og tro på fremtiden? 16

17 I hvor høj grad forventer du, at opholdet på Dallund vil give dig større råderum og flere handlemuligheder? Deltagerne oplever, at de får hjælp til en bedre funktion både fysisk, psykisk og socialt Evalueringsskemaerne fra 2004 til 2010 indeholdt spørgsmål om selvvurderet funktionsevne ligeledes på en skala fra 0 til 5. Disse skemaer er besvaret af 3901 deltagere. I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre fysisk funktionsniveau? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre psykisk funktionsniveau? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre socialt funktionsniveau? 17

18 Dallund inspirerer til et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau Alle blev desuden spurgt, om opholdet på Dallund havde hjulpet dem med ideer til, hvordan de kan opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau. I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau? på samme skala, som før beskrevet. Før Dallund blev jeg tit irriteret og ked af folk, der spurgte til min sygdom, men jeg har lært i højere grad at acceptere deres uvidenhed. Kvinde 23 år, tre måneder efter 18

19 Deltagerne oplever, at de har fået viden, støtte og handlemuligheder I det evalueringsskema, som deltagerne udfyldte fra 2007 til 2010, blev deltagerne spurgt om følgende: I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig viden? I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig støtte? I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig handlemuligheder? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har bidraget med ideer af afgørende betydning for dit fremtidige liv? Alle spørgsmål blev besvaret på samme skala som tidligere beskrevet. Konklusion Ud fra deltagernes besvarelser af evalueringsskemaerne ser det ud til, at formålet med kurset er opfyldt. Hovedparten af deltagerne vurderer, at opholdet har taget hensyn til deres individuelle behov, og har skabt et rummeligt miljø, hvor de har følt sig set, hørt og forstået af personalet. Derudover var de glade for samværet og samtaler med de øvrige deltagere. Langt de fleste deltagere på Dallund mener, at opholdet har givet dem en større erkendelse og afklaring af deres situation, mere livsglæde, håb og tro på fremtiden samt et større råderum og flere handlemuligheder lige efter, at opholdet var slut. Desuden rapporterer mange et stort udbytte mht. at få viden, støtte og handlemuligheder og ca. 60% mener, at opholdet har afgørende betydning for deres fremtidige liv. Hovedparten af deltagerne mener, at Dallund har hjulpet dem med ideer til at opnå et bedre fysisk funktionsniveau, et bedre psykisk funktionsniveau, og en mindre andel mener, at opholdet har hjulpet dem socialt. Mange angiver, at de ikke før opholdet havde sociale problemer, og en stor andel skriver, at spørgsmålet ikke var relevant for dem. Med hensyn til arbejdsmæssigt funktionsniveu mente 55% af dem, der besvarede spørgsmålet, at de har fået et stort udbytte. Bemærk Deltagerne på et rehabiliteringsophold på Dallund er ikke repræsentative for danske kræftpatienter, men de erfaringer, der er indsamlet for næsten 6000 kræftoverlevere repræsenterer viden, der ikke findes andre steder. 19

20 Kurser for professionelle på Dallund Siden august 2005 har vi tilbudt efteruddannelse for sundhedsfagligt personale. Kurset giver viden og erfaring med kræftrehabilitering gennem mødet med kræftramte og relevant fagpersonale. Efteruddannelsen underbygger kompetenceudvikling og kan give inspiration til at igangsætte egne lokale initiativer og projekter. Siden august 2005 har 175 fagprofessionelle deltaget på rehabiliteringskurser på Dallund. Der kan maksimalt deltage to fagprofessionelle pr. uge. Kursusindhold og udbytte Kursisten følger kræftramte i et rehabiliteringsforløb på Dallund og deltager som observatør i oplæg, gruppearbejde og øvrig aktivitet. Kursisten får indblik i de problemer, kræftramte oplever fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og eksistentielt. I løbet af kurset tilbyder vi en samtale med en fagperson, hvor kursisten f.eks. kan høre mere om: Begrebsafklaring af kræftrehabilitering Hvilke erfaringer er der gjort på Dallund Hvordan kræftrehabilitering i fremtiden kan blive en integreret del af kræftbehandlingen inden for dit fagområde Fagspecifikke områder. Kurset giver viden og inspiration til, hvordan den professionelle fremover kan medtænke kræftrehabilitering i sit møde med kræftramte. Hvem kan deltage Kurset henvender sig til alle fagpersoner, som i deres hverdag har kontakt til kræftramte. Det kan for eksempel være sygeplejersker, læger, praktiserende læger, psykologer, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, diætister, talepædagoger, sexologer og præster. Kursusopbygning Ugens faglige indhold kan være opbygget efter følgende overskrifter: Velkomst, præsentation og introduktion Fysikken og fysisk aktivitet Psykologi, seksualitet og eksistens Velvære og samtale Ernæring Handlemuligheder Arbejdslivet. Jeg ser det som særdeles udbytterigt for sundhedsprofessionelle at deltage på denne måde. Det har været et af de bedste kurser jeg har været på (-og det er mange!!!) Anonym 2009 Jeg har aldrig været på et kursus, der har gjort så dybt et indtryk på mig. Alle både kursister og de ansatte var utrolig positive og dybt engagerede. Sygeplejerske

21 Uddannelse og vidensformidling Dallund har spillet en central rolle i forhold til opsamling og formidling af viden og medvirket til, at rehabilitering er kommet på den kræftpolitiske dagsorden. Siden 2001 er der på Dallund samlet meget værdifuld viden om kræftpatienternes behov for rehabilitering. Dallund har været videnscenter og spillet en vigtig rolle i forhold til en systematisk opsamling og vidensdeling. I finanslovsaftalen for 2006 indgik en særbevilling på 40 millioner kroner til kommunale pilotprojekter indenfor kræftrehabilitering. Dallund har fungeret som sparringspartner for de støttede kommunale projekter og varetaget den overordnede undervisning, indsamling og formidling af viden fra projekterne. Rapporten om projekterne blev udgivet i Personalet på Dallund har ligeledes undervist et stort antal studerende og sundhedsprofessionelle fra kommuner og sygehuse og har medvirket til, at viden er bragt ud i yderste led i kommuner og regionalt regi. Dallunds personale har desuden deltaget i flere arbejdsgrupper om kræftrehabilitering, og studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner har samarbejdet med Dallund om specialer, bachelorprojekter mm. Fra 2003 til 2007 udgav Dallund et nyhedsbrev og erfaringer fra Dallund er blevet præsenteret ved en lang række nationale og internationale konferencer. Perspektiver for Dallund RehabiliteringsCenter Dallund kommer på finansloven fra 2012 og frem. Det fremgår af den aftale om sundhed, som regeringen har indgået med forligspartierne i foråret Det betyder, at Dallund fortsætter som et tværfagligt rehabiliteringscenter, hvor patienter med kræft har mulighed for en målrettet rehabilitering som internat i samvær med andre kræftpatienter. Patienterne vil fremover blive henvist fra regionerne. Dallund skal fortsat have en vigtig rolle i forbindelse med at samle praksisnær viden og erfaringer for, hvad der virker i forbindelse med rehabilitering. Vi vil gerne styrke vores samarbejde med de henvisende hospitaler om at udvikle gode og effektive rehabiliteringsprogrammer samt styrke vores rolle i forbindelse med formidling til og uddannelse af sundhedsprofessionelle. Dallund skal også i fremtiden medvirke aktivt til en udvikling af kræftrehabiliteringen i Danmark. 21

22 F/Dallund/Administration/Centersekretær/2011 Kræftrehabilitering/ pj Kræftrehabilitering

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SAMMENFATNING SAMMENFATNING

SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING Evaluering af rehabili tering i Sundhedscenter for Kræftramte Kommunal indsats 2007 2009 1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Evaluering af rehabilitering

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING

LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING LOKAL- FORENINGS- GUIDE EN KORT GENNEMGANG AF LOKALFORENINGENS OPGAVER OG ORGANISERING Lokalforeningsguiden beskriver de rammer, lokalforeningsbestyrelser i Kræftens Bekæmpelse arbejder inden for. Den

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere