Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø
|
|
- Randi Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund
2 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Bo Andreassen Rix Fotograf Wanda Personale på RehabiliteringsCenter Dallund Udgivelsesår 2011 Layout RehabiliteringsCenter Dallund 2
3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Rehabilitering på Dallund 6 Det tværfaglige team 7 Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe 8 Nøgletal 9 Deltagernes tilfredshed 12 Skema til vurdering af behov 13 Deltagernes udbytte af rehabilitering 14 Deltagernes egen oplevelse 16 Kurser for professionelle på Dallund 20 Uddannelse og vidensformidling 21 Perspektiver for Dallund 21 3
4 4
5 Indledning RehabiliteringsCenter Dallund drives af Kræftens Bekæmpelse, der har lejet sig ind på Dallund Slot i Søndersø på Fyn. Centret startede i september 2001, som et 5 - årig forskningsprojekt med det formål at indsamle viden om og dokumentation af de fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige følger af en kræftsygdom samt behandlingen og effekten af integreret rehabilitering i patientforløbet. Alle amter undtagen Århus og Frederiksborg havde aftaler med centeret og henviste deltagere til ophold. Disse aftaler blev videreført af regionerne fra I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev der ændret i opgavedeling, og rehabilitering blev herefter primært en kommunal opgave. Som en konsekvens af dette henviser kun Region Nordjylland og Region Hovedstaden til Dallund i Amterne/regionerne har betalt ca. 50 % af udgifterne til hvert ophold, resten betales af Kræftens Bekæmpelse. Dallund er det første og eneste sted i landet, hvor kræftpatienter tilbydes et rehabiliteringsophold af en uges varighed i samvær med andre kræftpatienter fra hele landet. Der er i rehabiliteringsindsatsen fokus på psykosocial støtte, fysisk aktivitet, at komme tilbage i arbejde og ikke mindst at kunne mestre at komme tilbage til hverdagslivet. Rehabiliteringsopholdet er et internat på seks dage og 20 personer kan deltage hver uge. Det pædagogiske indhold på kurserne er empirisk begrundet i American Cancer Society s rehabiliteringsprogram, I can cope og det tilsvarende svenske program, Läre sig leva med cancer. Det teoretiske afsæt er inspireret af sundhedspædagogiske modeller og metoder, hvori handlekompetence er et kernebegreb. Mange praktiske erfaringer er hentet fra Kræftens Bekæmpelses kræftskoler. I det følgende kan du læser mere om aktiviteterne og resultater fra Dallund samt data, der belyser brugerperspektivet og brugertilfredsheden på RehabiliteringsCenter Dallund. 5
6 Rehabilitering på Dallund Dallunds definition af rehabilitering tager afsæt i Hvidbogens definition fra På Dallund tilbyder vi tværfaglig koordineret kræftrehabilitering til personer, der er færdigbehandlet for kræft og har en forventet livslængde på mere end et halvt år. Rehabiliteringen er en tidsbegrænset, planlagt og fremadrettet proces med klare, dynamiske mål og virkemidler. Det tværfaglige team samarbejder om at give bedst mulig hjælp til deltagernes egen aktive indsats for derigennem at opnå optimal funktions- og mestringsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Formålet med kursusophold på Dallund er, at deltageren udvikler en højere grad af erkendelse og afklaring af egen situation, livsglæde, håb og tro på fremtiden og mening med livet. Målet er, at deltageren, ud fra sine givne livsbetingelser i højere grad kommer til at opleve sig som herre over sin egen situation med øget råderum og flere handlemuligheder, således at deltageren i sin rehabilitering kan opnå det bedst mulige funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt. Der lægges vægt på, at forløbet er tilpasset den enkelte deltagers behov. Dallund søger at skabe et rummeligt miljø, hvor der er åbenhed og tryghed, så deltageren kan føle sig set, hørt og forstået. Fra september 2001 og indtil 31. december 2010 har næsten 6100 deltagere været igennem rehabiliteringsopholdet. Hovedparten af deltagerne har selv været aktivt opsøgende for at modtage et rehabiliteringstilbud. På Dallund bliver deltagerne rehabiliteret døgnet rundt Introduktion Fælles præsentation Oplæg/dialog i grupper Senfølger ved sygeplejerske Tilbagevenden til arbejde for erhvervsaktive ved socialrådgiver Kræft og psykiske reaktioner ved psykolog Kræft og seksualitet ved sexolog Kost, kræft og sunde vaner ved diætist Eksistentielle/filosofiske spørgsmål ved præst Motivation og forandring ved kursusleder Fysisk aktivitet Skemalagt gåtur på 2,2 km for alle der kan (rundt om Dallund sø) Fysisk aktivitet ved fysioterapeut 3 gange Socialt samvær Erfaringsudveksling mellem deltagerne Individuelle samtaler Alle får tilbudt en samtale med en fagperson Velvære Koncert/stemmetræning Massage Individuelt arbejde/gruppearbejde Fremtidsplaner Tilbud om Interessegruppe f.eks. vægttabsgruppe, hvordan med børnene Vurdering og information om lymfødem Morgenmotion fem gange Introduktion til stavgang Kreativt værksted Lån af cykler Opfordres til gåtur på 2,2 km mindst en gang dagligt (rundt om Dallund sø) Individuel motion i motionsrum Nogle uger har derudover Samtale med stomisygeplejerske Træklatring og kanosejlads Kunstterapi Madlavning Orienteringsløb Geocaching. 6
7 Det tværfaglige team Det tværfaglige team bestod i 2010 af: Sygeplejersker Fysioterapeuter Socialrådgiver Videnskabelig medarbejder Rengøring Køkken Administration Diætist Sexolog Læge Psykolog Præst Massører Kunstterapeut Tankerne bag den tværfaglige behandling Vores udgangspunkt for kurserne for kræftramte er, at de får mulighed for at afklare deres nye livssituation. Kombinationen af de forskellige kompetencer er en styrke, som øger den faglige kvalitet omkring deltagerne, fordi problemerne, der ofte hænger sammen, ses fra mange vinkler, og dermed findes der ofte en løsning på selv den vanskeligste udfordring. Der er lagt vægt på, at deltagerne føler sig velkomne fra starten, og at alle personalegrupper er fælles om opgaven. I ugens løb er der tid til, at deltagerne kan lære hinanden at kende og føle sig trygge i hinandens selskab. Der er lagt vægt på, at deltagerne har rammer, der indbyder til samvær og erfaringsudveksling ud over de mere strukturerede forløb. 7
8 Målrettet rehabilitering til den enkelte patient eller patientgruppe Rehabilitering på Dallund målrettes deltagerne og kan tage udgangspunkt i en bestemt diagnose eller et tema. Indholdet i rehabiliteringen er meget afhængig af de deltagere, der er med i den aktuelle uge. Der tilbydes for eksempel stomisygeplejerske i ugerne med mavetarmkræftramte, træklatring for de unge, længere pauser for seniorerne, m.m. Der dannes desuden interessegrupper i løbet af ugen, hvis der er stemning for det, som for eksempel rygestop eller parforholdet. Udsagn om den positive effekt fra tidligere kursister En stor tak til et enestående personale og undervisere, I var ikke bare på arbejde, I var der. Tusinde tak. En fremragende uge med en mere end fyldt kuffert på hjemrejsen. Kvinde 50 år Fakta Eksempler på rehabiliteringsuger: Brystkræft under 50år Seniorer eller seniorer med partner Lungekræft/hovedhalskræft Ernæring og fysiskaktivitet. 8
9 Nøgletal Indtil 31. december 2010 har der været 6079 deltagere på RehabiliteringsCenter Dallund, 5106 kvinder (84%) og 973 mænd (16%) Andre aftaler HS (1,6 mio) SJÆLLAND (0,8 mio) SYD (1,2 mio) MIDT (1,2 mio) NORD (0,6 mio) Diagnosefordeling for 6014* deltagere fra 2001 til 2010 Kvinder Mænd Brystkræft 3161 Prostatakræft 150 Æggestokkekræft 329 Tyktarmskræft 91 Lungekræft 185 Lungekræft 87 Tyktarmskræft 182 Lymfekræft 83 Lymfekræft 181 Endetarmskræft 69 Livmoderhalskræft 145 Svælgkræft 47 Endetarmskræft 138 leukæmi 45 Livmoderkræft 117 Spiserørskræft 33 leukæmi 56 Testikelkræft 29 Modermærkekræft 48 blærekræft 26 Andre diagnoser 523 Andre diagnoser 289 I alt *I denne oversigt er pårørende på særlige pårørende kurser og deltagere i nogle projektuger ikke medtaget. 9
10 Alderssammensætningen på deltagere Deltagerne skal være fyldt 18 år for at komme på Dallund. Der er ingen øvre grænse. Deltagernes gennemsnitlige alder fra var 55 år for kvinder og 59 år for mænd. De fleste deltagere var mellem 50 og 69 år. I figurerne herunder ses den procentvise aldersfordeling på Dallund fra 2001 til 2010 og aldersfordelingen blandt alle kræftramte i 2009 (cancerregisteret). Kræftramte under 60 år er overrepræsenteret og kræftramte over 60 år er underrepræsenteret. Erhversstatus på tidspunkt for ophold på Dallund På henvisningsskemaet havde de fleste deltagere angivet deres erhvervsstatus ved tilmeldingen. De fleste deltagere var enten sygemeldte eller pensionister inden opholdet og hhv. 15 og 10 % var helt eller delvis i arbejde. 10
11 Tid efter diagnose De fleste kommer på Dallund mellem et halvt og to år efter at diagnosen er stillet. Mange af dem, hvor diagnosen er stillet mange år inden opholdet, har fået tilbagefald eller en ny kræftdiagnose, men datoen ved første kræftdiagnose er registreret. I gennemsnit gik der 20 måneder fra diagnosen er stillet til opholdet. Det har virkelig givet mig lysten og modet til at begynde at dyrke motion i en eller anden form Kvinde 51 år 11
12 Deltagernes tilfredshed Siden 2004 har deltagerne besvaret et evalueringsskema. Der var stor tilfredshed med opholdet som helhed fra 2004 til 2010 blandt 3904 deltagere. Blandt dem der besvarede evalueringsskemaet angav tæt ved 100% høj tilfredshed. Det var opløftende på alle måder, alle de eksperter og fagpersoner havde så meget positivt, klogt og menneskeligt at bringe. Jeg rejste hjem beriget fysisk, sjæleligt og åndeligt Kvinde 63 år, 3 måneder efter Fakta Alle deltagere får udleveret et evalueringsskema, som de besvarer den sidste dag. Skemaerne er indtastet fra Skemaet blev forkortet og ændret fra 2007, derfor præsenteres nogle af resultaterne fra , nogle fra og andre fra Den første version af evalueringsskemaet blev besvaret af 1822 ud af 1912 deltagere (94%) I 2007 til 2010 indgår 293 deltagere fordelt på 15 uger ikke, fordi de deltog i særlige forløb, der evalueres særskilt. Ud af 2309 deltagere fra 2007 til 2010 besvarede 2079 deltagere (90%) evalueringsskemaet. Spørgsmålene om tilfredshed og funktionsevne indgik i begge skemaer, og der er derfor besvarelser for alle fra 2004 til Af 4212 deltagere besvarede 3901 deltagere (92%) evalueringsskemaerne. 12
13 Skema til vurdering af behov Fra 2004 er der systematisk opsamlet erfaringer fra RehabiliteringsCenter Dallund bl.a. i et visitationsskema kaldet Dallundskalaen og evalueringsskemaer. Dallund skalaen er udviklet på baggrund af det såkaldte Distress Thermometer. 13
14 Deltagernes udbytte af rehabilitering En grundig evaluering i 2004, hvor alle deltagere udfyldte Dallund skalaen før og tre måneder efter opholdet, viste, at deltagerne med størst behov rykker sig mest i positiv retning på Dallund skalaen. Denne undersøgelse er blevet gentaget i 2009 og viste de samme tendenser. De deltagere, der er længst fra det liv de ønsker, får det største udbytte OK = Lever det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom 10 = uendelig langt fra det liv, du vil og kan efter din kræftsygdom ND = Blanke De blå søjler angiver hvor mange procent, der svarede den pågældende værdi på målestokken på Dallund skalaen før opholdet. Jo højere tallet er, des længere er personen fra at leve det liv han/hun kan og vil. Pilene angiver, hvor langt deltagere, der svarede den pågældende værdi, i gennemsnit har flyttet sig tre måneder efter opholdet. Det ses, at pilene er længst for de høje værdier. Selve kurset på Dallund var godt, fordi det belyste ens situation fra så mange forskellige vinkler. Jeg mindes Dallund med stor glæde, stærke følelser, nærvær, omsorg og forståelse. Jeg ville ikke have været foruden. Jeg håber Dallund fremover vil hjælpe andre kræftsyge videre i livet, som Dallund hjalp mig. Kvinde 35 år 14
15 Antal problemer registreret før ophold på Dallund Deltagerne rapporterede flest fysiske og psykiske problemer på Dallundskalaen. Næsten alle havde afkrydset mindst et problem (98%). 14 Antal problemer Antal problemer 2 0 Deltagerne har signifikant mindre brug for hjælp tre måneder efter opholdet I hver hovedgruppe er det muligt at afkrydse, om deltageren mener, at de har brug for hjælp. I figuren ses, hvordan deltagerne i 2004 svarede før og tre måneder efter opholdet på Dallund. Deltagerne rapporterer i mindre grad, at de har brug for hjælp tre måneder efter opholdet. Jeg tror ikke, jeg ville være nået så langt uden. Lært at fokusere på det positive, ikke forvente resultater med det samme, men se på de små fremskridt, samt at det er ok. Uden opholdet ville jeg nok se mere sort/depressivt på mit videre liv Kvinde 57 år 15
16 Deltagernes egen oplevelse Deltagerne føler sig set, hørt og forstået De evalueringsskemaer, som 1831 deltagere besvarede i 2004 til 2006, viste at langt de fleste deltagere på Dallund oplevede, at der blev taget hensyn til deres behov, og at miljøet på Dallund er åbent, rummeligt og trygt. Langt de fleste oplever sig set, hørt og forstået af personalet, og samværet med de øvrige deltagere oplevede de som værdifuldt. Deltagerne blev stillet følgende spørgsmål, hvor de skulle svare på en skala fra 0 til 5, hvor 0 var intet udbytte og 5 var stort udbytte. De kunne desuden sætte kryds i ikke aktuelt for mig. I hvor høj grad har du oplevet, at vi på Dallund har kunnet tage hensyn til dine individuelle behov? I hvor høj grad har du oplevet, at vi på Dallund har kunnet skabe et rummeligt miljø med åbenhed og tryghed? I hvor høj grad har du oplevet, at personalet har set, hørt og forstået dig? I hvor høj grad har du haft gavn af samværet/erfaringsudvekslingen med de andre kursister? Effekten på afklaring, livsmod og handlemuligheder I de evalueringsskemaer, som alle deltagere fik i perioden 2004 til 2006, blev deltagerne stillet tre spørgsmål om effekten i forhold til afklaring af egen situation, livsglæde og handlemuligheder hos deltagere. De svarede på samme skala som tidligere beskrevet. Spørgsmålene var følgende: I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en større erkendelse og afklaring af din situation? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med en højere grad af livsglæde, håb og tro på fremtiden? 16
17 I hvor høj grad forventer du, at opholdet på Dallund vil give dig større råderum og flere handlemuligheder? Deltagerne oplever, at de får hjælp til en bedre funktion både fysisk, psykisk og socialt Evalueringsskemaerne fra 2004 til 2010 indeholdt spørgsmål om selvvurderet funktionsevne ligeledes på en skala fra 0 til 5. Disse skemaer er besvaret af 3901 deltagere. I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre fysisk funktionsniveau? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre psykisk funktionsniveau? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre socialt funktionsniveau? 17
18 Dallund inspirerer til et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau Alle blev desuden spurgt, om opholdet på Dallund havde hjulpet dem med ideer til, hvordan de kan opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau. I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har hjulpet dig med ideer til, hvordan du kan opnå et bedre arbejdsmæssigt funktionsniveau? på samme skala, som før beskrevet. Før Dallund blev jeg tit irriteret og ked af folk, der spurgte til min sygdom, men jeg har lært i højere grad at acceptere deres uvidenhed. Kvinde 23 år, tre måneder efter 18
19 Deltagerne oplever, at de har fået viden, støtte og handlemuligheder I det evalueringsskema, som deltagerne udfyldte fra 2007 til 2010, blev deltagerne spurgt om følgende: I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig viden? I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig støtte? I hvor høj grad har opholdet på Dallund givet dig handlemuligheder? I hvor høj grad mener du, at opholdet på Dallund har bidraget med ideer af afgørende betydning for dit fremtidige liv? Alle spørgsmål blev besvaret på samme skala som tidligere beskrevet. Konklusion Ud fra deltagernes besvarelser af evalueringsskemaerne ser det ud til, at formålet med kurset er opfyldt. Hovedparten af deltagerne vurderer, at opholdet har taget hensyn til deres individuelle behov, og har skabt et rummeligt miljø, hvor de har følt sig set, hørt og forstået af personalet. Derudover var de glade for samværet og samtaler med de øvrige deltagere. Langt de fleste deltagere på Dallund mener, at opholdet har givet dem en større erkendelse og afklaring af deres situation, mere livsglæde, håb og tro på fremtiden samt et større råderum og flere handlemuligheder lige efter, at opholdet var slut. Desuden rapporterer mange et stort udbytte mht. at få viden, støtte og handlemuligheder og ca. 60% mener, at opholdet har afgørende betydning for deres fremtidige liv. Hovedparten af deltagerne mener, at Dallund har hjulpet dem med ideer til at opnå et bedre fysisk funktionsniveau, et bedre psykisk funktionsniveau, og en mindre andel mener, at opholdet har hjulpet dem socialt. Mange angiver, at de ikke før opholdet havde sociale problemer, og en stor andel skriver, at spørgsmålet ikke var relevant for dem. Med hensyn til arbejdsmæssigt funktionsniveu mente 55% af dem, der besvarede spørgsmålet, at de har fået et stort udbytte. Bemærk Deltagerne på et rehabiliteringsophold på Dallund er ikke repræsentative for danske kræftpatienter, men de erfaringer, der er indsamlet for næsten 6000 kræftoverlevere repræsenterer viden, der ikke findes andre steder. 19
20 Kurser for professionelle på Dallund Siden august 2005 har vi tilbudt efteruddannelse for sundhedsfagligt personale. Kurset giver viden og erfaring med kræftrehabilitering gennem mødet med kræftramte og relevant fagpersonale. Efteruddannelsen underbygger kompetenceudvikling og kan give inspiration til at igangsætte egne lokale initiativer og projekter. Siden august 2005 har 175 fagprofessionelle deltaget på rehabiliteringskurser på Dallund. Der kan maksimalt deltage to fagprofessionelle pr. uge. Kursusindhold og udbytte Kursisten følger kræftramte i et rehabiliteringsforløb på Dallund og deltager som observatør i oplæg, gruppearbejde og øvrig aktivitet. Kursisten får indblik i de problemer, kræftramte oplever fysisk, psykisk, socialt, arbejdsmæssigt og eksistentielt. I løbet af kurset tilbyder vi en samtale med en fagperson, hvor kursisten f.eks. kan høre mere om: Begrebsafklaring af kræftrehabilitering Hvilke erfaringer er der gjort på Dallund Hvordan kræftrehabilitering i fremtiden kan blive en integreret del af kræftbehandlingen inden for dit fagområde Fagspecifikke områder. Kurset giver viden og inspiration til, hvordan den professionelle fremover kan medtænke kræftrehabilitering i sit møde med kræftramte. Hvem kan deltage Kurset henvender sig til alle fagpersoner, som i deres hverdag har kontakt til kræftramte. Det kan for eksempel være sygeplejersker, læger, praktiserende læger, psykologer, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere, diætister, talepædagoger, sexologer og præster. Kursusopbygning Ugens faglige indhold kan være opbygget efter følgende overskrifter: Velkomst, præsentation og introduktion Fysikken og fysisk aktivitet Psykologi, seksualitet og eksistens Velvære og samtale Ernæring Handlemuligheder Arbejdslivet. Jeg ser det som særdeles udbytterigt for sundhedsprofessionelle at deltage på denne måde. Det har været et af de bedste kurser jeg har været på (-og det er mange!!!) Anonym 2009 Jeg har aldrig været på et kursus, der har gjort så dybt et indtryk på mig. Alle både kursister og de ansatte var utrolig positive og dybt engagerede. Sygeplejerske
21 Uddannelse og vidensformidling Dallund har spillet en central rolle i forhold til opsamling og formidling af viden og medvirket til, at rehabilitering er kommet på den kræftpolitiske dagsorden. Siden 2001 er der på Dallund samlet meget værdifuld viden om kræftpatienternes behov for rehabilitering. Dallund har været videnscenter og spillet en vigtig rolle i forhold til en systematisk opsamling og vidensdeling. I finanslovsaftalen for 2006 indgik en særbevilling på 40 millioner kroner til kommunale pilotprojekter indenfor kræftrehabilitering. Dallund har fungeret som sparringspartner for de støttede kommunale projekter og varetaget den overordnede undervisning, indsamling og formidling af viden fra projekterne. Rapporten om projekterne blev udgivet i Personalet på Dallund har ligeledes undervist et stort antal studerende og sundhedsprofessionelle fra kommuner og sygehuse og har medvirket til, at viden er bragt ud i yderste led i kommuner og regionalt regi. Dallunds personale har desuden deltaget i flere arbejdsgrupper om kræftrehabilitering, og studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner har samarbejdet med Dallund om specialer, bachelorprojekter mm. Fra 2003 til 2007 udgav Dallund et nyhedsbrev og erfaringer fra Dallund er blevet præsenteret ved en lang række nationale og internationale konferencer. Perspektiver for Dallund RehabiliteringsCenter Dallund kommer på finansloven fra 2012 og frem. Det fremgår af den aftale om sundhed, som regeringen har indgået med forligspartierne i foråret Det betyder, at Dallund fortsætter som et tværfagligt rehabiliteringscenter, hvor patienter med kræft har mulighed for en målrettet rehabilitering som internat i samvær med andre kræftpatienter. Patienterne vil fremover blive henvist fra regionerne. Dallund skal fortsat have en vigtig rolle i forbindelse med at samle praksisnær viden og erfaringer for, hvad der virker i forbindelse med rehabilitering. Vi vil gerne styrke vores samarbejde med de henvisende hospitaler om at udvikle gode og effektive rehabiliteringsprogrammer samt styrke vores rolle i forbindelse med formidling til og uddannelse af sundhedsprofessionelle. Dallund skal også i fremtiden medvirke aktivt til en udvikling af kræftrehabiliteringen i Danmark. 21
22 F/Dallund/Administration/Centersekretær/2011 Kræftrehabilitering/ pj Kræftrehabilitering
Årsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2012 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Side 1
Årsrapport 2012 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2012 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund Side 1 Årsrapport 2012 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereÅrsrapport RehabiliteringsCenter Dallund. Årsrapport 2011 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund
Årsrapport 2011 RehabiliteringsCenter Dallund Årsrapport 2011 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere Tina Broby Mikkelsen Susanne Juul Lisbeth Bøilerehauge Fotograf
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereFra Dallund og PAVI til REHPA
REHPAS erfaringer fra internatophold for erhvervsaktive borgere med livstruende sygdom Fra Dallund og PAVI til REHPA 2 1 REHPAs indsatsområder 2015 Behovsvurdering og visitering Ældre og rehabilitering
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereRehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte
Rehabiliteringsbehov hos ægtefæller og partnere til kræftramte Maleri fra Krop og kunst Ekstern rapport vedrørende rehabilitering af pårørende, Dallund juni 2010 Indhold RESUME... 3 MÅLET FOR PROJEKTUGEN...
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereKræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe
Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår 2014 Indledning Med baggrund i Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs mereRapport Kræftens Bekæmpelse. 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund
Rapport Kræftens Bekæmpelse 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund Udgiver Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2017 november 2018 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk 1 : Årsrapport
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereÅrsrapport RehabiliteringsCenter Dallund (rcd)
Årsrapport 2006 RehabiliteringsCenter Dallund (rcd) Kræftens Bekæmpelse Juni 2007 Sammenfatning - Årsrapport for Rehabiliteringscenter Dallund Velkommen til Rehabiliteringscenter Dallunds(rcD) årsrapport
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: 10 års forskning og udvikling på RehabiliteringsCenter Dallund Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Rapport
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereErfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereEt stærkt liv med kræft
Et stærkt liv med kræft Efterår 2011 Afsluttende evalueringsrapport Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Forord Kurset Et stærkt liv med kræft var i efteråret 2011 et tilbud til kræftramte
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereVelkommen til konference for kontaktsygeplejersker
Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereAktivitets- og Frivilligcenter. Status 2018
Aktivitets- og Frivilligcenter Status 2018 Indhold Solrød Kommunes Aktivitets- og Frivilligcenter 3 3 3 Daghjem og Demensdaghjem 4 Aktivitetscenter 4 Frivilligcenter og det frivillige sociale arbejde 5
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereBliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest
Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".
Læs mereEvaluering af kursusforløb om sex og kærlighed
Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,
Læs mereEvaluering af TeenFit, foråret 2015
Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereÅrsrapport INDHOLD: Resume SIDE 2 Beskrivelse af stedet SIDE 3 Aktiviteter i 2009 SIDE 9 Publikationer og rapporter 2009 l SIDE 14 l
Årsrapport 2009 INDHOLD: Resume SIDE 2 Beskrivelse af stedet SIDE 3 Aktiviteter i 2009 SIDE 9 Publikationer og rapporter 2009 l SIDE 14 l Årsrapport 2009 Kræftens Bekæmpelse RehabiliteringsCenter Dallund
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereSenfølgerforeningens generalforsamling 10. april Formandsberetning 2017
Senfølgerforeningens generalforsamling 10. april 2018 Formandsberetning 2017 Året 2017 har været et uhyre vigtigt år på senfølgeområdet. For i dette år har anerkendelse af senfølger, forskning, senfølgeklinikker,
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mere