Veloplagt og fornyende dansk litteraturhistorie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veloplagt og fornyende dansk litteraturhistorie"

Transkript

1 A n m e l d e l s e r Veloplagt og fornyende dansk litteraturhistorie Anne-Marie Mai: Hvor litteraturen finder sted 1-3, København: Gyldendal, Bind 1: Fra Guds tid til menneskets tid , 473 sider, pris: 399 kr; Bind 2: Længslens tidsaldre , 293 sider, pris: 399 kr; Bind 3: Moderne tider , 492 sider, pris: 399 kr. Diskussionen kan begynde her Væsentlige og nytænkende værker anmelder man ikke ved at give karakterer, men ved at diskutere med dem. Simpelthen fordi de ikke er færdige. Det er just derfor, de er væsentlige. I en vis forstand begynder de først på sidste side, og det man diskuterer og afprøver er, hvordan de næste sider kan se ud. Lidt ligesom med gode samtaler. De er gode, fordi man kan fortsætte dem, ikke fordi de er færdige. Når værker er nytænkende, vil der jo være mangler og fejl. Ellers har de ikke tænkt nyt nok. Og det kan man så pille i hier irrt sich.. Men den slags ting er ikke interessante i sig selv. De kan klares med et rettelsesblad eller et nyt afsnit. Kun hvis skæverter afspejler nogle usynlige konsekvenser, produktive eller hæmmende, af den retning, værket angiver, og dermed bidrager til en diskussion, har de interesse. Dem vil jeg nævne et par af. De to første bind af Anne-Marie Mais nye litteraturhistorie har ligget på mit skrivebord et stykke tid og ventet på sidste bind. Men jeg var ikke i tvivl om, at der her endelig kom en større samlet litteraturhistorie med et principielt sigte. Med andre ord: et væsentligt og nytænkende værk, der udfordrer til diskussion. Når jeg siger endelig, skyldes det, at det sidste samlede bud er uden principiel ambition, bortset fra de afsnit hvor nogle af de enkelte bidragydere selv tænker i nye baner: Dansk litteraturhistorie 1-5 ( ) redigeret af Klaus P. Mortensen og May Schack. Man kunne frygte, at dette mammutværk ville lægge den principielle debat om litteraturskrivning død i Danmark år frem, hvis altså denne debat samtidig skal omsættes til praktisk litteraturhistorieskrivning i stort format. De økonomiske og menneskelige ressourcer kunne være brugt op i denne omgang. Her havde jeg glemt Anne-Marie Mai. Med hendes værk kan en væsentlig diskussion begynde igen. Uforløst dobbeltstruktur Lige et kort overblik først. Bogens centrale organiserende begreb er, som titlen siger, litteraturens steder. Dér hvor litteratur er skrevet og udvekslet, hvor forfattere og kunstnere har færdedes, hvor forbindelseslinjerne til samfundet som helhed er blevet trukket, og hvor verden omkring Danmark har sat sine spor og modtaget indtryk fra Danmark. Mai har valgt nogle få steder blandt flere mulige: middelalderens katedral, renæssancens herregårde og hof, oplysningstidens akademier, det 19. århundredes præstegårde og saloner, 9 3

2 p a s s a g e 6 7 s o m m e r og det 20. århundredes bladhus, metropol og internet. Væsentlige steder, både for litteraturens historiske forandringer og kulturelle funktioner, ingen tvivl om det. Også for ændringer i opfattelsen af, hvad steder overhovedet er, heller ingen tvivl om det. Men der er ingen diskussion af, hvilke mulige steder der er valgt væk og hvorfor, og hvorfor der kun er ét sted pr. tidsafsnit. Ud over nødvendige noter og en synoptisk tidstavle består hver af de tre bøger af ét eller flere dobbeltafsnit, hvert med en kronologisk fortælling og en stedsfortælling, én af hver. Og sidste bind rummer en mængde nyttige links (dog ikke UNESCOs søgemaskine for oversættelser mellem alverdens sprog, Index Translationum, der også rummer et særligt link til Literature and translation ). Desuden er der et indskudt teoretisk afsnit i andet bind (II ), sikkert anbragt dér så læseren kender den tekst, der teoretiseres over først, forudsat jo at læseren opfører sig pænt og læser bøgerne kronologisk. Men Mai vil nok prøve at undgå den kedelige fremstilling: først teori, så anvendelse. Det har Mai og jeg set nok af, og også, når sandheden skal frem, selv praktiseret nu og da. Den ene del af hvert dobbeltafsnit, den korteste, er en kronologisk fremstilling af litteraturen i det tidsrum, bindet eller dele af bindet omfatter, fx Den anden del er en stedsfortælling, hvor litteraturens historie fortælles i en vekselvirkning med de udvalgte steders historie og med udgangspunkt i et konkret sted, fx Ribe Domkirke, Sorø Akademi eller Politiken. Men samtidig sker der en udvidelse af disse steder til et mere alment begreb, fx herregården i renæssancekapitlet, hvor der er flere konkrete gårde på programmet, eller Dansk Presse med mange aviser i spil i afsnittet , hvor Politiken er det konkrete sted. Denne dobbeltstruktur er ikke begrundet i forhold til det litterære sted som det principielle grundlag for fremstillingen, ja, så vidt jeg kan se, er den slet ikke eksplicit begrundet. Den er der bare, skønt forordet til bind 1 faktisk siger, at stederne erstatter kronologien. Er de kronologiske afsnit med for at gøre det lettere for dem, der er vant til den lineære kronologiske organisering? Skyldes de en usikkerhed på, om stedskonceptet og de valgte steder kan bære hele den litteraturhistoriske forpligtelse? Bogens komposition ser ud til at have et uforløst forhold til det spatiale grundkoncept. Jeg synes, Mai skulle tro på sit koncept for fuld musik i en konsekvent brug af stedet hele vejen igennem og gøre de tilvalg og fravalg synlige, der følger heraf, også hvor de måtte koste noget i forhold til aspekter, der ikke kan komme med i en sådan fremstilling. Nu fungerer den kronologiske fortælling som et opsamlingsheat for den litteratur, der deltager i turen fra sted til sted, og dobbeltstrukturen gør kriterierne for tilvalg og fravalg som følge af stedkonceptet usynlige og svækker fremstillingens principielle, nytænkende karakter. 9 4 Flere slags steder Hvad stedet som kategori angår, bruges det både i en horisontal og i en vertikal forstand. For det første skifter stedets historiske betydning horisontalt op gennem tiden, og Mai forankrer det hos forskellige teoretikere i forskellige perioder, fx er Edward Caseys fænomenologiske stedsteori forankringspunkt for inddragelsen af renæssancens herregårde og også for det tidlige 20. århundredes bladhuse, mens fx Michel Foucaults heterotopi danner baggrund for brugen af katedralen som ramme om middelalderlitteraturen (II, 231ff; III, 393). Det er ganske vist ikke så let på ét ben og i klare vendinger at forklare forskelle og ligheder på alle de inddragne stedsbegreber: Hvordan adskiller Caseys al-

3 mene fænomenologiske stedsbegreb sig grundlæggende fra Bakhtins romanspecifikke kronotop, der er nøglebegrebet for oplysningstidens sted, Akademiet? Manuel Castells netværkstænkning synes for mig måske mere oplagt til metropol og internet end Pierre Bourdieus feltteori og Søren Polds begreb det skriptede sted i hans litterært-kulturelle medieteori. Men Mai vil kun have én hovedteoretiker pr. sted, ligesom hun kun vil have ét sted pr. tidsafsnit. Differentieringerne virker i skemaform noget forcerede, og stedbegreberne er ikke helt på samme niveau: Polds og Bakhtins steder er medie- og genrespecifikke, mens andre som Caseys og Foucaults er langt mere generelle, mens Bourdieus feltbegreb igen peger på andre kontekster. I analyserne fungerer brugen af begreberne imidlertid udmærket, fordi Mai er god til at læse. Jeg tror ikke, at de læsere, der helt springer det korte teoriafsnit og det afsluttende skema over, vil gå vild i analyserne eller bemærke overgangene fra det ene spatiale nøglebegreb til det andet, når de kommer fra ét tidsafsnit til et andet. Begreberne sætter ikke specifikke og præcise spor, når fremstillingen ruller ned over siderne (måske bortset fra den afsluttende stedsfortælling om internettet, hvor Polds skriptede sted direkte indgår). Overfor denne horisontale dimension for stedernes og litteraturens foranderlighed står, for det andet, en vertikal dimension, ser det ud til, fx forholdet mellem den konkrete herregård, som Rosenkrantzernes Rosenholm, og Herregården som alment begreb. Dette sidste svarer til Max Webers brug af idealtyper, et begreb Mai kunne have haft glæde af. Idealtyper er abstraherede og generaliserede rammer, altså praktisk og ikke logisk definerede overbegreber, for konkrete menneskelige handlinger og relationer som bl.a. har inspireret Pierre Bourdieu, hvis feltbegreb Mai henviser til for det 20. århundredes metropol som litterært sted. Hos Mai er det stederne, der som idealtypiske formationer er ramme om litteratur som et sæt af handlinger med og om tekster. Den horisontale dimension er klart diskuteret af Mai, mens den vertikale ikke er. Det kunne have været en god ide at gøre det, bl.a. fordi glidningen fra herregårdene til Herregården og tilbage igen, fra Sorø Akademi til Uddannelsesinstitution og tilbage igen i bredere almindelighed sker uden særlig markering. (I øvrigt er Sneedorffs detaljerede moderne reformtanker fra Den Patriotiske Tilskuer for de lærde skoler ikke omtalt, kun Holbergs korte principrefleksioner, selv om Sneedorff fortjent får en fyldig behandling). Et af de ikke-udtalte kriterier for valg af steder, dog antydet ved katedralen, er netop deres evne til at manifestere sig i konkrete steder og samtidig agere som idealtype. Den evne har ikke alle steder, hvor der er spændende litterære fortællinger at diske op med. Den konkrete virkelighed er genkendelig i idealtypen og omvendt, og de konkret beskrevne steder får dermed et bredt kulturelt perspektiv. Idealtypen kunne være med til mere præcist at begrunde valget af de konkrete steder på tværs af de historisk skiftende stedsbegreber. A n m e l d e l s e r Sted, arkiv, fortælling Det virkeligt fremragende hos Mai er nu, at hun slår ned på nogle grundbegreber, der kan forene den teoretiske profilering, den kulturelle dialog og de pragmatiske tilpasninger til den litteratur, hun arbejder med. På den baggrund præsenterer Mai de tre overordnede begreber, der først og fremmest styrer fremstillingen: stedet, arkivet, fortællingen. Steder er, som sagt, ikke entydigt fastlagte størrelser, men varierer selv med den historie, de artikulerer. Edward Caseys monumentale værker eksemplificerer denne grundtan- 9 5

4 p a s s a g e 6 7 s o m m e r ke. Med internettet i den ene ende og katedralen i den anden er stedet som samlebegreb virkelig blevet strakt til det yderste, nogle vil måske sige over evne. Men denne smidighed er samtidig en afgørende forudsætning for, at bogen er væsentlig og læseværdig. Vi inviteres umiddelbart til en diskussion om begrebets rækkevidde. Samtidig er stedet grundlag for at fortælle og bevare fortællingen som kulturel relevant formidlingsform. Og det er spændende og fængende historier, vi får, især om herregårde og hof, om præstegård og saloner, om bladhuset og om metropolen, der har New York i centrum. (Men Per Olsen og Christen Kold Thomsens artikelsamling om beat-generationen, Frigørelsens Hylen, 2004, er glemt). De er lige til at springe ud i uden om kronologi og teori. Valget af katedralen og internettet forekommer mig at give mere forudsigelige resultater. Men man er klar til at styrte sig over Birgitte Thotts papirer og Marie Bregendahls urimeligt marginaliserede forfatterskab og løse billet til The Big Apple. Samtidig er stedet et pragmatisk stærkt fokuspunkt for læseren med smidige grænser for indlemmelse og udelukkelse af detaljer og for konkretisering af strømninger, ideer og tendenser. Læseren får nemt sin erfaring med ind i den historiske læsning. Men jeg studser lidt over to ting. For det første at genren den topografiske tekst, typisk et digt, ikke får nogen plads (topos som retorisk begreb omtales). Når nu andre vidensog uddannelsesaspekter alligevel inddrages i afsnittet om akademiet oplysningstidens sted burde Videnskabernes Selskab fra 1742 nævnes og her især selskabets store topografiske projekt: kortlægningen af Danmark, foregrebet af Ole Rømers matrikel 100 år tidligere og Erik Pontoppidans danske atlas. Ikke mindst i lyset af hele den ændring af Danmark som sted, der sker med udskiftningen mellem ca og Ja, hele landskabet som historisk foranderligt sted kunne have været et relevant sted (med masser af konkrete forankringsmuligheder), netop da det nationale landskab skæres ud af det skrumpende patriotiske, feudale og koloniale danske imperium og får enorm litteraturog kunsthistorisk betydning. Men eftersom fravalgskriterier ikke er nævnt, kun tilvalgskriterier, der begrunder, at de valgte steder er relevante, så er det svært at sige, hvorfor der er en lakune her. Det bringer mig til det andet punkt. Det er kun steder i Danmark, der er med, dvs. i det man kunne kalde Syddanmark, og ikke Danmark selv som sted med variable grænser og tilknyttede kolonier og territorier op gennem historien. Denne udeladelse er en indirekte tribut til den traditionelle nationale fortælling, som Mai ellers klart bryder med andre steder. Bevidstheden om kolonidanmark har fx været nærværende i Charlotte Schimmelmanns salon, der behandles grundigt i bind 1. Schimmelmænnernes generøse husholdning var jo finansieret af slaver og plantagedrift som så meget andet i det 18. århundredes Danmark. Grundtvig tog del i slavedebatten i nationalromantisk lys, og hans brødre tog til kolonierne ligesom Poul Martin Møller. Langt højere bjerge sang de på vestindisk kaj i 1820, da Christen Pram drog til Caribien, og Grundtvig skændtes bittert med Meir Aron Goldschmidt om etnisk danskhed. Forfattere som Haldor Laxness og William Heinesen er ikke omtalt (Heinesen dog i et citat), selv om Island var, og Færøerne er dele af rigsfællesskabet, og selv om sprog- og litteraturkampen siden reformationen de to steder over for dansk er fuldt så kolonial og post-kolonial som den prosa, der nævnes af Jakob Ejersbo. Men fremmede steder i bredere forstand har været vigtige undervejs i dansk litteraturhistorie det 19. århundredes Italiensfascination er ét vigtigt eksempel, og New York, som Mai originalt bruger som

5 sted for tidsrummet , et andet. Også Syddanmark som et fremmed sted: Men indvandrerforfattere er næsten ikke omtalt (Maria Giacobbe, Janina Katz, Iboja Wandall- Holm, Efie Beydin og andre mangler). Måske er kolonien og eksilet for snævre til at fungere som brugbare steder, men det fremmede sted som man godt kunne finde konkrete eksempler på kan godt. Og de stedmoderligt behandlede rejseberetninger i dansk litteratur og også oversættelser kunne få en mere prominent plads. Som svar på sådanne forbehold kunne man foreslå at inddrage flere steder end de få, der er inddraget, og mere end ét pr. tidsafsnit. Man kunne herigennem få et mere reelt billede af den historiske kontekst, især når steder er i konflikt (på fransk er modsætningen mellem la ville og la cour en gammel litteraturhistorisk sag, centrum og periferi en anden modsætning som post-koloniale studier har sat ekstra fokus på, cf. Oluf Friis bog om Jylland i dansk litteratur fra 1929.) Ganske vist samler de kronologiske fortællinger nogle af sådanne stedsformationer op en gang imellem, som fx Blicher i den jyske udkant, men så netop uden fokus på stedernes principielle rolle. Men måske ligger sådanne kriterier i Mais overbegreb, det andet grundbegreb, arkivet, med inspiration fra Michel Foucault og Paul Ricœur (II, 231). De valgte steder er arkiver, fordi de rummer spor af de litterære aktiviteter, hvorigennem litterære tekster bliver til, bliver brugt, bliver samlet, oversat, kanoniseret, distribueret osv. Og disse spor omfatter alle de aktiviteter og faktorer, der bestemmer litteraturens betydning og funktion i den bredest mulige danske, historiske kontekst, herunder også de koder og konventioner, der regulerer litteraturens liv i denne historiske kontekst hvad dukker op, hvad glider ud, hvad får højstatus, hvad skraber bunden. Kolonien alene kan næppe fungere som arkiv på den måde, men omvendt burde kolonien være en del af arkivet de steder, der faktisk udvælges. Så til Mais sidste grundbegreb, fortællingen. Som hos Ricœur er det den fremstillingsform, der skaber en effektiv og forståelig sammenhæng og forankrer betydning i forhold til liv og sted. Men den må ikke stivne som én stor fortælling om Danmark og dansk litteratur, slet ikke en teleologisk fortælling som i den traditionelle nationale dannelsesroman, der blev den grundform, litteraturhistorieskrivningen har arvet fra det 19. århundredes genreskabende litteraturhistorier. Denne er sværere at slippe af med end ismer og 10 års-inddelinger, eller endnu værre: underinddelinger som senfirsere, midthalvfemsere eller lignende vås. Problemet er ikke kronologien i sig selv. Den findes jo og er et nyttigt redskab. Men den må ikke laves om til ideologi ved at fyldes med teleologi, dannelseskoncepter og lineære darwinistiske udviklingsforestillinger, som det er sket gennem de sidste par 100 års litteraturhistorier. Det gør Mai klart op med. Men de kronologiske fortællingers samlende begreber rummer en anden type litteraturhistorisk fortælling: avantgarde- eller gennembrudslitteraturhistorien. I bind tre er det det formelle gennembrud, der karakteriserer den blandede gruppe unge forfattere; bind to bruger Georg Brandes reklamebegreb det moderne gennembrud (der jo skulle virke lidt ligesom senere modernismens tredje fase ), og også det 19. århundredes første halvdel ses primært som en serie gennembrud. Heroverfor lægger stedsfortællingerne mere op til tværgående samtidighed mellem forskellige positioner og relationer mellem steder inden for samme stedlige idealtype, hvad Mai selv i et vist omfang fremhæver i forbindelse med det 19. århundredes første halvdel og andre steder i de kronologiske afsnit. Fra den synsvinkel skal man også se på A n m e l d e l s e r 9 7

6 de positioner, der blot fortsætter fra tidligere perioder og måske er stærkere i det litterære miljø end gennembruddene. Det gælder således oplysningsmanden Knud Lyhne Rahbeks position i forhold til de mange romantiske unge. Jeg er ikke i tvivl om, at Mais hjerte ligger i stedsfortællingernes relationer mellem positioner og bevægelserne imellem dem, mere end i de isolerede gennembruds pædagogiske klarhed. Nogle af de kronologiske afsnit består i hvert fald sine steder af lidt pligtagtige korte beskrivelser af værker, titler og forfattere. Dobbeltstrukturen med kronologiske fortællinger og stedsfortællinger slører bogens budskab om stedernes betydning, og er den måske udtryk for lidt usikkerhed over for, hvor meget stedsfortællingen kan bære? p a s s a g e 6 7 s o m m e r Nye læsemuligheder Min anmeldelse har mest beskæftiget sig med, hvordan Mais projekt er tænkt og udført, og hvordan det kan sætte skub i nytænkning. Det er jo ikke helt retfærdigt: Jeg glemmer alle de gode iagttagelser, de nye tekster og forfattere, den medrivende fremstilling, der er både strengt faglig og personlig. Og billedmaterialet, der får én til at springe i bilen og køre til Ribe eller Rosenholm igen. Det er et værk, der kan læses i bidder eller i store træk. Som kræver pauser, når man tager et ekstra kig på gamle kendinge fra dansk litteratur fra en ny vinkel, eller giver rynkede bryn, når man er uenig. Mais sidste ord lyder: Stedsfremstillingen giver forfatterskaber og tekster ny fascinationskraft og åbner læsemuligheder. Det har du ret i. Men du skal selv tro på det. Anmeldt af Svend Erik Larsen Romantiske lyksalighedsøer Gunilla Hermansson: Lyksalighedens øer. Møder mellem poesi, religion og erotik i dansk og svensk romantik, Göteborg: Makadam Förlag, sider, illustreret. 9 8 Lycksalighetens Ö er titlen på et eventyrdrama på vers forfattet af den svenske romantiske digter P.D.A. Atterbom. En ung konge ved navn Astolf fra det højeste nord bliver under en jagt væk fra sit selskab og søger ly for natten i, hvad der viser sig at være vindenes hule. Fra vestenvinden hører han om Lyksalighedens ø og dens underskønne herskerinde, Felicia. Astolf gribes af længsel, for han har selv i sine drømme set den skønne, og han beder vestenvinden om at føre ham til øen, hvor den evige ungdoms kilde springer. Hans ønske bliver bønhørt, og som den første mand betræder Astolf dette rent feminine paradis. Lyksalighedens ø har sine egne sagnfortællinger om livet blandt mennesker, om strid og død, men også om kærligheden mellem mand og kvinde. Med Astolfs ankomst bliver sagnet om den erotiske kærlighed til virkelighed. I Felicias favntag glemmer Astolf sit tidligere liv, sine kongelige pligter og sin jordiske fæstemø Svanvit. Sådan henrinder tre år-

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse

Årsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16

Dansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16 De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse. Se! og paletten åbner sig

Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse. Se! og paletten åbner sig Paletten rundt i billedanalyse dansk 8. - 10. klasse Se! og paletten åbner sig 1 Paletten rundt i billedanalyse 8. 10. klasse Dias Indhold 1 Film 2 Indholdsfortegnelse 3 Undervisningshjul 4-5 Om forløbet

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Dansk A Martin Selmer

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-maj, 2013 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Dansk A-niveau Martin

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16

Dansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16 De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

aktiviteter Oplæg om scenkunstkanon og idrætskanon. Litteraturlæsning. Gruppe/projektarbejde. Kreative øvelser (bl.a. Poetry Slam).

aktiviteter Oplæg om scenkunstkanon og idrætskanon. Litteraturlæsning. Gruppe/projektarbejde. Kreative øvelser (bl.a. Poetry Slam). Fag:Dansk Hold: 9 Lærer: Malene Clante Undervisningsmål Læringsmål 10 klasse Uger 31-36 Forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet Demonstrere et analytisk beredskab over

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

2. kl. Læsestrategier:

2. kl. Læsestrategier: Inspiration til læsning Pilegårdsskolen Indskolingen Bh.kl. Stor bog / lille bog den første indføring i læseprocessen: o hvad er en bog o hvad indeholder en bog o læseretning o linjeskift o kort/langt

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, HHX Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere