CCWS Working paper no

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CCWS Working paper no. 2015-88"

Transkript

1 CCWS Working paper no Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år: Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse Finn Amby Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS) Department of Economics, Politics and Public Administration Aalborg University

2 Centre for Comparative Welfare Studies Working Paper Editor: Per H. Jensen Working papers may be ordered from: Inge Merete Ejsing-Duun Fibigerstræde Aalborg Ø Tlf: (+45) Fax: (+45) Layout: Inge Merete Ejsing-Duun Print: Uni-Print, AAU Aalborg 2015 ISBN: ISSN:

3 Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år: Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse Finn Amby 2015

4 Indhold FORORD 4 DEL 1. BAGGRUND OG METODE 5 1. BAGGRUND OG FORMÅL LIDT OM BESKÆFTIGELSE OG HANDICAP TIDLIGERE UNDERSØGELSER OM BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE FORMÅL 6 2. METODE OG DATAGRUNDLAG AFGRÆNSNING AF POPULATIONEN METODE DATAGRUNDLAGET I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 8 DEL 2. PORTRÆT AF DE ÅRIGE 9 3. BAGGRUND, SYNSSTATUS OG AKTUELT FORSØRGELSESGRUNDLAG KØN OG ALDER SYNSSTATUS UDDANNELSESBAGGRUND AKTUEL STATUS UNDER UDDANNELSE UDDANNELSESTYPE VALG AF UDDANNELSE FORSØRGELSE, SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE OG RÅDGIVNING UNDER UDDANNELSEN STUDIEJOB SYNET PÅ FREMTIDEN ORDINÆR BESKÆFTIGELSE JOBTYPE OG ARBEJDSTID INDGANGEN TIL NUVÆRENDE JOB DAGLIG TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE KOMPENSERENDE ORDNINGER JOBTILFREDSHED OG FREMTIDSUDSIGTER FLEKSJOB JOBTYPE OG ARBEJDSTID 22 1

5 6.2. INDGANGEN TIL NUVÆRENDE JOB DAGLIG TRANSPORT TIL AT FRA ARBEJDE KOMPENSERENDE ORDNINGER JOBTILFREDSHED OG FREMTIDSUDSIGTER MIDLERTIDIG FORSØRGELSE YDELSESTYPE OG VARIGHED SITUATIONEN FORUD FOR DEN MIDLERTIDIGE YDELSE JOBSØGNING OG RÅDIGHED RÅDGIVNING OG FREMTIDSUDSIGTER FØRTIDSPENSION PENSIONSORDNING OG VARIGHED SITUATIONEN FORUD FOR FØRTIDSPENSIONEN SUPPLERENDE BESKÆFTIGELSE FREMTIDSØNSKER OG TILFREDSHED FRITID, HANDICAP OG HOLDNINGER STUDIE- OG FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER SYNSHANDICAP OG SUPPLERENDE HANDICAP HOLDNINGER TIL ARBEJDE OG BARRIERER SÆRLIGT OM DE ÅRIGE UDDANNELSESBAGGRUND AKTUEL STATUS I FRITID, HANDICAP OG HOLDNINGER 42 DEL 3: UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGE FORKLARINGER DEN AKTUELLE STATUS LIDT OM DATAGRUNDLAGET AKTUEL STATUS FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER KONTANTHJÆLP OG FØRTIDSPENSION GENNEMSNITSINDKOMST UDVIKLINGEN FRA 2009 TIL ÅRIGE I 2009 OG UDVIKLINGEN FOR DE ÅRIGE FRA UNDER UDDANNELSE: 49 I BESKÆFTIGELSE: 49 MIDLERTIDIG OFFENTLIG FORSØRGELSE: 50 FØRTIDSPENSION: 50 2

6 13. FORKLARINGER PÅ FORSKELLE I ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING BETYDNINGEN AF UDDANNELSE BETYDNINGEN AF SYNSSTATUS BETYDNINGEN AF SUPPLERENDE HANDICAP BETYDNINGEN AF FRITIDS- OG STUDIEJOB SAMMENHÆNGEN MELLEM DE ENKELTE FAKTORER 55 DEL 4: PERSPEKTIVER OG KONKLUSIONER PERSPEKTIVERING I DANMARK ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING UDDANNELSE INTERNATIONAL PERSPEKTIVERING SITUATIONEN I NORGE ANDRE INTERNATIONALE BIDRAG KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER OPSUMMERING AF DELRESULTATER 60 UDDANNELSE 60 BESKÆFTIGELSE 61 MIDLERTIDIG FORSØRGELSE 61 FØRTIDSPENSION 62 HANDICAP OG HOLDNINGER TIL ARBEJDE 62 SÆRLIGT OM DE UNGE UNDER 30 ÅR 63 UDVIKLINGSTENDENSER 63 ÅRSAGER TIL FORSKELLE I ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER 64 LITTERATUR LISTE: 66 BILAG 1. SPØRGESKEMA 68 3

7 Forord Denne rapport beskriver resultaterne af et forskningsprojekt om forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for blinde og stærkt svagsynede. Det er velkendt fra andre undersøgelser, at denne handicapgruppe har en marginaliseret position i forhold til arbejdsmarkedet. Den generelle samfundsudvikling og de seneste politiske reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp bevirker imidlertid, at positionen bliver yderligere udfordret, især for de yngre aldersgrupper. Fokus for denne rapport er derfor netop aldersgruppen mellem 18 og 40 år. Gennem projektet belyses problemstillingen på nye måder ved at anvende en kombination af spørgeskemaog registerdata. Spørgeskemaundersøgelsen giver ny viden om gruppen under 40 år, om forholdene i de enkelte grupper under uddannelse, i beskæftigelse eller længere væk fra arbejdsmarkedet og om overgangene mellem de forskellige livssituationer, som disse grupperinger er udtryk for. Desuden giver undersøgelsen nogle solide fingerpeg om, hvilke faktorer der især har betydning for, at det lykkes for nogen at finde vejen til arbejde og selvforsørgelse men ikke for andre. Registerundersøgelsen bidrager specielt med ny viden om udviklingen over tid, og den giver mulighed for at se den yngre gruppe i sammenhæng med situationen for hele den erhvervsaktive aldersgruppe. Undersøgelserne er gennemført i regi af Centre for Comparative Welfare Studies ved Institut for Statskundskab på Aalborg universitet med cand.scient.pol. Ph.D. Finn Amby som projektleder. Projektet er finansieret af Dansk Blindesamfund. Dansk Blindesamfunds uddannelses- og beskæftigelsespolitiske udvalg har fungeret som referencegruppe og har bidraget med værdifulde forslag og kommentarer i forbindelse med undersøgelsesdesign og fortolkning af resultaterne. Jeg vil gerne takke udvalget for et godt samarbejde gennem hele forløbet. Aarhus, marts 2015 Finn Amby 4

8 Del 1. Baggrund og metode 1. Baggrund og formål 1.1. Lidt om beskæftigelse og handicap I disse år er der i den politiske retorik stort fokus på selvforsørgelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet ses som et dominerende middel til løsning af sociale problemer, og balancen mellem rettigheder og pligter i velfærdsstaten er konstant til debat. Der er et politisk ønske om, at så mange som overhovedet muligt skal i beskæftigelse, hvilket også har været det overordnede formål med flere af de store politiske reformer bl.a. om tilbagetrækning, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Det voksende fokus på beskæftigelse har også gjort sig gældende i forhold til mennesker med handicap. Det kom bl.a. til udtryk i formulering af to regeringsstrategier om handicap og beskæftigelse i 00 erene (Regeringen 2004; 2009), og i tilknytning hertil har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, gennemført flere undersøgelser om emnet (bl.a. Kjeldsen m.fl. 2013; Larsen & Høgelund 2014). Ønsket om, at flere mennesker med handicap skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, kan både ses som en del af den generelle tendens til at lægge vægt på selvforsørgelse for alle befolkningsgrupper og som en konsekvens af de handicappolitiske målsætninger om ligestilling og ligebehandling. Hvis mennesker med handicap skal have de samme muligheder i tilværelsen som andre, må det som en naturlig konsekvens også gælde i forhold til arbejdsmarkedet. På trods af de politiske intentioner er der dog indtil videre ikke meget, der tyder på, at beskæftigelsessituationen på handicapområdet er blevet forbedret (Amby, 2014). Forskellen i beskæftigelsesgraden for personer med og uden handicap har i hvert fald ligget på samme niveau i hele perioden fra Jobcentrene har tilsyneladende kun lidt opmærksomhed om handicap i beskæftigelsesindsatsen, hvilket formodentlig hænger sammen med, at handicap næsten er en usynlig målgruppe i den generelle beskæftigelsespolitik (Ibid.). En af årsagerne til, at handicapgruppen ikke er mere synlig i lovgivningen og implementeringen af beskæftigelsespolitikken kan være, at der ofte anvendes et bredt og temmelig abstrakt handicapbegreb. Dansk handicappolitik tager afsæt i en relationel forståelse af handicap (Det Centrale Handicapråd 2005), hvorefter der først er tale om et handicap, når en person med funktionsnedsættelser oplever barrierer i omgivelserne. På individniveau er det altså begrebet funktionsnedsættelse, der er det centrale, hvorimod ordet handicap systematisk er blevet fjernet fra dansk lovgivning. Begrebet funktionsnedsættelse er samtidig blevet tillagt en stadigt bredere betydning, og man har bevidst bevæget sig væk fra at forbinde dette begreb med bestemte diagnoser. Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at forskellige typer af funktionsnedsættelser kan have meget forskellige former for konsekvenser for det enkelte individ, for karakteren af barrierer i omgivelserne og for, hvilke kompenserende foranstaltninger der er behov for at skabe lige muligheder. Der er naturligvis brug for, at der arbejdes bredt for at gøre samfundet og arbejdsmarkedet mere tilgængeligt for alle mennesker med funktionsnedsættelse. Men der savnes også større viden om forholdene for afgrænsede grupper, og måske er det netop den form for viden, der er brug for, hvis der for alvor skal findes konkrete løsninger, der kan forbedre beskæftigelsessituationen på handicapområdet. Denne rapport handler om blinde og stærkt svagsynede. Men det er håbet, at resultaterne også kan være udgangspunkt for en forstærket diskussion om handicap og arbejdsmarked i bredere forstand og måske inspirere til, at der tages lignende initiativer i forhold til grupper med andre former for funktionsnedsættelser. 5

9 1.2. Tidligere undersøgelser om beskæftigelsessituationen for blinde og svagsynede De fleste undersøgelser, der tidligere har belyst beskæftigelsessituationen for blinde og svagsynede, er blevet gennemført af eller på initiativ af Dansk Blindesamfund. Det skete senest i 2012, hvor Dansk Blindesamfund fik foretaget et udtræk fra Danmarks Statistik om gruppen mellem 18 og 40 år. Heraf fremgår det bl.a., at 46 % af de årige medlemmer af Dansk Blindesamfund modtog førtidspension i starten af 2012, og at det gjaldt for 30 % i gruppen under 30 år. De tilsvarende tal for hele befolkningen i de samme aldersgrupper var hhv. 1,4 og 3,5 %. Tallene viser også, at 21 % af medlemmerne af Dansk Blindesamfund, der var mellem 18 og 40 år i 2012, var berørt af kontanthjælp i løbet af Det gjaldt for 35 % af gruppen under 30 år. For befolkningen som helhed var 12 % af de årige i 2012 berørt af kontanthjælp i 2010, mens det gjaldt for 14,5 % i den unge gruppe under 30 år. Disse resultater viser altså, at der i de yngre grupper under 40 år er langt flere blandt blinde og stærkt svagsynede, der enten er på pension eller berørt af kontanthjælp, end det er tilfældet i befolkningen som helhed. Men nærværende undersøgelse skal også ses i lyset af undersøgelser, der har søgt at belyse forholdene for hele den erhvervsaktive gruppe af blinde og stærkt svagsynede. Den første af disse undersøgelser blev gennemført i 1975 (Dansk Blindesamfund og Statens institut for Blinde og Svagsynede, 1978). Der var tale om en omfattende interviewundersøgelse, og erhvervsfrekvensen blandt blinde og svagsynede blev dengang beregnet til 9 for kvinder og 29 for mænd. Dansk Blindesamfund tog igen i 1983 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om emnet, og her var en af de vigtigste konklusioner, at der er behov for en tidlig indsats fra de offentlige systemer, hvis det skal lykkes at fastholde blinde og svagsynede i erhverv. Op gennem 1990 erne blev der i regi af Dansk Blindesamfund gennemført et sammenhængende forløb om blinde og svagsynedes uddannelses- og erhvervssituation, og to af rapporterne derfra har særlig interesse i denne sammenhæng (Dansk Blindesamfund, 1995; 2000). Dansk Blindesamfund gennemførte også en undersøgelse blandt sine medlemmer i den erhvervsaktive alder i 2008 (Dansk Blindesamfund, 2009). Endelig har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, bidraget med nuanceret viden om blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse, herunder om beskæftigelsessituationen og udviklingen i uddannelsesniveauet (Bengtsson m.fl., 2010). Der er således solid dokumentation for, at blinde og stærkt svagsynede har problemer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det må i den sammenhæng siges at være bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende ikke siden starten af 1970 erne er lykkedes at forbedre erhvervsfrekvensen for denne gruppe på trods af den teknologiske udvikling og indførelse af sektoransvar i uddannelsessystemet. Man kunne godt stille spørgsmålet, om der overhovedet er behov for flere undersøgelser om problemstillingen når vi nu godt ved, at det står så slemt til. Men for det første vil det altid være værdifuldt at bygge en debat om blindes og svagsynedes situation på opdaterede data. For det andet er der i de seneste år taget en række politiske initiativer, som har stor betydning især for den yngre gruppe. Førtidspension betragtes nu som den absolut sidste udvej, og for blinde og stærkt svagsynede under 40 år må det forventes, at mulighederne for at få tilkendt førtidspension reelt vil være meget små. Derfor er der et stort behov for større viden om, hvordan forholdene ser ud for netop denne gruppe. Endelig må det erkendes, at vi på trods af de tidligere undersøgelser fortsat ved alt for lidt om, hvilke faktorer der især har betydning for, om det lykkes for en person med en alvorlig synsnedsættelse at få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende Formål På denne baggrund er der tre formål med denne undersøgelse: For det første skal undersøgelsen tegne et portræt af de årige blinde og stærkt svagsynede i relation til forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for at skabe et overblik over, hvordan deres situation ser ud i For det andet skal undersøgelsen forsøge at afdække nogle af de faktorer, som har afgørende betydning for blinde og stærkt svagsynedes tilknytning til 6

10 arbejdsmarkedet. Og endelig skal undersøgelsen sætte de åriges aktuelle situation i perspektiv, dels i forhold til hele den erhvervsaktive aldersgruppe og dels ved at betragte udviklingen gennem de senere år. 2. Metode og datagrundlag 2.1. Afgrænsning af populationen Undersøgelsens population er blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Der findes ikke præcise oplysninger om, hvor mange mennesker der er omfattet af denne definition. Dels eksisterer der ikke et register over mennesker med synshandicap, og dels kan der anlægges forskellige synsvinkler på, hvordan betegnelserne blind, stærkt svagsynet og svagsynet skal fortolkes. I rapporten om blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse har SFI en grundig gennemgang af diskussionen om de forskellige kriterier, der kan lægges til grund (Bengtsson m.fl., 2010). I denne undersøgelse er det valgt at tage udgangspunkt i en medicinsk definition af synshandicap og at afgrænse populationen til den del af befolkningen, som har en så alvorlig synsnedsættelse, at de må betragtes som totalt blinde, praktisk blinde eller socialt blinde i overensstemmelse med WHO s definition heraf (ibid.). Det betyder også, at den gruppe, som almindeligvis betegnes svagsynede, og som i medicinske termer har en synsbrøk på mellem 6/60 og 6/18 eller tilsvarende, ikke er omfattet af denne undersøgelse. Selvom vi ikke har en præcis viden om populationens størrelse, er der ingen tvivl om, at den kun udgør en meget lille del af den danske befolkning. Det er derfor en stor metodisk udfordring at finde frem til en stikprøve, der er stor nok til, at den kan give viden om blinde og stærkt svagsynede i forskellige livssituationer. Dansk Blindesamfunds medlemmer opfylder alle kriterierne for at være en del af populationen, og repræsenterer reelt den eneste mulighed for at få oplysninger om en større gruppe blinde og stærkt svagsynede i forskellige aldersgrupper. Derfor er undersøgelsen da også gennemført blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer. Der er altså ikke tale om en tilfældigt udvalgt stikprøve. Det kan naturligvis diskuteres, om dette har konsekvenser for resultaternes rækkevidde. Sagen er nok, at der i den forbindelse kan anføres argumenter, som går i forskellige retninger. På den ene side kan der være en tendens til, at medlemmer af Dansk Blindesamfund er mere opmærksomme om deres synshandicap og måske overdriver konsekvenserne heraf, sammenlignet med blinde og stærkt svagsynede, der ikke er medlemmer. Dermed kan der være en fare for, at synsnedsættelsens betydning overvurderes i resultaterne. Omvendt vil der nok også være en tendens til, at medlemmerne af Dansk Blindesamfund har flere ressourcer end gennemsnittet blandt blinde og stærkt svagsynede. Fordi det trods alt forudsætter et vist mål af initiativ og overskud overhovedet at melde sig ind i en sådan organisation. Måske opvejer de to tendenser hinanden, men vi kan ikke vide det. Under alle omstændigheder er medlemmer af Dansk Blindesamfund det bedste grundlag vi kan få Metode Der er tale om en kombination af to forskellige undersøgelsesmetoder: For det første er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i gruppen fra 18 til 40 år, og for det andet er der indhentet informationer på baggrund af udvalgte registerdata for hele den potentielt erhvervsaktive aldersgruppe fra 18 til 64 år. Det er valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, fordi det giver mulighed for at få information om personens helt aktuelle situation, samtidig med at det giver mulighed for at stille spørgsmål om erfaringer og holdninger. Registerdata giver mulighed for at trække på en mængde informationer om hele gruppen over en længere tidsperiode, men til gengæld er der ofte tale om en vis produktionstid på data. Kombinationen af spørgeskema- og registerdata giver til sammen en unik mulighed for at belyse undersøgelsens problemstilling på en ny måde. 7

11 Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som telefoninterviews af medarbejdere ved Aalborg Universitet i oktober-november 2014 på grundlag af kontaktoplysninger på medlemmerne fra 18 til 40 år, som blev udleveret af Dansk Blindesamfund. Spørgeskemaet består af en indledende del (blok 0) og en afsluttende del (blok 6) med spørgsmål til alle respondenter. Blok 1-5 indeholder derimod spørgsmål, som er målrettet til de forskellige forsørgelses-, uddannelses- og beskæftigelsessituationer. Der henvises i øvrigt til spørgeskemaet i bilag 1. Registeroplysningerne er indsamlet med forskeradgang til Danmarks Statistik blandt alle Dansk Blindesamfunds medlemmer fra 18 til 64 år. Datasættet er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af informationer fra Dansk Blindesamfund, og medlemmerne optræder her i anonymiseret form. Der er konstrueret variable til formålet gennem kombination af data fra flere registre Datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelsen I starten af oktober 2014 var der 673 medlemmer af Dansk Blindesamfund mellem 18 og 40 år. Heraf har 366 eller 54 % deltaget i undersøgelsen. Ud over de 366 personer, som endte med at deltage, var der kontakt med yderligere 71 personer. Af dem havde 33 ikke mulighed for at deltage på grund af alvorlige supplerende handicap eller sprogvanskeligheder, og 38 oplyste, at de ikke ønskede at medvirke. Det største problem i relation til svarprocenten er således, at der er 239 personer, som der slet ikke har været kontakt med. For en del af dem skyldes det, at kontaktoplysningerne har været forældet, og at det ikke er lykkedes at finde de korrekte informationer. Men derudover er der også en stor gruppe, som det ikke har været muligt at træffe, selv om det er forsøgt op til 10 gange på forskellige dage og tidspunkter. En svarprocent på 54 må almindeligvis betragtes som rimeligt tilfredsstillende i denne type undersøgelser. Når det alligevel kan give problemer, at den ikke er højere, skyldes det, at det totale antal i aldersgruppen er så lille, og at undersøgelsen skal afdække situationen i mange forskellige undergrupper. Derfor skal resultaterne en del steder fortolkes med forsigtighed, fordi der er tale om meget små absolutte tal. I nogle tilfælde ville det dog også have været gældende med en svarprocent på 100. Sammenkoblingen med registerdata gør det muligt at vurdere, om spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag på 366 personer adskiller sig markant fra de 307 personer, som ikke deltager. En sammenligning viser, at der ikke er tale om alarmerende forskelle i kønsfordelingen mellem de to grupper (47,5 % kvinder blandt deltagerne i undersøgelsen og 48,8 % blandt dem, der ikke har deltaget). Aldersmæssigt er der en lidt større gruppe under 30 år i datagrundlaget (44 %) end i gruppen der ikke har deltaget (37 %). Heller ikke denne forskel er alarmerende, og det kan endda siges at være en fordel, at repræsentationen er lidt stærkere i den yngste gruppe, hvor det absolutte antal er mindst. Når det gælder forsørgelsesgrundlag, er der til gengæld tale om en væsentlig forskel, som skal inddrages i fortolkningen af undersøgelsesresultaterne. Registeroplysningerne viser nemlig, at 44 % af hele gruppen mellem 18 og 40 år modtog førtidspension ved udgangen af Det gjaldt derimod kun for 34 % af deltagerne i undersøgelsen og til gengæld for 56 % af dem, som ikke har deltaget. Førtidspensionisterne er altså klart underrepræsenteret i materialet. Det samme ser ud til at være tilfældet for personer med folkeskole som højeste fuldførte uddannelse. Halvdelen af hele gruppen er i den situation, mens det kun gælder for 41 % blandt deltagerne i undersøgelsen og til gengæld for 61 % i gruppen, der ikke deltager. Samlet er der altså noget der tyder på, at de allersvageste grupper er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Man kunne forestille sig, at der ville være større tilbøjelighed til at sige nej til deltagelse blandt personer uden uddannelse og med få ressourcer, men det er jo kun en meget lille gruppe, som ikke har ønsket at deltage. Derfor er det svært at finde en plausibel forklaring på de beskrevne forskelle. 8

12 Del 2. Portræt af de årige Formålet med denne del af rapporten er at tegne et billede af de årige blinde og stærkt svagsynedes aktuelle situation. Den primære kilde er data fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført i efteråret Portrættet bygger altså på de deltagendes egne udsagn. Kapitel 3 giver et overblik over gruppens sammensætning, hvad angår baggrundsfaktorer, synsstatus, uddannelse og aktuel forsørgelsesstatus. De efterfølgende kapitler 4-8 belyser de enkelte undergrupper hver for sig: Under uddannelse, i ordinær beskæftigelse, i fleksjob, på midlertidige ydelser og på førtidspension. Kapitel 9 handler om fritidsinteresser, supplerende handicap og holdninger i hele gruppen, og endelig sætter kapitel 10 særligt fokus på den yngste gruppe under 30 år. 3. Baggrund, synsstatus og aktuelt forsørgelsesgrundlag 3.1. Køn og alder 366 personer har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Der er dog kun oplysning om alder for de 363 og om køn for de 360 af dem. Som det fremgår af tabel 3.1, fordeler svarpersonerne sig med 44 % i den yngste gruppe under 30 år og 56 % i gruppen fra 30 til 40 år. Samlet er der 53 % mænd og 47 % kvinder. Tabel 3.1. Kønsfordeling for deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, særskilt for aldersgrupperne under og over 30 år. Køn, pct år år I alt Mænd 53,8 51,5 52,5 Kvinder 46,2 48,5 47,5 I alt 100,0 100,0 100,0 N Synsstatus Alle deltagere i spørgeskemaundersøgelsen er pr. definition enten helt blinde eller stærkt svagsynede, fordi det jo er kriteriet for at blive medlem af Dansk Blindesamfund. Det vil være nærliggende at forestille sig, at graden af synsnedsættelse har betydning for en persons muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I forbindelse med denne undersøgelse er der altså en formodning om, at det kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse, om en person er helt blind, har en meget lille synsrest eller har en større synsrest, som dog fortsat ligger under 10 %. Deltagerne i undersøgelsen er derfor blevet spurgt, om de opfatter sig selv som helt blinde, stærkt svagsynede eller svagsynede. Sprogbrugen adskiller sig således her fra den, der normalt anvendes i forbindelse med offentlige tilbud om synsrehabilitering m.v. I det offentlige system vil alle, der opfylder betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund, men som har en synsrest, normalt blive benævnt stærkt svagsynede. Betegnelsen svagsynede anvendes så for gruppen, der ser mere end 6/60 (10 %) men mindre end 6/18 (33 %). 9

13 Tabel 3.2. Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på synsstatus. Pct. Antal Helt blind 27,3 100 Stærkt svagsynet 51,1 187 Svagsynet 21,6 79 Total 100,0 366 Som det fremgår af tabel 3.2 benævner godt halvdelen af svarpersonerne sig selv som stærkt svagsynede, mens 27 % er helt blinde og 22 % er svagsynede. Tabel 3.3 og 3.4 viser, at der er lidt flere helt blinde mænd end kvinder, og at der er en lidt større andel helt blinde i den unge gruppe under 30 år end i gruppen over 30. Tabel 3.3. Fordeling på synsstatus i pct., særskilt for mænd og kvinder. Køn Helt blind Stærkt svagsynet Svagsynet I alt Mænd 29,6 49,2 21,2 100,0 Kvinder 24,0 53,8 22,2 100,0 I alt 26,9 51,4 21,7 100,0 Tabel 3.4. Fordeling på synsstatus i pct., særskilt for personer under og over 30 år. Alder Helt blind Stærkt svagsynet Svagsynet I alt år 31,1 45,3 23,6 100, år 24,3 55,9 19,8 100,0 I alt 27,3 51,2 21,5 100,0 Med henblik på at få lidt større viden om, hvad der adskiller grupperne af svagsynede og stærkt svagsynede har vi stillet spørgsmål om to typer af konsekvenser af synsnedsættelsen. For det første har vi spurgt de to grupper, om det nedsatte syn betyder, at de ikke kan læse helt almindelig tekst som f.eks. i en bog eller en avis. Det svarer 2/3 af dem ja til. Det gælder for 74 % af de stærkt svagsynede, men kun for 53 % af de svagsynede. For det andet har vi spurgt, om det nedsatte syn giver problemer med at færdes i trafikken på egen hånd. Det svarer halvdelen ja til, men det gælder for 55 % af de stærkt svagsynede og kun for 40 % af de svagsynede. 1/3 af de svagsynede svarer, at deres synsnedsættelse ikke giver problemer på nogen af de to områder, mens det kun gælder for 13 % af de stærkt svagsynede. Selv om billedet ikke er entydigt, tyder disse resultater altså på, at svarpersonernes egen vurdering af, om de er svagsynede eller stærkt svagsynede også dækker over reelle forskelle i konsekvenserne af synsnedsættelsen. 41 % af svarpersonerne oplyser, at deres synsnedsættelse skyldes en fremadskridende (progredierende) øjenlidelse. Endelig har vi spurgt, på hvilket tidspunkt i tilværelsen synsnedsættelsen begyndte at få betydning for hverdagen. Resultaterne fremgår af tabel 3.5 nedenfor. Godt 40 % har haft synsnedsættelsen fra fødslen, og for knap ¾ har synsnedsættelsen fået betydning inden afslutning af grundskoleforløbet. 10

14 Tabel 3.5. Tidspunkt for synsnedsættelsens indtræden. Pct. Antal Ved fødslen 42,7 156 Før folkeskole-/grundskole-start 9,3 34 I løbet af folkeskolen/grundskolen 20,3 74 Under uddannelse efter folkeskolen/grundskolen 11,0 40 Som voksen uden for arbejde 3,8 14 Som voksen i arbejde 12,9 47 Total 100, Uddannelsesbaggrund Ifølge svarpersonernes egne oplysninger fra efteråret 2014 fordeler respondenterne sig på højeste fuldførte uddannelse som vist i tabel 3.6. Et af de bemærkelsesværdige resultater er her, at 35 % udelukkende har grundskole/folkeskole som uddannelse, og godt 1/3 af dem (12,9 %) oplyser, at de ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve. Ved fortolkningen af disse resultater er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en aldersgruppe, hvor en relativt stor andel fortsat kan være i gang med en uddannelse. For dem vil den højeste fuldførte uddannelse af gode grunde kun kunne være enten grundskole eller gymnasium/hf. I den anden ende af spektret har 30 % en videregående uddannelse, og heraf knap 1/3 (9 %) en lang videregående uddannelse. Tabel 3.6. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på højeste fuldførte uddannelse efter egne oplysninger Pct. Antal Grundskole/folkeskole uden afgangsprøve 12,9 47 Grundskole/folkeskole med bestået afgangsprøve 22,0 80 Studentereksamen, HF eller tilsvarende 18,1 66 Erhvervsuddannelse 17,6 64 Kort videregående uddannelse 5,5 20 Mellemlang videregående uddannelse 14,8 54 Lang videregående uddannelse 9,1 33 Sammenlignes svarpersonernes egne oplysninger fra 2014 med de seneste data om højeste fuldførte uddannelse i Danmarks Statistik fra 2012, viser det sig ikke overraskende, at en endnu større andel af gruppen den gang havde grundskole som højeste uddannelse (42 %). Det kan nok tages som udtryk for, at en del i gruppen har afsluttet en uddannelse efter grundskolen siden da. 11

15 Der er desuden nogle forskelle i andelen på hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, men den samlede andel med videregående uddannelser var nogenlunde den samme (33 %). Det mest bemærkelsesværdige er, at der ifølge Danmarks Statistik var under 5 personer blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, som havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse i Det kunne måske tyde på, at svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen ikke alle er klar over definitionen på en erhvervsuddannelse. Måske dækker denne gruppe på 64 personer i undersøgelsen også over personer, der har gennemført kortere erhvervsrettede kurser, som ikke har formel status som egentlige erhvervsuddannelser. Andelen på 17 % skal derfor nok vurderes med visse forbehold. I alt 61 % angiver, at deres synsstatus svarede til den nuværende synsstatus, da de afsluttede deres uddannelse. 26 % havde godt nok et synshandicap men så bedre, da uddannelsen blev afsluttet, mens 12 % havde normalt syn på daværende tidspunkt Aktuel status Et af de helt centrale formål med undersøgelsen er at skabe overblik over den aktuelle situation angående forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse blandt blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år. I spørgeskemaundersøgelsen er deltagerne derfor blevet spurgt, hvilken af fem situationer, der bedst beskriver deres aktuelle situation. Svarene fremgår af tabel 3.7. Tabel 3.7. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på aktuel status efter egen vurdering i Pct. Antal Under uddannelse 19,0 69 I beskæftigelse, ansæt på ordinære vilkår 14,6 53 I beskæftigelse, ansat i fleksjob 13,2 48 På en midlertidig forsørgelsesydelse 17,9 65 På førtidspension 32,5 118 Andet 2,8 10 Total 100, % er under uddannelse, og 28 % er i beskæftigelse heraf godt halvdelen ansat på ordinære vilkår. 18 % er på en midlertidig offentlig forsørgelsesydelse som f.eks. kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller revalideringsydelse. Og endelig angiver 33 % selv, at de modtager førtidspension. Ser man på kønsfordelingen, viser det sig, at der er tydelige forskelle mellem mænd og kvinder, jf. tabel 3.8. Der er først og fremmest en væsentlig lavere andel blandt kvinderne, der er i ordinær beskæftigelse (9 % mod 20 % blandt mænd), hvorimod andelen i fleksjob er den samme som for mændene. Til gengæld er der så flere kvinder under uddannelse, på midlertidig forsørgelse og på førtidspension. Kønsforskellene vil ikke blive gjort til genstand for nærmere analyse i denne undersøgelse, men der er helt sikkert grund til at være særlig opmærksom på kvindernes muligheder for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. 12

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere