CCWS Working paper no

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CCWS Working paper no. 2015-88"

Transkript

1 CCWS Working paper no Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år: Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse Finn Amby Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS) Department of Economics, Politics and Public Administration Aalborg University

2 Centre for Comparative Welfare Studies Working Paper Editor: Per H. Jensen Working papers may be ordered from: Inge Merete Ejsing-Duun Fibigerstræde Aalborg Ø Tlf: (+45) Fax: (+45) Layout: Inge Merete Ejsing-Duun Print: Uni-Print, AAU Aalborg 2015 ISBN: ISSN:

3 Blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år: Forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse Finn Amby 2015

4 Indhold FORORD 4 DEL 1. BAGGRUND OG METODE 5 1. BAGGRUND OG FORMÅL LIDT OM BESKÆFTIGELSE OG HANDICAP TIDLIGERE UNDERSØGELSER OM BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN FOR BLINDE OG SVAGSYNEDE FORMÅL 6 2. METODE OG DATAGRUNDLAG AFGRÆNSNING AF POPULATIONEN METODE DATAGRUNDLAGET I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 8 DEL 2. PORTRÆT AF DE ÅRIGE 9 3. BAGGRUND, SYNSSTATUS OG AKTUELT FORSØRGELSESGRUNDLAG KØN OG ALDER SYNSSTATUS UDDANNELSESBAGGRUND AKTUEL STATUS UNDER UDDANNELSE UDDANNELSESTYPE VALG AF UDDANNELSE FORSØRGELSE, SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE OG RÅDGIVNING UNDER UDDANNELSEN STUDIEJOB SYNET PÅ FREMTIDEN ORDINÆR BESKÆFTIGELSE JOBTYPE OG ARBEJDSTID INDGANGEN TIL NUVÆRENDE JOB DAGLIG TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE KOMPENSERENDE ORDNINGER JOBTILFREDSHED OG FREMTIDSUDSIGTER FLEKSJOB JOBTYPE OG ARBEJDSTID 22 1

5 6.2. INDGANGEN TIL NUVÆRENDE JOB DAGLIG TRANSPORT TIL AT FRA ARBEJDE KOMPENSERENDE ORDNINGER JOBTILFREDSHED OG FREMTIDSUDSIGTER MIDLERTIDIG FORSØRGELSE YDELSESTYPE OG VARIGHED SITUATIONEN FORUD FOR DEN MIDLERTIDIGE YDELSE JOBSØGNING OG RÅDIGHED RÅDGIVNING OG FREMTIDSUDSIGTER FØRTIDSPENSION PENSIONSORDNING OG VARIGHED SITUATIONEN FORUD FOR FØRTIDSPENSIONEN SUPPLERENDE BESKÆFTIGELSE FREMTIDSØNSKER OG TILFREDSHED FRITID, HANDICAP OG HOLDNINGER STUDIE- OG FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER SYNSHANDICAP OG SUPPLERENDE HANDICAP HOLDNINGER TIL ARBEJDE OG BARRIERER SÆRLIGT OM DE ÅRIGE UDDANNELSESBAGGRUND AKTUEL STATUS I FRITID, HANDICAP OG HOLDNINGER 42 DEL 3: UDVIKLINGSTENDENSER OG MULIGE FORKLARINGER DEN AKTUELLE STATUS LIDT OM DATAGRUNDLAGET AKTUEL STATUS FOR FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER KONTANTHJÆLP OG FØRTIDSPENSION GENNEMSNITSINDKOMST UDVIKLINGEN FRA 2009 TIL ÅRIGE I 2009 OG UDVIKLINGEN FOR DE ÅRIGE FRA UNDER UDDANNELSE: 49 I BESKÆFTIGELSE: 49 MIDLERTIDIG OFFENTLIG FORSØRGELSE: 50 FØRTIDSPENSION: 50 2

6 13. FORKLARINGER PÅ FORSKELLE I ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING BETYDNINGEN AF UDDANNELSE BETYDNINGEN AF SYNSSTATUS BETYDNINGEN AF SUPPLERENDE HANDICAP BETYDNINGEN AF FRITIDS- OG STUDIEJOB SAMMENHÆNGEN MELLEM DE ENKELTE FAKTORER 55 DEL 4: PERSPEKTIVER OG KONKLUSIONER PERSPEKTIVERING I DANMARK ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING UDDANNELSE INTERNATIONAL PERSPEKTIVERING SITUATIONEN I NORGE ANDRE INTERNATIONALE BIDRAG KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER OPSUMMERING AF DELRESULTATER 60 UDDANNELSE 60 BESKÆFTIGELSE 61 MIDLERTIDIG FORSØRGELSE 61 FØRTIDSPENSION 62 HANDICAP OG HOLDNINGER TIL ARBEJDE 62 SÆRLIGT OM DE UNGE UNDER 30 ÅR 63 UDVIKLINGSTENDENSER 63 ÅRSAGER TIL FORSKELLE I ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNINGEN TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER 64 LITTERATUR LISTE: 66 BILAG 1. SPØRGESKEMA 68 3

7 Forord Denne rapport beskriver resultaterne af et forskningsprojekt om forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for blinde og stærkt svagsynede. Det er velkendt fra andre undersøgelser, at denne handicapgruppe har en marginaliseret position i forhold til arbejdsmarkedet. Den generelle samfundsudvikling og de seneste politiske reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp bevirker imidlertid, at positionen bliver yderligere udfordret, især for de yngre aldersgrupper. Fokus for denne rapport er derfor netop aldersgruppen mellem 18 og 40 år. Gennem projektet belyses problemstillingen på nye måder ved at anvende en kombination af spørgeskemaog registerdata. Spørgeskemaundersøgelsen giver ny viden om gruppen under 40 år, om forholdene i de enkelte grupper under uddannelse, i beskæftigelse eller længere væk fra arbejdsmarkedet og om overgangene mellem de forskellige livssituationer, som disse grupperinger er udtryk for. Desuden giver undersøgelsen nogle solide fingerpeg om, hvilke faktorer der især har betydning for, at det lykkes for nogen at finde vejen til arbejde og selvforsørgelse men ikke for andre. Registerundersøgelsen bidrager specielt med ny viden om udviklingen over tid, og den giver mulighed for at se den yngre gruppe i sammenhæng med situationen for hele den erhvervsaktive aldersgruppe. Undersøgelserne er gennemført i regi af Centre for Comparative Welfare Studies ved Institut for Statskundskab på Aalborg universitet med cand.scient.pol. Ph.D. Finn Amby som projektleder. Projektet er finansieret af Dansk Blindesamfund. Dansk Blindesamfunds uddannelses- og beskæftigelsespolitiske udvalg har fungeret som referencegruppe og har bidraget med værdifulde forslag og kommentarer i forbindelse med undersøgelsesdesign og fortolkning af resultaterne. Jeg vil gerne takke udvalget for et godt samarbejde gennem hele forløbet. Aarhus, marts 2015 Finn Amby 4

8 Del 1. Baggrund og metode 1. Baggrund og formål 1.1. Lidt om beskæftigelse og handicap I disse år er der i den politiske retorik stort fokus på selvforsørgelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet ses som et dominerende middel til løsning af sociale problemer, og balancen mellem rettigheder og pligter i velfærdsstaten er konstant til debat. Der er et politisk ønske om, at så mange som overhovedet muligt skal i beskæftigelse, hvilket også har været det overordnede formål med flere af de store politiske reformer bl.a. om tilbagetrækning, førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Det voksende fokus på beskæftigelse har også gjort sig gældende i forhold til mennesker med handicap. Det kom bl.a. til udtryk i formulering af to regeringsstrategier om handicap og beskæftigelse i 00 erene (Regeringen 2004; 2009), og i tilknytning hertil har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, gennemført flere undersøgelser om emnet (bl.a. Kjeldsen m.fl. 2013; Larsen & Høgelund 2014). Ønsket om, at flere mennesker med handicap skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, kan både ses som en del af den generelle tendens til at lægge vægt på selvforsørgelse for alle befolkningsgrupper og som en konsekvens af de handicappolitiske målsætninger om ligestilling og ligebehandling. Hvis mennesker med handicap skal have de samme muligheder i tilværelsen som andre, må det som en naturlig konsekvens også gælde i forhold til arbejdsmarkedet. På trods af de politiske intentioner er der dog indtil videre ikke meget, der tyder på, at beskæftigelsessituationen på handicapområdet er blevet forbedret (Amby, 2014). Forskellen i beskæftigelsesgraden for personer med og uden handicap har i hvert fald ligget på samme niveau i hele perioden fra Jobcentrene har tilsyneladende kun lidt opmærksomhed om handicap i beskæftigelsesindsatsen, hvilket formodentlig hænger sammen med, at handicap næsten er en usynlig målgruppe i den generelle beskæftigelsespolitik (Ibid.). En af årsagerne til, at handicapgruppen ikke er mere synlig i lovgivningen og implementeringen af beskæftigelsespolitikken kan være, at der ofte anvendes et bredt og temmelig abstrakt handicapbegreb. Dansk handicappolitik tager afsæt i en relationel forståelse af handicap (Det Centrale Handicapråd 2005), hvorefter der først er tale om et handicap, når en person med funktionsnedsættelser oplever barrierer i omgivelserne. På individniveau er det altså begrebet funktionsnedsættelse, der er det centrale, hvorimod ordet handicap systematisk er blevet fjernet fra dansk lovgivning. Begrebet funktionsnedsættelse er samtidig blevet tillagt en stadigt bredere betydning, og man har bevidst bevæget sig væk fra at forbinde dette begreb med bestemte diagnoser. Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at forskellige typer af funktionsnedsættelser kan have meget forskellige former for konsekvenser for det enkelte individ, for karakteren af barrierer i omgivelserne og for, hvilke kompenserende foranstaltninger der er behov for at skabe lige muligheder. Der er naturligvis brug for, at der arbejdes bredt for at gøre samfundet og arbejdsmarkedet mere tilgængeligt for alle mennesker med funktionsnedsættelse. Men der savnes også større viden om forholdene for afgrænsede grupper, og måske er det netop den form for viden, der er brug for, hvis der for alvor skal findes konkrete løsninger, der kan forbedre beskæftigelsessituationen på handicapområdet. Denne rapport handler om blinde og stærkt svagsynede. Men det er håbet, at resultaterne også kan være udgangspunkt for en forstærket diskussion om handicap og arbejdsmarked i bredere forstand og måske inspirere til, at der tages lignende initiativer i forhold til grupper med andre former for funktionsnedsættelser. 5

9 1.2. Tidligere undersøgelser om beskæftigelsessituationen for blinde og svagsynede De fleste undersøgelser, der tidligere har belyst beskæftigelsessituationen for blinde og svagsynede, er blevet gennemført af eller på initiativ af Dansk Blindesamfund. Det skete senest i 2012, hvor Dansk Blindesamfund fik foretaget et udtræk fra Danmarks Statistik om gruppen mellem 18 og 40 år. Heraf fremgår det bl.a., at 46 % af de årige medlemmer af Dansk Blindesamfund modtog førtidspension i starten af 2012, og at det gjaldt for 30 % i gruppen under 30 år. De tilsvarende tal for hele befolkningen i de samme aldersgrupper var hhv. 1,4 og 3,5 %. Tallene viser også, at 21 % af medlemmerne af Dansk Blindesamfund, der var mellem 18 og 40 år i 2012, var berørt af kontanthjælp i løbet af Det gjaldt for 35 % af gruppen under 30 år. For befolkningen som helhed var 12 % af de årige i 2012 berørt af kontanthjælp i 2010, mens det gjaldt for 14,5 % i den unge gruppe under 30 år. Disse resultater viser altså, at der i de yngre grupper under 40 år er langt flere blandt blinde og stærkt svagsynede, der enten er på pension eller berørt af kontanthjælp, end det er tilfældet i befolkningen som helhed. Men nærværende undersøgelse skal også ses i lyset af undersøgelser, der har søgt at belyse forholdene for hele den erhvervsaktive gruppe af blinde og stærkt svagsynede. Den første af disse undersøgelser blev gennemført i 1975 (Dansk Blindesamfund og Statens institut for Blinde og Svagsynede, 1978). Der var tale om en omfattende interviewundersøgelse, og erhvervsfrekvensen blandt blinde og svagsynede blev dengang beregnet til 9 for kvinder og 29 for mænd. Dansk Blindesamfund tog igen i 1983 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om emnet, og her var en af de vigtigste konklusioner, at der er behov for en tidlig indsats fra de offentlige systemer, hvis det skal lykkes at fastholde blinde og svagsynede i erhverv. Op gennem 1990 erne blev der i regi af Dansk Blindesamfund gennemført et sammenhængende forløb om blinde og svagsynedes uddannelses- og erhvervssituation, og to af rapporterne derfra har særlig interesse i denne sammenhæng (Dansk Blindesamfund, 1995; 2000). Dansk Blindesamfund gennemførte også en undersøgelse blandt sine medlemmer i den erhvervsaktive alder i 2008 (Dansk Blindesamfund, 2009). Endelig har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, bidraget med nuanceret viden om blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse, herunder om beskæftigelsessituationen og udviklingen i uddannelsesniveauet (Bengtsson m.fl., 2010). Der er således solid dokumentation for, at blinde og stærkt svagsynede har problemer med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det må i den sammenhæng siges at være bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende ikke siden starten af 1970 erne er lykkedes at forbedre erhvervsfrekvensen for denne gruppe på trods af den teknologiske udvikling og indførelse af sektoransvar i uddannelsessystemet. Man kunne godt stille spørgsmålet, om der overhovedet er behov for flere undersøgelser om problemstillingen når vi nu godt ved, at det står så slemt til. Men for det første vil det altid være værdifuldt at bygge en debat om blindes og svagsynedes situation på opdaterede data. For det andet er der i de seneste år taget en række politiske initiativer, som har stor betydning især for den yngre gruppe. Førtidspension betragtes nu som den absolut sidste udvej, og for blinde og stærkt svagsynede under 40 år må det forventes, at mulighederne for at få tilkendt førtidspension reelt vil være meget små. Derfor er der et stort behov for større viden om, hvordan forholdene ser ud for netop denne gruppe. Endelig må det erkendes, at vi på trods af de tidligere undersøgelser fortsat ved alt for lidt om, hvilke faktorer der især har betydning for, om det lykkes for en person med en alvorlig synsnedsættelse at få fodfæste på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende Formål På denne baggrund er der tre formål med denne undersøgelse: For det første skal undersøgelsen tegne et portræt af de årige blinde og stærkt svagsynede i relation til forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse for at skabe et overblik over, hvordan deres situation ser ud i For det andet skal undersøgelsen forsøge at afdække nogle af de faktorer, som har afgørende betydning for blinde og stærkt svagsynedes tilknytning til 6

10 arbejdsmarkedet. Og endelig skal undersøgelsen sætte de åriges aktuelle situation i perspektiv, dels i forhold til hele den erhvervsaktive aldersgruppe og dels ved at betragte udviklingen gennem de senere år. 2. Metode og datagrundlag 2.1. Afgrænsning af populationen Undersøgelsens population er blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Der findes ikke præcise oplysninger om, hvor mange mennesker der er omfattet af denne definition. Dels eksisterer der ikke et register over mennesker med synshandicap, og dels kan der anlægges forskellige synsvinkler på, hvordan betegnelserne blind, stærkt svagsynet og svagsynet skal fortolkes. I rapporten om blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse har SFI en grundig gennemgang af diskussionen om de forskellige kriterier, der kan lægges til grund (Bengtsson m.fl., 2010). I denne undersøgelse er det valgt at tage udgangspunkt i en medicinsk definition af synshandicap og at afgrænse populationen til den del af befolkningen, som har en så alvorlig synsnedsættelse, at de må betragtes som totalt blinde, praktisk blinde eller socialt blinde i overensstemmelse med WHO s definition heraf (ibid.). Det betyder også, at den gruppe, som almindeligvis betegnes svagsynede, og som i medicinske termer har en synsbrøk på mellem 6/60 og 6/18 eller tilsvarende, ikke er omfattet af denne undersøgelse. Selvom vi ikke har en præcis viden om populationens størrelse, er der ingen tvivl om, at den kun udgør en meget lille del af den danske befolkning. Det er derfor en stor metodisk udfordring at finde frem til en stikprøve, der er stor nok til, at den kan give viden om blinde og stærkt svagsynede i forskellige livssituationer. Dansk Blindesamfunds medlemmer opfylder alle kriterierne for at være en del af populationen, og repræsenterer reelt den eneste mulighed for at få oplysninger om en større gruppe blinde og stærkt svagsynede i forskellige aldersgrupper. Derfor er undersøgelsen da også gennemført blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer. Der er altså ikke tale om en tilfældigt udvalgt stikprøve. Det kan naturligvis diskuteres, om dette har konsekvenser for resultaternes rækkevidde. Sagen er nok, at der i den forbindelse kan anføres argumenter, som går i forskellige retninger. På den ene side kan der være en tendens til, at medlemmer af Dansk Blindesamfund er mere opmærksomme om deres synshandicap og måske overdriver konsekvenserne heraf, sammenlignet med blinde og stærkt svagsynede, der ikke er medlemmer. Dermed kan der være en fare for, at synsnedsættelsens betydning overvurderes i resultaterne. Omvendt vil der nok også være en tendens til, at medlemmerne af Dansk Blindesamfund har flere ressourcer end gennemsnittet blandt blinde og stærkt svagsynede. Fordi det trods alt forudsætter et vist mål af initiativ og overskud overhovedet at melde sig ind i en sådan organisation. Måske opvejer de to tendenser hinanden, men vi kan ikke vide det. Under alle omstændigheder er medlemmer af Dansk Blindesamfund det bedste grundlag vi kan få Metode Der er tale om en kombination af to forskellige undersøgelsesmetoder: For det første er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i gruppen fra 18 til 40 år, og for det andet er der indhentet informationer på baggrund af udvalgte registerdata for hele den potentielt erhvervsaktive aldersgruppe fra 18 til 64 år. Det er valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, fordi det giver mulighed for at få information om personens helt aktuelle situation, samtidig med at det giver mulighed for at stille spørgsmål om erfaringer og holdninger. Registerdata giver mulighed for at trække på en mængde informationer om hele gruppen over en længere tidsperiode, men til gengæld er der ofte tale om en vis produktionstid på data. Kombinationen af spørgeskema- og registerdata giver til sammen en unik mulighed for at belyse undersøgelsens problemstilling på en ny måde. 7

11 Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som telefoninterviews af medarbejdere ved Aalborg Universitet i oktober-november 2014 på grundlag af kontaktoplysninger på medlemmerne fra 18 til 40 år, som blev udleveret af Dansk Blindesamfund. Spørgeskemaet består af en indledende del (blok 0) og en afsluttende del (blok 6) med spørgsmål til alle respondenter. Blok 1-5 indeholder derimod spørgsmål, som er målrettet til de forskellige forsørgelses-, uddannelses- og beskæftigelsessituationer. Der henvises i øvrigt til spørgeskemaet i bilag 1. Registeroplysningerne er indsamlet med forskeradgang til Danmarks Statistik blandt alle Dansk Blindesamfunds medlemmer fra 18 til 64 år. Datasættet er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af informationer fra Dansk Blindesamfund, og medlemmerne optræder her i anonymiseret form. Der er konstrueret variable til formålet gennem kombination af data fra flere registre Datagrundlaget i spørgeskemaundersøgelsen I starten af oktober 2014 var der 673 medlemmer af Dansk Blindesamfund mellem 18 og 40 år. Heraf har 366 eller 54 % deltaget i undersøgelsen. Ud over de 366 personer, som endte med at deltage, var der kontakt med yderligere 71 personer. Af dem havde 33 ikke mulighed for at deltage på grund af alvorlige supplerende handicap eller sprogvanskeligheder, og 38 oplyste, at de ikke ønskede at medvirke. Det største problem i relation til svarprocenten er således, at der er 239 personer, som der slet ikke har været kontakt med. For en del af dem skyldes det, at kontaktoplysningerne har været forældet, og at det ikke er lykkedes at finde de korrekte informationer. Men derudover er der også en stor gruppe, som det ikke har været muligt at træffe, selv om det er forsøgt op til 10 gange på forskellige dage og tidspunkter. En svarprocent på 54 må almindeligvis betragtes som rimeligt tilfredsstillende i denne type undersøgelser. Når det alligevel kan give problemer, at den ikke er højere, skyldes det, at det totale antal i aldersgruppen er så lille, og at undersøgelsen skal afdække situationen i mange forskellige undergrupper. Derfor skal resultaterne en del steder fortolkes med forsigtighed, fordi der er tale om meget små absolutte tal. I nogle tilfælde ville det dog også have været gældende med en svarprocent på 100. Sammenkoblingen med registerdata gør det muligt at vurdere, om spørgeskemaundersøgelsens datagrundlag på 366 personer adskiller sig markant fra de 307 personer, som ikke deltager. En sammenligning viser, at der ikke er tale om alarmerende forskelle i kønsfordelingen mellem de to grupper (47,5 % kvinder blandt deltagerne i undersøgelsen og 48,8 % blandt dem, der ikke har deltaget). Aldersmæssigt er der en lidt større gruppe under 30 år i datagrundlaget (44 %) end i gruppen der ikke har deltaget (37 %). Heller ikke denne forskel er alarmerende, og det kan endda siges at være en fordel, at repræsentationen er lidt stærkere i den yngste gruppe, hvor det absolutte antal er mindst. Når det gælder forsørgelsesgrundlag, er der til gengæld tale om en væsentlig forskel, som skal inddrages i fortolkningen af undersøgelsesresultaterne. Registeroplysningerne viser nemlig, at 44 % af hele gruppen mellem 18 og 40 år modtog førtidspension ved udgangen af Det gjaldt derimod kun for 34 % af deltagerne i undersøgelsen og til gengæld for 56 % af dem, som ikke har deltaget. Førtidspensionisterne er altså klart underrepræsenteret i materialet. Det samme ser ud til at være tilfældet for personer med folkeskole som højeste fuldførte uddannelse. Halvdelen af hele gruppen er i den situation, mens det kun gælder for 41 % blandt deltagerne i undersøgelsen og til gengæld for 61 % i gruppen, der ikke deltager. Samlet er der altså noget der tyder på, at de allersvageste grupper er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Man kunne forestille sig, at der ville være større tilbøjelighed til at sige nej til deltagelse blandt personer uden uddannelse og med få ressourcer, men det er jo kun en meget lille gruppe, som ikke har ønsket at deltage. Derfor er det svært at finde en plausibel forklaring på de beskrevne forskelle. 8

12 Del 2. Portræt af de årige Formålet med denne del af rapporten er at tegne et billede af de årige blinde og stærkt svagsynedes aktuelle situation. Den primære kilde er data fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført i efteråret Portrættet bygger altså på de deltagendes egne udsagn. Kapitel 3 giver et overblik over gruppens sammensætning, hvad angår baggrundsfaktorer, synsstatus, uddannelse og aktuel forsørgelsesstatus. De efterfølgende kapitler 4-8 belyser de enkelte undergrupper hver for sig: Under uddannelse, i ordinær beskæftigelse, i fleksjob, på midlertidige ydelser og på førtidspension. Kapitel 9 handler om fritidsinteresser, supplerende handicap og holdninger i hele gruppen, og endelig sætter kapitel 10 særligt fokus på den yngste gruppe under 30 år. 3. Baggrund, synsstatus og aktuelt forsørgelsesgrundlag 3.1. Køn og alder 366 personer har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Der er dog kun oplysning om alder for de 363 og om køn for de 360 af dem. Som det fremgår af tabel 3.1, fordeler svarpersonerne sig med 44 % i den yngste gruppe under 30 år og 56 % i gruppen fra 30 til 40 år. Samlet er der 53 % mænd og 47 % kvinder. Tabel 3.1. Kønsfordeling for deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, særskilt for aldersgrupperne under og over 30 år. Køn, pct år år I alt Mænd 53,8 51,5 52,5 Kvinder 46,2 48,5 47,5 I alt 100,0 100,0 100,0 N Synsstatus Alle deltagere i spørgeskemaundersøgelsen er pr. definition enten helt blinde eller stærkt svagsynede, fordi det jo er kriteriet for at blive medlem af Dansk Blindesamfund. Det vil være nærliggende at forestille sig, at graden af synsnedsættelse har betydning for en persons muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I forbindelse med denne undersøgelse er der altså en formodning om, at det kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse, om en person er helt blind, har en meget lille synsrest eller har en større synsrest, som dog fortsat ligger under 10 %. Deltagerne i undersøgelsen er derfor blevet spurgt, om de opfatter sig selv som helt blinde, stærkt svagsynede eller svagsynede. Sprogbrugen adskiller sig således her fra den, der normalt anvendes i forbindelse med offentlige tilbud om synsrehabilitering m.v. I det offentlige system vil alle, der opfylder betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund, men som har en synsrest, normalt blive benævnt stærkt svagsynede. Betegnelsen svagsynede anvendes så for gruppen, der ser mere end 6/60 (10 %) men mindre end 6/18 (33 %). 9

13 Tabel 3.2. Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på synsstatus. Pct. Antal Helt blind 27,3 100 Stærkt svagsynet 51,1 187 Svagsynet 21,6 79 Total 100,0 366 Som det fremgår af tabel 3.2 benævner godt halvdelen af svarpersonerne sig selv som stærkt svagsynede, mens 27 % er helt blinde og 22 % er svagsynede. Tabel 3.3 og 3.4 viser, at der er lidt flere helt blinde mænd end kvinder, og at der er en lidt større andel helt blinde i den unge gruppe under 30 år end i gruppen over 30. Tabel 3.3. Fordeling på synsstatus i pct., særskilt for mænd og kvinder. Køn Helt blind Stærkt svagsynet Svagsynet I alt Mænd 29,6 49,2 21,2 100,0 Kvinder 24,0 53,8 22,2 100,0 I alt 26,9 51,4 21,7 100,0 Tabel 3.4. Fordeling på synsstatus i pct., særskilt for personer under og over 30 år. Alder Helt blind Stærkt svagsynet Svagsynet I alt år 31,1 45,3 23,6 100, år 24,3 55,9 19,8 100,0 I alt 27,3 51,2 21,5 100,0 Med henblik på at få lidt større viden om, hvad der adskiller grupperne af svagsynede og stærkt svagsynede har vi stillet spørgsmål om to typer af konsekvenser af synsnedsættelsen. For det første har vi spurgt de to grupper, om det nedsatte syn betyder, at de ikke kan læse helt almindelig tekst som f.eks. i en bog eller en avis. Det svarer 2/3 af dem ja til. Det gælder for 74 % af de stærkt svagsynede, men kun for 53 % af de svagsynede. For det andet har vi spurgt, om det nedsatte syn giver problemer med at færdes i trafikken på egen hånd. Det svarer halvdelen ja til, men det gælder for 55 % af de stærkt svagsynede og kun for 40 % af de svagsynede. 1/3 af de svagsynede svarer, at deres synsnedsættelse ikke giver problemer på nogen af de to områder, mens det kun gælder for 13 % af de stærkt svagsynede. Selv om billedet ikke er entydigt, tyder disse resultater altså på, at svarpersonernes egen vurdering af, om de er svagsynede eller stærkt svagsynede også dækker over reelle forskelle i konsekvenserne af synsnedsættelsen. 41 % af svarpersonerne oplyser, at deres synsnedsættelse skyldes en fremadskridende (progredierende) øjenlidelse. Endelig har vi spurgt, på hvilket tidspunkt i tilværelsen synsnedsættelsen begyndte at få betydning for hverdagen. Resultaterne fremgår af tabel 3.5 nedenfor. Godt 40 % har haft synsnedsættelsen fra fødslen, og for knap ¾ har synsnedsættelsen fået betydning inden afslutning af grundskoleforløbet. 10

14 Tabel 3.5. Tidspunkt for synsnedsættelsens indtræden. Pct. Antal Ved fødslen 42,7 156 Før folkeskole-/grundskole-start 9,3 34 I løbet af folkeskolen/grundskolen 20,3 74 Under uddannelse efter folkeskolen/grundskolen 11,0 40 Som voksen uden for arbejde 3,8 14 Som voksen i arbejde 12,9 47 Total 100, Uddannelsesbaggrund Ifølge svarpersonernes egne oplysninger fra efteråret 2014 fordeler respondenterne sig på højeste fuldførte uddannelse som vist i tabel 3.6. Et af de bemærkelsesværdige resultater er her, at 35 % udelukkende har grundskole/folkeskole som uddannelse, og godt 1/3 af dem (12,9 %) oplyser, at de ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve. Ved fortolkningen af disse resultater er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en aldersgruppe, hvor en relativt stor andel fortsat kan være i gang med en uddannelse. For dem vil den højeste fuldførte uddannelse af gode grunde kun kunne være enten grundskole eller gymnasium/hf. I den anden ende af spektret har 30 % en videregående uddannelse, og heraf knap 1/3 (9 %) en lang videregående uddannelse. Tabel 3.6. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på højeste fuldførte uddannelse efter egne oplysninger Pct. Antal Grundskole/folkeskole uden afgangsprøve 12,9 47 Grundskole/folkeskole med bestået afgangsprøve 22,0 80 Studentereksamen, HF eller tilsvarende 18,1 66 Erhvervsuddannelse 17,6 64 Kort videregående uddannelse 5,5 20 Mellemlang videregående uddannelse 14,8 54 Lang videregående uddannelse 9,1 33 Sammenlignes svarpersonernes egne oplysninger fra 2014 med de seneste data om højeste fuldførte uddannelse i Danmarks Statistik fra 2012, viser det sig ikke overraskende, at en endnu større andel af gruppen den gang havde grundskole som højeste uddannelse (42 %). Det kan nok tages som udtryk for, at en del i gruppen har afsluttet en uddannelse efter grundskolen siden da. 11

15 Der er desuden nogle forskelle i andelen på hhv. kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, men den samlede andel med videregående uddannelser var nogenlunde den samme (33 %). Det mest bemærkelsesværdige er, at der ifølge Danmarks Statistik var under 5 personer blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, som havde en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse i Det kunne måske tyde på, at svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen ikke alle er klar over definitionen på en erhvervsuddannelse. Måske dækker denne gruppe på 64 personer i undersøgelsen også over personer, der har gennemført kortere erhvervsrettede kurser, som ikke har formel status som egentlige erhvervsuddannelser. Andelen på 17 % skal derfor nok vurderes med visse forbehold. I alt 61 % angiver, at deres synsstatus svarede til den nuværende synsstatus, da de afsluttede deres uddannelse. 26 % havde godt nok et synshandicap men så bedre, da uddannelsen blev afsluttet, mens 12 % havde normalt syn på daværende tidspunkt Aktuel status Et af de helt centrale formål med undersøgelsen er at skabe overblik over den aktuelle situation angående forsørgelse, uddannelse og beskæftigelse blandt blinde og stærkt svagsynede mellem 18 og 40 år. I spørgeskemaundersøgelsen er deltagerne derfor blevet spurgt, hvilken af fem situationer, der bedst beskriver deres aktuelle situation. Svarene fremgår af tabel 3.7. Tabel 3.7. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, fordelt på aktuel status efter egen vurdering i Pct. Antal Under uddannelse 19,0 69 I beskæftigelse, ansæt på ordinære vilkår 14,6 53 I beskæftigelse, ansat i fleksjob 13,2 48 På en midlertidig forsørgelsesydelse 17,9 65 På førtidspension 32,5 118 Andet 2,8 10 Total 100, % er under uddannelse, og 28 % er i beskæftigelse heraf godt halvdelen ansat på ordinære vilkår. 18 % er på en midlertidig offentlig forsørgelsesydelse som f.eks. kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller revalideringsydelse. Og endelig angiver 33 % selv, at de modtager førtidspension. Ser man på kønsfordelingen, viser det sig, at der er tydelige forskelle mellem mænd og kvinder, jf. tabel 3.8. Der er først og fremmest en væsentlig lavere andel blandt kvinderne, der er i ordinær beskæftigelse (9 % mod 20 % blandt mænd), hvorimod andelen i fleksjob er den samme som for mændene. Til gengæld er der så flere kvinder under uddannelse, på midlertidig forsørgelse og på førtidspension. Kønsforskellene vil ikke blive gjort til genstand for nærmere analyse i denne undersøgelse, men der er helt sikkert grund til at være særlig opmærksom på kvindernes muligheder for tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. 12

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme

Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015

MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2016 MÅLING AF INKLUSION SURVEY 2015 Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for Socialpolitik og Velfærd 2016 SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere