Case-baseret undervisning i økonomistyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Case-baseret undervisning i økonomistyring"

Transkript

1 Case-baseret undervisning i økonomistyring Per Nikolaj D. Bukh, Ole Øhlenschlæger Madsen og Niels Jørgen Relsted Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet 31.august 1997 If your only tool is a hammer, pretty soon all the world appears to be a nail - Mark Twain Dette notat har som hovedformål at vejlede studerende, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med case-undervisning. Desuden er det vores hensigt at angive specifikke retningslinjer for, hvorledes den case-baserede del af undervisningen i Afdelingens økonomisstyringsfag (Plan- og budgetlægning, Internt Regnskab, Økonomistyring m.v.) vil forløbe. I de senere år har økonomistyring fået stigende betydning herhjemme. Dels fremstår økonomistyringens rationaler og medier mere centralt i samfundsdebatten (jf. Melander 1994a) og dels tillægger både ledelse og medarbejdere i vid udstrækning økonomistyringen en væsentlig strategisk betydning. Dette fremgår både af den store interesse for kurser og konferencer med fokus på økonomistyring og såkaldt strategisk anvendelse af økonomistyring samt af artikler i fagtidsskrifter på området. En af de danske forfattere, som har givet økonomistyringsbegrebet form og indhold er Preben Melander (f.eks. Melander 1993, 1994a, 1994b) fra Handelshøjskolen i København. Melander tager i sin økonomistyringsopfattelse udgangspunkt i fagene regnskabsvæsen og organisation (Melander 1993, side 11), således at økonomistyringen knyttes til de ledelsesopgaver, som virksomhedens professionelle økonomifunktion varetager (eller bør varetage). På den baggrund kan økonomistyring opfattes som: CASENO / :16

2 en fællesbetegnelse for alle administrative og ledelsesmæssige foranstaltninger og aktiviteter, som en organisation iværksætter for at sikre den bedst mulige opfyldelse af sine servicemål inden for de disponible økonomiske grænser. (Melander 1994b, side 293) Med Melanders meget brede perspektiv har vi imidlertid en tendens til at overse, at økonomistyring i praksis ofte associeres med bestemte styringsværktøjer og -opgaver, f.eks. rentabilitetsberegninger, budgettering, controlling, activity-based costing, target costing, backflush costing osv. Med dette indhold af økonomistyringsbegrebet i praksis bliver det vanskeligt og måske ligefrem meningsløst at adskille økonomistyring fra det interne regnskabsvæsen; og hvis vi alligevel vil forsøge det, vil vi med sikkerhed møde modsatrettede synspunkter, hvad angår de to begrebers rangordning! På den ene side kan økonomistyring opfattes synonymt med det interne regnskabsvæsens styrings- og informationsbehandlingsopgaver, hvorved økonomistyringen har som hovedformål at producere relevante, konsistente og gyldige ledelsesinformationer, der kan afspejle virksomhedens logiske økonomistruktur (Melander 1994a side 152; jf. Mouritsen 1988). Hermed opfattes internt regnskabsvæsen som et overordnet begreb i forhold til økonomistyring. På den anden side kan vi med Melanders udgangspunkt (jf. ovenfor) se økonomistyring som en ledelsesform, der som sit vigtigste redskab anvender det interne regnskabsvæsen, hvilket betyder, at det er økonomistyring, som er det overordnede begreb. Men fremfor at indlede en formålsløs diskussion af begreber, er det formodentlig mere frugtbart at acceptere begreberne med det indhold, som deres brugere giver det i den konkrete situation. Det betyder, at det ofte slet ikke er nødvendigt at skelne, idet det ikke har nogen betydning, at vi i flæng snakker om f.eks. regnskabs- og økonomistyringsbegreber, som Mouritsen et al. (1994). Uanset økonomistyringsbegrebets indhold må det i dag konstateres, at økonomistyring er udbredt i stort set alle organisationer (jf. Melander 1994b), og at mange stillingsbeskrivelser i jobannoncer omfatter økonomistyring. Det er også markant, at økonomistyring er en væsentlig del af mange cand. oecon. ers jobvirkelighed. Med fare for at virke fagchauvinistisk er det formodentlig ikke helt forkert ligefrem at postulere, at 2

3 økonomistyring for nyuddannede økonomer (cand. oecon. er) er den mest anvendte driftsøkonomiske diciplin! På baggrund af økonomistyringsområdets bredde og centrale position er det ikke overraskende, at et fagmiljø som Afdeling for Virksomhedsledelse udbyder en lang række fag på BA- og kandidatniveau inden for området økonomistyring. Herudover vil en række af afdelingens andre fag inden for organisation, informationsbehandling, afsætningsøkonomi og strategi naturligt give den studerende komplementær viden og kompetence med henblik på varetagelse af økonomistyringsfunktioner. Ofte sigter de enkelte økonomistyringsfag mod at bibringe de studerende specifikke færdigheder, f.eks. i relation til at planlægge og lægge budgetter, hvis vi tager faget Plan- og Budgetlægning som eksempel. Men udover de tekniske færdigheder har økonomistyringsfag også en ledelsesmæssig dimension forstået således, at fagene mere eller mindre eksplicit handler om styring og ledelse med udgangspunkt i virksomhedens 1 konkrete situation, herunder de personer, som er ansat i virksomheden, dens ledelse, dens historiske udvikling, dens konkurrencemæssige omgivelser, dens mål, strategier, visioner etc. Det er derfor et væsentligt formål med undervisningen i økonomistyring, at den studerende sættes i stand til at overveje, hvorledes realisering af virksomhedens mål og implementeringen af dens strategi kan gennemføres set fra ledelsens synspunkt og under iagttagelse af de konkrete omstændigheder. Dette formål kan til dels realiseres ved et hensigtsmæssigt indhold i den traditionelle forelæsnings-baserede undervisning. Ved at supplere forelæsningerne med case-baseret undervisning er det imidlertid muligt i højere grad at give indsigt i, hvorledes økonomistyringen anvendes i praksis, således at undervisningen ikke kun består af de tekniske teorier. Det er i det mindste visionen for den case-baserede undervisning i økonomistyring. 1 Begrebet en virksomhed implicerer ikke nogen bestemt ejer- eller organisationsform. Vi vil derfor eksempelvis opfatte både non-profit organisationer og offentlige institutioner som virksomheder. 3

4 Hvad er en case? Grundlaget for en case-baseret undervisning er, at der tages udgangspunkt i et konkret eksempel, som bliver nøje analyseret og gennemdrøftet med henblik på intervention og eventuel forudsigelse af det videre forløb. Undervisningsmetoden har rødder langt tilbage inden for medicin og retsvidenskab, men dens indtog på det driftsøkonomiske område skete ikke før i 1940 erne, hvor den dannede grundlag for undervisningen på Harvard Business School inden for områder som business policy (dvs. strategi) og management control, der opstod som fagområde i kølvandet på Anden Verdenskrigs orientering mod mere formelle planlægnings- og ledelsesmetoder. Gode cases kan betragtes som en litterær form i sig selv. Man kan sammenligne dem med mysterier eller detektivromaner. De har typisk en tidsstruktur og en sekvens, der fortæller, hvad der skete, hvornår det skete etc. Cases har desuden typisk en struktur, der leder til et bestemt problemfelt, som skal analyseres, diskuteres, forstås og løses. Cases har oftest en fortællende struktur. En række forhold bliver beskrevet, og der antydes forskellige mønstre, der kan hjælpe den studerende til at forstå, hvad der sker, og hvorfor det sker. Cases har desuden typisk en beskrivende struktur, idet de indeholder en række specifikke oplysninger, som den studerende må vide om situationen eller virksomheden. Hvorfor anvendes cases i økonomistyring? Ved at anvende cases gives den studerende viden om, indsigt i, samt analytiske evner i relation til, hvorledes virksomhederne designer, implementerer og anvender formelle systemer, der anvendes til at planlægge, styre og overvåge virksomheden. Case-undervisningen i økonomistyring har desuden et specifikt pædagogisk sigte fordi: 1. Cases hjælper ved indlæringen af metoder, begreber og teorier. 2. Cases introducerer et element af virkelighed i undervisningen. 4

5 3. Case-metoden sætter de studerende i stand til at lære ved at læse aviser, erhvervsmagasiner mv. På den måde forlænges indlæringen ud over det skemalagte undervisningsforløb. 4. Ved case-analysen vil de studerendes kommunikationsevner - både skriftligt og mundtligt - blive forbedrede. Desuden skærpes de studerendes analytiske evner og deres evner til at vurdere situationer kendetegnet ved ufuldstændig og usikker information. Case- eller diskussionsbaseret undervisning giver i forhold til den traditionelle forelæsnings-baserede undervisning desuden mulighed for en række sidegevinster. Den udvikler relevante arbejdsformer og træner i kildekritik, den kan med fordel kombineres med gruppearbejde, hvorigennem samarbejdsvaner opøves, og de studerende vil ved deltagelse i diskussionen opøve deres evner til at deltage i en professionel problemorienteret diskussion, hvilket må anses for en særdeles relevant færdighed for en driftsøkonom. Det er en vigtig del af den case-baserede undervisning, at både lærer og studerende forbereder sig omhyggeligt og analyserer casen på forhånd. Det er desuden vigtigt, at de studerende møder frem og helst også deltager i case-diskussionen, selvom ikke alle kan komme til orde ved diskussion af den enkelte case, fordi deltagerantallet er ret stort. Case-undervisning er herved væsentligt forskellig fra almindelige forelæsninger, hvor man trods alt kan få et vist udbytte af at deltage med lille eller ingen forberedelse inden undervisningen. Hvorledes skal case-spørgsmål opfattes? Normalt vil der i god tid inden undervisningen blive stillet et antal spørgsmål. Disse har for det første til formål at hjælpe den studerende til at få hul på casen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er de spørgsmål, som vil blive diskuteret ved casegennemgangen. For det andet skal spørgsmålene hjælpe den studerende til at udvikle sin egen ramme for forståelse af situationen, således at denne ramme ved diskussionen kan konfronteres med andre studerendes rammer. Hver enkelt studerende kan undervejs i diskussionen afgøre, hvilke dele af deres egen 5

6 ramme der skal forsvares, og hvilke dele der bør erstattes af mere klare eller effektive ræssonementer. Sædvanligvis vil en besvarelse af spørgsmålene ikke udgøre en fuldstændig analyse af casen, men skal snarere opfattes som hints til en selvstændig caseanalyse. Under case-diskussionen stilles spørgsmål dels for at starte diskussionen og dels for at spore diskussionen i en frugtbar retning. Nogle gang vil der også blive stillet spørgsmål for at sikre, at bestemte emner bliver diskuteret. Som udgangspunkt markerer man på sædvanlig vis, hvis man ønsker at svare på spørgsmål, kommentere andres svar eller i det hele taget sige noget. Nogle gange vil også studerende, der ikke markerer, blive spurgt. Hvis man ikke er forberedt og derfor ikke ønsker at svare, vil det normalt være rimeligt, at diskussionslederen (dvs. læreren) lader spørgsmålet gå videre til en anden. Hvordan skal casen opfattes og læses? De cases, der anvendes i et fag som Plan- og Budgetlægning, repræsenterer sædvanligvis bredt beskrevne organisationssituationer og omfatter flere aspekter af virksomhedernes ledelses- og styringssystemer. Nogle gange illustrerer casene gode og velfungerende situationer, hvor den studerende forventes at lære, hvorfor de aktuelle systemer, strukturer eller lignende fungerer. Andre gang viser casene konkrete problemer, som de studerende må forholde sig til for at lære af andres fejl eller problemer. Ved løsning af casen kan det være en fordel at være opmærksom på følgende forhold: 1. Forslag til ændringer må ses i lyset af de organisatoriske konsekvenser, det i øvrigt vil få. 2. Casen repræsenterer ikke automatisk et godt eller dårligt system. Hver enkelt case må vurderes på dens egne præmisser og på baggrund af en specifik ramme, der muliggør en vurdering. 3. For at for forstå konkrete situationer i casen er det ofte nødvendigt at anskue disse fra forskellige personer eller gruppers perspektiver. Men ved selve løsningen af casen skal normalt anlægges et ledelsesperspektiv. Hvis casen ledsages af spørgsmål, så skal der ses 6

7 på disse ud fra ledelsens situation. Desuden ses styrker og svagheder / fordele og ulemper ud fra ledelsens perspektiv. 4. Analyserne skal understøttes af fakta fra casen. Det kan som regel ikke forventes, at casen indeholder al den information, man kunne ønske sig, så det kan være nødvendigt at introducere enkelte antagelser. Hvis fakta i casen strider mod den ramme, man er ved at opbygge, kan det ofte være en fordel at ændre analyserammen, så den giver mening til den konkrete adfærd. 5. Man kan med fordel afprøve analyser, ideer, opfattelser etc. ved at diskutere med andre studerende inden case-diskussionen. Desuden kan mere formaliseret gruppearbejde anbefales. Den grundlæggende opgave består i en dybtegående og forståelsesorienteret analyse af case-situationen. Alle facetter af casen kan sjældent opfattes ved blot at gennemlæse den én gang, og sædvanligvis bliver betydningen af en stor del af den præsenterede information først klar i løbet af analysen. Det er meget individuelt, hvorledes man bedst arbejder med en case. Det vil dog være et godt råd til mange at starte med at læse casen hurtigt igennem med henblik på at skabe et overblik over virksomheden og de omgivelser, den opererer i. Dernæst kan man læse casen endnu engang, men denne gang langsomere med henblik på at få hul på analysen. Hvis der ikke er en bestemt indfaldsvinkel, der er specielt indlysende eller er givet i kraft af de stillede spørgsmål, kan det være en fordel at forsøge en vurdering af virksomhedens opgave ( mission ), dens strategier og mål, som kan give anledning til identifikation af centrale succesfaktorer, der skal understøttes ved økonomistyringssystemet. Hvad forventes der ved case-diskussionen? Det forventes, at de studerende på forhånd har læst casen og overvejet de spørgsmål, der eventuelt er stillet. Herudover forventes det, at de studerende alene eller i fællesskab har gennemført en analyse af casen. Ideelt set kunne hovedkernen i case-diskussionen være en diskussion af hinandens opfattelser af casen. I praksis vil vi som regel i fællesskab gå igennem en række faser, som vi vil søge at opnå en fælles forståelse af. 7

8 Lærerens opgave ved case-diskussionen vil være at fungere som diskussionsleder, hvilket indebærer, at han vil søge at fremme diskussionen ved at skabe en struktur heri, dels på baggrund af den opfattelse, som han allerede har dannet sig, og de spørgsmål, der er stillet på forhånd, og dels på baggrund af de spørgsmål, kommentarer, svar og opfattelser, som de studerende bidrager med. Det er oplagt, at den rigtige løsning ikke findes! Men der findes til gengæld mange forkerte løsninger, og der findes også mange løsninger, der ikke finder tilstrækkelig opbakning i fakta. Nogle løsninger er også utilstrækkeligt strukturerede, og vi skal i fællesskab finde en eller flere mulige løsninger. Hver enkelt - både lærer og studerende - bærer ansvaret for sit personlige udbytte. Man kan inddrage personlige holdninger og erfaringer i sin opfattelse af situationen. Det er som regel ikke væsentligt, hvordan den beskrevne situation i virkeligheden udviklede sig, idet de indtrufne hændelser både kan være udtryk for gode og for dårlige systemer og god og dårlig ledelse. Det er klart, at case-baseret undervisning er ganske krævende for de studerende, der ud over at være aktive også skal komme med ideer, kritiske vurderinger osv. Både lærer og studerende vil opleve at komme på gyngende grund i argumentationen og må opleve, at ideer forkastes eller skubbes til side af andre ideer. De afgørelser, der træffes, må ligesom i virkelighedens verden træffes på et ufuldstændigt grundlag og uden sikker viden om, hvad følgerne vil blive. Efter casediskussion bør man gennemlæse eventuelle noter og gerne udbygge dem til et mere fuldstændigt billede af de afspekter, der kom frem i forbindelse med diskussionen. Det kan være fristende at nedskrive alle kommentarer fra lærer og medstuderende under case-diskussionen. Det må der imidlertid advares mod idet det ofte resulterer i, at man anbringer sig selv i en passiv rolle som tilskuer fremfor som aktiv deltager i diskussionen. Selvfølgelig kan der være enkelte centrale oversigter, som udarbejdes på tavlen og som man gerne vil bevare efter casediskussionen. Løsningen kan her være at bede læreren undlade at viske tavlen ren, således at man efter timen kan tage de nødvendige noter. 8

9 Skriftlige case-besvarelser I nogle fag vil der som en del af undervisningen skulle afleveres en skriftlig diskussion eller besvarelse af en eller måske flere cases. Der vil nogle gange blive givet konkrete retningslinjer for besvarelsernes omfang, men som regel bør en case-besvarelse fylde mindst 1 side og mere end 3 sider er sjældent nødvendigt. Som udgangspunkt afleveres individuelle besvarelser, men der kan normalt også indleveres gruppebesvarelser. Hvis man afleverer en individuel besvarelse, er det en god idé på forhånd at diskutere casen med andre. Til hver case vil der sædvanligvis blive stillet nogle få spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for eller indgå i diskussionen. Der forventes en analyse af casen samt en diskussion af handlingsmuligheder, der leder frem til konkrete anbefalinger. Vær opmærksom på, at argumenter og ræsonnementer bør fremgå af besvarelsen og kunne støtte konklusioner og anbefalinger. Det kan forventes, at læseren er bekendt med casens fakta, hvorfor det ikke er nødvendigt at redegøre herfor i besvarelsen. Eventuelt kan man ved besvarelsen forestille sig, at man skriver en rapport til en direktør i den aktuelle virksomhed. Da direktøren ikke har lang tid til at granske og analysere rapporten, må man formulere sig præcist samt anvende et hensigtmæssigt layout. Det kan anbefales at anvende figurer og tabeller. Hvis der præsenteres et talmateriale, f.eks. en nøgletalsanalyse, bør det ske i en tabel i et appendiks. I det hele taget er det en god ide at placere endeløse beregninger i et appendiks og i stedet bruge pladsen i selve besvarelsen til fortolkninger, analyser og begrundede forslag. Hvis ikke casen allerede indeholder et organisationsdiagram, kan det være en god ide at gengive et sådant i appendiks, da det på lille plads kan summere megen information. Et indlysende punkt, som erfaringen dog viser er nødvendigt at fremhæve, er, at besvarelsen bør være uden stavefejl og grammatiske fejl. Et velargumenteret indlæg mister en del af sin styrke, hvis det fremstår med tekniske fejl. Ved case-besvarelser gælder det ligesom i andre skriftlige opgaver om at være præcis og undgå unødvendige brede generaliseringer. Efter at casebesvarelserne er afleveret, vil de blive læst af læreren, og der vil blive givet enkelte kommentarer - men normalt ikke en karaktermæssig 9

10 bedømmelse. Endelig vil casen blive gennemgået i forbindelse med undervisningen. Cases som eksamensopgaver I de fag, hvor undervisningen har været helt eller delvis baseret på cases, vil det rimeligvis kunne forventes, at der i en skriftlig eksamen vil kunne indgå en case. Da det er den enkelte lærer, der fastlægger, hvilken form eksamensspørgsmålene har, er det vigtigt at være opmærksom på, om der på forhånd oplyses noget om, hvad der kan forventes af eksamen. Hvis der i faget har været mulighed for at aflevere skriftlige case-besvarelser kan disse opfattes som eksamensøvelser, og det kan derfor kraftigt anbefales at ofre den nødvendige tid til en omhyggelig besvarelse Litteratur Anthony, R.N. og Govindarajan,Vivay Management Control Systems, 8. udgave, Chicago: Irwin. Bruns, William J., jr Why I use the Case Method to Teach Accounting. Note , Harvard Business School. Edge, Al The guide to case analysis and reporting, 4. udgave. Honolulu: Systems Logistics. Glaister, K.W Strategic Management Case Analysis. I C. Clarke- Hill og K. Glaister (Eds.), Cases in Strategic Management, pp London: Pitman Publishing. Mouritsen, Jan, Michael Andersen, Carsten Rohde og Jens Aaris Thisted Økonomistyringens nyere værktøjer - hvorledes udfordrer de konventionel visdom? Ledelse og Erhvervsøkonomi 1/ Melander, Preben, Økonomistyring og budgettering som ledelsesform: en introduktion, 7. udgave. København: Handelshøjskolens Forlag. Melander, Preben. 1994a. Økonomistyringens dilemmaer og drivkræfter - fra økonomisk beslutningslogik til politisk kamparena. Ledelse og Erhvervsøkonomi 3/94: Melander, Preben 1994b. Fremtidens krav til økonomistyringens organisationsdesign og ledelsesformer. Økonomistyring og Informatik 9(5):

11 Vancil, Richard D Forord til Rewarding Results: Motivating Profit Center Managers, Kenneth A. Merchant. Boston: Harvard Business School Press. Wagner, K. D Universitetspædagogik, Bind 2: Perspektiver og indblik. København: Akademisk Forlag. 11

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Zealand Business College, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard

Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard Fokus på knowledge management i offentlige Fokus på knowledge management i offentlige virksomheder med balanced scorecard af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted hhx Virksomhedsøkonomi B Michael Præstgård

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1

Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin, hvor undervisning afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold IBC Kolding

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere