Case-baseret undervisning i økonomistyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Case-baseret undervisning i økonomistyring"

Transkript

1 Case-baseret undervisning i økonomistyring Per Nikolaj D. Bukh, Ole Øhlenschlæger Madsen og Niels Jørgen Relsted Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet 31.august 1997 If your only tool is a hammer, pretty soon all the world appears to be a nail - Mark Twain Dette notat har som hovedformål at vejlede studerende, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med case-undervisning. Desuden er det vores hensigt at angive specifikke retningslinjer for, hvorledes den case-baserede del af undervisningen i Afdelingens økonomisstyringsfag (Plan- og budgetlægning, Internt Regnskab, Økonomistyring m.v.) vil forløbe. I de senere år har økonomistyring fået stigende betydning herhjemme. Dels fremstår økonomistyringens rationaler og medier mere centralt i samfundsdebatten (jf. Melander 1994a) og dels tillægger både ledelse og medarbejdere i vid udstrækning økonomistyringen en væsentlig strategisk betydning. Dette fremgår både af den store interesse for kurser og konferencer med fokus på økonomistyring og såkaldt strategisk anvendelse af økonomistyring samt af artikler i fagtidsskrifter på området. En af de danske forfattere, som har givet økonomistyringsbegrebet form og indhold er Preben Melander (f.eks. Melander 1993, 1994a, 1994b) fra Handelshøjskolen i København. Melander tager i sin økonomistyringsopfattelse udgangspunkt i fagene regnskabsvæsen og organisation (Melander 1993, side 11), således at økonomistyringen knyttes til de ledelsesopgaver, som virksomhedens professionelle økonomifunktion varetager (eller bør varetage). På den baggrund kan økonomistyring opfattes som: CASENO / :16

2 en fællesbetegnelse for alle administrative og ledelsesmæssige foranstaltninger og aktiviteter, som en organisation iværksætter for at sikre den bedst mulige opfyldelse af sine servicemål inden for de disponible økonomiske grænser. (Melander 1994b, side 293) Med Melanders meget brede perspektiv har vi imidlertid en tendens til at overse, at økonomistyring i praksis ofte associeres med bestemte styringsværktøjer og -opgaver, f.eks. rentabilitetsberegninger, budgettering, controlling, activity-based costing, target costing, backflush costing osv. Med dette indhold af økonomistyringsbegrebet i praksis bliver det vanskeligt og måske ligefrem meningsløst at adskille økonomistyring fra det interne regnskabsvæsen; og hvis vi alligevel vil forsøge det, vil vi med sikkerhed møde modsatrettede synspunkter, hvad angår de to begrebers rangordning! På den ene side kan økonomistyring opfattes synonymt med det interne regnskabsvæsens styrings- og informationsbehandlingsopgaver, hvorved økonomistyringen har som hovedformål at producere relevante, konsistente og gyldige ledelsesinformationer, der kan afspejle virksomhedens logiske økonomistruktur (Melander 1994a side 152; jf. Mouritsen 1988). Hermed opfattes internt regnskabsvæsen som et overordnet begreb i forhold til økonomistyring. På den anden side kan vi med Melanders udgangspunkt (jf. ovenfor) se økonomistyring som en ledelsesform, der som sit vigtigste redskab anvender det interne regnskabsvæsen, hvilket betyder, at det er økonomistyring, som er det overordnede begreb. Men fremfor at indlede en formålsløs diskussion af begreber, er det formodentlig mere frugtbart at acceptere begreberne med det indhold, som deres brugere giver det i den konkrete situation. Det betyder, at det ofte slet ikke er nødvendigt at skelne, idet det ikke har nogen betydning, at vi i flæng snakker om f.eks. regnskabs- og økonomistyringsbegreber, som Mouritsen et al. (1994). Uanset økonomistyringsbegrebets indhold må det i dag konstateres, at økonomistyring er udbredt i stort set alle organisationer (jf. Melander 1994b), og at mange stillingsbeskrivelser i jobannoncer omfatter økonomistyring. Det er også markant, at økonomistyring er en væsentlig del af mange cand. oecon. ers jobvirkelighed. Med fare for at virke fagchauvinistisk er det formodentlig ikke helt forkert ligefrem at postulere, at 2

3 økonomistyring for nyuddannede økonomer (cand. oecon. er) er den mest anvendte driftsøkonomiske diciplin! På baggrund af økonomistyringsområdets bredde og centrale position er det ikke overraskende, at et fagmiljø som Afdeling for Virksomhedsledelse udbyder en lang række fag på BA- og kandidatniveau inden for området økonomistyring. Herudover vil en række af afdelingens andre fag inden for organisation, informationsbehandling, afsætningsøkonomi og strategi naturligt give den studerende komplementær viden og kompetence med henblik på varetagelse af økonomistyringsfunktioner. Ofte sigter de enkelte økonomistyringsfag mod at bibringe de studerende specifikke færdigheder, f.eks. i relation til at planlægge og lægge budgetter, hvis vi tager faget Plan- og Budgetlægning som eksempel. Men udover de tekniske færdigheder har økonomistyringsfag også en ledelsesmæssig dimension forstået således, at fagene mere eller mindre eksplicit handler om styring og ledelse med udgangspunkt i virksomhedens 1 konkrete situation, herunder de personer, som er ansat i virksomheden, dens ledelse, dens historiske udvikling, dens konkurrencemæssige omgivelser, dens mål, strategier, visioner etc. Det er derfor et væsentligt formål med undervisningen i økonomistyring, at den studerende sættes i stand til at overveje, hvorledes realisering af virksomhedens mål og implementeringen af dens strategi kan gennemføres set fra ledelsens synspunkt og under iagttagelse af de konkrete omstændigheder. Dette formål kan til dels realiseres ved et hensigtsmæssigt indhold i den traditionelle forelæsnings-baserede undervisning. Ved at supplere forelæsningerne med case-baseret undervisning er det imidlertid muligt i højere grad at give indsigt i, hvorledes økonomistyringen anvendes i praksis, således at undervisningen ikke kun består af de tekniske teorier. Det er i det mindste visionen for den case-baserede undervisning i økonomistyring. 1 Begrebet en virksomhed implicerer ikke nogen bestemt ejer- eller organisationsform. Vi vil derfor eksempelvis opfatte både non-profit organisationer og offentlige institutioner som virksomheder. 3

4 Hvad er en case? Grundlaget for en case-baseret undervisning er, at der tages udgangspunkt i et konkret eksempel, som bliver nøje analyseret og gennemdrøftet med henblik på intervention og eventuel forudsigelse af det videre forløb. Undervisningsmetoden har rødder langt tilbage inden for medicin og retsvidenskab, men dens indtog på det driftsøkonomiske område skete ikke før i 1940 erne, hvor den dannede grundlag for undervisningen på Harvard Business School inden for områder som business policy (dvs. strategi) og management control, der opstod som fagområde i kølvandet på Anden Verdenskrigs orientering mod mere formelle planlægnings- og ledelsesmetoder. Gode cases kan betragtes som en litterær form i sig selv. Man kan sammenligne dem med mysterier eller detektivromaner. De har typisk en tidsstruktur og en sekvens, der fortæller, hvad der skete, hvornår det skete etc. Cases har desuden typisk en struktur, der leder til et bestemt problemfelt, som skal analyseres, diskuteres, forstås og løses. Cases har oftest en fortællende struktur. En række forhold bliver beskrevet, og der antydes forskellige mønstre, der kan hjælpe den studerende til at forstå, hvad der sker, og hvorfor det sker. Cases har desuden typisk en beskrivende struktur, idet de indeholder en række specifikke oplysninger, som den studerende må vide om situationen eller virksomheden. Hvorfor anvendes cases i økonomistyring? Ved at anvende cases gives den studerende viden om, indsigt i, samt analytiske evner i relation til, hvorledes virksomhederne designer, implementerer og anvender formelle systemer, der anvendes til at planlægge, styre og overvåge virksomheden. Case-undervisningen i økonomistyring har desuden et specifikt pædagogisk sigte fordi: 1. Cases hjælper ved indlæringen af metoder, begreber og teorier. 2. Cases introducerer et element af virkelighed i undervisningen. 4

5 3. Case-metoden sætter de studerende i stand til at lære ved at læse aviser, erhvervsmagasiner mv. På den måde forlænges indlæringen ud over det skemalagte undervisningsforløb. 4. Ved case-analysen vil de studerendes kommunikationsevner - både skriftligt og mundtligt - blive forbedrede. Desuden skærpes de studerendes analytiske evner og deres evner til at vurdere situationer kendetegnet ved ufuldstændig og usikker information. Case- eller diskussionsbaseret undervisning giver i forhold til den traditionelle forelæsnings-baserede undervisning desuden mulighed for en række sidegevinster. Den udvikler relevante arbejdsformer og træner i kildekritik, den kan med fordel kombineres med gruppearbejde, hvorigennem samarbejdsvaner opøves, og de studerende vil ved deltagelse i diskussionen opøve deres evner til at deltage i en professionel problemorienteret diskussion, hvilket må anses for en særdeles relevant færdighed for en driftsøkonom. Det er en vigtig del af den case-baserede undervisning, at både lærer og studerende forbereder sig omhyggeligt og analyserer casen på forhånd. Det er desuden vigtigt, at de studerende møder frem og helst også deltager i case-diskussionen, selvom ikke alle kan komme til orde ved diskussion af den enkelte case, fordi deltagerantallet er ret stort. Case-undervisning er herved væsentligt forskellig fra almindelige forelæsninger, hvor man trods alt kan få et vist udbytte af at deltage med lille eller ingen forberedelse inden undervisningen. Hvorledes skal case-spørgsmål opfattes? Normalt vil der i god tid inden undervisningen blive stillet et antal spørgsmål. Disse har for det første til formål at hjælpe den studerende til at få hul på casen, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er de spørgsmål, som vil blive diskuteret ved casegennemgangen. For det andet skal spørgsmålene hjælpe den studerende til at udvikle sin egen ramme for forståelse af situationen, således at denne ramme ved diskussionen kan konfronteres med andre studerendes rammer. Hver enkelt studerende kan undervejs i diskussionen afgøre, hvilke dele af deres egen 5

6 ramme der skal forsvares, og hvilke dele der bør erstattes af mere klare eller effektive ræssonementer. Sædvanligvis vil en besvarelse af spørgsmålene ikke udgøre en fuldstændig analyse af casen, men skal snarere opfattes som hints til en selvstændig caseanalyse. Under case-diskussionen stilles spørgsmål dels for at starte diskussionen og dels for at spore diskussionen i en frugtbar retning. Nogle gang vil der også blive stillet spørgsmål for at sikre, at bestemte emner bliver diskuteret. Som udgangspunkt markerer man på sædvanlig vis, hvis man ønsker at svare på spørgsmål, kommentere andres svar eller i det hele taget sige noget. Nogle gange vil også studerende, der ikke markerer, blive spurgt. Hvis man ikke er forberedt og derfor ikke ønsker at svare, vil det normalt være rimeligt, at diskussionslederen (dvs. læreren) lader spørgsmålet gå videre til en anden. Hvordan skal casen opfattes og læses? De cases, der anvendes i et fag som Plan- og Budgetlægning, repræsenterer sædvanligvis bredt beskrevne organisationssituationer og omfatter flere aspekter af virksomhedernes ledelses- og styringssystemer. Nogle gange illustrerer casene gode og velfungerende situationer, hvor den studerende forventes at lære, hvorfor de aktuelle systemer, strukturer eller lignende fungerer. Andre gang viser casene konkrete problemer, som de studerende må forholde sig til for at lære af andres fejl eller problemer. Ved løsning af casen kan det være en fordel at være opmærksom på følgende forhold: 1. Forslag til ændringer må ses i lyset af de organisatoriske konsekvenser, det i øvrigt vil få. 2. Casen repræsenterer ikke automatisk et godt eller dårligt system. Hver enkelt case må vurderes på dens egne præmisser og på baggrund af en specifik ramme, der muliggør en vurdering. 3. For at for forstå konkrete situationer i casen er det ofte nødvendigt at anskue disse fra forskellige personer eller gruppers perspektiver. Men ved selve løsningen af casen skal normalt anlægges et ledelsesperspektiv. Hvis casen ledsages af spørgsmål, så skal der ses 6

7 på disse ud fra ledelsens situation. Desuden ses styrker og svagheder / fordele og ulemper ud fra ledelsens perspektiv. 4. Analyserne skal understøttes af fakta fra casen. Det kan som regel ikke forventes, at casen indeholder al den information, man kunne ønske sig, så det kan være nødvendigt at introducere enkelte antagelser. Hvis fakta i casen strider mod den ramme, man er ved at opbygge, kan det ofte være en fordel at ændre analyserammen, så den giver mening til den konkrete adfærd. 5. Man kan med fordel afprøve analyser, ideer, opfattelser etc. ved at diskutere med andre studerende inden case-diskussionen. Desuden kan mere formaliseret gruppearbejde anbefales. Den grundlæggende opgave består i en dybtegående og forståelsesorienteret analyse af case-situationen. Alle facetter af casen kan sjældent opfattes ved blot at gennemlæse den én gang, og sædvanligvis bliver betydningen af en stor del af den præsenterede information først klar i løbet af analysen. Det er meget individuelt, hvorledes man bedst arbejder med en case. Det vil dog være et godt råd til mange at starte med at læse casen hurtigt igennem med henblik på at skabe et overblik over virksomheden og de omgivelser, den opererer i. Dernæst kan man læse casen endnu engang, men denne gang langsomere med henblik på at få hul på analysen. Hvis der ikke er en bestemt indfaldsvinkel, der er specielt indlysende eller er givet i kraft af de stillede spørgsmål, kan det være en fordel at forsøge en vurdering af virksomhedens opgave ( mission ), dens strategier og mål, som kan give anledning til identifikation af centrale succesfaktorer, der skal understøttes ved økonomistyringssystemet. Hvad forventes der ved case-diskussionen? Det forventes, at de studerende på forhånd har læst casen og overvejet de spørgsmål, der eventuelt er stillet. Herudover forventes det, at de studerende alene eller i fællesskab har gennemført en analyse af casen. Ideelt set kunne hovedkernen i case-diskussionen være en diskussion af hinandens opfattelser af casen. I praksis vil vi som regel i fællesskab gå igennem en række faser, som vi vil søge at opnå en fælles forståelse af. 7

8 Lærerens opgave ved case-diskussionen vil være at fungere som diskussionsleder, hvilket indebærer, at han vil søge at fremme diskussionen ved at skabe en struktur heri, dels på baggrund af den opfattelse, som han allerede har dannet sig, og de spørgsmål, der er stillet på forhånd, og dels på baggrund af de spørgsmål, kommentarer, svar og opfattelser, som de studerende bidrager med. Det er oplagt, at den rigtige løsning ikke findes! Men der findes til gengæld mange forkerte løsninger, og der findes også mange løsninger, der ikke finder tilstrækkelig opbakning i fakta. Nogle løsninger er også utilstrækkeligt strukturerede, og vi skal i fællesskab finde en eller flere mulige løsninger. Hver enkelt - både lærer og studerende - bærer ansvaret for sit personlige udbytte. Man kan inddrage personlige holdninger og erfaringer i sin opfattelse af situationen. Det er som regel ikke væsentligt, hvordan den beskrevne situation i virkeligheden udviklede sig, idet de indtrufne hændelser både kan være udtryk for gode og for dårlige systemer og god og dårlig ledelse. Det er klart, at case-baseret undervisning er ganske krævende for de studerende, der ud over at være aktive også skal komme med ideer, kritiske vurderinger osv. Både lærer og studerende vil opleve at komme på gyngende grund i argumentationen og må opleve, at ideer forkastes eller skubbes til side af andre ideer. De afgørelser, der træffes, må ligesom i virkelighedens verden træffes på et ufuldstændigt grundlag og uden sikker viden om, hvad følgerne vil blive. Efter casediskussion bør man gennemlæse eventuelle noter og gerne udbygge dem til et mere fuldstændigt billede af de afspekter, der kom frem i forbindelse med diskussionen. Det kan være fristende at nedskrive alle kommentarer fra lærer og medstuderende under case-diskussionen. Det må der imidlertid advares mod idet det ofte resulterer i, at man anbringer sig selv i en passiv rolle som tilskuer fremfor som aktiv deltager i diskussionen. Selvfølgelig kan der være enkelte centrale oversigter, som udarbejdes på tavlen og som man gerne vil bevare efter casediskussionen. Løsningen kan her være at bede læreren undlade at viske tavlen ren, således at man efter timen kan tage de nødvendige noter. 8

9 Skriftlige case-besvarelser I nogle fag vil der som en del af undervisningen skulle afleveres en skriftlig diskussion eller besvarelse af en eller måske flere cases. Der vil nogle gange blive givet konkrete retningslinjer for besvarelsernes omfang, men som regel bør en case-besvarelse fylde mindst 1 side og mere end 3 sider er sjældent nødvendigt. Som udgangspunkt afleveres individuelle besvarelser, men der kan normalt også indleveres gruppebesvarelser. Hvis man afleverer en individuel besvarelse, er det en god idé på forhånd at diskutere casen med andre. Til hver case vil der sædvanligvis blive stillet nogle få spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for eller indgå i diskussionen. Der forventes en analyse af casen samt en diskussion af handlingsmuligheder, der leder frem til konkrete anbefalinger. Vær opmærksom på, at argumenter og ræsonnementer bør fremgå af besvarelsen og kunne støtte konklusioner og anbefalinger. Det kan forventes, at læseren er bekendt med casens fakta, hvorfor det ikke er nødvendigt at redegøre herfor i besvarelsen. Eventuelt kan man ved besvarelsen forestille sig, at man skriver en rapport til en direktør i den aktuelle virksomhed. Da direktøren ikke har lang tid til at granske og analysere rapporten, må man formulere sig præcist samt anvende et hensigtmæssigt layout. Det kan anbefales at anvende figurer og tabeller. Hvis der præsenteres et talmateriale, f.eks. en nøgletalsanalyse, bør det ske i en tabel i et appendiks. I det hele taget er det en god ide at placere endeløse beregninger i et appendiks og i stedet bruge pladsen i selve besvarelsen til fortolkninger, analyser og begrundede forslag. Hvis ikke casen allerede indeholder et organisationsdiagram, kan det være en god ide at gengive et sådant i appendiks, da det på lille plads kan summere megen information. Et indlysende punkt, som erfaringen dog viser er nødvendigt at fremhæve, er, at besvarelsen bør være uden stavefejl og grammatiske fejl. Et velargumenteret indlæg mister en del af sin styrke, hvis det fremstår med tekniske fejl. Ved case-besvarelser gælder det ligesom i andre skriftlige opgaver om at være præcis og undgå unødvendige brede generaliseringer. Efter at casebesvarelserne er afleveret, vil de blive læst af læreren, og der vil blive givet enkelte kommentarer - men normalt ikke en karaktermæssig 9

10 bedømmelse. Endelig vil casen blive gennemgået i forbindelse med undervisningen. Cases som eksamensopgaver I de fag, hvor undervisningen har været helt eller delvis baseret på cases, vil det rimeligvis kunne forventes, at der i en skriftlig eksamen vil kunne indgå en case. Da det er den enkelte lærer, der fastlægger, hvilken form eksamensspørgsmålene har, er det vigtigt at være opmærksom på, om der på forhånd oplyses noget om, hvad der kan forventes af eksamen. Hvis der i faget har været mulighed for at aflevere skriftlige case-besvarelser kan disse opfattes som eksamensøvelser, og det kan derfor kraftigt anbefales at ofre den nødvendige tid til en omhyggelig besvarelse Litteratur Anthony, R.N. og Govindarajan,Vivay Management Control Systems, 8. udgave, Chicago: Irwin. Bruns, William J., jr Why I use the Case Method to Teach Accounting. Note , Harvard Business School. Edge, Al The guide to case analysis and reporting, 4. udgave. Honolulu: Systems Logistics. Glaister, K.W Strategic Management Case Analysis. I C. Clarke- Hill og K. Glaister (Eds.), Cases in Strategic Management, pp London: Pitman Publishing. Mouritsen, Jan, Michael Andersen, Carsten Rohde og Jens Aaris Thisted Økonomistyringens nyere værktøjer - hvorledes udfordrer de konventionel visdom? Ledelse og Erhvervsøkonomi 1/ Melander, Preben, Økonomistyring og budgettering som ledelsesform: en introduktion, 7. udgave. København: Handelshøjskolens Forlag. Melander, Preben. 1994a. Økonomistyringens dilemmaer og drivkræfter - fra økonomisk beslutningslogik til politisk kamparena. Ledelse og Erhvervsøkonomi 3/94: Melander, Preben 1994b. Fremtidens krav til økonomistyringens organisationsdesign og ledelsesformer. Økonomistyring og Informatik 9(5):

11 Vancil, Richard D Forord til Rewarding Results: Motivating Profit Center Managers, Kenneth A. Merchant. Boston: Harvard Business School Press. Wagner, K. D Universitetspædagogik, Bind 2: Perspektiver og indblik. København: Akademisk Forlag. 11

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Fra konfrontationsundervisning til Problem Based Learning - et personligt syn. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006

Fra konfrontationsundervisning til Problem Based Learning - et personligt syn. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Fra konfrontationsundervisning til Problem Based Learning - et personligt syn Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Dias 2 Undervisning Konfrontations cases Projekt baseret Cases er bindeledet mellem traditionel

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Undervisningbeskrivelse

Undervisningbeskrivelse Undervisningbeskrivelse Termin August 2015 Juni 2016 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Erhvervsøkonomi C Ole Munch htxøkoc315 Oversigt over planlagte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003

CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003 1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE

ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Oversigt over planlagte undervisningsforløb Erhvervsøkonomi - htxøkoc310 undervisningsplan Termin 2010-11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Djurslands Erhvervsskoler HTX Erhvervsøkonomi, C Ole Peter Munch Erhvervsøkonomi - htxøkoc310

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Oversigt over planlagte undervisningsforløb Erhvervsøkonomi - htxøkoc310 undervisningsbeskrivelse Termin 2010-11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Djurslands Erhvervsskoler HTX Erhvervsøkonomi, C Ole Peter Munch Erhvervsøkonomi -

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse

Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Hotel Koldingfjord, torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni 2016 COK afholder reunion og follow-up seminar for alle nuværende og tidligere deltagere

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

ØKONOMISTYRING OG CONTROLLING I PRAKSIS

ØKONOMISTYRING OG CONTROLLING I PRAKSIS Fra foråret 2016 præsenterer vi i samarbejde med reflexio P/S en nyudviklet version af vores populære kursus Den kommunale Controller. Med dette nye praksisorienterede kursus sætter vi fokus på økonomistyring

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2014-15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole hhx VØ A Kubilay

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Zealand Business College, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Økonomi og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 13 respondenter : Rykkermail sendt til 8 respondenter

Økonomi og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 13 respondenter : Rykkermail sendt til 8 respondenter Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2c Team 1 Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere