Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) 2. Skitsering af feltarbejdet (Fælles) 3. Vores metodiske baggrund (Mads)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) 2. Skitsering af feltarbejdet (Fælles) 3. Vores metodiske baggrund (Mads)"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles)... 1 Læsevejledning Skitsering af feltarbejdet (Fælles) Processen op til feltarbejdet Rekognoscering Feltarbejdsturene Vores metodiske baggrund (Mads) Studieordningerne Metodelitteratur... 9 Kompendiet til Etnologiske metoder (Camilla) Etnologiskt fältarbete Antropologisk metodelitteratur Sammenfatning (Fælles) Det glemte folks metodiske baggrund Louis Althusser (Tor) Börje Hanssen (Tor) Berry Hindess (Mads) Hindess metodologiske kritik Kritisk udgangspunkt for nytænkning Torsten Hägerstrand (Marlene) Livability som forskningens formål Livability som forskningens praksis Robert Redfield (Camilla) Metodologi i samspil med metodiske tilgange Prearrangements Det unikke i helheden Eilert Sundt (Marlene) Mao Tsetung(Camilla) Om praksis... 28

2 Den dialektisk-materialistiske erkendelsesteori Erkendelsens udviklingsproces Empirisme og rationalisme Om modsigelse Den cykliske erkendelse og modsætningernes vigtighed Hovedmodsigelsen Metafysikken Metodologisk opsamling (Fælles) Praksis Feltarbejdet (Fælles) Det gamle arkiv Vidensgrundlag Rekognoscering Hverdagsliv på feltarbejdet Besøg (Marlene) Livsformsoptegnelse Fysiske rammer Feltdagbog Enheden i helheden Dokumentation (Tor) Optegnelsesbegrebet(Fælles) Vidensgrundlaget Besøg Refleksioner Den dialektiske analysemåde Afrunding (Fælles) Litteraturliste Bilag...

3 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen 1. Indledning I forbindelse med vores deltagelse på faget Etnologisk Projekt i efteråret 2014, blev vi koblet på det stats- og livsformsanalytiske forskningsprojekt Livsformernes neokulturation under statssystemets og verdensøkonomiens forandring. Helt konkret kom vi med på projektet med det formål at indgå i et feltarbejde på Sallingegnen, hvor vi skulle bidrage til den empiriske dataindsamling. Denne projektrapport udspringer af de metodiske udfordringer og diskussioner, som opstod undervejs i forløbet. Forskningsprojektet beskæftigede sig med en anden slags metodologi, end den vi havde stiftet bekendtskab med på vores grunduddannelse. Særligt nyt for os var fokusset på den etnologiske optegnelse, som en måde at gå til felten på. Vi har derfor valgt at denne afsluttende rapport skal handle om netop den metodologiske del af projektet. Vi vil beskrive feltarbejdsprocessen, samt diskutere anvendelsen af optegnelse som metodisk fremgangsmåde. Rapportens problemformulering udspringer af en undren over anvendelsen af optegnelsen som fremgangsmåde, og lyder således: Hvad kendetegner optegnelsen, og hvordan adskiller den sig fra andre etnologiske metodologiske principper? Og hvorfor er optegnelsen velegnet til en dialektisk analyse? Hensigten med rapporten er, at definere optegnelse som en metodisk fremgangsmåde, og dermed gøre denne fremgangsmåde mere tilgængelig og klar for andre interesserede. Vi vil besvare problemformuleringen på baggrund af de erfaringer, som vi gjorde os undervejs i forløbet, både praktisk ved at være med på feltarbejdet, samt gennem udvalgt litteratur. Rapportens struktur er skrevet ud fra vores erfaringer, og den følger derfor vores erkendelsesproces. Læsevejledning I kapitel 2 starter vi med at beskrive den udfordring, som vi stod overfor ved projektets start, hvilket bestod i at sætte os ind i selve forskningsprojektet, samt at forberede vores forestående feltarbejde. Her indgår også en kort skitsering af selve feltarbejdets forløb. Kapitel 3 handler om vores metodiske baggrund fra vores etnologiske grunduddannelse. I dette kapitel beskriver vi studieordningens metodiske målsætninger, og et udvalg af den litteratur, der har indgået på de metodiske kurser. 1

4 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Kapitel 4 indeholder en gennemgang af et udvalg af den litteratur, der har inspireret til Det glemte folk. Her bliver de enkelte forfatteres centrale metodologiske og metodiske pointer præsenteret. Dette fører til en diskussion af de centrale pointer, som relaterer sig til en optegnelse. I kapitel 5 beskriver vi selve feltarbejdet for at eksemplificere, hvordan de centrale pointer fra forudgående kapitler, kommer til udtryk i praksis. Her beskriver vi endvidere vores erfaringer med konkrete optegnelses-situationer. I kapitel 6 samler vi op på de forudgående kapitler, ved at beskrive og diskutere de centrale træk ved optegnelsen. Her trækker vi på de erfaringer, som vi har gjort os i de forudgående kapitler. I kapitel 7 afslutter vi rapporten ved at følge op på vores erkendelsesproces og problemformulering. 2. Skitsering af feltarbejdet Dette afsnit vil beskrive rammesætningen for vores interesse og inddragelse i Salling-projektet. Dette vil vi gøre for at give et indblik i rammerne for vores deltagelse i forskningsprojektet, således at læseren kan få et nærmere indblik i vores begrebslige- og empiriske spørgsmål, som vi mødte i forbindelse med vores feltarbejde Processen op til feltarbejdet Indledningsvis bestod projektgruppen af denne rapports deltagere, samt andre studerende som fulgte projektet af ren interesse. Efter selve feltarbejdet blev projektets deltagere reduceret til denne rapports forfattere. Den nedenstående beskrivelse af feltarbejdets forløb har blot til formål at beskrive vores inddragelse i projektet. Med andre ord vil afsnittet ikke gå i dybden med enkelte optegnelser, samtaler eller andre beskrivelser, ej heller indeholde analyserende elementer. Samtlige deltagere i projektgruppen valgte før sommerens begyndelse, at deltage i projektet i forbindelse med faget Etnologisk Projekt, med et ønske om at komme ud og lave etnologi. Da projektet allerede havde taget sin begyndelse, bød det blandt andet på et uformelt informationsseminar med Thomas Højrup før sommerferien. Vores inddragelse i projektet blev altså 2

5 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen påbegyndt få måneder før, at vi egentlig skulle i gang med projektet. Dette gav os en idé og følelse af, hvilke forhåbninger og overvejelser, som Salling-projektet bød på. I den første del af efterårssemestret mødtes projektgruppen og andre interesserede studerende flere gange med Højrup. Disse møder fungerede som en teoretisk introduktion til vores deltagelse i Salling-projektet: dels ved afklaringer og diskussioner vedrørende projektets begrebsunivers, og dels i en dialog omkring empirien i Det glemte folk. Med sidstnævnte menes der blandt andet, at Højrup fortalte om Salling-egnen og Det glemte folk-projektet tilbage i 1970erne, både med hensyn til erfaringer, men også i forhold til tilgange og overvejelser til felten. Derudover blev der på disse møder først i Palisanderbadet, senere i et tildelt projektrum diskuteret mulige problemstillinger, interesser og kontaktpersoner. Til disse projektmøder blev vi suppleret med tekster om Skive og Salling-området, både med nyere beskrivelser af området, samt ældre tekster om områdets kulturhistorie. 2.2 Rekognoscering I begyndelsen af september, et par uger inden vores første feltarbejde, drog dele af projektgruppen til Salling og Thorup Strand i et par dage, for at være med til vores første optegnelser. Gruppen fulgtes rundt med Højrup til forskellige aftaler, og vi blev på samme tid introduceret til Salling. Vi blev nærmere bekendte med hvilke områder og navne der var interessante, hvilket også gjorde sig gældende når gruppen var på rekognoscering. Det vil sige hvor projektgruppen, sammen med Højrup i én bil, kørte rundt i Salling-egnen og foretog observationer, samt nedskrev informationer til senere brug. Efterfølgende i København, et par uger inden det egentlige feltarbejde, begyndte projektgruppen at tage kontakt til diverse meddelere i Skive og Salling-området via telefonopringninger. Denne direkte og personlige tilgang til vores meddelere, resulterede i en varm interesse hos modtagerne om at hjælpe os med projektet. På projektmøderne diskuterede gruppen og Højrup ligeså forskellige tilgange til optegnelserne, for eksempel hvilke fordele der kunne være ved at lave optegnelser på arbejdspladsen, kontra i meddelerens eget hjem. Diskussioner omkring optegnelser, metoder og tilgange blev ligeså diskuteret, da optegnelser stod som relativt nyt for projektgruppen. Vi kontaktede blandt andet nogle af de steder, som vi havde fundet interesse i på vores rekognoscering. Rekognosceringen kom derfor til nytte i skabelsen af nye kontakter. 3

6 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen 2.3 Feltarbejdsturene I midten af september, et par uger efter vores rekognosceringsbesøg, drog projektgruppen atter til Salling til en uges feltarbejde. Allerede ved ankomsten til Skive skulle de første optegnelser finde sted. Flere forskellige typer af meddelere ville i den følgende uge blive præsenteret for os, både i den offentlige sektor, den private sektor og i private hjem. Der skulle således grundige overvejelser til, førend en optegnelse eller et besøg hos en eller flere meddelere skulle finde sted. Hvordan skulle vi som studerende i et forskningsprojekt agere i forhold til at møde den pågældende meddeler på arbejdspladsen, eller hjemme i den private sfære? Sådanne overvejelser og diskussioner kom til at fylde en del i løbet af feltarbejdet, og blev hver aften en tilbagevendende diskussion. Projektgruppen boede privat på en præstegård i en lille by i Salling, hvor gæstfriheden fra gårdens ejere var stor. Da gårdens ejere selv boede og arbejdede i Salling, gav dette også rig lejlighed til, i løbet af dagene særligt omkring aftensmaden at høre nærmere om Salling og dets folk, netop fra et par af Sallings egne borgere. Dette var både informativt og underholdende, da vi både fik fakta og sladder fortalt. Tilhørende til gården var en konfirmandstue, hvilket kom til at fungere som projektholdets arbejdsrum. Hver aften i løbet af ugen afsluttede vi dagen med en fælles komsammen, hvor vi diskuterede dagens forløb og optegnelser. Da projektgruppen på daværende tidspunkt var stor, blev meddelerne delt op mellem os, og vi oplevede derfor forskellige optegnelsessituationer. Til disse aftenmøder blev den nyligt erfarede empiri således præsenteret og diskuteret i forhold til konkrete begreber, som for eksempel neokulturationsbegrebet. Spørgsmålet blev ofte, hvordan projektets begrebsunivers blev udfordret af empirien. Derudover var det af stor betydning, at der blev skrevet feltdagbog af de enkelte projektdeltagere. Vigtigheden af feltdagbogen vil vi komme ind på senere i projektrapporten. Undervejs i feltarbejdet diskuterede de studerende, som sagt, tilgange til felten, alt efter typen af meddeler. Ens for mange af forberedelserne til optegnelsessituationerne blev, at de studerende udvekslede ideer til, hvad der kunne være interessant at snakke med meddeleren om. Denne forberedelsesmåde indebar, at der ikke blev nedskrevet et egentligt papir med en række spørgsmål, som alle skulle besvares i en bestemt rækkefølge. Selve optegnelsesmetoden og dennes betydning for mødet med meddeleren vil vi diskutere senere i rapporten. Fra feltarbejdets første dag benyttede vi en skoletavle i konfirmandstuen til at skematisere ugens aftaler, samt fordele meddelere. I starten af ugen var skemaet relativt åbent for nye aftaler, men efterhånden som feltarbejdet skred fremad, øgedes mængden af meddelere med stor hast. Vi 4

7 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen lærte eller måske generfarede at dét, at studere et specifikt egnsområde og dets folk over en længere periode indebar, at vi nærmest efter hver samtale, havde fået henvisninger til enten erhverv eller privatpersoner. På denne måde blev projektets og de studerendes viden om Salling større og større, og forbindelser på kryds og tværs af lokalsamfund og offentlige institutioner ville vise sig, og skabe nye spørgsmål som vi kunne udforske. Med andre ord blev kontaktnetværket i Salling øget for hver dag der gik. Efter en uges feltarbejde i Salling vendte projektgruppen hjem til København. De efterfølgende uger bestod blandt andet i, at transskribere optegnelserne, samt mødes i projektgruppen og diskutere arbejdet. Efterhånden blev projektgruppen reduceret til de af os, der skulle skrive projektrapport. Projektmøderne begyndte herefter at omfatte projektskriverne og Højrup, hvor diverse begreber, empirisk undren og udarbejdelsen af en projektrapport kom på tale. Yderligere optegnelser fandt efterfølgende sted i både København og Salling. I starten af november måned påbegyndte denne projektgruppe således en fælles projektrapport, som skulle omhandle den optegnelsespraksis, som vi havde fået indsigt i, gennem vores feltarbejde. 3. Vores metodiske baggrund Den metodiske forvirring vi præsenterede i indledningen inspirerede os til at se tilbage på vores metodiske uddannelse på etnologi, med det formål, at beskrive konteksten for optegnelsen som metodisk fremgangsmåde. De følgende afsnit er et tilbageblik på den metodiske bagage, som vi havde med os inden vi kom med på forskningsprojektet. Der vil blive taget fat på den studieordning, der gjorde sig gældende da vi selv var på grunduddannelsen, og ligeledes 2014-studieordningen. Der vil blive inddraget et af de metodiske kompendier, samt anden metodisk litteratur vi har læst undervejs på studiet. På baggrund af dette materiale håber vi, at kunne komme den metodiske forvirring til livs. Dette vil senere fungere som et udgangspunkt for, hvordan vi kan forstå begrebet optegnelse. 3.1 Studieordningerne Bacheloren kan arbejde kritisk og selvstændigt med såvel historiske kilder som selvproduceret materiale (interviews, deltagerobservation, internetmateriale, arkivmateriale, genstande, optegnelser mm.) i analysen af dagliglivets 5

8 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen små træk som udtryk for større kulturhistoriske tendenser. (Studieordningen for Europæisk Etnologi, BA, 2005,r2007,r2011) Indledningsvis vil der blive set nærmere på studieordningerne på etnologi, henholdsvis studieordningerne for bachelordelen 2005-ordningen (revideret 2007, rettet 2011) og ordningen (rettet og justeret 2014). Dette starter vi med, da det på sin vis kan ses som målsætningen for vores uddannelse, det vil sige det som er tænkt med den undervisning og læsning vi har været igennem. Det indledende citat omhandler de overordnede mål med den etnologiske grunduddannelse, som det var formuleret i 2005-ordningen. Citatet siger noget om, at det etnologiske arbejde er baseret på to former for kilder: historiske kilder og selvproduceret materiale. I en parentes listes interview, deltagerobservation, arkivmateriale, og så videre. Det fremgår ikke tydeligt, om parentesen blot hører til arbejdet med det selvproducerede materiale, eller om dens indhold er gældende for begge former for arbejde. I 2014-ordningen er ordlyden ændret for de overordnede mål med grunduddannelsen. Her skal bacheloren have viden om og forståelse for blandt andet: væsentlige etnologiske materialegrupper og de forskningsinstitutioner (især arkiver, museer og biblioteker), hvor etnologiske kilder kan tilvejebringes væsentlige etnologiske metoder og deres potentialer Begge studieordninger arbejder altså med en opdeling i to kategorier. Den første kategori handler om kilder, som i 2005-ordningen betegnes som historiske, og i 2014-ordningen som noget, der kan tilvejebringes fra forskningsinstitutioner. Den anden kategori handler om dét, der i 2005-ordningen kaldes selvproduceret materiale. Spørgsmålet er om dette skal sidestilles med kategorien fra ordningen, som betegnes etnologiske metoder? Dette kan der skabes klarhed om, ved at se nærmere på 2014-ordningens forståelse af etnologiske metoder. 6

9 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen I 2014-ordningen indgår også mål for færdigheder og kompetencer, der ikke er med i ordningen. Disse mål omfatter, at bacheloren ud over at have viden og forståelse for det ovenfor nævnte, også har: færdighed i ( ) at tilrettelægge og udføre deltagerobservation, interviews og feltarbejde samt at forholde sig kritisk og nuanceret til de metodiske problemer indeholdt heri. færdighed i at dokumentere etableringen af materialet gennem etnologiske optegnelser. kompetencer i selvstændigt at strukturere indsamlings-, dokumentations-, og analysearbejde. kompetencer i at se kulturteorier og metodiske fremgangsmåder som integreret del af konkrete studier. I denne liste omtales deltagerobservation, interview og så videre, eksplicit som metoder. I ordningen nævnes disse i relation til det selvproducerede materiale. Derfor mener vi, at man godt kan sidestille 2014-ordningens fokus på etnologiske metoder, med 2005-ordningens fokus på selvproduceret materiale. Studieordningerne lægger således op til, at man som etnolog arbejder med to slags kilder: én som er af historisk art og som kan tilvejebringes gennem forskellige forskningsinstitutioner, og en anden som man selv aktivt tilvejebringer/skaber gennem brug af forskellige metoder. I forbindelse med vores opgaves emne, er det her interessant at bemærke, at begrebet optegnelse er kommet med i 2014-ordningen, dog ikke i listen over metoder. Derimod fremstår begrebet som led i en dokumentationsproces. Studieordningens forståelse af optegnelse handler om, at kunne dokumentere hvordan metoderne er anvendt i forbindelse med tilvejebringelsen af et selvproduceret materiale. I kompetencelisten peges der på en skarp adskillelse, af netop det metodiske indsamlingsarbejde, og det dokumenterende optegnelsesarbejde. Senere i studieordningerne uddybes det metodiske arbejde med et teknikbegreb. Dette begreb kommer i spil blandt de faglige mål for modulet Etnologisk Kildeanalyse: Eksaminanden kan beherske en række grundlæggende etnologiske teknikker som læsning af gotisk håndskrift, tolkning af genstande samt udførelse og dokumentation af deltagerobservation og interview. 7

10 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Denne ordlyd er overensstemmende med 2014-ordningens faglige mål for modulet, men ordningen har yderligere med, at: (...) eksaminanden kan demonstrere viden om grundlæggende materialetyper og metoder. Teknikkerne relaterer sig både til indsamlingsarbejdet (udførelsen), og til dokumentationsarbejdet (optegnelsen). Listen over observation, interview og så videre, som tidligere blev omtalt som metoder, men bliver her omtalt som teknikker. Dermed opstår en tvivl om, hvad der skal forstås som metode, og hvad der skal forstås som teknik studieordningen Metodiske formål med BA en: At arbejde selvstændigt og kritisk med historiske kilder og selvproduceret materiale studieordningen Metodiske formål med BA en: At have viden om og forståelse for væsentlige materialegrupper, og de institutioner hvor kilder kan tilvejebringes, samt væsentlige metoder og deres potentialer. Og giver færdigheder i at: -tilrettelægge og udføre bl.a. deltagerobservation og feltarbejde og forholde sig til de metodiske problemer for disse -dokumentere etableringen af materiale gennem optegnelser -selvstændigt strukturerer indsamlings-, dokumentations- og analysearbejde Formål med Kildeanalyse: Beherske teknikker (læse gotisk skrift, tolkning af genstande, samt udførelse og dokumentation af deltagerobservation og interview). Formål med Kildeanalyse: Samme som i 2005-ordningen, men udbygget med at demonstrere viden om materialetyper og metoder. 8

11 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Kilder og materiale beskrives som to forskellige ting: kilder er noget som er, mens materiale er noget som skabes. Kilder og materiale beskrives som to forskellige ting: kilder findes på forskningsinstitutioner, og kan derigennem tilvejebringes, mens materialer findes i forskellige grupper som kan etableres. Teknik handler om udførelse og dokumentation af udførelsen af forskellige metoder. Teknik handler om udførelsen af forskellige metoder. Optegnelse handler om dokumentationen af udførelsen af forskellige metoder. Metoder beskrives som noget man bruger, for at skabe materiale af det, man undersøger. Metoder beskrives som fremgangsmåder, der hver især har potentialer og problemer. En foreløbig delkonklusion på undersøgelsen af studieordningerne er, at man som etnologistuderende skal kunne benytte en række metoder og teknikker, i tilvejebringelsen af materiale og kilder. Et dertilhørende arbejde er, at dokumentere denne tilvejebringelse med det, som i 2014-ordningen kaldes optegnelse. I målsætningen for vores grunduddannelse lægges der op til, at man som etnolog arbejder med en begrebslig opdeling af metode, teknik og dokumentation. I det følgende vil udvalgt litteratur fra vores grunduddannelse blive undersøgt, for at se, hvorvidt det kan konkretisere, hvad disse begreber hver især rummer. 3.2 Metodelitteratur Gennem undervisningen på grunduddannelsen har der været præsenteret en bred vifte af metodisk litteratur. Flere af de forskellige kurser har indeholdt metodiske diskussioner, og dermed egen litteratur at diskutere ud fra. Vi har her valgt at se nærmere på kompendiet til kurset Etnologisk metoder (2011) og bøgerne: Ind i verden - en grundbog i antropologisk metode (Hastrup 2010), Etnologiskt fältarbete (Kaijser & Öhlander 2009) og Kulturanalyse - kort fortalt (Hastrup, Rubow og Tjørnhøj-Thomsen 2011). 9

12 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Kompendiet til Etnologiske metoder På bacheloruddannelsens andet semester havde vi faget Etnologiske metoder. Vi har undersøgt 2010-holdets kompendie, som i høj grad kredsede om et forestående feltarbejde, som foregik på Lolland. Teksterne var opdelt tematisk og metodisk. Den tematiske del omhandlede især forskellige tekster om Lolland, mens de metodiske tekster i høj grad fokuserede på dét, at lave feltarbejde. Kursets undervisning og seminarer skulle således forberede holdet på dets første feltarbejde, med henblik på diskussioner af problemformuleringer, tilgange til felten, mulige udfordringer, samt etiske overvejelser. Det var endvidere på dette kursus, at holdet første gang stiftede bekendtskab med transskriberinger. Dette var således en tilsvarende situation, som den vi sad i, da vi diskuterede den metodiske tilgang i det nuværende forskningsprojekt. Særligt én tekst fra kompendiets metodiske del er interessant, i forhold til denne rapports problemstilling. Der er her tale om Tine Tjørnhøj-Thomsen & Susan Reynolds Whyte: Forskningsmetoder i folkevidenskab. Tjørnhøj-Thomsen og Whyte-teksten beskriver feltarbejde, deltagerobservation og forskerens rolle i felten. Nogle givtige pointer i teksten er blandt andet, hvordan forskeren skal væk fra bøgerne og ud i felten. Ligeledes bliver det beskrevet, hvordan forskeren ikke bør være bundet af en fast forskningsprotokol, hvordan forskerens egen rolle er i felten, og hvordan forskerens konstante overvejelser og refleksioner er i forhold til det gældende feltarbejde. Ligeså udfoldes det, at man skal se felten i en større kontekst, hvordan felten ikke er givet på forhånd, samt hvilke de overvejelser man bør gøre sig, i forhold til valg af informanter. Interviews og deltagerobservation bliver også beskrevet, og hvordan de hver især er brugbare til at indsamle empiri. Etnologiskt fältarbete I bogen Etnologiskt fältarbete (Kaijser og Öhlander 2009) præsenteres det etnologiske feltarbejde som noget der kommer forud for analysen. Det er et arbejde der har til formål, at skabe empiriens tilkomst (Kaijser og Öhlander 2009:9). At skabe empiri beskriver forfatterne som at lave en korrekt beskrivelse af det, man undersøger (Kaijser og Öhlander 2009:20). Dette har til formål at dokumentere (...) traditionnellt samhälle som var på väg att försvinna i samband med det moderna (Kaijser og Öhlander 2009:10). Alt efter hvad det er forskeren ønsker at dokumentere, opstår forskellige spørgsmål af både ontologisk og epistemologisk art, som gør at man som etnolog efterspørger forskellige metodologier, der kan besvare disse spørgsmål (Kaijser og Öhlander 2009:10). Metodologi handler for forfatterne om (...) hur man kan gå tillväga för att nå kunskab, 10

13 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen vilka metoder man finner lämpliga, hur dessa ska utformas, användas och vilken sorts kunskap de ger (Kaijser og Öhlander 2009:10). Her beskrives metoder som noget, der giver viden (kundskab), gennem den empiri de skaber. Metodologi beskrives som noget overordnet, det vil sige en slags strategi for, hvordan man kan tilegne sig den viden man søger, gennem brug af udvalgte metoder. I bogens kapitel Fältarbete omtales feltarbejde som en metode. I samme kapitel skriver forfatterne dog yderligere at (...) de vanligaste fältarbtsmetoderna är intervjuer och observationer, deltagande och fotografering (Kaijser og Öhlander 2009:24). Feltarbejde ses altså ikke bare som én metode i sig selv; det rummer en række metoder, der bruges i større eller mindre grad, alt efter den valgte metodologi. Feltarbejde beskriver forfatterne som innovativt, improvisatorisk og kreativt - det er uforudsigeligt, og kræver derfor tilpasning løbende med, at forskeren møder felten. Feltarbejde udføres derfor på baggrund af det, forfatterne kalder pragmatisk systematik, som de beskriver som et epistemologisk arbejde (Kaijser og Öhlander 2009:forord + 9). I denne grundbog til etnologisk feltarbejde, kommer begrebet metodologi altså i spil. Begrebet præsenteres som en slags strategi, det vil sige en forståelse for, hvad man søger at opnå viden om, og hvordan man vil opnå denne viden. Citatet som gives om forfatternes forståelse af metodologi, mener vi stemmer overens med studieordningernes forståelse af metode, idet der lægges op til, at man på feltarbejde kan anvende de forskellige metoder man kender, baseret på en vurdering af, hvilken form for viden de hver især kan give. Men på trods af denne metodelære, så lægges der i beskrivelsen af feltarbejdet op til, at man går innovativt og improvisatorisk til værks. Denne opfordring skyldes, at felten er uforudsigelig, hvilket må betyde, at metodelæren ikke i sig selv er nok til at sikre metodernes virke. De skal tilpasses feltens præmisser. Antropologisk metodelitteratur Begrebet metode henviser til måden at gribe noget an på. Etnografisk metode er derfor den måde, som etnografien griber sit studieobjekt an på for at gøre det til genstand for videnskabelig behandling ( ) Den vigtigste metode til indsamling af etnografisk materiale er det etnografiske feltarbejde (Hastrup & Ovesen 1980:33). 11

14 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Det etnologiske feltarbejde som er beskrevet ovenfor, er ikke det eneste feltarbejde vi som etnologer er undervist i. Der er også hentet stor inspiration fra antropologien og etnografien. Her arbejdes også med et feltarbejdsbegreb, og som det indledende citat i afsnittet beskriver, så regnes feltarbejde som den vigtigste metode til indsamling af materiale. Interessant er det dog, at der i bogen Kulturanalyse - kort fortalt (Hastrup, Rubow og Tjørnhøj- Thomsen 2011) som er skrevet af antropologer, skelnes mellem feltarbejde og metode. I indholdsfortegnelsen er feltarbejde nævnt i første del af bogen som hedder Grundlag, men er ikke på listen over metoder som præsenteres i del 2 Metoder. Dette ser ud til at være i tråd med forståelsen af feltarbejde, som noget der indeholde en række under-metoder, som også trådte frem i forståelsen af det etnologiske feltarbejde. I de enkelte afsnit præsenteres det, hvordan metoderne hver især kan bruges og inddrages i et feltarbejde. Forfatterne understreger denne pointe ved at forklare, at man ikke bruger de samme metoder hele tiden gennem et feltarbejde - nogle dage observerer man, andre dage interviewer man (Hastrup, Rubow og Tjørnhøj-Thomsen 2011:39). Ser man på diskussionen af metode og feltarbejde i bogen Ind i verden - en grundbog i antropologisk metode (Hastrup 2010) fremstår feltarbejde heller ikke som én metode, når man kigger ned over indholdsfortegnelsen. Derimod understreges det i bogen, at feltarbejde er ét element i den antropologiske metode. Interessant er her ordlyden af den antropologiske metode. De andre elementer der indgår i metoden, er teori og analyse (Hastrup 2010:10). Det påpeges, at metoden indeholder alle tre elementer, ellers ville resultatet blot være rejseberetninger. Samtidigt åbnes der dog også op for, at der er flere metoder på spil, som bruges til at rejse ind i verden (Hastrup 2010:7). Hastrup skriver for eksempel: Som man kan se det i de foregående kapitler, omfatter det antropologiske arbejde dog en hel del mere end feltarbejde, også på det rent tekniske niveau, hvor man opsøger meget varierende kilder i sine undersøgelser (Hastrup 2010:402). Her kommer begrebet teknik i spil i relation til kildebegrebet, som også var nævnt i studieordningerne. Om teknik siger Hastrup yderligere: Metoden omfatter en teknik, som er måden, materialet fremdrages på og bliver kilden til undren og undersøgelse, og (...) teknikkerne 12

15 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen som sådan bruges jo på kryds og tværs af videnskabelige discipliner som måder at skaffe materiale på (Ibid.). Teknikker beskrives altså her som noget, der befinder sig mellem metode og materiale, det vil sige selve udførelsen af metoden. Senere i bogen lister Hastrup en række teknikker op, som rummer interview, observation og så videre. Yderligere nævnes det i de givne citater, at teknikker er noget der kan bruges på tværs af videnskabelige discipliner. De er på den måde neutrale. Men de kan hver især frembringe forskelligartet materiale, hvorfor de strategisk kan bruges til at opnå forskellige former for viden, alt efter hvilken vidensinteresse man som forsker har (Hastrup 2010:403). Interessant ved de to bøger der her er undersøgt, er brugen af ordet metode i både bestemt ental og i flertal. Ind i verden arbejder med den bestemte entalsform, den antropologiske metode, hvor teknikker indgår som forskellige måde, at tilegne forskellige former for materiale på. I bogens forord står der, at: Metode er andet og mere end en serie teknikker. Metode er mere relateret til den enkelte videnskabelige disciplin, hvorimod teknikker kan bevæge sig på tværs af disse. I Kulturanalyse - kort fortalt ser det ud som om, at ordet metode bruges om det, som Hastrup ellers kalder teknikker, idet ordet er i flertal, og bogens metodeafsnit omhandler observation, interview osv. Der er altså ikke en overensstemmende brug af ordet metode i litteraturen om det antropologiske feltarbejde. Men gennemlæsningen af den antropologiske metodelitteratur førte til en præsentation af begrebet teknik, som ellers ikke var nævnt i andet litteratur. Sammenfatning Ved ovenstående gennemgang af vores grunduddannelse og dens metodiske litteratur, kan vi karakterisere tre væsentlige pointer: 1. Metodologi er en strategi for, hvordan man opnår den viden man skal bruge, for at besvare et spørgsmål 2. Metode er en måde at tilegne sig en konkret form for viden på 3. Teknik er den måde, som metoderne udføres på På grunduddannelsen synes vi at være blevet præsenteret for en måde at gå til felten på, som et strategisk foretagende. Vi har lært en række metoder at kende, som kan inddrages på forskellig vis i indsamlingen af empiri. De tre ovenfor definerede begreber kan altså forstås uafhængigt af 13

16 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen hinanden. Man kan definere en metodologi, og først senere vælge metoder. Teknikkerne kan yderligere læres uafhængigt af et konkret feltarbejde. Hvilke former for kilder og materialer der ønskes, findes der en idé om inden man går til felten. Men selve feltarbejdet er uforudsigeligt, og man skal være parat til at ændre strategi i mødet med felten, og dermed vælge andre metoder eller teknikker. Metoderne er altså definerede forud for feltarbejdet, og kan bringes i anvendelse hvor det findes relevant. På dette tidspunkt i vores projekt rejste spørgsmålet sig, hvordan optegnelser passer ind i ovenstående forståelse af etnologisk metode. Det eneste sted vi stødte på optegnelse, var nemlig som begreb i studieordningen, hvor det ikke var beskrevet som metode, men tværtimod som dokumentation af brugen af metoder. Dette spørgsmål har inspireret os til at se nærmere på den metodologiske baggrundslitteratur i Det glemte folk, for også at kunne forstå optegnelse som en metodisk fremgangsmåde. Vi vil ligeledes undersøge, hvordan vi brugte optegnelser i forbindelse med feltarbejdet på forskningsprojektet. Dette vil vi gøre i de to følgende kapitler. 4. Det glemte folks metodiske baggrund En gennemgang af vores metodiske uddannelse har ikke eksplicit præsenteret, hvad optegnelse går ud på som metodisk fremgangsmåde. Næste skridt for os blev her at undersøge, hvordan optegnelse passer ind i en metodisk forståelse. Vi bad derfor Højrup om at udpege, hvilken litteratur han mente repræsenterede det metodiske grundlag for det feltarbejde, der lå bag analysen i Det glemte folk. Denne litteratur vil vi præsentere i følgende kapitel, for at undersøge hvilke pointer og erfaringer der har inspireret til metoden. Nogle af disse tekster var af mere teoretisk/filosofisk karakter, mens andre omhandlede konkrete analyser. Teksterne fandt vi relevante for at undersøge, hvilke traditioner og videnskabelige idealer der ligger bag optegnelsesarbejdet. Vi vil i slutningen af kapitlet bruge teksternes pointer om dette, til at diskutere optegnelse, med udgangspunkt i begreberne metodologi, metode og teknik. De følgende afsnit forholder sig til de forskellige tekster, som Højrup udpegede. De diskuterer hver især, hvad vi mener har udgjort en inspiration for optegnelsesarbejdet i Det glemte folk, baseret på de enkelte forfatteres pointer. 14

17 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen 4.1 Louis Althusser I dette afsnit vil vi tydeliggøre Althussers videnskabsideal. Med afsæt i hans kritik af empirismens metodologi, vil hans skelnen mellem den videnskabelige og den ideologiske side af en videnskabelig praksis blive tydeliggjort. Dette mener vi kan være udgangspunkt for en undersøgelse af, hvordan optegnelsen kan anvendes i en sådan videnskabelig praksis. I "2. Et eksempel" fra Filosofi, ideologi og videnskab - en introduktion, påtager Althusser sig den opgave at beskrive, hvordan filosofien er defineret ved at have en forbindelseslinje mellem videnskaberne og de praktiske ideologier. Althusser sondrer således mellem teori og praksis, når han identificerer filosofien. Althusser siger: Filosofi lader sig ikke illustrere, den appliceres ikke på noget. Den udøves. Den kan kun læres, ved at man praktiserer den, thi den eksisterer kun i sin praksis (Althusser 1975:61) Filosofien udgøres altså, ifølge Althusser, af en videnskabelig og teoretisk dimension, såvel som en praktisk og ideologisk dimension, som gensidigt udfordrer hinanden. Konsekvensen af dette dialektiske forhold mellem de to dimensioner bliver, at filosofien forholder sig kritisk og spørgende til sig selv. Dialektikken mellem den teoretiske og den praktiske dimension, som kommer til udtryk i filosofiens selvrefleksive og spørgende natur, tydeliggør Althusser, da han skriver om de komplikationer, som opstår når nogle videnskaber gør brug af andre videnskaber. Når naturvidenskaberne gør brug af matematikken, vil matematikken blive en integreret del af naturvidenskabernes eksistens og vice versa. Således gør Althusser det klart, at der ikke er tale om, at naturvidenskaberne foretager en applikation på matematikken, men snarere at matematikken er en integreret del af videnskabernes konstitution. Applikation bliver altså erstattet af konstitution. Det er tilstrækkeligt med et nyt ord for at lave plads til et spørgsmål, det spørgsmål, som man ikke havde stillet. Det nye ord skubber til de gamle og åbner rum for det nye spørgsmål. Det nye spørgsmål sætter spørgsmålstegn ved de gamle svar - og ved de gamle spørgsmål, som er slumret ind i ly af dem. Fra det nye spørgsmål får man nye synsvinkler over tingene (Althusser 1975:66). 15

18 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen Således dannes der grundlag for en selvkorrigerende teoriudvikling, samtidig med at der etableres begrebsrelationer og strukturer, der muliggør en forståelse for transformationsprocesser. Videnskaben befinder sig således i en konstant tilblivelsesproces, hvor der sondres mellem en teoretisk dimension med relationsbegreber, og en praktisk dimension med tingsbegreber, samt mellem videnskaberne og de praktiske ideologier, som gensidigt udfordrer hinanden. For Althusser sker sondringen mellem videnskaberne og de praktiske ideologier, idet han forsøger at begribe filosofiens væsen. Dette leder ham til den konklusion, at det er filosofiens opgave at drage demarkationslinjer gennem opstilling af teser (Althusser 1975:85). Demarkationslinjerne er udtryk for filosofiens intervention i den videnskabelige praksis, og er således et konkret udtryk for filosofiens selvrefleksive og spørgende væsen. Med andre ord gør demarkationslinjerne det muligt, at skelne mellem videnskabelige begrebsrelationer og empiriske realiseringer. Ved at trække demarkationslinjer kan man altså få noget til at vise sig, som ellers ville være gemt i en blanding af ideologi og videnskab. Men samtidig med at demarkationslinjen fik det ideologiske til at træde frem, blotlagde den, på den anden side af sin grænsedragning, det videnskabelige, som var dækket af det ideologiske: Ved at udlede det. Det ideologiske er noget, der har forbindelse med praksis og med samfundet. Det videnskabelige er noget, der har forbindelse med erkendelsen og med videnskaberne (Ibid.). Demarkationslinjen er altså en måde at tilgå en forskningspraksis på, hvor man får blik for to dimensioner: det videnskabelige og det ideologiske. I Process utan Subjekt eller Mål" fra Filosofi från proletär klass-standpunkt, drager Althusser en demarkationslinje mellem dialektiskmaterialistiske standpunkter og (små-)borgerliges idealistiske standpunkter. Dette leder frem til Althussers beskrivelse af historien, hvor den ikke har noget mål eller subjekt (Althusser 1976:108). Historien har altså ikke et bestemt udgangspunkt i et enkelt subjekt, med et bestemt mål. I den forstand er der altså ikke noget centrum for Althussers filosofi. Dette perspektiv bliver interessant, da Althusser fortsætter denne diskussion i "Ideologi och ideologiska statsapperater", fra samme værk, hvor han beskæftiger sig med reproduktionen af produktionsbetingelserne. Produktionsmidlerne, som omfatter råvarer, maskiner, bygninger og så 16

19 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen videre, er nødvendige for opretholdelsen af en produktion. At enkelte produktioner har behov for tilførsel af materialer og råvarer fra andre produktioner, er ganske klart. Bageren har for eksempel brug for bondemandens korn, for at kunne bage sit brød. Virkeligheden er dog mere kompleks, idet de enkelte produktioners afhængighed af andre produktioner er komplekse og nærmest endeløse, hvorfor at der netop ikke findes et centrum for historiens forløb. I den forbindelse siger Althusser, at det er nødvendigt at gøre brug af Marxs globale tilgang, hvor man studerer kapitalens cirkulation mellem produktioner, for at forstå denne mekanisme. Fokus er altså på forskellige produktionsenheders gensidige afhængighed (Althusser 1976:111). Her er altså tale om en principiel sondring mellem forskellige produktioners praksis. Althussers tankegods kan således spores i flere aspekter af en livsformsanalyse. Ved at trække demarkationslinjer opstår der muligheder for, at nå frem til ellers usete erkendelser. Vi identificerer på baggrund af ovenstående to centrale konsekvenser, af en sådan tilgang, som har haft væsentlig betydning for en dialektisk analysemåde: 1) Ved at trække en demarkationslinje mellem praktiske ideologier og videnskaber, opstår muligheden for, at sondre mellem empiriske tingsbegreber og teoretiske relationsbegreber, og: 2) Ved at sondre mellem tings- og relationsbegreber, hvor man skelner mellem teoretiske- og ideologiske standpunkter, bliver det muligt at forstå og identificere principielle forskelle mellem forskellige produktionsenheder og livsformer. Den selvoverskridende og korrigerende videnskabelige praksis, som vi lærte af Althusser, kan komme til udtryk i konkrete feltstudier. I lyset af denne praksis, vil det være interessant at undersøge, om optegnelsen kan betragtes ud fra dette praksis-perspektiv. Vi vil derfor forholde os til dette spørgsmål i rapportens videre forløb. De to værker af Althusser, som dette afsnit har taget udgangspunkt i, har bidraget med et metodologisk grundlag for at forstå, hvad det vil sige at lave en optegnelse, såvel som de særlige konsekvenser, som et sådan valg indebærer. 4.2 Börje Hanssen Börje Hanssen var en svensk etnolog, som ved flere lejligheder skrev om metodologien i socialvidenskaberne. I Methodological remarks on sociological history (1969) skriver Hanssen om manglen på præcision og videnskabelig pålidelighed i historiske studier. Her griber han især fat om forholdet mellem årsag-virkning, når det betragtes i et perspektiv på tværs af tid. Hanssens 17

20 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen indvending imod dette perspektiv er, at den ikke indbyder til systematiske studier af et givent felt. Hanssen siger: Instead, the method has consisted in picking up some facts which have been used both as verification and as illustration of a theory. This is an easy way of proving anything. (Hanssen 1969:224). Hanssen mener altså, at metoden, har været brugt til at redegøre og retfærdiggøre teori. I sådanne tilfælde vil der er derfor opstå en særlig sammenhæng mellem teori og metodologi, da metodologiens funktion er at påvise teoriens validitet. Hanssen betragter derimod teori, som et sammenhængende hele af hypoteser, der tilsammen muliggør, at man foretager generaliseringer af det empiriske materiale. Generaliseringerne er endvidere betinget af forskellige forhold, såsom tid, rum og social stratificering (ibid.). Disse tre faktorer udgør altså en form for sorteringsmekanisme, som har til formål at forhindre falske generaliseringer. Hanssen betragter altså teori som nogle generaliserende hypoteser, der kan anfægtes og omformes, og som er styret af en tidslig-, rumsligog stratificerende dimension. Det er iøjnefaldende hvor påpasselig Hanssen er med at drage sådanne generaliseringer. Hans løsning er, at lade systematiske studier af kvantitativt materiale rense ud i de misforståelser, der måtte opstå undervejs. I sin stræben efter at rense ud i misforståelser, foreslår Hanssen at analysen skal udgøres af en kombination af synkrone og diakrone analyser. I de synkrone studier studeres relationer mellem de forskellige empiriske begreber (Hanssen 1969:227). Relationerne udgør altså fundamentet for udarbejdelsen af empiriske begrebskomplekser. I de diakrone studier bliver de synkrone studiers udgangspunkt i relationen udskiftet med et udgangspunkt i afhængigheden (ibid.). Hanssen siger: (...) we have to do with two altogether different viewpoints which exclude each other mutually. Let us call them the dimension of synchronism and the dimension of diachronism. If we treat problems in terms of synchronous phenomena, we not only will be unable to answer questions about historical dependence. We will be inclined to refute every historical argument (Hanssen 1969:227). Det er altså utilstrækkelighederne i de to analysemåder, som giver Hanssen anledning til at foreslå en kombination. Den synkrone analysemåde bidrager til denne kombination, med en måde at begribe samvariation og relationer, det vil sige en forståelse for et felts struktur. Den diakrone analysemåde bidrager med en forståelse af fænomener og deres historiske afhængighedsforhold, det 18

21 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen vil sig som kontinuerte historiske processer. I begge analysemåder er det altså tidsbegrebet, som er den afgørende og bindende faktor for teoriens kohærens. Ligeledes bygger begge analysemåder på empirisk materiale, som derfor også resulterer i udelukkende empiriske begreber. Således er Hanssens metodologiske projekt særligt interessant for den empiriske forskning. Det er omgangen, behandlingen og analysen af empirisk materiale, som danner grundlag for den generaliserende hypotese-dannelse, i dette tilfælde de empiriske begrebskomplekser, der udgør teorien. Hanssen hjælper os altså til at forstå hvilke problematikker og udfordringer, som et empirisk studium indebærer. Hans udgangspunkt er rent empirisk, hvilket adskiller sig fra det udgangspunkt, som livsformsanalytiske studier tager. Ikke desto mindre fungerer hans grundige gennemgang af de empiriske studiers udfordringer, som en refleksion over vores ageren i felten, lige såvel som i forbindelse med vores behandling, tilrettelæggelse og analyse af det empiriske arbejde. Vi lærer således af Hanssen, at vi må foretage en systematisk granskning af felten, med et særligt blik for detaljen. Vi må forholde os kritisk til etableringen af fakta, baseret på en fremstilling af fænomeners fremkomst og historiske afhængighedsforhold. Ligeledes må vi forsøge at forstå vores samtid, det vil sige synkronien, i lyset af en historisk udviklingsproces. Kort sagt skal historien også belyses synkront, lige såvel som at samtiden skal belyses diakront. 4.3 Berry Hindess Blandt det udpegede litteratur var også et værk af Berry Hindess med titlen Philosophy and Methodology in the Social Sciences (Hindess 1977), hvor Hindess dykker ned i en række videnskabelige udgangspunkter, inden for socialvidenskaben. Hans mål er, at: (...) investigate what might be called the logical character of systems of concepts involved, in particular their relative coherence and consistancy (Hindess 1977:2). Ganske kort kan det her bemærkes, at Hindess ikke finder nogen af de undersøgte videnskabelige udgangspunkter tilfredsstillende, i sine filosofiske diskussioner af deres særegne metodologier. Vi vil ikke gennemgå alle hans diskussioner, men i stedet vil der i dette afsnit være fokus på hans generelle kritik af de forskellige discipliner. I slutningen af afsnittet vil vi diskutere, hvordan denne kritik er blevet omsat til en alternativ videnskabelig praksis i form af en dialektisk analysemåde, samt hvordan empiri indgår i denne praksis. I forhold til undersøgelsen af de tre begreber 19

22 Projektrapport Marlene Andersen, Camilla Skou Jørgensen, Mads Madsen, Tor Stene Jul-Rasmussen metodologi, metode og teknik, mener vi at Hindess kan inspirere til den metodologiske forståelse af optegnelse. Hindess metodologiske kritik Det er ikke sikkert, at Hindess selv ville være tilfreds med at blive kategoriseret som metodologisk inspiration, eftersom hans hensigt med bogen lyder, at han (...) intend to expose and to destroy the myths of methodology (Hindess 1977:4). Dette peger dog ikke nødvendigvis på den grundlæggende idé om metodologi, men mere på en herskende idé om metodologi. Den herskende idé om metodologi, som han finder i sin gennemgang af social videnskabens forskellige positioner, går ud på at metodologi er en disciplin, der stiller rammerne for hvordan man producerer valid viden (Hindess 1977:2). Hindess påpeger, at metodologien kan dette fordi den udspringer af filosofien, og dennes viden om, hvordan verden skal forstås. Derfor konkluderer han, at den filosofiske viden er tænkt som (...) superior to that produced in the sciences (Hindess 1977:3). I forlængelse af antagelsen om, at metodologi er et produkt af filosofi, er videnskab en realisering af respektive metodologier (Hindess 1977:4). Hvad der i den herskende metodologi forstås som valid viden, beskrives i note 9 i Det glemte folk: (...) forskeren står overfor en >> empirisk virkelighed<<, hvorfra han på enten systematisk metodisk eller på forstående, indledende vis udhenter data og >>viden<< om netop denne virkelighed. Forskningsprocessen ses som en eller flere forskellige måder, hvorpå man udstiller essentiel viden om en virkelighed, der på forhånd og uafhængigt af forskeren selv eksisterer i kraft af sine egne sammenhænge (Højrup 1983:nt.9). Med dette som udgangspunkt opstår en række udfordringer for de forskellige udgangspunkter, som Hindess gennemgår. Særligt den metodologiske grundantagelse, at det er filosofiske principper der guider metodologien giver problemer, for når forskeren møder empirien. Som citatet beskriver ovenfor, står man med nogle principper der er udledt uafhængigt af empirien. Dette fører til, at stort set alle de gennemgåede udgangspunkter havner i situationer, hvor observationer er baseret på forskerens værdier (Max Weber), fordomme om virkeligheden (Popper) eller sunde fornuft (Alfred Schutz). Den herskende idé om metodologi henleder forskerens opmærksomhed på, at hvis blot man følger metodologiens rammer, så er man på sikker grund. Hindess observerer dog, at denne 20

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere