Struktur i styringen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struktur i styringen?"

Transkript

1 Struktur i styringen? Strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring Af Camilla Dalsgaard og Søren Rud Kristensen * I artiklen undersøger vi de danske kommuners økonomistyring, og hvordan en række strukturelle forhold påvirker evnen til at styre økonomien i perioden Vi opstiller to mål for økonomistyring, nemlig driftsresultatets størrelse og evnen til at overholde det planlagte budget. Strukturelle vilkår defineres som demografiske, sociale og politiske forhold i kommunens omgivelser, som kommunen har ingen eller begrænset mulighed for at påvirke på kort sigt, eksempelvis befolkningsvækst og andelen af borgere på overførselsindkomster. Ved en paneldataanalyse, der tager højde for kommunespecifik heterogenitet, viser vi, at det er svært at forklare kommunernes evne til at styre økonomien med strukturelle forhold. Resultatet indikerer, at politikere og embedsmænd kan have mulighed for at påvirke kommunens økonomiske resultat på trods af vanskelige strukturelle vilkår. A. Indledning 1. Baggrund Det er vigtigt, at kommunerne kan styre deres økonomi. På den ene side har det stor betydning for samfundsøkonomien, hvordan mere end 200 mia. kr. forvaltes i de kommunale budgetter. På den anden side er det en forudsætning for velfærdsstatens legitimitet, at borgerne får så megen og god service som muligt for skattekronerne. Kommunal økonomistyring står højt på den politiske dagsorden. Det fremgår bl.a. af finanslovsaftalen for 2008, hvor aftalesystemet for den kommunale økonomi blev justeret for at understøtte kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter for 2008 (Finansministeriet, 2008:25). * Camilla Dalsgaard er cand.scient.pol og konsulent ved KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. Søren Rud Kristensen er cand.oecon og ph.d.studerende ved KREVI og Syddansk Universitet. 137

2 Fokus på kommunernes økonomiske husholdning I den offentlige sektor er økonomistyring en samlebetegnelse for de initiativer, der skal sikre, at borgerne får kvalitet for pengene. I bred forstand er økonomistyring et spørgsmål om, hvorvidt offentlige udgifter står mål med de igangsatte indsatser og de leverede serviceydelser til borgerne (ElmLarsen, 2007:171172; Økonomistyrelsen, 2000:7). Der er således flere elementer i økonomistyring. Denne analyse fokuserer på den del af den kommunale økonomistyring, der handler om kroner og øre, dvs. kommunernes økonomiske husholdning. Det handler om forskellen mellem indtægter og udgifter og mellem budget og regnskab. Analysen ser altså alene på, om den økonomiske husholdning er i balance, og beskæftiger sig ikke med de aktiviteter, der sættes i gang eller det resulterende serviceniveau. En kommune er en stor driftsvirksomhed med et stort budget, der skal forvaltes, og ikke alle kommuner formår at få økonomien til at gå op hvert år (jf. KREVI, 2006). Siden 1999 har der således været en tendens til, at kommunernes samlede driftsoverskud er blevet mindre. Desuden er det efter 1995 blevet stadig vanskeligere for kommunerne samlet set at overholde deres budgetter. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner klarer sig over tid. Fx har 50 pct. af kommunerne overskredet budgettet i mindst fem af de seneste seks år, mens 14 pct. har overholdt det i mindst fem af de seneste syv år. Ud fra et økonomisk perspektiv er den situation ikke langtidsholdbar. Derfor er det vigtigt at prøve at komme bag om tallene. Strukturelle forklaringer på økonomistyring Flere forhold påvirker det økonomiske beslutningsrum for kommunale politikere og embedsmænd og dermed mulighederne for at styre økonomien. Det er dels faktorer, som politikere og embedsmænd kan gøre noget ved på kort sigt, dels strukturelle og andre vilkår, som de vanskeligt kan ændre på kort sigt. Formålet med denne undersøgelse er at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Strukturelt betingede forklaringer er faktorer i omgivelserne, som har betydning for evnen til at styre økonomien, men som kommunale aktører ikke selv kan påvirke på kort sigt. Det gælder eksempelvis befolkningens aldersmæssige sammensætning og andelen af personer på sociale overførsler. Andre potentielle forklaringsfaktorer som fx kommunernes normer og organisering, inkluderes ikke her, selvom de formentlig har betydning (jf. bl.a. Serritzlew, 2003; 2004). Analysens resultater peger på nogle faktorer i kommunernes omgivelser, der har betydning for den økonomiske udvikling, og som det 138

3 derfor er vigtigt for kommunerne at være opmærksomme på, når de lægger budget og styrer deres økonomi. Den anvendte analysemodel finder generelle forklaringer, der gælder systematisk for alle kommuner over tid. Derfor kan analyserne ikke udpege de specifikke mekanismer, der fx får et fald i andelen af ledige til at forbedre kommunens evne til at opnå et godt driftsresultat. 2. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Ved hjælp af panelanalyse afdækkes systematiske strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes ordinære driftsresultat og budgetafvigelse i perioden. Driftsresultatet er forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter, mens budgetafvigelsen er driftsregnskabets afvigelse fra det lagte budget. Analysens resultater kan bidrage til den eksisterende viden om økonomistyring forstået som kronestyring. Undersøgelsen peger på nogle forhold i kommunernes omgivelser, som det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, når de gør sig overvejelser om budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring. 3. Oversigt over artiklen Vi begynder med at operationalisere økonomistyring ved to indikatorer i afsnit B. Herefter ser vi i afsnit C kort på udviklingen i kommunernes økonomistyring i analyseperioden. I afsnit D diskuterer vi, hvilke strukturelle forhold der kan tænkes at have indflydelse på kommunens økonomistyring. Efter en kort introduktion til hvordan panelanalysemetoden anvendes i afsnit E, følger analysens egentlige resultater i afsnit F. Afsnit G indeholder konklusion og diskussion af de fundne resultater. 5. Budgettering og korttidsstyring B. Hvordan måler vi økonomistyring? Økonomistyring kan måles på flere måder. Vi fokuserer her på to økonomiske nøgletal, der beskriver forskellige aspekter af kommunernes økonomi: To indikatorer for økonomistyring 1. Forskellen mellem indtægter og udgifter i regnskabet (herefter omtalt som driftsresultatet). 2. Afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat, dvs. mellem driftsbudgettet og driftsregnskabet (herefter omtalt som budgetafvigelsen) 139

4 Det bør nævnes, at et dårligt driftsresultat eller en negativ budgetafvigelse ikke nødvendigvis er et problem, hvis det kun forekommer lejlighedsvis. Hvis man har systematisk dårlige driftsresultater eller negative budgetafvigelser over en årrække, kan det imidlertid ses som tegn på mangelfuld styring. Driftsresultatet: forskellen mellem indtægter og udgifter 1. Operationalisering I: Driftsresultatet Et centralt formål med kommunernes økonomiske styring er at sikre, at indtægter og udgifter modsvarer hinanden, så kommunen ikke bruger flere penge, end den har. Er der overskud i regnskabet, vidner det om en god evne til at styre økonomien. Regnskabsresultatet for den ordinære drift er forskellen mellem indtægter og udgifter på den ordinære drift. Der ses kun på driften, da der er meget store udsving i anlægsudgifterne for de enkelte år (Serritzlew, 2003:330). Det skyldes, at kommunernes regnskaber er udgiftsbaserede, hvorfor hele udgiften for et givet anlægsarbejde indgår i regnskabet i ét og samme år. De tilfældige udsving, som anlægsudgifterne forårsager i regnskabet, ville gøre det problematisk at lave systematiske sammenligninger. Regnskabsresultatet defineres som det ordinære driftsresultat, der opgøres som forskellen mellem kommunens løbende indtægter og driftsudgifter i regnskabet, dvs. de faktiske beløb i kr. pr. indbygger. 1 Ordinært driftsresultat = [indtægter fra skatter, tilskud og udligning] [skattefinansierede nettodriftsudgifter] Indtægterne opgøres som de samlede indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Udgiftsniveauet afgrænses til de faktiske skattefinansierede nettodriftsudgifter inklusiv nettorenteudgifter, men eksklusiv brugerfinansierede udgifter, der skal»hvile i sig selv«(binderup, 1997:25; Houlberg, 1999:204). Hermed siger analysen ikke noget om udgifter og indtægter hver for sig, men alene om forskellen mellem dem. God økonomistyring defineres som overskud på driften God økonomistyring defineres her som nævnt ved et stort overskud på driften ud fra en antagelse om, at kommunen bør generere et overskud til afholdelse af anlægsudgifter og andre engangsomkostninger. Herimod kan indvendes, at en kommune, der i et givet år finansierer fx anlæg ved at reducere kassebeholdningen, typisk vil realisere et lavere driftsoverskud i året, fordi den trækker på en eksisterende opsparing. Dermed vil den blive regnet som en kommune 140

5 med dårligere økonomistyring i det pågældende år. Grundantagelsen bag driftsresultatet som mål for god økonomistyring er dog, at kommunerne kun i en begrænset periode kan trække på eksisterende opsparing. Derfor skal anlæg på længere sigt finansieres af driftsoverskud. Præmissen er, at alle kommuner over en periode har det samme gennemsnitlige behov pr. indbygger for at investere i anlæg. Hvis man i det lange løb får udgifter og indtægter til at hænge sammen ved at tære på anlæg, er det mangelfuld styring. Udviklingen i den enkelte kommunes driftsresultater over perioden undersøges dog ikke her. 2. Operationalisering II: Budgetafvigelsen Driftsresultatet viser, hvor godt kommunens husholdningsregnskab er, men siger ikke noget om evnen til at planlægge dette resultat. Et andet centralt element i god økonomistyring er evnen til at lægge retvisende budgetter og overholde dem. Det er vigtigt for styringen af økonomien, at kommunen er i stand til at planlægge årets udgifter og indtægter og løbende sørge for, at de planlagte budgetter realiseres. Dog skal det nævnes, at ikke alle kommuner i lige høj grad fokuserer på budgetoverholdelse som et succeskriterium for god økonomistyring (Houlberg, 1999:202; KL, 2008a). 5. Budgettering og korttidsstyring Budgetafvigelsen kan opgøres som forskellen mellem regnskab og budget i de enkelte år, dvs. afvigelsen mellem det forventede og det faktiske driftsresultat for et år. Principielt er det lige god eller dårlig økonomisk styring, hvis en kommunes regnskab afviger fra budgettet med 500 som med +500 kr. pr. indbygger. I ingen af tilfældene har man ramt budgettet. Set fra et økonomisk perspektiv er det naturligvis bedre at realisere et overskud, der er større end budgetteret, end et der er mindre. Men set fra et styringsperspektiv er begge dele udtryk for, at driftsresultatet ikke er blevet som forventet. Hvis man fokuserer på evnen til at ramme det planlagte budget, er det således god styring at have så lille en afvigelse som muligt mellem regnskab og budget. Selvom det principielt er lige problematisk at afvige positivt som negativt fra budgettet, forventer vi, at det er forskellige typer af kommuner, der har positiv hhv. negativ budgetafvigelse af samme størrelse. Vi bruger derfor regnskabets faktiske afvigelse fra budgettet (inklusiv fortegn) som indikator for styring. Således anses det for at være bedre økonomistyring, hvis regnskabet afviger meget fra budgettet til positiv side, end hvis det afviger meget til negativ side. Det kan indvendes, at det ikke nødvendigvis er de samme mekanismer, der får regnskabet til at afvige positivt hhv. negativt fra Budgetafvigelsen: forskellen mellem budget og regnskab God økonomistyring defineres som stor positiv budgetafvigelse 141

6 budgettet. Derfor kan der være forskellige forklaringsmodeller for positive og negative afvigelser. Det undersøges ikke nærmere her. Budgetafvigelsen beregnes som den faktiske afvigelse mellem driftsresultatet og driftsbudgettet. Driftsbudgettet opgøres ligesom det ordinære driftsresultat, blot med budgettal. 1 Hvis budgetafvigelsen er negativ, har kommunen haft et mindre driftsresultat end planlagt. Er budgetafvigelsen positiv, har kommunen haft et større driftsresultat end forventet. Budgetafvigelse = [driftsresultat (t)] [driftsbudget (t)] God økonomisk styring indikeres som nævnt ved en stor positiv budgetafvigelse. En positiv budgetafvigelse er dog ikke nødvendigvis det samme som god styring. Fx kan man tænke sig en bevidst strategi om at lægge budgettet lidt lavt for dermed at sende et signal ud i organisationen om at holde igen med udgifterne. Derved sikrer man muligvis et lavere udgiftsregnskab, end man ellers ville have fået, men»betaler«med en negativ afvigelse mellem budget og regnskab. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad en budgetafvigelse består af. Eksempelvis kan de forudsætninger for pris og lønudviklingen, som kommunerne budgetterer med, vise sig ikke at holde stik. En budgetafvigelse kan også skyldes, at kommunerne i et givet regnskabsår har fået nye opgaver, som ikke var kendt, da budgettet blev lagt. Endvidere kan decentrale områders opsparing fra år til år eller forbrug af overført opsparing have betydning for kommunens samlede regnskaber uden at have den store virkning på budgetterne. Dermed vil en del af en evt. negativ budgetafvigelse kunne henføres til forbrug af decentrale overførsler (KL, 2008b; Jørgensen & Mouritzen, 2001:202). Det er ikke nødvendigvis et styringsmæssigt problem på længere sigt, og kan være et forhold, som kommunen lever med for at bevare den decentrale autonomi. Det er ikke muligt at tage højde for de nævnte usikkerhedsmomenter i analyserne. Endelig kan der være forskellige grunde til, at regnskabet afviger fra budgettet på hhv. indtægtssiden eller udgiftssiden. Det gøres ikke til genstand for analyse her. 142

7 C. Udviklingen i den kommunale økonomistyring i perioden Figur 1 viser udviklingen i de to økonomistyringsindikatorer for den undersøgte periode. Begge indikatorer bevæger sig i bølger, der mere eller mindre følger valgårenes placering. Det tyder umiddelbart på tilstedeværelsen af kommunalpolitiske valgcykler. 5. Budgettering og korttidsstyring Kommunernes gennemsnitlige faktiske overskud på den ordinære drift falder fra 865 kr. pr. indbygger i 1996 til 450 kr. pr. indbygger i Fra 1998 til 1999 stiger det atter til kr. pr. indbygger. Herefter falder det imidlertid forholdsvis støt frem mod 2005, hvor det ender på 55 kr. pr. indbygger. Gennemsnitligt falder kommunernes samlede driftsresultat således med godt 800 kr. pr. indbygger over den undersøgte 10årsperiode. Det peger på, at det i stigende grad er blevet vanskeligt for kommunerne at opretholde et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter og samtidig bevare et overskud til investeringer i fx anlæg. Faldende faktisk overskud på driften fra Den gennemsnitlige forskel mellem kommunernes faktiske og budgetterede driftsresultat bevæger sig i bølger jævnt nedad fra 1996 til Der sker altså større og større budgetoverskridelser fra periodens begyndelse til dens afslutning. Fra en gennemsnitlig budgetafvigelse på 55 kr. pr. indbygger i 1996 ender kommunerne i 2005 på 572 kr. pr. indbygger. Den udvikling dækker, med sit fald på 500 kr. pr. indbygger, meget af den omtalte reduktion i driftsresultatet. 143

8 Note: N=267 i hvert år i perioden Figur 1. Udviklingen i kommunernes gennemsnitlige faktiske og budgetterede driftsresultat og forskellen herimellem, men det budgetterede overskud er ikke fulgt med For at sætte forholdet mellem de to indikatorer i perspektiv, er der i figur 1 indtegnet en kurve for det gennemsnitlige budgetterede driftsresultat. Det er lavest i 1998, hvor der forventes et driftsresultat på 564 kr. pr. indbygger, mens det er højest i 2000 med kr. pr. indbygger. Den samlede tendens ser ud til at være stabil, hvilket vil sige, at kommunerne under ét har uændrede forventninger til driftsresultatet hen over perioden. Den trend svarer ikke til den faktiske faldende udvikling. Alt i alt er den faktiske forskel mellem indtægter og udgifter skredet, uden at den budgetterede forskel er fulgt med. Det er altså blevet vanskeligere for kommunerne både at opnå et højt driftsresultat og at tilpasse forventningerne hertil i budgetlægningen. Driftsresultat og budgetafvigelse er korrelerede Kommunernes driftsresultat og budgetafvigelse er i hele perioden stærkt korrelerede. 2 Jo større driftsresultat, en kommune formår at opnå, des højere positiv budgetafvigelse vil den have. Kommuner med et bedre driftsresultat har således også nemmere ved at opnå et bedre driftsresultat end planlagt. Det kan afspejle, at de budgetterede driftsoverskud er nogenlunde ens i mange kommuner, men at de 144

9 faktiske driftsresultater varierer. Det underbygges af, at det gennemsnitlige driftsresultat varierer dobbelt så meget som driftsbudgettet over perioden, jf. figur 1. De stærke korrelationer tyder på, at de to økonomistyringsindikatorer måler samme fænomen. Dog er indikatorerne ikke perfekt korrelerede. Det peger på, at selvom indikatorerne overlapper, indfanger de også forskellige aspekter af økonomistyring. 5. Budgettering og korttidsstyring D. Forklaringer på økonomistyring Kurt Houlberg (1999), Jens BlomHansen (2002; 2007), Søren Serritzlew (2004; 2005) og Copenhagen Economics for Indenrigs og Sundhedsministeriet (2004) har tidligere foretaget undersøgelser af de danske kommuners budgetter og regnskaber. Denne artikel tager udgangspunkt i de nævnte undersøgelsers resultater, der viser, at en lang række faktorer har indflydelse på kommunale nettodriftsudgifter og budgetoverskridelser. Til forskel fra tidligere undersøgelser bruges her panelanalyse til at se på forskellen mellem kommunale indtægter og udgifter i hele perioden Strukturelle vilkår defineres som forhold i kommunernes omgivelser, der som udgangspunkt ligger fast for kommunerne, og som aktørerne ikke kan ændre på kort sigt. Faktorer, der direkte afspejler kommunens serviceniveau og andre politiske eller økonomiske prioriteringer, er udeladt. Derved fås et renere billede af strukturelle forklaringer. Teknisk kræver analyserne systematisk opgjorte tidsserier af forklarende variable. Derfor begrænses de forklarende faktorer til målbare og tilgængelige data om fx demografiske, sociale, økonomiske og politiske forhold. En samlet oversigt over de forklarende variable, der inddrages i analysen, og datakilder ses i tabel 1. Strukturelle vilkår er faktorer i omgivelserne, der ligger fast på kort sigt 145

10 Tabel 1. Oversigt over mulige forklarende variable, der inddrages i analysen Variabel Definition Demografisk og geografisk betingede udgiftsbehov Indbyggertal Andel 06årige Andel 716årige Andel 67+årige Befolkningstæthed (ln) Antal personer pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF1A Antal 06årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal 716årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal 67+årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal indbyggere pr. kvadratkilometer pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF1A og tabel ARE2 Sociale udgiftsbehov Andel almene boliger Antal almene boliger i pct. af den samlede boligbestand pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL3 Andel børn af enlige forsørgere Antal 016årige børn af enlige i pct. af alle 016årige pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BRN09 Andel lavtuddannede Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Andel ledige (lag) Andel helårsmodtagere af sygedagpenge (lag) Andel helårsmodtagere af kontanthjælp inkl. kommunalt aktiverede (lag) Andel helårsmodtagere af førtidspension (lag) Andel anbragte børn og unge (lag) Andel indskrevne i børnepasning (06 år) Andel indskrevne i børnepasning (713 år) Antal 2069årige personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (i pct. af alle 2069årige) pr. 1. januar i opgørelsesåret (uddannelsesoplysninger opgjort den 1. oktober det foregående år) Kilde: Danmarks Statistik, tabel HFU2 Antal indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF3 Antal ledige i pct. af arbejdsstyrken ved udgangen af opgørelsesåret Kilde: Danmarks Statistik, tabel AARD Antal 1866årige helårsmodtagere af sygedagpenge ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige. Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal 1866årige helårsmodtagere af kontanthjælp inkl. kommunalt aktiverede ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal 1866årige helårsmodtagere af førtidspension ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige. Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal børn og unge anbragt uden for eget hjem ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle indbyggere. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BIS2 Antal indskrevne i børnepasning pr. 06årig, opgjort i marts ( ) hhv. september ( ) i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS1 ( ) og tabel RES5N ( ) Antal indskrevne i børnepasning pr. 713årig, opgjort i marts ( ) hhv. september ( ) i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS1 ( ) og tabel RES5N ( ) 146

11 Lokalpolitiske forhold Borgmesterens farve Valgcyklus Valgperiode DJØFfaktor (logit) Socialdemokratiet eller SF (1) Andre (0) (dummy) Kilde: Danmarks Statistik, tabel VALGK3X (1993, 1997, 2001) Antal år efter seneste kommunalvalg (dummy) , (dummy 1997 er referenceår) Antal ansatte DJØFmedlemmer i kommunens administration pr. 1. januar i pct. af kommunens indbyggertal. Kilde: DJØF Finansieringsmuligheder Udlignet beskatningsgrundlag Budgetteret beskatningsgrundlag tillagt / fradraget kommunens tilskud / tilsvar omregnet til beskatningsgrundlagsværdi fra den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag pr. indbygger 1. januar. Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Der kan opstilles nogle generelle forventninger til strukturelle forklaringer på forskelle, der gælder for begge økonomistyringsindikatorer. Forventningerne gennemgås nedenfor. Forklaringsfaktorernes forventede fortegn fremgår af tabel 2 og 3 i rapportens analyseafsnit. God økonomistyring indikeres som nævnt ved et højt positivt driftsresultat og en høj positiv budgetafvigelse, beregnet som afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat. 1. Udgiftsbehov og indtægtsmuligheder Det forventes, at et stigende udgiftsbehov vil gøre det vanskeligere for en kommune at styre økonomien. Udgiftsbehovet påvirkes af flere strukturelle forhold: 1. Befolkningens aldersmæssige sammensætning og sociale profil. a. Demografiske variable andel 06årige, 716årige og 67+årige. b. Overførselsudgiftspres andel sygedagpengemodtagere, ledige, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. c. Øvrige sociale udgiftsbehovsindikatorer andel børn af enlige, anbragte børn og unge, indskrevne i børnepasning, almene boliger, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere. 2. Vækst i indbyggertallet. Kommuner med befolkningsvækst kan have sværere ved at styre økonomien pga. øget belastning på serviceydelserne. 3. Skellet mellem land og by. Skellet mellem land og by måles her ved befolkningstætheden. Kommuner i landområder forventes at have vanskeligere ved at Faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftsbehov

12 styre økonomien, da de står over for nogle andre geografiske udfordringer end kommuner i byområder. Jo større et område, det samme antal borgere er spredt ud over, des sværere vil det være at etablere og opretholde en effektiv produktionsstruktur for de kommunale ydelser.... og indtægtsmuligheder Strukturelle vilkår: niveau eller årlig ændring? Borgmesterens partitilhørsforhold På indtægtssiden forventes det, at jo bedre kommunens finansieringsmuligheder udvikler sig, des nemmere vil det være for den at styre økonomien. Det udlignede beskatningsgrundlag undersøges som en strukturel faktor, der beskriver kommunens indtægtsmuligheder. Endelig forventes kommuner med større administrativ kapacitet at være bedre til at styre økonomien end kommuner med mindre kapacitet. Det afprøves ved andelen af ansatte DJØF ere i forvaltningen. De nævnte forklaringsfaktorer kan måles som niveau, fx andel 06 årige i kommunen i et givet år, eller som årlig vækst, fx ændringen i andel 06årige fra år til år. Niveauet er et udtryk for kommunens strukturelle situation på et givet tidspunkt, mens ændringer giver et billede af udviklingen i strukturelle vilkår. Teoretisk kan man argumentere for, at begge dele kan have betydning for økonomistyringen. Ændringer er dog, alt i alt, mere sandsynlige forklaringer end niveauer, da de kan overraske kommunen fra år til år og dermed medvirke til at skabe et underskud på driften eller et dårligere driftsresultat end planlagt. Problemstillingen er desuden afdækket empirisk ved indledningsvist at foretage analyser med variablene i begge former. På baggrund af teoretiske overvejelser og de empiriske resultater blev det valgt primært at benytte ændringsvariable. Befolkningstæthed og andel DJØF ere indgår dog som niveauvariable i panelanalysen. 2. Politiske faktorer Politisk set afspejles befolkningens præferencer i borgmesterens partitilhørsforhold, der forventes at have betydning for kommunens indtægts og udgiftspolitiske prioriteringer. Arbejderpartier har forventeligt en tendens til at øge udgifterne mere end borgerlige partier (Serritzlew, 2005:420). Det forventes at smitte af på økonomistyringsindikatorerne, fordi borgerlige partier associeres med lavere budgetvækst (BlomHansen, 2002:94) og et mere restriktivt syn på tillægsbevillinger (Houlberg, 1999:213) end arbejderpartier. Arbejderpartier defineres her som Socialdemokratiet eller SF. Tidligere 148

13 undersøgelsers resultater påviser ikke entydigt lokalpolitiske præferencers betydning for de finansielle dispositioner. 5. Budgettering og korttidsstyring Uanset borgmesterens partitilhørsforhold forventes budgetårets placering i den kommunalpolitiske valgcyklus at have betydning for udgiftsniveauet og dermed for økonomistyringen. Forventningen er, at kommunerne afholder størst udgifter i valgår og sparer op mellem valgene. Der er tidligere påvist cyklisk adfærd for kommunale budgetoverskridelser på udgiftssiden i perioden (Houlberg, 1999). Kommunalpolitisk valgcyklus E. Metode: Panelanalyse Vi undersøger, hvilke kendte strukturelle vilkår der har betydning for mellemkommunale variationer i evnen til at styre økonomien over tid. Det er svært at argumentere teoretisk for, at et bestemt strukturelt vilkår, eksempelvis andelen af ældre, skulle have betydning for driftsresultatet i ét år og ikke i et andet. Derfor er det interessant at afdække forklaringsfaktorernes betydning for økonomistyringen set over en længere periode. Det gøres ved at foretage panelanalyser med de to økonomistyringsindikatorer som afhængige variable. Derved undersøges strukturelle forholds indvirkning på økonomistyringen ud fra en gennemsnitsbetragtning i årrækken Panelanalyserne undersøger strukturelle forklaringer på kommunal økonomistyring Panelanalyserne ser på sammenhængen mellem økonomistyringsindikatorer og forklaringsfaktorer, idet der tages højde for den enkelte kommunes gennemsnitlige økonomistyringsniveau i perioden. Derved fås et billede af, hvilke kendte strukturelle faktorer der har haft betydning for kommunernes evne til at styre økonomien i hele perioden set under ét, samt hvor meget af den gennemsnitlige variation i økonomistyringsindikatorerne i , der kan tilskrives strukturelle vilkår. Paneldata er kendetegnet ved, at de indeholder gentagne observationer af de samme variable for de samme enheder, i dette tilfælde kommuner. Her anvendes en fixed effects specifikation (se KREVI, 2008 for tekniske detaljer om modelvalg). 149

14 Modellen antager, at uobserverede forhold har betydning for kommunernes økonomistyring og at forklaringsfaktorerne er konstante og ens for alle kommuner Fixed effectsmodellen (se fx Wooldridge, 2000 for gennemgang) bygger for det første på en antagelse om, at kommunernes økonomistyring varierer på grund af uobserverede forhold, som ikke ændrer sig for den enkelte kommune i perioden Fordelen herved er, at der kan tages højde for effekten af kommunespecifikke forhold, som der ikke findes data for. Eksempelvis kan der kontrolleres for effekten af en stærk forvaltningstradition på økonomistyringen, selvom det ikke er muligt at observere eller måle denne effekt. Modellen giver imidlertid ikke mulighed for direkte at estimere virkninger af forhold, som ikke ændrer sig for en kommune over perioden. Derfor kan det ikke undersøges, om forskelle i evnen til at økonomistyre er afhængig af netop forvaltningstradition, da den eventuelle virkning heraf vil indgå i den uobserverede effekt for den enkelte kommune. Fixed effectsmodellen antager for det andet, at forklaringsfaktorerne ikke ændrer betydning over tid og mellem kommuner. Analysen giver dermed et generelt billede af, hvilke undersøgte strukturelle vilkår der har betydning for økonomistyringen i hele perioden set under ét. Analysen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt kommunerne absolut set har god eller dårlig økonomistyring i perioden, eller hvorvidt økonomistyringen forværres eller forbedres. Den kan heller ikke undersøge, om der er forskellige forklaringsfaktorer på forskellige tidspunkter, og om de skifter betydning undervejs. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i de kontrollerende tværsnitsanalyser, der er foretaget som forstudier til analysen. Endelig er det i panelanalysen muligt at undersøge tidsspecifikke effekter, dvs. forhold der påvirker alle kommuner på samme måde, men som ændrer sig over tid, fx konjunkturudsving. Det er analytisk interessant, fordi analysen kun giver ét sæt koefficienter, som antages at være konstante over hele perioden. Derfor indeholder panelanalysen dummyvariable for valgperioderne og Analyserne undersøger alene sammenhængen mellem variable på aggregeret, her kommunalt, niveau. Det betyder, at analyseresultaterne ikke kan påvise, men sandsynliggøre kausalitet ved at påpege statistisk signifikant samvarians mellem nogle variable. Mekanismerne i årsagsvirkningsforholdet må der således argumenteres for teoretisk, jf. afsnit D. 150

15 Alle økonomiske tal er omregnet til faste (2005) priser efter prisog lønindekset fra Indenrigsministeriet. Der er ikke korrigeret for regionale pris og lønforskelle. Variablene udvælges til den endelige model gennem en backwardsstrategi med et signifikansniveau på mindst 10 procent. Der afrapporteres robuste standardfejl. 5. Budgettering og korttidsstyring F. Resultater 1. Driftsresultatet Dette afsnit sammenfatter resultaterne af panelanalysen af driftsresultatet som afhængig variabel, jf. tabel 2. Tabel 2. Resultater af panelanalyser for driftsresultatet (kr. pr. indbygger) som afhængig variabel Forklaringsfaktor Valgperiode b Valgperiode b 1 år efter valg a 2 år efter valg a 3 år efter valg a Forventet fortegn Koefficient 215,49 424,48 474,43 781,52 451,32 Borgmesterfarve (S el. SF i forhold til andre) Befolkningstæthed (ln) Andel DJØF ere ansat i administrationen (logit) Procentvis ændring i indbyggertallet ,78 119,44 ** Ændring i det udlignede beskatningsgrundlag + 0,029 ** Ændring i andel 06årige Ændring i andel 716årige Ændring i andel 67+årige Ændring i andel almene boliger Ændring i andel børn af enlige Ændring i andel lavtuddannede Ændring i andel indvandrere og efterkommere Ændring i andel ledige i arbejdsstyrken Ændring i andel sygedagpengemodtagere Ændring i andel kontanthjælpsmodtagere Ændring i andel førtidspensionister Ændring i andel anbragte børn og unge Ændring i andel indskrevne i børnepasning (06 år) Ændring i andel indskrevne i børnepasning (713 år) 220,37 251,27 67,62 224,62 312,42 575,09 18,76 ** * ** ** Forklaringskraft, R 2 0,14 Antal kommuner, N 267 Antal observationer i alt

16 Antal observationer pr kommune (min; gennemsnit; max) 9; 9; 9 Ftest af, at alle α i =0 0,000 Noter: p 0,01; **p 0,05; *p 0,1. a: Valgår er referenceår. b: 1997 er referenceår. Fixed effectsregressioner med robuste standardfejl. København, Frederiksberg, Bornholm og Farum kommuner er udeladt af analysen. Som forventet har kommuner med voksende pres på overførselsudgifterne sværere ved at opnå et godt driftsresultat. Det gælder både stigninger i andelen af sygedagpengemodtagere, ledige og førtidspensionister, der alle har direkte afsmittende virkning på driftsresultatet. Det samme gælder ikke for ændringer i andelen af kontanthjælpsmodtagere. Socioøkonomiske og demografiske forklaringer på variation i driftsresultatet Analysen viser, at jo tættere indbyggerne bor sammen, des bedre driftsresultat har kommunen tendens til at have. Det kan skyldes, at der er flere udgifter til transport for offentligt ansatte, fx i hjemmeplejen, i kommuner, hvor indbyggerne og dermed også de ældre borgere bor mere spredt. Det kan også skyldes nemmere adgang til rekruttering af personale med kompetencer til økonomistyring, fx DJØF ere, i de store byer. Analyserne tyder imidlertid ikke på, at kommunernes driftsresultat er bedre, jo flere DJØF ere, der er ansat. Som forventet har kommuner med højere befolkningstilvækst sværere ved at opnå et godt driftsresultat end kommuner med lavere vækst i indbyggertallet. Der ser altså ud til at være hold i antagelsen om, at der er særlige økonomistyringsudfordringer forbundet med befolkningsvækst. Også aldersstrukturen har betydning for driftsresultatet på den måde, at driftsresultatet har tendens til at forværres, når andelen af 06 årige vokser. Aldersgruppens vækst påvirker således driftsresultatet i sig selv og det har samtidig betydning, hvor mange af de 06årige, der er indskrevne i børnepasning. Jo større vækst, der er i pasningsprocenten for de yngste borgere, des vanskeligere vil kommunen have ved at skabe et godt driftsresultat. Det samme gælder hverken for de 713åriges indskrivningsprocent eller for væksten i befolkningsandelen af skolesøgende (716 år). En stigning i andelen af borgere over 67 år har til gengæld betydning for driftsresultatet: Jo mere befolkningsandelen af ældre stiger, des lavere har driftsresultatet tendens til at blive. 152

17 Hvad de øvrige sociale faktorer angår, viser analysen, at kommunen er dårligere til at skabe overskud på driften, hvis det relative antal anbragte børn og unge vokser. Derimod har ændringer i andelen af almene boliger, børn af enlige, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere tilsyneladende ikke den store betydning for kommunernes driftsresultat over perioden. Kommuner med relativ høj vækst i det udlignede beskatningsgrundlag har i perioden alt andet lige bedre driftsresultater end kommuner med relativt lav vækst. Den sammenhæng er som forventet, da voksende finansieringsmuligheder bør gøre det nemmere at sikre et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter. 5. Budgettering og korttidsstyring Hvad det politiske angår, tyder analysen ikke på, at borgmesterens partitilhørsforhold har nogen systematisk virkning på driftsresultatet. Derimod er der ifølge panelanalysen forskel på driftsresultatet i de forskellige år i den kommunalpolitiske valgcyklus. I årene mellem valg har kommunerne alt andet lige tendens til at have bedre driftsresultat end i valgåret. Driftsresultatet er altså dårligst i valgår, hvilket kan ses som et udtryk for, at kommunerne bruger flest penge i valgårene og i årene mellem valgene sparer penge op til næste valg. Det resultat stemmer fint med det grafiske billede i figur 1 og er i overensstemmelse med vores forventninger, jf. afsnit D. Politiske faktorers betydning Endelig er driftsresultatet signifikant faldende over perioden. Når man kontrollerer for de øvrige forklaringsfaktorer i modellen, var kommunernes driftsresultat således alt andet lige lavere i perioderne og end i Billedet fra figur 1 af faldende driftsresultater over tid holder altså, selv når der er taget højde for modellens øvrige forklaringsfaktorer. Modellen kan forklare 14 pct. af den gennemsnitlige variation i driftsresultatet mellem kommuner i perioden. Det betyder omvendt, at 86 pct. af variationen ikke kan forklares af strukturelle vilkår, som vi måler og analyserer dem her. Det kan skyldes, at kommunerne i forvejen er gode til at tage højde for strukturelle vilkår i deres planlægning af indtægter og udgifter. I alle tilfælde peger resultatet i retning af, at andre forhold end de rent strukturelle påvirker kommunernes evne til at styre økonomien. 14 procent af variationen i driftsresultatet kan forklares af strukturelle vilkår 153

18 2. Budgetafvigelsen Afsnittet sammenfatter resultaterne af panelanalysen med budgetafvigelsen som den afhængige variabel, jf. tabel 3. Tabel 3. Resultater af panelanalyse for afvigelsen mellem budgetteret og faktisk driftsresultat (kr. pr. indbygger) som afhængig variabel Valgperiode b Valgperiode b 1 år efter valg a 2 år efter valg a 3 år efter valg a Forventet fortegn Koefficient 209,38 366,12 499,47 425,11 198,44 Borgmesterfarve (S el. SF i forhold til andre) Befolkningstæthed (ln) Andel DJØF ere ansat i administrationen (logit) Procentvis ændring i indbyggertallet ,81 Ændring i det udlignede beskatningsgrundlag + Ændring i andel 06årige Ændring i andel 716årige Ændring i andel 67+årige Ændring i andel almene boliger Ændring i andel børn af enlige Ændring i andel lavtuddannede Ændring i andel indvandrere og efterkommere Ændring i andel ledige i arbejdsstyrken Ændring i andel sygedagpengemodtagere Ændring i andel kontanthjælpsmodtagere Ændring i andel førtidspensionister Ændring i andel anbragte børn og unge Ændring i andel indskrevne i børnepasning (06 år) Ændring i andel indskrevne i børnepasning (713 år) 27,43 63,64 162,6 82,08 517,75 12,39 * ** * ** Forklaringskraft, R 2 0,13 Antal kommuner, N 267 Antal observationer i alt Antal observationer pr kommune (min; gennemsnit; max) 9; 9; 9 Ftest af, at alle α i =0 0,000 Noter: p 0,01; **p 0,05; *p 0,1. a: Valgår er referenceår b: 1997 er referenceår, Fixed effectsregressioner med robuste standardfejl. København, Frederiksberg, Bornholm og Farum kommuner er udeladt af analysen. 154

19 Analysen viser, at kommunerne gennemsnitligt set i perioden har sværere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, når andelen af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledige i kommunernes befolkning vokser. Det er altså som forventet mere sandsynligt, at kommuner med et stigende behov for overførselsudgifter realiserer et dårligere driftsresultat end planlagt. Det gælder dog ikke for andelen af førtidspensionister. Heller ikke ændringer i andelen af almene boliger, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere har ifølge analysen betydning for budgetafvigelsen. Socioøkonomiske og demografiske forklaringer på variation i budgetafvigelsen Aldersstrukturen i kommunen har ikke i sig selv nogen betydning for budgetafvigelsen ifølge panelanalysen. Ser man derimod på mere specifikke grupper af børn og unge, er billedet anderledes. Således har kommunerne sværere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, når andelen af anbragte børn og unge og andelen af børn af enlige er i vækst. Desuden har udgiftsvækst som følge af ændringer i behovet for børnepasning på daginstitutionsområdet tilsyneladende en betydning for evnen til at styre økonomien. I hvert fald har kommuner med vækst i indskrivningsprocenten for 06årige gennemsnitligt set sværere ved at realisere det ordinære driftsbudget i perioden. Det samme gælder ikke for pasning af 713årige. Endelig ser væksten i indbyggertallet ud til at påvirke budgetafvigelsen, idet kommuner med befolkningsvækst som forventet har vanskeligere ved at få det faktiske driftsresultat til at blive større end det planlagte. Der er ikke tegn på, at bykommuner har nemmere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, ligesom vi ikke finder tegn på en DJØFeffekt. Andelen af DJØFmedarbejdere har altså ikke en direkte virkning på evnen til at overholde budgettet. Ligeledes tyder analysen ikke på, at kommuner med bedre finansieringsmuligheder samtidig er bedre til at skabe større driftsoverskud, end de har budgetteret med. Hvad det politiske angår, gør det ifølge analysen ingen forskel for kommunernes evne til at overholde budgettet, om borgmesteren tilhører et arbejderparti eller ej. Derimod har den politiske valgcyklus betydning for budgetafvigelsen. Der er tendens til, at kommunerne i årene mellem valgene realiserer et større driftsresultat, end de har budgetteret med, set i forhold til valgåret. Det kan ses som et udtryk for, at man i valgår vedtager nogle mere optimistiske budgetter, som Politiske faktorers betydning 155

20 er sværere at overholde end budgetterne for årene mellem valgene, hvor kommunerne vil spare penge op til næste valg. En anden forklaring kan være, at tillægsbevillinger sidder lidt løsere i valgår, samt at det er nemmere at træffe upopulære udgiftsbesparende beslutninger, når der er lang tid til næste valg. Resultatet stemmer fint med det grafiske billede i figur 1 og er i overensstemmelse med vores forventninger, jf. afsnit D. Endelig er budgetafvigelsen signifikant faldende over perioden. Når man kontrollerer for de øvrige forklaringsfaktorer i modellen, var kommunerne således dårligere til at realisere et bedre driftsresultat end forventet i og end i Billedet fra figur 1 af faldende budgetafvigelser over tid holder altså, selv når der er taget højde for modellens øvrige forklaringsfaktorer. 13 procent af variationen i budgetafvigelsen kan forklares af strukturelle vilkår Modellen kan forklare 13 pct. af variationerne i afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat over tid. Som for driftsresultatet peger analysen således i retning af, at andre forhold end de rent strukturelle påvirker kommunernes evne til at lægge retvisende budgetter og overholde dem. Alt i alt kan det altså tyde på, at der er rum til aktiv styring af den kommunale økonomi for lokale politikere og embedsmænd. G. Konklusion og diskussion Kommunal økonomistyring er i bred forstand et spørgsmål om, hvorvidt borgerne får kvalitet for pengene. Det handler om at få de anvendte ressourcer til at stå mål med de igangsatte aktiviteter og de resulterende serviceydelser. Ressourcesiden af kommunernes økonomistyring står højt på den politiske dagsorden, hvor der i de senere år har været stigende fokus på kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter. Flere faktorer påvirker det økonomiske beslutningsrum for kommunale politikere og embedsmænd og dermed mulighederne for at styre økonomien. Det er dels faktorer, som politikere og embedsmænd kan gøre noget ved på kort sigt, dels strukturelle og andre vilkår, som de vanskeligt kan gøre noget ved på kort sigt. Formålet med denne analyse har været at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Økonomistyring er her målt på to måder; som hhv. driftsresultat og bud 156

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6

1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6 KREVI Side i 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 6 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN OG TYPOLOGIER VEDRØRENDE KOMMUNESTØRRELSE, URBANISERINGSGRAD OG SAMMENLÆGNINGSSTATUS... 10 3.1 Typologi for kommunestørrelse

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser

Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Ressourcevariables påvirkning af regressionsanalyser Teknisk rapport 2. november 2010 Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 2 Indledning

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10

1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5. 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 KREVI Side i 1. INDLEDNING... 2 2. SAMMENFATNING... 5 3. OVERORDNET UNDERSØGELSESDESIGN... 10 3.1 Forklaringsfaktorer og analysemodeller... 10 4. KOMMUNERNES OPGAVER EFTER KOMMUNALREFORMEN... 13 5. DELANALYSE

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998

Det kommunale regnskab. Indenrigsministeriet. Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Indenrigsministeriet Juni 1998 Det kommunale regnskab 1997 Udgiver: Tryk: Indenrigministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39

Læs mere