Struktur i styringen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struktur i styringen?"

Transkript

1 Struktur i styringen? Strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring Af Camilla Dalsgaard og Søren Rud Kristensen * I artiklen undersøger vi de danske kommuners økonomistyring, og hvordan en række strukturelle forhold påvirker evnen til at styre økonomien i perioden Vi opstiller to mål for økonomistyring, nemlig driftsresultatets størrelse og evnen til at overholde det planlagte budget. Strukturelle vilkår defineres som demografiske, sociale og politiske forhold i kommunens omgivelser, som kommunen har ingen eller begrænset mulighed for at påvirke på kort sigt, eksempelvis befolkningsvækst og andelen af borgere på overførselsindkomster. Ved en paneldataanalyse, der tager højde for kommunespecifik heterogenitet, viser vi, at det er svært at forklare kommunernes evne til at styre økonomien med strukturelle forhold. Resultatet indikerer, at politikere og embedsmænd kan have mulighed for at påvirke kommunens økonomiske resultat på trods af vanskelige strukturelle vilkår. A. Indledning 1. Baggrund Det er vigtigt, at kommunerne kan styre deres økonomi. På den ene side har det stor betydning for samfundsøkonomien, hvordan mere end 200 mia. kr. forvaltes i de kommunale budgetter. På den anden side er det en forudsætning for velfærdsstatens legitimitet, at borgerne får så megen og god service som muligt for skattekronerne. Kommunal økonomistyring står højt på den politiske dagsorden. Det fremgår bl.a. af finanslovsaftalen for 2008, hvor aftalesystemet for den kommunale økonomi blev justeret for at understøtte kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter for 2008 (Finansministeriet, 2008:25). * Camilla Dalsgaard er cand.scient.pol og konsulent ved KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. Søren Rud Kristensen er cand.oecon og ph.d.studerende ved KREVI og Syddansk Universitet. 137

2 Fokus på kommunernes økonomiske husholdning I den offentlige sektor er økonomistyring en samlebetegnelse for de initiativer, der skal sikre, at borgerne får kvalitet for pengene. I bred forstand er økonomistyring et spørgsmål om, hvorvidt offentlige udgifter står mål med de igangsatte indsatser og de leverede serviceydelser til borgerne (ElmLarsen, 2007:171172; Økonomistyrelsen, 2000:7). Der er således flere elementer i økonomistyring. Denne analyse fokuserer på den del af den kommunale økonomistyring, der handler om kroner og øre, dvs. kommunernes økonomiske husholdning. Det handler om forskellen mellem indtægter og udgifter og mellem budget og regnskab. Analysen ser altså alene på, om den økonomiske husholdning er i balance, og beskæftiger sig ikke med de aktiviteter, der sættes i gang eller det resulterende serviceniveau. En kommune er en stor driftsvirksomhed med et stort budget, der skal forvaltes, og ikke alle kommuner formår at få økonomien til at gå op hvert år (jf. KREVI, 2006). Siden 1999 har der således været en tendens til, at kommunernes samlede driftsoverskud er blevet mindre. Desuden er det efter 1995 blevet stadig vanskeligere for kommunerne samlet set at overholde deres budgetter. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner klarer sig over tid. Fx har 50 pct. af kommunerne overskredet budgettet i mindst fem af de seneste seks år, mens 14 pct. har overholdt det i mindst fem af de seneste syv år. Ud fra et økonomisk perspektiv er den situation ikke langtidsholdbar. Derfor er det vigtigt at prøve at komme bag om tallene. Strukturelle forklaringer på økonomistyring Flere forhold påvirker det økonomiske beslutningsrum for kommunale politikere og embedsmænd og dermed mulighederne for at styre økonomien. Det er dels faktorer, som politikere og embedsmænd kan gøre noget ved på kort sigt, dels strukturelle og andre vilkår, som de vanskeligt kan ændre på kort sigt. Formålet med denne undersøgelse er at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Strukturelt betingede forklaringer er faktorer i omgivelserne, som har betydning for evnen til at styre økonomien, men som kommunale aktører ikke selv kan påvirke på kort sigt. Det gælder eksempelvis befolkningens aldersmæssige sammensætning og andelen af personer på sociale overførsler. Andre potentielle forklaringsfaktorer som fx kommunernes normer og organisering, inkluderes ikke her, selvom de formentlig har betydning (jf. bl.a. Serritzlew, 2003; 2004). Analysens resultater peger på nogle faktorer i kommunernes omgivelser, der har betydning for den økonomiske udvikling, og som det 138

3 derfor er vigtigt for kommunerne at være opmærksomme på, når de lægger budget og styrer deres økonomi. Den anvendte analysemodel finder generelle forklaringer, der gælder systematisk for alle kommuner over tid. Derfor kan analyserne ikke udpege de specifikke mekanismer, der fx får et fald i andelen af ledige til at forbedre kommunens evne til at opnå et godt driftsresultat. 2. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Ved hjælp af panelanalyse afdækkes systematiske strukturelle forklaringer på forskelle i kommunernes ordinære driftsresultat og budgetafvigelse i perioden. Driftsresultatet er forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter, mens budgetafvigelsen er driftsregnskabets afvigelse fra det lagte budget. Analysens resultater kan bidrage til den eksisterende viden om økonomistyring forstået som kronestyring. Undersøgelsen peger på nogle forhold i kommunernes omgivelser, som det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, når de gør sig overvejelser om budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring. 3. Oversigt over artiklen Vi begynder med at operationalisere økonomistyring ved to indikatorer i afsnit B. Herefter ser vi i afsnit C kort på udviklingen i kommunernes økonomistyring i analyseperioden. I afsnit D diskuterer vi, hvilke strukturelle forhold der kan tænkes at have indflydelse på kommunens økonomistyring. Efter en kort introduktion til hvordan panelanalysemetoden anvendes i afsnit E, følger analysens egentlige resultater i afsnit F. Afsnit G indeholder konklusion og diskussion af de fundne resultater. 5. Budgettering og korttidsstyring B. Hvordan måler vi økonomistyring? Økonomistyring kan måles på flere måder. Vi fokuserer her på to økonomiske nøgletal, der beskriver forskellige aspekter af kommunernes økonomi: To indikatorer for økonomistyring 1. Forskellen mellem indtægter og udgifter i regnskabet (herefter omtalt som driftsresultatet). 2. Afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat, dvs. mellem driftsbudgettet og driftsregnskabet (herefter omtalt som budgetafvigelsen) 139

4 Det bør nævnes, at et dårligt driftsresultat eller en negativ budgetafvigelse ikke nødvendigvis er et problem, hvis det kun forekommer lejlighedsvis. Hvis man har systematisk dårlige driftsresultater eller negative budgetafvigelser over en årrække, kan det imidlertid ses som tegn på mangelfuld styring. Driftsresultatet: forskellen mellem indtægter og udgifter 1. Operationalisering I: Driftsresultatet Et centralt formål med kommunernes økonomiske styring er at sikre, at indtægter og udgifter modsvarer hinanden, så kommunen ikke bruger flere penge, end den har. Er der overskud i regnskabet, vidner det om en god evne til at styre økonomien. Regnskabsresultatet for den ordinære drift er forskellen mellem indtægter og udgifter på den ordinære drift. Der ses kun på driften, da der er meget store udsving i anlægsudgifterne for de enkelte år (Serritzlew, 2003:330). Det skyldes, at kommunernes regnskaber er udgiftsbaserede, hvorfor hele udgiften for et givet anlægsarbejde indgår i regnskabet i ét og samme år. De tilfældige udsving, som anlægsudgifterne forårsager i regnskabet, ville gøre det problematisk at lave systematiske sammenligninger. Regnskabsresultatet defineres som det ordinære driftsresultat, der opgøres som forskellen mellem kommunens løbende indtægter og driftsudgifter i regnskabet, dvs. de faktiske beløb i kr. pr. indbygger. 1 Ordinært driftsresultat = [indtægter fra skatter, tilskud og udligning] [skattefinansierede nettodriftsudgifter] Indtægterne opgøres som de samlede indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Udgiftsniveauet afgrænses til de faktiske skattefinansierede nettodriftsudgifter inklusiv nettorenteudgifter, men eksklusiv brugerfinansierede udgifter, der skal»hvile i sig selv«(binderup, 1997:25; Houlberg, 1999:204). Hermed siger analysen ikke noget om udgifter og indtægter hver for sig, men alene om forskellen mellem dem. God økonomistyring defineres som overskud på driften God økonomistyring defineres her som nævnt ved et stort overskud på driften ud fra en antagelse om, at kommunen bør generere et overskud til afholdelse af anlægsudgifter og andre engangsomkostninger. Herimod kan indvendes, at en kommune, der i et givet år finansierer fx anlæg ved at reducere kassebeholdningen, typisk vil realisere et lavere driftsoverskud i året, fordi den trækker på en eksisterende opsparing. Dermed vil den blive regnet som en kommune 140

5 med dårligere økonomistyring i det pågældende år. Grundantagelsen bag driftsresultatet som mål for god økonomistyring er dog, at kommunerne kun i en begrænset periode kan trække på eksisterende opsparing. Derfor skal anlæg på længere sigt finansieres af driftsoverskud. Præmissen er, at alle kommuner over en periode har det samme gennemsnitlige behov pr. indbygger for at investere i anlæg. Hvis man i det lange løb får udgifter og indtægter til at hænge sammen ved at tære på anlæg, er det mangelfuld styring. Udviklingen i den enkelte kommunes driftsresultater over perioden undersøges dog ikke her. 2. Operationalisering II: Budgetafvigelsen Driftsresultatet viser, hvor godt kommunens husholdningsregnskab er, men siger ikke noget om evnen til at planlægge dette resultat. Et andet centralt element i god økonomistyring er evnen til at lægge retvisende budgetter og overholde dem. Det er vigtigt for styringen af økonomien, at kommunen er i stand til at planlægge årets udgifter og indtægter og løbende sørge for, at de planlagte budgetter realiseres. Dog skal det nævnes, at ikke alle kommuner i lige høj grad fokuserer på budgetoverholdelse som et succeskriterium for god økonomistyring (Houlberg, 1999:202; KL, 2008a). 5. Budgettering og korttidsstyring Budgetafvigelsen kan opgøres som forskellen mellem regnskab og budget i de enkelte år, dvs. afvigelsen mellem det forventede og det faktiske driftsresultat for et år. Principielt er det lige god eller dårlig økonomisk styring, hvis en kommunes regnskab afviger fra budgettet med 500 som med +500 kr. pr. indbygger. I ingen af tilfældene har man ramt budgettet. Set fra et økonomisk perspektiv er det naturligvis bedre at realisere et overskud, der er større end budgetteret, end et der er mindre. Men set fra et styringsperspektiv er begge dele udtryk for, at driftsresultatet ikke er blevet som forventet. Hvis man fokuserer på evnen til at ramme det planlagte budget, er det således god styring at have så lille en afvigelse som muligt mellem regnskab og budget. Selvom det principielt er lige problematisk at afvige positivt som negativt fra budgettet, forventer vi, at det er forskellige typer af kommuner, der har positiv hhv. negativ budgetafvigelse af samme størrelse. Vi bruger derfor regnskabets faktiske afvigelse fra budgettet (inklusiv fortegn) som indikator for styring. Således anses det for at være bedre økonomistyring, hvis regnskabet afviger meget fra budgettet til positiv side, end hvis det afviger meget til negativ side. Det kan indvendes, at det ikke nødvendigvis er de samme mekanismer, der får regnskabet til at afvige positivt hhv. negativt fra Budgetafvigelsen: forskellen mellem budget og regnskab God økonomistyring defineres som stor positiv budgetafvigelse 141

6 budgettet. Derfor kan der være forskellige forklaringsmodeller for positive og negative afvigelser. Det undersøges ikke nærmere her. Budgetafvigelsen beregnes som den faktiske afvigelse mellem driftsresultatet og driftsbudgettet. Driftsbudgettet opgøres ligesom det ordinære driftsresultat, blot med budgettal. 1 Hvis budgetafvigelsen er negativ, har kommunen haft et mindre driftsresultat end planlagt. Er budgetafvigelsen positiv, har kommunen haft et større driftsresultat end forventet. Budgetafvigelse = [driftsresultat (t)] [driftsbudget (t)] God økonomisk styring indikeres som nævnt ved en stor positiv budgetafvigelse. En positiv budgetafvigelse er dog ikke nødvendigvis det samme som god styring. Fx kan man tænke sig en bevidst strategi om at lægge budgettet lidt lavt for dermed at sende et signal ud i organisationen om at holde igen med udgifterne. Derved sikrer man muligvis et lavere udgiftsregnskab, end man ellers ville have fået, men»betaler«med en negativ afvigelse mellem budget og regnskab. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad en budgetafvigelse består af. Eksempelvis kan de forudsætninger for pris og lønudviklingen, som kommunerne budgetterer med, vise sig ikke at holde stik. En budgetafvigelse kan også skyldes, at kommunerne i et givet regnskabsår har fået nye opgaver, som ikke var kendt, da budgettet blev lagt. Endvidere kan decentrale områders opsparing fra år til år eller forbrug af overført opsparing have betydning for kommunens samlede regnskaber uden at have den store virkning på budgetterne. Dermed vil en del af en evt. negativ budgetafvigelse kunne henføres til forbrug af decentrale overførsler (KL, 2008b; Jørgensen & Mouritzen, 2001:202). Det er ikke nødvendigvis et styringsmæssigt problem på længere sigt, og kan være et forhold, som kommunen lever med for at bevare den decentrale autonomi. Det er ikke muligt at tage højde for de nævnte usikkerhedsmomenter i analyserne. Endelig kan der være forskellige grunde til, at regnskabet afviger fra budgettet på hhv. indtægtssiden eller udgiftssiden. Det gøres ikke til genstand for analyse her. 142

7 C. Udviklingen i den kommunale økonomistyring i perioden Figur 1 viser udviklingen i de to økonomistyringsindikatorer for den undersøgte periode. Begge indikatorer bevæger sig i bølger, der mere eller mindre følger valgårenes placering. Det tyder umiddelbart på tilstedeværelsen af kommunalpolitiske valgcykler. 5. Budgettering og korttidsstyring Kommunernes gennemsnitlige faktiske overskud på den ordinære drift falder fra 865 kr. pr. indbygger i 1996 til 450 kr. pr. indbygger i Fra 1998 til 1999 stiger det atter til kr. pr. indbygger. Herefter falder det imidlertid forholdsvis støt frem mod 2005, hvor det ender på 55 kr. pr. indbygger. Gennemsnitligt falder kommunernes samlede driftsresultat således med godt 800 kr. pr. indbygger over den undersøgte 10årsperiode. Det peger på, at det i stigende grad er blevet vanskeligt for kommunerne at opretholde et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter og samtidig bevare et overskud til investeringer i fx anlæg. Faldende faktisk overskud på driften fra Den gennemsnitlige forskel mellem kommunernes faktiske og budgetterede driftsresultat bevæger sig i bølger jævnt nedad fra 1996 til Der sker altså større og større budgetoverskridelser fra periodens begyndelse til dens afslutning. Fra en gennemsnitlig budgetafvigelse på 55 kr. pr. indbygger i 1996 ender kommunerne i 2005 på 572 kr. pr. indbygger. Den udvikling dækker, med sit fald på 500 kr. pr. indbygger, meget af den omtalte reduktion i driftsresultatet. 143

8 Note: N=267 i hvert år i perioden Figur 1. Udviklingen i kommunernes gennemsnitlige faktiske og budgetterede driftsresultat og forskellen herimellem, men det budgetterede overskud er ikke fulgt med For at sætte forholdet mellem de to indikatorer i perspektiv, er der i figur 1 indtegnet en kurve for det gennemsnitlige budgetterede driftsresultat. Det er lavest i 1998, hvor der forventes et driftsresultat på 564 kr. pr. indbygger, mens det er højest i 2000 med kr. pr. indbygger. Den samlede tendens ser ud til at være stabil, hvilket vil sige, at kommunerne under ét har uændrede forventninger til driftsresultatet hen over perioden. Den trend svarer ikke til den faktiske faldende udvikling. Alt i alt er den faktiske forskel mellem indtægter og udgifter skredet, uden at den budgetterede forskel er fulgt med. Det er altså blevet vanskeligere for kommunerne både at opnå et højt driftsresultat og at tilpasse forventningerne hertil i budgetlægningen. Driftsresultat og budgetafvigelse er korrelerede Kommunernes driftsresultat og budgetafvigelse er i hele perioden stærkt korrelerede. 2 Jo større driftsresultat, en kommune formår at opnå, des højere positiv budgetafvigelse vil den have. Kommuner med et bedre driftsresultat har således også nemmere ved at opnå et bedre driftsresultat end planlagt. Det kan afspejle, at de budgetterede driftsoverskud er nogenlunde ens i mange kommuner, men at de 144

9 faktiske driftsresultater varierer. Det underbygges af, at det gennemsnitlige driftsresultat varierer dobbelt så meget som driftsbudgettet over perioden, jf. figur 1. De stærke korrelationer tyder på, at de to økonomistyringsindikatorer måler samme fænomen. Dog er indikatorerne ikke perfekt korrelerede. Det peger på, at selvom indikatorerne overlapper, indfanger de også forskellige aspekter af økonomistyring. 5. Budgettering og korttidsstyring D. Forklaringer på økonomistyring Kurt Houlberg (1999), Jens BlomHansen (2002; 2007), Søren Serritzlew (2004; 2005) og Copenhagen Economics for Indenrigs og Sundhedsministeriet (2004) har tidligere foretaget undersøgelser af de danske kommuners budgetter og regnskaber. Denne artikel tager udgangspunkt i de nævnte undersøgelsers resultater, der viser, at en lang række faktorer har indflydelse på kommunale nettodriftsudgifter og budgetoverskridelser. Til forskel fra tidligere undersøgelser bruges her panelanalyse til at se på forskellen mellem kommunale indtægter og udgifter i hele perioden Strukturelle vilkår defineres som forhold i kommunernes omgivelser, der som udgangspunkt ligger fast for kommunerne, og som aktørerne ikke kan ændre på kort sigt. Faktorer, der direkte afspejler kommunens serviceniveau og andre politiske eller økonomiske prioriteringer, er udeladt. Derved fås et renere billede af strukturelle forklaringer. Teknisk kræver analyserne systematisk opgjorte tidsserier af forklarende variable. Derfor begrænses de forklarende faktorer til målbare og tilgængelige data om fx demografiske, sociale, økonomiske og politiske forhold. En samlet oversigt over de forklarende variable, der inddrages i analysen, og datakilder ses i tabel 1. Strukturelle vilkår er faktorer i omgivelserne, der ligger fast på kort sigt 145

10 Tabel 1. Oversigt over mulige forklarende variable, der inddrages i analysen Variabel Definition Demografisk og geografisk betingede udgiftsbehov Indbyggertal Andel 06årige Andel 716årige Andel 67+årige Befolkningstæthed (ln) Antal personer pr. 1. januar. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF1A Antal 06årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal 716årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal 67+årige i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Antal indbyggere pr. kvadratkilometer pr. 1. januar i opgørelsesåret Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF1A og tabel ARE2 Sociale udgiftsbehov Andel almene boliger Antal almene boliger i pct. af den samlede boligbestand pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BOL3 Andel børn af enlige forsørgere Antal 016årige børn af enlige i pct. af alle 016årige pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BRN09 Andel lavtuddannede Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Andel ledige (lag) Andel helårsmodtagere af sygedagpenge (lag) Andel helårsmodtagere af kontanthjælp inkl. kommunalt aktiverede (lag) Andel helårsmodtagere af førtidspension (lag) Andel anbragte børn og unge (lag) Andel indskrevne i børnepasning (06 år) Andel indskrevne i børnepasning (713 år) Antal 2069årige personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (i pct. af alle 2069årige) pr. 1. januar i opgørelsesåret (uddannelsesoplysninger opgjort den 1. oktober det foregående år) Kilde: Danmarks Statistik, tabel HFU2 Antal indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i pct. af alle indbyggere pr. 1. januar i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEF3 Antal ledige i pct. af arbejdsstyrken ved udgangen af opgørelsesåret Kilde: Danmarks Statistik, tabel AARD Antal 1866årige helårsmodtagere af sygedagpenge ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige. Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal 1866årige helårsmodtagere af kontanthjælp inkl. kommunalt aktiverede ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal 1866årige helårsmodtagere af førtidspension ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle 1866årige. Kilde: Danmarks Statistik, tabel SAM7 Antal børn og unge anbragt uden for eget hjem ved udgangen af opgørelsesåret i pct. af alle indbyggere. Kilde: Danmarks Statistik, tabel BIS2 Antal indskrevne i børnepasning pr. 06årig, opgjort i marts ( ) hhv. september ( ) i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS1 ( ) og tabel RES5N ( ) Antal indskrevne i børnepasning pr. 713årig, opgjort i marts ( ) hhv. september ( ) i opgørelsesåret. Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS1 ( ) og tabel RES5N ( ) 146

11 Lokalpolitiske forhold Borgmesterens farve Valgcyklus Valgperiode DJØFfaktor (logit) Socialdemokratiet eller SF (1) Andre (0) (dummy) Kilde: Danmarks Statistik, tabel VALGK3X (1993, 1997, 2001) Antal år efter seneste kommunalvalg (dummy) , (dummy 1997 er referenceår) Antal ansatte DJØFmedlemmer i kommunens administration pr. 1. januar i pct. af kommunens indbyggertal. Kilde: DJØF Finansieringsmuligheder Udlignet beskatningsgrundlag Budgetteret beskatningsgrundlag tillagt / fradraget kommunens tilskud / tilsvar omregnet til beskatningsgrundlagsværdi fra den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag pr. indbygger 1. januar. Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Der kan opstilles nogle generelle forventninger til strukturelle forklaringer på forskelle, der gælder for begge økonomistyringsindikatorer. Forventningerne gennemgås nedenfor. Forklaringsfaktorernes forventede fortegn fremgår af tabel 2 og 3 i rapportens analyseafsnit. God økonomistyring indikeres som nævnt ved et højt positivt driftsresultat og en høj positiv budgetafvigelse, beregnet som afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat. 1. Udgiftsbehov og indtægtsmuligheder Det forventes, at et stigende udgiftsbehov vil gøre det vanskeligere for en kommune at styre økonomien. Udgiftsbehovet påvirkes af flere strukturelle forhold: 1. Befolkningens aldersmæssige sammensætning og sociale profil. a. Demografiske variable andel 06årige, 716årige og 67+årige. b. Overførselsudgiftspres andel sygedagpengemodtagere, ledige, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. c. Øvrige sociale udgiftsbehovsindikatorer andel børn af enlige, anbragte børn og unge, indskrevne i børnepasning, almene boliger, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere. 2. Vækst i indbyggertallet. Kommuner med befolkningsvækst kan have sværere ved at styre økonomien pga. øget belastning på serviceydelserne. 3. Skellet mellem land og by. Skellet mellem land og by måles her ved befolkningstætheden. Kommuner i landområder forventes at have vanskeligere ved at Faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftsbehov

12 styre økonomien, da de står over for nogle andre geografiske udfordringer end kommuner i byområder. Jo større et område, det samme antal borgere er spredt ud over, des sværere vil det være at etablere og opretholde en effektiv produktionsstruktur for de kommunale ydelser.... og indtægtsmuligheder Strukturelle vilkår: niveau eller årlig ændring? Borgmesterens partitilhørsforhold På indtægtssiden forventes det, at jo bedre kommunens finansieringsmuligheder udvikler sig, des nemmere vil det være for den at styre økonomien. Det udlignede beskatningsgrundlag undersøges som en strukturel faktor, der beskriver kommunens indtægtsmuligheder. Endelig forventes kommuner med større administrativ kapacitet at være bedre til at styre økonomien end kommuner med mindre kapacitet. Det afprøves ved andelen af ansatte DJØF ere i forvaltningen. De nævnte forklaringsfaktorer kan måles som niveau, fx andel 06 årige i kommunen i et givet år, eller som årlig vækst, fx ændringen i andel 06årige fra år til år. Niveauet er et udtryk for kommunens strukturelle situation på et givet tidspunkt, mens ændringer giver et billede af udviklingen i strukturelle vilkår. Teoretisk kan man argumentere for, at begge dele kan have betydning for økonomistyringen. Ændringer er dog, alt i alt, mere sandsynlige forklaringer end niveauer, da de kan overraske kommunen fra år til år og dermed medvirke til at skabe et underskud på driften eller et dårligere driftsresultat end planlagt. Problemstillingen er desuden afdækket empirisk ved indledningsvist at foretage analyser med variablene i begge former. På baggrund af teoretiske overvejelser og de empiriske resultater blev det valgt primært at benytte ændringsvariable. Befolkningstæthed og andel DJØF ere indgår dog som niveauvariable i panelanalysen. 2. Politiske faktorer Politisk set afspejles befolkningens præferencer i borgmesterens partitilhørsforhold, der forventes at have betydning for kommunens indtægts og udgiftspolitiske prioriteringer. Arbejderpartier har forventeligt en tendens til at øge udgifterne mere end borgerlige partier (Serritzlew, 2005:420). Det forventes at smitte af på økonomistyringsindikatorerne, fordi borgerlige partier associeres med lavere budgetvækst (BlomHansen, 2002:94) og et mere restriktivt syn på tillægsbevillinger (Houlberg, 1999:213) end arbejderpartier. Arbejderpartier defineres her som Socialdemokratiet eller SF. Tidligere 148

13 undersøgelsers resultater påviser ikke entydigt lokalpolitiske præferencers betydning for de finansielle dispositioner. 5. Budgettering og korttidsstyring Uanset borgmesterens partitilhørsforhold forventes budgetårets placering i den kommunalpolitiske valgcyklus at have betydning for udgiftsniveauet og dermed for økonomistyringen. Forventningen er, at kommunerne afholder størst udgifter i valgår og sparer op mellem valgene. Der er tidligere påvist cyklisk adfærd for kommunale budgetoverskridelser på udgiftssiden i perioden (Houlberg, 1999). Kommunalpolitisk valgcyklus E. Metode: Panelanalyse Vi undersøger, hvilke kendte strukturelle vilkår der har betydning for mellemkommunale variationer i evnen til at styre økonomien over tid. Det er svært at argumentere teoretisk for, at et bestemt strukturelt vilkår, eksempelvis andelen af ældre, skulle have betydning for driftsresultatet i ét år og ikke i et andet. Derfor er det interessant at afdække forklaringsfaktorernes betydning for økonomistyringen set over en længere periode. Det gøres ved at foretage panelanalyser med de to økonomistyringsindikatorer som afhængige variable. Derved undersøges strukturelle forholds indvirkning på økonomistyringen ud fra en gennemsnitsbetragtning i årrækken Panelanalyserne undersøger strukturelle forklaringer på kommunal økonomistyring Panelanalyserne ser på sammenhængen mellem økonomistyringsindikatorer og forklaringsfaktorer, idet der tages højde for den enkelte kommunes gennemsnitlige økonomistyringsniveau i perioden. Derved fås et billede af, hvilke kendte strukturelle faktorer der har haft betydning for kommunernes evne til at styre økonomien i hele perioden set under ét, samt hvor meget af den gennemsnitlige variation i økonomistyringsindikatorerne i , der kan tilskrives strukturelle vilkår. Paneldata er kendetegnet ved, at de indeholder gentagne observationer af de samme variable for de samme enheder, i dette tilfælde kommuner. Her anvendes en fixed effects specifikation (se KREVI, 2008 for tekniske detaljer om modelvalg). 149

14 Modellen antager, at uobserverede forhold har betydning for kommunernes økonomistyring og at forklaringsfaktorerne er konstante og ens for alle kommuner Fixed effectsmodellen (se fx Wooldridge, 2000 for gennemgang) bygger for det første på en antagelse om, at kommunernes økonomistyring varierer på grund af uobserverede forhold, som ikke ændrer sig for den enkelte kommune i perioden Fordelen herved er, at der kan tages højde for effekten af kommunespecifikke forhold, som der ikke findes data for. Eksempelvis kan der kontrolleres for effekten af en stærk forvaltningstradition på økonomistyringen, selvom det ikke er muligt at observere eller måle denne effekt. Modellen giver imidlertid ikke mulighed for direkte at estimere virkninger af forhold, som ikke ændrer sig for en kommune over perioden. Derfor kan det ikke undersøges, om forskelle i evnen til at økonomistyre er afhængig af netop forvaltningstradition, da den eventuelle virkning heraf vil indgå i den uobserverede effekt for den enkelte kommune. Fixed effectsmodellen antager for det andet, at forklaringsfaktorerne ikke ændrer betydning over tid og mellem kommuner. Analysen giver dermed et generelt billede af, hvilke undersøgte strukturelle vilkår der har betydning for økonomistyringen i hele perioden set under ét. Analysen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt kommunerne absolut set har god eller dårlig økonomistyring i perioden, eller hvorvidt økonomistyringen forværres eller forbedres. Den kan heller ikke undersøge, om der er forskellige forklaringsfaktorer på forskellige tidspunkter, og om de skifter betydning undervejs. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i de kontrollerende tværsnitsanalyser, der er foretaget som forstudier til analysen. Endelig er det i panelanalysen muligt at undersøge tidsspecifikke effekter, dvs. forhold der påvirker alle kommuner på samme måde, men som ændrer sig over tid, fx konjunkturudsving. Det er analytisk interessant, fordi analysen kun giver ét sæt koefficienter, som antages at være konstante over hele perioden. Derfor indeholder panelanalysen dummyvariable for valgperioderne og Analyserne undersøger alene sammenhængen mellem variable på aggregeret, her kommunalt, niveau. Det betyder, at analyseresultaterne ikke kan påvise, men sandsynliggøre kausalitet ved at påpege statistisk signifikant samvarians mellem nogle variable. Mekanismerne i årsagsvirkningsforholdet må der således argumenteres for teoretisk, jf. afsnit D. 150

15 Alle økonomiske tal er omregnet til faste (2005) priser efter prisog lønindekset fra Indenrigsministeriet. Der er ikke korrigeret for regionale pris og lønforskelle. Variablene udvælges til den endelige model gennem en backwardsstrategi med et signifikansniveau på mindst 10 procent. Der afrapporteres robuste standardfejl. 5. Budgettering og korttidsstyring F. Resultater 1. Driftsresultatet Dette afsnit sammenfatter resultaterne af panelanalysen af driftsresultatet som afhængig variabel, jf. tabel 2. Tabel 2. Resultater af panelanalyser for driftsresultatet (kr. pr. indbygger) som afhængig variabel Forklaringsfaktor Valgperiode b Valgperiode b 1 år efter valg a 2 år efter valg a 3 år efter valg a Forventet fortegn Koefficient 215,49 424,48 474,43 781,52 451,32 Borgmesterfarve (S el. SF i forhold til andre) Befolkningstæthed (ln) Andel DJØF ere ansat i administrationen (logit) Procentvis ændring i indbyggertallet ,78 119,44 ** Ændring i det udlignede beskatningsgrundlag + 0,029 ** Ændring i andel 06årige Ændring i andel 716årige Ændring i andel 67+årige Ændring i andel almene boliger Ændring i andel børn af enlige Ændring i andel lavtuddannede Ændring i andel indvandrere og efterkommere Ændring i andel ledige i arbejdsstyrken Ændring i andel sygedagpengemodtagere Ændring i andel kontanthjælpsmodtagere Ændring i andel førtidspensionister Ændring i andel anbragte børn og unge Ændring i andel indskrevne i børnepasning (06 år) Ændring i andel indskrevne i børnepasning (713 år) 220,37 251,27 67,62 224,62 312,42 575,09 18,76 ** * ** ** Forklaringskraft, R 2 0,14 Antal kommuner, N 267 Antal observationer i alt

16 Antal observationer pr kommune (min; gennemsnit; max) 9; 9; 9 Ftest af, at alle α i =0 0,000 Noter: p 0,01; **p 0,05; *p 0,1. a: Valgår er referenceår. b: 1997 er referenceår. Fixed effectsregressioner med robuste standardfejl. København, Frederiksberg, Bornholm og Farum kommuner er udeladt af analysen. Som forventet har kommuner med voksende pres på overførselsudgifterne sværere ved at opnå et godt driftsresultat. Det gælder både stigninger i andelen af sygedagpengemodtagere, ledige og førtidspensionister, der alle har direkte afsmittende virkning på driftsresultatet. Det samme gælder ikke for ændringer i andelen af kontanthjælpsmodtagere. Socioøkonomiske og demografiske forklaringer på variation i driftsresultatet Analysen viser, at jo tættere indbyggerne bor sammen, des bedre driftsresultat har kommunen tendens til at have. Det kan skyldes, at der er flere udgifter til transport for offentligt ansatte, fx i hjemmeplejen, i kommuner, hvor indbyggerne og dermed også de ældre borgere bor mere spredt. Det kan også skyldes nemmere adgang til rekruttering af personale med kompetencer til økonomistyring, fx DJØF ere, i de store byer. Analyserne tyder imidlertid ikke på, at kommunernes driftsresultat er bedre, jo flere DJØF ere, der er ansat. Som forventet har kommuner med højere befolkningstilvækst sværere ved at opnå et godt driftsresultat end kommuner med lavere vækst i indbyggertallet. Der ser altså ud til at være hold i antagelsen om, at der er særlige økonomistyringsudfordringer forbundet med befolkningsvækst. Også aldersstrukturen har betydning for driftsresultatet på den måde, at driftsresultatet har tendens til at forværres, når andelen af 06 årige vokser. Aldersgruppens vækst påvirker således driftsresultatet i sig selv og det har samtidig betydning, hvor mange af de 06årige, der er indskrevne i børnepasning. Jo større vækst, der er i pasningsprocenten for de yngste borgere, des vanskeligere vil kommunen have ved at skabe et godt driftsresultat. Det samme gælder hverken for de 713åriges indskrivningsprocent eller for væksten i befolkningsandelen af skolesøgende (716 år). En stigning i andelen af borgere over 67 år har til gengæld betydning for driftsresultatet: Jo mere befolkningsandelen af ældre stiger, des lavere har driftsresultatet tendens til at blive. 152

17 Hvad de øvrige sociale faktorer angår, viser analysen, at kommunen er dårligere til at skabe overskud på driften, hvis det relative antal anbragte børn og unge vokser. Derimod har ændringer i andelen af almene boliger, børn af enlige, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere tilsyneladende ikke den store betydning for kommunernes driftsresultat over perioden. Kommuner med relativ høj vækst i det udlignede beskatningsgrundlag har i perioden alt andet lige bedre driftsresultater end kommuner med relativt lav vækst. Den sammenhæng er som forventet, da voksende finansieringsmuligheder bør gøre det nemmere at sikre et fornuftigt forhold mellem indtægter og udgifter. 5. Budgettering og korttidsstyring Hvad det politiske angår, tyder analysen ikke på, at borgmesterens partitilhørsforhold har nogen systematisk virkning på driftsresultatet. Derimod er der ifølge panelanalysen forskel på driftsresultatet i de forskellige år i den kommunalpolitiske valgcyklus. I årene mellem valg har kommunerne alt andet lige tendens til at have bedre driftsresultat end i valgåret. Driftsresultatet er altså dårligst i valgår, hvilket kan ses som et udtryk for, at kommunerne bruger flest penge i valgårene og i årene mellem valgene sparer penge op til næste valg. Det resultat stemmer fint med det grafiske billede i figur 1 og er i overensstemmelse med vores forventninger, jf. afsnit D. Politiske faktorers betydning Endelig er driftsresultatet signifikant faldende over perioden. Når man kontrollerer for de øvrige forklaringsfaktorer i modellen, var kommunernes driftsresultat således alt andet lige lavere i perioderne og end i Billedet fra figur 1 af faldende driftsresultater over tid holder altså, selv når der er taget højde for modellens øvrige forklaringsfaktorer. Modellen kan forklare 14 pct. af den gennemsnitlige variation i driftsresultatet mellem kommuner i perioden. Det betyder omvendt, at 86 pct. af variationen ikke kan forklares af strukturelle vilkår, som vi måler og analyserer dem her. Det kan skyldes, at kommunerne i forvejen er gode til at tage højde for strukturelle vilkår i deres planlægning af indtægter og udgifter. I alle tilfælde peger resultatet i retning af, at andre forhold end de rent strukturelle påvirker kommunernes evne til at styre økonomien. 14 procent af variationen i driftsresultatet kan forklares af strukturelle vilkår 153

18 2. Budgetafvigelsen Afsnittet sammenfatter resultaterne af panelanalysen med budgetafvigelsen som den afhængige variabel, jf. tabel 3. Tabel 3. Resultater af panelanalyse for afvigelsen mellem budgetteret og faktisk driftsresultat (kr. pr. indbygger) som afhængig variabel Valgperiode b Valgperiode b 1 år efter valg a 2 år efter valg a 3 år efter valg a Forventet fortegn Koefficient 209,38 366,12 499,47 425,11 198,44 Borgmesterfarve (S el. SF i forhold til andre) Befolkningstæthed (ln) Andel DJØF ere ansat i administrationen (logit) Procentvis ændring i indbyggertallet ,81 Ændring i det udlignede beskatningsgrundlag + Ændring i andel 06årige Ændring i andel 716årige Ændring i andel 67+årige Ændring i andel almene boliger Ændring i andel børn af enlige Ændring i andel lavtuddannede Ændring i andel indvandrere og efterkommere Ændring i andel ledige i arbejdsstyrken Ændring i andel sygedagpengemodtagere Ændring i andel kontanthjælpsmodtagere Ændring i andel førtidspensionister Ændring i andel anbragte børn og unge Ændring i andel indskrevne i børnepasning (06 år) Ændring i andel indskrevne i børnepasning (713 år) 27,43 63,64 162,6 82,08 517,75 12,39 * ** * ** Forklaringskraft, R 2 0,13 Antal kommuner, N 267 Antal observationer i alt Antal observationer pr kommune (min; gennemsnit; max) 9; 9; 9 Ftest af, at alle α i =0 0,000 Noter: p 0,01; **p 0,05; *p 0,1. a: Valgår er referenceår b: 1997 er referenceår, Fixed effectsregressioner med robuste standardfejl. København, Frederiksberg, Bornholm og Farum kommuner er udeladt af analysen. 154

19 Analysen viser, at kommunerne gennemsnitligt set i perioden har sværere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, når andelen af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledige i kommunernes befolkning vokser. Det er altså som forventet mere sandsynligt, at kommuner med et stigende behov for overførselsudgifter realiserer et dårligere driftsresultat end planlagt. Det gælder dog ikke for andelen af førtidspensionister. Heller ikke ændringer i andelen af almene boliger, lavtuddannede samt indvandrere og efterkommere har ifølge analysen betydning for budgetafvigelsen. Socioøkonomiske og demografiske forklaringer på variation i budgetafvigelsen Aldersstrukturen i kommunen har ikke i sig selv nogen betydning for budgetafvigelsen ifølge panelanalysen. Ser man derimod på mere specifikke grupper af børn og unge, er billedet anderledes. Således har kommunerne sværere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, når andelen af anbragte børn og unge og andelen af børn af enlige er i vækst. Desuden har udgiftsvækst som følge af ændringer i behovet for børnepasning på daginstitutionsområdet tilsyneladende en betydning for evnen til at styre økonomien. I hvert fald har kommuner med vækst i indskrivningsprocenten for 06årige gennemsnitligt set sværere ved at realisere det ordinære driftsbudget i perioden. Det samme gælder ikke for pasning af 713årige. Endelig ser væksten i indbyggertallet ud til at påvirke budgetafvigelsen, idet kommuner med befolkningsvækst som forventet har vanskeligere ved at få det faktiske driftsresultat til at blive større end det planlagte. Der er ikke tegn på, at bykommuner har nemmere ved at realisere et driftsresultat, der overstiger det budgetterede, ligesom vi ikke finder tegn på en DJØFeffekt. Andelen af DJØFmedarbejdere har altså ikke en direkte virkning på evnen til at overholde budgettet. Ligeledes tyder analysen ikke på, at kommuner med bedre finansieringsmuligheder samtidig er bedre til at skabe større driftsoverskud, end de har budgetteret med. Hvad det politiske angår, gør det ifølge analysen ingen forskel for kommunernes evne til at overholde budgettet, om borgmesteren tilhører et arbejderparti eller ej. Derimod har den politiske valgcyklus betydning for budgetafvigelsen. Der er tendens til, at kommunerne i årene mellem valgene realiserer et større driftsresultat, end de har budgetteret med, set i forhold til valgåret. Det kan ses som et udtryk for, at man i valgår vedtager nogle mere optimistiske budgetter, som Politiske faktorers betydning 155

20 er sværere at overholde end budgetterne for årene mellem valgene, hvor kommunerne vil spare penge op til næste valg. En anden forklaring kan være, at tillægsbevillinger sidder lidt løsere i valgår, samt at det er nemmere at træffe upopulære udgiftsbesparende beslutninger, når der er lang tid til næste valg. Resultatet stemmer fint med det grafiske billede i figur 1 og er i overensstemmelse med vores forventninger, jf. afsnit D. Endelig er budgetafvigelsen signifikant faldende over perioden. Når man kontrollerer for de øvrige forklaringsfaktorer i modellen, var kommunerne således dårligere til at realisere et bedre driftsresultat end forventet i og end i Billedet fra figur 1 af faldende budgetafvigelser over tid holder altså, selv når der er taget højde for modellens øvrige forklaringsfaktorer. 13 procent af variationen i budgetafvigelsen kan forklares af strukturelle vilkår Modellen kan forklare 13 pct. af variationerne i afvigelsen mellem det budgetterede og det faktiske driftsresultat over tid. Som for driftsresultatet peger analysen således i retning af, at andre forhold end de rent strukturelle påvirker kommunernes evne til at lægge retvisende budgetter og overholde dem. Alt i alt kan det altså tyde på, at der er rum til aktiv styring af den kommunale økonomi for lokale politikere og embedsmænd. G. Konklusion og diskussion Kommunal økonomistyring er i bred forstand et spørgsmål om, hvorvidt borgerne får kvalitet for pengene. Det handler om at få de anvendte ressourcer til at stå mål med de igangsatte aktiviteter og de resulterende serviceydelser. Ressourcesiden af kommunernes økonomistyring står højt på den politiske dagsorden, hvor der i de senere år har været stigende fokus på kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter. Flere faktorer påvirker det økonomiske beslutningsrum for kommunale politikere og embedsmænd og dermed mulighederne for at styre økonomien. Det er dels faktorer, som politikere og embedsmænd kan gøre noget ved på kort sigt, dels strukturelle og andre vilkår, som de vanskeligt kan gøre noget ved på kort sigt. Formålet med denne analyse har været at finde strukturelt betingede forklaringer på forskellene i kommunernes økonomistyring Økonomistyring er her målt på to måder; som hhv. driftsresultat og bud 156

Struktur i styringen?

Struktur i styringen? Struktur i styringen? - strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 1996-2005 KREVI Denne rapport indeholder en analyse af kommunernes økonomistyring 1996-2005. Her undersøges en række strukturelle

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes regnskaber 2014 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Hvorfor hovedstadsudligningen?

Hvorfor hovedstadsudligningen? Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere