Handlingsplan for øget gennemførelse Nordjyllands Landbrugsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse Nordjyllands Landbrugsskole"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Nordjyllands Landbrugsskole 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi forventer at langt størstedelen af vores elever til stadighed udgøres af elever direkte fra 9. eller 10. klasse. I 2015 ses et fald i antal elever direkte fra 9. eller 10. klasse. Vores holdning er at dette beror på tilfældigheder. Vi fornemmer ikke at vi har fået ældre elever eller elever som umiddelbart har været i gang med en anden uddannelse. Vi havde i 2015 en større andel af elever som påbegynder et EGU forløb hos os, og vi kan overveje hvorvidt dette har indflydelse på resultatet. Vi vælger at sætte et mål om at 90 % af vores elever skal komme direkte fra 9. eller 10. klasse. Vi har overvejende elever som i en eller anden form har en tilknytning til erhvervet, via familie eller fritidsjob. Disse elever er målrettede i forhold til uddannelsesvalg. 3

4 Indsatser For at leve op til målsætningen om 90 % af vores elever skal vælge landmandsuddannelsen hos os direkte efter 9. eller 10. klasse fortsætter/igangsætter vi følgende aktiviteter: Udbud af biologikurser til folkeskolens elever. Tilbud om at en underviser og en klasse kommer på vores skole og får undervisning i biologi + besøg på en landbrugsbedrift. De spiser med og oplever kostskolemiljøet og hører kort om uddannelsen. Introduktionsforløb (1, 2 eller 3 dage) får både 8. og 9. klasses elever. De introduceres kort for uddannelsen til landmand og få et indblik i de forskellige fagområder, kostskolelivet og arbejdet på bedrifter. Brobygningsforløb af varierende længde. Deltagelse i diverse uddannelsesmesser Deltagelse i Skills Samarbejde med 10. klasses center Aars med længere Brobygningsforløb for de elever som har interesse for erhvervsuddannelser med fokus på fødevarer. Ovenstående tiltag har vi arbejdet målrettet med igennem de sidste år. I forhold til indsatsernes virkning har næsten samtlige af vores nuværende elever deltaget i en eller flere af ovenstående arrangementer og i evalueringer, fremgår det at disse dage er med til at påvirke elevernes valg, eller i stort omfang at bekræfte elevernes valg af uddannelse. Dog oplever vi, at der er behov for justeringer i indsatserne for at opretholde en stor søgning direkte efter folkeskolen. Flere elever kan komme på skolen flere gange, både som biologi, introforløb og brobygning. Vi skal således arbejde med at differentiere mere på indholdet i vores forløb. Ligeledes skal der arbejdes med undervisernes motivation i forhold til at undervise på disse Brobygningsforløb. I 2016 vælger vi som særlige indsatsområder at: Omstrukturere vores organisation således at der oprettes et team som er primært ansvarlige for markedsføring. På vores skole er den vigtigste markedsføring at vise os rundt omkring og at have en åben skole med gode muligheder for at prøve livet på en landbrugsskole af. Styrke ansvarsområdet Folkeskolesamarbejdet. I praksis betyder det at vi arbejder på at lave et team bestående af to forløbsansvarlige som i fællesskab skal styrke dette samarbejde og arbejde målrettet på at styrke denne indsats. Vi har tidligere erfaret at for den enkelte underviser kan det opleves som ekstra arbejde at have brobygningsforløb og stemningen kan derfor opfattes som mindre vigtig. Som skole er vi klar over at dette er vores vigtigste vindue ud mod de unge mennesker og derfor styrker vi dette arbejde. Team Brobygning vil i 2016 arbejde med at forny indhold og undervisningsmateriale til denne målgruppe. 4

5 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,3% Grundforløb 1. del: 4,5% Grundforløb 2. del: 4,5% 85% Grundforløb 1. del: 4 % Grundforløb 2. del: 4 % 15,8% 1,3% 2% 1,5% 8,4% 81,7% 82% 83% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi konstaterer at vi stadig har forholdsvis lave frafaldsprocenter. Vores data påvirkes i stor grad af enkelte elever, så det kan være svært at konkludere noget entydigt med så få data. Vores data fra 2015 er baseret på egne statistikker, og kan derfor være svære at sammenligne med oplyste data fra Opgørelsesmetoden er umiddelbart ikke den samme som i vores sidste handlingsplan, således er tallene svære at sammenligne. Grundforløb (GF1): I 2015 var det første år med den nye reform. Vi måtte sige farvel til 4 elever i løbet af dette forløb. Kun 1 faldt fra i uddannelsessystemet, de andre valgte hhv. produktionsskole, anden uddannelse, praktik og efterfølgende GF2. Vores forventning havde umiddelbart 5

6 været at frafaldet på GF1 ville være steget. Da vores elever som udgangspunkt er meget motiverede for at starte på uddannelsen til landmand var vores frygt at yderligere 20 ugers skoleforløb med knap så landbrugsfaglige mål kunne øge frafaldet. Dette har dog vist sig ikke at være tilfældet. På vores ordinære Grundforløb (gammel ordning) + nuværende GF2 stilles der forholdsvis store krav i forhold til at aflevere opgaver, elever som har problemer med dette hjælpes og støttes, men fra tidligere år kan vi konstatere at disse krav er med til at få elever til at frafalde. På GF1 har vi ikke de sammen krav til afleveringer, vi har større fokus på at eleven gøres klar til GF2. Dette er muligvis med til at mindske frafaldet på GF1. Grundforløb (GF1 EUX): 1 valgte at stoppe og påbegynde produktionsskole. Vi havde en generel bekymring for om et GF1 med knap så fag-faglige mål ville virke demotiverende på GF1 EUX eleverne, men dette har ikke vist sig i forhold til frafaldsprocent. I forhold til vores evalueringer fra GF1 EUX, er det dog noget vi skal være meget opmærksomme på. GF1 er et forløb som gør eleven klar til GF2, men de fleste elever som vælger en EUX er skolemæssigt og modenhedsmæssigt meget klar til GF2. Dette bliver derfor et af indsatserne i 2016, at arbejde med et mere alternativt GF1 for EUX elever. Grundforløb 2: (indgår data fra det gamle GF og det første nye GF2): Vi mistede 3 elever ud af ca elev valgte SOSU, 1 valgte praktik inden uddannelse og 1 elev faldt fra uden omvalg til andet. På det første GF2 forløb (ny reform) havde vi et lille hold på 15 elever, og de fortsatte alle i uddannelsen. På sigt kan vi dog overveje om et 20 ugers GF1 inden GF2 kan få elever til at blive skoletrætte og dermed øge frafaldet. Ligeledes bliver eleverne på GF2 nu mødt med kravet om afleveringer, portefolie opgaver osv. Det vil sige at de bogligt udfordrede elever nu først på GF2 bliver konfronteret med konsekvensen af manglende afleveringer, nemlig at eleven ikke kan afslutte med grundforløbsprøve. 1. Hovedforløb: 2 faldt fra og valgte arbejde på landbrugsbedrifter. 2. Hovedforløb: 2 faldt fra, med baggrund i at de ikke fik opfyldt ønske om Mink-linje (manglende tilslutning til linjen). Disse elever valgte at skifte skole. Et skoleskifte på grund af manglende opfyldt ønske om linje/valgfag er helt forståeligt, hvorimod et skifte fra 1. Hovedforløb ud i praktik gerne skal følges op af at eleven igen påbegynder skolen. Der var tale om elever som var bogligt udfordrede og ikke motiverede for mere skolegang. For disse elever synes valget om at starte med at arbejde i erhvervet og tjene penge nok som et udmærket valg. Ved elever som disse skal vi til stadighed oplyse om muligheden for at afslutte som landbrugsassistent. 6

7 Indsatser Umiddelbart vil vi ikke i 2016 ændre meget på vores fastholdelsestiltag på skolen, således vil vi fortsat: Arbejde for et godt samarbejde mellem undervisere og elever, et forhold som trives i kostskolemiljøet Arbejde med Elevcoachens rolle som den der følger op på alle elever med problemer, eller som er frafaldstruede. Det kan være hjælp til at komme i skole hver dag, komme op, indgå i samarbejder med andre elever, hjælp med personlige problemer. Give lektiehjælp dagligt og tilbyde ekstra lektiehjælp til SPS elever Arbejde videre med kontaktlærerrollen, som især fylder på GF Styrke elevernes forhold til landmandslivet/kulturen. Arbejde for at styrke stoltheden i forhold til det erhverv man har valgt. Stoltheden og tilknytningen er meget vigtige faktorer i forhold til motivation til at fortsætte i uddannelsen. Arbejde for en høj elevtilfredshed, hvor faktorer som tilfredshed med undervisningen, de fysiske omgivelser og social trivsel vægtes højt. Arbejde på at præge erhvervet til at tage elever, og gøre vores elever klar til at komme ud i landbrugserhvervet. Som skole skal vi arbejde hårdt på at erhvervet vælger danske elever frem for udenlandsk arbejdskraft. Som skole har vi været heldigt stillet i forhold til et erhverv som har været gode til at oprette praktikpladser, således får næste alle elever en praktikplads, og dette er i sig selv med til at fastholde eleverne i uddannelsen. 7

8 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring % 0 Fastsættelse af resultatmål Skolens primære fokusområde i forhold til at udfordre elevene har været at få opstartet EUX som en naturlig vej ind i landbrugserhvervet. Med 14 elever optaget 2014 og 24 elever optaget 2015 ser vi meget positivt på denne udvikling. Vores mål for 2016 er at hver fjerde elev påbegynder en EUX uddannelse. I de øvrige indikatorer har vi skrevet 0. Vi er lidt usikre på betydningen af disse tal, og ved at skrive 0 tilkendegiver vi ikke at vi ikke hæver visse elever over det niveau som er bestemt af det faglige udvalg. Vi har elever med en 10. klasses eksamen som går til Dansk eksamen på et C-niveau, 8

9 da alle elever skal løftes 2 niveauer. Kommer eleven med dansk fra 10. klasse, går eleven op på et C-niveau. Indenfor de faglige dicipliner (planter, teknik og husdyr) har vi ofte eleverne samlet i en klasse, og indenfor denne klasse differentieres på forskellige niveauer. Niveauet i Linjefag Husdyr på 2. Hovedforløb har ikke en betegnelse som et F- eller C-niveau, men har faglige mål. Vi synes derfor det er svært at tilkendegive hvor stor en andel af elevene som er i gang med fag på ekspertniveau eller som talentspor. På deres afsluttende bevis hedder faget nemlig det samme, selv om visse elever har haft betydeligt mere end faget lægger op til. Eleverne har f.eks. på 2. Hovedforløb mulighed for at vælge fag på avanceret niveau (Dyrehold C). På husdyrlinjerne vælger ca. 65% af eleverne dette. Indsatser EUX: Ved alle introduktionsforløb (biologi, brobygning) orienteres der om EUX. Når vi deltager på uddannelsesmesser og er repræsenteret med stand på dyrskuer m.m., så har vi altid elever med, og vi prioriterer at der som minimum er en elev der har valgt EUX. Der er ikke bedre repræsentanter end eleverne selv til at fortælle om deres valg af uddannelse, og hvorfor EUX var et godt valg for dem. Fag på højere niveau end det obligatoriske. Vi vil orientere eleverne om alle faktisk har mulighed for at vælge grundfag på højere niveau end det som obligatorisk er bestemt for forløbet. Vi vil arbejde for at opfordre de dygtigste elever til at vælge et højere niveau. Talentspor/ekspertniveau. På landmandsuddannelsen har vi en overbygningsuddannelse på et halvt år efter 2. Hovedforløb (Produktionsleder) og efterfølgende 1 år (Agrarøkonom). Ca. 40% procent af 2. Hovedforløbseleverne valgte at fortsætte på Produktionslederuddannelsen i For at binde 2.hovedforløb sammen med produktionsleder uddannelsen er der fagområder som allerede på 2. Hovedforløb kommer op på talentspor. Vi vil arbejde for at dette synliggøres yderligere. I samarbejde med de øvrige udbydere af landmandsuddannelsen vil vi indgå i en dialog omkring talentspor og ekspertniveau og en synliggørelse af fag på højere niveauer. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, ,

10 Vurdering af resultater Umiddelbart set en beskæftigelsesfrekvens på 0,67 lav ud, specialet set i forhold til for færdiguddannede på landsplan på 0,70. Indenfor landmandsuddannelsen er der dog en stor tradition for at gå direkte i gang med Landbrugets lederuddannelse efter endt 2. Hovedforløb. Når ministeriets tal for videreuddannelsesfrekvens studeres viser det sig også at der er mellem 0,16 og 0,20 af elevene som videreuddanner sig. På Nordjyllands Landbrugsskole siger vores egen statistik at det er mere end ca. 20 % som vælger at læse videre som produktionsleder. Vi mener derfor at dette er med til at forklare den forholdsvis lave beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede. Vores erfaring er nemlig at næsten alle får arbejde i erhvervet efter endt uddannelse. Vi har dog elever som efterfølgende vælger at søge ind til politiet, militæret eller lignede. Ud over at fortsætte på lederuddannelserne indenfor landbrug, er der også en vis andel af eleverne som påbegynder en teknolog uddannelse eller en professionsbachelor. Landbrugets rødder i selvstændighedskulturen er medvirkende til denne søgen mod mere viden/uddannelse. Dette er en udvikling som vi meget gerne støtter op om, i de tilfælde hvor det giver mening for den enkelte elev. Indsatser Umiddelbart mener vi ikke der er behov for tiltag som skal styrke beskæftigelsesfrekvensen. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Vi ser en tydelig tendens i forhold til elevernes tilfredshed afhængig af hvilket forløb eleverne er på. Generelt er skolen placeret meget højt i elevtrivselsundersøgelsen og det er meget få steder som kan betegnes som problematiske og som kræver yderligere indsatser. Vi ser dog at den gennemsnitlige tilfredshed blandt forløbene er således: 10

11 GF1: 80 GF2: 90 HF: 91 Disse tal bekræfter vores formodning om visse elever ikke er så motiverede for det lange GF, især ikke de elever som ser frem til at komme ud i første praktikforløb, og som slet ikke kan vente på de meget fag-fagligefag. Det eleverne har kommentarer til (og hvad der scores lavere i trivselsundersøgelsen) er hvorvidt de på GF1 bliver udfordret nok og hvorvidt de har indflydelse nok på undervisningen. I februar 2016 er der afholdt temadag for alle undervisere med fokus på evaluering af vores første GF1. Vi have både elevernes evaluering og lærernes tilbagemeldinger. Dette har medført at der i foråret 2016 arbejdes i mindre fokusgrupper omkring GF1 og videreudvikling af de tværfaglige temaer. Vores fokus skal være at gøre eleverne klar til GF2, men uden at de mister motivationen. Derfor skal der i højere grad inddrages landbrugsfag/emner. Vi har ligeledes planer om at der inkluderes mere virksomhedsforlagt undervisning med særlige fokusområder, således at erfaringerne/data fra VFU kan benyttes i undervisningen på skolen. 11

12 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b ,1% 73 24,3% I uddannelsesaftale I skolepraktik I restuddannelsesaftaler ,6% ,9% I korte uddannelsesaftaler ,3% ,9% 38 Skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% VFU-forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% Total % % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi forventer at fordelingen af indgåede uddannelsesaftaler i store træk vil være som i Umiddelbart er det ikke på grund af manglende praktik/uddannelsesaftale at enkelte elever falder fra mellem Grundforløb og hovedforløb. Tendensen i erhvervet er muligvis vil tegnes flest korte uddannelsesaftaler. Den mest almindelige begrundelse er at man derved kan prøve samarbejdet af, og man er ikke bundet op på aftalen igennem hele perioden. 12

13 Vi ser med spænding frem mod sommer 2016 hvor 24 EUX elever skal have uddannelsesaftaler på plads. Vi har haft erfaringer med at første hold EUX elever var udfordret i forhold til at få tegnet uddannelsesaftaler. Det skyldtes meget korte perioder i praktik som opstart. Dette passer dårligt med et landbrug som er økonomisk presset for tiden. Vi forventer ikke at det for den kommende klasse af EUX elever vil blive svært på samme måde, da deres skole og praktikperiode er meget fornuftigt fordelt. Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct % ,3% ,9% % ,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi har enkelte elever som efter endt grundforløb ikke finder en praktikplads. Dette tal kan forventes at stige en smule. I en periode hvor landbruget er presset til det yderste i forhold til økonomi, så vil der ofte spares på lønninger, og en elev kan blive fravalgt. Yderligere er der en lille gruppe af elever som på skolen opnår de kompetencer der skal til for at bestå et grundforløb, men som i det praktiske erhverv ikke formår at passe ind. I løbet af grundforløbet er der arbejdet med disse kompetencer, men når det skal udleves i praksis kan det være en anden ting. På visse bedrifter er der ejer + en eller to ansatte, og disse steder fylder det meget hvis eleven har store personlige/sociale problemer. 13

14 Vi vil arbejde for at andelen af elever uden praktikplads ikke stiger yderligere. Dette gøres undervejs i grundforløbet, hvor der fortsat arbejdes med elevens personlige kompetencer og erhvervets forventninger/krav. Vores elevcoach har særlig fokus på disse elever, da det allerede undervejs i skoleforløbet ofte er tydeligt at der her er en elev som kan få vanskeligheder ved at få/opretholde praktikplads. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde (Mangler!!!) [I skal her udfolde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal beskrive eventuelle strategier I har for området, eventuelle lokale proces- eller outputmål samt proces for målopfølgning. I skal beskrive de konkrete indsatser, som I har igangsat eller vil igangsætte for at forbedre resultaterne og nå jeres fastsatte resultatmål. Beskrivelsen af indsatser skal gerne indeholde oplysninger om: Målgruppen: Hvem retter jeres indsatser i det praktikpladsopsøgende arbejde sig mod? (fx segmentering af virksomheder og elevgrupper) Tilrettelæggelse: Hvordan I tilrettelægger jeres praktikpladsopsøgende arbejde (fx strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser) Koordinering: Hvordan I koordinerer jeres indsats og får overblik over ledige praktikpladser (fx koordinering med andre erhvervsskoler, faglige udvalg mv.) Forankring: Hvordan jeres opsøgende arbejde er forankret og hvilken rolle jeres eventuelle praktikcenter, henholdsvis de praktikcentre I samarbejder med, har i det opsøgende arbejde? Udfordringer: Hvilke særlige udfordringer forskellige indsatser retter sig mod at imødegå? Forventede resultater: Hvilke konkrete resultater I forventer at opnå med indsatserne på området og hvorfor I forventer, at den enkelte indsats vil virke?] 14

15 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Hvad vil vi arbejde med og hvad forventer vi at opnå Vi har på Nordjyllands Landbrugsskole altid arbejdet med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Reformen 2015 har medført at der er yderligere brug for at overveje hvordan vi i større grad for arbejdet praksisnært og anvendelsesorienteret med fagområder som Dansk, Naturfag, Biologi + sociale kompetencer. Dette skal i endnu højere grad kombineres med andre pædagogiske principper som Eksperimenterende undervisning, Erhvervsrettet didaktik, og Helhedsorienteret undervisning. Ved en fælles kombination af disse forventer vi at opnå en større motivation hos eleverne for at lære og at opnår en større forståelse af begrundelsen for disse fag. Vi understreger at vi som skole satte mange nye tiltag i gang i forbindelse med reformen, og det er nødvendigt for os at arbejde videre med disse tiltag. Nogle aktiviteter og områder vil vi erstatte med nye, andre kræver justeringer og nytænkning. Vi har gode erfaringer med GF1, men vi skal til stadighed have fokus på at GF1 ikke bliver en sovepude, især for de elever som er parat til at starte på GF2 allerede ved optag på GF1, for disse elever skal GF1 også være et godt tilvalg, og ikke et forløb som kan gøre dem demotiverede for skolen, med fare for frafald. Konkrete aktiviteter At videreudvikle på GF1 temaer ud fra nedenstående pædagogisk/didaktiske principper: Eksperimenterende undervisning: I forbindelse med udvikling af Grundforløb 1 fik vi igangsat flere eksempler på eksperimenterende undervisning, hvor elevernes innovative evner ligeledes udvikles. Det er vigtigt for os at få lov til at arbejde videre med disse gode temaer. Erhvervsrettet didaktik: Erhvervsrettet didaktik handler om de overvejelser, vurderinger og problemer, der er knyttet til undervisning på erhvervsuddannelserne. Hos os sigter undervisningen mod landbrugsprofessionen. Den erhvervsrettede didaktik her derfor et særligt fokus på praksisnær undervisning og et samarbejde med det primære erhverv eller følgevirksomheder omkring landbrugserhvervet. Vi vil arbejde for at der skabes en endnu større sammenhæng mellem uddannelsens praktik- og skoleophold. 15

16 Helhedsorienteret undervisning: Helhedsorienteret undervisning knytter sig til en forståelse af, at verdenen uden for skolen ikke er opdelt i fag-elementer. Det betyder at elevernes tilegnelse af viden, kompetencer og færdigheder sker gennem arbejdet med problemstillinger der er tilrettelagt i god sammenhæng mellem almene fag som biologi, naturfag, matematik, dansk og de landbrugsfaglige fag. Undervisningen planlægges og gennemføres med en praksisnær tilgang. Konkrete forandringer vi forventer at opnå ved at øge fokus på helhedsorienteret, erhvervsrettet og eksperimenterende undervisning At fastholde elevernes motivation igennem et 40 ugers langt grundforløb At eleverne ser en større mening med temaerne, da de er tæt knyttet til landbrugserhvervet At elevernes tilbagemelding i elevtrivselsundersøgelsen ikke viser så stor en forskel mellem GF1 og GF2 At elevernes arbejde med grundfagene (primært dansk) opfattes som mere meningsfyldt At opnå et tættere kollegialt samarbejde mellem underviserne og dermed øge arbejdsglæden. Konkrete aktiviteter Der nedsættes arbejdsgrupper som arbejder med de 6 temaer på GF1. For hvert tema indgår et overordnet emne, og til dette emne skal der udvikles/videreudvikles et bærende element som er baseret på helhed, erhverv og eksperiment og grundfag skal indgå i temaets bærende element. Arbejdsgruppen fremlægger for øvrige undervisere (maj 2016) og derefter videreudvikles i de enkelte teams. Måling af forandring På GF1 har vi efter hvert tema haft en refleksionsdag med fokus på elevens udbytte af temaet. Denne refleksion har primært været en mundtlig tilbagemelding. Vi vil arbejde på at der laves en skriftlig evaluering, som har fokus på elevens læring men også på motivation for at fortsætte i uddannelsen. Underviserne fornemmer i dagligdagen altid et større engagement for den undervisning hvor der inddrages eksperimenter/øvelser som en del af undervisningen, og dette melder eleverne også mundtligt tilbage om. 16

17 Øge elevernes læringsudbytte. Flere elever vælger at gå til eksamen i dansk på et højere niveau end minimumskrav. At øge tilfredsheden med det meningsfyldte indhold på GF1 (elevtrivselsundersøgelse) Opfølgning på den enkelte lærers praksis og grundlag for evt. justeringer Den pædagogiske ledelse afholder sammen med forløbsansvarlig forløbsmøder hver 3. uge. Der er altid fokus på hvordan forløbet kører, og hvordan der arbejdes med helhed, erhvervsrettet og eksperimenterende input. 2 årlige møder med en større evaluering skriftlig via Todays meet, hvor den enkelte underviser kan give synspunkter til kende og en mundtlig debat om hvordan arbejdet med de pædagogiske principper er gået Samtaler med den enkelte underviser, og vurdering af om der er behov for særlige tiltag i forhold til den enkelte lærers praksis. Arbejde i teams og udarbejdelse af temaer i teams med supervision mellem underviserne og efterfølgende evaluering. Den pædagogiske ledelse taler med eleverne om deres opfattelse af de enkelte temaer. Styrket undervisningsdifferentiering Vi ønsker at sætte fokus på undervisningsdifferentiering ved hjælp af elektroniske tavler. For flere år siden invisterede skolen i elektroniske tavler, men de bruges i for stort omfang af underviserne som almindelige tavler, og alle de funktioner disse tavler har, og som kan bruges til at styrke undervisningsdifferentiering bruges af meget få undervisere. Vi har ikke brugt den nødvendige tid på at arbejde med disse redskaber og den enkelte underviser har derfor været mere overladt til sig selv i forhold til at finde ud af hvordan disse tavler bruges hensigtsmæssigt. Forventninger om forandring: Ekstra redskab til at gøre undervisningen interessant og afvekslende Kunne møde flere elever i forhold til deres måde at lære på, med billeder, filmklip, konkurrencer, musik osv. Få et større elevengagement Større motivation hos underviserne for at afprøve nyt og ændre på måden at undervise på. 17

18 Måling af effekt Registrering af elevmotivation via samtaler med underviserne Små elektroniske test hvor man tester lektionens læring af i f.eks. små quizz programmer som Kashoot. Laver sammenligning med små test af undervisning uden brug af elektroniske tavler. Supplerer den årlige elevtrivselsundersøgelse med spørgsmål om elevernes udbytte af de elektroniske tavler og i hvilket omfang den enkelte underviser benytter dem. Opfølgning i forhold til undervisernes brug Samtaler med den enkelte underviser i forhold til brug af differentieringsmetoder, bl.a. i MUS samtaler Årlig erfaringsudvekslingsdag for de enkelte forløb, hvor underviserne hver især viser et eksempel på hvordan de i deres undervisning har brugt de elektroniske tavler. 18

19 4. Årligt tema I handlingsplan2016 har ministeren for børn, undervisning og ligestilling ikke fastsat et særligt tema. I kan i afsnittet selv udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. EUX på GF1 hvordan sammensætter vi et GF1 for EUX elever som er mere udfordrende for den enkelte. Beskrives senere 19

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Kjærgård Landbrugsskole

Handlingsplan for øget gennemførelse Kjærgård Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Kjærgård Landbrugsskole 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Dato: 8. marts 2016 Bestyrelsesformandens

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

Bygholm Landbrugsskole

Bygholm Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: UCplus A/S Institutionsnummer: 151412 Dato: 11. marts 2016 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare mål... 3 Mål 1: Flere elever skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Handlingsplan for øget gennemførelse Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 1 2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016. SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016. SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 1 2 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Skema 1:

Læs mere

Bygholm Landbrugsskole

Bygholm Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 9/3-2016 Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1

Handlingsplan for øget gennemførelse Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Social og Sundhedsskolen Esbjerg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Social og Sundhedsskolen Esbjerg Institutionsnummer: 561415 Dato: 11.marts

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse AMU Nordjylland

Handlingsplan for øget gennemførelse AMU Nordjylland Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 AMU Nordjylland 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Dato: 11. marts 2016 Bestyrelsesformandens

Læs mere

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning... 2 1. Klare mål i handlingsplanen 2017... 6 Mål 1 i handlingsplan 2017... 8 Mål 2 i handlingsplan 2017... 10 Mål 3 i handlingsplan

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 30.09.15...

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Professionshøjskolen UCC (København)(101420) Institutionsnummer: 219416 Dato: 30. januar 2017 Bestyrelsesformandens

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Skovskolen (Københavns Universitet)

Handlingsplan for øget gennemførelse Skovskolen (Københavns Universitet) Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skovskolen (Københavns Universitet) 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Skovskolen (Københavns Universitet) Institutionsnummer: 219303 Dato:

Læs mere

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer:831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://njylls.dk/files//files/handlingsplan-2015.pdf

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse SKT Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere

Handlingsplan for øget gennemførelse SKT Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SKT Skolen for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10.klasse

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10.klasse Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10.klasse Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 1 2 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016 Tekst: Undervisningsministeriet

Læs mere

SOSU Nord. Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU Nord

SOSU Nord. Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU Nord SOSU Nord Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SOSU Nord 1 Handl.ingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Io. m ()v,v+s 2o l (p Bestyrelsesformandens

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

LANDMAND. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole PULSEN Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran!

LANDMAND. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole PULSEN Roskilde. Roskilde Tekniske Skole. - ét skridt foran! LANDMAND Grøn uddannelse Roskilde Tekniske Skole PULSEN 10 4000 Roskilde - ét skridt foran! Roskilde Tekniske Skole Landmand På landbrugsuddannelsen kan du tage ét af følgende specialer: Husdyr Planter

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 CELF 1 Indhold Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 6 Udviklingen i resultater 2013-2015...

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse , Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2010 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Dato: 1/3 2010 Underskrift: Gårdejer Torben Myrup www.njylls.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

PRAKTISKE OPLYSNINGER

PRAKTISKE OPLYSNINGER PRAKTISKE OPLYSNINGER Skole/praktik Periode Uger Grundforløb 1 og 2 1. Praktik 1. Hovedforløb 2. Praktik 2. Hovedforløb Slutpraktik Uddannelsens lændge August 2017 - juni 2018 Juni 2018 - august 2019 August

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Fyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn

Social- og Sundhedsskolen Fyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Fyn Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Social- og Sundhedsskolen Fyn 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 4 Resumé... 6 Klare mål... 13 Mål 1: Flere elever skal vælge

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. EUC Sjælland 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse. EUC Sjælland 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse EUC Sjælland 2017 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: EUC Sjælland Institutionsnummer: 373401 Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift:

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse UC Diakonissestiftelsen Socialog Sundhedsuddannelsen

Handlingsplan for øget gennemførelse UC Diakonissestiftelsen Socialog Sundhedsuddannelsen Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 UC Diakonissestiftelsen Socialog Sundhedsuddannelsen Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Handlingsplan for øget gennemførelse Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Tech College Aalborg

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Tech College Aalborg Tech College Aalborg 1 3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde.

Læs mere

Vurdering af udviklingen i resultater

Vurdering af udviklingen i resultater Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Afdeling 2014 2015 2016 2017 ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål 12 14 18 20 I alt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resume og hovedkonklusioner... 5 3. Klare mål... 8 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 8 3.1.1 Vurdering af udviklingen

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere