Bislev skole Fæl es Skolebeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bislev skole Fæl es Skolebeskrivelse"

Transkript

1 Bislev skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart, hvad Aalborg Kommunale Skolevæsen står for, og hvad der skal være kendetegnende ved alle folkeskoler i Aalborg. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 handlepunkter under overskriften " " beskrives praksis på. På sigt skal skolen leve op til alle handlepunkter. Hvert enkelt punkt er vurderet på skolen: Gør vi sådan på vores skole, eller gør vi ikke? Skolen har selv afgjort, hvilket fora denne vurdering skal foregå i. Når det for et punkt gælder, at der på skolen er en bred accept af, at "sådan gør vi på vores skole", sættes et "". Når dette ikke er tilfældet, sættes et "". Nedenstående oversigt viser skolens eget øjebliksbillede pr. 1. april 2006 og er udgangspunkt for fremtidig indsats. For hvert handlepunkt, der er markeret med "", er der i skoleplanen opstillet mål og delmål, og der er angivet konkrete handleplaner for, hvordan skolen på sigt vil leve op til de kommunale krav. I skoleplanen er der også beskrevet, hvordan og hvornår skolen vil evaluere den enkelte handleplan. Oversigten er således en dynamisk størrelse. Hvis der er handlepunkter, som skolen først realiserer i den næste skoleplansperiode ( ), er dette angivet i skoleplanen med begrundelse. Når det gælder punkter, der er markeret med "" i det elektroniske skema, er der ikke nødvendigvis nærmere redegørelse i skoleplanen.

2 1. FAGLIGHED 1 Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. 1B Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper 1C I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. 1 De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. 1 Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne. 1 Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. 1G. Skolens undervisningsmidler og IT-udstyr sikrer elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden. For hvert fag skal den ansvarlige udarbejde en årsplan. Der skal som minimum være beskrevet mål, indhold og evalueringsform. Planen for dansk og matematik skal præsenteres for forældrene på forældremødet i efteråret. Det arbejdes på at planen skal fremlægges på personaleintra og evt. forældreintra. I alle klasser er Fælles Mål udgangspunktet for arbejdet i fagteam og klasseteam. Ved årlige samtaler med de forskellige team inddrages faghæfterne.. Ved afdelingsmøder er der erfaringsudveksling, hvor den enkelte og teams fortæller om nye tiltag der virker. Der gives også ideer til undervisningsforløb. Ved elevsamtalerne gøres de faglige mål altid tydelige for eleverne. Individuelle faglige mål indgår i elevsamtalerne og indskrives i elevplanerne. Lærerne er forpligtiget til at differentiere undervisningen. Udover dette skal der også tages hensyn til at eleverne har forskellige læremåder. To gange årligt ses der på skolens undervisningsmidler. Der foretages en prioritering af bogsystemer. Skolens IT-udstyr udskiftes ligeledes så det lever op til de krav der er gældende.

3 2. Personlig og social udvikling I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsgruppen og skoleteamet. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar. Ikke helt indarbejdet endnu Ikke helt indarbejdet endnu I alle klasse udarbejdes der regler for klasserne ud fra overskriften: Hvordan kan vi være med til, at klassen bliver et godt sted at være? Dette udgangspunkt bearbejdes af elever, lærere og forældre, hvorefter klassereglerne opstilles som et fælles dokument Vi har vedtaget, at den sociale trivsel indgår som en del af elevplanerne. Elevplanerne er udgangspunktet for skole-hjem-samtalerne. Skolen har en handlingsplan mod mobning Hvert andet år afholder skolen en spørgeskemaundersøgelse til løbende afdækning af problemets omfang. Ved problemer, der vurderes at kræve tiltag udover samarbejdet mellem forældre og barnets lærere, inddrages skolens ledelse, og der laves en vurdering af, hvilke tiltag der videre skal gøres. Herunder benyttes bl.a. skoleteam og trivselsgruppen, som er under implementering i forbindelse med overgangen til Aalborg Kommune. Skolen har et formelt ordensreglement, der vedrører forhold gældende for alle, vedtaget i Skolebestyrelsen. Derudover er der ordensregler, der gælder for eleverne i de enkelte afdelinger, samt regler på klasseniveau. Sidstnævnte er lavet i samarbejde med både forældre og elever. I indskolingen er der udarbejdet en modtagelsesprocedure for modtagelse af nye elever. Skolens elevråd har tilknyttet en kontaktlærer, der hjælper og vejleder. Elevrådet deltager også i planlægningen og gennemførelsen af større fælles arrangementer. () ()

4 3. Undervisningens organisering Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. Holddelingen anvendes som pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. Lærerne udarbejder skriftlige undervisningsplaner for elevgrupper eller enkeltelever og tilgodeser dermed eksempelvis særlige behov, styrkesider, interesser, kønsforskelle, elevernes forskellige intelligenser og læringsstile. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk Gennem løbende evaluering, herunder samtaler med klassen og den enkelte elev, varieres undervisningens form og faglige niveau. Endvidere varieres undervisningens form, indhold og organisation ud fra de resultater evalueringer viser. Pædagogerne i DUSSEN indgår i planlægningen af undervisningen. Lærerne anvender årsplanerne som konkrete arbejdsredskaber i forhold til afviklingen af undervisning. Planerne for de overordnede mål for undervisningen, strukturen og organiseringen er derfor en naturlig del deraf. Årsplanerne er ikke statiske arbejdspapirer, men fleksible, så der skabes mulighed for at følge relevante elevinitiativer og fordybelse i specifikke områder Der anvendes en bred række af undervisnings- og læringsmiljøer i den udstrækning de fysiske rammer giver mulighed derfor. De omkringliggende udearealer bruges i stor udstrækning De enkelte klasser afholder alene eller sammen med anden klasse projekter, tværfaglige forløb og anden form for tilrettelæggelsen af undervisningen, hvor det synes relevant. Endvidere afholdes der fast to emneuger årligt. Endelig køres der kursusuger i samarbejde med specialundervisningslæreren. Den rullende skolestart med aldersblandet undervisning bygger netop på holddeling som et pædagogisk princip. Organisationsformen giver i høj grad mulighed for at den enkelte elev får udfordringer på eget niveau, og det sideløbende arbejde med social læring gør, at eleverne i høj grad støtter og udfordre såvel sig selv som hinanden. I mellemgruppen og overbygningen bruges holddeling ligeledes. Skolen arbejder med at overføre de mange gode erfaringer med holddeling fra indskolingen til den øvrige del af skolen, bl.a. en fortsættelse af modellen i 3., 4. og 5. kl. Der udarbejdes skriftlige handleplaner for enkeltelever i forbindelse med særligt tilrettelagt undervisningsforløb, hvor kompetencecenteret er medvirkende. En af opgaverne for kompetencecenteret er at kortlægge det enkeltes barn særlige behov samt at finde frem til styrkesider, intelligenser og læringsstile, der kan hjælpe barnet frem til målet. Den viden, kompetencecenteret opnår herom, videregives til barnets øvrige lærere med henblik på kvalificering af den forsatte undervisning af barnet. Pædagogerne indgår i teamet omkring indskolingen og skolens 3. kl. og deltager på lige fod med lærerne i

5 bistand. planlægningen og udførelsen af undervisningen 4. Evaluering I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis I relation til trinmålene i fagene redegøres der i skoleplanerne og teamets årsplaner for formen, omfanget og hyppigheden af evaluering og dokumentation. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. Skoleplanen bliver udarbejdet sideløbende med de andre skoler i Aalborg Kommune. Skolen har dog ikke pt. nogen skoleplan, da det ikke har været arbejdet med den på kommunalt niveau siden kommunesammenlægningen. Skolen har ikke vedtagne strategier eller principper. Skolen har dog en god tradition for, hvordan der evalueres på de forskellige klassetrin med tests i dansk og matematik. Arbejdet med at vedtag strategier og principper vil være et fokus punkt for kompetencecenteret de kommende år. Der arbejdes med mange forskellige former for evaluering. De forskellige metoder vælges ud fra didaktiske overvejelser. Skolen har endnu ingen skoleplan. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med elever og forældre gennem elevsamtaler, skole-hjem samtaler, elevplaner samt løbende kommunikation mellem parterne.

6 5. Trivsel I forhold til bekymringsbørn har hver skole en trivselsgruppe, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum, hvor der samarbejdes om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en forebyggende indsats. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. Den enkelte skole har en plan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Mobbehandleplanerne skal revideres mindst hvert andet år, og der rapporteres om mobbeindsatsen til Skoleforvaltningen en gang om året. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer på skolerne. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. 6. Sundhed Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. Den enkelte skole har udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Strategien indeholder to elementer: Information og oplysning om gode og ernæringsrigtige spisevaner samt et tilbud om sund skolemad til eleverne. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen kan blive en miljøbevidst og grøn skole. Er så småt startet op Samarbejdsaftale er udarbejdet Er udarbejdet og revideret i 2007 Er udarbejdet og revideret i 2007 Er udarbejdet og revideret i 2007 Der er udarbejdet en plan for overgangen fra Bislev til Nibe skole efter 6. kl. Der er udarbejdet en kost og motionspolitik for skolen og landsbyordningen. Der er udarbejdet en kost og motionspolitik for skolen og landsbyordningen. I samarbejde med ergoterapeut gennemgås de enkelte elever i indskolingen.

7 7. Informationsteknologi Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af computere på skolen, så der til stadighed er en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PCkørekort i den normale undervisning. Skolens IT-vejledere sikrer en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver. Er etableret Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge IT ved forberedelsen af undervisningen. Alle lærere i Aalborg har et pædagogiske IT-kørekort. Nye lærere tilbydes uddannelsen. Pædagoger i DUS har mulighed for at erhverve sig SFO-IT-kørekort. På alle skoler er der pædagogiske IT-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af IT i undervisningen. Er i orden Ja. Udmærket 8. Børn med særlige behov Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. Kompetencecentret har særlig fokus på barnets ressourcer såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes handleplaner og individuelle undervisningsplaner. På skolemøder sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. Ja ved telefonsamtaler og møder Kompetencecenteret fordeler i samarbejde med PPR og ledelsen ressourcer, og planlægger indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Kompetencecenteret har en anerkendende tilgang til eleverne, og tager udgangspunkt i barnets stærke sider. Skolen har et samarbejde med PPR omkring undervisningen af elever med særlige behov. Der arbejdes med at udarbejde handleplaner og individuelle undervisningsplaner Der er et tæt samarbejde med skolens tilknyttede psykolog. Skoleteammøder er ikke kommet i gang endnu.

8 9. Tosprogede Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. Der er sammenhæng mellem den målrettede undervisning i dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassens undervisning, således at elevernes mulighed for ligeværdig deltagelse i og udbytte af undervisningen styrkes. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen. 10. DUS skolens fritidsdel DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. I relation hertil arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS. På Bislev skole har vi to to-sprogede elever, der er fuldt integreret i klasserne. Er under udarbejdelse DUS ens fritidspædagogiske indsats består i at tilbyde udviklende samvær og aktiviteter. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. Der arbejdes efter principperne i indholdsplan for DUS Der arbejdes med årsplaner og udviklingsplaner for det enkelte barn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel.

9 Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. 11. Forældrene Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed, til hinanden og til samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole/hjemsamarbejdet. Principperne evalueres og opdateres løbende. Dette sker i skolebestyrelsen og i de enkelte klasser. Alle klasser har forældreråd, der i samarbejde med klasselærerne deltager i tilrettelæggelsen af forældremøderne. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Ved skolestarten er der et særligt fokus på forældrenes inddragelse, ansvar og forpligtelser. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem. G. Skolerne afholder Åbent Hus arrangement Hvert år i uge 39. Fremgår af elevplansarbejdet Bislev skole har rullende skolestart, hvor de enkelte forældrepar inddrages aktivt ved barnets skolestart. Informationen foregår på mange niveauer. Alle klasser har forældrebreve, hvor der samles op på periodens aktiviteter, og hvor kommende aktiviteter meldes ud. Der sendes meddelelser ud til alle hjem med relevant information om særlige begivenheder. 2-3 gange årligt udgives et blad med artikler fra skolens dagligdag og med relevante artikler om aktuelle emner vedrørende det at holde skole. Skolens hjemmeside opdateres løbende med aktuel information. Ja Og derudover er der forældrebesøgsdag den 10. i hver måned, hvis datoen falder på en skoledag. Forældre kan også altid ved forudgående henvendelse få tilladelse til at deltage i undervisningen.

10 12. Medarbejderne Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første ansættelsesår. Alle nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik til lokale forhold med henblik på at fremme personalets trivsel. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og itmæssigt ajour. På Bislev skole er der team omkring alle klasser. Selvstyrende team har vi i indskolingen. Vi definerer først et team som selvstyrende, når lærerne er sammen om og i undervisningen. Et selvstyrende team har udlagt skema, økonomi og alle beslutninger vedrørende undervisningen. Er i gang Vi følger retningslinierne for kommunen Vi følger retningslinierne for kommunen Ja Medarbejdersamtaler hvert år og teamsamtaler med de selvstyrende team hvert år. Ja

11 13. Ledelsen Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUSfællesleder. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. Alle ledere gennemfører grunduddannelsen i ledelse på Center for Offentlig Kompetenceudvikling (Den Kommunale Højskole). Som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere udarbejdes der individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling.

12 14. Fysiske rammer Der arbejdes målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre sekundærarealer funktionelt. H. Skolen medtænker ude-arealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. Skolen har en plan for skolens udbygning og renovering. Skolen er opdelt i en indskolingsafdeling og en afdeling for 3. og 4. kl. og en for 5. og 6. kl. Der er et tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger. Skolen fik indrettet et nyt pædagogisk servicecenter i Der er indrettet to arbejdspladser til medarbejderne. Endvidere bruges mediateket. Skolen har indrettet sløjdlokalet til et tværfagligt værksted. Vi afventer en renovering af den sidste del af skolen. Skolen har lokalefællesskab med DUSSEN. Indskolingen bruger lokalerne om formiddagen og Dussen i fritiden. Endvidere bruger DUSSEN værkstedslokalet, gymnastiksalen og mediateket. I renoverings- og ombygningsplanen er gangarealerne tænkt inddraget i undervisningslokalerne. Skolen råder over meget gode udearealer. Der er indrettet legeplads og basketbane. Endvidere er der store grønne græsplæner, træer (skov) og et asfalteret område eleverne kan benytte. Ved renovering har der altid været nedsat et byggeudvalg bestående af medarbejdere, ledelse og forældre. Eleverne vil i fremtiden blive inddraget.

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole

Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole Bislev skole 2 1. FAGLIGHED 1 Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. 1B Skoleledelsen

Læs mere

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse den 15. december 2008 Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse TEMA 1 Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2

Fælles Skolebeskrivelse 2 Fælles Skolebeskrivelse 2 2008 2 Fælles Skolebeskrivelse 2 Aalborg Kommunale Skolevæsen 2008 Trykt på svanemærket papir Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion:

Læs mere

Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø.

Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø. Tornhøjskolen august 2013 Skolebeskrivelse Tornhøjskolen blev bygget i 1972, da bydelen Aalborg Øst opstod. Skolen består af en centralbygning med administration, faglokaler, klinik for skolesundhedsplejerske

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Skoleplan. Skoleplan

Skoleplan. Skoleplan Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan 2006-2008 Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skoleplan 2009-2010. Mellervangskolen

Skoleplan 2009-2010. Mellervangskolen 2 Indhold Pædagogisk profil... 3 på skoleplan 2006-2008... 4 Kvalitet i undervisningen... 4 Kvalitet i undervisningen årsplaner... 4 Kvalitet i undervisningen teamsamarbejde... 4... 5 Kompetencecenter...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33 Centerklasserne Januar 2008 Skolen er ikke for livet, og livet indretter sig ikke efter skolen, det er skolen, som skal indrette sig efter livet Karen Blixen

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Skoleplan. Skoleplan

Skoleplan. Skoleplan Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan 2009-2011 Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE

HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE HANDLEPLANER 4. UDGAVE UDGAVE SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 INDHOLD INDHOLD Forord... 3 Oversigt... 4 Et målrettet skolevæsen... 5 Handleplaner for det samlede skolevæsen... 6 Handleplaner for den enkelte

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa UDDANNELSESPLAN for praktikken pa Gl. Lindholm Skole Grundoplysninger: Gl. Lindholm Skole Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby 96321732 gllindholm-skole@aalborg.dk www.gllindholm-skole.dk Kultur og særkende

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere