SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING"

Transkript

1 SPØRGSMÅL & SVAR: AFTALEN OM FULD KOMPETENCEDÆKNING Indledning I forbindelse med reformen af folkeskolen blev der indgået en aftale om fuld kompetencedækning mellem KL og regeringen. Aftalen indebærer, at undervisningen i 2020 som udgangspunkt skal varetages af lærere med specifik undervisningskompetence (linjefag) i folkeskolens fagrække. Kommunerne er godt i gang at implementere aftalen det vidner bl.a. den betydelige stigning i efteruddannelsesaktivitet om. KL oplever dog, at det for flere kommuner er en stor udfordring at efterleve aftalen. KL besluttede derfor at udarbejde et materiale, der kan støtte kommunerne i arbejdet med at implementere aftalen frem mod Som led heri blev der nedsat en kommunal arbejdsgruppe bestående af fortrinsvis skolechefer og skoleledere, som i løbet af efteråret 15 og vinteren 16 har drøftet en række udfordringer mv. i forbindelse med implementering af aftalen. Nærværende materiale bygger på disse drøftelser og er udarbejdet i samarbejde med arbejdsgruppen. Flere af deltagerne optræder i materialet. Disse kommuner deltog i arbejdsgruppen: Aabenrå, Aarhus, Assens, Glostrup, Gribskov, Herlev og Kolding. Det er håbet, at materialet formidlet gennem dette spørgsmål & svar format på nem og hurtig vis kan besvare spørgsmål i relation til aftalen. Og samtidig give inspiration og vejledning til såvel kommunens forvaltning som ledelserne ude på de enkelte skoler til den fortsatte implementering af aftalen. God læselyst!

2 Hvorfor arbejde med et mål om fuld kompetencedækning? Eleverne skal lære mere, de skal trives og blive så dygtige som de kan. Det er målet med folkeskolereformen. Udgangspunktet for et højt fagligt niveau i undervisningen er, at lærerne og pædagogerne er kompetente, og kan inddrage den nyeste viden om, hvordan undervisning og læring skal gennemføres. Derfor blev der som en del af folkeskolereformen indgået en aftale om fuld kompetencedækning mellem KL og regeringen. Aftalen indebærer, at undervisningen i 2020 som udgangspunkt skal varetages af lærere med specifik undervisningskompetence (linjefag) i folkeskolens fagrække. Hvor langt er kommunerne fra målet om fuld kompetencedækning? Ved seneste måling i foråret 2015 (2014/2015) var kompetencedækningsgra-den 81,6 pct. 3,4 pct. point fra delmålet på 85 pct. i 2016/2017. Figur 1: Status for kommunernes kompetencedækning Selvfølgelig forventer jeg, at skolerne i Aabenraa Kommune har en medarbejderstab, der er kompetente til deres job. Vi kan ikke acceptere, at 15 pct. af undervisningsopgaven løses af medarbejdere, som skolelederne ikke vurderer er kompetente til den beskrevne opgave. Det er kommunens ansvar at sikre ansættelse og videreuddannelse af kompetente medarbejdere! Skolechef Lars Hende Svenson, Aabenraa Kommune Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune, og fra skole til skole, i forhold til hvor langt man er fra målet. Kommunerne har således forskelligt udgangspunkt for at leve op til aftalen. Hvor mange midler er der afsat til at realisere aftalen? Der er i alt afsat 1 mia. kr. over perioden , heraf oprindeligt 834 mio. kr. til kommunerne. Beløbet er efterfølgende reguleret med 1 pct. årligt som følge af omprioriteringsbidraget. Hertil kommer eksisterende midler i kommunerne (på skolerne), som evt. kan målrettes lærernes undervisningskompetence. Hvert år tildeles de enkelte kommuner en forholdsmæssig andel af midlerne baseret på elevtallene, der ligger til grund for fordelingen. Der orienteres om de tildelte beløb pr. brev og oplysningerne kan også findes på uvm.dk/administration/takstkatalog og finanslov/ Finanslov. Hvert år udarbejdes en opgørelse af de enkelte kommuners forbrug af midler. Eventuelt ikke-forbrugte midler vil blive overført til efterfølgende budgetår. Kommunerne vil i 2020 blive målt på, at de afsatte midler er anvendt. Hvilke krav gælder for anvendelsen af de afsatte midler? Midlerne kan anvendes til praktisk taget alle typer af kompetenceudviklingsformål rettet mod lærere og pædagoger i folkeskolen, men skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Regeringen og KL har i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 aftalt, at midlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen. Læs mere her: Endvidere har et partsudvalg for efteruddannelse i folkeskolen formuleret 8 pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Læs mere her Folke/2013/Nov/ Pejlemaerker-for-kompetenceudviklingen-i-folkeskolen-paa-plads Figur 2: Kommunernes kompetencedækning i 2014/2015 Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Hvad er udfordringerne i forhold til at nå målet? Kommunerne står med folkeskolereformen over for en stor omstillingsproces. Det kræver ressourcer og opmærksomhed. Mange kommuner har derfor først i 2. halvår af 2015 i gangsat kompetenceudviklingsaktiviteter i forhold til at styrke lærernes undervisningskompetence. Der er således registreret en betydelig stigning i efter- og videreuddannelsesaktiviteten i 2015 sammenlignet med På mindre skoler er det ofte en udfordring at fagdække alle fag, da der er få lærere ansat. Når skolerne skal prioritere hvilke fag, der skal fagdækkes, så er det ofte større fag som dansk og matematik der prioriteres. Endvidere oplever en del skoler rekrutteringsudfordringer, herunder vanskeligheder med at rekruttere lærere med de rette kompetencer. Det er også en udfordring for kommunerne at finde ressourcer til vikardækning, når lærerne er på efteruddannelse. Hvad er undervisningskompetence? Lærere, der har gennemført linjefag enten fra læreruddannelsen eller gennem efterfølgende efteruddannelse i et helt linjefag, har automatisk formel undervisningskompetence i de pågældende fag. Derudover vil en række lærere efter konkret skøn fra skolederen også have undervisningskompetence, såfremt det vurderes, at

3 den pågældende har kompetencer svarende til linjefag. Denne vurdering er baseret på et konkret, individuelt skøn, idet der ikke foreligger nogen nærmere definition heraf. I dette tilfælde er der tale om en realkompetencevurdering, hvor der ses på, hvilken viden, færdigheder, erfaring og handlekompetencer, den enkelte lærer reelt har i kraft af bl.a. erfaring og kompetenceudvikling i mere bred forstand. Hvem har ansvaret for at vurdere kompetencerne? Det er den enkelte skoleleders ansvar at vurdere, om lærerne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, eller om der skal ske en opkvalificering bl.a. via efter- og videreuddannelse. Hvordan afgøres det, om en lærer har undervisningskompetence? Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og kulturchefforeningen og KL har til brug for skoleledernes vurdering udarbejdet et værktøj. Her er angivet en række indikatorer, som skønnet kan baseres på. Det kan fx være lærerens undervisningserfaring i faget eller beslægtede fag. Det afgørende i den forbindelse er, at skolelederen foretager en helhedsvurdering af den pågældende lærer. Værktøjet kan hentes her: I de tilfælde, hvor skolelederen er i tvivl om, hvorvidt en lærer har kompetencer svarende til linjefag kan skolelederen vælge at rekvirere en såkaldt kompetenceafklaringssamtale af ca. 45 minutters varighed, som professionshøjskolerne tilbyder at udarbejde (mod gebyr). Hvis det på baggrund af kompetenceafklaringssamtalen konkluderes, at den pågældende lærer ikke har tilstrækkelige kompetencer ledsages vurderingen af et konkret forslag til supplerende formel efteruddannelse. Det er skolelederens afgørelse, om man vil følge dette forslag. For mig er det vigtigt, at jeg selv er i dialog med lærerne, når det vurderes, hvorvidt de har den nødvendige undervisningskompetence. I min vurdering lægger jeg i høj grad vægt på lærerens undervisningserfaring i det konkrete fag, men jeg ser også på lærerens løbende faglige ajourføring. Jeg har ikke haft brug for at benytte mig af professionshøjskolernes tilbud om kompetenceafklaringssamtaler. Skoleleder Lene Krabbe, Aabenraa Kommune

4 Hvad er en kompetenceplan? Den kommunale kompetenceplan er en plan, der beskriver, hvilke aktiviteter, kommunen/skolen vil sætte i gang for at nå målene om fuld kompetencedækning. Det er lovpligtigt at udarbejde en sådan plan. Hvorfor skal man lave en kompetenceplan? Kommunerne er forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for fuld kompetencedækning. For at sikre gradvis opfyldelse af målet, skal kompetencedækningen være mindst 85 pct. i 2016, mindst 90 pct. i 2018 og mindst 95 pct. i Målsætningen vedrører alle fag og alle klassetrin. Kommunerne er også forpligtet til at sikre lokal opfølgning på målet om fuld kompetencedækning. Den lovbestemte opfølgning kan ske via skolernes kvalitetsafrapportering. Hvert 2. år vil det være i forbindelse med kvalitetsrapporten. Hvordan kan kompetenceplanen understøtte styring og dialog? Forvaltningen kan anvende kompetenceplanen som et styringsredskab og bruge planen til at styrke styringsdialogen mellem forvaltning og skoler og gøre dialogen om kompetencedækning og kompetenceudvikling mere systematisk og målstyret. Hvem kan inddrages i arbejdet med kompetenceplanen? Det er forvaltningen, der udarbejder kompetenceplanen med data og input fra skolelederne. Skolelederne kan vælge at inddrage repræsentanter fra medarbejdergrupperne (lærere og pædagoger) i arbejdet med kompetenceplanen. Nogle kommuner har valgt at inddrage professionshøjskoler eller andre udbydere i arbejdet med kompetenceplanen. Hvad skal kompetenceplanen som minimum indeholde? Den lokale kompetenceplan skal som minimum indeholde den kommunale prioritering af de midler, der er ydet i forbindelse med aftalen. Hvilke strategiske elementer er relevante i en kompetenceplan? Det er en god ide, at en kompetenceplan indeholder følgende tre elementer: En strategi for kompetenceudvikling: Hvilke former for kompetenceudvikling skal tages i brug med henblik på at øge kompetencedækningen (lærernes undervisningskompetence)? Hvilke konkrete initiativer skal sættes i gang og hvordan hænger de sammen med kommunens kompetencestrategi i øvrigt? Og på hvilke tidspunkter? En strategi for rekruttering og omplacering: Hvilke kompetencer er der brug for at ansætte? Kan højere kompetencedækning sikres gennem omplacering mellem kommunens skoler? En strategi for organisering: hvordan kan eksisterende kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt? Gennem evt. ændringer i fagfordeling eller ændret skemalægning, så mindre fag samles i koncentrerede forløb, hvor det er muligt at få en lærer med undervisningskompetence til at dække faget? Hvad kan kompetenceplanen også indeholde? Som led i arbejdet med den kommunale kompetenceplan og som løftestang for at arbejde strategisk med kompetenceudvikling kan det være fornuftigt at tænke planen sammen med kommunens øvrige kompetenceudviklingsaktiviteter, midler og mål på skoleområdet. På den måde opnår man, at kompetenceplanen bliver en stærkere strategisk ramme om de samlede aktiviteter på skoleområdet. På grund af løbende personaleomsætning blandt lærerne kan det være behæftet med nogen usikkerhed at udarbejde en præcis prognose for kompetenceudviklingsbehovet. Det anbefales alligevel, at der udarbejdes en prognose som grundlag for indsatsen, og at denne opdateres løbende år for år frem mod Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med et årshjul, der sikrer en løbende årlig status på kompetencedækningsbehovet med henblik på at kunne agere i forhold til kompetenceplanen. Eksempel på kompetenceplan, Glostrup Kommune. Kommunens kompetenceplan beskriver nuværende faglige og personlige kompetencer, og hvilke områder, der ønskes styrket yderligere, dvs.: Hvad skal trænes, styrkes og med hvilke formål? Hvilken merværdi får medarbejdere, kolleger og organisationen? Hvilken indsats skal der til? Hvordan og af hvem understøttes denne udvikling? Uddannelse, kurser, coaching, sparring, vejledning eller undervisning? Der arbejdes i to spor i vurderingen af behovet for kompetenceudviklings-indsatser: Afholdelse af mus inden jul => afdækning af individuelle kompetenceud-viklingsbehov samt vurdering af Undervisningskompetencer Fælles indsatser aftales, herunder hvorhen skolen skal bevæge sig som helhed og i relation til kommunale indsatsområder Det overordnede mål med kompetenceudviklingsaktiviteterne er at opbygge kapaciteten i skolevæsenet, så skolevæsenets evne til at identificere og løse problemstillinger og nå aftalte målsætninger øges. Læs hele kompetenceplanen her Hvordan kan et årshjul se ud? Et årshjul kan sikre, at de tre strategier: Ansættelse og eller omplacering, kompetenceudvikling og organisering, bringes i spil på den mest hensigtsmæssige og økonomisk ansvarlige måde, hvert år, i årene frem mod 2020 og derefter. Hvert år udarbejdes en kortlægning af kompetencedækningen i form af indberetningen af data til UNI-C. Med denne kortlægning i hånden foretages en vurdering af, om der er behov for initiativer i det kommende år i forhold til at nå målene for kompetencedækning. Med udgangen af et kalenderår skal skolelederen reflektere over og tage stilling til, hvilke initiativer der skal sættes i gang for at sikre kompetencedækningsmålet. I hvilket omfang kan målet sikres via 1) nyansættelser og omplacering, 2) organisering herunder ændret fagfordeling mv. eller 3) via kompetenceudvikling?

5 I forbindelse med den årlige status og vurdering skal der ske en prioritering af de midler, som kommunen har modtaget fra staten til kompetencedækning. Figur 3. Eksempel på årshjul tage i forskellige aktiviteter i de pågældende år. Den er baseret på afkrydsningen i de individuelle skemaer) Skolens valg af handlemuligheder fordelt på skoleår frem til Dette giver overblik over, hvilke handlemuligheder, der er valgt, dvs. om det primært er fx anden fagfordeling, kompetencemålsprøve, kurser eller andet. Samlet kompetenceplan (forvaltningsniveau) Forvaltningen laver på baggrund af skolernes indtastning en samlet oversigt for skolerne i hvert område samt for hele kommunen. Kan en strategi for organisering understøtte målet om fuld kompetencedækning? Det er en god ide, at kommunen fastlægger en strategi for organisering, der bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen kan sikres gennem lokale organiseringer enten på den enkelte skole eller i et samarbejde mellem skoler. Figur 3 viser et årshjul med de forskellige aktiviteter, der iværksættes hen over et år, som led i arbejdet med fuld kompetencedækning. Nedenfor er uddybet, hvad der ligger bag nogle af elementerne i årshjulet. Registrering af kompetencer og handlemuligheder (individniveau) Skolelederen udfylder hvert år et skema for hver lærer, hvor man kortlægger kompetencer og handlemuligheder samt skriver eventuelle kommentarer. Data vedrørende lærerens linjefag, tilsvarende kompetence og undervisningsfag hentes automatisk fra en database og fremgår af skemaet Handlemuligheder ift. den enkelte medarbejder: (her sættes kryds ud fra en eller flere af nedenstående) Anden fagfordeling KAS Kompetencemålsprøve Kurser mm. Undervisningsfag Overflytning Andet Der er i skemaet mulighed for at notere kommentarer vedr. valget af handling. Samlet kompetenceplan (skoleniveau) Data samles i en samlet kompetenceplan, som sendes til områdelederen. Denne plan indeholder; Skolens mål vedrørende kompetencedækning fordelt på fag og skoleår frem til (skolen skal angive specifikke mål for kompetencedækningsgraden i de enkelte fag. Målene angives i procent.) Skolens plan for opfyldelse af 95 %-målsætningen vedrørende kompetencedækning (Tabellen med handlemuligheder illustrerer skolens plan for, hvor mange medarbejdere, som skal del- Intern strategi på den enkelte skole: Der kan fx i planlægningen af nogle af de mindre fag arbejdes med en organisering, hvor fagets lektioner samles i koncentrerede forløb på et bestemt tidspunkt af året, og hvor underviseren er linjefagsuddannet i faget. Traditionel fagfordeling på skolerne har betydet, at en lærer i fx faget dansk oftest kun har én klasse i faget, dels pga. omfanget, men også fordi man traditionelt har haft som mål at en klasse skal have så få lærere, der dækker så mange fag som muligt (få-lærer princippet). Det er derfor relevant at se på, om det giver mening at gøre op med få-lærer-princippet fx i nogle fag, for i stedet at styrke fagligheden, ved at fagfordeling i højere grad således også sker efter principper som lægger hovedvægten på lærerens uddannelsesmæssige baggrund. Citat: Vi tog en dialog med en af de ansatte som havde undervisningskompetence i geografi om at varetage geografitimerne i flere klasser. Læreren var også interesseret i at varetage mange forskellige klasser i faget geografi også selv om det betød, at læreren så skulle have flere forskellige klasser i få timer fremfor få klasser i mange timer. Det gav læreren mulighed for at arbejde endnu mere med linjefaget geografi og at udnytte og videreudvikle sin faglighed. Eleverne oplever en højere faglighed i deres geografitimer og læreren trives rigtigt godt med at undervise i sit linjefag. Konstitueret skoleleder, Michael.Ingelhardt, Glostrup Kommune Ekstern strategi: Det kan være et samarbejde i kommunen mellem skolerne, hvor linjefagsuddannede er tilknyttet flere skoler. Hvordan sikres størst udbytte af kompetenceudviklingsindsatsen? Det største udbytte opnås, hvis kompetenceudviklingsindsatsen målrettes den enkelte lærer. Hvad og hvor meget beror på skolelederens vurdering efter dialog med læreren, men kan også bygge på resultatet af en kompetenceafklaringssamtale. Det kan variere alt fra et kortere kursus i fx fagets didaktik til et mere omfattende for-

6 melt forløb evt. med en afsluttende kompetencemålsprøve i faget. Det er vigtigt, at kommunen går i en aktiv dialog med den valgte udbyder om den konkrete tilrettelæggelse af efteruddannelsesindsatsen. Flg. spørgsmål bør afklares: Hvordan vil udbyder fx sikre, at tilbuddet har en høj grad af praksisnærhed og kommer så tæt på skolens virkelighed, lærerens undervisningspraksis og de konkrete kompetenceudfordringer, som læreren står over for? Indeholder kursustilbuddet en plan eller overvejelser om forankring af læringsudbytte hvordan skal kursus konkret knytte an til lærerens undervisningspraksis? Er der formuleret klare individuelle læringsmål for deltageren? Er kurset tilrettelagt med den nødvendige fleksibilitet, så indsatsen indebærer mindst muligt fravær fra arbejdspladsen (vikarudgift)? Er e-læring/blended learning fx en del tilrettelæggelsen? Er prisen rimelig? Det er ikke nok, at vi bare kan hakke af ud for de enkelte lærere. Vi har en klar ambition om, at vores investering i lærernes undervisningskompetence skal rykke så lærerne pædagogisk-didaktisk reelt får bedre undervisningsredskaber og metoder, der i sidste ende gør eleverne dygtigere. Vi har derfor lavet en meget konkret kortlægning af behovet for kompetenceudvikling af vore medarbejdere. Det har givet os bedre forudsætninger for at gå i dialog med udbyderne om, hvordan vi konkret kan tilrettelægge kompetenceudvikling på en ny og bedre måde, der giver større effekt. Hvad kan man samarbejde med andre kommuner om? En del kommuner nævner, at det er en udfordring, at professionshøjskolerne ikke opretter linjefagsuddannelser i nogle af de fag, kommunen efterspørger og at den kompetenceudvikling, der udbydes af professionshøjskolerne ikke er tilstrækkeligt praksisnær og tilstrækkelig fleksibel i tilrettelæggelsen. Her er det oplagt at styrke samarbejde med andre kommuner om efterspørgslen både hvad angår: Det konkrete faglige indhold (fx koordinere efterspørgsel efter specifikke linjefag) og mere generelt ift. hvilket fagligt, didaktisk og pædagogisk indhold, der især er brug for, herunder fx digital didaktik. Tilrettelæggelsesformer blended learing, komprimerede forløb, deltid, praksisnærhed, e-laerning mv. Derudover kan man også samarbejde med andre kommuner om kompetenceudviklingsopgaven eller dele heraf. Det kan ske gennem brug af de vidensressourcer, som en af kommunerne råder over. Hvad kan man samarbejde med professionshøjskolerne om og kan de formidle netværk og styrket samarbejde mellem kommuner? Professionshøjskolerne har i mange tilfælde oprettet netværk for kommunerne i deres opland og professionshøjskolerne vil gerne bidrage til at styrke samarbejdet mellem kommuner om kompetencedækning og kompetenceudvikling. Vicedirektør Esben Krægpøth, Assens Kommune Kan kommunen frit vælge kursusleverandør? Kommunen vælger selv, hvilke(n) kursusudbyder, man ønsker at samarbejde med. Professionshøjskolerne er den dominerende udbyder på området, som mange kommuner allerede har et samarbejde med. Men også universiteter og andre private kursusudbydere kan være relevante udbydere. I nogle tilfælde vil kommunen/skolen også selv kunne forestå kompetenceudviklingsopgaven eller dele heraf. Det kan ske gennem forskellige former for fra sidemandsoplæring (mentorordninger, kollegial sparring mv.) til mere strukturerede former for intern kompetenceudvikling, hvor der gøres brug af de vidensressourcer, som skolen selv råder over. Det kan være lærere med særlige forudsætninger, fx vejledere og andre faglige fyrtårne, der besidder en særlig viden eller erfaring inden for et bestemt område. Det kan også være en lærer, der tidligere eller nu er tilknyttet som ekstern underviser på læreruddannelsen. Kan videndeling og samarbejde understøtte målet om fuld kompetencedækning? Som udgangspunkt tænker de fleste kommuner kompetencedækning og kompetenceudvikling inden for skolevæsenets og kommunens egne grænser, både når det drejer sig om udfordringer, løsninger og strategier. Men der kan være fordele ved at se ud over kommunens grænser og styrke samarbejde med andre kommuner og med professionshøjskolerne.

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

KOPRA informationsmøde for ledere

KOPRA informationsmøde for ledere KOPRA informationsmøde for ledere 1. Velkomst og rammesætning v/ Dennis Møller Hansen, sektionsleder, Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling. 2. Om KOPRA v/ Tine Nørregaard Jacobsen, konsulent 3. KOPRA

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Titel 1 2 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014

UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen Skanderborg Kommune Fagsekretariatet Børn og Unge Søndergade 27 8464 Galten Baggrund Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen 2014-2020 Skolereformens overordnede mål sætter en klar retning og et højt

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Udvikling af den lokale kompetenceplan Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:... Ved skoleårets planlægning Før studiestart Under studiet Efter Dialog med lærere om: Kompetenceudvikling hvem og hvorfor? KOPRA hvad er det Kompetenceafklaring Dialog med lærerne Dialog med lærerne Dialog

Læs mere

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning: Opsamling på KOPRA ledermøde 26. november 2014 Dagsorden til mødet var denne gang sammensat mhp. på: - Opsamling om KOPRA start - at bidrage fælles til den videre udvikling af KOPRA - at skabe klarhed

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget. HR 4. juli 2016 PEIT Kompetencestrategi for Ankestyrelsen 1. Indledning Ankestyrelsens kompetencestrategi gælder for alle medarbejdere i styrelsen uanset organisatorisk placering, uddannelsesbaggrund og

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Status på den nye skoledag

Status på den nye skoledag Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes

Læs mere

Kompetenceløft i Undervisningsfag

Kompetenceløft i Undervisningsfag Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt Notat Til Forskningsudvalget Folketinget Den 1. december 2014 Orientering om udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere Som opfølgning

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere