B E R E T N I N G O G R E G N S K A B. Årsrapport 2013 for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Transkript

1 B E R E T N I N G O G R E G N S K A B Årsrapport 2013 for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

2 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 DK 1220 København K CVR

3 Indholdsfortegnelse Påtegning af det samlede regnskab Beretning Virksomhedens samlede aktivitet Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Redegørelse for reservationer Forventninger til det kommende år Målrapportering Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Målrapportering 2. del Uddybende beskrivelse af udvalgte aktiviteter i Regnskab Anvendt regnskabspraksis Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på låneramme Opfølgning på øvrige likviditetsregler Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet ikke virksomhedsbærende hovedkonti Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance

4 Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for finansåret 2013 for den virksomhedsbærende hovedkonto Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samt følgende ikke-virksomhedsbærende hovedkonti: Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver Afholdelse af eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afholdelse af erhvervsgymnasiale eksaminer Afholdelse af almengymnasiale eksaminer Almen voksenuddannelse og prøver mv Forberedende voksenundervisning, prøver mv Undervisning i dansk som andetsprog og prøver m.v. for voksne udlændinge m.fl Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den. marts 2014 København, den. marts 2014 Jacob Holbraad Direktør Jesper Fisker Departementschef 4

5 1. Beretning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er en styrelse under Undervisningsministeriet og udgør dermed en del af ministeriets samlede koncern. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har ansvaret for kvalitetsudvikling, test og eksamen kvalitetstilsyn tilskud og controlling støtteordninger Kvalitetsudvikling, test og eksamen vedrører folkeskolens afsluttende prøver, test og kvalitetsudvikling, herunder arbejdet med de nationale test. Desuden varetages kvalitetssikring inden for de almene og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, samt inden for Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvikling og drift af prøver og eksamen samt udvikling af løbende evaluering. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er endvidere ansvarlig for gennemførelse af internationale undersøgelser, som tilvejebringer data om kvaliteten af uddannelserne. Endelig varetages også statsborgerskabsprøven, indvandringsprøven og Danskprøve A1 og A2 for voksne udlændinge. Kvalitetstilsynet omfatter tilsynsopgaver for alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriet i forhold til blandt andet a) indholdsmæssigt og pædagogisk tilsyn, b) institutionelt tilsyn, herunder tilsyn med løn- og ansættelsesforhold, c) økonomisk tilsyn i tæt samarbejde med tilskud og controlling, d) tilsyn på støtteområdet og e) andet tilsyn såvel som opgaver i relation til det indikatorbaserede tilsyn. Tilskud og controlling omfatter varetagelsen af opgaver vedrørende tilskudsregler, tilskudsudbetaling, økonomisk tilsyn, herunder gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater, samt opgaver i relation til statens selvforsikring. Støtteordningerne vedrører tilskud til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til frie grund- og kostskoler samt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Desuden administreres efter driftsoverenskomst med Uddannelses- og Forskningsministeriet den specialpædagogiske støtteordning for de videregående uddannelser. Herudover varetages opgaver i forbindelse med VEU-godtgørelse og befordring for de ikke-arbejdsløshedsforsikrede. Endelig varetager Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen sekretariatsbetjening af flere nævn. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er med sin opgaveportefølje og kerneområder en vigtig aktør i forhold til opfyldelsen af koncernens samlede målsætninger, som blandt andet kommer til udtryk i Handlingsplan for Undervisningsministeriet

6 1. marts 2013 betød en strukturændring i Undervisningsministeriet, at en række opgaver overgik til Undervisningsministeriets departement. I den forbindelse fratrådte den daværende direktør. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fik ny direktør 1. august 2013, og opgavefordelingen mellem styrelsens tre centre blev justeret 1. december 2013, samtidig med at en række vakancer blandt kontorchefer blev besat. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen består af et direktionssekretariat og tre centre: Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn (CKT), Center for Prøver, Eksamen og Test (PET) og Økonomisk-Administrativt Center (ØAC). Hovedkonti under styrelsen omfatter: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver Afholdelse af eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afholdelse af erhvervsgymnasiale eksaminer Afholdelse af almengymnasiale eksaminer Almen voksenuddannelse og prøver mv Forberedende voksenundervisning, prøver mv Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. inden for voksne udlændinge m.fl Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven 1.2 Virksomhedens samlede aktivitet Af tabel 1 fremgår Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samlede aktiviteter fordelt på styrelsens egen driftsbevilling og administrerede ordninger (driftsbevillinger vedrørende eksamenskonti). Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet, 2013 mio. kr. Mio. kr. Bevilling Regnskab Udgifter 67,6 65,6 Drift Indtægter 0 0,2 Administrerede ordninger (driftsbevillinger) Udgifter 81,7 74,3 Indtægter 0,0 0,4 Udgifter 0,0 0,0 Anlæg Indtægter 0,0 0,0 1.3 Årets faglige resultater I 2013 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen overordnet haft fokus på følgende opgaver. Prøver, eksaminer og test Sikker drift af test, prøver og eksaminer på alle Undervisningsministeriets uddannelsesområder er gennemført. Herudover er der foretaget en samlet evaluering af de nationale test i folkeskolen, på baggrund af hvilken undervisningsministeren afgav redegørelse til Folketinget om de nationale test ultimo

7 Endvidere er der gennemført en række udviklingsforløb for prøver i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, ligesom der er leveret væsentlige bidrag til folkeskolereformen. Tilsyn Der er i efteråret 2013 påbegyndt udarbejdelse af en ny samlet tilsynsstrategi, der skal danne rammen for styrelsens dialogbaserede kvalitetstilsyn, som fremover vil blive udmøntet i løbende tilsynsplaner med et 2-årigt perspektiv. På folkeskoleområdet blev arbejdet med udvikling af det dialogbaserede kvalitetstilsyn som led i folkeskolereformen igangsat i 2013 i tæt dialog med Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og Kommunernes Landsforening (KL) med udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal primært have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde. På AMU-området var der i 2013 fokus på fortsat opfølgning på og afslutning af tilsynssager, herunder opfølgning i forhold til kritikpunkter fra Rigsrevisionens beretning om utilsigtet anvendelse af AMU. TaskForce AMU har som led i tilsynet med AMU-området blandt andet gennemført et stort antal tilsynsbesøg hos virksomheder og AMU-udbydere i hele landet. På det gymnasiale område påbegyndte Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tilsyn med de gymnasiale uddannelser i Der blev således på baggrund af fire indikatorer (frafald, overgang til videregående uddannelser, eksamensresultater og løfteevne) screenet på stx-uddannelsen. Styrelsen har i første omgang været i dialog med 20 udvalgte skoler om udvikling og forbedring af kvaliteten på baggrund af deres resultater og har efterfølgende haft tættere dialog med 6 udvalgte skoler. Digitalisering af regnskabsindberetning og tilskudsforvaltning Årsrapporter og revisionsprotokollater for cirka selvejende uddannelsesinstitutioner blev i foråret 2013 for første gang indberettet elektronisk med digital signatur til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i pdfformat. Endvidere blev elevtalsindberetninger for alle frie selvejende uddannelsesinstitutioner (frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler samt produktionsskoler) til brug for beregning af taxametertilskud i efteråret 2013 indberettet digitalt for første gang. Revisorkvalitet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i 2013 igangsat et revisorkvalitetsprojekt med det formål at højne den generelle kvalitet af revisorernes arbejde og dermed højne kvaliteten af de revisionsresultater, der ligger til grund ved udøvelsen af det økonomiske tilsyn. Projektets indsatsområder forventes implementeret i Smidige overgange På det specialpædagogiske støtteområde er en række tiltag implementeret, der har til formål at fremme smidige overgange mellem uddannelser og mellem uddannelse og beskæftigelse for personer med funktionsnedsættelser. Herudover har styrelsen koordineret Undervisningsministeriets bidrag til regeringens handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle. 7

8 Håndtering af konsekvenser af lockout på undervisningsområdet Lockouten på undervisningsområdet og aflysningen af undervisningen i april 2013 medførte under selve lockouten et behov for omfattende kommunikation vedrørende afholdelsen af sommerterminens prøver samt ændring af tidsplanen for selve prøveafholdelsen efter lockoutens ophør. Lockouten medførte endvidere en betydelig kommunikationsindsats i relation til konsekvenserne for statstilskud til de selvejende institutioner, blandt andet ved udarbejdelse af reviderede tilskudsinstrukser på de omfattede områder med anvisninger til, hvordan institutioner og revisorer skulle forholde sig til indberetning af aktivitet og undervisning, der lå i lockoutperioden. Der var endvidere dialog om de økonomiske konsekvenser på institutionsniveau, særligt i forhold til AMU-centrene. 1.4 Årets økonomiske resultat Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal på den virksomhedsbærende hovedkonto og de ikke-virksomhedsbærende konti for de seneste tre år fremgår af tabel 2. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. 8

9 Tabel 2: Økonomiske hoved- og nøgletal (årets priser, mio.kr.) Hovedtal Resultatopgørelse 2011* Ordinære driftsindtægter -138,3-150,3-149,2 - Heraf indtægtsført bevilling -138,3-150,3-149,2 - Heraf eksterne indtægter 0,0 0,0 0,0 - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 134,2 153,1 130,7 - Heraf personaleomkostninger 96,7 109,1 101,8 - Heraf afskrivninger 0,1 0,0 0,0 - Heraf øvrige omkostninger 37,5 44,0 28,9 Resultat af ordinær drift -4,0 2,8-18,5 Resultat før finansielle poster -2,8 3,6-18,0 Årets resultat -2,8 4,1-9,9 Balance Mat. og immat. Anlægsaktiver 0,5 0,0 0,0 Omsætningsaktiver (ekskl likv. beholdn) 7,1 5,4 3,0 Egenkapital -10,5-1,5-11,4 Langfristet gæld 0,0-0,0-0,0 Kortfristet gæld -43,8-16,2-36,0 Låneramme (1.000 kr.) 1,5 1,5 1,5 Træk på lånerammen Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme 0,0 0,0 0,0 Negativ udsvingsrate (ikke i pct.) 20,6-0,1 5,3 Overskudsgrad 2,0-2,7 6,6 Bevillingsandel 100,0 100,0 100,0 Personale oplysninger for Antal årsværk** Årsværkspris (gennemsnit) (1.000 kr.)** Lønomkostningsandel (pct.)** Lønsumsloft (mio. kr.)** 59,7 76,7 53,2 Lønsumsforbrug (mio. kr.)** 55,6 69,2 59,0 Note: *I enkelte tilfælde har der på grund af omfattende strukturændringer været foretaget manuelle justeringer af data for ** Opgjort eksklusiv årsværk og lønforbrug på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti. Styrelsens indtægtsførte bevilling var i 2013 på 149,2 mio. kr., hvilket i forhold til året før var en lille reduktion på 1,1 mio. kr. Årsagen hertil er dels et fald i den indtægtsførte bevilling på den virksomhedsbærende hovedkonto , idet der som følge af en strukturændring i Undervisningsministeriet i 2013 er flyttet opgaver og årsværk fra styrelsen til Departementet, dels en stigning i den indtægtsførte bevilling på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti bl.a. som følge, at Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. og Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven 9

10 fra 2013 indgår som ikke-virksomhedsbærende hovedkonti under styrelsen. Personaleomkostninger er tilsvarende primært som følge af opgave- og årsværksafgivelsen jf. strukturændringen i Undervisningsministeriet i 2013 ændret fra 109,1 mio. kr. i 2012 til 101,8 mio. kr. svarende til et fald på 7,3 mio. kr. Ordinære driftsomkostninger er i 2013 på 28,9 mio. kr., mens det tilsvarende tal i 2012 var 44,0 mio. kr. Forskellen begrunder sig primært i, at der der i 2012 er foretaget en hensættelse på 6,0 mio. kr. til erstatning, procesrente og sagsomkostninger vedr. Klagenævnet for Udbuds afsagte kendelse af 6. december i 2013 er hensættelsen på 6,0 mio. kr. indtægtsført (jf. der i 2013 er betalt erstatning, procesrente og sagsomkostninger vedrørende klagenævnssagen). Den endelig udgift vedr. klagenævnssagen på i alt 8,0 mio. kr. er registreret som en ekstraordinær omkostning). Eksklusiv hensættelsen vedr. klagenævnssagen på 6,0 mio. i 2012 og indtægtsførelsen i 2013 er de ordinære driftsomkostninger på 38,0 mio. kr. i 2012 og på 34,9 mio. kr. i Denne forskel på 3,1 mio. kr. har primært årsag i et større øvrig driftsforbrug i 2012 på den virksomhedsbærende hovedkonto , herunder jf. at der hos styrelsen i 2012 indgik opgaver, der jf. bl.a. ovennævnte strukturændring i Undervisningsministeriet i 2013, ikke indgik i styrelsens opgaveportefølje i Styrelsens samlede resultat i 2013 kan opgøres til et overskud på 9,9 mio. kr. Overskuddet fordeler sig med 2,2 mio. kr. på den virksomhedsbærende hovedkonto , jf. mindreforbrug på øvrig drift. 7,7 mio. kr. på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti ligeledes, jf. mindreforbrug på øvrig drift. Styrelsens egenkapital, der ultimo 2012 var på 1,5 mio. kr., er som følge af årets resultat på 9,9 mio. kr. forøget til 11,4 mio. kr. ultimo Negativ udsvingsrate er ændret fra -0,1 i 2012 til 5,3 i Da den negative udsvingsrate viser overført overskud i forhold til startkapitalen, er ændringen i den negative udsvingsrate fra 2012 til 2013 en afspejling af årets resultat i Overskudsgraden er ændret fra -2,7 i 2012 til 6,6 i Da overskudsgraden viser årets resultat i forhold til de ordinære driftsindtægter i alt og da ordinære driftsindtægter i alt stort set er uændrede fra 2012 til 2013, er ændringen i overskudsgraden fra 2012 til 2013, en følge af ændringen i årets resultat. Antallet af årsværk er faldet fra 128 i 2012 til 117 i 2013, hvilket primært skyldes opgave- og årsværksafgivelsen jf. strukturændringen i Undervisningsministeriet i Årsværksprisen stiger fra kr. i 2011 til kr. i 2012 og falder så til kr. i Undervisningsministeriets departement har i 2013 påbegyndt en undersøgelse af stigningen fra 2011 til Undersøgelsen, der ikke er afsluttet endnu, vil også se på årsagen til faldet fra 2012 til

11 1.5 Opgaver og ressourcer Afsnittet beskriver styrelsens opgaver og ressourceforbruget på disse Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Tabel 3: Sammenfatning af styrelsens økonomi fordelt på opgaver 2013 Hovedopgaver (mio. kr.) Indtægtsført Øvrige Omkost- Andel af bevil- indtægter ninger årets over- ling skud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 5,1 0,0 4,9 0,2 1. Kvalitetsudvikling, test og eksamen 17,0 0,1 16,5 0,6 2. Tilsyn 26,7 0,1 25,9 0,9 3. Tilskud og controlling 12,3 0,0 12,0 0,4 4. Internationale undersøgelser 1,2 0,0 1,1 0,0 5. Rammer for og styring af uddannelsesstøtteordninger 5,0 0,0 4,9 0,2 6. Sekretariatsbetjening 0,3 0,0 0,3 0,0 I alt 67,6 0,2 65,6 2,2 Note 1: Der skal tages højde for afrunding i tabellen. Note 2: Sammenfatningen i tabel 1.2. omfatter styrelsens økonomi på jf. tabel 3.8. Note 3: Fordelingen af styrelsens indtægtsførte bevilling er sket manuelt ved proportional tilpasning af de på FL2013 givne bevillingsskøn til den faktiske bevilling i Fordelingen af omkostningerne er ligeledes sket manuelt ved proportional tilpasning af de faktiske omkostninger. Note 4: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration udgør en forholdsvis lille andel af de samlede udgifter, idet støttefunktioner som service, husleje, ejendomsdrift, bygningsvedligeholdelse, økonomi, personaleadministration og kommunikation for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og Departementet er samlet i departementet med henblik på effektivisering og en bedre kapacitetsudnyttelse Redegørelse for reservationer Der videreføres i alt 20,5 mio. kr. reserveret til bestemte formål ultimo De konkrete reservationer fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Reservationer Opgave (Beløb i mio. kr.) Reserveret år Reservation primo 2013 Forbrug 2013 Nye reservationer i 2013 I alt ultimo 2013 Forventet afslutning Opgavekommissioner - de nationale test ,7 0,3-0, Initiativer som opfølgning på redegørelse til Folketinget om ,3 4, nationale test Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne ,6 3,0-6, udlændinge m.fl. Indvandringsprøven , , Opgavekommissioner - de nationale test Reservationen på 0,4 mio. til opgavekommissioner ved de nationale test vedrører udgifter til rejser, møder grafik mv. vedr. opgaver, der var planlagt i 2011 og som ikke blev afsluttet i finansåret Initiativer som følge af opfølgning på redegørelse til Folketinget om de nationale test Det fremgår af lovgrundlaget for de nationale test i folkeskolen, at undervisningsministeren tre år efter ikrafttrædelsen af de første nationale test skulle afgive en redegørelse til Folketinget om virkningerne af 11

12 indførelsen af testene med en vurdering af behovet for eventuelle ændringer. Redegørelsen blev givet i december 2013 og debatteret i Folketinget den 29. januar De nationale test er blevet evalueret i perioden november 2012 til september 2013 af Rambøll Management Consulting. Evalueringen blev offentliggjort i oktober 2013, og dens resultater har dannet grundlag for redegørelsen til Folketinget. Redegørelsen omhandler en række forhold om testene, som skal drøftes i folkeskoleforligskredsen i Ved udgangen af 2013 blev der reserveret bevilling på 4,3 mio. kr. til initiativer som opfølgning på redegørelse til Folketinget om de nationale test. Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. I forbindelse med ressortændring er der overført reservation fra Integrationsministeriet til Undervisningsministeriet vedrørende opgaver på hovedkonto Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. Reservationen, der i 2012 var placeret under den virksomhedsbærende hovedkonto Departementet og som i 2013 er flyttet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, udgjorde 9,6 mio. kr. (heraf lønsum 3,0 mio. kr.) primo I 2013 er der anvendt 3,0 mio. kr. (lønsum). Reservationen ultimo 2013 udgør således 6,6 mio. kr. Indvandringsprøven I forbindelse med ressortændring er der overført reservation fra Integrationsministeriet til Undervisningsministeriet vedrørende opgaver på hovedkonto Indvandringsprøven. Reservationen, der i 2012 var placeret under den virksomhedsbærende hovedkonto Departementet og som i 2013 er flyttet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, udgør 9,2 mio. kr. ultimo Forventninger til det kommende år Inden for prøver, eksaminer og test forventes de primære opgaver i 2014 at være Udredning og oplæg til folkeskoleforligskredsen om prøveformer og et effektivt prøvesystem i folkeskolen Oplæg til folkeskoleforligskredsen om videreudvikling af de nationale test Igangsættelse af fase 3 af udviklingsplanen for prøver på det gymnasiale område Etablering af en central digital løsning for afvikling af skriftlige prøver i gymnasiet Videreudvikling af digitale selvrettende prøver i folkeskolen Udvikling og afholdelse af statsborgerskabsprøven I relation til tilsynsarbejdet forventes der i 2014 særligt fokus på Etablering af tilsynsforum med deltagelse af repræsentanter fra de respektive uddannelsessektorer samt BKF og KL med henblik på at skabe større gennemsigtighed og tættere dialog om tilsynet Færdiggørelse af tilsynsstrategi og efterfølgende implementering heraf, herunder udarbejdelse af nærmere procedurer for tilsynet, udarbejdelse af indikatorer og gennemførelse af konkrete tilsynsbesøg Hvad angår støtteordninger forventes der i 2014 blandt andet at blive arbejdet med 12

13 Fortsat gennemførelse af en række initiativer, der har til formål at gøre overgange mere smidige for elever og studerende med funktionsnedsættelse ved uddannelsesskift Decentralisering af de specialpædagogiske støtteordninger Endelig forventes der inden for tilskud og controlling særligt fokus på Udarbejdelse af strategi for det økonomiske tilsyn Udvikling af et koncept for systematisk ledelsesinformation vedrørende det økonomiske tilsyn Fortsat udvikling af digitaliseringstiltag, der letter administrationen både på institutionerne og i styrelsen. I 2014 vil der blandt andet være fokus på papirbaserede indberetninger. 2. Målrapportering 2.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Nedenstående tabeller angiver resultatkrav for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen for 2013, opnåede resultater og graden af målopfyldelse. Angivelsen sker inden for rammerne af fem grundlæggende initiativer. Initiativ 1: Fremme kvalitetsudvikling, herunder evalueringskulturen og udvikling af prøver og eksaminer, der bidrager til at opfylde de nationale kvalitetsmål for grundskole og ungdomsuddannelser Resultatkrav Resultatkrav i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 1.1 Fremme evalueringskulturen i grundskolen 1.2 Udvikling af folkeskolens afgangsprøver som led i Løft af folkeskolen 1.3 Strategi for digitalisering af prøver og eksamen på folkeskoleområdet og det gymnasiale område (Koordineres med andre igangværende initiativer, bl.a. Løft af folkeskolen, M95 og UNI- C s digitaliseringsstrategi) Evalueringen af de nationale test gennemføres. Der gennemføres forsøg med gruppeprøver og produkt- og projektorienterede prøver efter centralt udmeldte modeller. Resultaterne af tænketankens arbejde foreligger. Evalueringen blev offentliggjort den 10. oktober Forsøgene blev gennemført. Evaluering gennemført af DAMVAD. Forsøg forlænget. Rapporter fra de to tænketanke er modtaget og offentliggjort. Tænketankene er nedsat som led i strategiens udmøntning og angår digitalisering, netadgang og mundtlig eksamen. Tænketankene har været forankret på gymnasieskoler. Der arbejdes videre med digitaliseringsstrategien. Opfyldt Opfyldt Opfyldt 13

14 1.4 Implementering af statsborgerskabsprøven (opfølgning på regeringsgrundlag) Prøve forventes færdigudviklet, derefter overgang til drift. Udviklingsarbejdet blev igangsat maj 2013 umiddelbart efter den politiske aftale om indfødsret. Udviklingsarbejdet omfattede udarbejdelse af læremateriale og prøvespørgsmål, indholdsmæssig og sproglig kvalitetssikring heraf og gennemførelse af prætest. Ved udgangen af 2013 forelå et udkast til læremateriale og prøvespørgsmål, der primo 2014 gennemgik endelig kvalitetssikring, opsætning mv., før det blev offentliggjort marts Delvist opfyldt Initiativ 2: Fremme et strategisk tilsyn, der styrker kvaliteten i uddannelserne såvel som sikrer regeloverholdelse i forhold til institutionsdrift Resultatkrav Resultatkrav i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 2.1 Udvikle et tilsyn på folkeskoleområdet, som giver mulighed for effektiv identifikation af skoler og kommuner, hvor der er behov for at styrke og udvikle kvaliteten i folkeskolen Udvikling af et tilsyn med vægt på, at skolerne udvikler elevernes dygtighed og mindsker betydningen af social baggrund Der er igangsat udarbejdelse af et grundlag for det nye dialogbaserede kvalitetstilsyn i lyset af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, og ved udgangen af 2013 forelå der et overordnet udkast til tilsynsmodel. Lovforslag 3 som led i folkeskolereformen, der blev fremsat primo 2014, vil indeholde forslag til lovændringer vedr. det nye tilsyn. Delvist opfyldt. 2.2 Udvikle et tilsyn med ungdomsuddannelserne, der kan med- Udvikling og implementering af et tilsyn med vægt på, at skolerne I 2013 blev der til brug for udviklingen og implementeringen af tilsy- Delvist opfyldt. 14

15 virke til et bedre og mere systematisk tilsyn fremmer elevernes gennemførelse af uddannelse med resultater, der fører til beskæftigelse og videre uddannelse net med ungdomsuddannelserne indhentet erfaringer med screeninger, brug af supplerende indikatorer og statistiske oplysninger samt afprøvning af forskellige former for dialog ift. gymnasier (stx) og erhvervsuddannelser. Erfaringerne vil indgå i udviklingen af tilsynet fremadrettet og bliver drøftet med relevante parter. Initiativ 3: Styrke økonomistyring på de selvejende institutioner og udvikle styrelsens controllingfunktion Resultatkrav Resultatkrav i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 3.1 Økonomistyring Udarbejde strategi for understøttelse af styrket økonomistyring på institutionerne. Påbegynde udarbejdelse af redskaber til hjælp for institutionerne. Initiativet skal sammentænkes med en samlet strategi for økonomisk tilsyn, der er udskudt til Ikke opfyldt 3.2 Controlling Udarbejde plan for controllingfunktion, herunder snitflader mellem institutionsrevisorernes rolle og styrelsens rolle. Identificere krav til datagrundlag (kontering af indtægter og udgifter på institutioner mv.). Påbegynde udvikling af controllingfunktion, herunder modeller for tilsyn med kvaliteten af revisors arbejde. Der er sket en løbende afdækning af udviklingsbehov, men udarbejdelse af strategi for økonomisk tilsyn er udskudt til Der er igangsat et revisorkvalitetprojekt med inddragelse af revisorforeninger mv. Delvist opfyldt 15

16 Initiativ 4: Fremme effektiv administration af tilskudsordninger vedrørende specialpædagogisk bistand, inklusionstiltag og specialundervisning Resultatkrav Resultatkrav i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 4.1 Styrelsen skal tilpasse grundlaget for SPS-administrationen mhp. at fremme støttetildelingen til skole- og uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse, forenkle den centrale administration samt sikre overholdelse af nye krav som følge af internationale konventioner Inden udgangen af 2013 foreligger en handlingsplan for en tilpasset SPS-administration. Evt. nødvendige lovforslag er sat på lovprogrammet januar I Projektet er igangsat, men den videre proces har afventet en tværministeriel stillingtagen, der først blev afklaret ultimo Delvist opfyldt. 4.2 Styrelsen skal bidrage til at sikre smidigere overgange for skole- og uddannelsessøgende på alle niveauer Gennemførselsplan følges. Grundlaget for den politiske behandling af de initiativer, der skal implementeres i 2014 eller senere, skal samlet set være etableret inden udgangen af Gennemførselsplanen følges, og der er udarbejdet et grundlag for den politiske behandling. Opfyldt Initiativ 5: Målrette administrative procedurer i styrelsen, herunder fremme digitalisering af forvaltningen Resultatkrav Resultatkrav i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 5.1 Gennemføre digitalisering af tilskudsforvaltningen og regnskabsindberetningen og gennemgangen. Opfyldt Ad 1) Digital tilskudsindberetning er implementeret på hele det frie skoleområde Ad 2) Implementering af en digital løsning til regnskabsindberetningen (fase 1 digital indberetning i PDF-format) samt udvikling og test af nye systemer til regnskabsgennemgang. Kravspecifikation til fase 2 i regnskabsindberet- Ad 1) Digitalisering er indført med virkning fra og med indberetningerne i efteråret Ad 2) Digitalisering af regnskabsgennemgang er indført med virkning fra og med foråret En yderligere digitalisering i form af et nyt system til regnskabsgennemgang har været 16

17 ningen. igennem en foranalyse, og der foreligger beslutningsgrundlag. Der udestår beslutning på koncernniveau om at gennemføre projektet. Det bemærkes, at resultatkravene Udvikle en ny og samtidig enklere tilskudsordning til specialundervisning m.v. på det frie skoleområde og Strategi for koncernens kommunikation ikke er afrapporteret ovenfor, eftersom opgaverne som følge af strukturændringer er overgået til Undervisningsministeriets departement. 2.2 Målrapportering 2. del Afsnit 2.1 indeholder 11 resultatkrav, hvoraf 5 vurderes som opfyldt, 5 som delvist opfyldt og 1 som ikke opfyldt. Årsagen til manglende målopfyldelse beskrives nærmere her. Delvist opfyldt: Resultatkrav 1.4 om implementering af statsborgerskabsprøven o Udviklingsarbejdet har afventet den politiske aftale om indfødsret, som blev indgået den 23. maj Umiddelbart herefter blev udviklingsarbejdet igangsat. Opgaven omfattede udarbejdelse af læremateriale og prøvespørgsmål (samlet grundlag for prøven), indholdsmæssig og sproglig kvalitetssikring heraf og gennemførelse af prætest. Ved udgangen af 2013 forelå et udkast til læremateriale og prøvespørgsmål, der primo 2014 gennemgik endelig kvalitetssikring, opsætning mv., før det blev offentliggjort marts Første statsborgerskabsprøve vil blive afholdt juni 2014 i overensstemmelse med den politiske aftale. Resultatkrav 2.1 om udvikling af tilsynet på folkeskoleområdet o Der er igangsat udarbejdelse af et nyt dialogbaseret kvalitetstilsyn i lyset af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, og der blev fremsat lovforslag primo o I 2013 blev Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen oplæg til en fremadrettet tilsynsmodel for folkeskolen drøftet og konkretiseret på møder med KL, Børne- og kulturchefforeningen (BKF) og Skolelederforeningen, og der forelå ved udgangen af 2013 et overordnet udkast til tilsynsmodel, der beskriver centrale indikatorer og kadencen for tilsynet, herunder at der lægges vægt på en tidlig advisering af kommuner med skoler, der er udfordret på kvalitet. o Arbejdet med udvikling af kvalitetstilsynet fortsætter i 2014 og indgår i en samlet tilsynsstrategi og konkret tilsynsplan for hele Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens område. Resultatkrav 2.2 om udvikling af tilsynet med ungdomsuddannelserne o Den endelige udvikling af tilsynet med det gymnasiale område og EUD har afventet erfaringer med konkrete tilsyn på de to områder i andet halvår I 2013 blev der indhentet erfaringer med indikatorbaserede screeninger, brug af supplerende indikatorer og statistiske oplysninger samt afprøvning af forskellige former for dialog i forhold til gymnasier (stx) og erhvervsuddannelser. For stx blev der afholdt møder med 6 skoler med det resultat, at 3 skoler er blevet anmodet om at lave evaluerbare opfølgningsplaner, og 3 skoler får i starten af 2014 besøg af styrelsen. Disse besøg skal gennemføres, før der 17

18 kan træffes afgørelse om bl.a. opfølgningsplaner. Erfaringerne vil samlet set indgå i udviklingen af tilsynet fremadrettet og bliver drøftet med relevante parter. o Arbejdet med udvikling af tilsynet med EUD har endvidere afventet EUD-reformen, da tilsynet indgår som et element heri. Erfaringer og overvejelser om tilsynet fremadrettet er i 2013 blevet delt med Danske Erhvervsskoler og en bredere kreds af skoler. o Tilsynet med ungdomsuddannelserne vil endelig indgå i en samlet tilsynsstrategi samt en konkret tilsynsplan for hele Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og arbejdet vil således fortsætte i Resultatkrav 3.2 om udarbejdelse af en plan for controllingfunktionen (økonomisk tilsyn) o Arbejdet er primært grundet ledelsesmæssige vakancer i styrelsen udskudt til Et projekt om revisorkvalitet, herunder tilsyn med revisorer, er igangsat i Resultatkrav 4.1 om tilpasning af grundlag for SPS-administration (handlingsplan) o Ifølge regeringens handicappolitiske handlingsplan "Et samfund for alle" skal der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal gennemgå de eksisterende støtteordninger til uddannelsessøgende med handicap med henblik på at sikre, at de centrale støtteordninger og initiativer indrettes på den mest hensigtsmæssige måde. Arbejdsgruppen skulle nedsættes inden udgangen af 2013 og forventes at have færdiggjort sit arbejde som planlagt senest 1. maj Arbejdsgruppen blev nedsat ultimo Ikke opfyldt: Resultatkrav 3.1 om udvikling af en strategi for understøttelse af styrket økonomistyring på uddannelsesinstitutionerne o Resultatkravet skal ses i sammenhæng med en samlet strategi for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens økonomiske tilsyn. Denne sidstnævnte strategi er primært grundet ledelsesmæssige vakancer i styrelsen udskudt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer, at den samlede målopfyldelse er tilfredsstillende. Det bemærkes, at resultatkravene i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens resultatkontrakt for 2014 er vægtede, således at kontrakten udtrykker en i samarbejde med departementet aftalt prioritering af styrelsens udviklingsopgaver Uddybende beskrivelse af udvalgte aktiviteter i 2013 Nedenfor er tre udvalgte resultatkrav, som der har været særligt fokus på i 2013, beskrevet nærmere. Evaluering af de nationale test (resultatkrav 1.1) Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen offentliggjorde i oktober 2013 en evaluering af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen af testene viser blandt andet, at de nationale test har haft en positiv virkning på elevernes faglige niveau, at testene sammen med andre evalueringsværktøjer har medvirket til at styrke skolernes evalueringskultur, og at kommuner, skoleledere og lærere anvender testresultaterne, men mest til at skabe overblik over faglige resultater. Evalueringen dannede grundlag for undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i december 2013 om virkningerne af folkeskoleloven for så vidt angår de nationale test med en vurdering af behovet for eventuelle ændringer. Det fremgår af redegørelsen, at opfølgning på en række af evalueringens opmærksomhedspunkter vil blive drøftet med folkeskoleforligskredsen i

19 Smidigere overgange for skole- og uddannelsessøgende (resultatkrav 4.2) i forbindelse med specialpædagogisk støtte Som led i arbejdet med at sikre smidige overgange for skole- og uddannelsessøgende fra én uddannelse til en anden blev blandt andre følgende initiativer gennemført i 2013: Indførelse af frist for institutionernes sagsbehandling, således at institutionerne skal behandle elevens/den studerendes ansøgning om specialpædagogisk bistand inden for 14 dage. Præcisering af bestemmelser om smidige overgange, herunder at hjælpemidler følger eleven/den studerende til anden uddannelse, hvortil styrelsen yder tilskud til specialpædagogisk bistand. Hjælpemiddelberedskab på ungdomsuddannelsesinstitutionerne etableret primo Herudover blev der afholdt netværkskonferencer for jobcentermedarbejdere, UU-vejledere og SPS-, karriere- og udslusningsvejledere på erhvervsrettede uddannelser med henblik på etablering af netværk, ligesom der blev afholdt 3 handicapfaglige konferencer for SPS-vejledere med henblik på at optimere kompetencer hos SPS-vejledere. Digitalisering af tilskudsforvaltning og regnskabsindberetningen og gennemgangen (initiativ 5.1) De selvejende uddannelsesinstitutioners årsrapporter, revisionsprotokollater og tilhørende materiale blev for regnskabsåret 2011 fortsat indsendt i papir til styrelsens sagsbehandling. I begyndelsen af 2013 blev der udviklet en digital løsning i regi af ministeriets regnskabsportal, hvorefter institutionerne kunne indsende årsrapporter, revisionsprotokollater mv. for regnskabsåret 2012 som pdf-dokumenter. Autenticiteten af materialet bekræftes gennem en digital signatur. Digitaliseringen indebar en betydelig kvalitetsforbedring, herunder hurtigere opfølgning på manglende rettidig aflevering af materialet. Det frie uddannelsesområde (frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler og produktionsskoler) har hidtil indberettet deres elevtal til brug for beregning af statslige taxametertilskud på papirblanketter. Blanketterne blev herefter manuelt indtastet i styrelsens tilskudssystem. I 2013 er der udviklet en digital løsning, hvorefter skolerne fra og med efteråret 2013 skal indberette elektronisk over ministeriets Indberetnings- og Brevportal. Skolerne kan selv vælge, om de vil indtaste elevtal manuelt i et skærmbillede eller uploade en fil fra deres studieadministrative system. Med den digitale indberetningsløsning er der endvidere indarbejdet en række kontroller, der fremmer korrekt indberetning og forenkler styrelsens sagsbehandling af elevtalsoplysningerne. 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Den anvendte regnskabspraksis følger regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning, hvis principper for den nye omkostningsbaserede regnskabspraksis igennem året er blevet fulgt for såvel resultatopgørelsens som balancens vedkommende. Resultatopgørelse og Balance er baseret på data fra SKS. Resultatdisponering og bevillingsafregningsskemaerne er baseret på data fra Statens Budgetsystem. 19

20 3.2. Resultatopgørelse Styrelsens resultatopgørelse ses i nedenstående tabel. Tabel 5: Resultatopgørelse. R 2012 R 2013 B 2014 Ordinære driftsindtægter Mio. kr. Mio. kr. Indtægtsført bevilling Bevilling -149,4-150,2-144,0 Reserveret af indeværende års bevillinger - 4,3 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -0,9-3,3 Indtægtsført bevilling i alt -150,3-149,2 Salg af vare- og tjenesteydelser -0,0-0,0 Tilskud til egen drift - - Øvrige driftsindtægter - - Gebyrer - - Ordinære driftsindtægter i alt -150,3-149,2-144,0 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre - - Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 Husleje 0,0 0,0 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 0,0 0,0 Personaleomkostninger Lønninger 104,5 97,5 Pension 9,0 8,2 Lønrefusion -3,9-3,9 Andre personaleomkostninger -0,6-0,0 Personaleomkostninger i alt 109,1 101,8 Andre ordinære driftsomkostninger 44,0 28,9 Af- og nedskrivninger 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger i alt 153,1 130,7 144,0 Resultat af ordinær drift 2,8-18,5 0,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,7-0,7 Andre driftsomkostninger 1,5 1,2 Resultat før finansielle poster 3,6-18,0 0,0 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,0-0,0 Finansielle omkostninger 0,5 0,1 Resultat før ekstraordinære poster 4,1-17,9 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -0,1 0,0 Note 1 Ekstraordinære omkostninger 0,1 8,0 Årets resultat 4,1-9,9 0,0 Styrelsens samlede resultat i 2013 kan opgøres til et overskud på 9,9 mio. kr. Overskuddet fordeler sig med 2,2 mio. kr. på den virksomhedsbærende hovedkonto ,7 mio. kr. på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti. 20