fra bynetværk til en sammenhængende kulturel metropol

Transkript

1 Status 2015 at udnytte kulturregionens geografiske og sociale tæthed, kulturelle variation og kreative ressourcer på tværs af kommunegrænser og på tværs af Øresund, så området i løbet af en periode på ti år går fra bynetværk til en sammenhængende kulturel metropol. En kulturel metropol, hvor kulturen spiller en afgørende faktor som social, innovativ og økonomisk værdiskaber. - vision for kulturaftalen mellem KulturMetropolØresund, Region Hovedstaden og Kulturministeren.

2 Kort om kulturaftalen, KulturMetropolØresund Kulturaftalen er med 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet landets største kulturaftale både i omfang af kommuner og antal borgere. Kommunerne er: Albertslund, Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lyngby- Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre og Stevns. Ballerup Kommune er formandskommune for kulturaftalen i hele perioden. Sekretariatet er placeret i Ballerup Kommune. Aftalen arbejder med en 10-årig vision om at gå fra at være et bynetværk til en sammenhængende kulturmetropol, hvor kulturen spiller en afgørende rolle som social, innovativ og økonomisk værdiskaber. Aftalen indeholder i alt 6 indsatsområder fordelt på 10 projekter og 1 selvstændig filmfond. Ved aftalens indgåelse har hver kommune besluttet sig for hvilke projekter, de deltager i. Derfor varierer omfanget af deltagende kommuner fra projekt til projekt, hvilket også afspejler sig i omfang af aktiviteter og økonomi for hvert projket. Det statslige tilskud til samtlige projekter over den 4-årige periode er på ,-. Kulturregionens (kommuner og Region Hovedstaden) egenfinansiering er for samme periode på * Nærværende dokument er en opsamlende status på aftalens 4-årige periode fra , fordelt på indsatsområder. Der er udarbejdet særskilt status for hvert enkelt projekt af de respektive projektholderkommuner/eksterne aktører. Se derfor venligst de særskilte status for en uddybende beskrivelse.

3 Politisk styregruppe Administrativ følgegruppe Sekretariat Institutioner på tværs Festivaler og events Festival + Idrætsevents KOMON (Jagten gennem historien og Hemmelige Stier) Sæt kulturen i spil Udvikling af rammer for idræt og bevægelse Unge og kultur Mungo Park Teaterbattle Projectspace Børn og kultur Kreative børn Kultur og fritid i det offentlige rum Det aktive byrum Kreativ vækst Regional filmfond

4 år i kulturaftalen I kulturaftalens afsluttende år har der været fokus på at samle op på 4 års erfaringer og på baggrund af dette, at levere kulturtilbud af en sådan kvalitet, at det har markeret KulturMetropolØresund i kulturlandskabet både hos borgere og aktører lokalt, regionalt såvel som internationalt. Blandt andet har projekter som Sæt Kulturen I Spil været medarrangører på den internationale konference for det nordiske kulturforum Arts & Audiences med deltagere fra New York til Egypten og videregivet erfaringerne om publikumsudvikling i f.eks. Herlev, Furesø og Ishøj; Festival + samarbejdet har ikke kun forankret CPH:DOX i kulturregionen med lokale og stedsspecifikke arrangementer, men også været et springbræt for dokumentarfilmfestivalen til at udvide til resten af Sjælland og Skåne i sådan et omfang, at festivalen har slået publikums- og brancherekorder og nu derfor satser på at blive verdens førende dokumentarfilmfestival i 2017; Projektspace er blevet så populær blandt de unge kulturentreprenører, at de deltog med aktiviteter på både Folkemødet og Roskilde Festival og samtidig fik Projektpionererne ekstern støtte med henblik på at fortsætte til 2017; arbejdet med kunstneriske indgreb i byrummet (Placemaking) sluttede af med en regional udstilling af byrumsinstallationer og fik så stor opmærksomhed, at projektet blandt andet blev inviteret til Kulturstyrelsens årsmøde for at dele ud af erfaringerne; Kreative Børn har i hele forløbet været på forkant med folkeskolereformen og forankret indsatsen med æstetiske læreprocesser for børn i et solidt, nytænkende og fagligt anerkendende samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner. I 2015 lancerede de et nyt samarbejde med Dansk Arkitektur Center om et nyt pilotprojekt i faget Håndværk og design ; Jagten - gennem historien har rykket på kulturinstitutionernes arbejde med publikumsudvikling og været med til at koble motion og kultur såvel som kulturinstitutioner og lokale foreninger i nytænkende oplevelsestilbud i kulturlandskabet; Projekt Idrætsevents har på baggrund af 3 års erfaringer med at udvikle side-events til vidt forskellige nationale idrætsbegivenheder, udkommet med en hands-on guide til udvikling og forankring af sideevents - til glæde for kommuner og store idrætsforbund; TeaterBattle bliver nu anbefalet af de nationale teaterskolers forskoler, som et led i de unges udvikling med at skabe forestillinger; vi har fået defineret strategiske Rammer for Idræt og bevægelse i kulturregionen til glæde for nichesportsgrene og Golden Days har atter engang sat kulturen og kulturarven på dagsordenen med mere end 200 arrangement i hele KulturMetropolØresund i I efteråret 2014 startede vi op på processen med at udvikle indholdet til den kommende kulturaftale I kulturaftalekredsen var der en bred enighed om, at vi fremadrettet skulle fokusere på færre men større projekter, der i højere grad kunne samle alle kommuner i fælles regionale projekter, styrke den kulturregionale identitet og markere hovedstadsområdet blandt internationale kulturmetropoler. Den 9. januar 2015 inviterede KMØ alle regionens kulturaktører og institutioner til en fælles projektudviklingsdag et kulturlaboratorie. I alt 110 af regionens kulturinstitutioner var repræsenteret og dagen resulterede i 25 konkrete projektforslag samt stor interesse i at deltage og samarbejde omkring udviklingen og etableringen af kulturregionen. Den. 1 juni 2015 vedtog en enig politisk styregruppe på 27 udvalgsformænd kulturaftalen, Kulturmetropol Copenhagen Regeringsskiftet i efteråret 2015 bød dog på nye politiske prioriteringer, der desværre betød færre midler til den kommende kulturaftale i hovedstadsregionen. Kulturministerens udmelding og de økonomiske konsekvenser betød desværre også, at flere kommuner måtte genbehandle deres deltagelse i den kommende kulturaftale. Den forventede underskriftsseance i december 2015 blev derfor udskudt til primo Den nye kulturaftale, Kulturmetropolen , blev underskrevet den 8. april 2016 med deltagelse af 14 kommuner.

5 Festival og events Mål: At øge de regionale festivaler og begivenheders udbredelse og forankring, synliggøre kulturregionen regionalt, nationalt og internationalt samt at skabe forbedrede udfoldelses- og vækstmuligheder for de kulturelle aktører i kulturregionen. Festival + har med stor succes arbejdet med at udbrede Golden Days og CPH:DOX fra at være københavnerevents til nu også at være festivaler, der ikke kun overskrider regionens grænser men også landets grænser. Golden Days og CPH:DOX er professionelle samarbejdspartnere, der leverer kvalitetsoplevelser til regionens borgere. Festivaler af begge slags er, trods deres indbyrdes forskellighed som henholdsvis historisk festival og dokumentarfilmfestival, oplagte i forhold til regionens mange venues og indbyggere. Festivalerne har i dialog med lokale kulturinstitutioner skabt nye og innovative aktiviteter med en relevant merværdi for de deltagende kommuner. Festival + har vist, at det tager tid at bygge et samarbejde op mellem kommuner og festivaler, ligesom det tager tid at konsolidere et publikum til festivalernes aktiviteter. Projektejerkredsen for Festival + vurderer, at mange flere festivaler er egnede til udbredelse og kunne gøres mere vedkommende for flere ved netop at blive bredt ud. Den overordnede konklusion er: - Investering i det regionale kultursamarbejde: Alle parter profiterer af mødet på tværs i forhold til netværk, videndeling og indsigt i lokale potentialer. Samarbejdet er et udviklingslaboratorium for både festivalerne regionalt og for festivalpartnerne lokalt og regionalt. - Netværk og partnerskab: Netværks- og tillidsopbygning mellem festivalerne og koordinatorer/lokale institutioner øger mulighederne for flere og større arrangementer. Det tager tid, men erfaringerne viser, at der ofte tages mere ejerskab og initiativ lokalt. - Kontinuiteten: Kontinuiteten i samarbejdet giver et bedre evalueringsgrundlag og indsigt i festivalens muligheder og udfordringer for både festivalerne og for koordinatorerne. Dette skaber afsæt for en målrettet udvikling af samarbejde og metoder. - Økonomi: Større budget betyder dermed mere synergi og valuta pr. kulturkrone. Idrætsevents har arbejdet målrettet med at samle erfaringerne med aktivering af fire meget forskellige idrætsgrene i sideevents. Det er resulteret i slutproduktet Stepplan for sideevents, der indeholder projektets samlede anbefalinger for hvordan, man udvikler sideevents i samarbejde med forbundene og i forbindelse med, at der tiltrækkes større idrætsevents til landet. Udfordringerne ved det tværkommunale samarbejde har haft betydning for hele processen, hvor prioritering, dedikerede medarbejderressourcer og budgetafklaring er projektets vigtigste anbefalinger i den henseende. Slutproduktet tager udgangspunkt i samarbejdet ml. forbund og den enkelte kommune snarere end kommunerne imellem. Projektets produkt er skalerbart og kan benyttes som skabelon for forbund og kommuner ved forankringsprojekter i fremtiden.

6 Resultater Festival og events 2015 Festival+ Golden Days havde 200 arrangementer under temaet Kulturarv fordelt på koncerter, fester, forestillinger og debatter der blev afviklet i og udenfor København i forbindelse med Golden Days festival i CPH:DOX havde i alt 30 visninger med DOX:ON:TOUR (33 % stigning i antal visninger i forhold til 2014). Gennemsnit på ca. 40 deltagere pr. visning. Publikumstal: i KMØ til offentlige visninger (mod 491 i 2014) = 142 % stigning. Gymnasievisninger: 1147 (mod 550 i 2014). Målet ved sidste års evaluering var at fordoble publikumstallet, hvilket er lykkedes. Hele CPH:DOX havde et samlet publikumstal på Udvikling af nye og innovative kulturtilbud. Golden Days udviklede det nye foredragsformat Kæmp for din klassiker og konceptet #Tag# din kulturarv. DOX:ON:TOUR samlede gymnasier til visninger i København med oplæg af internationale instruktører. - Utraditionel og stedsspecifik tænkning. Modig planlægning er med til at rykke forestillingen om, hvor kulturen er, hvad oplevelser kan være samt hvilke muligheder det lokale rummer. DOX:ON:TOUR viste bl.a. film i bunkers og Golden Days arrangerede debatter om kulturarv i almene boligområder. - Øget pressevolumen både regionalt og kommunalt. Golden Days fik ca. 420 presseklip, mens CPH:DOX fik ca Inspirationsforum og videndeling i udviklingsproces. Grafisk værktøjskasse, fælles PR-materiale, online platforme samt billetportal (Golden Days). - Som regional begivenhed øges festivalernes attraktivitet både i fondsøjemed samt for større partnerskaber. Bla. i samarbejde med Politiken, Soundvenue, Information, Føljeton. DOX:ON:TOUR modtog støtte fra region Sjælland, Wonderful Copenhagen og Øresundskomiteen og kom ud til 12 ekstra kommuner og Skåne. - Aktiviteter og initiativer på tværs af kommunegrænser. Begge festivaler faciliterede samarbejder på tværs af kommunerne, hvor videndeling, ideudveksling og samproduktion kunne finde sted. Flere tog ejerskab og initiativ og viste stor iver og glæde ved at samarbejde. Partnerne er meget tilfredse med samarbejdet. Idrætsevents I alt 270+ elever fra fem kommuner i hovedstadsregionen deltog i et introforløb og finalestævne indenfor sportsgrenen bueskydning. PR-omtale: Nørrebro/Nordvest Bladet, medlemsblad Bueskydning, DIF-platform, Bueskydning Danmark (web og sociale medier), KK-intranet ugens succeshistorie, KK nyhedsbrev foreninger, KMØ nyhedsbrev. Det har afstedkommet: 20+ nye medlemmer til Københavns Bueskyttelaug, slutproduktet Stepplan til sideevents, at projektet har tilført nye ressourcer til foreningerne, at minimum to skoler fra projektet vil indgå i et nyt skoleforeningssamarbejde med Københavns Bueskyttelaug, at en ny tilgang afprøves: i skole-/foreningssamarbejdet rykkes aktiviteten ud af de vante rammer og ind på skolerne. Derudover har den store medlemstilgang (+10%) medført en udfordring i form af manglende kapacitet i foreningerne. Der arbejdes med open source og stepplanen sendes til idrætsforbund og kommuner i regionen samt til øvrige interessenter (Wonderful Copenhagen, Sport Event Denmark, Danmarks Idrætsforbund, nationale event-netværk og samarbejdspartnere). Stepplanen benyttes i forbindelse med Børne-OL i 2016.

7 Institutioner på tværs Mål: At skabe kulturmøder for og mellem borgere fra alle dele af samfundet og styrke den regionale sammenhængskraft ved, kulturregionens kunst- og kulturinstitutioner drager fordel af hinandens viden, kompetencer, faciliteter og tilgang til borgere og brugere. at Sæt Kulturen I Spil har i samarbejdet mellem 6 kommuner, 25 kulturinstitutioner og 6 udvalgte boligområder lykkedes med at udvikle tilbud til borgere, der ikke af sig selv opsøger kulturinstitutionerne. Blandt de tydeligste effekter er, at der er skabt en bedre sammenhængskraft mellem aktørerne, dvs. en større gensidig åbenhed og forståelse for fagligheder og kulturforståelser, en stærkere dialog med forskellige samfundsgrupper, der er skabt en mangfoldighed i kulturtilbud og brugerskarer, der er udviklet nye måder at arbejde på i såvel det boligsociale som kulturelle felt og skabt ny viden om det gavnlige i at arbejde med det kunstfaglige, sociale og publikumsmæssige felt samtidig. Dertil kommer de nye og utilsigtede effekter, så som nye tilgange til & vinkler på boligsocialt arbejde, mere modige og tidssvarende tilgange til nye kulturproduktioner, en bredere profilering af kulturinstitutioner, at SKIS har bevist at høje ambitioner i forhold til kulturproduktion indvirker positivt på aktiv samskabelse og engagement med nye brugergrupper (f. eks. forestillingen Den bedste af alle verdner på Riddersalen, 6 film og videoproduktioner på FOKUS filmfestival), at nye brugergrupper tænkes ind i store kommunale events og projekter (eks. Aprilfestival på Frederiksberg i 2016) og sidst men ikke mindst, at indsatsen er gået hen og blevet en international best practice. Jagten gennem historien Golden Days sekretariatet har henover aftalens 4-årige periode skabt et årligt tilbagevendende kulturprojekt. Det er et nytænkende kulturtilbud, der profilerer regionens kulturinstitutioner over for nye målgrupper. Løbet er blevet en platform for kulturinstitutionerne til at arbejde med publikumsudvikling og out-reach aktiviteter. Desuden er indholdsaktiviteterne af høj kvalitet, der kan (gen)bruges af kulturinstitutionerne. Det stramme format gør, at projektet i langt højere grad forankrer det lokale i det regionale og skaber kulturmøder på tværs af kultur-, idræts- og foreningslivet. Balancen mellem motion og kultur har fundet et godt leje i forhold til publikums forventninger og skolepotentialet er blevet dyrket og positivt bekræftet af Arbejdermuseet samt Rosenborg Slot. Det er lykkedes projektet at skabe kulturmøder for og mellem borgerne og at styrke den regionale sammenhængskraft ved at kulturregionens kulturinstitutioner drager fordel af hinandens viden, kompetencer, faciliteter og tilgang til borgerne. Løbet har altså både været med til at demokratisere adgangen til kulturtilbud såvel som peget på hvordan, kulturen kan gøres til motor for et sundt samfund. Rammer for Idræt og bevægelse har gennemført en regional undersøgelse af bla. belægning og behov såvel som status på nichesportsgrene i hele kulturregionen. Formålet har været at etablere et regionalt perspektiv på og samarbejde om etablering og benyttelse af regionens idrætsanlæg, så kvalitet og bredde i de kommunale tilbud fastholdes. Indsatsen har bidraget til en øget opmærksomhed i de enkelte kommuner omkring muligheden for tværgående tænkning og samarbejdsmuligheder, enkelte kommuner har efterfølgende etableret lokale dialoger omkring samarbejde og der er en aftale om at etablere erfagrupper omkring særlige emner så som eks. springgrave og kunstgræs. Hemmelige Stier App en fremtidssikres som fælles formidlingsplatform for kultur og sundhedsfremme i projekt GribLivet i Gribskov Kommune i samarbejde med Museum Nordsjælland og med målet om at styrke den mentale sundhed.

8 Resultater 2015 Institutioner på tværs Sæt kulturen I Spil Under den fælles overskrift i 2015 Produktion har SKIS arbejdet taget afsæt i projektets 3 konstante fokuspunkter: 1. Samskabelse omkring nye aktiviteter (og i 2015 forankring af samme) 2. Opbygning af relationer (samt videreførelse af allerede etablere) 3. Udvikling af viden (samt forankring af samme via inreach) Udover lokale aktiviteter med borgere, har året budt på netværksdannende møder, workshops, fælles dage m.m. Desuden har projektledelsen været inviteret og aktiv oplægsholder på div. seminarer, kurser, konferencer i både indland og udland (særligt i norden). SKIS havde et stort afsluttende program på den internationale konference afholdt af Arts & Audiences på AFUK i København december 2015, New Urban Challenges. Herunder bidrag fra SKIS i form af oplæg, udgivelse af publikationer, break-out session for de 150 delegater samt diverse aktiviteter til off-conference programmet. Rammer for Idræt og bevægelse Projektet har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af alle kulturregionens kommuner, og fulgt op med telefoninterviews. Undersøgelsen har haft fokus på: 1. Hvor der i dag er sportsmæssige kraftcentre 2. Eksisterende kommunale samarbejder 3. Belægnings- og behovsafklaring 4. Status for nichesportsgrene På baggrund af undersøgelse og interviews, er der blevet udarbejdet en rapport, der sammenfatter kommunernes betragtninger samt indeholder et mulighedskatalog over samarbejdsmuligheder og skitserer en række modeller til hvordan, der kan samarbejdes omkring etablering og finansiering. Efterfølgende er der blevet afholdt workshop, mhb. på kvalificering af rapporten og udpegning af en række områder, hvor der med fordel kunne nedsættes erfa-grupper. Jagten gennem historien Jagten gennem historien kunne i år tilgås hele weekenden fra den maj. Muligheden gjorde, at publikum kunne nå flere løb og at institutionerne havde mulighed for at ramme flere mennesker med mere åbningstid, samt at løbet blev gjort mindre afhængigt af vejrudsigten. Gennem samarbejde med Åben Skole i København blev det muligt for ca. 40 skoleklasser at løbe Jagten i fagene idræt og historie/dansk på hhv. Slotsholmen og Arbejdermuseet/Rosenborg Slot. Efter afslutningen har Golden Days opsamlet erfaringerne i bogen Jagten gennem historien - en guide til at lave oplevelser med kultur og motion. Bogen opsamler alle gode erfaringer med værktøjer til, hvordan man etablerer en Jagt lokalt børn og voksne deltog i Jagten. Heraf var 3595 købt på forhånd. I alt 20 kulturinstitutioner, 10 orienteringsklubber, 11 kommuner og 100 frivillige aktører var med til at arrangere de i alt 14 løb. I alt 80 presseklip. Publikumsundersøgelsen viser blandt andet, at 89% planlægger at deltage i Hemmelige Stier I 2015 har Hemmelige Stier nydt godt af lanceringen af den nye og forbedrede version med fokus på større og flere billeder og mindre tekstdel. Der er sket et større samarbejde museerne imellem, som arbejdet med app en godt kan tage æren lidt af. Det er fornemmelsen, at der er et større kendskab til app en hos brugerne og at den bliver brugt. Som et delprojekt i det sidst år af kulturaftalen, er der blevet arbejdet på at gøre app en til et redskab for skoler i arbejdet med museumsformidling. Der er således sat gang i et samarbejdspilotprojekt med skolerne.

9 Unge og kultur Mål: At kulturregionens unge får øgede muligheder for at pleje og udvikle deres kulturelle talenter, styrke identiteten knyttet til det at være innovativ kulturentreprenør i kulturregionen og skærpe de kreative, sociale og organisatoriske kompetencer, der knytter sig hertil. Projektspace har været med til at skabe flere og bedre muligheder for selvorganiseret ungdomskultur i kulturregionen og nåede igennem de 4 år projektet kørte at igangsætte de påtænkte aktiviteter og opnå de tilsigtede brugerrettede effekter: 1)Flere unge-drevne projekter, 2) Styrkede kompetencer hos medarbejdere, 3) Forbedrede muligheder for projektmagere og 4) Netværk og samarbejde ml. unge og/eller medarbejdere på tværs i regionen. De unge, der var involveret i Projektspace, har fået styrket deres faglighed og personlige kompetencer inden for kulturmageri igennem uddannelsesforløbet Projektpionererne og de kulturprojekter, de har produceret. Samlet set er der kommet flere ungedrevne projekter i kommunerne. I et regionalt perspektiv har den største effekt været i samarbejdet mellem unge på tværs af regionen og deres involvering af andre unge frivillige i deres projekter. Projektspace har understøttet samarbejder på tværs i kulturregionen både mellem medarbejdere og mellem unge i forbindelse med kompetenceforløb og gennem events og ved at indgå i samarbejder med andre aktører, der har skabt fokus på enten entreprenørskab og/eller den selvorganiserede ungdomskultur. Det har været betydningsfuldt for projektets resultater og effekter, at der har deltaget kommuner med stor erfaring og viden inden for området, da det har givet en faglighed til projektet, som andre har kunne trække på og lade sig inspirere af. Det har i særlig grad været det faglige netværk tilknyttet projektpionererne, som har givet det faglige løft og i regionalt perspektiv skabt nye samarbejder på tværs. I hovedparten af de deltagende kommuner har projektet betydet, at kulturmedarbejderne har fået styrket deres kompetence og faglighed inden for området og at der i kommunerne er skabt større synlighed omkring denne ungdomskultur. Det er særligt i de kommuner, der ikke i forvejen havde erfaringer med denne ungegruppe, at effekten har været størst men samtidig har der også været en risiko for, at erfaringerne ikke kunne forankres efterfølgende, f.eks. i kraft af personaleudskiftning, omstruktureringer med mere. Uddannelsesforløbet Projektpionererne og det tilknyttede faglige netværk fortsætter i kraft af eksterne midler frem til midten af Mungo Park TeaterBattle har haft succes med at styrke de unge kulturentreprenører og skabe en platform, som har givet dem et konkret mål at arbejde hen imod. Samtidig har workshops og oplæg været inspirationskilde til at begynde at tænke som entreprenører, samt givet de unge flere værktøjer til at udvikle deres talenter indenfor dette område. Man kan ikke blive entreprenør over en weekend, men projektet har været med til at gøde kompetencerne hos deltagerne, så de har mulighed for at arbejde videre med at skabe kulturelle projekter. En af TeaterBattles tydeligste effekter har været, at der er skabt fællesskab på tværs af vækstlagets teatergrupper. Deltagerne bliver og ser hinandens forestillinger, bakker hinanden op og bliver inspireret af hinandens forestillinger. Vi har derfor oplevet en effekt i øget teaterfaglighed. Både som effekt fra workshops, men også fra selve TeaterBattlen, hvor juryen hvert år bliver imponeret over, hvor høj kvaliteten af forestillingerne er. En utilsigtet effekt har været samarbejdet med andre tilbud til vækstlagstalenter. Mungo Park har oplevet, at flere forskoler til de statsejede teaterskoler anbefaler de unge at deltage i TeaterBattle som et led i deres undervisning i hvordan, man skaber forestillinger. Dermed bliver TeaterBattle et tydeligt mål at sigte efter i skabelsen af forestillinger. TeaterBattle har været med til at sætte et fokus på teatervækstlaget og har været del af en tendens, hvor der er blevet skabt flere platforme, der giver unge mulighed for at udvikle sig kunstnerisk og blive kulturentreprenører. TeaterBattle oplevede især i de første år, at der var en stor efterspørgsel på professionelle workshops. Denne interesse er dog faldet en smule i løbet af de 4 år og i takt med, at der er kommet flere lignende tilbud til de unge.

10 Resultater unge og kultur 2015 Projektspaces 4 delprojekter: Projektpionererne 17 unge afsluttede team 2 og havde i deres forløb involveret 74 frivillige og 792 gæster deltog i deres projekter. 23 unge søgte om optagelse på team 3. Fælles Event Folkemødet: 5 unge deltog i facilitering af workshop for 100 unge på Bornholm, samt hentede inspiration tilbage til Projektspace. Roskilde Festival: 23 unge deltog i opbygning og afvikling af et bredt kulturprogram `Urspace` på Dream City hvor et stort antal unge deltog i aktiviteterne og som publikum. Innovationsfestivalen Afsnit I på det nedlagte rådhus i Egedal: Afsnit U havde 90 elever fra 3 ungdomsuddannelser, der producerede innovative løsninger på kundeopgaver; We Act havde 450 deltagende elever fra folkeskolen, der deltog i en 48 timer innovationscamp, hvor de arbejdede med forskellige ungdoms og innovationsrelaterede emner; Projektpionerernes team 3 afviklede deres første fælles projekt Social Dining med 90 deltagere; Innovationskonkurrencen havde 133 ansøgninger fra iværksættere, hvoraf 13 blev udtaget og der var 1 vinder; Redskabsskuret var et midlertidigt ungdomshus etableret af unge fra Egedal i et butikslokale i Stenløse. Fagligt netværk 5 halvdagsmøder med fokus på styring og koordinering. 6 medarbejdere deltog i projektrådgiver forløb hvert bestående af 3 workshops og møder med Projektpionererne. Digital platform Lancering og promovering af 1 digitalt projektværksted, hvor der kan deles værktøjer og viden på tværs ml. unge og kulturmedarbejdere, samt yde rådgivning til ungekulturprojekter. 80 unge kulturskabere er tilstede på platformen, heraf 5 som mentorer. 17 ungeprojekter er tilknyttet platformen. Mungo Park TeaterBattle Der er blevet afviklet 4 workshops i foråret 2015 (2 i Gladsaxe, 1 i Køge og 1 i Frederikssund i forbindelse med April Festivalen). TeaterBattle blev afviklet over 3 dage på Portalen i Greve, med 7 blokke med 3 grupper og 2 blokke med 2 grupper. Lørdag var der oplæg om Kunstnerisk Entreprenørskab ved Rikke Heinsen. Lørdag aften finaleshow med kåring af vindere af 7 kategorier og en vindergruppe. Deltagere: 25 grupper 81 deltagere Workshops, deltagere: 15, 6, 7, 6 Nyhedsbrevsmodtagere: 251 personer Facebook: 1266 følgere

11 Børn og kultur Mål: At børn i kulturregionen sikres møder med kunst, kunstproduktion og kreative arbejdsprocesser i rammer og former, der styrker ogfremmer deres kreative, innovative og sociale kompetencer og opleves som en naturlig og væsentlig del af børnenes hverdag. I Kreative Børn har kulturinstitutionerne dannet ramme for udviklingen af alternative læringsrum og formidling af de æstetiske læreprocesser. Fra 2012 til 2015 har cirka børn og 700 lærere i hovedstadsregionen danset, designet og kreeret film med undervisere fra Dansehallerne, BUSTERs Medieakademi og Dansk Arkitektur Center. Projektet har nået indsatsområdets målsætninger via omfattende workshoptilbud til folkeskolerne og en omfattende intern erfaringsudveksling med tovholderne fra de forskellige kommuner via børnekulturkonsulenter eller tilsvarende. Erfaringen er, at projektet har været med til at udvikle børns innovative, kreative og sociale kompetencer. Det er også erfaringen, at arbejdet med en fælles tværkommunal vision for børnekulturen har været positiv og at tavs viden lokalt kan blive til fælles regional viden. I projektets 4 leveår er det blevet tydeligt, at det er lykkedes med at udvikle en fælles regional kulturel platform, kortlægge de børnekulturelle aktiviteter i de deltagende kommuner, der danner videngrundlag for det efterfølgende arbejde, at skabe en bred fælles forståelse for god børnekulturel praksis og at synliggøre indsatsen. Dertil kommer, at den professionelle kunstners høje faglighed og pædagogiske kunnen er blevet tydeliggjort for skolerne, såvel som den professionelle undervisers høje faglighed og pædagogiske kunnen er blevet tydeliggjort for kulturinstitutionerne. Det har udmøntet sig i, at kunstformidlernes workshops har haft karakter af mere end bare et besøg, at forløbene er blevet anvendelige og er med til at skabe refleksion over praksis, og at der er udviklet nye metoder til anvendelse af Fælles Mål. Derudover har workshopforløbene i mange tilfælde medvirket til øget trivsel i klasserne, da Kreative Børns arbejde understøtter den demokratiske dannelse og livsduelighed hos eleverne. De kunstneriske workshops har haft betydning for elevernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, den generelle trivsel i klassen, den indbyrdes anerkendelse, fordybelse og medskabelse. Der er kommet en større faglig og tværkommunal forståelse, ved at projektet løbende har haft et øget fokus på at udvikle deltagernes kreative kompetencer både igennem lærerworkshops og via udviklings-/inspirationsmøder for lærere, kommuner og kulturaktører. Der har været erfaringsudveksling kommunerne imellem og der er et generelt ønske om at videreføre samarbejdet. Kreative Børn har fra starten af været på forkant med og understøttet den nye skolereform (særligt den åbne skole). Det skyldes, at projektet gennem hele projektperioden har haft fokus på at skabe partnerskaber med relevante kulturinstitutioner og udviklet workshoptilbud, der er tænkt ind i forhold til skolereformen og de fælles mål, der er for fagene. Særligt det sidste har medført en større lyst til at inddrage kunst i undervisningen på skolerne. Den lokale børnekultur er blevet styrket på tværs af kommuner og skoler. Kendskabet til kulturinstitutionerne er blevet sikret via et større fokus på de børnekulturelle tilbud på tværs af kommunegrænserne (Kunst og kultur som løftestang) og ved at kommunerne viser interesse for at inddrage børnekulturen som en nødvendig del af den kommunale praksis. Der skabes nye modeller for samarbejder med eksterne partere (såsom danseformidlere, musikere og filmfolk).

12 Resultater Børn og kultur 2015 Pilotprojekter Lyveskolen: 650 elever og 25 lærere: Klassebesøg, lærerkursus hos BestTellers, finaler, udgivelse af materiale. Musikskoleprojekt: 150 elever og 20 undervisere: Udviklingsdag i DR, klasseworkshops, udgivelse af materiale. Håndværk & Design: 300 elever, 25 lærere og 6 designere/arkitekter: Udviklingsdag hos DAC, klasseworkshops, udgivelse af materiale. Afholdte workshops i 2015 Dansk Arkitektur Center: elever fordelt på 60 forløb (1-dags-forløb). Busters Medie Akademi: elever fordelt på 60 forløb (1+2-dags forløb). Dansehallerne: elever fordelt på 80 forløb (1+2+3-dags-forløb). Møder og konference Håndværk & Design, Dansk Arkitektur Center. Fokus på forskning, Aalborg Universitet. Afsluttende konference, Dansehallerne. Udviklingsdag for fremtiden, Dansk Arkitektur Center. Håndværk & Design Dansk Arkitektur Center og foreningen Børn, Kunst og Billeder er sammen om pilotprojektet. Projektet blev afviklet på 12 skoler i 10 kommuner og førte til publikationen Håndværk og Design. Forløbet tog udgangspunkt i Fælles Mål for faget Håndværk og Design. Dansematematik for mellemtrin og indskoling Dansehallerne og Helsingør Kommune udviklede i 2015 læringsforløbet Dansematematik for indskolingen. Forløbet sætter fokus på: Nye vinkler på læring, hvor krop og bevægelse er centralt. Lærings- og erfaringsrum, hvor der skabes koblinger mellem det matematik- og dansefaglige. Metoder til at gøre abstrakte matematiske begreber konkrete. Sæt karakter på dansen for udskoling Dansehallerne og Frederikssund Kommune har sammen afprøvet nye metoder med dans i idrætstimerne. Musikskoleprojekt Sammen med LMS stod Kreative Børn for et pilotprojekt med fokus på samarbejdet mellem musikundervisere fra musikskoler og folkeskolen. Forløbet blev igangsat i DR- Musikariet med en udviklingsdag for underviserne. Forløbet tog udgangspunkt i Fælles Mål for musikfaget. Lyveskolen Et samarbejde med Hans Laurens/ Gi en historie med fokus på mundtlig fortællekunst. Projektet bestod af klassebesøg med professionel fortæller, undervisningsforløb i klassen og finale blandt deltagerklasserne. Projektet tænkes videreført i en national udgave. I samarbejde med danskvejleder og læsekonsulent fra Helsingør Kommune udviklede Kreative Børn et undervisningsforløb- og materiale. Forløbet tog udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget. Tysk og motion comic I 2o15 gennemførte Busters Medieakademi et workshopforløb, som en del af tyskundervisningen på Grydemoseskolen i Helsingør.

13 Kultur og fritid i det offentlige rum Mål: At de kulturelle institutioner og tilbud spiller en aktiv rolle i at udvikle det offentlige rum som et kulturelt levende og spændende, fælles mødested. Det Aktive Byrum har været igennem 2 projektperioder. Hvor første periode bød på en afprøvning af byrum, kortlægning af unge pigers adfærd i de 7 kommuner og udviklingen af prototypen Hjertevenner, har indsatsen for fokuseret på delprojektet Placemaking, med Raaderum mobilt kontor for samtidskunst som projektleder. Placemaking vurderes i meget høj grad til at være lykkedes. Gennem dialog med lokale borgere og brugere er der opnået ny viden om borgernes præferencer samt skabt relevante strategier og metoder til inddragelsen af dem i byudviklingen og specifikt i udviklingen af projekter for kunst i det offentlige rum. Endelig er udbredelsen og markedsføringen af projektet og dets metoder blevet styrket væsentligt gennem stærk opbakning og engagement i de deltagende kommuner samt øget medfinansiering fra region og fonde. Det forventes, at følgende effekter sandsynliggøres efter projektets levetid: - den indsamlede viden anvendes i konkret byplanlægning, således at der skabes levende, trygge og attraktive byrum og steder, der skiller sig ud fra nabokommunernes. - større følelse af ejerskab, fællesskab og engagement hos borgere i forhold til udvikling af deres by. - større viden hos borgerne om egen by, dens historie og muligheder. - større metodisk viden om borgerinddragelse og kulturel byudvikling i kommunerne, styrket gennem samarbejdet med forskere. - større viden om udbytte og merværdi af regionalt samarbejde samt forskelle og ligheder kommunerne imellem.

14 Resultater 2015 Kultur og fritid i det offentlige rum Placemaking En regional udstilling af byrumsinstallationer, udført af professionelle kunstnere på baggrund af borgerworkshops og samarbejde med foreninger og kulturinstitutioner. En publikation om projektet og om det regionale udbytte for alle kommuner. En dokumenterende video om projektet. Lokal opsamling af borgernes ønsker og ideer til deres sted til overlevering til byplanlæggere. Ekstern omtale af projektet i både lokale og landsdækkende medier.

15 Kreativ vækst Mål: At øge de kreative erhvervs vækstmuligheder i kulturregionen. Copenhagen Film Fund var længe undervejs og i begyndelsen af 2013 blev filmfonden endelig en realitet. I oktober 2013 offentliggjorde fonden de første projekter tre store internationale tv-produktioner. Copenhagen Film Fund er blevet til i et samarbejde mellem ni kommuner og Region Hovedstaden samt en række andre investorer, med formålet om at bringe flere film- og tv-produktioner til København og omegn. KulturMetropolØresund har dannet grundlag for det kommunale samarbejde, der skulle til for at etablere Copenhagen Film Fund. Der er samlet en kapital på i alt kroner, der er blevet fordelt frem til Copenhagen Film Fund er en selvstændig fond, og har derfor haft sit virke udenom kulturaftalen. Copenhagen Film Fund udkom den 13. maj 2016 med en årsberetning, der understøtter at KulturMetropolØresunds virke som platform til etablering af fonden, har bidraget til at øge de kreative erhvervs vækstmuligheder i kulturregionen. BERETNING COPENHAGEN FILM FUND FORORD AF THOMAS GAMMELTOFT: Tidligere var det oftest svenske og tyske byer, der blev valgt som location for større danske og internationale produktioner grundet fravær af en egentlig filmfond i København og omegn med mulighed for at yde økonomisk tilskud. Derfor og for at skabe vækst og arbejdspladser blev Copenhagen Film Fund stiftet i 2013 med en samlet fondskapital på kr. 35 mio. på initiativ fra Producentforeningen. Fonden var et samarbejde mellem dengang otte københavnske kommuner, Region Hovedstaden og diverse aktører fra filmbranchen. Fondens formål er at styrke hovedstadsområdets position som attraktiv location for film- og tv produktion for herigennem at skabe vækst i filmbranchen og tilknyttede erhverv. Det sker ved, at Fonden gennem investeringer tiltrækker og fastholder produktion af internationale filmog tv-dramaserier i hovedstadsområdet, som det fremgå af vedtægterne. Copenhagen Film Fund har i løbet af sin første periode formået at placere sig som en af de væsentligste regionalfonde i Norden og har således med en samlet investeringskapital på i alt kr. 31 mio. efter drift investeret i 14 produktioner, som alle enten er blevet tiltrukket regionen for produktion eller fastholdt i regionen efter planer om at henlægge produktionen til udlandet for finansiering. Projektporteføljen strækker sig fra en mindre investering i den engelske klassiker Midsommer Murders/Barnaby over CGI-arbejde i den norske katastrofefilm Bølgen til de storslåede københavnerscener i storfilmen The Danish Girl. Herudover ligger animationsfilm og tv-serierne, hvoriblandt Fonden har investeret i Wallander med Kenneth Branagh, The Team med Lars Mikkelsen og endelig tredje sæson af Broen. Udover at være bidrag til en underholdende, interessant og meget varieret produktionsportefølje, har alle produktionerne skabt vækst og beskæftigelse til hovedstadsregionen og det i et meget overbevisende omfang. Analyseselskabet Copenhagen Economics har løbende valideret Fondens effektskabelsesresultater og for hele perioden har Fonden understøttet en værditilvækst på kr mio. målt i BNI-bidrag direkte og indirekte i industrien samt ved de inducerende effekter (når løn bliver omsat til forbrug). Eller sagt mere enkelt: For hver krone fonden har investeret er der blevet skabt værditilvækst for 3 6 kr. i hovedstadsområdet. I tillæg hertil har Fonden i gennemsnit skabt danske arbejdspladser årligt.