FLoRA FAUNA Årgang. Hæfte 2-3. Århus. December Udgivetaf Naturhistorisk Forening for Jylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLoRA FAUNA Årgang. Hæfte 2-3. Århus. December Udgivetaf Naturhistorisk Forening for Jylland"

Transkript

1 FLoRA Udgivetaf Naturhistorisk Forening for Jylland FAUNA 115. Årgang. Hæfte 2-3. Århus. December 2009

2 LEDER: Lokal naturbeskyttelse i klimadebattens skygge - eller "Hør hvor vi tramper, sagde musen til elefanten... " Flora og Faunas læsere er nok meget ansvarlige mennesker- mere end den gennemsnitlige dansker. Medletruner af naturhistoriske foreninger vil normalt have stærke værdier om miljø, råstof- og energi-ressourcer og natur. Læserne er nok også mere end normalt bekymrede for klimaændringerne og deres menneskeskabte årsager, og vil nok mene, at selv om forudsigelserne ikke er l 00 % sikre, så er de sandsynlige konsekvenser så alvorlige, at tvivlen må komme klimaet til gode. Men det er også vanskeligt at være et samvittighedsfuldt handlende menneske. For bekymrer man sig om klima, miljø, ressourcer og biodiversitet, bliver man stillet over for mange svære valg. Hidtil har mange oplevet lokalt naturbeskyttelsesarbejde som meget meningsfuldt- fx at kortlægge lokale naturværdier eller kæmpe for at redde et lokalt ekstrem-rigkær eller en truet bestand af Strand-tudse: Her er der et konkret lokalt perspektiv, veldefinerede aktører og opgaver og en mulig succes på overskueligt sigt. Mange mermesker har kastet mange timer og ressourcer ind i store kmilægnijlgsprojekter, i kogræsser- eller høslætlaug eller lokalpolitisk [redningsarbejde, og har her oplevet store sejre. Naturbeskyttelse i et større perspektiv, fx via forbruget, er sh aks sværere. Man kunne vel nedsætte sit forbrug, men gør man det, hvad så med de penge, man ikke bruger? Mange køber økologisk, og det har mange gode sider. Specielt efter at justeringer i økologernes drift har nedsat udvaskning af næringsstoffer, kan man gavne miljøet ved at handle økologisk- dvs. mindre brug og udvaskning af pesticider og næringsstoffer. Men skal energiforbruget i økologiskjordbrug måles pr. ha eller pr. kilo produceret fødevare? Og den alvorligt truede del af den danske natur findes hverken på de økologiske eller konventionelle landmænds marker, men derimod på ofte uhensigts mæssigt forvaltede naturarealer hos landmænd af begge typer. Økologiske landmænd er i dag effektive og specialiserede, hvor mange fx er uden husdyr, hvad der ikke fi emmer den kritiske afgræsning af 3-arealer. Økologisk forbrug redder detfor næppe mange arter på den danske rødliste. l energipolitikken har mange filet erfaring for hvor svært det er at være et metmeske, der prøver at handle ansvarligt. Mange af os har filet installeret jordvarme, træpilletyr, energiglasruder, lavenergi pærer og efterisoleret tag og hulmure - men da lønningerne og fi iværdier er steget, har mange af os omvendt filet flere penge til forbrug, så vi har større og flere biler, hvor bedre benzinøkonomi ædes op af øget årligt km-tal, servostyring, gps, sædevarmer, klimaanlæg osv. Sonunerhus i udlandet? Udvidet parcelhus med store panoramavinduer? Flere årlige udenlandsrejser og endnu længere væk. Affaldsmængderne stiger, og de fleste smider stadig tonsvis af vand (det våde grønne affald) i restaffald til forbrænding. Så måske sparer vi energi med den ene hånd, men bruger mere sammenlagt med den anden hånd? Klimaspørgsmålet er vel det foreløbige højdepunkt, for hvor svæ1t det er at handle som et ansvarligt menneske. Fra en side lokker events med tomt buldrende klima-symbolpolitik Mobiltelefoner med solbatterier? Fra en anden side uigennemskuelige ordninger- køb grøn el? Statoil lancerede miljøvenlig benzin med 2% bioethanol -som var fødevarer konverteret til benzin. Og så sparer vi lidt, mens 2 Y2 mi a. indere og kinesere er ved at anskaffe sig deres første bil, og Jordens befolkningstal på 50 år er gået fi a 3 til 6 mia. Så kan man godt stå og se lidt forvirret og mistrøstig på sine tre lavenergi pærer, mens aviserne bugner af reklamer for energislugende flyrejser til stadigt mere eksotiske rejsemål- der har en ram hørm af "Se Antarktis, Jakobshavn-gletcheren, Amazonas-regnskovene, Great Barrier Reef, Maldiverne osv. inden det er væk". Midt i de enorme globale udfordringer - er der så et perspektiv i lokal naturbeskyttelse? Trækker klimaet ikke tæppet væk under vores danske naturtyper: Hvad betyder Hede-Pletvinge i Nordjylland ift. havstigninger på 1-2 meter i år 21 00? Konuner man ikke til at stå ved siden af klimaaktivister og råbe som musen ti l elefanten "Hør hvor vi tramper". Ja, det kan denne leder ikke svare på. Desvæne tylder natrirbeskyttelsen for tiden meget lidt i den politiske debat, mens økonomisk krise, klimadebat, sygehus- og sundhedspolitik, ældrebyrde, efterløn og pension, skolenedlæggelser, integration og udemigspolitik tylder meget. Alligevel er der brug for metmesker, der holder fast i overvågning og engagement i nahtrpolitikken, lokalt, nationalt og globalt, praktisk og politisk, i nuet og på det lange sigt. Uden viden, overvågning, statusopgørelser og langt perspektiv ved vi ikke, hvad vi evenhtelt er ved at miste, og om det, vi ser, er lokale tilfældige svingninger i tid og rum, uden det har vi ingen lokale vagthunde overfor den vaklende offentlige nahtrforvaltning. Og sidst men ikke mindst: Det er ikke nyt, at der en stor global dagsorden, der på et plan er vigtigere end de små nære problemer. Men det er stadig de nære ting, der gi v er os daglig livsglæde, optimisme, mening, oplevelser og fuleise af frihed, samhørighed med nahn en og et konkret lokalt billede på den verden, vi ønsker at bevare. Derigennem hj ælper vi os selv og andre til at kende og holde af naturen. Det skal ikke blive en sovepude, men som det bed i 60'erne- "tænk globalt, handl lokalt". Det er mere end den lokale bestand af Løgfrø -det er et symbol på ansvarlighed og omsorg over for vores omgivelser og planet. Godt nytår! Red.

3 Bemærkelsesværdige forsamlinger af gødningsmyggen Reichertella geniculata (Zetterstedt, 1850) (Diptera Scatopsidae) hvad foregår der? Boy Overgam d Nielsen' Remarkable aggregations in the scatopsid fly Reicherte/la genicttlata (Zetterstedt, 1850) (Diptera Scatopsidae) - what is going on? ln mid July-mid August 1988, 1989 and 1991 more than a hundred aggregations o f the scatopsid fly Reichertella genielilala were stud i ed in a marsh in Eastern Jutland, Denmatk The tlies aggregated on the vegetation, e.g. on creeping thistle (Cirsium arvense), cock's foot grass (Dactylis glomerata) and lesser burdock (Arctium minus). The aggregattons contamed from about l 00 to c male and female tlies. The sex ratio approxjmated 1: 1 (males 43 %, females 57 %, 30 samples, N= 5.062). Males and females were in excess in 3 and 27 subsamples, respectively. Some o f the aggregations only existed for about one day, others for up to IO da. ys. l n calm, fine weather ( C) the scatopsid activity in the aggregattons was high throughout the day. The tlies moved quickly about 111 the crowd and brief interactions between individuals as well as malings occurred all along. Among aggregated Femaies dissected (N= 477) all gonotrophic stages were observed, e.g. about 17 % were in the previtellogenic stages and about 27 % were gravid. The different physiological age stages found 111 the aggregations indicate that the aggregation spots. were n ither edosi n nor oviposition si tes. Pre-mating behaviour and patrs of fltes matmg tatl to tail were repeatedly observed in the swarms, suggesting that the aggregations have a sexual function. Spermatozoa were present in the spermatheca o f all aggregating females dissected (N = 293), demonstrating prior maling. This also applied to 30 newly emerged female R. geniculata, and actually mating seems to take place soon after hatching. Mating was also frequent among non-aggregating flower-visiling scatopsids,. thus aggregation is no precondition of fertilization. ln lalloratory expenments, some previously mated females copulated again, indicat ng mu tipl maling. Presumably, copulations observed in the aggregattons pnmanly represent female remating. Key wo1ds: scatopsid.flies, Scatopsidae, Reichertella geniculata, aggregat ion, sex ratio, gonotrophic development, JJJating, fertilization, multiple 11wtmg Nogle flue- og myggearter samles undertiden i hobetal på jorden, på urteagtig vegetation, på træstubbe, o.a. Sådanne forsamlinger (aggregeringer), der kan rumme mange tusinde individer, er f. eks. kendt hos arter af svingetluer (Sepsidae) (Po n t 1987; Pont & Meier 2002), springfluer (Sphaeroceridae) (Rohåcek 1982), pukkelfluer (Phoridae) (Colyer 1954; Sivinski 1988; Disney 1994) og gødningsmyg (Scatopsidae) (f. eks. Fritz 1984; Freeman 1985; Haenni 1997). Sådanne lokale masseforekomster har naturligt nok vakt undren, og litteraturen giver diverse forklaringer på fænomenet. l en årrække blev aggregeringer af gødningsmyg studeret på en østjysk lokalitet; feltobservationerne blev suppleret med diverse laboratorieundersøgelser. I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsen, og aggregeringernes biologiske funktion diskuteres. Materialer og metoder I blev gødningsmyggene studeret og indsamlet i et åbent område i Pannerup Mose (UTM 32VNH73), Østjylland. Mosen var helt omgivet af agerland; selve undersøgelsesområdet (areal ca m2) var omkranset af pilekrat, men grænsede mod nord op til en dyrket mark. Undersøgelsesområdet var overvejende bevokset med åben, blandet urte- og græsvegetation, bl.a. lugtløs kamille (Tripleurospermum inodomm Schultz Bip.), alm. røllike (Achillea millefolium L.), rejnfan (Tanacetum vulgare L.), mælkebøtte (Taraxacw11 sp.), enggedeskæg (Tragopogon pratensis L.), gråbynke (Artemisia vulgaris L.), rødkløver (Tr[folium pratense L.) og alm. hundegræs (Dactylis glomerata L.). Urtevegetationen i områdets periferi var gennemgående højere og bestod især af agertidsel (Cirsium arvense (L.) Scop.), men 1 Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Ny A1unkegade, Bygning 1540, 8000 Arhus C. E-mai!: Flora og Faww 115(2-3): Arlws l

4 Figur l. Gødningsmyg (Scatopsidae), han, set fra siden. Vingeribberne i vingens forreste del er kraftige og mørktfarvede. Følehornene er korte og tykke og består af mange korte, brede led. Kropslængde ca. 2,5 mm. Foto: Lise Brunberg Nielsen. Jvfale scalopsidfly, lateral vie\ l'. Anterior wing ve i ns dark and thickened. Antennae s hor/ and s/out, an lennol seg111ents wider t han lang. Body /ength about 2, Alle dissektioner blev udført på frisk materiale, da mange strukturer går til ved opbevaring i alkohol eller nedfrysning. Ovarierne blev undersøgt under lysmikroskop og hunnernes forplantningsmæssige udvikling karakteriseret på en skala fra O til 5 (Tyndale-Briscoe & Hughes 1969); ovariets udviklingsstadium er indikator for hunnens fysiologiske alder. Endelig blev det konstateret, om hunnerne var parrede, idet det store spermatek blev fjernet, placeret i saltvand på et objektglas, knust under et dækglas og undersøgt for indbold af spermatozoer (lysmikroskopi, fasekontrast). Resultater I blev lokaliteten årligt boldt under observation; gødningsmyggene var tilstede a Ile årene, men i stærkt varierende mængde. I 1988 ( ), 1989 ( ) og 1991 ( ) var bestanden særlig stor, så i disse år blev langt de fleste undersøgelser udført. Lavpunkter var derimod 1990 og 1992, hvor kun meget få gødningsmyg blev fundet. l de fø lgende år blev ingen aggregeringer set i mmådet. Gennem årene blev over individer artsbestemt; alle var Reicherte//a genicu/ata (Zetterstedt, 1850). Både hanner og hunner af R. genicttlata var ivrige nektarsugere på blomster i observationsområdet og i egnens vejrabatter. Myggene opsøgte især agertidsel (Figur 2), men besøgte f. eks. også røllike og rejnfan. også af kruset skræppe (Rumex crispus L.), liden burre (Arctiuu1 minus Bernh.), gederams (Chamaenerion angustifo/ium (L.) Scop.) og stor nælde ( Urtica dioica L.). I undersøgelsesperioden var en del af området oplagsplads for diverse vej- og byggematerialer, bl. a. store sten. I de senere år er det åbne område groet til med højere urtevegetation, især agertidsel. Gødningsmyggene blev indsamlet ved vegetationsketsjning; desuden blev plantedele med forsamlede myg klippet af, samlet i plastikposer og transporteret til laboratoriet. Her blev myggene arts- og kønsbestemt og hunnernes bagkrop dissekeret i fysiologisk saltvand (0.7 % NaCI) på et objektglas under stereolup. Figur 2. Gødningsmyggen Reicherte//a geuiculata fouragerer gerne på blomster af agertidsel (Cirsitllll arvense). Foto: Lise Brunberg Nielsen. The scatopsid.fly Reichertella genietdata ofienfeeds on theflowers o('creeping!hist/e (Cirsium arvense). 32

5 Figur 3. Agg:regering af gødningsmyg (Reichertella geniculata) på bæger og blomst af agertidsel. Foto: Boy Overgaard Nielsen. The scatopsidfly Reichertella genietdata aggregat ed o n calyx and head olcreeping!hist/e. På lokaliteten forekom aggregeringer af gødningsmyg kun inden for mindre delområder, der i 1988 udgjorde ca. 300 m2, i 1989 ca. 200 m2 og i 1990 ca. 50 m2 (en del af førstnævnte 01måde). Aggregeringsområderne adskilte sig ikke umiddelbart fra resten af lokaliteten, hvad angår læforhold, flora, vegetationsstruktur og tæthed af blomstrende planter, men jordbunden i de tre delområder var mere sandet og tør og stort set uden dødt plantemateriale på overfladen. Aggregeringerne forekom især på bæger, stængel og blade af agertidsel (N = 32, Figur 3), under nedadbøjede kronblade på lugtløs kamille (N = 35) og på stængler, blade og modne aks af hundegræs (N = 41, Figur 4). Desuden blev der fundet nogle få aggregeringer på visne blomsterhoveder af eng-gedeskæg, mælkebøtte, rødkløver samt på blomsterstande af kruset skræppe og gråbynke. I 1988 observeredes en kæmpesværm af gødningsmyg forsamlet på blade (Figur 5), stængler og visne blomsterhoveder af liden burre. De udvalgte planter adskilte sig ikke synligt fra artsfællerne i området. Koncentrationerne talte typisk fra omkring hundrede til mange tusinde gødningsmyg; nogle forsamlinger var ustabile og eksisterede kun fra nogle timer til en enkelt dag, men når de gik i opløsning, kunne nye aggregeringer etableres og vokse op i nærheden. Omkring og imellem disse temporære aggregeringer var der livlig flyveaktivitet af gødningsmyg. Andre koncentrationer kunne genfindes på samme sted i adskillige dage, fo r eksempel bestod kæmpesvænnen (ca individer) på burre i 9 dage og en koncentration af gødningsmyg ( ca individer) på blomsterstand af kruset skræppe eksisterede i IO dage, svarende til hele resten af myggenes aktivitetsperinde det pågældende år. I 1991 var alle koncentrationer relativt små (< individer) og var hver især til stede i op til 8 dage. Når vejret i dagtimerne var stille og varmt (18-25 C), var aktiviteten meget høj i aggregeringerne - og fortsatte undertiden til hen på aftenen. Gødningsmyggene løb rundt mellem hinanden, søgte nærkontakt med artsfæller og dannede jævnligt kopulerende par. Når myggene løb omkring, blinkede sollyset i de mange, blanke myggevinger som i små spejle. Ved forstyrrelse tumlede de forsamlede myg ned i vegetationen eller lettede i små skyer for straks at vende tilbage til fo r samlingen. I regn og blæst holdt gødningsmyggene sig i ro i vegetationen, f. eks. på undersiden af blade, ved bladbaser, mellem overlappende blade eller langs kraftige bladribber. Her tilbragte myggene også natten, fo r næste morgen at genoptage aktiviteten. Gødningsmyggenes beskedne størrelse (krops længde ca. 1,5-2,5 mm) gjorde det vanskeligt at udføre mere detaljerede adfærdsstudier i fe lten; der blev derfor udført supplerende observationer i laboratoriet. I bure, plastikposer, o. lign. klumpede gødningsmyggene sig sammen i hjørner Figur4. Agg:regering af gødningsmyg (Reichertella geniculata) på aks af hundegræs (Dactylis glo111erata). Foto: Boy Overgaard Nielsen. The scatopsidjly Reicbertella geniculata aggregated on spike of cock'sfoot (Dactylis glomerata). og folder, hvor de yndede at presse sig ind i snævre rum og skabe tæt kontakt med artsfæller og de omgivende fa ste overflader (tigmotaksi). Begge køn bevægede sig rundt i forsamlingen af artsfæller og - som i naturen - sås ofte kontaktforsøg, hvor et individ (en han) berørte et andet individs flanke (en hun). Denne adfærd, der var den indledende fase af et parringsforsøg, førte i nogle tilfælde til pardannelse, men langt de fleste af kontaktforsøgene endte negativt; det er u vist, om de pågældende hunner var afvisende, eller om de blev fravalgt afhannerne. Varigheden af parringen blev registreret i laboratoriet, 33

6 idet 187 nyligt etablerede par blev fanget og isoleret i glastuber og holdt under observation (Figur 6). De fleste parringer (34, l %) varede 1-2 timer, 25,4% 2-4 timer, 18,3 % 4-6 timer, men parringen ktnu1e også være en meget langvarig affære, f. eks. kopulerede 7,5% af parrene i timer. Gennem hele aktivitetsperioden 1988 og 1989 blev hele mindre aggregeringer- og prøver af storeindsamlet og individerne kønsbestemt (1988: 13 prøver, N = 3.254, 1989: 17 prøver, N = 1.808). r det samlede materiale var kønsfordelingen nær l: l, men med svag overvægt af hunner ( 1988: 42,3 % hanner, 57,4% hunner; 1989: 43,7 % hanner, 56,7% hunner). Der var overvægt afhatmer og hunner i henholdsvis 3 og 27 delprøver; kønsratio ændrede sig ikke gennem aktivitetsperioden. r 1988 og 1989 blev ovarierne hos ialt 477 aggregerende hunner mikroskoperet og den reproduktive udvikling klassificeret som led i bestemmelsen af myggenes fysiologiske alder (Figur 7): stadium O-l (prævitellogene stadier) udgjorde 16,6 %, stadium 2-3 (tidlige vitellogene stadier) 34,4 %, stadium 4 (sent vitellogent stadium) 22,4% og stadium 5 (gravid) 26,6 %. Det vil sige, at alle fysiologiske aldersklasser var til stede samtidig - fra de tidligste stadier af ovarieudvikl ingen, hvor blommedannelsen endnu ikke var startet (prævitellogene stadier), til individer med læggemodne æg. Kopulerende par, hvor kønnene er orienteret bagende mod bagende, var hyppige i prøverne fra aggregeringerne: i udgjorde myg i parring op til 27 % af alle indsamlede individer. Kopulerende gødningsmyg observeredes også jævnligt blandt de blomsterbesøgende myg, men var dog langt hyppigere på afblomstrede agertidsler, hvor op til 50 par kunne sidde gemt mellem kurvens fjerformede fnok. Samtlige undersøgte ikke-kopulerende hunner indsamlet i blomster (34 1 hunner) eller i aggregeringer (293 hunner) viste sig imidlertid også at være parrede, idet spermateket var helt eller næsten helt fyldt med sæd. l laboratorieforsøg blev det undersøgt, om hunner af R. genicu/ata parrede sig flere gange (multipel Boksl Gødningsmyg (Scatopsidae) * Gødningsmyg er ca. 1-4 mm lange, mørkebrune eller sorte- ofte glinsende blankemyg. Kroppen er langstrakt, noget parallelsidet Følehornene er korte og kraftige (Figur 1 ); de 8-12 følehornsled er sædvanligvis bredere end lange, men leddelingen kan være utydelig. Brystet er ofte langstrakt og noget sammentrykt. Vingeribberne i vingens forreste del er kraftige, de øvrige ribber svage. * Godt 100 arter af gødningsmyg er beskrevet fra den palaearktiske region; omkring 20 arter er hidtil kendt fra Danmark, men flere arter forventes (Petersen & Haenni 2001 ). Den aktuelle art, Reichertella genicu/ata (Zetterstedt, 1850), er tidligere fundet i Danmark og er beskrevet på basis af dansk materiale indsamlet af R. C. Stæger ( ). * Artsbestemmelse kan i nogle tilfælde baseres alene på ydre hoved-, vinge- og ben karakterer, men ofte vil det være nødvendigt at fremstille og studere mikroskopiske præparater af hanlige og hunlige genitalier. Bestemmelseslitteratur til art: Freeman 1985; Krivosheina 1989; til slægt: Haenni (1997). * De voksne gødningsmyg er dagaktive; nogle arter, bl.a. R. genicu/ata, suger nektar. Ifølge Haenni (1997) varer det voksne stadium ikke over 2-5 dage; i den aktuelle undersøgelse levede nogle individer ca. 7 dage i laboratoriet. Æggene lægges i fugtigt substrat; hunnen dør kort tid efter æglægningen. De saprofage larver lever i rådnende plantemateriale, f. eks. kompost, nedfaldsløv, gødning og råddent ved eller i jord. Nogle arter angives knyttet til myreboer. Yderligere biologiske oplysninger i Freeman (1985) og Haenni (1997). 34

7 Figur 5. Aggregering af gødningsmyg (Reichertella geniculata) på blad a fliden burre (Arclilllll 111inus). Foto: Boy Overgaard Nielsen. The scatopsid (Reichertella geniculata) aggregated o n Iea{ of lesser burdock (Arctium minus). >18 J ==:J 1-2 <1 :=J o 10 l l Procent af par ( Percentage of coup/es) N=187 l 40 Figur 6. Varighed af parringen hos gødningsmyggen Reichertella genictt!ata i laboratorieforsøg. Procentisk fordeling på tidsintervaller. Dumtion of maling in the scatopsidfly Reichertella geniculata in the laboraioij!. Distribution on lime intervals in percent age. parring). Kopulerende par (N = 105) blev isoleret i g1astuber. Parrene kunne i enkelte tilfælde skilles fo r en kort periode, men genoptog så akten. Når en parring var spontant afsluttet uden forstyrrelse og pardannelsen helt ophørt, blev individerne overført til et fælles bur, hvor de kunne indlede en ny parring. Seks timer efter at de sidste myg var overført til buret, observeredes 9 parringer; det vil sige, at ca. 9% af hunnerne fra tidligere pardannelser havde været motiveret for fornyet parring. Den fø lgende dags morgen var alle pardannelser opløst, men i dagens løb etableredes 5 par. I et andet forsøg blev tilfældige ham1er og hmmer fra tidligere parringer isoleret sammen i en glastube og observeret gennem to døgn; ud af 66 tilfældigt sammensatte par resulterede 3 (4,5 %) i parring. Forsøgene bekræfter, at hunner af R. genietdata kan parre sig flere gange og med flere hanner. Dislwssion Observationerne viser, at gødnings- myggelle forsamles på udvalgte planter, hvor de okkuperer let synlige plantedele, f. eks. blomsterstande eller store blade, dvs. samlingspunkter hævet over jorden og den helt lave vegetation. Ved en sneboldeffekt vokser aggregeringerne til en undertiden tusindtallig skare (her op til ca individer), men det vides ikke, om de tilflyvende myg bliver tiltrukket af bestemte stimuli afgivet af artsfællerne, f. eks. optiske signaler fremkaldt af lysets spejling i de mange myggevinger i bevægelse eller af duftstoffer (aggregationsferomoner). Hvad er den biologiske funktion af gødningsmyggenes aggregeringsadfærd? Som nævnt er aggregeringer også observeret inden for visse andre dipterfamilier, men der er meget delte meninger om fortolkningen af fænomenet - og ikke alle forslag er lige velunderbyggede. Hvad springfluer angår, formoder Rohåcek ( 1982), at det blot er fluer, der klumper sig sammen på et egnet æglægningssubstrat eller som afspejler en masseklækning. Svingefluernes aggregering forklares som et overvintringsfænomen (Pont 1987; Pont & Meier 2002); det samme gælder indendørs koncentratiojler af pukkel fluer, mens udendørs tilfælde tilskrives masseklækning, kollektiv æglægning eller parringsadfærd (Colyer 1954; Si vinski 1988; Disney 1994 ). Nogle forfattere rapporterer om aggregering hos gødningsmyg, men kommer ikke ind på, hvad de ophobede myg foretager sig (Seguy 1950; Oldroyd 1964; Colyer & Hammand 1968; Freeman 1985). Andre forfattere observerer kopulerende par i koncentrationer af gødningsmyg i bure og fælder (Mea de & Cook 1961; Peng el al. 1994) eller i naturen (Fritz 1984; Haenni 1997). Fritz (op. cif.) beretter således om parringer i store aggregeringer af Reichertella nigm (Meigen, 1804) og Apiloscalopse scutellata (Loew, 1846) og konkluderer, at det øjensynligt er nyklækkede gødningsmyg, der samles for at parre sig en slags sværnming. 35

8 40 Ul Q) ro c E c Q) ::s -.c III - Ol c ro Q) c (.) Q) e 10 c.. Q) o -,- - N=477, Ovarieudvikling, stadium (Development of ovary, stage) Figur 7. Ovarieudviklingen hos aggregerende hunner af gødningsmyggen Reiehertella genieulata fordelt på udviklingsstadier: O- l prævitellogene stadier, 2-3 tidlige vitellogene stadier, 4 sent vitellogent stadium og 5 gravide (modne æg). The developmenf o.f ovaries in aggregating.females o.f the sealopsidfly Reichertella genietdata distributed o n developmental stages: 0- l previtellogenie stages, 2-3 ear v vitellogenie stages, 4 lal e vitellogenie stage and 5 gravid (mature egg.s). De observerede aggregeringer af R. genieulata kan hverken sættes i forbindelse med l) masseklækning, 2) kollektiv æglægning eller 3) overvintring. Ad l: Alle undersøgte individer er udhærdede og hunnernes ovarieudvikling viser kla11, at der ikke er tale om en forsamling af nyk lækkede, idet kun 17 % af individerne er i de tidlige stadier af ovarieudviklingen (endnu ingen blommedannelse), mens næsten 50% bar dannet b Ionune eller er ægfyldte, dvs. at det er ældre dyr. Ad 2: Kun godt 26 % af hunnerne er gravide og klar ti l at lægge æg og desuden er næsten halvdelen af de aggregerede individer harmer. Dertil konuner, at aggregeringsområderne er dårligt egnede som æglægningsplads og larvehabitat, fordi jordbunden er tør og sandet med meget sparsom forekomst af rådnende plantemateriale. Ad 3. Aggregeringerne er heller ikke et overvintringsfænomen -voksne R. geniculata lever kun ganske kort og overvintrer ikke. Observationer viser, at parringer meget ofte forekommer i aggregeringer af gødningsmyggene R. nigra og A. seutel/ata (Fritz 1984) samt R. genieulata (denne undersøgelse). Det tyder på, at aggregeringerne kan have en seksuel funktion, men i den aktuelle undersøgelse er der dog ikke tale om nyklækkede gødningsmyg (se Ad l), som formodet af Fritz ( 1984). Aggregeri11g er imidlertid ikke en fo rudsætning for parring. Mea de & Cook ( 1961) og Freeman ( 1985) angiver, at gødningsmyg parrer sig hurtigt efter klækningen (undertiden blot 30 minutter efter). Det bekræftes af klækkefældefangster af R. genieulala nyligt klækket fra agetjord (Stege løkke, Kalø, 1991, se Nielsen et al. 1996); alle hunner (N = 30) fanget i klækkefælder, hvor der også var registreret hanner, var parrede. l den aktuelle undersøgelse er parringer også hyppigt iagttaget i forbindelse med blomsterbesøg. Alle undersøgte hunner fra aggregeringeme er parrede, hvilket antagelig gælder hovedparten af de aggregerede hunner. Ikke desto mindre ses parringer meget ofte i aggregeringerne; det klllme tyde på, at hunner af R. genietdata parrer sig flere gange og med forskellige hanner (multipel parring). Det bestyrkes af Mea de & Cook ( 1961 ), der observerer, at kopulerende par af gødningsmyggen Coboldiaji1seipes (Meigen, 1830) undertiden skifter partner; laboratorieforsøgene viser, at det også er tilfældet hos R. genieulata. Det er velkendt, at hunner af en mængde dyrearter parrer sig med flere hanner, selvom en enkelt parring sædvanligvis er nok til at befrugte alle hunnens æg; det gælder f. eks. springfluer af slægten Coproiea Ronelani (Lachmann 1994). Utvivlsomt fi embyder gødningsmyggenes aggregeringer, hvor mængder af hanner og hunner forsamles, gi i nu-ende muligheder for ekstra parringer, der f. eks. kan tj ene til supplering af sædbeholdningen og øge afkommets genetiske diversitet. Måske har aggregeringsadfærden især betydning, når bestandstætheden af gødningsmyg er lav. Citeret litteratur Colyer CN "Swarming" of Phoridae (Diptera). -J. Soc. Br. Entomol. 5: Colyer CN & Hammond CO F Iies o f the British Is les. - Warne & Co., London. Disney RHL Scuttle flies: The Phoridae. - Chapman & Hall, London. Freeman, P Family Scatopsidae. - I: Freeman P & Lane RP, Bibionid and scatopsid flies. Handbk ldent. Br. Tnsects Vo l 9 Part 7. Royal Entomological Society of London, pp , Fritz H-G Beobachtungen 36

9 iiber ungewohnliche Konzentrationen von Scatopsidae (Insecta, Diptera, Nematocera). - Drosera 84: Haenni J-P Family Scatopsidae. -l: Papp L & Darvas B (red.), Contributions to a Manual of Palaearctic Diptera Vo l. 2. Science Hera l d, Budapest, pp Haenni J-P & Petersen FT 200 l. Scatopsidae. - l: Petersen FT & Meier R (red.), A preliminary list o f the Diptera o f Den mark. Steenstrupia 26, p Krivosheina NP Scatopsidae. -1: Bei-Bienko GYa (red.), Keys to the insects o f the European part o f the USSR Vol. 5 Diptera & Siphonaptera Part I. Brill, Leiden. Lachmann A Struktur und Evolution der Fortpflanzungsorgane und Fortpflanzungssysteme von fiinf Coproica-arten (Diptera, Sphaeroceridae). - Inaugural-Dissertation. Fachbereich Biologie der Freien Universitiit Berlin. Meade AB & Cook EF Notes o n the Biology o f Scatopse.fuscipes (Meigen) (Diptera: Scatopsidae). - Ent. News 72: Nielsen BO, Nielsen LB & Elmegaard N Pesticider og age1jordens fauna aftovingede insekter. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 16: 1- l. Oldroyd H The natura! history o f fl ies. - Weidenfeld & Nicolson, London. Peng R Sutton SL & Fletcher CR Distribution patterns of som e species o f Scatopsidae (1nsecta: Diptera) and the effect of microelimate on their flight activity. -J. Zoo!., Lond. 232: Pont AC "The mysterious swarms o f sepsid flies": an enigm a sol ved? -J. nat. Hist. 21: Po n t AC & Mei er R The Sepsidae (Diptera) of Europe. Faun. ent. scand. 37, Brill, Le i den. Rohacek J A monograph and re-classification o f the previous genus Li111osina Macqumt (Diptera, Sphaeroceridae) ofeurope Part f. - B e i tr. En t., Berlin 32: Seguy E La Biologi e des Diph res. - Encyclopedie Entomologique 26, Lechevalier, Paris. Sivinski J Unusual femaleaggregated mating systems in phorid flies. - J. Insect Behav. l: Tyndale-Biscoe M & Hughes RD Changes in female reproduclive system as age indicators in the bushfly Musca vetustissima W1k. - Bul l. Entomol. Res. 59:

10 BO MELDELS Lars Gejl: Fugle_fi i -.fitglene i det danske landskab. N/ed essays af Hans Edvard Nørregård Nielsen. - Gyldendal 2009 Fuglene er den populæreste dyregruppe, sikkert fordi fugle er så gode til at gøre opmærksom på sig selv, og fordi de er værd at se på. Deres adfærd er tydelig og variabel. Vi ser dramaer, når en hejre fanger ællinger trods moderfuglens forsvar, når ravnen looper og flyver med ryggen ned ad i parringsflugten, når flere gråandehanner laver gruppevoldtægt, når rovfugle mobbes af krager osv. De nye digitale fotografiapparater har højnet kvaliteten af fuglebilleder væsentligt, f.eks. er det nu let at fastholde bevægelser, som menneskets øje ikke kan nå at opfatte. Den foreliggende bog viser det, for Lars Gej l har udvalgt de bedste billeder af!50 danske fuglearter, nogle af dem er vist flere gange i forskellige situationer. Der er lagt vægt på skønhed og action. Gang på gang fo rbløffes man over, hvad billederne viser, og velkendte fugle ses fra nye sider. Korte tekster fortæller om hvert billedet. Fem korte essays af Hans Edvard Nørregård Nielsen beretter om årstidernes fugleliv, ledsaget af citater fra kendte sange. En fo rnøjelse at læse. Bogen er i stort format, så billederne kommer til deres ret. Den er en gave til alle de, der har evnen til at glæde sig over fuglene og de oplevelser, de giver os. Den hjælper alle de, der har lyst til at vise, at fuglelivet bør bevares og styrkes. Figur fra bogen: Gråstrubet lappedykker sluger aborre. Eigil Holm Foto: John Larsen 38

11 Marsvins (Phocoena phocoena) brug af Roskilde Fjord Casper Ta i Christiansen'', To rben Peiter Nielsen1, Nynne Hjort Nielsen1, Payana Hendriksen2 og Line Anker Kyhn3 The use of Roskilde Fjord by harbour porpoises (Piwcoena plwcoena) The aim of this study was to investigate whether harbour porpoises (Phocoena phocoena) use Roskilde Fjord, at least as a temporat y habitat and if so, if die! variation in light and tide had any effect on presence/ activity. Three T-PODs (Time FOrpoise Detector) (Chelonia Ltd.), a passive, acoustic data logger designed specifically to record echolocation clicks of barbour porpoises, were deployed April 30th and recovered on May llth. The TPODs were positioned in the opening, middle and inner part of Roskilde Fj ord. Logistic regression analysis showed a significant diffe rence in porpoise activity among the three positions, with the outermost position detecting most hours with echolocation clicks. Neither die! variation in light level nor tide seemed to significantly influence porpoise activity in our sh1dy, although there was a trend regarding to tide. The sh1dy and data set were small and hence results are tentative. Marsvinet (Phocoe/1(1 phocoena) er med en længde på cm og en vægt på kg en af de mindste tandhvaler i verden (Lockyer & Kinze 2003) (figur l), og de findes typisk i kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle. I Danmark er marsvinet hyppigt forekommende i Nordsøen, indre danske farvande og Bælthavet, mens bestanden i Østersøen og Øresund er kraftigt reduceret (Hammond et al 2002), desuden er det den eneste hval, som yngler fast i de indre danske farvande. Marsvinet optræder på EU s Habitatdirektiv bilag Il og IV (Direktiv 92/43ÆØF), hvilket betyder at marsvinet ikke må jages, og at yngle- og fourageringsolmåder ikke må ødelægges eller forringes. For at kunne leve op til direktivet, er det derfor vigtigt at kende til marsvinets udbredelse og brug af danske farvande. Marsvin benytter sig af ekkolokalisering til både orientering og byttefangst (Verful3 et al 2009). De er aktive over hele døgnet (Carlstrom 2005) og ekkolokaliserer næsten kontinuerligt (Akamatsu et al 2007). Marsvinet ekkolokaliserer ved at udsende serier af højfrekvente klik. Disse klik er ensformige og de1for velegnede til automatisk registrering ved hjælp af f.eks. en T-POD. (Se Villadsgaard et al (2007) for yderligere beskrivelse af marsvinets ekko lokalisering) En T- POD (Time POrpoise Detector) (Chelonia Ltd.) er en akustisk datalogger specifikt designet til at opfange ekkolokaliseringsklik fra marsvin (figur 2). De opsamlede data kan derfor bruges som grundlag for, at sige noget om tilstedeværelsen af marsvin i et givent område. Den kan derimod ikke sige noget om antallet af individer. Marsvins adfærd varierer lokalt og er påvirket af flere faktorer, såsom årstid, lys og tidevandsstrømninger (Carlstrom 2005; Johnston et al 2005; Teilmann et al 2007; Pierpoint 2008). Tætheden af marsvin i et givent område varierer også med tidevandsstrømmene (Johnston et al 2005; Pierpoint 2008). Johnston et al (2005) fandt, at tætheden af marsvin i et område blev op til 5,3 gange større ved højvande. Endeligt ser det også ud til, at dagslys har en indflydelse på marsvinenes daglige aktivitetscyklus, idet undersøgelser har vist, at marsvin dykker færre gange, men ekkolokaliserer mere, om natten end om dagen (Carlstrom 2005; Teilmann et al 2007). Sæsonvariationer i fo rekomsterne af marsvin har tidligere været beskrevet ud fra visuel observation af farvandet ud for Gjerrild Klint på Djursland (Jensen & Jensen 200 l). Disse observationer er yderligere understøttet af Edren (2009), som ved hjælp af satellitmærkning af 39 marsvin påviste en sæsonvariation i marsvins brug af indre danske farvande. Edrens (2009) undersøgelse viste, at dyrene om sommeren trak mod nord op i Kattegat, mens de om vinteren foretrak områderne i Bælthavet og vestlige Østersø. Ved 1 Biologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K. 1Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø 3 j(leling fo r Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelse!; Arlws Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. ''Korresponderende jojjattel: Flora og Fa/111(1 115(2-3): Arhus

12 Figm l. Marsvinet er en af verdens mindste hvaler og er derfor vanskelig at observere visuelt i naturen. l dette studium brugte vi derfor akustiske dataloggere til at unelersøge i hvilket omfang marsvin anvender Roskilde Fj ord. Foto: Torben Peiter Nielsen. The harbour po1poise is one of the smallest lviw/es in the worlcl, which makes them d!fflcult to observe visually in the 1vild. in this study, we use acoustical data loggers to investigate the harbour p01poises ' use o. f Roskilde Fjord. at relatere disse satellitdata til abiotiske forhold så som salinitet, havstrømme, distance til kyst og havdybde m.m. blev der udarbejdet en model for hvilke havområder, der egner sig til marsvin på forskellige årstider. Modellen viste, at der i Roskilde Fjord burde være basis for at finde marsvin, men samtidigt at foråret er den årstid, hvor betingelserne for marsvin i fjorden er dårligst. Modellen er imidlertid ikke baseret på marsvineobservationer i selve Roskilde Fj ord, om end visuelle observationer i fjorden er rapporteret i Kinze et al. (2003). Her undersøger vi, om der er marsvin i Roskilde Fjord, og om der er en gradient i tilstedeværelsen af marsvin ind gennem fjorden. Vi forventede, at der ville være marsvin i Roskilde Fjord, da området ifølge Edn!ns (2009) model er velegnet som habitat for dyrene, og da de tidligere er observeret her (Kinze et al. 2003). Vi forventede endvidere at se en faldende tilstedeværelse ind igennem fjorden, da det må formodes, at dyr der besøger udmundingen af Roskilde Fjord, ikke nødvendigvis svømmer længere ind, men derimod forbliver i området tæt ved Figur 2. Akustiske dataloggere anvendes mere og mere i overvågningen af marsvin. På billedet ses en TPODdatalogger, anvendt i dette studie. En TPOD registrerer ekkolokaliseringsklik fra marsvin ud fra kriterier bestemt af brugeren. Marsvins særegne klik kan i danske farvande ikke forveksles med andre hvalers, hvilket gør brugen aftpods til en pålidelig metode hos os. Foto: Danmarks Miljøundersøgelser. Acoustic data loggers are still more fi equently being used.for monitoring harbour po1poises. The TPOD data logger shown 1vas used in the present stue/y and records parpoise echolocation clicks which are subsequently accept ed by sojilvare usi11g criteria set by the lise/: in Dcmish waters, it is not possible to conji1se the characteristical harbour po1poise clicks 1vith t hose o.f ol her w/w/es. Hence, in Danish \l'afers the u se o f T P ODs is considered a reliable species specijic method. 40

13 lem inderste og yderste T- POD. Koordinaterne for de udiagte T PODs var (55 55,884'N, 12 1,316'0), (55 46,524'N,!2 4,548'0), (55 42,559'N, Il 058,799'0) for hhv. inderste position, midterste og yderste position (se figur 3). Vanddybden på de tre lokaliteter oversteg ikke 5 m. Den inderste position var dog lokaliseret på et lidt mere lavvandet område end de to andre. En T- POD er en akustisk datalogger, der detekterer marsvineklik i "real-time" ud fi a et sæt godkendelses-kriterier bestemt af brugeren. Tid, dato og varighed af klik, der opfylder disse kriterier, gemmes på dataloggeren og udgør datasættet. Inden udlægning blev alle T-PODs kalibreret i henhold til Kyhn et al. (2008) og indstillet til samme følsomhed. Alle T-PODs havde således samme filterindstillinger og denned satrune mulighed for at detektere marsvineklik. (Se Kyhn et al for yderligere beskrivelse af T-POD). l l l l l l l l l l l kilometer Figur 3: De tre TPOD-positioner i Roskilde Fjord. Figuren angiver dybden (m) samt afstand (km). Positions of the three TPODs.Depths (m) and distance (km) are sh01vn. det mere åbne hav. Y deri igere undersøgte vi, om tidevand og dagslys påvirker forekomsten af marsvin. Vi fo rventede, at finde en forskel i døgnaktiviteten på baggrund af dagslys, ligesom vi i henhold til Johnston et al. (2005) forventede en effekt af tidevandsstrømningerne i fjorden. Materialer og metoder Den 30. april 2009 blev tre T PODs lagt ud i Roskilde Fj ord (figur 3). De var udsat i li dage og blev hentet den Il. maj. Hver T POD blev placeret, så dens hydrofon var en meter over havbunden med hydrofonen pegende mod overfladen. Der var ca. 25 km i mel- Datasættet behandledes efterfølgende af software designet til T PODen (TPOD.exe version 8.24). Heri inddeles de registrerede klik i såkaldte klik-tog, dvs. grupper af klik, der tidsmæssigt er registreret tæt efter hinanden. Endvidere sorteres marsvineklik fra baggrundsstøj som fx bådsonar eller anden højfi ekvent støj. Denne filtrering er ikke nærmere beskrevet fra producentens side (Kyhn et al. 2008). Filteret klassificerer herefter kliktog i seks kategorier, ud fra deres relative sandsynlighed for, at de stammer fra marsvin. I dette studie benyttede vi kun kliktog fra de to kategorier med størst sandsynlighed for, at klikkene stammer fra marsvin. Data fra hver T-POD blev redigeret således, at kun data, indsamlet i mens alle tre T-PODs var udlagt, blev anvendt. Da det ikke ud fra 41

14 klik er muligt at identificere enkelte individer i sådan et datasæt, blev data inddelt i timer med eller uden marsvineaktivitet, og timer med marsvineaktivitet benævnes herefter som klikpositive timer (Teilmann et al. 2002). Dette blev gjort for at begrænse den skævvridning som et enkelt individ, der sender mange klik mod en T-POD, ellers ville kunne forårsage. En stigning i antal klikpositive timer kan altså både fo rårsages af en øget aktivitet i området af færre dyr eller en øget tæthed af dyr, men under alle omstændigheder udtrykker det, at onu ådet i den givne time blev brugt af marsvin. 0,14 <U - 0,12 ]i c:.. 0,1 <U "i'ii 0,08 2..; 0,06 c. <U - <U 0,04 > 0,02 :e "' o a. o Yderste Midterste Inderste TPOD Placering Efterfølgende logistisk regression blev kørt via GENMOD proceduren i SAS version 9.1. Til den logistiske regression blev følgende variable anvendt; T-POD position, tidevandscyklus og døgnperiode. Tidevandscyklus (Farvandsvæsnets tidevandstabel 2009) blev inddelt i højvande (timen indeholdende højvande ± l time), udgående strøm, lavvande (timen indeholdende lavvande ± l time) og indgående strøm. Døgnperioderne blev inddelt efter solens døgncyklus. Døgnet blev i overensstemmelse med Carlstram (2005) inddelt i fire kategorier; morgen, dag, aften og nat. Denne inddeling er baseret på solens hældning i forhold til horisonten, hvilket er afgørende for lysindstrålingen i vandet. De fire døgnkategorier blev således af varierende længde med morgen og aften kategorierne varende ca. 2 timer, mens dag og nat var på henholdsvis 14 og 6 timer. Resultater Sammenlagt gav denne undersøgelse 780 timers data, fordelt på 260 timer på hver T-POD. Af det samlede antal timer var der registreret marsvineklik (i alt 5923 klik) i 40 timeintervaller, svarende til 5,1 % af datatiden. Logistisk regression viste, at der var overordnet forskel Figur 4. Forekomst af marsvin i Roskilde Fjord fø rst i maj Gennemsnitsværdier af klikpositive timer for hver T-POD ± l SE. Gennemsnitsværdierne er andel af antal klikpositive timer ift. total antal timer målt. Distribulio11 o f harbour POl/Joise in Roskilde Fjord early May 2009 at the inne1; middle, and au ter position. Mea11 values af click positive hows ± l SE.for each T- POD is given. The 111ean values are proportion af click positive hours {at a given T-POD) out o_[ total 0/1/0llnf of hours. O; - 0,1 0,09 "i'ii 0,08..., c:.. <U 0,07 ]i 0,06 B 0,05 c. 0,04 <U 0,03 - <U 0,02 0,01 "iii o a. o + r1l Højvande Udgående Lavvande Indgående Tidevand Figur 5. Forekomst af marsvin i Roskilde Fj ord fø rst i maj 2009 ved forskellige tidevandsperiocler. Gennemsnitsværelier af klikpositive timer for hver zone ± l SE. Gennemsnitsværdierne er andelen af antal klikpositive limer ud af det totale antal timer målt. Distribution ofharbow po1poises in Roskilde Fjord e(// ly May 2009 at different tide periods (high tide, outgoi11g 1Vafe1; low tide, and ingoil1g lvafel). Mean values af click positive hours ± l SE.for each T-POD is given. Mean val11es areproportions o.fclick positive hours {at a give/l T POD) out o./ total a/1/0llnf o.fhours

15 på de tre positioner (Wald-test: c2, = 29,75; P<O,OOOl). Figur 4 viser, at antallet af marsvinpositive timer var størst nær fjordens munding og aftog ind i fjorden. Tidevandets betydning for marsvineaktiviteten er vist i figur 5. Logistisk regression viste, at der ikke var overordnet forskel på marsvineaktiviteten i tidevandsklasserne, omend der ses en tendens til, at der er størst marsvineaktivitet, når tidevandet strømmer ind i fjorden (Wald-test: c\ = 7,16; P<0.0671). Analyse af marsvineaktivitet ift. solens døgncyklus viste ingen signifikant effekt, og resultaterne er ikke vist. Diskussion Resultaterne i denne undersøgelse må tages med forbehold, da de kun bygger på tre registreringspositioner og på kun knapt to ugers registrering først i maj måned. Vi har dog påvist tilstedeværelsen af marsvin i Roskilde Fjord ved gentagne lejligheder og positioner. Dette stemmer overens med Edrens (2009) model, der forudsiger gode forudsætninger for marsvin i fjorden, samt de faktiske observationer (Kinze et al. 2003). Vi fandt en signifikant forskel i antallet af klikpositive timer mellem målepositionerne i fjorden, hvor der i forsøgsperioden var flest klikpositive timer i den yderste del af fjorden ift. de to inderste positioner. Den viste forskel kan skyldes den forventede faldende tæthedsgradient indad i fjorden, da det antages, at kernepopulationen befinder sig i Kattegat (Edren 2009). Det er ikke sikkert, at marsvin overhovedet er i stand til at benytte de indre dele af fjorden. Marsvin er kendt for at leve kystnært og bliver tit observeret i mmåder med tung skibstrafik, fx i Storebælt, der er et travlt stræde med fragtskibe til og fi"a Østersøen. Den høje tæthed af marsvin i Storebælt, indikerer således en vis tolerance for skibstrafik (Edren 2009). Men Roskilde Fjord er meget lavvandet og langt smallere end Storebælt, og det kan derfor tænkes at skibstrafik kan have en større skræmmeeffekt på marsvin her, da muligheder for flugt er begrænsede, ligesom Roskilde Fjord formentlig har mere ufoructsigel i g og forskelligartet fritidssejlads i forhold til Storebælts mere ruteprægede trafik. Der foreligger desværre ingen andre offentliggjorte studier på marsvins brug af havområder på under fem meters dybde. Der blev fundet en tendens til, at tidevandet påvirkede marsvineforekomsten, således at der var flest registrerede klik ved indgående tidevand. Tidligere studier af tidevandets betydning for marsvineaktivitet har foreslået, at marsvin fanger de fisk, som kraftige tidevandsstrømme fører med sig (Pierpoint 2008). Hvorvidt det er tilfældet her, ved vi ikke. I Roskilde Fjord er der dog tale om en beskeden forskel i vandstanden på ca. 20 cm mellem høj- og lavvande, hvor der eksempelvis hos Johnston et al. (2005) var en forskel på over 6 m i forsøgsområdet i Bay offundy, Canada. Dette kan være en årsag til, at vores resultater med hensyn til effekt af tidevand var svage og ikkesignifikante. Nærmere kendskab til fiskevandringer i Roskilde Fjord samt indgående analyse af de optagede kliktog vil kmme kaste mere lys over, om marsvinets tilstedeværelse i Roskilde Fj ord skyldes fødesøgning. Vi fandt ikke nogen effekt af døgnvariationen i lysindstråling på tilstedeværelsen af marsvin. Carlstram (2005) fandt en signifikant forskel i marsvineaktiviteten over døgnet med mere ekkolokalisering om natten, hvilket til dels tillægges en ringere sigtbarhed og dels en større frekvens af bunddyk. Sådanne bunddyk finder typisk sted ved fouragering (Otani et al. 1998). Pga. den lave vanddybde i Roskilde Fjord synes det dog ildce rimeligt at antage, at marsvinene vil ændre dykkedybde over døgnet. Carlstrams (2005) T-PODs var placeret på 40 m dybde, mens vores T PODs alle var placeret på ca. 4 m dybde. Forskelle i havdybde samt artssammensætningen af fisk kan bevirke, at marsvin i Roskilde Fjord har mulighed for at fouragere konti Illierligt over døgnet modsat marsvinene hos Carlstram (2005). Vi har her dokumenteret, at der forekommer marsvin i Roskilde Fjord, og at hele fjorden udnyttes, om end der var flere registreringer ved mundingen end bunden af fjorden. Vores studie giver et øj e bliksbillede af forekomsten af marsvin i Roskilde Fjord. Udlægning af T-PODs over hele året vil kunne uddybe billedet og give mere detaljeret viden om, hvor vigtig fjorde( n) er for marsvin. Dette er vigtig ny viden i forhold til potentiel sikring af ha bi tater fo r marsvin, som Danmark har forpligtet sig til i EU's Habitatdirektiv. Tak Vi vil gerne takke Marinebiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet i Kerteminde for at have stillet deres faciliteter til rådighed. Desuden vil vi gerne takke Jacob Tougaard og Peter Sunde (begge Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet) for god vejledning og rådføring gennem hele studiet. Citeret litteratur Akamatsu T, Teilmann J, Miller LA, Tougaard J, Dietz R, Wang D, Wang K, Siebe1t U & Naito Y 2007: Comparison o f echolocation behavior benveen coastal and riverine porpoises. - Deep-Sea Research II, 54: Carlstram J 2005: Die! variation in 43

16 echolocation behaviour ofwild harbour porpoises. - Mar. Manlillal Sci. 21: Chelonia Limited. Nick Tregenza. Edren SMC 2009:. Exploring harbour parpoise and harbom seal behavior and spatial patterns. Implications for anthropogenic use o f the sea in Den mark. - PhD-af'handling, Syddansk Universitet & DMU. Farvandsvæsnet 2009: Tidevandstabeller for danske fmvande. Hammond PS, Berggren P, Benke H, Borehers D J, Collet A, Heide-Jørgensen MP, Heimlich S, Hiby AR, Leopold MF & Øien N 2002: Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. - J. Appl. Ecol. 39: Jensen A & Jensen B 2001: Observationer af marsvin (Phocoena phocoena) fra Gjerrild Klint, Djursland Flora og Fauna 107 (2-3): Johnston DW, Westgate AJ & Read A 2005: Effects of fine-scale oceanographic features on the distribution and movements of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Bay of Fundy. -Mar. Ecol. Progr. Ser. 295: Kinze CC, Jensen T & Skov R 2003: Fokus på hvaler i Danmark Biologiske skrifter nr. 2, Kyhn LA 2006: Detection of harbour porpoises using T PODs. Kandidatafl1andling. Aarhus Universitet & Danmarks Miljøundersøgelser. Kyhn LA, Tougaard J, Teilmann J, Wahlberg M, Jørgensen PB & Bech NI 2008: Harbom porpoises (Phocoena phocoena) static acoustic monitoring: laborat01 y detection thresholds of T-PODs are retleeled in field sensitivity. - J. Marine Bio!. Ass. UK 88: Lockyer C & Kinze C 2003: Status, ecology and life history ofthe harbour porpoises (Phocoena phocoena) in Danish water. - NAMMCO Sci. Publ. 5: Otani S, Naito Y, Kawamura A, Kawasaki M, Nishiwaki S & Kato O 1998: Diving behaviour and performance o f harbour porpoises, Phocoena phocoena, in Funka Bay, Hakkaido, Japan. - Mar. Mammal Sci. 14: Pierpoint C 2008: Harbom porpoises (Phocoena phocoena) foraging strategy at a high energy, near-shore site in south-west Wales, UK. - J. Marine Bio!. Ass. UK 88: Teilmann J, Henriksen OD, Carstensen J & Skov H 2002: Monitoring effects of offshore windfarms on harbour porpoises using PODs (porpoise detectors). - Technical Report, Minisll y of Environment. Den mark. Teilmann J, Larsen F & Desportes G 2007: Time allocation and diving behaviour ofharbour porpoises (Phocoena phocoena) in Danish and adjacent waters. - J. Cetacean Res. and Mgmt. 9: Verfuf3 UK, Miller LA, Pilz PK & Schnitzler H-U (u.d.) 2009: Echolocation by two fo raging harbour porpoises (Phocoena phocoena). - J. Expmt. Biol. 212: Villadsgaard A, Wahlberg M & Tougaard J 2007: Echolocation signals ofwild harbour porpoises, Phocoena phocoena. - J. Expmt. Biol. 210:

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret:

0 Indhold. Titel: Artsovervågning af marsvin. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: Titel: Artsovervågning af marsvin Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Signe Sveegaard TA henvisninger TA. nr.: M15 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider:

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?

Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

SB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07

SB ShooeBox. SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 ShooeBox 02 SB ShooeBox SB Introduction / Indledning 03-03 SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger 04-06 SB Functionality/Funktion 07-07 Introduction Shooebox is a Danish design, designed

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere?

Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere? Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere? Christina Lehmkuhl Noer København Zoo & Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Fascination af naturen og eventyrlyst Lang-distance-dating

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009

Published in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009 university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere