Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd"

Transkript

1 Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte dyrevelfærdsordning. Hvert niveau er beskrevet ved en række kriterier. For hvert kriterie er beskrevet hvorfor kriteriet forbindes med bedre dyrevelfærd. Niveau 1: Det gode staldliv Modtagelse af dyr fra andre besætninger: For dyr, der planlægges at sælges under mærket Det gode staldliv er det kun tilladt at modtage dyr fra andre besætninger, som har samme eller højere mærkeniveau. Det er dog tilladt at modtage avlsdyr fra besætninger der ikke lever op til dette krav. Ikke lakterende søer Plads og stiindretning: Fuld løsdrift i grupper fra fravænning af kuldet indtil de indsættes i farestalden 3-5 dage før forventet faring. Pladskravene er som i den konventionelle produktion for drægtige Tlf Fax VAT/CVR:

2 2(20) søer (frit tilgængeligt stiareal jf. tabel). Det er tilladt at lukke søerne inde i æde-/insemineringsbokse i forbindelse med brunstkontrol/løbning i max 2 timer og i forbindelse med sygdomsbehandling. Hvis der holdes op til 17 søer: første 4 søer Mindst 2,80 m 2 Hvis der holdes op til 17 søer: næste 6 søer Mindst 2,20 m 2 Hvis der holdes op til 17 søer: næste 7 søer Mindst 2,00 m 2 Hvis der holdes søer Mindst 2,25 m 2 Hvis der holdes over 40 søer Mindst 2,025 m 2 Dyrevelfærd: Soen har behov for bevægelsesfrihed for at tilfredsstille adfærdsmæssige behov for bevægelse, termoregulering og social kontakt. Selv kortere tids fiksering er forbundet med frustration der fører til fysiologiske og adfærdsmæssige stress reaktioner. I perioden fra fravænning af grise og indtil brunsten er ovre er der ekstra stor risiko for frustration ved fiksering. Årsagen hertil er at behovet for bevægelsesfrihed er ekstra højt i denne periode dels grundet behov for adfærdsmæssig termoregulering da søernes egen varmeproduktionen er høj og dels grundet en stærk forhøjet motivation for social kontakt og aktivitet da de er under stor påvirkning af brunsthormoner. Grovfoder: Daglig tildeling af grovfoder i en mængde så der altid er grovfoder af god kvalitet til rådighed i dagtimerne. Dyrevelfærd: Grovfoder sikrer søer en stabil energiforsyning gennem dagen og sikrer mæthed hos alle søer i de vågne timer. Herved reduceres frustration som følge af sult og kampe om adgang til foder. Dette nedsætter andelen af døde/aflivede søer, da den mest hyppige årsag til aflivning er benproblemer som følge af aggression. Grovfoder bidrager også til en reduktion i forekomsten af mavesår, fordi det ændrer maveindholdet, reducerer perioder hvor soens mave er tom og nedsætter stress niveauet Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Svin bruger store dele af deres vågne tid på fødesøgning og muligheden for at rette fødesøgningsadfærd mod et biologisk relevant materiale er anerkendt som et adfærdsmæssigt behov. Biologisk relevante materialer er materialer som er komplekse i form og smag, foranderlige og indeholder spiselige dele. Når behovet tilgodeses i produktionen gennem tildeling af et godt rodebeskæftigelsesmateriale vil det betyde at søerne udsættes for mindre frustration og man vil se færre kampe om foderet og derved nedsætte forekomsten af tilskadekomne dyr Strøet leje: Der tildeles halm i lejet så alle søer har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Et strøet leje fremmer, i overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov, en

3 3(20) zoneopdeling af stien i et lejeområde adskilt fra gødeområdet. Halmen sikrer samtidig tilstedeværelse af et alternativt rode-beskæftigelsesmateriale til grovfoder i natteperioden. Det vurderes, at der ofte er behov for minimum 200 g halm/so/dag for at opnå et strøet leje til alle søer. Mængden afhænger dog af stiens opbygning. Transport: Maks 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri, men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er brug for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/ udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Det er vigtigt at søerne slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet og ikke venter der. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gul-kort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Et højt medicinforbrug kan derfor være udtryk for dårlig dyrevelfærd. Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Farende og diegivende søer samt pattegrise Plads og stiindretning: Alle gylte- og søer indsættes i farestier, der sikrer fuld løsdrift gennem hele opholdet i farestalden. Dyrevelfærd: Fuld løsdrift med specifikke krav til gulv og arealer muliggør at de farende og diegivende søers biologiske behov kan tilgodeses og nedsætter derved deres stress niveau. Kortere tids fiksering, særligt i forbindelse med redebygning og faring, vil udsætte søerne for stress, da deres naturlige redebygnings- og farings-adfærd hæmmes. En stistørrelse på mindst 6 m 2 med minimum 50 % fast gulv (i modsætning til spalter), giver yderligere soen mulighed for at kunne zoneopdele stien i et redeområde adskilt fra gødeområdet i overensstemmelse med svins biologiske behov. Zoneopdelingen bidrager også til at søerne bedre kan termoregulere, idet de kan vælge mellem et koldere liggeområde med spalter og et varmere område med fast gulv. Det bidrager bl.a. til en bedre foderoptagelse i varmere perioder, og derved stabil høj mælkeproduktion til alle grise. Det faste gulv sikrer desuden at der kan tildeles rigeligt redebygningsmateriale hvorved soen kan gennemføre et intakt redebygningsforløb i overensstemmelse med svins behov. Et godt redebygningsforløb bidrager til en hurtigere faring og bedre moderadfærd, hvilket er væsentlige faktorer i forhold til at sikre so og

4 4(20) pattegrises sundhed og overlevelse. Bedre plads i stien sikrer desuden lettere adgang til yveret for alle pattegrise under diegivningen. Det giver færre skader på grisene og en bedre mælkeoptagelse. Desuden vil adgang for pattegrisene til en opvarmet hule med minimum 1m 2 fast strøet leje sikrer grisene et uforstyrret hvileområde, med et klima tilpasset deres behov for varme. Grovfoder: Ingen krav. Rode-beskæftigelsesmateriale: So og pattegrise sikres permanent adgang til halm. Dyrevelfærd: Det vurderes at tildeling af 500 g halm- eller lignende materiale- dagligt, sikrer adgang til rode-beskæftigelsesmateriale for so- og pattegrise og opfylder so-og grises adfærdsmæssige behov for beskæftigelse. Samtidig bidrager halmen til at nedsætte risikoen for mavesår. Halm til pattegrise kan muligvis også være forebyggende for udvikling af halebidsadfærd efter fravænning. Vådt/gødningsforurenet halm i kanterne af stien bør fjernes af hensyn til pattegrisenes sundhed. Strukturrigt grovfoder kan erstatte halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Det kræver at grovfoderet tildeles separat fra andet foder og at det er tilgængeligt for såvel so som pattegrise i dagtimerne. Redebygningsmateriale: Der tildeles rigelig halm i dagene op til og under faring. Dyrevelfærd: Soen kan lave funktionel redebygning, der fremmer en række fysiologiske og adfærdsmæssige processer med relation til god moderadfærd. Mindre mængder halm (2-5 kg) giver en effekt, men der opnås en bedre effekt ved tildeling af mængder op mod halm (15-20 kg). Ved de større mængder halm sikres at grisene fødes på et strøet leje, hvilket nedsætter risiko for underafkøling ved fødsel- en hyppig årsag til tidlig dødelighed. Desuden nedsætter et tykkere lag halm risikoen for læsioner på pattegrises ben og klove, hvilket typisk opstår under kampe om adgang til patterne. Store mængder halm stiller dog skærpede krav til gyllesystemet og til god management i farestalden. Strøet leje: Halm tildelt som rode-beskæftigelsesmateriale tjener som strøelse for soen. Pattegrisene tilbydes et blødt underlag i pattegrisehule i form af en måtte eller ved at strø dagligt med spåner eller lignende. Dyrevelfærd: Den diegivende so ligger meget og et blødt underlag for soen er vigtig for velfærden, herunder forebyggelse af skuldersår. Det er derfor vigtigt at der er tilstrækkeligt halm på stiens faste gulv til at sikre et blødt leje. Pattegrisene har også et behov for et blødt underlag. Fravænningsalder: Grisene må tidligst fravænnes efter 28 dage. Særlig hensyn bør tages til grise der vejer under 7 kg ved fravænning. Dyrevelfærd: Fra den 3. til 6 leveuge sker en stor udvikling i grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og immunologiske udvikling i forhold til at kunne leve af fast foder. Ved at stille krav om en minimum fravænningsalder for alle grise på 28 dage sikres at grisene er tættere på den alder, hvor de fysiologisk, adfærdsmæssigt og immunologisk er udviklet til uproblematisk at kunne leve af fast foder. Intakte dyr: Halekupering og tandklipning er ikke tilladt. Fra 2018 indføres EU regler vedr. påbud om bedøvelse under kastrering. Der stilles ikke særlige krav pt.

5 5(20) Dyrevelfærd: Forbud mod halekupering reducerer smerte forbundet med halekupering, samt stiller krav til god pasning og overvågning for at undgå halebid. Transport: Maks 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri, men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er brug for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/ udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Det er vigtigt at søerne slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet og ikke venter der. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gul-kort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Et højt medicinforbrug kan derfor være udtryk for dårlig dyrevelfærd. Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Smågrise (fra 7 30 kg) Plads og stiindretning: Areal krav på minimum 30 % mere end i konventionel produktion (jf. tabel). Stien skal indrettes med flere klimazoner, så der er mulighed for at øge varmen f.eks. under en overdækning eller vha. gulvopvarmning. Svinenes gennemsnitlige vægt Minimum frit tilgængeligt stiareal pr. gris Fra fravænning 10 kg 0,20 m kg 0,26m kg 0,39m kg 0,52 m 2 Dyrevelfærd: Det øgede areal nedsætter stress niveauet, da grisene i hele vækstperioden har bedre adgang til alle ressourcer, såsom vand, foder og et tørt og strøet leje. Gennem krav om flere klimazoner, kan grisene, i overensstemmelse med deres adfærdsmæssige behov, zoneopdele stien i et

6 6(20) adskilt leje og gødeområde med forskellig klimazoner. Sikring af ekstra plads i stien kan bidrage til reduceret risiko for halebid. Grovfoder: Ingen krav. Rode-beskæftigelsesmateriale: Grisene gives permanent adgang til halm som rodebeskæftigelsesmateriale. Halmen tildeles på det faste/drænede gulv i lejeområdet. Dyrevelfærd: Halm tilgodeser smågrises behov for rode-beskæftigelsesmateriale og reducerer risiko for mavesår og halebid. Det forslås, som vejledning at permanent adgang til halm opfyldes ved som minimum at tildele 25 g halm (eller tilsvarende materiale) i lejet per gris per dag. Strøet leje: Lejeområdet skal være dækket af spåner eller halm. Dyrevelfærd: Bidrager til bedre termisk komfort og bedre hygiejne og nedsætter derved stressniveauet som følge af mindre frustration. Således kan det også bidrage til at reducere risiko for halebid og sygdom. Transport: Maks. 8 timers transport. Dyrevelfærd: Lange transporttider kan forekomme hvis der er mange pålæsninger og er en belastning for smågrisene. Grise under transport vil ofte ikke drikke og vil derfor være tørstige og delvis dehydrerede-afhængig af sæson. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gul-kort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Et højt medicinforbrug kan derfor være udtryk for dårlig dyrevelfærd. Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Slagtesvin (fra 30 kg til slagtning) Plads og sti-indretning: Alle slagtesvin opstaldes i stier med 30 % mere plads end i standard produktion (jf. tabel). Svinenes gennemsnitlige vægt Minimum frit tilgængeligt stiareal pr. gris kg 0,39 m 2

7 7(20) kg 0,52 m kg 0,72m kg 0,85m 2 Over 110 kg 1,30 m 2 Dyrevelfærd: 30 % mere plads forbedrer dyrevelfærden da grisenes bevægelsesfrihed øges og adgangen til alle ressourcer forbedres. Grovfoder: Ingen krav. Rode-beskæftigelsesmateriale: Grisene giver permanent adgang til halm. Alternativ til halm kan være strukturrigt grovfoder som skal gives separat i en mængde så det er tilgængeligt for alle grise i dagtimerne. Dyrevelfærd: Permanent adgang til halm skal tilgodeser behovet for rode-beskæftigelse og kan nedsætte risikoen for halebid ved ukuperede grise og nedsætte risiko for mavesår. Strukturrigt grovfoder kan i højere grad end halm tilgodese grisenes adfærdsmæssige behov for rodeog beskæftigelsesmateriale. Betingelserne er at grovfoderet gives separat fra øvrigt foder på en måde så det er tilgængeligt for alle grise i dagtimerne. Strøet leje: Permanent adgang til halm som rodemateriale givet i lejet tjener også som strøet leje. Dyrevelfærd: Bidrager til bedre termisk komfort og bedre hygiejne da det en stor del af året sikrer en bedre zoneopdeling af stien. Et strøet leje nedsætter stressniveauet og bidrager derfor også til at reducere risiko for halebid og sygdom. Det er en forudsætning af at halmen tildeles på et fast gulv. Transport: Maks. 8 timers transport. Dyrevelfærd: Lange transporttider kan forekomme hvis der er mange pålæsninger og er en belastning for slagtesvin. Medicinering: Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gul-kort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Et højt medicinforbrug kan derfor være udtryk for dårlig dyrevelfærd. Halebid. Niveau af halebid følges løbende ud fra kødkontroldata. Hvis niveauet er over grænseværdien (middelværdien på 3% er grænseværdi) forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket.

8 8(20) Dyrevelfærd: For grise der bliver bidt er der tydelige velfærdproblemer pga. af ubehag og smerte som følge af blødende sår på halen eller en hel eller delvis afbidt hale. Hertil kommer risikoen for efterfølgende infektioner der kan føre til sygdom og død.

9 9(20) Niveau 2: Det gode udeliv Grisene tilbydes vilkår som skitseret i Frilandsgrisen. Modtagelse af dyr fra andre besætninger: For dyr der planlægges at sælges under mærket Det gode udeliv er det kun tilladt at modtage dyr fra andre besætninger som har samme eller højere mærkeniveau. Det er dog tilladt at modtage avlsdyr fra besætninger, der ikke lever op til dette krav. Ikke lakterende søer Plads og stiindretning: Fuld løsdrift i grupper. Søerne er typisk ude med adgang til fælleshytter. Total areal per so minimum 2,8 m 2. Strøet liggeareal minimum 1,25 m 2 Dyrevelfærd: Soen har behov for bevægelsesfrihed for at tilfredsstille adfærdsmæssige behov for bevægelse, termoregulering og social kontakt. Selv kortere tids fiksering er forbundet med frustration der fører til fysiologiske og adfærdsmæssige stress reaktioner. I perioden fra fravænning af grise og indtil brunsten er ovre er der ekstra stor risiko for frustration ved fiksering. Årsagen hertil er at behovet for bevægelsesfrihed er ekstra højt i denne periode dels grundet behov for adfærdsmæssig termoregulering da søernes egen varmeproduktionen er høj og dels grundet en stærk forhøjet motivation for social kontakt og aktivitet da de er under stor påvirkning af brunsthormoner. Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Grovfoder til drægtige søer sikrer en stabil energiforsyning gennem dagen og sikrer mæthed hos alle søer i de vågne timer. Herved reduceres frustration som følge af sult, og kampe om adgang til foder vil kunne reduceres væsentligt. Da den mest hyppige årsag til aflivning i den indendørs produktion er benproblemer som følge af aggression bl.a. over foder, nedsætter tildeling af grovfoder risikoen for døde/aflivede søer. Grovfoder bidrager desuden til en reduktion i forekomsten af mavesår, da det ændrer maveindholdet, reducerer perioder hvor soens mave er tom, og nedsætter stress niveauet. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Svin bruger store dele af deres vågne tid på fødesøgning og muligheden for at rette fødesøgningsadfærd mod et biologisk relevant materiale er anerkendt som et adfærdsmæssigt behov. Biologisk relevante materialer er materialer som er komplekse i form og smag, foranderlige og indeholder spiselige dele. Når behovet tilgodeses i produktionen gennem tildeling af et godt rodebeskæftigelsesmateriale vil det betyde at søerne udsættes for mindre frustration og man vil se færre kampe om foderet og derved nedsætte forekomsten af tilskadekomne dyr. Strøet leje: Der tildeles halm i lejet så alle søer har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm.

10 10(20) Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Et strøet leje fremmer, i overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov, en zoneopdeling af stien i et lejeområde adskilt fra gødeområdet. Halmen sikrer samtidig tilstedeværelse af et alternativt rode-beskæftigelsesmateriale til grovfoder i natteperioden. Det vurderes at der ofte er behov for minimum 200 g halm/so/dag for at opnå et strøet leje til alle søer. Transport: Maks 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er brug for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/ udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Det er vigtigt at søerne slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet og ikke venter der. Intakte dyr: Tryneringning af søer er tilladt. Udeareal: Adgang til udeareal for drægtige søer. Minimum 1,1 m 2 per so. Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd. Adgang til udeareal giver gode muligheder for aktivitet og naturlig adfærd. Studier har vist at søer på friland er mindre halte end søer i indendørsproduktion. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Dobbelt tilbageholdelsestid for veterinærmedicin. Første behandling ved ejer. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gulkort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Vigtigt, at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Dobbelt tilbageholdelsestid kan være et incitament til sygdomsforebyggelse. Farende og diegivende søer samt pattegrise Plads og stiindretning: Soen er ude med adgang til farehytte. Strøet liggeareal minimum 3,8 m 2 per so. Dyrevelfærd: Fuld løsdrift muliggør at de farende og diegivende søers biologiske behov kan tilgodeses og nedsætter derved deres stressniveau. Et godt redebygningsforløb bidrager til en hurtigere faring og bedre moderadfærd, hvilket er væsentlige faktorer i forhold til at sikre so og pattegrises sundhed og overlevelse.

11 11(20) Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Grovfoder spiller ikke nogen væsentlig rolle for diegivende søers energiforsyning og mæthedsfornemmelse da soen fodres tæt på ad libitum med energirigt foder. Dog kan grovfoder kan muligvis bidrage til en reduktion i forekomsten af mavesår, men vil samtidig reducere energiindtaget med deraf følgende fysiologisk belastning grundet den store mælkeproduktion. Grovfoder kan tjene som rode-og beskæftigelsesmateriale. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Svin bruger store dele af deres vågne tid på fødesøgning og muligheden for at rette fødesøgningsadfærd mod et biologisk relevant materiale er anerkendt som et adfærdsmæssigt behov. Biologisk relevante materialer er materialer som er komplekse i form og smag, foranderlige og indeholder spiselige dele. Når behovet tilgodeses i produktionen gennem tildeling af et godt rodebeskæftigelsesmateriale vil det betyde at søerne udsættes for mindre frustration og man vil se færre kampe om foderet og derved nedsætte forekomsten af tilskadekomne dyr. Redebygningsmateriale: Der tildeles rigelig halm i dagene op til faring i hytte. Dyrevelfærd: Soen kan lave funktionel redebygning, der fremmer en række fysiologiske og adfærdsmæssige processer med relation til god moderadfærd. Mindre mængder halm (2-5 kg) giver en effekt men der opnås bedre effekt ved tildeling af mængder op mod halm (15-20 kg). Ved de større mængder halm sikres at grisene fødes på et strøet leje, hvilket nedsætter risiko for underafkøling ved fødsel- en hyppig årsag til tidlig dødelighed. Desuden nedsætter et tykkere lag halm risikoen for læsioner på pattegrises ben og klove, hvilket typisk opstår under kampe om adgang til patterne. Strøet leje: Der tildeles halm i lejet så alle søer har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Transport: Maks. 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri, men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er derfor behov for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Fravænningsalder: Tidligst ved 30 dage. Dyrevelfærd: Fra den 3. til 6 leveuge sker en stor udvikling i grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og immunologiske udvikling i forhold til at kunne leve af fast foder. Ved at stille krav om en minimum

12 12(20) fravænningsalder for alle grise på 30 dage sikres at grisene er tættere på den alder, hvor de fysiologisk, adfærdsmæssigt og immunologisk er udviklet til uproblematisk at kunne leve af fast foder. Intakte dyr: Tryneringning af søer er tilladt. Halekupering og tandslibning/klipning er ikke tilladt. Fra 2018 indføres EU regler vedr. påbud om bedøvelse under kastrering. Der stilles ikke særlige krav pt. Dyrevelfærd: Forbud mod halekupering reducerer smerte forbundet med at halekupere samt stiller krav til god pasning og overvågning for at undgå halebid. Udeareal: Søer farer på friland og holdes på friland i diegivningsperioden. Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd. Opvækst fra fødsel til fravænning på friland giver de bedste muligheder for aktivitet og naturlig adfærd. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Dobbelt tilbageholdelsestid for veterinærmedicin. Første behandling ved ejer. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gulkort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Et højt medicinforbrug kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Dobbelt tilbageholdelsestid kan være et incitament til sygdomsforebyggelse.

13 13(20) Smågrise og slagtesvin Pladskrav inde og ude (jf. tabel). Svinenes gennemsnitlige vægt Total areal pr svin Hvileareal pr svin Udeareal pr svin Fravænning 25 kg 0,40 m 2 0,18m 2 0,17m kg 0,52m 2 0,24m 2 0,22m kg 0,60m 2 0,28m 2 0,25m kg 0,72m 2 0,33m 2 0,30m kg 0,82m 2 0,38m 2 0,34m kg 0,90m 2 0,41m 2 0,38m kg 1,00m 2 0,46m 2 0,42m kg 1,10 m 2 0,50 m 2 0,46m kg 1,20 m 2 0,55m 2 0,50 m 2 Over 110 kg 1,30 m 2 0,60 m 2 0,54m 2 Dyrevelfærd: Plads er vigtig for grisens mulighed for bevægelse, og en god zoneopdeling af stiens samlede område sker bedst. Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder vil bidrage væsentligt til nedsat risiko for halebid, nedsætte risikoen for mavesår og vil være et bedre rode-beskæftigelsesmateriale end halm. Et krav om adgang til grovfoder i dagtimerne ville derfor øge velfærden for slagtesvin yderligere. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Adgang til halm og grovfoder tilgodeser behovet for rode-beskæftigelse og kan nedsætte risikoen for halebid ved ukuperede grise og nedsætte risiko for mavesår. Strukturrigt grovfoder kan i højere grad end halm tilgodese grisenes adfærdsmæssige behov for rode- og beskæftigelsesmateriale. Strøet leje: Der tildeles halm inde i lejet så alle svin har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje.

14 14(20) Transport: Maks. 8 timer for transport af smågrise. Holdes stivis i udleveringsområde. Max 8 timer for slagtesvin. Dyrevelfærd: Lange transporttider kan forekomme hvis der er mange pålæsninger og er en belastning for slagtesvin. Udeareal: Krav om adgang til udeareal (jf. pladskrav i ovenstående tabel). Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd. Adgang til udeareal giver bedre muligheder for aktivitet og en god zoneopdeling af hele det tilgængelige område. Medicinering: To gange tilbageholdelsestid. Første behandling ved ejer. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Hvis niveauet kommer over en angivet grænseværdi forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Dobbelt tilbageholdelsestid kan være et incitament til sygdomsforebyggelse. Halebid: Niveau af halebid følges løbende ud fra kødkontroldata. Hvis niveauet er over grænseværdien (middelværdien på 3% er grænseværdi) forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: For grise der bliver bidt er der tydelige velfærdproblemer pga. af ubehag og smerte som følge af blødende sår på halen eller en hel eller delvis afbidt hale. Hertil kommer risikoen for efterfølgende infektioner der kan føre til sygdom og død.

15 15(20) Niveau 3: Det økologiske liv Kriterierne beskriver minimumskrav i EU regler for økologisk husdyrbrug. Modtagelse af dyr fra andre besætninger: Til fornyelse af den naturlige vækst i besætningen, kan der indsættes ikke-økologiske hundyr til avl. Der må kun indsættes hundyr, der ikke har født, dvs., polte og gylte. Antallet af ikke-økologiske dyr, som må indsættes, beregnes på basis af de seneste 12 måneders antal voksne dyr (årsdyr) i besætningen. Der må maksimalt indsættes 20 pct. per år i besætninger med svin. Ikke lakterende søer Plads og stiindretning: Fuld løsdrift i grupper. Typisk er søerne ude med adgang til fælleshytter. Total areal per so minimum 2,5 m 2. Dyrevelfærd: Soen har behov for bevægelsesfrihed for at tilfredsstille adfærdsmæssige behov for bevægelse, termoregulering og social kontakt. Selv kortere tids fiksering er forbundet med frustration der fører til fysiologiske og adfærdsmæssige stress reaktioner. I perioden fra fravænning af grise og indtil brunsten er ovre er der ekstra stor risiko for frustration ved fiksering. Årsagen hertil er, at behovet for bevægelsesfrihed er ekstra højt i denne periode dels grundet behov for adfærdsmæssig termoregulering da søernes egen varmeproduktionen er høj og dels grundet en stærk forhøjet motivation for social kontakt og aktivitet da de er under stor påvirkning af brunsthormoner. Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Grovfoder til drægtige søer sikrer en stabil energiforsyning gennem dagen og sikrer mæthed hos alle søer i de vågne timer. Herved reduceres frustration som følge af sult, og kampe om adgang til foder vil kunne reduceres væsentligt. Da den mest hyppige årsag til aflivning i den indendørs produktion er benproblemer som følge af aggression bl.a. over foder, nedsætter tildeling af grovfoder risikoen for døde/aflivede søer. Grovfoder bidrager desuden til en reduktion i forekomsten af mavesår, da det ændrer maveindholdet, reducerer perioder hvor soens mave er tom, og nedsætter stressniveauet. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Svin bruger store dele af deres vågne tid på fødesøgning og muligheden for at rette fødesøgningsadfærd mod et biologisk relevant materiale er anerkendt som et adfærdsmæssigt behov. Biologisk relevante materialer er materialer som er komplekse i form og smag, foranderlige og indeholder spiselige dele. Når behovet tilgodeses i produktionen gennem tildeling af et godt rodebeskæftigelsesmateriale vil det betyde at søerne udsættes for mindre frustration og man vil se færre kampe om foderet og derved nedsætte forekomsten af tilskadekomne dyr.

16 16(20) Strøet leje: Der tildeles halm i lejet så alle søer har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Et strøet leje fremmer, i overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov, en zoneopdeling af stien i et lejeområde adskilt fra gødeområdet. Halmen sikrer samtidig tilstedeværelse af et alternativt rode-beskæftigelsesmateriale til grovfoder i natteperioden. Det vurderes at der ofte er behov for minimum 200 g halm/so/dag for at opnå et strøet leje til alle søer. Transport: Maks 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri, men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er brug for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/ udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Det er vigtigt at søerne slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet og ikke venter der. Intakte dyr: Tryneringning af søer er tilladt. Udeareal: Adgang til udeareal for drægtige søer. Minimum 1,9 m 2 per so. Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd. Adgang til udeareal giver gode muligheder for aktivitet og naturlig adfærd. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Dobbelt tilbageholdelsestid for veterinærmedicin. Max tre behandlinger per år. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Niveauet må ikke overskride det til enhver tid gældende opført i gul-kort ordningen. Der skal iværksættes handlinger i henhold til gul-kort ordningen, såfremt niveauet overskrides. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Øgede omkostninger ved behandling kan være sundhedsfremmende da det kan stimulere til forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme. Farende og diegivende søer samt pattegrise Plads og stiindretning: Fuld løsdrift. Soen er typisk ude med adgang til farehytte. Totalareal minimum 7,5 m 2 per so. Dyrevelfærd: Fuld løsdrift muliggør at de farende og diegivende søers biologiske behov kan tilgodeses og nedsætter derved deres stressniveau. Et godt redebygningsforløb bidrager til en hurtigere faring og

17 17(20) bedre moderadfærd, hvilket er væsentlige faktorer i forhold til at sikre so og pattegrises sundhed og overlevelse. Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Grovfoder spiller ikke nogen væsentlig rolle for diegivende søers energiforsyning og mæthedsfornemmelse da soen fodres tæt på ad libitum med energirigt foder. Grovfoder kan muligvis bidrage til en reduktion i forekomsten af mavesår, men vil samtidig reducere energiindtaget med deraf følgende fysiologisk belastning grundet den store mælkeproduktion. Grovfoder kan tjene som rode-og beskæftigelsesmateriale. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Svin bruger store dele af deres vågne tid på fødesøgning og muligheden for at rette fødesøgningsadfærd mod et biologisk relevant materiale er anerkendt som et adfærdsmæssigt behov. Biologisk relevante materialer er materialer som er komplekse i form og smag, foranderlige og indeholder spiselige dele. Når behovet tilgodeses i produktionen gennem tildeling af et godt rodebeskæftigelsesmateriale vil det betyde at søerne udsættes for mindre frustration og man vil se færre kampe om foderet og derved nedsætte forekomsten af tilskadekomne dyr. Redebygningsmateriale: Der tildeles rigelig halm i dagene op til faring typisk i hytte. Dyrevelfærd: Soen kan lave funktionel redebygning, der fremmer en række fysiologiske og adfærdsmæssige processer med relation til god moderadfærd. Mindre mængder halm (2-5 kg) giver en effekt men der opnås bedre effekt ved tildeling af mængder op mod halm (15-20 kg). Ved de større mængder halm sikres at grisene fødes på et strøet leje, hvilket nedsætter risiko for underafkøling ved fødsel- en hyppig årsag til tidlig dødelighed. Desuden nedsætter et tykkere lag halm risikoen for læsioner på pattegrises ben og klove, hvilket typisk opstår under kampe om adgang til patterne. Strøet leje: Der tildeles halm i lejet så alle søer har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Transport: Maks 8 timers transport. Tid i udleveringsvogne regnes med i transporttid. Søer må ikke overnatte på slagteri, men skal slagtes få timer efter ankomst. Dyrevelfærd: Slagtesøer er udsatte under transport og bør køres kortest muligt - til det nærmeste slagteri. Der er derfor behov for fokus på deres egnethed til transport, herunder på deres ophold i udleveringsvogn/udleveringsrum, hvor især det at førstnævnte ikke tæller med i transportens varighed hvis det er <2t kan udgøre en risiko for dyrevelfærden. Fravænningsalder: Tidligst ved 40 dage.

18 18(20) Dyrevelfærd: Fra den 3. til 6 leveuge sker en stor udvikling i grisenes fysiologiske, adfærdsmæssige og immunologiske udvikling i forhold til at kunne leve af fast foder. Ved at stille krav om en minimum fravænningsalder for alle grise på 30 dage sikres at grisene er tættere på den alder, hvor de fysiologisk, adfærdsmæssigt og immunologisk er udviklet til uproblematisk at kunne leve af fast foder. Intakte dyr: Tryneringning af søer er tilladt. Halekupering og tandslibning/klipning er ikke tilladt. Fra 2018 indføres EU regler vedr. påbud om bedøvelse under kastrering. Der stilles ikke særlige krav pt. Dyrevelfærd: Forbud mod halekupering reducerer smerte forbundet med at halekupere samt stiller krav til god pasning og overvågning for at undgå halebid. Udeareal: Søer farer i farestier med fuld løsdrift og adgang til udeareal (minimum 2,5 m 2 per so). Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd. Opvækst fra fødsel til fravænning på friland giver de bedste muligheder for aktivitet og naturlig adfærd. Dødelighed: Dødelighed overvåges løbende. En høj dødelighed kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: En høj dødelighed kan skyldes både sygdomsproblemer og generelle velfærdproblemer, og kan være relateret til smertevoldende tilstande. Derfor er lav dødelighed en god indikator for grises velfærd. Medicinering: Dobbelt tilbageholdelsestid for veterinærmedicin. Max tre behandlinger per år. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Hvis niveauet kommer over en angivet grænseværdi forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Øgede omkostninger ved behandling kan være sundhedsfremmende da det kan stimulere til forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme. Smågrise og slagtesvin Plads inde og ude (jf. tabel). Svinenes gennemsnitlige vægt Total arealsvin Hvileareal per svin Min ½ af arealet skal være fast gulv Udeareal pr svin Fravænning(tidligst40 dage)og 1,00 m 2 0,60m 2 0,40m 2 til 30kg 30-50kg 1,40m 2 0,80m 2 0,60m kg 1,90m 2 1,10m 2 0,80m kg 2,30m 2 1,30m 2 1,00m 2 Over 110 kg 2,70 m 2 1,50 m 2 1,20m 2

19 19(20) Dyrevelfærd: Som for de øvrige niveauer blot mere plads så bedre opfyldelse af behovet end ved niveau 1 og 2. Plads er vigtig for grisens mulighed for bevægelse og udøvelse af adfærdsmæssige behov. Grovfoder: Krav om grovfoder af god kvalitet som en del af foderrationen. Dyrevelfærd: Tildeling af grovfoder vil bidrage væsentligt til nedsat risiko for halebid, nedsætte risikoen for mavesår og vil være et bedre rode-beskæftigelsesmateriale end halm. Et krav om adgang til grovfoder i dagtimerne ville derfor øge velfærden for slagtesvin yderligere. Rode-beskæftigelsesmateriale: Opfyldes via adgang til grovfoder og halm som strøet leje. Mange grovfodertyper udgør bedre rode-beskæftigelsesmaterialer end halm. Derfor opstilles ingen yderligere krav til rode-beskæftigelsesmaterialer. Dyrevelfærd: Adgang til halm og grovfoder tilgodeser behovet for rode-beskæftigelse og kan nedsætte risikoen for halebid ved ukuperede grise og nedsætte risiko for mavesår. Strukturrigt grovfoder kan i højere grad end halm tilgodese grisenes adfærdsmæssige behov for rode- og beskæftigelsesmateriale. Strøet leje: Der tildeles halm inde i lejet så alle svin har et strøet leje. Såfremt der ikke er tørt resthalm om morgenen, som dækker lejet, tildeles mere halm. Dyrevelfærd: I overensstemmelse med grises adfærdsmæssige behov har svin præference for at hvile på et strøet leje. Transport: Maks 8 timer for transport af smågrise. Holdes stivis i udleveringsområde. Max 8 timer for slagtesvin. Udeareal: Krav om adgang til udeareal (jf. pladskrav ovenstående tabel). Dyrevelfærd: Grise bruger en stor del af deres vågne tid på fødesøgning, herunder rodeadfærd.. Adgang til udeareal giver bedre muligheder for aktivitet og en god zoneopdeling af hele det tilgængelige område. Medicinering: To gange tilbageholdelsestid. Max en behandling hele livet. Niveau af antibiotikaforbrug følges løbende. Hvis niveauet kommer over en angivet grænseværdi forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket. Dyrevelfærd: Vigtigt at syge dyr håndteres så deres lidelser reduceres /elimineres. Øgede omkostninger ved behandling kan være sundhedsfremmende da det kan stimulere til forebyggelse af behandlingskrævende sygdomme. Halebid: Niveau af halebid følges løbende ud fra kødkontroldata. Hvis niveauet er over grænseværdien (middelværdien på 3% er grænseværdi) forpligter producenten sig til at iværksætte en handlingsplan udarbejdet i samarbejde med praktiserende dyrlæge. Fortsat overskridning af grænseværdi kan medføre tab af mærket.

20 20(20) Dyrevelfærd: For grise der bliver bidt er der tydelige velfærdproblemer pga. af ubehag og smerte som følge af blødende sår på halen eller en hel eller delvis afbidt hale. Hertil kommer risikoen for efterfølgende infektioner der kan føre til sygdom og død.

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke

Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse vedrørende svineproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse vedrørende svineproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse vedrørende svineproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse vedrørende svineproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Oktober 1993 Det Dyreetiske

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere