Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater"

Transkript

1 Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk

2 Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse, som er blevet gennemført under Dansk Landbrugsrådgivning i vinterhalvåret 2012/13. Undersøgelser af næringsstofkoncentrationerne i drænvand blev igangsat i 2012 efter ønske fra landmænd. Sektorbestyrelsen for Planteproduktion besluttede, at Videncentret for Landbrug skulle tilrettelægge prøvetagninger og dataindsamling samt analysere resultaterne. Tidligere er udgivet en rapport med resultaterne fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 (Lemming & Knudsen 2012). Undersøgelsens kerne er analyserede drænvandsprøver, som er udtaget af henholdsvis landmænd og konsulenter. De drænvandsprøver, der er udtaget i regi af landmænd, er finansieret af de deltagende landmænd. Videncentret for Landbrug har bidraget med drænvandsprøver, der har indgået som en del af et projektarbejde, der har været finansieret af hhv. Promilleafgiftsfonden for landbrug og Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet har velvilligt bistået med rådgivning om, hvordan undersøgelen kunne gennemføres. AnalyTech Miljølaboratorium har analyseret prøverne. Rapporten omhandler primært resultater fra vinterhalvåret 2012/13, men disse sammenholdes i vidt omfang med resultaterne fra drænvandsundersøgelsen 2011/12. Ved sammenligning af de to målesæsoner er det tydeligt, at der er en betydelig årsvariation i drænvandskoncentrationerne, og det er vigtigt at huske denne årsvariation, når data for et enkelt prøvested vurderes. Tak til alle deltagende landmænd, som gennem prøveudtagning af drænvand på deres bedrift, har bidraget til denne rapport og til et forbedret kendskab til næringsstofkoncentrationer i drænvand. Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug, juli

3 Sammendrag og konklusioner Landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 er gennemført i vinterhalvåret 2012/13 og er en fortsættelse af målingerne fra 2011/12. Prøvetagningen er foretaget af landmænd og konsulenter fra de lokale rådgivningsvirksomheder. Videncentret for Landbrug (VFL) har koordineret prøvetagningerne og stået for indsamling af oplysninger. AnalyTech Miljølaboratorium har analyseret prøverne for nitrat-n, total-n og ortho-p. På 397 af de i alt 503 prøvesteder er der udtaget mindst tre prøver af drænvand fra dræn, drænbrønde og drængrøfter i månederne november, januar og marts. Med mindre andet er angivet, vises resultaterne for disse 397 prøvesteder. Koncentrationerne pr. liter på disse prøvesteder er i gennemsnit 8,0 mg total-n, 6,7 mg nitrat-n og 0,07 mg ortho-p, som vist i nedenstående tabel. De gennemsnitlige koncentrationer dækker over store variationer imellem prøvesteder (fra 0,4 til 28,2 mg total-n pr. liter), og undersøgelsens mål har været at undersøge årsagerne til denne variation. 2012/13 (n = 397) 2011/12 (n = 232) Total-N Nitrat-N Ortho-P Total-N Nitrat-N Ortho-P mg pr. liter Gennemsnit 8,0 6,7 0,07 6,7 5,8 0,10 Median 6,3 5,3 0,06 5,6 4,8 0,04 Spredning mellem prøvesteder 4,7 4,5 0,24 4,7 4,7 0,35 Koncentrationen i 2012/13 er 1,3 mg total-kvælstof højere end i undersøgelsen sidste år. Forskellen kan forklares af en mindre vinternedbør i 2012/13 end i året før (mindre fortynding), og beregninger viser, at den samlede kvælstofudledning har været på samme niveau i de to år. I forhold til det statslige overvågningsprogram for natur og vandmiljø (NOVANA) i de såkaldte landovervågningsoplande (LOOP) ligger kvælstofkoncentrationerne i landbrugets drænvandsundersøgelse pct. lavere. Forskellen kan skyldes, at der kun er syv dræn med i LOOP, og at de er udvalgt specifikt efter en lav grundvandstilstrømning. Drænvandsundersøgelsen viser, at der sker en betydelig reduktion af kvælstofindholdet i drænvand i forhold til rodzonevand. Det skyldes denitrifikation omkring grundvandsspejlet eller en tilstrømning af ældre grundvand med lavt kvælstofindhold på grund af denitrifikation. Reduktionen er mest udpræget på lavbundsarealer uden for ådale, hvor grundvandsspejlet står højt. I områder med størst reduktion vil kvælstofafstrømningen gennem dræn stort set være uafhængig af landbrugspraksis på arealerne, og virkemidler som efterafgrøder, nedsat kvælstoftildeling mv. vil stort set ikke have effekt. Drænvandsundersøgelsen kan ikke anvendes til at vurdere, om kvælstofudledningen til det marine miljø er beregnet korrekt. Resultaterne tyder dog på, at beregningen af udledningen fra de såkaldte umålte oplande i nogle tilfælde kan være overvurderet, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til kvælstoffjernelsen ved denitrifikation i områder med lavbundsjord med høj grundvandsstand. I drænvandsundersøgelsen er der kun målt koncentrationer af kvælstof og fosfor og ikke afstrømningen af vand. Målinger af vandafstrømning kan i modsætning til næringsstofkoncentrationer ikke foretages ved få punktmålinger over vinteren, fordi afstrømningen er meget variabel. Udledningen af kvælstof gennem de enkelte dræn, kan derfor ikke beregnes direkte i undersøgelsen. Sammensætningen af drænvand Forskelle i sammensætningen af drænvand kan bidrage betydeligt til variationen i kvælstofkoncentrationer imellem prøvesteder. Årsagen er, at det afdrænede vand kan have forskellige oprindelser og dermed meget forskellige kvælstofkoncentrationer. 3

4 I de fleste dræningssituationer begynder drænene at løbe, når grundvandsspejlet overstiger drændybden, og dermed stammer den overvejende del af drænvand i princippet fra grundvand. Kilden til dette øvre grundvand kan dog være forskellig på højbunds- og lavbundsarealer. På højbundsjord vil drænvandet primært bestå af vand, der er afstrømmet fra rodzonen i samme efterår/vinter, og på disse arealer vil den overvejende del af afstrømningen ske om efteråret og vinteren, når grundvandsspejlet når drændybden. Dette vand betegnes i rapporten som rodzonevand, og man må forvente, at kvælstofkoncentrationen i rodzonevand er påvirket af landbrugspraksis på arealerne. På lavbundsjord vil grundvandsspejlet ofte stå over drænene i det meste af året, og drænene løber derfor også om sommeren. Dette grundvand kan være dannet i årene forud og på andre arealer, og nitratkvælstof kan gennem kemiske processer omkring grundvandsspejlet være blevet reduceret, således at nitrat-n koncentrationerne i vandet er meget lave. Forholdet mellem rodzonevand og reduceret kvælstoffattigt grundvand kan således have stor betydning for kvælstofkoncentrationerne i drænvand. Variation i kvælstofkoncentrationer i drænvand Den gennemsnitlige total-n koncentration på 8,0 mg pr. liter dækker over en stor variation imellem prøvesteder. Koncentrationerne varierede imellem 0,4 og 28 mg N pr. liter. En dataanalyse viste, at denne variation imellem prøvesteder bedst blev forklaret af landskabstypen og afgrøden på arealet. Desuden er der teoretiske grunde til at forvente, at jordtypen har indflydelse på kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealer, men en sådan effekt var kun delvist tilstede i det analyserede datamateriale. Det er vigtigt at forstå, at de variable, der forklarer variation i kvælstofkoncentrationen, ikke er uafhængige af hinanden. F.eks. forekommer de forskellige jordtyper ikke lige hyppigt på højbund og lavbundsjorde, og landskabstyperne forekommer ikke lige hyppigt i forskellige geografiske områder. Denne sammenhæng mellem forklarende variable komplicerer analysen. Den geografiske fordeling af prøvesteder afspejler sig i kvælstofkoncentrationerne i drænvandet. Der måles relativt høje koncentrationer i Østjylland, Himmerland, på Sjælland, Fyn og øerne, mens der måles relativt lave koncentrationer i Vestjylland, Thy og Nordjylland. Denne forskel kan skyldes forskelle i landskabstype og nedbørsmønster. Der måles i gennemsnit en højere total-n koncentration på højbundsarealer (8,7 mg N pr. liter) end på lavbundsarealer uden for ådalene (6,7 mg N pr. liter). Den væsentligste årsag til landskabstypens betydning for kvælstofkoncentrationen i drænvand er, at disse landskabstyper adskiller sig fra hinanden med hensyn til både hydrologi og geografisk forekomst. Kategorien lavbundsarealer - ikke i ådale - er domineret af prøvesteder på den Nordjyske litorina-flade (hævet havbund), der er karakteriseret ved et meget fladt landskab med højtliggende grundvandsspejl og sandet jord. Højbundsarealerne domineres af prøvesteder beliggende i morænelandskaber i Østjylland og på Fyn og Sjæland, hvor terrænet er bakket, og jorden er mere leret. Forskellen i hydrologi gør, at drænvandet på højbundsarealer må antages hovedsageligt at stamme fra rodzonevand, mens der på lavbund er en øget andel af grundvandstilstrømning og en kvælstoffjernelse ved denitrifikation omkring grundvandsspejlet. Afstrømningen af vand gennem dræn må antages at være højere på lavbundsjord end på højbundsjord. Derfor kan kvælstofudledningen gennem dræn trods en lavere kvælstofkoncentration være højere på lavbundsjord end på højbundsjord. Afgrøden på arealet har også indflydelse på kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Der måles højere koncentrationer i drænvand på arealer med majs og vinterraps efterfulgt af vintersæd, end hvor der er f.eks. korn efterfulgt af bar jord, vintersæd eller efterafgrøder. Lave drænvandskoncentrationer måles typisk på arealer med roer eller græs. Det er dog også værd at bemærke, at der på arealer med korn efterfulgt af vin- 4

5 terraps, efterafgrøder eller udlæg kun blev målt lidt lavere koncentrationer end på arealer med korn efterfulgt af bar jord eller vintersæd. Der er således ikke nogen tydelig effekt af efterafgrøder på kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Effekten af jordtype i pløjelaget var ikke statistisk signifikant, men der var dog en tendens til at koncentrationerne på JB 5 og 6 var højere end på andre jordtyper. Dette kan dog også skyldes, at JB 5 og 6 er mere udbredte på højbundsarealer. Jordtypen i jorden under pløjelaget blev vurderet som Sandet eller Leret ud fra GIS data, og kvælstofkoncentrationerne i drænvandet var i gennemsnit lavere på sandet underjord end på leret underjord for alle jordtypeklasser undtagen JB 11. Koncentrationen af kvælstof på de forskellige jordtyper skal også ses i lyset af afstrømningen. Afstrømningen af vand er alt andet lige større, jo mindre lerindholdet er i jorden. Derfor vil der f.eks. på JB 1 være en større fortynding af kvælstof end på JB 5-6. Betydningen af tilstrømning af grundvand til drænene blev undersøgt ud fra en deltagervurdering af sommervandføring i drænet. Der var en tendens til faldende kvælstofkoncentrationer i drænvandet med stigende vurderet sommervandføring, og således til faldende kvælstofkoncentrationer med øget grundvandsandel. Denne tendens var dog ikke statistisk signifikant. Det er undersøgt, om drænvandskoncentrationerne kan forudsiges med udvaskningsmodellen N-LES 3, men dette er ikke tilfældet. I sammenligningen blev det antaget, at drænvandet på højbundsarealer løber ureduceret i drænet, da der ikke sker fortynding med grundvand (ingen sommervand).. Der var dog ikke nogen sammenhæng mellem koncentrationer beregnet med N-LES 3 og drænvandskoncentrationerne, hvorfor modellen ikke er velegnet til at forudsige kvælstofkoncentrationer i drænvand. Forholdet mellem nitrat-n og total-n - specielle forhold på den nordjyske litorina-flade Den gennemsnitlige andel af nitrat-n ud af total-n er på 78 pct., hvilket er på niveau med drænvandsundersøgelsen 2011/12, men den er lavere, end hvad der typisk findes i landovervågningsoplandene (over 90 pct.). Der var store forskelle i nitratandele mellem landskabstyper, idet nitratandelen på højbund var 85 pct., mens den på lavbundsarealer, der ikke ligger i ådale, kun var 65 pct. Den lave nitratandel i undersøgelsen i forhold til landovervågningsoplandene skyldes derfor hovedsageligt, at drænvandsundersøgelsen inkluderer mange lavbundsaraler, mens de fleste af drænene i landovervågningsoplandene er placeret på højbundsarealer. Prøvesteder placeret på den nordjyske litorina-flade udviser lave kvælstofkoncentrationer og lave andele af nitrat-n ud af total-n. De lave forhold mellem nitrat-n på disse arealer antages at skyldes omfattende denitrifikation, inden vandet løber i drænene. Dette skyldes formentligt den specielle hydrologi på disse arealer, hvor vandet i afvandingsgrøfterne i vinterhalvåret kan stå højere end drændybden. Den høje vandstand i grøfterne gør, at vand ikke kan afdræne, og jorden derfor bliver vandmættet. Dette medfører iltfrie forhold i jordmatricen og en lang opholdstid for rodzonevandet heri. Disse forhold fremmer denitrifikation og antages altså at begrænse kvælstofudledningen fra disse arealer. Sammenligning med drænvandsundersøgelsen 2011/12 De gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof i drænvand i 2012/13 (8,0 mg total-n pr. liter og 6,7 mg nitrat- N pr. liter) var højere end i drænvandsundersøgelsen 2011/12 (6,7 mg total-n pr. liter og 5,8 mg nitrat-n pr. liter). Dette skyldes formentligt forskelle i nedbørsmængderne imellem de to afstrømningssæsoner. På grund af en meget våd august begyndte afstrømning fra markerne tidligere i 2011/12, hvorfor en del kvælstof formentligt blev udvasket inden drænvandsmålingerne blev påbegyndt, hvilket medførte lave kvælstofkoncentrationer i målesæsonen. 5

6 På trods af forskellige gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer mellem årene var der en god sammenhæng mellem total-n koncentrationer mellem år på de prøvesteder, der blev undersøgt både i 2011/12 og 2012/13. Der var således en vis robusthed mellem år på samme prøvested. For enkelte prøvesteder var der dog store koncentrationsforskelle imellem de to år. En del af disse forskelle kunne forklares ved ændring i afgrøderne på arealet. Fosfor i drænvand I drænvandsundersøgelsen er fosfor i drænvandet målt som orthofosfat (ortho-p), og den totale fosformængde i drænvand er ikke målt. Det skyldes, at den partikelbårne fosfor, som udgør hovedparten af fosforafstrømningen, varierer så meget over tid, at den ikke kan bestemmes med få punktmålinger. Den gennemsnitlige koncentration af ortho-p var 0,07 mg pr. liter, men dette tal dækker ligesom total-n over en stor variation imellem prøvesteder. Koncentrationerne spænder således fra mindre end 0,01 mg pr. liter til 4,25 mg pr. liter. I langt hovedparten af målingerne er koncentrationerne dog lave, og kun 13 pct af prøverne viser højere koncentrationer af ortho-p end koncentrationerne af total-p i vandløb. Variationen i ortho-p koncentrationerne skal i vidt omfang ses i forhold til geologien og landskabstypen på de undersøgte arealer. Marine aflejringer, fosfat i grundvand samt landskabstypen er alle faktorer, der medvirker til at påvirke fosfatkoncentrationerne. Landbrugspraksis betyder mindre, men der var en signifikant effekt af afgrøde på ortho-p koncentrationen, dog afhængig af hvilke jordtype afgrøden blev dyrket på. Undersøgelsens repræsentativitet Undersøgelsen vurderes at give et dækkende billede af drænvandskoncentrationer i Danmark. Undersøgelsen er den danske undersøgelse, der antalsmæssigt har dækket det største antal dræn i Danmark. Drænvandsundersøgelsen må derfor siges, at give et godt billede af de gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof og orthofosfat i drænvand. Den geografiske fordeling af prøvesteder viser en vis overvægt i prøvesteder i Nordjylland og på det vestlige og sydlige Sjælland, men der er prøvesteder fordelt over hele landet og i alle georegioner. Der er en vis overrepræsentation af lavbundsarealer i forhold til fordelingen mellem høj- og lavbundsarealer på landsplan, når deltagerne vurderer landskabstypen. Hvis landskabstypen vurderes ud fra GIS data er prøvestederne repræsentative for landsgennemsnittet. Der er kun begrænsede forskelle i de gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer for de enkelte landskabstyper afhængig af, om prøvestederne inddeles i landskabstyper ud fra deltagervurdering eller GIS. Afgrødesammensætningen på de undersøgte prøvesteder er overordnet repræsentativ for afgrødesammensætning på landsplan. Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb og udledning til det marine miljø i forhold til vandplanerne Kvælstof udvaskes fra rodzonen og transporteres overfladenært via dræn eller grøfter eller via grundvandet til vandløb og søer. Der sker en betydelig kvælstofretention i jordlagene, når rodzonevandet transporteres ned gennem jorden til grundvandsmagasiner, og når rodzonevand afstrømmer til vandløb gennem de øvre grundvandslag. Når rodzonevandet afstrømmer gennem dræn, vil retentionen på mange arealer være mindre, men drænvandsundersøgelsen viser, at der allerede i drænvandet er sket en reduktion af kvælstofindholdet i forhold til rodzonevand. Denne reduktion er størst på lavbundsjorderne. Kvælstofkoncentrationerne i det hydrologiske system er højest i rodzonevand (ca mg pr. liter), og aftager med dybden afhængigt af redoxforholdene i grundvandsmagasinerne (ca mg pr. liter). Ligele- 6

7 des aftager koncentrationerne fra rodzonen (ca mg pr. liter) til drænvand (gennemsnit 8,0 mg pr. liter), til vandløb (ca. 4 mg pr. liter) til søer (ca. 2 mg pr. liter) og til marine områder (ca. 0,4 mg pr. liter). Kvælstofretention i transportvejen fra rodzone mod grundvand og marint miljø er betinget af lokale geologiske og hydrologiske forhold, og nogle områder er således mere sårbare over for kvælstofudledning end andre. På nær i rodzonevand, nogle drænudløb og visse grundvandsmagasiner er kvælstofkoncentrationerne i det hydrologiske system generelt lavere end EU s grænse for nitrat i drikkevand på 11,3 mg nitrat-n pr. liter. Denne grænseværdi er dog ikke relevant i forhold til kvælstofudledningen til vandmiljøet, da den er sat på baggrund af skadevirkninger i den menneskelige organisme, og ikke på baggrund af kvælstofs virkning i vandmiljøet. Drikkevandsgrænsen kan altså ikke bruges til at fastsætte acceptable grænser for kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske system. Kvælstoffets betydning for algevæksten i det marine miljø er afhængig af den samlede kvælstofudledning og ikke af koncentrationen af kvælstof alene. Derfor skal koncentrationerne sammenholdes med den afstrømmende vandmængde. AU, DCE har beregnet, at den totale udledning af kvælstof til det marine miljø er tons N pr. år, hvoraf tons N pr. år hidrører fra landbrugsproduktion. Den totale kvælstofudledning gennem dræn kan anslås til ca tons på baggrund af resultaterne i årets drænvandsundersøgelse og den estimerede afstrømninger gennem drænene. Dette svarer til cirka halvdelen af den landbrugsbetingede kvælstofudledning til det marine miljø. Det fremgår af de nye vandplaner, at der skal ske en reduktion i kvælstofudledningen til det marine miljø på tons N pr. år i den første vandplanperiode (inden 2015). Denne reduktion søges opnået med en blanding af generel regulering samt etablering af vådområder og målrettede efterafgrøder i de vandoplande, hvor de største reduktionskrav er gældende. De målrettede efterafgrøder er for en stor dels vedkommende placeret på arealer, hvor kvælstofkoncentrationerne i drænvand i forvejen er lave. På sådanne arealer må det antages, at kvælstofkoncentrationerne i drænvandet er bestemt mere af de kemiske processer omkring drændybden end af dyrkningspraksis på arealerne. Derfor vil målrettede efterafgrøder kun have marginal effekt på disse arealer. 7

8 Indhold Forord... 2 Sammendrag og konklusioner... 3 Sammensætningen af drænvand... 3 Variation i kvælstofkoncentrationer i drænvand... 4 Forholdet mellem nitrat-n og total-n - specielle forhold på den nordjyske litorina-flade... 5 Sammenligning med drænvandsundersøgelsen 2011/ Fosfor i drænvand... 6 Undersøgelsens repræsentativitet... 6 Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb og udledning til det marine miljø i forhold til vandplanerne... 6 Indhold Indledning Baggrund for undersøgelsen Andre drænvandsundersøgelser Sammensætningen af drænvand Hvad består drænvand af? Drænvand på højbundsjorde Drænvand på lavbundsjorde Konklusion Oversigt og metode Deltagersammensætning og prøvetyper Prøvetagning og tidspunkter for prøvetagning Analyse af prøver Oplysninger Analyse af resultaterne Gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer i undersøgelsen Overordnede resultater Geografisk fordeling Udvikling gennem sæsonen Betydning af nedbør Konklusion Årsager til variationen i koncentrationsniveauer mellem prøvesteder Statistisk analyse på total-n Betydning af forholdet mellem rodzonevand og grundvand

9 4.2.1 Sommervandføring Højbund eller lavbund Okkerbelastede lavbundsarealer Grundvandsspejlets beliggenhed og dybden af redoxgrænsen Typen af prøvested Afgrødefordeling Jordtypefordeling Øvrige dyrkningsoplysninger Konklusion Forhold mellem total-n og nitrat-n og specielle forhold på litorina fladerne Årsager til lave nitratandele på litorina-fladen i Nordjylland Konklusion Målte kvælstofkoncentrationer vs. N-LES 3 -beregnede koncentrationer Konklusion Resultater for udvalgte dræn med hyppigere prøvetagning Gamle drænvandsstationer Sammenligning af resultater fra drænvandsundersøgelserne 2011/12 og 2012/ Overordnede resultater Ændringer i dyrkningspraksis imellem afstrømningssæsoner Konklusion Fosfor Generelt om fosfor i drænvand Koncentrationer af ortho-p i undersøgelsen Statistisk analyse på ortho-p koncentrationen Marine aflejringer Lavbundsarealer Jordtyper og afgrøder Sammenligning af resultater fra 2011/12 og 2012/ Konklusion Repræsentativitet af prøvesteder Den geografiske sammensætning af prøvesteder Fordeling på landskabstype Fordeling på jordtype Afgrødesammensætning Konklusion

10 11 Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb Det hydrologiske kredsløb Koncentrationer af kvælstof i grundvand Koncentrationer af kvælstof i drænvand og overfladevand Grænser for kvælstof i vand Konklusion Diskussion af drænvandsmålingernes betydning i forhold til vandplaner Beregnet kvælstofudledning i vandplanerne Sammenligning med tidligere drænvandsundersøgelser Samlet udledning gennem dræn Placering af tiltag til reduktion af kvælstofudledningen Konklusion Litteratur Bilag Bilag A. Indhentede oplysninger Bilag B. Afstrømning i 2011/12 og 2012/ Bilag C. Grundvandspejlets beliggenhed Bilag D. Redoxgrænsens beliggenhed Bilag E. Jordtyper i pløjelaget Bilag F. Modifikationer og tilnærmelser i N-LES 3 -beregningen Bilag G. Baggrundskoncentration af total opløst fosfor Bilag H. Jordartskort Bilag I. Koncentration af total opløst fosfor i boringer med fosforanalyser af hhv. det nedre/reducerende grundvand og det øvre/iltende grundvand Bilag J. Opdeling i georegioner efter Greve (2006)

11 1 Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Kvælstofudledningen til vandmiljøet via dræn på landbrugsjord udgør en betydelig del af den samlede kvælstofudledning. Mere end 50% af landbrugsarealet er drænet, og det antages normalt, at dræningen betyder, at kvælstof udledes ureduceret fra rodzonen til vandløb. I modsætning hertil sker der en stor reduktion af nitrat ved denitrifikation af nitrat til atmosfærisk kvælstof i den del af afstrømningen til vandløb fra dyrkede arealer, der sker via grundvandet. I forbindelse med kravene om reduktion af kvælstofudledningen i Grøn Vækst og vandplanerne udtrykte mange landmænd ønske om at få målinger fra egne arealer, der belyser udvaskningen af kvælstof ved den nuværende landbrugspraksis. Ønsket var bl.a. næret af nye resultater af målinger på dræn i forbindelse med ansøgning om tilskud til etablering af minivådområder, der i flere tilfælde viste meget lave kvælstofkoncentrationer. Sektorbestyrelsen for Planteproduktion under Landbrug & Fødevarer besluttede, at Videncentret for Landbrug skulle iværksætte et program til monitering af kvælstofindholdet i drænvand. Moniteringen skulle bygges op, så landmænd selv kunne tilmelde prøvesteder og udtage prøver. Prøveudtagning og analyser skulle betales af landmanden selv. Desuden skulle der måles på 16 dræn, som skulle vælges systematisk af Videncentret efter geografi, jordtype, bevoksning mv. Denne prøveudtagning skulle foretages af konsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning, og omkostningerne hertil skulle afholdes af Videncentret. Videncentret for Landbrug tilrettelagde derfor en monitering af indholdet af kvælstof og fosfor i drænvand i afstrømningsperioden 2011/2012, og denne monitering er fortsat i afstrømningsperioden 2012/13. Moniteringsprogrammet 2011/2012 blev diskuteret med forskere fra Aarhus Universitet. På baggrund af data fra intensive målinger på dræn i Landovervågningsoplande siden 1990, kunne forskerne rådgive om det nødvendige antal prøver i afstrømningsperioden og hvilke analyser og -metoder, der med fordel kunne inddrages. Resultatet af denne diskussion blev, at der skulle udtages minimum tre prøver pr. dræn i afstrømningsperioden, og der skulle analyseres for nitrat- og totalkvælstof samt orthofosfat. Dette skulle give en rimelig sikker bestemmelse af gennemsnitskoncentrationen af kvælstof henover afstrømningsperioden. Derimod blev det vurderet, at det ikke var muligt indenfor rammerne af denne monitering at bestemme vandafstrømningen gennem drænene, fordi det ville kræve langt flere målinger over afstrømningsperioden. Moniteringsprogrammet 2012/2013 fortsatte efter samme metoder som moniteringsprogrammet 2011/2012. Fordi prøvestederne i vidt omfang udvælges af de enkelte landmænd, er kun ca. halvdelen af prøvestederne i moniteringen 2011/2012 også repræsenteret i moniteringsprogrammet for 2012/2013. Formålet med moniteringen var at få et bedre kendskab til niveauet for kvælstofkoncentrationer i drænvand og specielt til variationen i kvælstofkoncentration mellem lokaliteterne. Formålet var desuden at forsøge at forklare variationen i koncentrationer ud fra indsamlede oplysninger om landskabs- og jordtyper samt landbrugspraksis på lokaliteterne. Resultaterne af moniteringen skal sammenlignes med koncentrationerne af kvælstof fundet i tidligere drænvandsundersøgelser. 11

12 1.2 Andre drænvandsundersøgelser Der er gennem tiden foretaget en række undersøgelser af drænvand i forskellige i sammenhænge og i forskellige tidsperioder. I figur 1 ses en oversigt over undersøgelser i fire forskellige sammenhænge. På alle de nævnte dræn er der foretaget afstrømningsmålinger, og i programmerne VAP og LOOP er der også foretaget målinger af næringsstofkoncentrationer. Udover de i figur 1 nævnte undersøgelser har også Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg) gennemført undersøgelser af drænvand. Drænvandundersøgelserne blev startet i 1971 på 15 morænelerjorder fordelt over landet (Hansen & Pedersen, 1975) I 1978 blev programmet reduceret til fire stationer, som var i drift indtil I forbindelse med andre projekter blev der i 70'erne opstartet yderligere tre stationer, som ligeledes har været i drift indtil Målingerne blev ved fem stationer genoptaget i perioden for midler fra Erhvervsfinansieret Planteforskning bevilget af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion. Ved vurderingen af næringsstofkoncentrationerne i de forskellige undersøgelser skal man være meget opmærksom på, hvordan markerne er valgt ud. Fælles for de nævnte undersøgelser er, at hovedparten af drænene er placeret på højbundsarealer på typiske morænelersjorder, hvor en grundvandstilstrømning fra tilstødende arealer er vurderet at være begrænset (se blandt andet oversigten i figur 1). I tabel 1 er vist koncentrationer fra tre LOOP-oplande, i alt syv dræn, og fire dræn fra Statens Planteavlsforsøg. Alle er baseret på ca. ugentlige målinger. Af de i alt 11 dræn i tabel 1 er de 10 af dem placeret på højbundsarealer. Generelt synes næringsstofkoncentrationer i drænvand på lavbundsjorde dermed ikke særlig velbelyst. Station Program Tidsperiode JB-nr. Jordart Slæggerup VAP Moræneler Estrup VAP ,5 Ferskvandssand Fårdrup VAP ,5 Moræneler Silstrup VAP Moræneler Prisbro SMP (DMU) Moræneler Farre SMP (DMU) Moræneler Lille Egesgård Suså-projektet Moræneler Aversi Østergård Suså-projektet Moræneler Stølsgård Suså-projektet Moræneler LOOP 1, st. 103 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 105 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 106 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 107 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 401 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 402 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 404 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 405 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 406 LOOP Moræneler LOOP 2, st. 201 LOOP Moræneler Figur 1. Til venstre er vist en oversigt over drænstationer med afstrømningsmålinger. Koncentrationsmålinger er foretaget på stationerne i programmerne VAP og LOOP. Oversigten er lavet på baggrund af Iversen (2011). VAP = The Danish Pesticide leaching Assessment Programme, SMP (DMU) = et projekt under Det strategiske Miljøforskningsprogram kørt af DMU, LOOP = Landovervågningsoplande. Til højre er vist placeringen af de 19 stationer 12

13 Tabel 1. Koncentrationer i LOOP og Statens Planteavlsforsøg. Baseret på ugentlige koncentrationsmålinger Antal Nitrat-N Total-N Lokalitet dræn Måleserie Jordtype Arealtype Periode (mg/l) (mg/l) LOOP 1 (Lolland) 4 Landovervågningen 1 Lerjord Højbund 2000/ /11 14,4 15,3 LOOP 2 (Himmerland) 1 Landovervågningen 1 Sandjord Lavbund 2000/ /11 5,9 6,8 LOOP 4 (Fyn) 2 Landovervågningen 1 Lerjord Højbund 2000/ /11 12,0 12,9 Åbenrå 1 Statens Planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB8) Højbund ,8 4,7 Lunding (Haderslev) 1 Statens planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,0 19,8 Næstved 1 Statens Planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,7 12,7 Silstrup 1 Statens planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,5 9,4 1) Koncentrationer er angivet som afstrømningsvægtede gennemsnit for perioden på baggrund af datasæt stillet til rådighed af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 2) Koncentrationer er angivet som afstrømningsvægtede gennemsnit for perioden på baggrund af datasæt stillet til rådighed af Institut for Agroøkologi, Aarhus Univeristet 1.3 Sammensætningen af drænvand Hvad består drænvand af? I de fleste dræningssituationer begynder drænene at løbe, når grundvandsspejlet overstiger drændybden (Jensen, 2010). Dermed stammer alt drænvand i princippet fra grundvand bortset fra bidraget fra makroporeafstrømning. En mindre del af afstrømningen gennem dræn er vand, der transporteres direkte fra jordoverfladen til dræn via makroporer. Det kan give et bidrag til drænafstrømningen, selvom om grundvandsspejlet står under drændybden. Der er ukendt, hvor stor en andel af drænvandafstrømningen, der stammer fra makroporestrømning. Det vurderes generelt dog kun at udgøre en mindre del af den samlede drænafstrømning, selvom der må forventes en vis forskel mellem jordtyper. Makroporestrømning har generelt primært betydning for stoffer, der ikke ellers er tilbøjelige til udvaskning (Jacobsen & Kjær, 2007) (Petersen, et al., 2012). For at forklare oprindelsen af det vand, der løber i drænene, opdeler vi her drænvandet i rodzonevand og grundvand. Rodzonevand Med rodzonevand menes her vand, som er strømmet ned gennem rodzonen, enten via jordmatricen eller via makroporer, og ikke har været ret meget længere nede end drændybden. I perioder med store nedbørsmængder og kun lille fordampning/optagelse (typisk vinter) kan strømningen medføre en midlertidig hævning af grundvandsspejlet, således at vandet fra rodzonen løber mere eller mindre direkte ud gennem drænene. Koncentrationen af kvælstof i rodzonevandet er meget afhængig af landbrugspraksis, men denitrifikation i rodzonen og omkring et fluktuerende grundvandsspejl kan være medvirkende til at sænke kvælstofindholdet i vandet. Grundvand Med grundvand menes her vand, der stammer fra mere blivende grundvandsmagasiner, og som løber ud gennem drænene i situationer med permanent højt grundvandsspejl (lavbundsarealer) eller i situationer, hvor grundvandet presses op til jordoverfladen (trykvand). I dræningssammenhæng vil der primært være tale om det øvre grundvand, som dog godt kan være mere eller mindre blandet med grundvand fra dybereliggende magasiner. Koncentrationen af kvælstof i det øvre grundvand er typisk lavere end i rodzonevandet, og den er typisk faldende med dybden på grund af geokemisk og mikrobiel betinget nitratreduktion (denitrifikation) i grundvandsmagasinerne (Grant, et al., 2011). 13

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Juli 2012 Konsulent Camilla Lemming Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012 Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 211/212 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 13. March 213 DCA National Center for Fødevarer og Landbrug Gitte Blicher-Mathiesen Institut for

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Makroporetransport på Drænet Jord Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life Plantekongres 14-01-2009 Store bioporer er afgørende for transporten gennem rodzonen (struktureret jord)

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand

Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand. Af: Chefkonsulent Leif Knudsen,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere