Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater"

Transkript

1 Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk

2 Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse, som er blevet gennemført under Dansk Landbrugsrådgivning i vinterhalvåret 2012/13. Undersøgelser af næringsstofkoncentrationerne i drænvand blev igangsat i 2012 efter ønske fra landmænd. Sektorbestyrelsen for Planteproduktion besluttede, at Videncentret for Landbrug skulle tilrettelægge prøvetagninger og dataindsamling samt analysere resultaterne. Tidligere er udgivet en rapport med resultaterne fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 (Lemming & Knudsen 2012). Undersøgelsens kerne er analyserede drænvandsprøver, som er udtaget af henholdsvis landmænd og konsulenter. De drænvandsprøver, der er udtaget i regi af landmænd, er finansieret af de deltagende landmænd. Videncentret for Landbrug har bidraget med drænvandsprøver, der har indgået som en del af et projektarbejde, der har været finansieret af hhv. Promilleafgiftsfonden for landbrug og Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet har velvilligt bistået med rådgivning om, hvordan undersøgelen kunne gennemføres. AnalyTech Miljølaboratorium har analyseret prøverne. Rapporten omhandler primært resultater fra vinterhalvåret 2012/13, men disse sammenholdes i vidt omfang med resultaterne fra drænvandsundersøgelsen 2011/12. Ved sammenligning af de to målesæsoner er det tydeligt, at der er en betydelig årsvariation i drænvandskoncentrationerne, og det er vigtigt at huske denne årsvariation, når data for et enkelt prøvested vurderes. Tak til alle deltagende landmænd, som gennem prøveudtagning af drænvand på deres bedrift, har bidraget til denne rapport og til et forbedret kendskab til næringsstofkoncentrationer i drænvand. Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug, juli

3 Sammendrag og konklusioner Landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 er gennemført i vinterhalvåret 2012/13 og er en fortsættelse af målingerne fra 2011/12. Prøvetagningen er foretaget af landmænd og konsulenter fra de lokale rådgivningsvirksomheder. Videncentret for Landbrug (VFL) har koordineret prøvetagningerne og stået for indsamling af oplysninger. AnalyTech Miljølaboratorium har analyseret prøverne for nitrat-n, total-n og ortho-p. På 397 af de i alt 503 prøvesteder er der udtaget mindst tre prøver af drænvand fra dræn, drænbrønde og drængrøfter i månederne november, januar og marts. Med mindre andet er angivet, vises resultaterne for disse 397 prøvesteder. Koncentrationerne pr. liter på disse prøvesteder er i gennemsnit 8,0 mg total-n, 6,7 mg nitrat-n og 0,07 mg ortho-p, som vist i nedenstående tabel. De gennemsnitlige koncentrationer dækker over store variationer imellem prøvesteder (fra 0,4 til 28,2 mg total-n pr. liter), og undersøgelsens mål har været at undersøge årsagerne til denne variation. 2012/13 (n = 397) 2011/12 (n = 232) Total-N Nitrat-N Ortho-P Total-N Nitrat-N Ortho-P mg pr. liter Gennemsnit 8,0 6,7 0,07 6,7 5,8 0,10 Median 6,3 5,3 0,06 5,6 4,8 0,04 Spredning mellem prøvesteder 4,7 4,5 0,24 4,7 4,7 0,35 Koncentrationen i 2012/13 er 1,3 mg total-kvælstof højere end i undersøgelsen sidste år. Forskellen kan forklares af en mindre vinternedbør i 2012/13 end i året før (mindre fortynding), og beregninger viser, at den samlede kvælstofudledning har været på samme niveau i de to år. I forhold til det statslige overvågningsprogram for natur og vandmiljø (NOVANA) i de såkaldte landovervågningsoplande (LOOP) ligger kvælstofkoncentrationerne i landbrugets drænvandsundersøgelse pct. lavere. Forskellen kan skyldes, at der kun er syv dræn med i LOOP, og at de er udvalgt specifikt efter en lav grundvandstilstrømning. Drænvandsundersøgelsen viser, at der sker en betydelig reduktion af kvælstofindholdet i drænvand i forhold til rodzonevand. Det skyldes denitrifikation omkring grundvandsspejlet eller en tilstrømning af ældre grundvand med lavt kvælstofindhold på grund af denitrifikation. Reduktionen er mest udpræget på lavbundsarealer uden for ådale, hvor grundvandsspejlet står højt. I områder med størst reduktion vil kvælstofafstrømningen gennem dræn stort set være uafhængig af landbrugspraksis på arealerne, og virkemidler som efterafgrøder, nedsat kvælstoftildeling mv. vil stort set ikke have effekt. Drænvandsundersøgelsen kan ikke anvendes til at vurdere, om kvælstofudledningen til det marine miljø er beregnet korrekt. Resultaterne tyder dog på, at beregningen af udledningen fra de såkaldte umålte oplande i nogle tilfælde kan være overvurderet, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til kvælstoffjernelsen ved denitrifikation i områder med lavbundsjord med høj grundvandsstand. I drænvandsundersøgelsen er der kun målt koncentrationer af kvælstof og fosfor og ikke afstrømningen af vand. Målinger af vandafstrømning kan i modsætning til næringsstofkoncentrationer ikke foretages ved få punktmålinger over vinteren, fordi afstrømningen er meget variabel. Udledningen af kvælstof gennem de enkelte dræn, kan derfor ikke beregnes direkte i undersøgelsen. Sammensætningen af drænvand Forskelle i sammensætningen af drænvand kan bidrage betydeligt til variationen i kvælstofkoncentrationer imellem prøvesteder. Årsagen er, at det afdrænede vand kan have forskellige oprindelser og dermed meget forskellige kvælstofkoncentrationer. 3

4 I de fleste dræningssituationer begynder drænene at løbe, når grundvandsspejlet overstiger drændybden, og dermed stammer den overvejende del af drænvand i princippet fra grundvand. Kilden til dette øvre grundvand kan dog være forskellig på højbunds- og lavbundsarealer. På højbundsjord vil drænvandet primært bestå af vand, der er afstrømmet fra rodzonen i samme efterår/vinter, og på disse arealer vil den overvejende del af afstrømningen ske om efteråret og vinteren, når grundvandsspejlet når drændybden. Dette vand betegnes i rapporten som rodzonevand, og man må forvente, at kvælstofkoncentrationen i rodzonevand er påvirket af landbrugspraksis på arealerne. På lavbundsjord vil grundvandsspejlet ofte stå over drænene i det meste af året, og drænene løber derfor også om sommeren. Dette grundvand kan være dannet i årene forud og på andre arealer, og nitratkvælstof kan gennem kemiske processer omkring grundvandsspejlet være blevet reduceret, således at nitrat-n koncentrationerne i vandet er meget lave. Forholdet mellem rodzonevand og reduceret kvælstoffattigt grundvand kan således have stor betydning for kvælstofkoncentrationerne i drænvand. Variation i kvælstofkoncentrationer i drænvand Den gennemsnitlige total-n koncentration på 8,0 mg pr. liter dækker over en stor variation imellem prøvesteder. Koncentrationerne varierede imellem 0,4 og 28 mg N pr. liter. En dataanalyse viste, at denne variation imellem prøvesteder bedst blev forklaret af landskabstypen og afgrøden på arealet. Desuden er der teoretiske grunde til at forvente, at jordtypen har indflydelse på kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealer, men en sådan effekt var kun delvist tilstede i det analyserede datamateriale. Det er vigtigt at forstå, at de variable, der forklarer variation i kvælstofkoncentrationen, ikke er uafhængige af hinanden. F.eks. forekommer de forskellige jordtyper ikke lige hyppigt på højbund og lavbundsjorde, og landskabstyperne forekommer ikke lige hyppigt i forskellige geografiske områder. Denne sammenhæng mellem forklarende variable komplicerer analysen. Den geografiske fordeling af prøvesteder afspejler sig i kvælstofkoncentrationerne i drænvandet. Der måles relativt høje koncentrationer i Østjylland, Himmerland, på Sjælland, Fyn og øerne, mens der måles relativt lave koncentrationer i Vestjylland, Thy og Nordjylland. Denne forskel kan skyldes forskelle i landskabstype og nedbørsmønster. Der måles i gennemsnit en højere total-n koncentration på højbundsarealer (8,7 mg N pr. liter) end på lavbundsarealer uden for ådalene (6,7 mg N pr. liter). Den væsentligste årsag til landskabstypens betydning for kvælstofkoncentrationen i drænvand er, at disse landskabstyper adskiller sig fra hinanden med hensyn til både hydrologi og geografisk forekomst. Kategorien lavbundsarealer - ikke i ådale - er domineret af prøvesteder på den Nordjyske litorina-flade (hævet havbund), der er karakteriseret ved et meget fladt landskab med højtliggende grundvandsspejl og sandet jord. Højbundsarealerne domineres af prøvesteder beliggende i morænelandskaber i Østjylland og på Fyn og Sjæland, hvor terrænet er bakket, og jorden er mere leret. Forskellen i hydrologi gør, at drænvandet på højbundsarealer må antages hovedsageligt at stamme fra rodzonevand, mens der på lavbund er en øget andel af grundvandstilstrømning og en kvælstoffjernelse ved denitrifikation omkring grundvandsspejlet. Afstrømningen af vand gennem dræn må antages at være højere på lavbundsjord end på højbundsjord. Derfor kan kvælstofudledningen gennem dræn trods en lavere kvælstofkoncentration være højere på lavbundsjord end på højbundsjord. Afgrøden på arealet har også indflydelse på kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Der måles højere koncentrationer i drænvand på arealer med majs og vinterraps efterfulgt af vintersæd, end hvor der er f.eks. korn efterfulgt af bar jord, vintersæd eller efterafgrøder. Lave drænvandskoncentrationer måles typisk på arealer med roer eller græs. Det er dog også værd at bemærke, at der på arealer med korn efterfulgt af vin- 4

5 terraps, efterafgrøder eller udlæg kun blev målt lidt lavere koncentrationer end på arealer med korn efterfulgt af bar jord eller vintersæd. Der er således ikke nogen tydelig effekt af efterafgrøder på kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Effekten af jordtype i pløjelaget var ikke statistisk signifikant, men der var dog en tendens til at koncentrationerne på JB 5 og 6 var højere end på andre jordtyper. Dette kan dog også skyldes, at JB 5 og 6 er mere udbredte på højbundsarealer. Jordtypen i jorden under pløjelaget blev vurderet som Sandet eller Leret ud fra GIS data, og kvælstofkoncentrationerne i drænvandet var i gennemsnit lavere på sandet underjord end på leret underjord for alle jordtypeklasser undtagen JB 11. Koncentrationen af kvælstof på de forskellige jordtyper skal også ses i lyset af afstrømningen. Afstrømningen af vand er alt andet lige større, jo mindre lerindholdet er i jorden. Derfor vil der f.eks. på JB 1 være en større fortynding af kvælstof end på JB 5-6. Betydningen af tilstrømning af grundvand til drænene blev undersøgt ud fra en deltagervurdering af sommervandføring i drænet. Der var en tendens til faldende kvælstofkoncentrationer i drænvandet med stigende vurderet sommervandføring, og således til faldende kvælstofkoncentrationer med øget grundvandsandel. Denne tendens var dog ikke statistisk signifikant. Det er undersøgt, om drænvandskoncentrationerne kan forudsiges med udvaskningsmodellen N-LES 3, men dette er ikke tilfældet. I sammenligningen blev det antaget, at drænvandet på højbundsarealer løber ureduceret i drænet, da der ikke sker fortynding med grundvand (ingen sommervand).. Der var dog ikke nogen sammenhæng mellem koncentrationer beregnet med N-LES 3 og drænvandskoncentrationerne, hvorfor modellen ikke er velegnet til at forudsige kvælstofkoncentrationer i drænvand. Forholdet mellem nitrat-n og total-n - specielle forhold på den nordjyske litorina-flade Den gennemsnitlige andel af nitrat-n ud af total-n er på 78 pct., hvilket er på niveau med drænvandsundersøgelsen 2011/12, men den er lavere, end hvad der typisk findes i landovervågningsoplandene (over 90 pct.). Der var store forskelle i nitratandele mellem landskabstyper, idet nitratandelen på højbund var 85 pct., mens den på lavbundsarealer, der ikke ligger i ådale, kun var 65 pct. Den lave nitratandel i undersøgelsen i forhold til landovervågningsoplandene skyldes derfor hovedsageligt, at drænvandsundersøgelsen inkluderer mange lavbundsaraler, mens de fleste af drænene i landovervågningsoplandene er placeret på højbundsarealer. Prøvesteder placeret på den nordjyske litorina-flade udviser lave kvælstofkoncentrationer og lave andele af nitrat-n ud af total-n. De lave forhold mellem nitrat-n på disse arealer antages at skyldes omfattende denitrifikation, inden vandet løber i drænene. Dette skyldes formentligt den specielle hydrologi på disse arealer, hvor vandet i afvandingsgrøfterne i vinterhalvåret kan stå højere end drændybden. Den høje vandstand i grøfterne gør, at vand ikke kan afdræne, og jorden derfor bliver vandmættet. Dette medfører iltfrie forhold i jordmatricen og en lang opholdstid for rodzonevandet heri. Disse forhold fremmer denitrifikation og antages altså at begrænse kvælstofudledningen fra disse arealer. Sammenligning med drænvandsundersøgelsen 2011/12 De gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof i drænvand i 2012/13 (8,0 mg total-n pr. liter og 6,7 mg nitrat- N pr. liter) var højere end i drænvandsundersøgelsen 2011/12 (6,7 mg total-n pr. liter og 5,8 mg nitrat-n pr. liter). Dette skyldes formentligt forskelle i nedbørsmængderne imellem de to afstrømningssæsoner. På grund af en meget våd august begyndte afstrømning fra markerne tidligere i 2011/12, hvorfor en del kvælstof formentligt blev udvasket inden drænvandsmålingerne blev påbegyndt, hvilket medførte lave kvælstofkoncentrationer i målesæsonen. 5

6 På trods af forskellige gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer mellem årene var der en god sammenhæng mellem total-n koncentrationer mellem år på de prøvesteder, der blev undersøgt både i 2011/12 og 2012/13. Der var således en vis robusthed mellem år på samme prøvested. For enkelte prøvesteder var der dog store koncentrationsforskelle imellem de to år. En del af disse forskelle kunne forklares ved ændring i afgrøderne på arealet. Fosfor i drænvand I drænvandsundersøgelsen er fosfor i drænvandet målt som orthofosfat (ortho-p), og den totale fosformængde i drænvand er ikke målt. Det skyldes, at den partikelbårne fosfor, som udgør hovedparten af fosforafstrømningen, varierer så meget over tid, at den ikke kan bestemmes med få punktmålinger. Den gennemsnitlige koncentration af ortho-p var 0,07 mg pr. liter, men dette tal dækker ligesom total-n over en stor variation imellem prøvesteder. Koncentrationerne spænder således fra mindre end 0,01 mg pr. liter til 4,25 mg pr. liter. I langt hovedparten af målingerne er koncentrationerne dog lave, og kun 13 pct af prøverne viser højere koncentrationer af ortho-p end koncentrationerne af total-p i vandløb. Variationen i ortho-p koncentrationerne skal i vidt omfang ses i forhold til geologien og landskabstypen på de undersøgte arealer. Marine aflejringer, fosfat i grundvand samt landskabstypen er alle faktorer, der medvirker til at påvirke fosfatkoncentrationerne. Landbrugspraksis betyder mindre, men der var en signifikant effekt af afgrøde på ortho-p koncentrationen, dog afhængig af hvilke jordtype afgrøden blev dyrket på. Undersøgelsens repræsentativitet Undersøgelsen vurderes at give et dækkende billede af drænvandskoncentrationer i Danmark. Undersøgelsen er den danske undersøgelse, der antalsmæssigt har dækket det største antal dræn i Danmark. Drænvandsundersøgelsen må derfor siges, at give et godt billede af de gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof og orthofosfat i drænvand. Den geografiske fordeling af prøvesteder viser en vis overvægt i prøvesteder i Nordjylland og på det vestlige og sydlige Sjælland, men der er prøvesteder fordelt over hele landet og i alle georegioner. Der er en vis overrepræsentation af lavbundsarealer i forhold til fordelingen mellem høj- og lavbundsarealer på landsplan, når deltagerne vurderer landskabstypen. Hvis landskabstypen vurderes ud fra GIS data er prøvestederne repræsentative for landsgennemsnittet. Der er kun begrænsede forskelle i de gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer for de enkelte landskabstyper afhængig af, om prøvestederne inddeles i landskabstyper ud fra deltagervurdering eller GIS. Afgrødesammensætningen på de undersøgte prøvesteder er overordnet repræsentativ for afgrødesammensætning på landsplan. Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb og udledning til det marine miljø i forhold til vandplanerne Kvælstof udvaskes fra rodzonen og transporteres overfladenært via dræn eller grøfter eller via grundvandet til vandløb og søer. Der sker en betydelig kvælstofretention i jordlagene, når rodzonevandet transporteres ned gennem jorden til grundvandsmagasiner, og når rodzonevand afstrømmer til vandløb gennem de øvre grundvandslag. Når rodzonevandet afstrømmer gennem dræn, vil retentionen på mange arealer være mindre, men drænvandsundersøgelsen viser, at der allerede i drænvandet er sket en reduktion af kvælstofindholdet i forhold til rodzonevand. Denne reduktion er størst på lavbundsjorderne. Kvælstofkoncentrationerne i det hydrologiske system er højest i rodzonevand (ca mg pr. liter), og aftager med dybden afhængigt af redoxforholdene i grundvandsmagasinerne (ca mg pr. liter). Ligele- 6

7 des aftager koncentrationerne fra rodzonen (ca mg pr. liter) til drænvand (gennemsnit 8,0 mg pr. liter), til vandløb (ca. 4 mg pr. liter) til søer (ca. 2 mg pr. liter) og til marine områder (ca. 0,4 mg pr. liter). Kvælstofretention i transportvejen fra rodzone mod grundvand og marint miljø er betinget af lokale geologiske og hydrologiske forhold, og nogle områder er således mere sårbare over for kvælstofudledning end andre. På nær i rodzonevand, nogle drænudløb og visse grundvandsmagasiner er kvælstofkoncentrationerne i det hydrologiske system generelt lavere end EU s grænse for nitrat i drikkevand på 11,3 mg nitrat-n pr. liter. Denne grænseværdi er dog ikke relevant i forhold til kvælstofudledningen til vandmiljøet, da den er sat på baggrund af skadevirkninger i den menneskelige organisme, og ikke på baggrund af kvælstofs virkning i vandmiljøet. Drikkevandsgrænsen kan altså ikke bruges til at fastsætte acceptable grænser for kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske system. Kvælstoffets betydning for algevæksten i det marine miljø er afhængig af den samlede kvælstofudledning og ikke af koncentrationen af kvælstof alene. Derfor skal koncentrationerne sammenholdes med den afstrømmende vandmængde. AU, DCE har beregnet, at den totale udledning af kvælstof til det marine miljø er tons N pr. år, hvoraf tons N pr. år hidrører fra landbrugsproduktion. Den totale kvælstofudledning gennem dræn kan anslås til ca tons på baggrund af resultaterne i årets drænvandsundersøgelse og den estimerede afstrømninger gennem drænene. Dette svarer til cirka halvdelen af den landbrugsbetingede kvælstofudledning til det marine miljø. Det fremgår af de nye vandplaner, at der skal ske en reduktion i kvælstofudledningen til det marine miljø på tons N pr. år i den første vandplanperiode (inden 2015). Denne reduktion søges opnået med en blanding af generel regulering samt etablering af vådområder og målrettede efterafgrøder i de vandoplande, hvor de største reduktionskrav er gældende. De målrettede efterafgrøder er for en stor dels vedkommende placeret på arealer, hvor kvælstofkoncentrationerne i drænvand i forvejen er lave. På sådanne arealer må det antages, at kvælstofkoncentrationerne i drænvandet er bestemt mere af de kemiske processer omkring drændybden end af dyrkningspraksis på arealerne. Derfor vil målrettede efterafgrøder kun have marginal effekt på disse arealer. 7

8 Indhold Forord... 2 Sammendrag og konklusioner... 3 Sammensætningen af drænvand... 3 Variation i kvælstofkoncentrationer i drænvand... 4 Forholdet mellem nitrat-n og total-n - specielle forhold på den nordjyske litorina-flade... 5 Sammenligning med drænvandsundersøgelsen 2011/ Fosfor i drænvand... 6 Undersøgelsens repræsentativitet... 6 Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb og udledning til det marine miljø i forhold til vandplanerne... 6 Indhold Indledning Baggrund for undersøgelsen Andre drænvandsundersøgelser Sammensætningen af drænvand Hvad består drænvand af? Drænvand på højbundsjorde Drænvand på lavbundsjorde Konklusion Oversigt og metode Deltagersammensætning og prøvetyper Prøvetagning og tidspunkter for prøvetagning Analyse af prøver Oplysninger Analyse af resultaterne Gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer i undersøgelsen Overordnede resultater Geografisk fordeling Udvikling gennem sæsonen Betydning af nedbør Konklusion Årsager til variationen i koncentrationsniveauer mellem prøvesteder Statistisk analyse på total-n Betydning af forholdet mellem rodzonevand og grundvand

9 4.2.1 Sommervandføring Højbund eller lavbund Okkerbelastede lavbundsarealer Grundvandsspejlets beliggenhed og dybden af redoxgrænsen Typen af prøvested Afgrødefordeling Jordtypefordeling Øvrige dyrkningsoplysninger Konklusion Forhold mellem total-n og nitrat-n og specielle forhold på litorina fladerne Årsager til lave nitratandele på litorina-fladen i Nordjylland Konklusion Målte kvælstofkoncentrationer vs. N-LES 3 -beregnede koncentrationer Konklusion Resultater for udvalgte dræn med hyppigere prøvetagning Gamle drænvandsstationer Sammenligning af resultater fra drænvandsundersøgelserne 2011/12 og 2012/ Overordnede resultater Ændringer i dyrkningspraksis imellem afstrømningssæsoner Konklusion Fosfor Generelt om fosfor i drænvand Koncentrationer af ortho-p i undersøgelsen Statistisk analyse på ortho-p koncentrationen Marine aflejringer Lavbundsarealer Jordtyper og afgrøder Sammenligning af resultater fra 2011/12 og 2012/ Konklusion Repræsentativitet af prøvesteder Den geografiske sammensætning af prøvesteder Fordeling på landskabstype Fordeling på jordtype Afgrødesammensætning Konklusion

10 11 Kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb Det hydrologiske kredsløb Koncentrationer af kvælstof i grundvand Koncentrationer af kvælstof i drænvand og overfladevand Grænser for kvælstof i vand Konklusion Diskussion af drænvandsmålingernes betydning i forhold til vandplaner Beregnet kvælstofudledning i vandplanerne Sammenligning med tidligere drænvandsundersøgelser Samlet udledning gennem dræn Placering af tiltag til reduktion af kvælstofudledningen Konklusion Litteratur Bilag Bilag A. Indhentede oplysninger Bilag B. Afstrømning i 2011/12 og 2012/ Bilag C. Grundvandspejlets beliggenhed Bilag D. Redoxgrænsens beliggenhed Bilag E. Jordtyper i pløjelaget Bilag F. Modifikationer og tilnærmelser i N-LES 3 -beregningen Bilag G. Baggrundskoncentration af total opløst fosfor Bilag H. Jordartskort Bilag I. Koncentration af total opløst fosfor i boringer med fosforanalyser af hhv. det nedre/reducerende grundvand og det øvre/iltende grundvand Bilag J. Opdeling i georegioner efter Greve (2006)

11 1 Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Kvælstofudledningen til vandmiljøet via dræn på landbrugsjord udgør en betydelig del af den samlede kvælstofudledning. Mere end 50% af landbrugsarealet er drænet, og det antages normalt, at dræningen betyder, at kvælstof udledes ureduceret fra rodzonen til vandløb. I modsætning hertil sker der en stor reduktion af nitrat ved denitrifikation af nitrat til atmosfærisk kvælstof i den del af afstrømningen til vandløb fra dyrkede arealer, der sker via grundvandet. I forbindelse med kravene om reduktion af kvælstofudledningen i Grøn Vækst og vandplanerne udtrykte mange landmænd ønske om at få målinger fra egne arealer, der belyser udvaskningen af kvælstof ved den nuværende landbrugspraksis. Ønsket var bl.a. næret af nye resultater af målinger på dræn i forbindelse med ansøgning om tilskud til etablering af minivådområder, der i flere tilfælde viste meget lave kvælstofkoncentrationer. Sektorbestyrelsen for Planteproduktion under Landbrug & Fødevarer besluttede, at Videncentret for Landbrug skulle iværksætte et program til monitering af kvælstofindholdet i drænvand. Moniteringen skulle bygges op, så landmænd selv kunne tilmelde prøvesteder og udtage prøver. Prøveudtagning og analyser skulle betales af landmanden selv. Desuden skulle der måles på 16 dræn, som skulle vælges systematisk af Videncentret efter geografi, jordtype, bevoksning mv. Denne prøveudtagning skulle foretages af konsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning, og omkostningerne hertil skulle afholdes af Videncentret. Videncentret for Landbrug tilrettelagde derfor en monitering af indholdet af kvælstof og fosfor i drænvand i afstrømningsperioden 2011/2012, og denne monitering er fortsat i afstrømningsperioden 2012/13. Moniteringsprogrammet 2011/2012 blev diskuteret med forskere fra Aarhus Universitet. På baggrund af data fra intensive målinger på dræn i Landovervågningsoplande siden 1990, kunne forskerne rådgive om det nødvendige antal prøver i afstrømningsperioden og hvilke analyser og -metoder, der med fordel kunne inddrages. Resultatet af denne diskussion blev, at der skulle udtages minimum tre prøver pr. dræn i afstrømningsperioden, og der skulle analyseres for nitrat- og totalkvælstof samt orthofosfat. Dette skulle give en rimelig sikker bestemmelse af gennemsnitskoncentrationen af kvælstof henover afstrømningsperioden. Derimod blev det vurderet, at det ikke var muligt indenfor rammerne af denne monitering at bestemme vandafstrømningen gennem drænene, fordi det ville kræve langt flere målinger over afstrømningsperioden. Moniteringsprogrammet 2012/2013 fortsatte efter samme metoder som moniteringsprogrammet 2011/2012. Fordi prøvestederne i vidt omfang udvælges af de enkelte landmænd, er kun ca. halvdelen af prøvestederne i moniteringen 2011/2012 også repræsenteret i moniteringsprogrammet for 2012/2013. Formålet med moniteringen var at få et bedre kendskab til niveauet for kvælstofkoncentrationer i drænvand og specielt til variationen i kvælstofkoncentration mellem lokaliteterne. Formålet var desuden at forsøge at forklare variationen i koncentrationer ud fra indsamlede oplysninger om landskabs- og jordtyper samt landbrugspraksis på lokaliteterne. Resultaterne af moniteringen skal sammenlignes med koncentrationerne af kvælstof fundet i tidligere drænvandsundersøgelser. 11

12 1.2 Andre drænvandsundersøgelser Der er gennem tiden foretaget en række undersøgelser af drænvand i forskellige i sammenhænge og i forskellige tidsperioder. I figur 1 ses en oversigt over undersøgelser i fire forskellige sammenhænge. På alle de nævnte dræn er der foretaget afstrømningsmålinger, og i programmerne VAP og LOOP er der også foretaget målinger af næringsstofkoncentrationer. Udover de i figur 1 nævnte undersøgelser har også Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg) gennemført undersøgelser af drænvand. Drænvandundersøgelserne blev startet i 1971 på 15 morænelerjorder fordelt over landet (Hansen & Pedersen, 1975) I 1978 blev programmet reduceret til fire stationer, som var i drift indtil I forbindelse med andre projekter blev der i 70'erne opstartet yderligere tre stationer, som ligeledes har været i drift indtil Målingerne blev ved fem stationer genoptaget i perioden for midler fra Erhvervsfinansieret Planteforskning bevilget af Sektorbestyrelsen for Planteproduktion. Ved vurderingen af næringsstofkoncentrationerne i de forskellige undersøgelser skal man være meget opmærksom på, hvordan markerne er valgt ud. Fælles for de nævnte undersøgelser er, at hovedparten af drænene er placeret på højbundsarealer på typiske morænelersjorder, hvor en grundvandstilstrømning fra tilstødende arealer er vurderet at være begrænset (se blandt andet oversigten i figur 1). I tabel 1 er vist koncentrationer fra tre LOOP-oplande, i alt syv dræn, og fire dræn fra Statens Planteavlsforsøg. Alle er baseret på ca. ugentlige målinger. Af de i alt 11 dræn i tabel 1 er de 10 af dem placeret på højbundsarealer. Generelt synes næringsstofkoncentrationer i drænvand på lavbundsjorde dermed ikke særlig velbelyst. Station Program Tidsperiode JB-nr. Jordart Slæggerup VAP Moræneler Estrup VAP ,5 Ferskvandssand Fårdrup VAP ,5 Moræneler Silstrup VAP Moræneler Prisbro SMP (DMU) Moræneler Farre SMP (DMU) Moræneler Lille Egesgård Suså-projektet Moræneler Aversi Østergård Suså-projektet Moræneler Stølsgård Suså-projektet Moræneler LOOP 1, st. 103 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 105 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 106 LOOP Moræneler LOOP 1, st. 107 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 401 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 402 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 404 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 405 LOOP Moræneler LOOP 4, st. 406 LOOP Moræneler LOOP 2, st. 201 LOOP Moræneler Figur 1. Til venstre er vist en oversigt over drænstationer med afstrømningsmålinger. Koncentrationsmålinger er foretaget på stationerne i programmerne VAP og LOOP. Oversigten er lavet på baggrund af Iversen (2011). VAP = The Danish Pesticide leaching Assessment Programme, SMP (DMU) = et projekt under Det strategiske Miljøforskningsprogram kørt af DMU, LOOP = Landovervågningsoplande. Til højre er vist placeringen af de 19 stationer 12

13 Tabel 1. Koncentrationer i LOOP og Statens Planteavlsforsøg. Baseret på ugentlige koncentrationsmålinger Antal Nitrat-N Total-N Lokalitet dræn Måleserie Jordtype Arealtype Periode (mg/l) (mg/l) LOOP 1 (Lolland) 4 Landovervågningen 1 Lerjord Højbund 2000/ /11 14,4 15,3 LOOP 2 (Himmerland) 1 Landovervågningen 1 Sandjord Lavbund 2000/ /11 5,9 6,8 LOOP 4 (Fyn) 2 Landovervågningen 1 Lerjord Højbund 2000/ /11 12,0 12,9 Åbenrå 1 Statens Planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB8) Højbund ,8 4,7 Lunding (Haderslev) 1 Statens planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,0 19,8 Næstved 1 Statens Planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,7 12,7 Silstrup 1 Statens planteavlsforsøg 2 Lerjord (JB6) Højbund ,5 9,4 1) Koncentrationer er angivet som afstrømningsvægtede gennemsnit for perioden på baggrund af datasæt stillet til rådighed af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet 2) Koncentrationer er angivet som afstrømningsvægtede gennemsnit for perioden på baggrund af datasæt stillet til rådighed af Institut for Agroøkologi, Aarhus Univeristet 1.3 Sammensætningen af drænvand Hvad består drænvand af? I de fleste dræningssituationer begynder drænene at løbe, når grundvandsspejlet overstiger drændybden (Jensen, 2010). Dermed stammer alt drænvand i princippet fra grundvand bortset fra bidraget fra makroporeafstrømning. En mindre del af afstrømningen gennem dræn er vand, der transporteres direkte fra jordoverfladen til dræn via makroporer. Det kan give et bidrag til drænafstrømningen, selvom om grundvandsspejlet står under drændybden. Der er ukendt, hvor stor en andel af drænvandafstrømningen, der stammer fra makroporestrømning. Det vurderes generelt dog kun at udgøre en mindre del af den samlede drænafstrømning, selvom der må forventes en vis forskel mellem jordtyper. Makroporestrømning har generelt primært betydning for stoffer, der ikke ellers er tilbøjelige til udvaskning (Jacobsen & Kjær, 2007) (Petersen, et al., 2012). For at forklare oprindelsen af det vand, der løber i drænene, opdeler vi her drænvandet i rodzonevand og grundvand. Rodzonevand Med rodzonevand menes her vand, som er strømmet ned gennem rodzonen, enten via jordmatricen eller via makroporer, og ikke har været ret meget længere nede end drændybden. I perioder med store nedbørsmængder og kun lille fordampning/optagelse (typisk vinter) kan strømningen medføre en midlertidig hævning af grundvandsspejlet, således at vandet fra rodzonen løber mere eller mindre direkte ud gennem drænene. Koncentrationen af kvælstof i rodzonevandet er meget afhængig af landbrugspraksis, men denitrifikation i rodzonen og omkring et fluktuerende grundvandsspejl kan være medvirkende til at sænke kvælstofindholdet i vandet. Grundvand Med grundvand menes her vand, der stammer fra mere blivende grundvandsmagasiner, og som løber ud gennem drænene i situationer med permanent højt grundvandsspejl (lavbundsarealer) eller i situationer, hvor grundvandet presses op til jordoverfladen (trykvand). I dræningssammenhæng vil der primært være tale om det øvre grundvand, som dog godt kan være mere eller mindre blandet med grundvand fra dybereliggende magasiner. Koncentrationen af kvælstof i det øvre grundvand er typisk lavere end i rodzonevandet, og den er typisk faldende med dybden på grund af geokemisk og mikrobiel betinget nitratreduktion (denitrifikation) i grundvandsmagasinerne (Grant, et al., 2011). 13

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder Vejledning i placering af konstruerede minivådområder Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 3 Konstruerede minivådområder 4 Formål 5 Egnede lokaliteter Relevante parametre 6 Dyrket jord 7 Drænoplysninger

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbsanalyserne Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbs analyser Landbrugets stemme Fra 1970 2010 har Naturstyrelsen udtaget flere end 1 mio. analyser i danske vandløb. Naturstyrelsen

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Det danske P- indeks Markdata kontra registerdata Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande Følgende personer har bidraget til rapporten Rita Hørfarter og Leif Knudsen,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid

Kolindsund. Dannelse, anvendelse og fremtid Dannelse, anvendelse og fremtid Introduktion Kolindsund byder på mange unikke muligheder som geotop. Områdets særegne natur- og kulturhistorie giver ophav til mange emner og problematikker, der stadig

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde.

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Vi har brug for Landbrug & Fødevarers opbakning i kampen mod vandplanerne I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi 24 timer i døgnet for at komme de urimelige vandplaner til

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport

Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Fyns Amt Økonomisk analyse af integreret indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet: Resultatrapport Endeligt udkast - Fortroligt November 2006 Fyns Amt Økonomisk analyse af indsatsprogram for Odense Fjord-oplandet:

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere