Rigsrevisionens virksomhed i April 2014

Transkript

1 Rigsrevisionens virksomhed i 2013 April 2014

2 RIGSREVISIONENS VIRKSOMHED I 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Rigsrevisionen... 2 Faglige og økonomiske resultater Målopfyldelse i Fordelingen af Rigsrevisionens resurser i Årsrevision Større undersøgelser Organisation og personale Økonomiske resultater i Forventninger til Rigsrevisionens regnskab for 2013 Årsregnskab og revision... 25

3 FORORD 1 Forord Rigsrevisionen fik en ny organisation i Den samler årsrevisionen og de større undersøgelser i 4 nye afdelinger, som hver er ansvarlig for at revidere en række ministerområder. Årsrevision og større undersøgelser er de 2 hovedopgaver, som vi løser i revisionen af statens regnskaber. I de nye afdelinger er opgaverne nu samlet under 4 temaer: borgere, virksomheder, styring og kompetence samt store driftsområder. Vi brugte i løbet af året mange kræfter på at få de nye rammer på plads, og det krævede en stor indsats fra alle i Rigsrevisionen. Formålet med den nye organisation har været at øge samspillet mellem de 2 revisionsformer. Det kom bl.a. til udtryk i oktober, da vi afgav beretningen om forebyggelse af hackerangreb, som er en fælles rapportering fra årsrevisionen og de større undersøgelser. Vi afgav i 2013 i alt 21 beretninger om resultaterne af vores revision. Særligt 2 beretninger havde stor offentlig interesse og fik også stor mediebevågenhed. Det var undersøgelserne af DONG Energy A/S og af den offentlige ejendomsvurdering. Begge beretninger blev præsenteret på pressemøder. Det var nyt for Rigsrevisionen. Vi brugte pressemøderne til at præsentere beretningernes faktuelle indhold, og de blev fulgt op af pressemøder hos Statsrevisorerne, hvor Statsrevisorerne fremlagde deres bemærkninger til sagerne. Formålet med Rigsrevisionens pressemøder var at imødekomme den forventede store interesse fra medierne og svare på spørgsmål om indholdet af beretningerne, der på nogle områder var meget teknisk. Det er Statsrevisorerne, der afgør, hvornår der afholdes pressemøder. Rigsrevisionen udfører revisionen ud fra internationalt anerkendte standarder. I 2013 fik 191 rigsrevisioner 4 nye standarder, der samlet beskriver de grundlæggende revisionsprincipper for offentlig revision. Det er en markant landvinding, som kan forbedre revisionen verden over, og som Rigsrevisionen har haft en betydelig aktie i som formand for den komité, der på globalt plan udarbejder standarder, normer og principper for revision i den offentlige sektor. Jeg afgiver beretningen om Rigsrevisionens virksomhed i 2013 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 17, stk. 4. Lone Strøm Rigsrevisor

4 2 RIGSREVISIONEN Rigsrevisionen Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamentariske kontrol i Danmark. Vi reviderer statens regnskaber. Det betyder, at vi undersøger, om de statslige virksomheders regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, om statens midler bruges til de formål, som Folketinget har besluttet, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen. Det er et særkende for Rigsrevisionen, at vi som de eneste sammen med Statsrevisorerne kan foretage undersøgelser på tværs af statens regnskab. Derved kan vi undersøge en problemstilling på flere ministerområder og sætte fokus på god praksis på tværs af ministerområderne. Rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv. Det er udelukkende Folketingets 6 statsrevisorer, som kan bede Rigsrevisionen om at undersøge et område. Uafhængigheden betyder også, at vi selv kan tage initiativ til at udvælge områder til revision og selv vælger, hvordan vi udfører revisionen. SAMSPILLET MELLEM STATSREVISORERNE OG RIGSREVISIONEN Den statslige revision består af de 2 uafhængige institutioner under Folketinget: Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Statsrevisorerne er politikere, som er udpeget til hvervet af Folketinget efter indstilling fra Folketingets partier. De nuværende 6 statsrevisorer er valgt af Folketinget for perioden 1. oktober september Rigsrevisionen rapporterer revisionsarbejdet til Statsrevisorerne i form af beretninger og notater. Statsrevisorernes væsentligste opgave er at behandle beretningerne og notaterne og afgive beretningerne til Folketinget. Statsrevisorerne udarbejder bemærkninger til de fleste beretninger. Bemærkningerne kan fx være kritik af ministre, ministerier og styrelser og trykkes som en del af beretningen. Rammerne for den statslige revision fik en del opmærksomhed i efteråret Det var foranlediget af Rigsrevisionens igangværende undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Vi gik i gang med undersøgelsen i august 2013 på initiativ fra Statsrevisorerne, der bl.a. bad os om at vurdere kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Skatteministeriets lovarbejde i sagen. I oktober 2013 gav regeringen over for Folketingets formand udtryk for en række principielle betænkeligheder ved, at Rigsrevisionen undersøger spørgsmål, som konkret handler om regeringens lovforberedende arbejde. Efterfølgende besluttede Folketingets Præsidium at nedsætte et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, der skal belyse, hvilken rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have i forhold til det lovforberedende arbejde. Efter Rigsrevisionens opfattelse satte regeringens udmelding spørgsmålstegn ved Rigsrevisionens mulighed for at gennemføre en uafhængig revision. Rigsrevisionen ser derfor positivt på, at der er igangsat et udvalgsarbejde, der skal afklare den statslige revisions rolle i dette spørgsmål.

5 RIGSREVISIONEN 3 Rigsrevisionens opgaver Rigsrevisionen reviderer de statslige indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet, som er det samlede regnskab for den danske stat. Statens regnskaber omfatter 164 virksomheder, fx departementer og styrelser. Vi reviderer også en række virksomheder og institutioner uden for statsregnskabet, hvis udgifter eller underskud dækkes ved statstilskud, bidrag eller anden indtægt i henhold til lov, fx DSB og Energinet.dk. Vi har i de senere år årligt udarbejdet ca. 20 beretninger og en række notater til Statsrevisorerne. Antallet af beretninger vil stige i 2014, da vi har besluttet at rapportere flere revisionsresultater i beretninger til Statsrevisorerne. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå regionernes regnskaber, der er revideret af regionernes egne revisorer, og gennemfører desuden større undersøgelser i de 5 regioner. På det kommunale område gennemgår vi hvert år et antal kommuners regnskaber på de områder, hvor udgifterne helt eller delvist refunderes af staten. Som en del af revisionen undersøger Rigsrevisionen desuden årligt ministeriernes sagsbehandling af kommunernes revisionsberetninger for områder med statsrefusion. Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til forvaltningen i forbindelse med revisionen, fx hvordan den interne kontrol kan blive bedre. Rigsrevisionen kan efter rigsrevisorlovens 9 aftale med de enkelte ressortministre, at interne revisorer udfører revisionen af bestemte virksomheder i samarbejde med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen, men baserer revisionen af virksomheden på den interne revisors arbejde. Det kan være både større og mindre virksomheder. Rigsrevisionen har fx 9-aftaler om revisionen af SKAT og Danmarks hus i Paris. En oversigt over aftalerne kan findes på Rigsrevisionen er derudover ansvarlig for revisionen af de midler, som Danmark modtager fra og bidrager med til EU via statsregnskabet. Vi deltager også i Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark, som i 2013 omfattede 5 besøg. Besøgene omfattede bl.a. en revision af Aalborg Universitet vedrørende et forskningsprojekt støttet under EU s rammeprogram for forskning samt revisioner af den direkte landbrugsstøtte (arealstøtten) og støtten til udvikling af landdistrikter. Rigsrevisionen deltager også i forskellige internationale samarbejdsfora for rigsrevisioner. Det foregår både i nordisk, EU- og europæisk regi, og Rigsrevisionen bidrager også til arbejdet i INTOSAI, der er rigsrevisionernes internationale sammenslutning. Gennem dette samarbejde kan vi påvirke udviklingen af offentlig revision og få inspiration til udviklingen af Rigsrevisionens organisation, revisionsmetoder og produkter. Vi deltager også i peer reviews, som er en vurdering af en rigsrevision foretaget af andre rigsrevisioner. I 2013 deltog vi i et peer review af rigsrevisionen i USA. God offentlig revisionsskik Rigsrevisionen udfører revisionen efter god offentlig revisionsskik. God offentlig revisionsskik er et samlet udtryk for de krav, som Rigsrevisionen på baggrund af rigsrevisorloven og internationale standarder stiller til revisionen af offentligt finansierede aktiviteter. De internationale standarder for offentlig revision kaldes ISSAI og vedtages af INTOSAI.

6 4 RIGSREVISIONEN Revisionen skal ifølge god offentlig revisionsskik omfatte 3 aspekter: finansiel revision, hvor vi efterprøver, om virksomhedernes regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler juridisk-kritisk revision, hvor vi efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis forvaltningsrevision, hvor vi undersøger, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomhederne har fokus på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver. Rigsrevisionen gennemfører revisionen af statens regnskaber som enten årsrevision eller større undersøgelser, jf. figur 1. Årsrevisionen skal sikre en systematisk, grundlæggende revisionsindsats, mens vi i de større undersøgelser vurderer udvalgte emner, der har en væsentlig økonomisk eller principiel betydning. Figur 1. Årsrevision og større undersøgelser FINANSIEL REVISION JURIDISK-KRITISK REVISION FORVALTNINGSREVISION STØRRE UNDERSØGELSER ÅRSREVISION Det fremgår af figur 1, at finansiel revision hovedsageligt indgår som led i årsrevisionen, mens de større undersøgelser især indeholder forvaltningsrevision. I 2013 fik Rigsrevisionen som formand for den komité, der udvikler de internationale standarder vedtaget 4 nye standarder for den offentlige revision (ISSAI 100, 200, 300 og 400). Standarderne fastlægger de grundlæggende principper, der gælder for revision i den offentlige sektor, og giver et nyt og forbedret grundlag for verdens rigsrevisioner og også for de forskellige aktører, som udfører offentlig revision i Danmark. NYE INTERNATIONALE STANDARDER: ISSAI 100, 200, 300 OG 400 Det væsentligste af de nye dokumenter er ISSAI 100 Grundlæggende principper for offentlig revision. ISSAI 100 fastslår bl.a., at rigsrevisionerne på grundlag af deres mandat træffer strategiske beslutninger om, hvilke revisionsopgaver de løser, og hvilke standarder der gælder for opgaverne. For Rigsrevisionens vedkommende er dette beskrevet i publikationen om god offentlig revisionsskik, der fastlægger målet for de årlige revisioner og større undersøgelser med udgangspunkt i rigsrevisorlovens bestemmelser. ISSAI 100 beskriver også de faglige principper for planlægningen, udførelsen og rapporteringen, som gælder for alle offentlige revisionsopgaver. Revisionsprincipperne i ISSAI 100 uddybes i 3 supplerende dokumenter, der beskriver den offentlige revisions hovedområder: ISSAI 200 Grundlæggende principper for finansiel revision ISSAI 300 Grundlæggende principper for forvaltningsrevision ISSAI 400 Grundlæggende principper for juridisk-kritisk revision.

7 RIGSREVISIONEN 5 Rigsrevisionens publikation om god offentlig revisionsskik fra januar 2013 og andre vejledninger om offentlig revision kan findes på Rapportering og opfølgning på revisionen Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større undersøgelser til Statsrevisorerne. Derefter følger Statsrevisorerne og vi op på resultaterne, hvilket giver os mulighed for at vurdere, om ministerierne følger vores henstillinger og anbefalinger. Proceduren er reguleret i vores lovgrundlag og er i international sammenhæng enestående. Ordningen er med til at sikre, at revisionen har effekt. Proceduren for Statsrevisorernes og Rigsrevisionens afrapportering og opfølgning er vist i figur 2. Figur 2. Statsrevisorenes og Rigsrevisionens afrapportering og opfølgning Rigsrevisionen Rigsrevisionens beretning 1 5 Rigsrevisionens notat med bemærkninger til ministerredegørelsen 4 Ministerredegørelse Statsrevisorernes beretning Statsrevisorerne 2 6 Ministerredegørelse Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister om en redegørelse Ministerredegørelsen og Rigsrevisionens notat optages i Endelig betænkning over statsregnskabet 4 3 Ministerierne Folketinget Figur 2 viser, hvordan Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større undersøgelser i beretninger til Statsrevisorerne (1). Statsrevisorerne lægger resultaterne af Rigsrevisionens revision til grund for deres egen beretning, som de afgiver til Folketinget med deres bemærkninger (2). Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister tage stilling til sagen (3). Det sker i form af en ministerredegørelse, som sendes til Statsrevisorerne og til Rigsrevisionen (4). På baggrund af ministerens redegørelse udarbejder Rigsrevisionen et notat til Statsrevisorerne, hvor vi enten anbefaler, at sagen bliver afsluttet, eller tilkendegiver, at der stadig er udeståender/kritikpunkter, som vi vil følge (5). Ministerredegørelser og Rigsrevisionens notater optages i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet. Betænkningen afgives til Folketinget én gang årligt og danner baggrund for Folketingets godkendelse af statsregnskabet (6). Beretningerne, notaterne og ministerredegørelserne offentliggøres på både Statsrevisorernes og Rigsrevisionens hjemmeside.

8 6 RIGSREVISIONEN Rigsrevisionens organisation Rigsrevisionen ligger i St. Kongensgade i København. Vi kommer på revisionsbesøg over hele landet og gennemfører revision i udlandet, hvor den danske stat er repræsenteret eller yder tilskud. I 2013 var vi bl.a. på revisionsbesøg i Ghana, Japan og Uganda. Rigsrevisionen anvendte 261 årsværk i De samlede omkostninger udgjorde 200,8 mio. kr. Vi er organiseret i 5 afdelinger. Årsrevisionen og de større undersøgelser er fordelt på 4 afdelinger, der hver dækker en række ministerområder. De 4 afdelinger arbejder inden for følgende temaer: borgere, virksomheder, styring og kompetence samt store driftsområder. Tværgående opgaver som personale, it, økonomi og ledelsesbetjening er samlet i en afdeling med støttefunktioner.

9 MÅLOPFYLDELSE I Målopfyldelse i 2013 Rigsrevisionen opstiller hvert år resultatkrav, der sætter mål for vores virksomhed i løbet af året. I 2013 opfyldte vi 7 ud af i alt 9 resultatkrav, og 2 krav blev delvist opfyldt. RIGSREVISIONENS RESULTATKRAV FOR Vi udfører årsrevision for alle virksomheder inden for statsregnskabet for 2012 og afgiver erklæringer/påtegninger for 100 af virksomhederne. 2. Vi afgiver mindst 20 beretninger (inkl. statsrevisoranmodninger og beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012) til Statsrevisorerne i Mindst 80 % af de erklæringer, der ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger, er afgivet senest 3 måneder efter aflæggelsen af (stats)regnskabet for Alle statsrevisoranmodninger er afrapporteret til Statsrevisorerne senest 9 måneder efter, tilrettelæggelsesnotatet er godkendt af Statsrevisorerne. 5. Beretninger, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, har i gennemsnit en produktionstid på højst 9 måneder, fra rigsrevisor har godkendt beretningsoplægget % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 7. Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for Minimum 90 % af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, handler om mindst ét af områderne: effektivitet, produktivitet, sparsommelighed og/eller økonomistyring. 9. Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, er tværgående. RESULTAT Opfyldt Opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt

10 8 FORDELINGEN AF RIGSREVISIONENS RESURSER I 2013 Fordelingen af Rigsrevisionens resurser i 2013 Rigsrevisionen reviderer hvert år alle ministerområder i staten. Omfanget af vores arbejde varierer fra område til område. Det er et udtryk for, at vi fokuserer vores revisionsindsats på vigtige emner og problemstillinger. Figur 3 viser, hvordan vi fordelte vores resurser på ministerområderne i Figur 3. Fordelingen af Rigsrevisionens resurser i 2013 på ministerområder, opdelt på årsrevision og større undersøgelser Skatteministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Miljøministeriet Kulturministeriet Transportministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Social- og Integrationsministeriet Beskæftigelsesministeriet 9,5 % 8,6 % 8,1 % 7,7 % 6,9 % 6,6 % 6,5 % 6,2 % 6,1 % 5,9 % Årsrevision Større undersøgelser Forsvarsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Udenrigsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ministeriet for Børn og Undervisning 2,7 % 5,2 % 4,5 % 3,8 % 3,7 % Figuren viser fordelingen af Rigsrevisionens resurser på hvert ministerområde i Hver søjle viser, hvor mange resurser vi har brugt på revisionen af det enkelte ministerområde fordelt på årsrevision og større undersøgelser. I procent angives, hvor stor en andel af de samlede resurser der er brugt på området. Vi fordeler resurserne ud fra flere hensyn: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Statsministeriet 2,5 % 2,3 % 1,4 % 1,2 % 0,5 % en vurdering af væsentlighed og risiko på baggrund af tidligere revisioner samt løbende planlægning og analyse kompleksiteten på hvert ministerområde og antallet af virksomheder, vi reviderer inden for hvert område anmodninger fra Statsrevisorerne eventuelle 9-aftaler, som medfører, at Rigsrevisionen baserer revisionen af en virksomhed på en intern revisors arbejde. Note: I opgørelsen indgår alle Rigsrevisionens omkostninger. Lønomkostninger, hvor medarbejderens timer er anvendt direkte på et produkt, er fordelt på de ministerområder, produktet vedrører. Produkterne er efterfølgende fordelt på årsrevision og større undersøgelser. Lønomkostninger til nogle tværgående produkter er fordelt på de berørte ministerier og er ligeledes fordelt på årsrevision og større undersøgelser. Øvrige omkostninger er fordelt forholdsmæssigt på ministerområderne på baggrund af de samlede, fordelte lønomkostninger.

11 FORDELINGEN AF RIGSREVISIONENS RESURSER I Revisionsindsatsten på hvert ministerområde vil variere fra år til år. Det spiller fx en stor rolle, om der gennemføres én eller flere større undersøgelser på ministerområdet i det pågældende år. Det fremgår af figur 3, at Rigsrevisionen i 2013 brugte flest resurser på følgende 5 ministerområder: Skatteministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet og Kulturministeriet. Vi brugte færrest resurser på revisionen af Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Statsministeriet. Skatteministeriet, som er det ministerområde, vi brugte flest resurser på at revidere, er blandt de største driftsområder i staten, og årsrevisionen på området havde derfor et betydeligt omfang. Rigsrevisionen afgav i august 2013 desuden en beretning om den offentlige ejendomsvurdering og igangsatte andre større undersøgelser på området, som rapporteres i Finansministeriet er det ministerområde, vi brugte næstflest resurser på. Årsrevisionen omfattede Finansministeriets departement og 4 underliggende styrelser, fx Moderniseringsstyrelsen og Statens It. Vi gennemførte også flere større undersøgelser, hvor Finansministeriet indgik, bl.a. undersøgelserne af DONG Energy A/S og af brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. På Justitsministeriets område afgav vi beretningen om politiets it-system POLSAG og anvendte derudover bl.a. resurser på en større undersøgelse af straffesagskæden, som vi afgav en beretning om i januar De fleste af vores resurser blev dog anvendt på årsrevisionen, fx revisionen af Rigspolitiet, Domsstolsstyrelsen og Kriminalforsorgen. Som en del af revisionen af Miljøministeriet afgav Rigsrevisionen beretningerne om Danmarks indsats i Arktis og om etableringen af nationalparker i Danmark. Desuden brugte vi resurser på en større undersøgelse af vandplanerne, som vi afgav en beretning om i marts I årsrevisionen reviderede vi virksomheder som Miljøministeriets departement, Naturstyrelsen og Kort- og Matrikelstyrelsen. Revisionen af Kulturministeriet omfattede hovedsageligt årsrevision. I 2013 omfattede revisionen bl.a. Kulturstyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, DR og TV 2-regionerne. På Kulturministeriets område brugte vi resurser på 2 mindre beretninger: beretningen om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement og beretningen om statsanerkendte museers sikring af kulturarven.

12 10 Å RSREVISION Årsrevision I dette kapitel beskrives årsrevisionens produktion, og opfyldelsen af udvalgte resultatkrav for 2013 uddybes. Årsrevisionen Årsrevisionen omfatter alle virksomheder, der indgår i statsregnskabet. Vores revision omfattede således 20 ministerområder, jf. figur 3 på s. 8. Den afsluttende revision i 2013 omfattede alle statsregnskabets udgifter på 694,2 mia. kr. og indtægter på 618,5 mia. kr. for finansåret Strategisk analyse Rigsrevisionen bruger strategiske analyser til at målrette revisionen mod de væsentlige og risikofyldte områder i en virksomhed. Væsentlighed omfatter både finansielle og ikkefinansielle områder og kan derfor såvel vedrøre et beløbs størrelse som den vægt, Statsrevisorerne og Folketinget eller offentligheden forventes at tillægge en sag. Risikoområder er de områder, der kan hindre virksomhedens målopfyldelse og medføre fejlinformation i regnskabet, årsrapporten eller bevillingsafregningen. Årsrevisionen retter sig mod hele virksomheden, dvs. at vi ikke kun undersøger virksomhedens regnskab og overholdelse af bevillingen, men også vurderer, om virksomheden har opfyldt sine mål og har udvist skyldige økonomiske hensyn ved at være sparsommelig, effektiv og produktiv i forvaltningen af de tildelte midler. Årsrevisionen omfatter også lønrevision og it-revision, som bliver udført af specialiserede kontorer i Rigsrevisionen. Vi reviderer ikke alle områder i virksomhederne hvert år, men foretager en udvælgelse på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko i strategiske analyser. For alle virksomheder udfører vi afsluttende revision af årsregnskabet og kontrol af, om virksomhederne har overholdt bevillingerne. Herudover afgiver vi erklæring om udvalgte virksomheder, hvor vi ud over at revidere regnskabet og bevillingerne også reviderer virksomhedens forretningsgange og interne kontroller samt virksomhedens oplysninger om mål og resultater. På enkeltområder ser vi desuden på, om virksomheden har forvaltet økonomisk hensigtsmæssigt. De virksomheder, der afgives erklæring om, er udvalgt på baggrund af en strategisk analyse af væsentlighed og risiko på ministerområdet. Derfor afgiver vi hvert år en erklæring om fx SKAT. Herudover reviderer Rigsrevisionen regnskaberne for en række virksomheder og institutioner mv. uden for statsregnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx DSB og Eksport Kredit Fonden. For disse virksomheder afgiver vi revisionspåtegning sammen med private revisorer.

13 ÅRSREVISION 11 Tabel 1 viser antallet af revisioner med og uden erklæring/påtegning udført inden for de seneste 3 år. Tabel 1. Omfanget af årsrevisionen i perioden (Antal) Årsrevision med erklæring/påtegning Årsrevision uden erklæring/påtegning EU-erklæringer Note: I 2013 er opgørelsesmetoden ændret, så det er muligt at opgøre antallet af EU-erklæringer. Det fremgår af tabel 1, at der er et svagt fald i antallet af erklæringer/påtegninger. For revision uden erklæring/påtegning var niveauet i 2013 markant lavere end i Som nævnt udfører Rigsrevisionen afsluttende revision for alle virksomheder, og det lavere antal revisioner er et udtryk for fusioner af statslige virksomheder. Vi har endvidere afgivet en række særlige revisionserklæringer, fx for EU-støttede projekter i Danmark. EU-erklæringer afgives til virksomheder med EU-finansierede projekter. Erklæringerne giver Europa-Kommissionen grundlag for at vurdere, om projekterne er gennemført i henhold til formålet og tilskudsbetingelserne. Rigsrevisionen afgav 25 EU-erklæringer i Resultatkrav for årsrevisionen I det følgende redegøres for 2 ud af de 3 resultatkrav, der vedrører årsrevisionen (resultatkrav 1 og 7). RESULTATKRAV FOR ÅRSREVISIONEN I Vi udfører årsrevision for alle virksomheder inden for statsregnskabet for 2012 og afgiver erklæringer/påtegninger for 100 af virksomhederne. 3. Mindst 80 % af de erklæringer, der ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende oplysninger, er afgivet senest 3 måneder efter aflæggelsen af (stats)regnskabet for Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for RESULTAT Opfyldt Opfyldt Opfyldt Resultatkrav 1: Vi udfører årsrevision for alle virksomheder inden for statsregnskabet for 2012 og afgiver erklæringer/påtegninger for 100 af virksomhederne (opfyldt) Rigsrevisionen har i 2013 afgivet 104 erklæringer om revisionen af virksomhederne for finansåret Vi har taget forbehold for 2 virksomheders regnskaber og har afgivet 10 supplerende oplysninger om 8 virksomheder inden for statsregnskabet. Herudover har vi afgivet 2 supplerende oplysninger til regnskaber uden for statsregnskabet. I de resterende sager har vi afgivet erklæring uden forbehold og supplerende oplysninger. Endelig har vi udført afsluttende årsrevision uden erklæring af 116 virksomheder.

14 12 Å RSREVISION Det samlede resultat af årsrevisionen er offentliggjort i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012, som blev afgivet til Statsrevisorerne i november Rigsrevisionen vurderede på grundlag af revisionen for 2012, at statsregnskabet samlet set var rigtigt, og at der samlet set var etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøttede, at de dispositioner, der var omfattet af regnskabsaflæggelsen, var i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Resultatkrav 7: Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012 (opfyldt) I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012 rapporterede Rigsrevisionen om 5 tværgående emner: Statens Indkøbsprogram Stillingskontrollen Personaleadministrative centre Effektiv administration i staten Status for projekt God økonomistyring i staten. EKSEMPEL FRA VORES REVISION: TVÆRGÅENDE REVISIONER I BERETNINGEN OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2012 Personaleadministrative centre Undersøgelsen viste, at det har været en væsentlig udfordring for virksomhederne og de administrative centre at etablere klare snitflader for kontroller, så de nødvendige kontroller gennemføres, uden at det leder til dobbeltarbejde, hvor både virksomhederne og centret foretager kontrol af det samme. Effektiv administration i staten Undersøgelsen viste, at ministeriernes beslutninger om budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne generelt foretog en aktiv prioritering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og i den forbindelse søgte at friholde kerneopgaverne. Undersøgelsen viste desuden, at ministerierne generelt har igangsat initiativer, der sandsynliggør, at ministerierne opnår de planlagte effektiviseringspotentialer. Status for projekt God økonomistyring i staten I undersøgelsen vurderede Rigsrevisionen, at Finansministeriets nye krav om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning har medvirket til en positiv udvikling på de enkelte ministerområder. Det var dog samtidig vurderingen, at der stadig er en del arbejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne sikre en bedre sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring.

15 STØRRE UNDERSØGELSER 13 Større undersøgelser I dette kapitel beskrives produktionen af beretninger og notater, og opfyldelsen af udvalgte resultatkrav for 2013 uddybes. Større undersøgelser Rigsrevisionens større undersøgelser bliver enten sat i gang på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne eller på eget initiativ. De større undersøgelser, som vi selv tager initiativ til, tager afsæt i en strategisk analyse af væsentlighed og risiko på et ministerområde, fx områdets betydning for borgerne eller områdets økonomiske størrelse. Rigsrevisionens større undersøgelser handler om et udvalgt emne, fx den statslige indsats inden for et politikområde eller et større anlægs- eller it-projekt. I de fleste af de større undersøgelser lægger vi hovedvægten på forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Vi undersøger bl.a., om statens midler bliver anvendt, som Folketinget har besluttet det, om der er opnået tilfredsstillende resultater af den undersøgte indsats, og om indsatsen virker. EKSEMPEL FRA VORES REVISION: BERETNING OM DANMARKS INDSATS I ARKTIS (SEPTEMBER 2013) Klimaforandringerne skaber både nye muligheder og udfordringer for sejladsforholdene og miljøet i Arktis. Danske myndigheder løser en række centrale opgaver i området, der særligt går ud på at skabe sikre forhold for sejladsen, varetage et eftersøgnings- og redningsberedskab (SAR-beredskab) og et havmiljøberedskab samt foretage overvågning af havmiljøet. Beretningen viste, at ansvaret for de indsatser, som de danske myndigheder løser i rigsfællesskabets dele af Arktis, er klart fordelt, men at ansvaret for SAR-operationer i visse tilfælde kan præciseres. Indsatserne svarer ikke i alle tilfælde til risiciene ved den øgede sejlads i de grønlandske farvande. De større undersøgelser dækker ministerområderne bredt, jf. figur 3 på s. 8. Rigsrevisionen anvender relevante og anerkendte metoder inden for de områder, vi undersøger. Tidligt i undersøgelsen inddrager vi de virksomheder, som bliver undersøgt. Vi orienterer i den forbindelse om undersøgelsens vinkel, omfang og tidsperspektiv. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde og en åben dialog med de virksomheder, vi undersøger, og i løbet af undersøgelsen får virksomhederne bl.a. mulighed for at kommentere undersøgelsens tilrettelæggelse, foreløbige revisionsresultater og Rigsrevisionens bemærkninger.

16 14 STØRRE UNDERSØGELSER Beretninger og notater til Statsrevisorerne i 2013 Den samlede produktion inden for de større undersøgelser fremgår af tabel 2, som viser antallet af beretninger og notater for de seneste 3 år. Tabel 2. Beretninger og notater afgivet i perioden (Antal) Beretninger om de større undersøgelser om årsrevisionen om revisionen af statsregnskabet Beretninger i alt Notater Note: Opgørelsen af notater omfatter ikke administrationsnotater. Det fremgår af tabel 2, at Rigsrevisionen afgav 21 beretninger til Statsrevisorerne i 2013, hvilket svarer til det antal af beretninger, vi afgav i Vi har et mål om, at vi i de kommende år øger antallet markant, og at vi fra 2015 afgiver 30 beretninger om året. I 2013 afgav vi 48 notater til Statsrevisorerne, hvoraf størstedelen var notater, som fulgte op på tidligere beretningssager. Det er 17 notater færre end i 2012, dog ligger produktionen nogenlunde på niveau med antallet i Faldet skyldes primært, at vi i 2013 afgav betydeligt færre notater (31) om tidligere beretningssager end i 2012 (48). Antallet af notater varierer således fra år til år, da Rigsrevisionen først udarbejder opfølgende notater, når der er en væsentlig udvikling i en sag, eller når sagen kan afsluttes. EKSEMPEL FRA VORES REVISION: BERETNING OM POLITIETS IT-SYSTEM POLSAG (MARTS 2013) Beretningen handlede om politiets it-system POLSAG, der efter et langt og dyrt udviklingsforløb endte med ikke at blive taget i brug. POLSAG skulle have erstattet politiets nuværende it-system til sagsbehandling og dokumenthåndtering. Beretningen viste, at Rigspolitiet ikke forberedte og styrede POLSAG-projektet tilfredsstillende og på en række punkter ikke fulgte god praksis for at styre statslige it-projekter. Rigspolitiet sørgede bl.a. ikke for en tilstrækkelig ledelsesmæssig forankring af udviklingen af POLSAG og dokumenterede generelt ikke centrale milepæle. Da POLSAG skulle sættes i pilotdrift i Bornholms politikreds, undervurderede Rigspolitiet opgaven og sørgede ikke for tilstrækkelig støtte til brugerne. Ekstern evaluering Rigsrevisionen arbejder løbende med at udvikle og sikre en fortsat høj kvalitet af beretningerne til Statsrevisorerne. Det gør vi bl.a. ved at få eksterne eksperters vurdering af, om vores beretninger har en tilfredsstillende faglig kvalitet. Vi bruger samtidig evalueringerne til at få udpeget udviklingsområder, så vi hele tiden kan udvikle os og fastholde kvaliteten i vores arbejde. Evalueringerne foretages af et panel, som består af 5 professorer fra forskellige universiteter og højere læreanstalter i Danmark. Evaluatorerne udarbejder en skriftlig evaluering af beretningerne. Resultaterne af evalueringerne for 2013 viser overordnet, at kvaliteten er tilfredsstillende. De faglige evaluatorer vurderer generelt, at beretningernes problemstillinger er velbegrundede og relevante, og at kriterierne er relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen.

17 STØRRE UNDERSØGELSER 15 Evaluatorerne har i år bl.a. peget på vigtigheden af klare og tydelige definitioner af de begreber, vi benytter i beretningerne, fx når vi undersøger effektivitet, kvalitet og sparsommelighed. Evaluatorerne efterspørger også, at vi mere aktivt tager stilling til, om den måde, som løsningen af en opgave er organiseret på, er den mest hensigtsmæssige. Endelig peger evaluatorerne på vigtigheden af, at det tydeligt fremgår, hvilket grundlag vi bygger anbefalinger på. De nævnte pointer fra evaluatorerne vil vi have fokus på i vores udvikling af beretningerne i Ud over den faglige evaluering har Rigsrevisionen siden 2004 fået evalueret formidlingen af udvalgte beretninger af 2 eksterne evaluatorer. Vi har særligt i de seneste år arbejdet intensivt med formidling, og denne indsats har nu båret frugt i form af gode evalueringer. Evaluatorerne konkluderer, at formidlingen er markant forbedret gennem de seneste år, og vurderer, at de 6 evaluerede beretninger er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende med hensyn til de 4 kriterier, vi har bedt dem forholde sig til. Samtidig peger evaluatorerne på en række områder, hvor der stadig er plads til forbedringer. Fx mener de, at vi fortsat skal arbejde med at skrive konkret og varieret, så teksten kan blive mere vedkommende og levende. I den forbindelse anbefaler de, at vi fortsat arbejder med en række formidlingsteknikker, som hjælper os til at skrive direkte og klart. Desuden vurderer de, at vi endnu ikke er helt i mål, når det drejer sig om at præcisere, hvem der har ansvaret, fx når vi kritiserer konkrete forhold eller anbefaler nye initiativer. Endelig efterlyser de større stringens på tværs af beretninger i forbindelse med revisionsbevis og argumentation. Vi vil i det kommende år arbejde med alle 3 områder, ligesom vi vil fortsætte vores arbejde med beretningernes opbygning, bl.a. for at reducere antallet af gentagelser. De sproglige evaluatorer vurderer: om konklusionerne og argumenterne er klare, forståelige og overbevisende om teksten er enkel og præcis om sproget er varieret og konkret om tabeller og grafer fremstår som en naturlig del af beretningen. De faglige og sproglige evalueringer kan findes på Resultatkrav for de større undersøgelser I det følgende redegøres for opfyldelsen af de resultatkrav, der var opstillet for de større undersøgelser i Særligt uddybes resultatkrav 4 og 6, som er delvist opfyldt. RESULTATKRAV FOR DE STØRRE UNDERSØGELSER I Vi afgiver mindst 20 beretninger (inkl. statsrevisoranmodninger og beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012) til Statsrevisorerne i Alle Statsrevisoranmodninger er afrapporteret til Statsrevisorerne senest 9 måneder efter, tilrettelæggelsesnotatet er godkendt af Statsrevisorerne. 5. Beretninger, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, har i gennemsnit en produktionstid på højst 9 måneder, fra rigsrevisor har godkendt beretningsoplægget % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende. 8. Minimum 90 % af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, handler om mindst ét af områderne: effektivitet, produktivitet, sparsommelighed og/eller økonomistyring. 9. Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, er tværgående. RESULTAT Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Opfyldt Opfyldt

18 16 STØRRE UNDERSØGELSER Beretninger afgivet i 2013 på baggrund af statsrevisoranmodninger DONG Energy A/S DONG Energy A/S elpriser Møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departement Universiteternes stigende egenkapital Brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Resultatkrav 4: Alle Statsrevisoranmodninger er afrapporteret til Statsrevisorerne senest 9 måneder efter, tilrettelæggelsesnotatet er godkendt af Statsrevisorerne (delvist opfyldt) I 2013 afgav Rigsrevisionen 5 beretninger på baggrund af statsrevisoranmodninger. Bl.a. bad Statsrevisorerne i januar 2012 Rigsrevisionen undersøge en række forhold vedrørende det statslige aktieselskab DONG Energy A/S. Rigsrevisionen besvarede Statsrevisorernes spørgsmål i 2 separate beretninger. Den ene beretning blev afgivet mere end 9 måneder efter godkendelsen af tilrettelæggelsesnotatet. Tidspunktet for afgivelsen blev fastlagt for at undgå, at de 2 beretninger om DONG Energy A/S blev afrapporteret på samme statsrevisormøde. Rapporteringen af de 4 øvrige statsrevisoranmodninger i 2013 lå inden for målet. Rigsrevisionen har på den baggrund delvist opfyldt resultatkravet. Resultatkrav 6: 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende (delvist opfyldt) Rigsrevisionen skal sikre effekt af de større undersøgelser. På den baggrund har vi fastsat et mål om, at 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet senest 3 år efter, at de er afgivet til Statsrevisorerne. Når en sag afsluttes, sker det ud fra en konkret vurdering af, om ministerierne har fulgt op på Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritikpunkter og anbefalinger, og om rigsrevisor har fundet tiltagene tilfredsstillende. Proceduren sikrer, at ministerierne følger op på beretningerne, og at beretningerne får effekt. For 2013 bliver målet opgjort ud fra 14 beretninger afgivet i De 14 beretninger indeholdt i alt 49 kritikpunkter. Ved udgangen af 2013 havde vi afsluttet 42 af punkterne, fordi vi fandt, at ministerierne havde fulgt tilfredsstillende op på kritikken. Det svarer til, at 86 % af punkterne blev afsluttet inden for den fastsatte tidsramme. Vi forventer at afslutte de sidste 7 punkter i løbet af Tabel 3 viser udviklingen i opfyldelsen af effektmålet på 90 % i perioden Tabel 3. Opfyldelsen af effektmålet på 90 % i perioden % 87 % 86 % Det fremgår af tabel 3, at Rigsrevisionen i perioden ikke har opfyldt effektmålet på 90 %, men at vi i 2012 og 2013 var tæt på at nå målet. EKSEMPEL FRA VORES REVISION: OPFØLGNING PÅ BERETNING OM SYGEHUSENES ØKONOMI I 2009 På baggrund af budgetoverskridelser på sygehusene, som blev konstateret i foråret 2010, afgav Rigsrevisionen i december 2010 en beretning om sygehusenes økonomi i Beretningen viste, at flertallet af de offentlige sygehuse havde budgetoverskridelser i 2009 heraf nogle betydelige og at de sygehuse, der indgik i undersøgelsen, ikke havde et sikkert grundlag for budgetstyringen. Rigsrevisionen fulgte op på sagen i maj 2011 og i marts I 2013 kunne Rigsrevisionen bl.a. konstatere, at regionerne havde vendt den økonomiske udvikling på sygehusene, og at Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne havde gennemført en række initiativer for at sikre en bedre overordnet styring af driftsudgifterne på sundhedsområdet og en mere sikker budgetstyring på sygehusene. Derfor vurderede Rigsrevisionen i 2013, at sagen kunne afsluttes.

19 ORGANISATION OG PERSONALE 17 Organisation og personale I dette kapitel præsenteres udvalgte initiativer, som vi iværksatte i 2013 for at udvikle Rigsrevisionen som organisation og arbejdsplads. Desuden præsenteres centrale nøgletal om personalet. Implementering af organisationsændringen Rigsrevisionens organisationsændring, som trådte i kraft den 1. januar 2013, berørte de fleste medarbejdere og ledere i revisionsafdelingerne. Kontorerne blev samlet i nye afdelinger, og mange fik ændrede revisionsområder. Formålet med organisationsændringen var at styrke resurseudnyttelsen og videndelingen mellem de kontorer, der arbejder med årsrevision, og de kontorer, der arbejder med større undersøgelser. Det skaber mere helhed i vores revisionsopgaver, når de kontorer, der udfører årsrevision og større undersøgelser på et bestemt ministerområde, er samlet i den samme afdeling. I efteråret 2013 gennemførte vi desuden en mindre justering af organisationen ved at reducere antallet af medarbejdere i støttefunktionerne. Udvikling af medarbejdere, ledere og organisation Motiverede og kompetente medarbejdere og ledere er en vigtig forudsætning for en effektiv revision. Rigsrevisionen har derfor fokus på løbende at udvikle ledere, medarbejdere og arbejdsprocesser og at skabe et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved en høj arbejdsglæde og trivsel. I forhold til udvikling af ledelseskompetencerne har vi i 2013 arbejdet med Rigsrevisionens Leadership Pipeline for at tydeliggøre og afstemme forventninger til ledelsesopgaven på de forskellige ledelsesniveauer i organisationen. Udgangspunktet er, at ledelsesopgaven er forskellig, afhængigt af om lederen er kontorchef, afdelingschef eller rigsrevisor, og at et øget fokus herpå både vil øge ledelseskvaliteten på hvert ledelsesniveau og skabe bedre arbejdsprocesser mellem ledelseslagene. Dette arbejde vil danne grundlag for den ledelsesudvikling og ledelsesevaluering, der gennemføres i I 2013 har vi ligeledes fastlagt en ny strategi for kompetenceudvikling og udviklet nye, fleksible kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne.

20 18 ORGANISATION OG PERSONALE Fokus på trivsel og sygefravær Vi gennemførte en trivselsundersøgelse i efteråret Overordnet viste undersøgelsen, at arbejdsglæden på organisationsniveau er steget fra indeks 69 til 71 siden sidste måling i Det er et godt resultat, fordi målingen blev gennemført midt i en forandringstid. Trivselsundersøgelsen er fulgt op af handlingsplaner på både organisations- og enhedsniveau, som der arbejdes med frem til næste trivselsundersøgelse i Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i Rigsrevisionen i perioden er vist i tabel 4. Tabel 4. Gennemsnitligt antal årlige sygedage (målt som arbejdsdage) pr. medarbejder i perioden Sygefravær i Rigsrevisionen 5,8 5,1 5,4 Sygefravær renset for langtidssygdom 3,6 3,1 3,5 Sygefravær i departementerne (gennemsnit) 6,9 5,5 6,4 Note: Tallet for sygefraværet i departementerne i 2013 omfatter de departementer, der primo marts havde registreret sygefraværet for alle 4 kvartaler i Moderniseringsstyrelsens database om løn- og ansættelsesvilkår (ISOLA). Vi tilstræber at forebygge og begrænse sygefravær mest muligt af hensyn til den enkelte medarbejder og den bedste resurseudnyttelse. Det fremgår af tabel 4, at det gennemsnitlige sygefravær i Rigsrevisionen er steget fra 5,1 dag i 2012 til 5,4 dage pr. medarbejder i Det svarer til en stigning på 6 %. Sygefraværet er dog fortsat lavere end i 2011, og stigningen fra 2012 til 2013 kan primært forklares med en stigning i det almindelige sygefravær. Renses sygefraværet for langtidssygdom, var sygefraværet i Rigsrevisionen 3,5 dage i 2013 mod 3,1 dag i Rigsrevisionens sygefravær ligger fortsat under niveauet for sygefraværet i departementerne, som har et gennemsnitligt sygefravær på 6,4 dage pr. medarbejder i Vi sammenligner os med departementerne, da de ligner os mest i forhold til personalesammensætning og opgavernes karakter. Personaleomsætning Tabel 5 viser Rigsrevisionens personaleomsætning i perioden Tabel 5. Personaleomsætningen i perioden ,9 % 10,3 % 13,3 % Det fremgår af tabel 5, at Rigsrevisionens personaleomsætning i 2013 var på 13,3 %. Det er en stigning i forhold til 2012 og betyder, at Rigsrevisionens personaleomsætning lå over niveauet for staten som helhed, der i 2013 lå på 12 %.