Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik"

Transkript

1 Københavns Universitet Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik Af Asma Bashir, stud med

2 Pensum: Sundhedsvæsen og sundhedpolitik, 2. udgave, Munksgaard Danmark, København 2010 Noter fra forelæsninger og holdtimer Kapitel 1: Sundhedsvæsener centrale begreber og definitioner Sundhedsvæsen: Ifølge WHO s bred definition omfatter sundhedsvæsenet alle aktiviteter, hvis primære formål er at fremme, genoprette eller fastholde sundheden. Roemers snævrere definition: Et sundhedsvæsen karakteriseres som en kombinationen af ressourcer, organisation, finansiering og styring, der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen. Sundhedsydelser, der er rettet til borgere: Undersøgelse Behandling Pleje Genoptræning Oplysning Forebyggelse af sygdomme Aktiviteter der understøtter disse ydelser: Forskning Udvikling Undervisning Styring Regulering Modeller til forståelse af sundhedsvæsenets organisering: Trekantsmodellen med 4 aktørgrupper: 1. Befolkningen og patienter der modtager sundhedsydelser, og som finansierer dem gennem skatter, forsikringspræmier og brugerbetaling 2. Sundhedsydere, der leverer pleje, behandling og forebyggelse. De modtager penge enten direkte fra brugerne eller fra de finansielle formidlere. Sommetider er de ejet af de finansielle formidlere, det offentlige eller forsikringsselskaber en såkaldt integreret model andre gange er yderne selvstændigt organiseret. 3. Finansielle formidlere, der kan få deres midler gennem skatter eller direkte bidrag forsikringspræmier. De fordeler pengene til brugerne i form af udgiftsrefusion eller direkte til yderne i form af ydelseshonorering eller ifølge budgetter. 2

3 4. Regulerende og kontrollerende institutioner dvs. statslige eller professionsorganer f.eks. lægelige organisationer Aktører som politikere, medier, industri er ikke medtaget. De finansielle formidler tjener det formål at udjævne udgifterne til en behandling, der kan være så høje, at den enkelte patient ikke selv kan dække den hele på en gang, men er nødt til at fordele over flere år. Sundhedssystemer: Skattefinansierede, universelle systemer (Beveridge-planen) den er karakteriseret ved at alle borgere har adgang til sundhedsydelserne. I nogle lande er der etableret skattefinansierede systemer til at betjene de fattigste og ældre borgere en residual eller selektiv model f.eks. i USA (Medicaid og Medicare). Andre bruger det private system og selv betaler for forbruget direkte eller via forsikringsordninger, der ofte betales af arbejdsgiverne. Sociale forsikringssystemer (Bismarck systemer) her er borgerne tvunget til at være betalende medlemmer. Betalingen er almindeligvis afhængig af indtægt, men alle medlemmer har normalt ret til samme ydelser. De danske sygekasser var et eksempel på en social forsikringsordning. Private for profit-systemer de finansielle formidlere eller sundhedsyderne eller begge er organiserede som private virksomheder, hvor ejerne har profitmaksimering som mål f.eks. i USA. Velgørenhedsbaserede systemer f.eks. religiøse institutioner ejer og driver sygehuse og klinikker og sørger på andre måder for de syge. I mange lavindkomstlande har velgørenhed stadig en stor betydning for forsyningen af sundhedsydelser. NGO er har også gjort meget for at opbygge sundhedsvæsener. Sundhedsvæseners opbygning Primær sektor WHO definerer den primære sundhedstjeneste som de basale forhold, der skal sikre befolkningen en bedre sundhed, dvs. at det mere handler om ydelsernes art, end om hvem der yder dem: Fremme af madforsyning og rigtig ernæring Rent vand Uddannelse i almindelige sundhedsproblemer og måder at forebygge dem på Sundhedsydelser for mødre og børn samt familieplanlægning Vaccination Forebyggelse af sygdomme Adækvat behandling af almindelige sygdomme og skader Forsyning med basale lægemidler Af sundhedsydere drejer det sig om: Almenpraktiserende læger den del af det autoriserede sundhedsvæsen, som patienterne har adgang til uden henvisning 3

4 Tandlæger Praktiserende fysioterapeuter Kiropraktorer Sundheds- og hjemmesygeplejersker Fodterapeuter Apoteker Sekundær sektor Sekundær sundhedstjeneste er i WHO s definition standardsygehusbehandling og specialistbehandling Tertiær sektor tertiær sundhedstjeneste er højt specialiseret behandling f.eks. på universitetssygehuse. Her omfatter også plejehjemmene. Administrativ opdeling: Stat de mest specialiserede sygehuse Region det lavere specialiseringsniveau Lokalsamfund klinikker eller sundhedscentre Ejerskab, finansiering, produktion af ydelser og beslutningskompetence kan være samlet på det statslige niveau eller være fordelt på det regionale og lokale niveau. Fordele ved centralisering og decentralisering: Centralisering det sikrer større ensartethed mellem forskellige dele af landet f.eks. med hensyn til udbud og finansiering og at større enheder kan besidde større ekspertise. Decentralisering man har lokalt flere relevante informationer om lokale behov og de ressourcer, der er til rådighed, så en central ansvarsplacering bedre kan sikre, at sundhedsydelserne svarer til lokale behov. Finansieringsformer Sundhedsydelser finansieres altid af befolkningen via forskellige veje gennem skatter, sociale eller private forsikringer, direkte brugerbetaling og velgørenhed. Der er: Skatter Donorbidrag Skattefradrag Forsikringsprimær til sociale og private forsikringer Arbejdsgiverbetaling Velgørenhed, ind- og udenlandsk Direkte brugerbetaling, åbent eller under bordet Forhold, der fremmer eller hæmmer adgang til sundhedsvæsenet: Udbud: 4

5 Stigende udbud betyder øget forbrug og omvendt. Ulighed mellem patientgrupper, som nogle sundhedsydelser prioriteres højere end andre f.eks. kræftbehandlinger og kirurgi vs. psykiatri og diabetes Sociale eller kønsforskelle, der prioriteres højere end andre, og dermed øger eller formindsker sociale forskelle Rettigheder: Valgfriheden f.eks. ved valg af sygehus. Dem med uden mange ressourcer eller manglende information har ikke de samme valgmuligheder og dermed ikke den samme adgang til ydelserne Brugerbetaling: Hvis betalingen er for høj, kan den begrænse adgang til sundhedsvæsenet Afstand: En centralisering f.eks. af sygehusene vil øge den geografiske ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. De største byer vil være bedst forsynede med de mere specialiserede ydelser. Viden: Viden og udbud og behandlingsmuligheder kan være afhængig af patienternes uddannelse og sprogkundskaber, og manglende viden om behandlingsmuligheder kan begrænse borgernes efterspørgsel og dermed deres adgang til ydelserne. Sociale og kulturelle normer og traditioner Undersøgelser viser at mænd og kvinder med samme lidelser behandles forskelligt, idet mænd får flere og dyrere behandlinger, og at mennesker med forskellig social og etnisk baggrund og alder får søger og får forskellige behandlinger, som de er bekendt med Sundhedstilstand: Visse sygdomme svækker patienternes evne til at efterspørge ydelserne, og dermed begrænse deres adgang til sundhedsydelserne. Det frie sygehusvalg i DK er af hensyn til patienterne begrænset for psykisk syge. Kapitel 2: Sundhedspolitik Politiske beslutninger er med at påvirke sundhedsvæsenet og forholdene for ansatte og patienter på de enkelte afdelinger og klinikker. Politikernes beslutninger afspejler det som de opfatter som vigtige problemer og gode løsninger, og deres forestillinger om hvordan samfundet fungerer og bør fungere. Der vil også være andre grunde for deres valg, f.eks. ønsket om at opnå eller beholde magten, vælgertilslutning mv. 3 politiske ideologiske retninger: Liberalisme udvikledes som en reaktion mod de feudale samfundsformer, hvor magt og rigdom ofte arvedes, og hvor religionen spillede en stor rolle. Det var især personer i det fremvoksede borgerskab, der udviklede den liberalistiske tænkning og tog den til sig. Klassisk liberalisme bygger på en forestilling om at det bedste samfund for alle borgere opnås, hvis det enkelte menneske selv har frihed til at vælge, hvordan det vil tilrettelægge sit liv uden 5

6 indblanding fra andre. Frihed til at vælge gælder, så længe mennesker ikke med deres handlinger begrænser andres frihed eller ligefrem skader dem. Negativ frihed forstås som frihed for indblanding. Det indebærer f.eks. at overskridelse af hastighedsgrænser eller at man udsætter andre for passiv rygning, bør forhindres, men at politikere og andre beslutningstagere ikke skal påbyde brug af sikkerhedssele eller forbyde sundhedsskadelig adfærd, der kun påvirker den enkelte. Indførelse af markedsmekanismer i sundhedsvæsenet i form af frit valg, brugerbetaling mv. det der kaldes New Public Management er i overensstemmelse med disse liberale ideer. Staten bestemmer ikke, at sundhed er noget, alle bør efterstræbes. En klassisk liberal holdning er derfor ikke forenelig med en velfærdsstat hvor staten stiller ydelser til rådighed på basis af fælles forestillinger om hvad mennesker har brug for med henblik på at få et godt liv. Oplysning er en forpligtelse for staten, men den skal ikke komme med opfordringer eller gode råd om hvordan man bør opføre sig. Liberalismen står i kontrast til paternalisme, dvs. at nogle mener at de kan træffe de bedste beslutninger på andres vegne. Individer er selvstændige og bestemmer over deres eget liv. Liberalisterne mener at paternalismen forhindrer det enkelte menneske i at træffe sine egne moralske valg og lære af sine fejltagelser, og at den gør det muligt for personer med ansvar at misbruge deres position. Socialliberalismen indebærer, at staten skaber muligheder for mennesker til at handle f.eks. gennem at sikre alle eller de fattigste adgang til offentligt finansierede sundhedsydelser og skolegang. Denne tilgang er forenelig med en velfærdsstat, men ydelserne kun er for dem, der har mest brug for dem, og resten selv skal betale for deres ydelser. Der er tale om en residual velfærdsstat. Konservatisme opstod som reaktion mod de store samfundsmæssige ændringer, der kom med den borgerlige revolution (liberalismen), og ud fra et ønske om at bevare nogle af de værdier i det tidligere samfund, der blev anset for at være truede. Disse værdier omfatter bl.a. familien, nationen, kulturen og traditionerne. Mennesker vil altid ifølge konservativ tænkning være del af et samfund. Frihed indebærer at acceptere sine sociale forpligtelser og at gøre sin pligt. Autoriteter er beskyttere. De er med til at skabe tryghed og orden. Det samfundsmæssige hierarki er et gode og paternalismen udtryk for omsorg og beskyttelse. Forebyggelsen er statens ansvar. Autoriteterne med deres større viden om, hvad der er godt for den enkelte, fortæller borgerne, hvordan de bør leve for at holde sig raske, og sætte grænser for deres handlinger i form af påbud og forbud. Socialisme ifølge socialistiske tankegang er mennesker sociale væsener, der er afhængige af hinanden. Derfor er samarbejde snarere end konkurrence en naturlig menneskelig adfærd. Det er vigtigt at skabe et samfund, hvor mennesker ikke bliver syge, og de udvikler sig til at være ansvarlige og sociale borgere. Ligesom konservatismen hylde socialismen bestemte værdier: lighed, ligestilling mellem kønnene og solidaritet, som staten og fællesskabet skal sørge for at fremme. 6

7 Universalisme er et mål. Herved forstås, at alle skal have adgang til sundhedsvæsenet, til folkepension, til sygedagpenge mv.. Det er statens ansvar for den enkelte borgers velfærd og sundhed. VALGFRIHED LIGHED STYRING Marked Politiske beslutninger Decentralt Centralt RESSOURCEFORDELING Ydelseshonorering, pengene følger patienten Budgetter, efter fordelingsnøgle, med udgangspunkt i determinanter for sygdom FINANSIERING Private, frivillige forsikringer, brugerbetaling Progressiv beskatning, tvungne forsikringer, gratis ved brug ORGANISATION Private, for-profit sygehuse Offentligt ejede og/eller finansierede sygehuse Privatpraktiserende læger Sundhedscentre med lønnet personale FOREBYGGELSESSTRATEGI Individuelt ansvar Politisk ansvar Information, påvirkning af livsstil Miljøintervention Frivillige, private indsatser Skattefinansiering Kapitel 3: Styring af sundhedsvæsenets organisationer NPM grundkoncepter Styringselementer i sundhedssektoren Markeds- og konkurrenceorientering Delegering af drifts- og økonomiansvar Økonomiske incitamentsystemer Frit sygehusvalg Udlicitering af opgaver Kontraktstyring Afdelingsbudgettering Aktivitetsbaseret finansiering (DRG) Pengene følger patienten v. frit valg Kvantitative præstationsmål Styring via standarder og indikatorer, fx i DDKM Fokus på effektivisering Økonomistyring & produktivitets-analyser Serviceorientering Fokus på patientrettigheder og information 7

8 Koalitionsmodel: En opdeling af sundhedsvæsenet i mindre dele for at få større forståelse af hvordan styringen af nye tiltag får konkret form på organisationsplan. Ideen er at opdele i eksterne interessenter og interne forhold og så se på virkninger af deres samspil og modspil. Hvis vi siger at et sygehus er en organisation, så er følgende eksterne interessenter: Ejere f.eks. regionsmyndigheder Leverandører af teknologi f.eks. medicinalindustrien Interesseorganisationer f.eks. personale organisationer, patientforeninger Lokalbefolkning potentielle og faktiske patienter Statslige myndigheder f.eks. Sundhedsstyrelsen Samspillet mellem organisationens interne forhold og eksterne interessenter har indvirkning på det, som organisationen præsterer f.eks. produkt af virkninger og konsekvenser af samspillet: Målopnåelse (diagnosticering, helbredelse, forebyggelse, pleje af syge, dokumentation af helbredsforhold mv.) Konsekvenser for samfundsforhold (rehabilitering af arbejdskraft, befolkningens generelle helbredstilstand og uligheder i sygelighed mellem forskellige befolkningsgrupper, samfundets stabilitet, ressourcetræk, befolkningens sygdomsopfattelse og oplevelse af tryghed mv.) Økonomiske fordelingsvirkninger (samfundsøkonomi samt beskæftigelse og omkostninger for forskellige befolknings- og patientgrupper mv.) Konsekvenser for det eksterne fysiske miljø (affald, regionsplanlægning mv.) Medarbejderforhold (arbejdsmiljø, trivsel, indtjening mv.) Sundhedsvæsenets virkninger berører ikke blot patienterne, men også personalet, lokalsamfundet og befolkningen generelt, og får konsekvenser, der rækker langt ud over den umiddelbare sundhedsmæssige effekt af patientbehandlingen. Rationalitet og styring: Styring af organisationer bør være rational. Dette gøres ved at udarbejde forskellige analyseværktøjer, der sigter mod optimering af effektivitet og kvalitet. SWOT-analysen står for strength, weakness, opportunities and threats. Analysen har til formål at give et overblik over organisationens interne og eksterne muligheder og trusler for fokuseret at kunne udnytte eller imødekomme dem (handlingsorienteret analyseredskab). SWT indebærer, at man kommer frem til at sige noget om, hvad man bør gøre, hvad der er godt og skidt, og ikke kun til hvad der er sandt og falsk. Der er ikke altid en enighed om hvad der er godt og skidt, dvs. hvilke mål organisation skal efterstræbe at opnå. Hvis man ikke gør målet klart, er det vanskeligt at afgøre, om en ændring vil være rationel i forhold til at nå dette mål. 8

9 Garbage can model: beslutningsprocesser er ofte så kaotiske, at man er langt fra idealet om planlægning ud fra klare målsætninger og analyser. Her vil man betragte styring og planlægning som forholdsvis tilfældige udfald af mødet mellem mange typer af interesser, af problemer og mulige løsninger. Denne opfattelse af organisationen er mere præget af slagmarksmetaforen. The science of muddling through: det vil sige, at en opøvet evne til at håndtere det uforudsigelige. Charles Lindblom argumenterede for, at det er direkte dumt at prøve at planlægge sig ud af alting, bl.a. fordi stærke sider, svagheder, muligheder og trusler aldrig kendes på forhånd. I stedet skal man øge evnen til at klare det hele hen af vejen. Institutionel teori: her lægges vægt på at den enkelte organisation formes af de mere overordnede institutioner, som organisationen er en del af. Inden for sundhedsvæsenet kan man iagttage en række organiseringsmåder, som personalet følger, fordi sådan har de altid gjort, og sådan gør man alle andre steder. Det vigtigste er at blive klar over, at en ny ide formes undervejs i et forløb den implementeres ikke fiks og færdig. Styringsmetoder: Love, bekendtgørelse og retningslinjer fungerer som en ramme, der fastsætter pligter mellem forskellige aktører f.eks. at regionale og lokale myndigheder har pligt til at sikre befolkningens adgang til sygehusbehandling. Uddannelse og autorisation Overenskomster og aftaler Vidensproduktion og -formidling Etiske regler Tilsyn og overvågning at sikre at man lever op til gældende normer for god sundhedsfaglig praksis og ikke skader patienterne Kvalitetssikring omfatter metoder til vurdering af kvalitet, analyser af årsager til afvigelser fra kvalitetsmål, ændringer af procedurer, der påvirker kvaliteten, og revurdering af kvaliteten og henviser til en fortløbende proces. Akkreditering er en særlig form for ekstern kvalitetssikring. En akkrediteringsmodel omfatter et godkendelsessystem, hvor sygehusene over for et nationalt eller internationalt, offentligt eller privat agentur dokumenterer, at de lever op til bestemte standarder med hensyn til hygiejne, medicineringssystemer, tilsynsprotokoller m.m.. Ressourcefordeling: Ressourcer til sundhedsvæsenet kan fordeles af 3 forskellige veje: 1. I visse sundhedssystemer kan ressourcerne fra centrale kilder tildeles administrerende enheder som regioner, sociale forsikringsorganisationer mv., der på forskellig vis fordeler ressourcerne videre til sundhedsinstitutioner og sundhedspersoner efter en række kriterier 2. I andre systemer føres ressourcerne direkte til de enkelte institutioner fra de finansierende enheder 9

10 3. Endelig kan ressourcerne tildeles individuelle ydere. De typiske ressourcedelingsformer er: Budgetter f.eks. et sygehus får et bestemt beløb for en afgrænset tidsperiode, hvorefter sygehuset selv kan beslutte fordelingen af midlerne inden for den samlede sum, eller der kan være tale om detaljerede budgetter, hvor de fleste udgiftsposter er udspecificerede og hvor de besluttende prioriterer mellem forskellige patientgrupper, specialer og ydelser. Fordelingsnøgler ved fordeling af pengene fra et højere til et lavere administrativt eller politisk niveau, der har ansvar for at udbyde eller opkøbe ydelser. I Danmark bruges fordelingsnøgler, når der skal fordeles penge fra staten til regioner og kommuner. Her er ofte et ønske om at opnå større lighed i sundhed eller i adgang til sundhedsvæsenet. Der er beskrevet forskellige fordelingsprincipper i bogen s Det mest relevant er at man ser på determinanter for sygelighed og dødelighed og sikrer, at de områder, der har de største sundhedsproblemer, får flest ressourcer. Faktorer der påvirker forekomsten af sygelighed, kan ud over befolkningens alders- og kønsfordeling være andelen af borgere med lav indtægt eller kort uddannelse, andelen af arbejdsløse, andelen af ugifte, andelen i almennyttige boliger, befolkningens etnicitet mv. Hvis man kan identificere og vægte de faktorer, der er associeret med sygelighed, vil det kunne give en fordeling af ressourcerne, som kan medvirke til en større lighed i adgang og dermed muligvis en reduktion af uligheden i sundhed. Det forudsætter dog, at der er sikker viden om, hvilke faktorer der fører til øget dødelighed. Aktivitetsbaseret finansiering stimulerer til produktion af et stort antal patientforløb. Det er grundlæggende produktionen af behandling, der bliver fremmet ikke produktionen af sundhed. Kvalitet, sammenhæng, adgang til information og gennemsigtighed behøver ikke at blive påvirket af den aktivitetsbaserede finansiering. Stimuleringen af aktiviteten kan føre til en reduktion af ventetiden på behandling, hvis indikationerne er nogenlunde faste. Under forudsætning af at der er konkurrence om patienterne, kan patienttilfredsheden blive øget. Det iboende incitament til at øge aktiviteten svækker budgetoverholdelsen. Aktiviteten måles i DRG-point. DRG står for DiagnoseRelaterede Grupper. På grundlag af den enkelte patients diagnose(r), alder m.v. tildeler et computerprogram (en DRGgrouper ) afdelingen et vist antal DRG-point for hver behandlet patient. DRG-point er altså et mål for afdelingens behandlingsaktivitet og et middel til at fastsætte en pris for behandlingen. DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. De afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Denne difference kan blandt andet skyldes forskelle i produktiviteten, sammensætningen af patienter inden for DRG-gruppen eller metodemæssige forskelle i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på sygehusene. Ifølge en aftale mellem regeringen og de tidligere amter skal mindst 50 % af sygehusvæsenets ressourcer fordeles via takststyring med DRG-point som aktivitetsmål Modellernes udformning varierer imellem regionerne. Typisk har hver afdeling et grundbudget på % af det forventede totale budgets størrelse, og derudover vokser budgettet op til en bestemt grænse afhængigt af, hvor mange DRG-point afdelingen producerer 10

11 Fordele: Øger sygehusets/enhedens selvstyre Pengene følger patienten = dem, der leverer mest, belønnes Incitament til at levere meget Ulemper: Usikkerhed om midler Kræver evaluering af, om opgaverne er løst Kræver detaljeret system til prisfastsættelse og afregning og dermed større administrationsomkostninger Sygehuse/enheder med elektiv aktivitet har lettere ved at styre kapacitet Risiko for, at personalet i stedet for at fokusere på den fagligt korrekte indsats efterhånden begynder at tænke i DRG, fx: Aktivitetsbaseret finansiering skærper fokus på den aktivitet, der udløser DRG-point på bekostning af f.eks. uddannelse, forskning, sekundær forebyggelse etc. Forløbstakster styrker incitament til at udskrive patienterne hurtigst muligt det kan både være udtryk for uhensigtsmæssig kassetænkning eller en hensigtsmæssig overførsel af opgaver til primærsektoren Cream skimming, dvs. incitament til at behandle de letteste patienter i DRG-gruppen DRG-creep, dvs. klinikerne lærer at manipulere ved at være opmærksom på, hvilke kombinationer af registreringer, der udløser særligt mange DRG-point, og den viden kan de bruge til at øge den registrerede DRG-produktion, uden at den faktiske produktion af diagnostik, behandling og pleje vokser Problemets betydning begrænses dog af flere faktorer: Personalets faglighed og det deraf følgende primære fokus på arbejdsopgaverne Man kender ikke den faktiske udgift eller det præcise antal DRG for den enkelte patient og har derfor svært ved at udpege, hvad det er for en cream, der skal skimmes DRG-systemet revideres regelmæssigt. En af konsekvenserne er, at læreprocessen på afdelingerne afbrydes, så man må lære at manipulere et nyt system Enheder med en høj elektiv patientandel har lettere ved at styre kapacitet og aktivitet end afdelinger med et højt akut indtag af patienter Aktivitetsbaseret finansiering skærper fokus på den aktivitet, der udløser DRG-point på bekostning af f.eks. uddannelse, forskning, sekundær forebyggelse etc. Kvalitetsbaseret belønning økonomiske belønninger for sygehuse og afdelinger, som måles til at have ydelser af høj kvalitet. Formålet er at skabe et økonomisk incitament for kvalitetsforbedringer. Det vigtigste er at man er enige om, hvad kvalitet er. Der er også risiko for at kvaliteten på de sygehuse og afdelinger der ikke belønnes, forringes yderligere, når de får færre ressourcer. Der er også fare for, at afdelingerne fravælger de patientgrupper, hvor resultatet ikke bliver så godt. Med udgangspunkt i patienterne, der er ressourcestærke med adgang til informationen, kan behandlede på afdelingerne med god kvalitet. 11

12 Kontrakter f.eks. kan de gælde for et specificeret antal behandlinger eller for levering af sundhedsydelser til en bestemt gruppe mennesker. Kontrakter kan være et middel for dem, der finansierer sundhedsydelserne, til at kontrollere udgiftsniveauet og til at sikre borgerne i en region eller medlemmer i et forsikringsselskab adgang til bestemte ydelser. Antal indskrevne patienter der er et bestemt beløb per patient. Hvis det drejer sig om tunge patienter, der ikke giver højere beløb, kan det medføre at lægen undgå disse patienter. Fast løn lønnen er afhængigt af en række forhold som udbud af arbejdskraft, arbejdsgivernes ressourcer og parternes forhandlingsevner. Hvis man ikke kan forsørge sig med det løn, vil sundhedspersonale ofte tage supplerende job på private hospitaler eller andre jobs ved siden af. Kapitel 4: Sundhedsøkonomisk evaluering Main point: De ressourcer, der i samfundet er til rådighed til at producere goder, dvs. varer og serviceydelser, er begrænsede. Der er ubegrænset efterspørgsel efter de goder, der kan produceres med disse ressourcer. Økonomiske incitamenter: disse kan være både positive eller negative. F.eks. positive incitamenter er ydelseshonorer, i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, til alment praktiserende læger for at varetage opgaven i hjemmet; statslige puljer (eller forøget bloktilskud) mod kommunerne iværksætte nærmere beskrevne initiativer på området. Negative incitamenter er f.eks. reduktion af DRG-taksterne for patienter indlagt på sygehus med KOL, en særlig høj kommunal medfinansiering for KOL-patienter, evt. en særlig kommunal afgift til regionerne for patienter indlagt med KOL. Beregninger af omkostninger kræver: Identifikation af de forbrugte ressourcer (arbejdskraft af forskellige type, forskelligt udstyr, lokaler) Måling af omfanget af forbruget i fysiske enheder (arbejdsdage eller timer, udstyr, lokaler) Værdisætning af forbruget i kroner Ved beregning af omkostninger må der foretages en række valg: Perspektiv er det fra samfundets perspektiv eller begrænset til regionen, kommunen eller sygehuset? Tidshorisonten Typer af undersøgelser: Cost-effectiveness-analyse (CEA) 12

13 - Hvilken af to behandlingsmetoder skal man anvende for at behandle en bestemt lidelse? - Opgørelse af udgiften per effektmål for to eller flere behandlingsmetoder - Klassisk eksempel: sammenligning af to lægemidler til behandling af samme lidelse - Hvad koster mindst for at opnå samme effekt (f.eks. en bestemt sænkning af lipid i blodet) - Enkel metode forudsat at de to metoder virkelig er ækvivalente! Cost-utility-analyse (CUA) - Hvilken behandling skal man vælge at indføre, hvis man skal vælge mellem to patientgrupper? - To outcome-variable: levetid og livskvalitet - Udgift per nytte-enhed f.eks. QALYs - Eksempel: hvad gavner samfundet mest: En hjertetransplantation eller X alloplastikker? - Debatskabende. Benyttes ved afgørelse om indførelse af nye lægemidler Cost-benefit-analyse (CBA) - Hvad får hele samfundet ud af at indføre/afskaffe en behandlingsform? - Gevinster for hele samfundet af en intervention opgjort i kr. sættes i forhold til omkostninger af enhver art, også opgjort i kr. - Klassisk eksempel: MRF-vaccination blev indført bl.a. på baggrund af en costbenefit-analyse - Flere forskellige praktisk-teoretiske tilgange: Hvordan skal man f.eks. værdiansætte liv i kr.? Tung kapitel, for nærmer gennemgang læs kapitel. Kapitel 5: Reformer og reformprocesser Sundhedsreformer forstås oftest som ændringer i sundhedssystemer, der ikke blot er en gradvis, tilfældig eller marginal forandring, men som medfører en ganske betydelig, samtidig ændring af flere indbyrdes sammenhængende forhold i sundhedsvæsenet. WHO s definition: Sundhedsreformer er en fastholdt proces med grundlæggende forandringer af politik og institutionelle forhold anført af regeringen, udformet med henblik på at forbedre sundhedsvæsenets funktion og resulterer og i sidste ende forbedre befolkningens sundhedsstatus. Reformtemaer kan være: Ændrede organisationsformer: Graden af centralisering versus decentralisering, ofte med vægt på placeringen af finansiering, planlægning og ledelse. Decentralisering medfører overflyttelse af ansvar og opgaver fra statslige myndigheder til regionale og kommunale instanser. Decentralisering 13

14 går dog hånd i hånd med centralisering, hvor centrale myndigheder får tildelt styrings- og kontrolfunktioner for at sikre kvalitet og lighed eller forhindre uønskede stigninger i ressourceforbruget pga. decentrale beslutninger. En sådan øget central kompetence er tildelt Sundhedsstyrelsen i Danmark ved strukturreformen i Privatisering kan også ses som et decentraliseringstiltag i form af en markant udlægning af opgaver væk fra den offentlige sektor. Omstrukturering af sygehusvæsenet indgår som led i reformprocesserne f.eks. i form af ændring fra små til større enheder (nedlæggelse af små sygehuse). Der er en del ulemper ved denne omstrukturering. Der vil være lang afstand til sygehusene, risiko for kommunikationsproblemer samt manglende overblik for den enkelte medarbejder, patient eller ledelse. Man kan forebygge disse ulemper med f.eks. en udbygget præhospital indsats med opkvalificeret ambulancepersonale, en specialisering i lægehuse, så almen praksis kan varetage flere opgaver, så færre patienter skal på det fjernere sygehus, indførelse af elektronisk patientjournal for at lette koordineringen eller lignende. Patientrettigheder og befolkningsindflydelse omhandler medindflydelse på prioritering og planlægning, valgfrihed i forhold til sygeforsikring og brug af sundhedsydelser samt garantier for hurtig diagnostik og behandling. Valgfriheden kan indebære retten til og muligheden for selv at vælge praktiserende læger, sygehuse m.m. Omkostningskontrol opdeles i tiltag med henblik på efterspørgsel og tiltag, der skal kontrollere udbuddet af sundhedsydelser. Kvalitetsudvikling, dokumentation og information omhandler forsøg på at sikre kvaliteten af det kliniske arbejde med udgangspunkt i dokumentation af kliniske procedurers effekt. Aktører i reformprocesser: Regeringer kan gennemføre reformer bl.a. gennem lovgivning, finansiering, prioritering og standardisering. Finansierende instanser købere af ydelser, hvor indgåelse af kontrakter med yderne optræder som et vigtigt element. De kan medvirke til reformering af sundhedsvæsenet ved ændring i betalingssystemer og ved selv at indføre monitorerings- og kontrolsystemer, hvad angår omfang og kvalitet af ydelser. Udbydere kan indgå i kontraktlignende forhold med købere af sundhedsydelser og her bliver indbyrdes konkurrenter. Befolkning, patienter disse er brugere og betalere af sundhedsvæsenet. Deres forventninger og utilfredshed kan skabe grundlag for reformer, og deres muligheder for valg af forsikringsordning og valg af udbydere kan indgå som led af reformerne. Figueras et al identificerer følgende praktiske forhold som afgørende for forløbet af reformprocesserne: 14

15 Timing Økonomiske vilkår Politisk vilje og lederskab Strategiske alliancer Befolkningsopbakning Administrativ og teknisk kompetence Teknisk infrastruktur og kapacitet Kapitel 6: Det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet omfatter institutioner og personalegrupper, hvis formål er at undersøge, behandle og pleje syge mennesker samt forebygge sygdom. De ikke-autoriserede eller alternative behandlere og medicinalindustrien henregnes ofte ikke til sundhedsvæsenet. I sundhedslovens to første paragrafer defineres formålet med sundhedsvæsenet således: 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1. Let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2. Behandling af høj kvalitet 3. Sammenhæng mellem ydelserne 4. Valgfrihed 5. Let adgang til information 6. Et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7. Kort ventetid på behandling Dertil kommer yderligere formål, der er underforståede men alligevel væsentlige, især overholdelse af budgetterne, effektivitet, voksende produktivitet og høj tilfredshed blandt brugerne. I Danmark: Primært offentligt sundhedsvæsen, som er decentralt styret (regioner og kommune) med en vis central regulering (Staten). Den private sektor (prak. læger) indgår i den offentlige sektor, fordi de finansieres af offentlige midler og visiterer patienter til offentlige sygehuse. De offentligt finansierede dele af sundhedsvæsenet kan opdeles i: 15

16 Sygehuse ejes og styres af regionerne og finansieres af staten og kommunerne Praksissektoren finansieres med skattemidler og omfatter en række privatpraktiserende ydere f.eks. almenpraktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, tandlæger og fysioterapeuter. Der gives tilskud til receptbelagte lægemidler. Honoreringen sker hovedsageligt efter ydelse, og er fastlagt ved overenskomst mellem de respektive organisationer og regioner. De kommunale sundhedsordninger sundhedspleje, hjemmesygepleje, plejehjem, skolesundhedspleje og -tandpleje. Funktionerne varetages af offentligt ansatte. Ordningerne styres og finansieres af kommunerne og bevillingerne sker efter i forvejen fastlagte budgetter. Tredeling af politisk ansvar: Stat (folkevalgte + rådgivende organer) Rammevilkår (fx prioritering via finansloven og specialeplanlægning) og overvågning (fx af kvalitet) Rolle styrket ved Strukturreformen i 2007 Regioner (folkevalgte) Ansvar for at sikre borgerne adgang til sundheds-ydelser (hospitaler, akutberedskab, almen praksis o.a. enheder under Sygesikringen). Har ikke ansvar for finansiering, men styring af budget. Rolle svækket ved Strukturreformen i 2007 Kommuner (folkevalgte) Ansvar for at sikre og finansiere borgernes adgang til forebyggelse, hjemme(syge)pleje, socialpsykiatriske tilbud. Rolle styrket ved Strukturreformen i 2007 Staten: Folketinget: Folketingets rolle er at lovgive og at kontrollere regeringens magtudøvelse. En rammelovgivning indebærer, at Folketinget udstikker generelle retningslinjer for hvordan en opgave skal varetages. Det er derefter op til f.eks. region er og kommuner at udfylde rammerne og konkret beslutte udformningen f.eks. af sygehusbetjeningen. Regeringen: Regeringen udøver indflydelse på sundhedsvæsenet ved at Sundhedsministeren fremsætter lovforslag på regeringens vegne. Regeringen har det øverste ansvar for gennemførelsen og implementeringen af lovene. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det ministerium, der har størstedelen af sundhedsvæsenet under sit ressortområde. Styrelser, faglige selskaber: 16

17 Et organ, der har forvaltningsopgaver, der indebærer at den skal træffe afgørelser og rådgive inden for et særligt fagområde. Sundhedsstyrelsen yder sundhedsfaglig rådgivning til ministerier, styrelser, regioner og kommuner. Den fører tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsinstitutioner, herunder plejehjem, og den kan meddele og fratage sundhedspersoner deres autorisation. Den overvåger sundhedstilstanden. Den indsamler data om aktiviteter, ressourceforbrug mv. i sundhedsvæsenet. Den varetager evalueringer og udvikler modeller for kvalitetsudvikling og forebyggelse. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over sundhedspersoners faglige virke. Det kan uddele kritik af sundhedspersoner og offentliggøre sine afgørelser. Statens Seruminstitut dets opgaver er at producere vacciner og sera, at lave laboratorieanalyser og at overvåge og kortlægge forekomsten af især smitsomme sygdomme. Instituttet skal forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Det Nationale Forebyggelsesråd har egentlig ikke udførende opgaver, men skal rådgive og bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme. Lægemiddelstyrelsen den godkender lægemidler med henblik på salg i Danmark. Den bestemmer hvilke lægemidler der skal have offentligt tilskud og tilskuddets omfang. Den har også tilsynsforpligtelser over for apoteker og lægemiddelindustri. Lægemiddelstyrelsen fører desuden tilsyn med kvaliteten af de forskellige former for medicinsk udstyr. Fødevarestyrelsen har til opgave at have tilsyn med dyre-sundhed og fødevaresikkerhed. Den sikrer at markedsføringsloven overholdes på fødevareområdet. Styrelsen har også som opgave at fremme en sund ernæring i befolkningen. Arbejdstilsynet har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet ikke er sundhedsskadeligt og det levet op til arbejdsmiljølovens krav. Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen miljøstyrelsen har bl.a. til opgave at sikre at det omgivende miljø, jord, luft og vand ikke er skadeligt for mennesker. Færdselsstyrelsen skal bl.a. sikre, at sikkerheds- og sundhedsrisici reduceres i transportmidler og på transportveje. Uddannelse og forskning Videnskabsministeriet har ansvar for grunduddannelsen for læger, tandlæger, farmaceuter og folkesundhedsvidenskabskandidater samt de sundhedsfaglige kandidatuddannelser rettet mod professionsbachelorer Sundhedsstyrelsen har ansvar for lægernes speciallægeuddannelse Undervisningsministeriet har ansvar for uddannelsen af professionsbachelorer og de korte social- og sundhedsuddannelser Regioner: Der er 5 regioner: Hovedstaden Sjælland 17

18 Syddanmark Midtjylland Nordjylland De finansieres af staten og kommunerne. De har følgende ansvar: At yde vederlagsfri sygehusbehandling til egne indbyggere Ansvar for svangeromsorg og fødselshjælp Borgerne har adgang til ydelser i praksissektoren Tilskud til borgernes køb af lægemidler Kommuner: Styres af en kommunalbestyrelse, der vælges for 4 år ad gangen De opkræver skat, men finansieres også gennem statslige tilskud De har ansvar for en række sundhedstilbud: Sundhedsplejersker Skolesundhedstjeneste Hjemmesygepleje Plejehjem Hjemmehjælp Børnetandpleje Omsorgstandpleje Behandling af alkohol- og stofmisbrug De varetager forebyggelse og sundhedsfremme bl.a. ved at skabe rammer for sund levevis og etablere særlige tilbud. De yder genoptræning, enten ved egne institutioner eller gennem aftaler med andre kommuner, regioner eller private udbydere. Sundhedspolitiske aktører: Politikere på forskellige niveauer: Politiske partier udformer sundhedspolitiske programmer og de er med til at beslutte, hvad de folkevalgte politikere skal arbejde for i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser Kommunernes Landforening varetager kommunernes interesser over for staten f.eks. om skatteniveau og bloktilskuddenes størrelse, over for EU, de ansattes organisationer mv. Danske regioner en interesseorganisation for de fem regioner. Foreningen gennemfører forhandlinger på regionernes vegne med regeringen, f.eks. om bloktilskud og sundhedspolitiske initiativer. Forvaltning og embedsmænd Patientforeninger og andre sammenslutninger 18

19 Faglige organisationer Lægeforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) Industrien og andre private selskaber Medier Medier kan selv sætte en dagsorden, dels kan formidle andres dagsorden. Medierne kan have politisk magt ved at definere, hvad der er sandt, muligt og ønskeligt. På den anden side har medierne en begrænset magt, fordi de ikke selv har adgang til ressourcer og dermed træffer afgørelser. Det positiv effekt ved medierne er at de synliggør valgmuligheder for befolkningen og tvinger politikere og administratorer til at optræde forsvarligt. En negativ effekt kan være at de mangler detailkendskab til sundhedsområdet, risikoen for at stærke, elektive, kirurgiske patienter dominerer i medierne og præsenteres højest mens f.eks. psykiatriske patienter og kronikere nedprioriteres uafhængigt af deres kliniske behov etc. Forskere Finansiering af sundhedsvæsenet: Borgerne finansierer sundhedsvæsenet på 3 måder: Gennem stats- og kommuneskatter Gennem direkte brugerbetaling Gennem forsikringspræmier Ressourcefordelingsmetoder: De offentlige sygehuse får deres ressourcer fra regionerne efter politiske bestemte budgetter, og siden 1999 har de også fået en mindre del efter aktivitetsniveau. Med budgetter kan politikerne dels være med til at styre, hvilke dele af sundhedsvæsenet der skal have flest ressourcer, dels sikre at udgifterne ikke stiger mere, end de ønsker. Med aktivitetsfinansieringen ønsker man at opnå en større aktivitet og en bedre ressourceudnyttelse. De kommunale sundhedsordninger og plejehjem består af sundhedspleje, hjemmesygepleje, skolesundhedspleje, ergoterapeuter, plejehjem mv. de får ressourcer efter politisk fastlagte budgetter, og de ansatte får fast løn efter aftale mellem deres faglige organisationer og Kommunernes Landforening. Almen praktiserende læger får den største del af indtægten fra regionerne, ca. 75 % ved ydelseshonorering og en mindre del 25 % kommer fra en fast ydelse per person, der er tilknyttet lægens praksis. Lægerne får også betaling for visse ydelser direkte fra patienten, f.eks. i forbindelse med helbredsundersøgelser til kørekort og visse vaccinationer. Ydelseshonoreringen fra regionerne består af faste beløb for forskellige typer af konsultationer i praksis f.eks. telefonkonsultation, mailkonsultation, hjemmebesøg, receptfornyelse o.l. og særlige beløb for konsultationer i forbindelse med helbredsundersøgelser af børn og gravide, forebyggelseskonsultationer, opsøgende 19

20 hjemmebesøg. Formålet med ydelseshonoreringen er at motivere til høj aktivitet og færre viderehenvisninger til resten af sundhedsvæsenet. Øvrige private sundhedsydere med overenskomst med regionerne honoreres udelukkende aktivitetsbaseret. Det gælder praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, tandlæger og kiropraktor. Private sundhedsydere de øvrige private sundhedsydere, autoriserende og ikke-autoriserede, får honorering per ydelse og kan selv fastsætte deres pris. Det gælder læger, private klinikker og private sygehuse. Hvis de private sygehuse indgår aftaler med regionerne om behandling af deres patienter, sker honoreringen efter en aftalt pris, der kan udgå fra DRG-taksterne. Sundhedsloven (2005): Sundhedsvæsenet skal sikre at: 1. Let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2. Behandling af høj kvalitet 3. Sammenhæng mellem ydelserne 4. Valgfrihed 5. Let adgang til information 6. Et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7. Kort ventetid på behandling Sundhedsloven stiller krav om, at regioner og kommuner skal sikre kvalitetsudvikling af deres sundhedsydelser, og Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Medicinske teknologivurderinger (MTV) er undersøgelser af hvordan en medicinsk teknologi virker. Ikke kun på patienternes sundhedstilstand, men også dens effekter på økonomi, organisation og personale. Adgang til sundhedsvæsenet: Følgende kan have betydning for adgang til sundhedsvæsenet: Afstanden til sundhedsydelserne Ventetider Brugerbetaling Lavere sociale lag Sundhedsvæsenets opgaver: Formålet er ifølge sundhedslovens første paragraf at: fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Det sker gennem undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning samt forebyggelse og sundhedsfremme. 20

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Specialtandpleje - regionen som leverandør

Specialtandpleje - regionen som leverandør Specialtandpleje - regionen som leverandør Ole Hovgaard Ph.D. Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Sundhedsloven 133: Specialtandpleje Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

Bidrag til en ny. sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Bidrag til en ny sundhedspolitik Danske Regioner 2013 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt:978-87-7723-825-3 ISBN elektronisk: 978-87-7723-826-0

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed

Velkommen til Plenum 1. Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed Velkommen til Plenum 1 Fremtidens muskuloskeletale dagsorden den nye virkelighed De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale Kjeld Møller

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere