Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik"

Transkript

1 Københavns Universitet Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik Af Asma Bashir, stud med

2 Pensum: Sundhedsvæsen og sundhedpolitik, 2. udgave, Munksgaard Danmark, København 2010 Noter fra forelæsninger og holdtimer Kapitel 1: Sundhedsvæsener centrale begreber og definitioner Sundhedsvæsen: Ifølge WHO s bred definition omfatter sundhedsvæsenet alle aktiviteter, hvis primære formål er at fremme, genoprette eller fastholde sundheden. Roemers snævrere definition: Et sundhedsvæsen karakteriseres som en kombinationen af ressourcer, organisation, finansiering og styring, der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen. Sundhedsydelser, der er rettet til borgere: Undersøgelse Behandling Pleje Genoptræning Oplysning Forebyggelse af sygdomme Aktiviteter der understøtter disse ydelser: Forskning Udvikling Undervisning Styring Regulering Modeller til forståelse af sundhedsvæsenets organisering: Trekantsmodellen med 4 aktørgrupper: 1. Befolkningen og patienter der modtager sundhedsydelser, og som finansierer dem gennem skatter, forsikringspræmier og brugerbetaling 2. Sundhedsydere, der leverer pleje, behandling og forebyggelse. De modtager penge enten direkte fra brugerne eller fra de finansielle formidlere. Sommetider er de ejet af de finansielle formidlere, det offentlige eller forsikringsselskaber en såkaldt integreret model andre gange er yderne selvstændigt organiseret. 3. Finansielle formidlere, der kan få deres midler gennem skatter eller direkte bidrag forsikringspræmier. De fordeler pengene til brugerne i form af udgiftsrefusion eller direkte til yderne i form af ydelseshonorering eller ifølge budgetter. 2

3 4. Regulerende og kontrollerende institutioner dvs. statslige eller professionsorganer f.eks. lægelige organisationer Aktører som politikere, medier, industri er ikke medtaget. De finansielle formidler tjener det formål at udjævne udgifterne til en behandling, der kan være så høje, at den enkelte patient ikke selv kan dække den hele på en gang, men er nødt til at fordele over flere år. Sundhedssystemer: Skattefinansierede, universelle systemer (Beveridge-planen) den er karakteriseret ved at alle borgere har adgang til sundhedsydelserne. I nogle lande er der etableret skattefinansierede systemer til at betjene de fattigste og ældre borgere en residual eller selektiv model f.eks. i USA (Medicaid og Medicare). Andre bruger det private system og selv betaler for forbruget direkte eller via forsikringsordninger, der ofte betales af arbejdsgiverne. Sociale forsikringssystemer (Bismarck systemer) her er borgerne tvunget til at være betalende medlemmer. Betalingen er almindeligvis afhængig af indtægt, men alle medlemmer har normalt ret til samme ydelser. De danske sygekasser var et eksempel på en social forsikringsordning. Private for profit-systemer de finansielle formidlere eller sundhedsyderne eller begge er organiserede som private virksomheder, hvor ejerne har profitmaksimering som mål f.eks. i USA. Velgørenhedsbaserede systemer f.eks. religiøse institutioner ejer og driver sygehuse og klinikker og sørger på andre måder for de syge. I mange lavindkomstlande har velgørenhed stadig en stor betydning for forsyningen af sundhedsydelser. NGO er har også gjort meget for at opbygge sundhedsvæsener. Sundhedsvæseners opbygning Primær sektor WHO definerer den primære sundhedstjeneste som de basale forhold, der skal sikre befolkningen en bedre sundhed, dvs. at det mere handler om ydelsernes art, end om hvem der yder dem: Fremme af madforsyning og rigtig ernæring Rent vand Uddannelse i almindelige sundhedsproblemer og måder at forebygge dem på Sundhedsydelser for mødre og børn samt familieplanlægning Vaccination Forebyggelse af sygdomme Adækvat behandling af almindelige sygdomme og skader Forsyning med basale lægemidler Af sundhedsydere drejer det sig om: Almenpraktiserende læger den del af det autoriserede sundhedsvæsen, som patienterne har adgang til uden henvisning 3

4 Tandlæger Praktiserende fysioterapeuter Kiropraktorer Sundheds- og hjemmesygeplejersker Fodterapeuter Apoteker Sekundær sektor Sekundær sundhedstjeneste er i WHO s definition standardsygehusbehandling og specialistbehandling Tertiær sektor tertiær sundhedstjeneste er højt specialiseret behandling f.eks. på universitetssygehuse. Her omfatter også plejehjemmene. Administrativ opdeling: Stat de mest specialiserede sygehuse Region det lavere specialiseringsniveau Lokalsamfund klinikker eller sundhedscentre Ejerskab, finansiering, produktion af ydelser og beslutningskompetence kan være samlet på det statslige niveau eller være fordelt på det regionale og lokale niveau. Fordele ved centralisering og decentralisering: Centralisering det sikrer større ensartethed mellem forskellige dele af landet f.eks. med hensyn til udbud og finansiering og at større enheder kan besidde større ekspertise. Decentralisering man har lokalt flere relevante informationer om lokale behov og de ressourcer, der er til rådighed, så en central ansvarsplacering bedre kan sikre, at sundhedsydelserne svarer til lokale behov. Finansieringsformer Sundhedsydelser finansieres altid af befolkningen via forskellige veje gennem skatter, sociale eller private forsikringer, direkte brugerbetaling og velgørenhed. Der er: Skatter Donorbidrag Skattefradrag Forsikringsprimær til sociale og private forsikringer Arbejdsgiverbetaling Velgørenhed, ind- og udenlandsk Direkte brugerbetaling, åbent eller under bordet Forhold, der fremmer eller hæmmer adgang til sundhedsvæsenet: Udbud: 4

5 Stigende udbud betyder øget forbrug og omvendt. Ulighed mellem patientgrupper, som nogle sundhedsydelser prioriteres højere end andre f.eks. kræftbehandlinger og kirurgi vs. psykiatri og diabetes Sociale eller kønsforskelle, der prioriteres højere end andre, og dermed øger eller formindsker sociale forskelle Rettigheder: Valgfriheden f.eks. ved valg af sygehus. Dem med uden mange ressourcer eller manglende information har ikke de samme valgmuligheder og dermed ikke den samme adgang til ydelserne Brugerbetaling: Hvis betalingen er for høj, kan den begrænse adgang til sundhedsvæsenet Afstand: En centralisering f.eks. af sygehusene vil øge den geografiske ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. De største byer vil være bedst forsynede med de mere specialiserede ydelser. Viden: Viden og udbud og behandlingsmuligheder kan være afhængig af patienternes uddannelse og sprogkundskaber, og manglende viden om behandlingsmuligheder kan begrænse borgernes efterspørgsel og dermed deres adgang til ydelserne. Sociale og kulturelle normer og traditioner Undersøgelser viser at mænd og kvinder med samme lidelser behandles forskelligt, idet mænd får flere og dyrere behandlinger, og at mennesker med forskellig social og etnisk baggrund og alder får søger og får forskellige behandlinger, som de er bekendt med Sundhedstilstand: Visse sygdomme svækker patienternes evne til at efterspørge ydelserne, og dermed begrænse deres adgang til sundhedsydelserne. Det frie sygehusvalg i DK er af hensyn til patienterne begrænset for psykisk syge. Kapitel 2: Sundhedspolitik Politiske beslutninger er med at påvirke sundhedsvæsenet og forholdene for ansatte og patienter på de enkelte afdelinger og klinikker. Politikernes beslutninger afspejler det som de opfatter som vigtige problemer og gode løsninger, og deres forestillinger om hvordan samfundet fungerer og bør fungere. Der vil også være andre grunde for deres valg, f.eks. ønsket om at opnå eller beholde magten, vælgertilslutning mv. 3 politiske ideologiske retninger: Liberalisme udvikledes som en reaktion mod de feudale samfundsformer, hvor magt og rigdom ofte arvedes, og hvor religionen spillede en stor rolle. Det var især personer i det fremvoksede borgerskab, der udviklede den liberalistiske tænkning og tog den til sig. Klassisk liberalisme bygger på en forestilling om at det bedste samfund for alle borgere opnås, hvis det enkelte menneske selv har frihed til at vælge, hvordan det vil tilrettelægge sit liv uden 5

6 indblanding fra andre. Frihed til at vælge gælder, så længe mennesker ikke med deres handlinger begrænser andres frihed eller ligefrem skader dem. Negativ frihed forstås som frihed for indblanding. Det indebærer f.eks. at overskridelse af hastighedsgrænser eller at man udsætter andre for passiv rygning, bør forhindres, men at politikere og andre beslutningstagere ikke skal påbyde brug af sikkerhedssele eller forbyde sundhedsskadelig adfærd, der kun påvirker den enkelte. Indførelse af markedsmekanismer i sundhedsvæsenet i form af frit valg, brugerbetaling mv. det der kaldes New Public Management er i overensstemmelse med disse liberale ideer. Staten bestemmer ikke, at sundhed er noget, alle bør efterstræbes. En klassisk liberal holdning er derfor ikke forenelig med en velfærdsstat hvor staten stiller ydelser til rådighed på basis af fælles forestillinger om hvad mennesker har brug for med henblik på at få et godt liv. Oplysning er en forpligtelse for staten, men den skal ikke komme med opfordringer eller gode råd om hvordan man bør opføre sig. Liberalismen står i kontrast til paternalisme, dvs. at nogle mener at de kan træffe de bedste beslutninger på andres vegne. Individer er selvstændige og bestemmer over deres eget liv. Liberalisterne mener at paternalismen forhindrer det enkelte menneske i at træffe sine egne moralske valg og lære af sine fejltagelser, og at den gør det muligt for personer med ansvar at misbruge deres position. Socialliberalismen indebærer, at staten skaber muligheder for mennesker til at handle f.eks. gennem at sikre alle eller de fattigste adgang til offentligt finansierede sundhedsydelser og skolegang. Denne tilgang er forenelig med en velfærdsstat, men ydelserne kun er for dem, der har mest brug for dem, og resten selv skal betale for deres ydelser. Der er tale om en residual velfærdsstat. Konservatisme opstod som reaktion mod de store samfundsmæssige ændringer, der kom med den borgerlige revolution (liberalismen), og ud fra et ønske om at bevare nogle af de værdier i det tidligere samfund, der blev anset for at være truede. Disse værdier omfatter bl.a. familien, nationen, kulturen og traditionerne. Mennesker vil altid ifølge konservativ tænkning være del af et samfund. Frihed indebærer at acceptere sine sociale forpligtelser og at gøre sin pligt. Autoriteter er beskyttere. De er med til at skabe tryghed og orden. Det samfundsmæssige hierarki er et gode og paternalismen udtryk for omsorg og beskyttelse. Forebyggelsen er statens ansvar. Autoriteterne med deres større viden om, hvad der er godt for den enkelte, fortæller borgerne, hvordan de bør leve for at holde sig raske, og sætte grænser for deres handlinger i form af påbud og forbud. Socialisme ifølge socialistiske tankegang er mennesker sociale væsener, der er afhængige af hinanden. Derfor er samarbejde snarere end konkurrence en naturlig menneskelig adfærd. Det er vigtigt at skabe et samfund, hvor mennesker ikke bliver syge, og de udvikler sig til at være ansvarlige og sociale borgere. Ligesom konservatismen hylde socialismen bestemte værdier: lighed, ligestilling mellem kønnene og solidaritet, som staten og fællesskabet skal sørge for at fremme. 6

7 Universalisme er et mål. Herved forstås, at alle skal have adgang til sundhedsvæsenet, til folkepension, til sygedagpenge mv.. Det er statens ansvar for den enkelte borgers velfærd og sundhed. VALGFRIHED LIGHED STYRING Marked Politiske beslutninger Decentralt Centralt RESSOURCEFORDELING Ydelseshonorering, pengene følger patienten Budgetter, efter fordelingsnøgle, med udgangspunkt i determinanter for sygdom FINANSIERING Private, frivillige forsikringer, brugerbetaling Progressiv beskatning, tvungne forsikringer, gratis ved brug ORGANISATION Private, for-profit sygehuse Offentligt ejede og/eller finansierede sygehuse Privatpraktiserende læger Sundhedscentre med lønnet personale FOREBYGGELSESSTRATEGI Individuelt ansvar Politisk ansvar Information, påvirkning af livsstil Miljøintervention Frivillige, private indsatser Skattefinansiering Kapitel 3: Styring af sundhedsvæsenets organisationer NPM grundkoncepter Styringselementer i sundhedssektoren Markeds- og konkurrenceorientering Delegering af drifts- og økonomiansvar Økonomiske incitamentsystemer Frit sygehusvalg Udlicitering af opgaver Kontraktstyring Afdelingsbudgettering Aktivitetsbaseret finansiering (DRG) Pengene følger patienten v. frit valg Kvantitative præstationsmål Styring via standarder og indikatorer, fx i DDKM Fokus på effektivisering Økonomistyring & produktivitets-analyser Serviceorientering Fokus på patientrettigheder og information 7

8 Koalitionsmodel: En opdeling af sundhedsvæsenet i mindre dele for at få større forståelse af hvordan styringen af nye tiltag får konkret form på organisationsplan. Ideen er at opdele i eksterne interessenter og interne forhold og så se på virkninger af deres samspil og modspil. Hvis vi siger at et sygehus er en organisation, så er følgende eksterne interessenter: Ejere f.eks. regionsmyndigheder Leverandører af teknologi f.eks. medicinalindustrien Interesseorganisationer f.eks. personale organisationer, patientforeninger Lokalbefolkning potentielle og faktiske patienter Statslige myndigheder f.eks. Sundhedsstyrelsen Samspillet mellem organisationens interne forhold og eksterne interessenter har indvirkning på det, som organisationen præsterer f.eks. produkt af virkninger og konsekvenser af samspillet: Målopnåelse (diagnosticering, helbredelse, forebyggelse, pleje af syge, dokumentation af helbredsforhold mv.) Konsekvenser for samfundsforhold (rehabilitering af arbejdskraft, befolkningens generelle helbredstilstand og uligheder i sygelighed mellem forskellige befolkningsgrupper, samfundets stabilitet, ressourcetræk, befolkningens sygdomsopfattelse og oplevelse af tryghed mv.) Økonomiske fordelingsvirkninger (samfundsøkonomi samt beskæftigelse og omkostninger for forskellige befolknings- og patientgrupper mv.) Konsekvenser for det eksterne fysiske miljø (affald, regionsplanlægning mv.) Medarbejderforhold (arbejdsmiljø, trivsel, indtjening mv.) Sundhedsvæsenets virkninger berører ikke blot patienterne, men også personalet, lokalsamfundet og befolkningen generelt, og får konsekvenser, der rækker langt ud over den umiddelbare sundhedsmæssige effekt af patientbehandlingen. Rationalitet og styring: Styring af organisationer bør være rational. Dette gøres ved at udarbejde forskellige analyseværktøjer, der sigter mod optimering af effektivitet og kvalitet. SWOT-analysen står for strength, weakness, opportunities and threats. Analysen har til formål at give et overblik over organisationens interne og eksterne muligheder og trusler for fokuseret at kunne udnytte eller imødekomme dem (handlingsorienteret analyseredskab). SWT indebærer, at man kommer frem til at sige noget om, hvad man bør gøre, hvad der er godt og skidt, og ikke kun til hvad der er sandt og falsk. Der er ikke altid en enighed om hvad der er godt og skidt, dvs. hvilke mål organisation skal efterstræbe at opnå. Hvis man ikke gør målet klart, er det vanskeligt at afgøre, om en ændring vil være rationel i forhold til at nå dette mål. 8

9 Garbage can model: beslutningsprocesser er ofte så kaotiske, at man er langt fra idealet om planlægning ud fra klare målsætninger og analyser. Her vil man betragte styring og planlægning som forholdsvis tilfældige udfald af mødet mellem mange typer af interesser, af problemer og mulige løsninger. Denne opfattelse af organisationen er mere præget af slagmarksmetaforen. The science of muddling through: det vil sige, at en opøvet evne til at håndtere det uforudsigelige. Charles Lindblom argumenterede for, at det er direkte dumt at prøve at planlægge sig ud af alting, bl.a. fordi stærke sider, svagheder, muligheder og trusler aldrig kendes på forhånd. I stedet skal man øge evnen til at klare det hele hen af vejen. Institutionel teori: her lægges vægt på at den enkelte organisation formes af de mere overordnede institutioner, som organisationen er en del af. Inden for sundhedsvæsenet kan man iagttage en række organiseringsmåder, som personalet følger, fordi sådan har de altid gjort, og sådan gør man alle andre steder. Det vigtigste er at blive klar over, at en ny ide formes undervejs i et forløb den implementeres ikke fiks og færdig. Styringsmetoder: Love, bekendtgørelse og retningslinjer fungerer som en ramme, der fastsætter pligter mellem forskellige aktører f.eks. at regionale og lokale myndigheder har pligt til at sikre befolkningens adgang til sygehusbehandling. Uddannelse og autorisation Overenskomster og aftaler Vidensproduktion og -formidling Etiske regler Tilsyn og overvågning at sikre at man lever op til gældende normer for god sundhedsfaglig praksis og ikke skader patienterne Kvalitetssikring omfatter metoder til vurdering af kvalitet, analyser af årsager til afvigelser fra kvalitetsmål, ændringer af procedurer, der påvirker kvaliteten, og revurdering af kvaliteten og henviser til en fortløbende proces. Akkreditering er en særlig form for ekstern kvalitetssikring. En akkrediteringsmodel omfatter et godkendelsessystem, hvor sygehusene over for et nationalt eller internationalt, offentligt eller privat agentur dokumenterer, at de lever op til bestemte standarder med hensyn til hygiejne, medicineringssystemer, tilsynsprotokoller m.m.. Ressourcefordeling: Ressourcer til sundhedsvæsenet kan fordeles af 3 forskellige veje: 1. I visse sundhedssystemer kan ressourcerne fra centrale kilder tildeles administrerende enheder som regioner, sociale forsikringsorganisationer mv., der på forskellig vis fordeler ressourcerne videre til sundhedsinstitutioner og sundhedspersoner efter en række kriterier 2. I andre systemer føres ressourcerne direkte til de enkelte institutioner fra de finansierende enheder 9

10 3. Endelig kan ressourcerne tildeles individuelle ydere. De typiske ressourcedelingsformer er: Budgetter f.eks. et sygehus får et bestemt beløb for en afgrænset tidsperiode, hvorefter sygehuset selv kan beslutte fordelingen af midlerne inden for den samlede sum, eller der kan være tale om detaljerede budgetter, hvor de fleste udgiftsposter er udspecificerede og hvor de besluttende prioriterer mellem forskellige patientgrupper, specialer og ydelser. Fordelingsnøgler ved fordeling af pengene fra et højere til et lavere administrativt eller politisk niveau, der har ansvar for at udbyde eller opkøbe ydelser. I Danmark bruges fordelingsnøgler, når der skal fordeles penge fra staten til regioner og kommuner. Her er ofte et ønske om at opnå større lighed i sundhed eller i adgang til sundhedsvæsenet. Der er beskrevet forskellige fordelingsprincipper i bogen s Det mest relevant er at man ser på determinanter for sygelighed og dødelighed og sikrer, at de områder, der har de største sundhedsproblemer, får flest ressourcer. Faktorer der påvirker forekomsten af sygelighed, kan ud over befolkningens alders- og kønsfordeling være andelen af borgere med lav indtægt eller kort uddannelse, andelen af arbejdsløse, andelen af ugifte, andelen i almennyttige boliger, befolkningens etnicitet mv. Hvis man kan identificere og vægte de faktorer, der er associeret med sygelighed, vil det kunne give en fordeling af ressourcerne, som kan medvirke til en større lighed i adgang og dermed muligvis en reduktion af uligheden i sundhed. Det forudsætter dog, at der er sikker viden om, hvilke faktorer der fører til øget dødelighed. Aktivitetsbaseret finansiering stimulerer til produktion af et stort antal patientforløb. Det er grundlæggende produktionen af behandling, der bliver fremmet ikke produktionen af sundhed. Kvalitet, sammenhæng, adgang til information og gennemsigtighed behøver ikke at blive påvirket af den aktivitetsbaserede finansiering. Stimuleringen af aktiviteten kan føre til en reduktion af ventetiden på behandling, hvis indikationerne er nogenlunde faste. Under forudsætning af at der er konkurrence om patienterne, kan patienttilfredsheden blive øget. Det iboende incitament til at øge aktiviteten svækker budgetoverholdelsen. Aktiviteten måles i DRG-point. DRG står for DiagnoseRelaterede Grupper. På grundlag af den enkelte patients diagnose(r), alder m.v. tildeler et computerprogram (en DRGgrouper ) afdelingen et vist antal DRG-point for hver behandlet patient. DRG-point er altså et mål for afdelingens behandlingsaktivitet og et middel til at fastsætte en pris for behandlingen. DRG-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG-gruppe. De afholdte udgifter for det enkelte sygehus både ligge over og under taksten. Denne difference kan blandt andet skyldes forskelle i produktiviteten, sammensætningen af patienter inden for DRG-gruppen eller metodemæssige forskelle i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på sygehusene. Ifølge en aftale mellem regeringen og de tidligere amter skal mindst 50 % af sygehusvæsenets ressourcer fordeles via takststyring med DRG-point som aktivitetsmål Modellernes udformning varierer imellem regionerne. Typisk har hver afdeling et grundbudget på % af det forventede totale budgets størrelse, og derudover vokser budgettet op til en bestemt grænse afhængigt af, hvor mange DRG-point afdelingen producerer 10

11 Fordele: Øger sygehusets/enhedens selvstyre Pengene følger patienten = dem, der leverer mest, belønnes Incitament til at levere meget Ulemper: Usikkerhed om midler Kræver evaluering af, om opgaverne er løst Kræver detaljeret system til prisfastsættelse og afregning og dermed større administrationsomkostninger Sygehuse/enheder med elektiv aktivitet har lettere ved at styre kapacitet Risiko for, at personalet i stedet for at fokusere på den fagligt korrekte indsats efterhånden begynder at tænke i DRG, fx: Aktivitetsbaseret finansiering skærper fokus på den aktivitet, der udløser DRG-point på bekostning af f.eks. uddannelse, forskning, sekundær forebyggelse etc. Forløbstakster styrker incitament til at udskrive patienterne hurtigst muligt det kan både være udtryk for uhensigtsmæssig kassetænkning eller en hensigtsmæssig overførsel af opgaver til primærsektoren Cream skimming, dvs. incitament til at behandle de letteste patienter i DRG-gruppen DRG-creep, dvs. klinikerne lærer at manipulere ved at være opmærksom på, hvilke kombinationer af registreringer, der udløser særligt mange DRG-point, og den viden kan de bruge til at øge den registrerede DRG-produktion, uden at den faktiske produktion af diagnostik, behandling og pleje vokser Problemets betydning begrænses dog af flere faktorer: Personalets faglighed og det deraf følgende primære fokus på arbejdsopgaverne Man kender ikke den faktiske udgift eller det præcise antal DRG for den enkelte patient og har derfor svært ved at udpege, hvad det er for en cream, der skal skimmes DRG-systemet revideres regelmæssigt. En af konsekvenserne er, at læreprocessen på afdelingerne afbrydes, så man må lære at manipulere et nyt system Enheder med en høj elektiv patientandel har lettere ved at styre kapacitet og aktivitet end afdelinger med et højt akut indtag af patienter Aktivitetsbaseret finansiering skærper fokus på den aktivitet, der udløser DRG-point på bekostning af f.eks. uddannelse, forskning, sekundær forebyggelse etc. Kvalitetsbaseret belønning økonomiske belønninger for sygehuse og afdelinger, som måles til at have ydelser af høj kvalitet. Formålet er at skabe et økonomisk incitament for kvalitetsforbedringer. Det vigtigste er at man er enige om, hvad kvalitet er. Der er også risiko for at kvaliteten på de sygehuse og afdelinger der ikke belønnes, forringes yderligere, når de får færre ressourcer. Der er også fare for, at afdelingerne fravælger de patientgrupper, hvor resultatet ikke bliver så godt. Med udgangspunkt i patienterne, der er ressourcestærke med adgang til informationen, kan behandlede på afdelingerne med god kvalitet. 11

12 Kontrakter f.eks. kan de gælde for et specificeret antal behandlinger eller for levering af sundhedsydelser til en bestemt gruppe mennesker. Kontrakter kan være et middel for dem, der finansierer sundhedsydelserne, til at kontrollere udgiftsniveauet og til at sikre borgerne i en region eller medlemmer i et forsikringsselskab adgang til bestemte ydelser. Antal indskrevne patienter der er et bestemt beløb per patient. Hvis det drejer sig om tunge patienter, der ikke giver højere beløb, kan det medføre at lægen undgå disse patienter. Fast løn lønnen er afhængigt af en række forhold som udbud af arbejdskraft, arbejdsgivernes ressourcer og parternes forhandlingsevner. Hvis man ikke kan forsørge sig med det løn, vil sundhedspersonale ofte tage supplerende job på private hospitaler eller andre jobs ved siden af. Kapitel 4: Sundhedsøkonomisk evaluering Main point: De ressourcer, der i samfundet er til rådighed til at producere goder, dvs. varer og serviceydelser, er begrænsede. Der er ubegrænset efterspørgsel efter de goder, der kan produceres med disse ressourcer. Økonomiske incitamenter: disse kan være både positive eller negative. F.eks. positive incitamenter er ydelseshonorer, i overenskomsten mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, til alment praktiserende læger for at varetage opgaven i hjemmet; statslige puljer (eller forøget bloktilskud) mod kommunerne iværksætte nærmere beskrevne initiativer på området. Negative incitamenter er f.eks. reduktion af DRG-taksterne for patienter indlagt på sygehus med KOL, en særlig høj kommunal medfinansiering for KOL-patienter, evt. en særlig kommunal afgift til regionerne for patienter indlagt med KOL. Beregninger af omkostninger kræver: Identifikation af de forbrugte ressourcer (arbejdskraft af forskellige type, forskelligt udstyr, lokaler) Måling af omfanget af forbruget i fysiske enheder (arbejdsdage eller timer, udstyr, lokaler) Værdisætning af forbruget i kroner Ved beregning af omkostninger må der foretages en række valg: Perspektiv er det fra samfundets perspektiv eller begrænset til regionen, kommunen eller sygehuset? Tidshorisonten Typer af undersøgelser: Cost-effectiveness-analyse (CEA) 12

13 - Hvilken af to behandlingsmetoder skal man anvende for at behandle en bestemt lidelse? - Opgørelse af udgiften per effektmål for to eller flere behandlingsmetoder - Klassisk eksempel: sammenligning af to lægemidler til behandling af samme lidelse - Hvad koster mindst for at opnå samme effekt (f.eks. en bestemt sænkning af lipid i blodet) - Enkel metode forudsat at de to metoder virkelig er ækvivalente! Cost-utility-analyse (CUA) - Hvilken behandling skal man vælge at indføre, hvis man skal vælge mellem to patientgrupper? - To outcome-variable: levetid og livskvalitet - Udgift per nytte-enhed f.eks. QALYs - Eksempel: hvad gavner samfundet mest: En hjertetransplantation eller X alloplastikker? - Debatskabende. Benyttes ved afgørelse om indførelse af nye lægemidler Cost-benefit-analyse (CBA) - Hvad får hele samfundet ud af at indføre/afskaffe en behandlingsform? - Gevinster for hele samfundet af en intervention opgjort i kr. sættes i forhold til omkostninger af enhver art, også opgjort i kr. - Klassisk eksempel: MRF-vaccination blev indført bl.a. på baggrund af en costbenefit-analyse - Flere forskellige praktisk-teoretiske tilgange: Hvordan skal man f.eks. værdiansætte liv i kr.? Tung kapitel, for nærmer gennemgang læs kapitel. Kapitel 5: Reformer og reformprocesser Sundhedsreformer forstås oftest som ændringer i sundhedssystemer, der ikke blot er en gradvis, tilfældig eller marginal forandring, men som medfører en ganske betydelig, samtidig ændring af flere indbyrdes sammenhængende forhold i sundhedsvæsenet. WHO s definition: Sundhedsreformer er en fastholdt proces med grundlæggende forandringer af politik og institutionelle forhold anført af regeringen, udformet med henblik på at forbedre sundhedsvæsenets funktion og resulterer og i sidste ende forbedre befolkningens sundhedsstatus. Reformtemaer kan være: Ændrede organisationsformer: Graden af centralisering versus decentralisering, ofte med vægt på placeringen af finansiering, planlægning og ledelse. Decentralisering medfører overflyttelse af ansvar og opgaver fra statslige myndigheder til regionale og kommunale instanser. Decentralisering 13

14 går dog hånd i hånd med centralisering, hvor centrale myndigheder får tildelt styrings- og kontrolfunktioner for at sikre kvalitet og lighed eller forhindre uønskede stigninger i ressourceforbruget pga. decentrale beslutninger. En sådan øget central kompetence er tildelt Sundhedsstyrelsen i Danmark ved strukturreformen i Privatisering kan også ses som et decentraliseringstiltag i form af en markant udlægning af opgaver væk fra den offentlige sektor. Omstrukturering af sygehusvæsenet indgår som led i reformprocesserne f.eks. i form af ændring fra små til større enheder (nedlæggelse af små sygehuse). Der er en del ulemper ved denne omstrukturering. Der vil være lang afstand til sygehusene, risiko for kommunikationsproblemer samt manglende overblik for den enkelte medarbejder, patient eller ledelse. Man kan forebygge disse ulemper med f.eks. en udbygget præhospital indsats med opkvalificeret ambulancepersonale, en specialisering i lægehuse, så almen praksis kan varetage flere opgaver, så færre patienter skal på det fjernere sygehus, indførelse af elektronisk patientjournal for at lette koordineringen eller lignende. Patientrettigheder og befolkningsindflydelse omhandler medindflydelse på prioritering og planlægning, valgfrihed i forhold til sygeforsikring og brug af sundhedsydelser samt garantier for hurtig diagnostik og behandling. Valgfriheden kan indebære retten til og muligheden for selv at vælge praktiserende læger, sygehuse m.m. Omkostningskontrol opdeles i tiltag med henblik på efterspørgsel og tiltag, der skal kontrollere udbuddet af sundhedsydelser. Kvalitetsudvikling, dokumentation og information omhandler forsøg på at sikre kvaliteten af det kliniske arbejde med udgangspunkt i dokumentation af kliniske procedurers effekt. Aktører i reformprocesser: Regeringer kan gennemføre reformer bl.a. gennem lovgivning, finansiering, prioritering og standardisering. Finansierende instanser købere af ydelser, hvor indgåelse af kontrakter med yderne optræder som et vigtigt element. De kan medvirke til reformering af sundhedsvæsenet ved ændring i betalingssystemer og ved selv at indføre monitorerings- og kontrolsystemer, hvad angår omfang og kvalitet af ydelser. Udbydere kan indgå i kontraktlignende forhold med købere af sundhedsydelser og her bliver indbyrdes konkurrenter. Befolkning, patienter disse er brugere og betalere af sundhedsvæsenet. Deres forventninger og utilfredshed kan skabe grundlag for reformer, og deres muligheder for valg af forsikringsordning og valg af udbydere kan indgå som led af reformerne. Figueras et al identificerer følgende praktiske forhold som afgørende for forløbet af reformprocesserne: 14

15 Timing Økonomiske vilkår Politisk vilje og lederskab Strategiske alliancer Befolkningsopbakning Administrativ og teknisk kompetence Teknisk infrastruktur og kapacitet Kapitel 6: Det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet omfatter institutioner og personalegrupper, hvis formål er at undersøge, behandle og pleje syge mennesker samt forebygge sygdom. De ikke-autoriserede eller alternative behandlere og medicinalindustrien henregnes ofte ikke til sundhedsvæsenet. I sundhedslovens to første paragrafer defineres formålet med sundhedsvæsenet således: 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1. Let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2. Behandling af høj kvalitet 3. Sammenhæng mellem ydelserne 4. Valgfrihed 5. Let adgang til information 6. Et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7. Kort ventetid på behandling Dertil kommer yderligere formål, der er underforståede men alligevel væsentlige, især overholdelse af budgetterne, effektivitet, voksende produktivitet og høj tilfredshed blandt brugerne. I Danmark: Primært offentligt sundhedsvæsen, som er decentralt styret (regioner og kommune) med en vis central regulering (Staten). Den private sektor (prak. læger) indgår i den offentlige sektor, fordi de finansieres af offentlige midler og visiterer patienter til offentlige sygehuse. De offentligt finansierede dele af sundhedsvæsenet kan opdeles i: 15

16 Sygehuse ejes og styres af regionerne og finansieres af staten og kommunerne Praksissektoren finansieres med skattemidler og omfatter en række privatpraktiserende ydere f.eks. almenpraktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, tandlæger og fysioterapeuter. Der gives tilskud til receptbelagte lægemidler. Honoreringen sker hovedsageligt efter ydelse, og er fastlagt ved overenskomst mellem de respektive organisationer og regioner. De kommunale sundhedsordninger sundhedspleje, hjemmesygepleje, plejehjem, skolesundhedspleje og -tandpleje. Funktionerne varetages af offentligt ansatte. Ordningerne styres og finansieres af kommunerne og bevillingerne sker efter i forvejen fastlagte budgetter. Tredeling af politisk ansvar: Stat (folkevalgte + rådgivende organer) Rammevilkår (fx prioritering via finansloven og specialeplanlægning) og overvågning (fx af kvalitet) Rolle styrket ved Strukturreformen i 2007 Regioner (folkevalgte) Ansvar for at sikre borgerne adgang til sundheds-ydelser (hospitaler, akutberedskab, almen praksis o.a. enheder under Sygesikringen). Har ikke ansvar for finansiering, men styring af budget. Rolle svækket ved Strukturreformen i 2007 Kommuner (folkevalgte) Ansvar for at sikre og finansiere borgernes adgang til forebyggelse, hjemme(syge)pleje, socialpsykiatriske tilbud. Rolle styrket ved Strukturreformen i 2007 Staten: Folketinget: Folketingets rolle er at lovgive og at kontrollere regeringens magtudøvelse. En rammelovgivning indebærer, at Folketinget udstikker generelle retningslinjer for hvordan en opgave skal varetages. Det er derefter op til f.eks. region er og kommuner at udfylde rammerne og konkret beslutte udformningen f.eks. af sygehusbetjeningen. Regeringen: Regeringen udøver indflydelse på sundhedsvæsenet ved at Sundhedsministeren fremsætter lovforslag på regeringens vegne. Regeringen har det øverste ansvar for gennemførelsen og implementeringen af lovene. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det ministerium, der har størstedelen af sundhedsvæsenet under sit ressortområde. Styrelser, faglige selskaber: 16

17 Et organ, der har forvaltningsopgaver, der indebærer at den skal træffe afgørelser og rådgive inden for et særligt fagområde. Sundhedsstyrelsen yder sundhedsfaglig rådgivning til ministerier, styrelser, regioner og kommuner. Den fører tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsinstitutioner, herunder plejehjem, og den kan meddele og fratage sundhedspersoner deres autorisation. Den overvåger sundhedstilstanden. Den indsamler data om aktiviteter, ressourceforbrug mv. i sundhedsvæsenet. Den varetager evalueringer og udvikler modeller for kvalitetsudvikling og forebyggelse. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over sundhedspersoners faglige virke. Det kan uddele kritik af sundhedspersoner og offentliggøre sine afgørelser. Statens Seruminstitut dets opgaver er at producere vacciner og sera, at lave laboratorieanalyser og at overvåge og kortlægge forekomsten af især smitsomme sygdomme. Instituttet skal forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Det Nationale Forebyggelsesråd har egentlig ikke udførende opgaver, men skal rådgive og bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme. Lægemiddelstyrelsen den godkender lægemidler med henblik på salg i Danmark. Den bestemmer hvilke lægemidler der skal have offentligt tilskud og tilskuddets omfang. Den har også tilsynsforpligtelser over for apoteker og lægemiddelindustri. Lægemiddelstyrelsen fører desuden tilsyn med kvaliteten af de forskellige former for medicinsk udstyr. Fødevarestyrelsen har til opgave at have tilsyn med dyre-sundhed og fødevaresikkerhed. Den sikrer at markedsføringsloven overholdes på fødevareområdet. Styrelsen har også som opgave at fremme en sund ernæring i befolkningen. Arbejdstilsynet har til opgave at sikre, at arbejdsmiljøet ikke er sundhedsskadeligt og det levet op til arbejdsmiljølovens krav. Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen miljøstyrelsen har bl.a. til opgave at sikre at det omgivende miljø, jord, luft og vand ikke er skadeligt for mennesker. Færdselsstyrelsen skal bl.a. sikre, at sikkerheds- og sundhedsrisici reduceres i transportmidler og på transportveje. Uddannelse og forskning Videnskabsministeriet har ansvar for grunduddannelsen for læger, tandlæger, farmaceuter og folkesundhedsvidenskabskandidater samt de sundhedsfaglige kandidatuddannelser rettet mod professionsbachelorer Sundhedsstyrelsen har ansvar for lægernes speciallægeuddannelse Undervisningsministeriet har ansvar for uddannelsen af professionsbachelorer og de korte social- og sundhedsuddannelser Regioner: Der er 5 regioner: Hovedstaden Sjælland 17

18 Syddanmark Midtjylland Nordjylland De finansieres af staten og kommunerne. De har følgende ansvar: At yde vederlagsfri sygehusbehandling til egne indbyggere Ansvar for svangeromsorg og fødselshjælp Borgerne har adgang til ydelser i praksissektoren Tilskud til borgernes køb af lægemidler Kommuner: Styres af en kommunalbestyrelse, der vælges for 4 år ad gangen De opkræver skat, men finansieres også gennem statslige tilskud De har ansvar for en række sundhedstilbud: Sundhedsplejersker Skolesundhedstjeneste Hjemmesygepleje Plejehjem Hjemmehjælp Børnetandpleje Omsorgstandpleje Behandling af alkohol- og stofmisbrug De varetager forebyggelse og sundhedsfremme bl.a. ved at skabe rammer for sund levevis og etablere særlige tilbud. De yder genoptræning, enten ved egne institutioner eller gennem aftaler med andre kommuner, regioner eller private udbydere. Sundhedspolitiske aktører: Politikere på forskellige niveauer: Politiske partier udformer sundhedspolitiske programmer og de er med til at beslutte, hvad de folkevalgte politikere skal arbejde for i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser Kommunernes Landforening varetager kommunernes interesser over for staten f.eks. om skatteniveau og bloktilskuddenes størrelse, over for EU, de ansattes organisationer mv. Danske regioner en interesseorganisation for de fem regioner. Foreningen gennemfører forhandlinger på regionernes vegne med regeringen, f.eks. om bloktilskud og sundhedspolitiske initiativer. Forvaltning og embedsmænd Patientforeninger og andre sammenslutninger 18

19 Faglige organisationer Lægeforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) Industrien og andre private selskaber Medier Medier kan selv sætte en dagsorden, dels kan formidle andres dagsorden. Medierne kan have politisk magt ved at definere, hvad der er sandt, muligt og ønskeligt. På den anden side har medierne en begrænset magt, fordi de ikke selv har adgang til ressourcer og dermed træffer afgørelser. Det positiv effekt ved medierne er at de synliggør valgmuligheder for befolkningen og tvinger politikere og administratorer til at optræde forsvarligt. En negativ effekt kan være at de mangler detailkendskab til sundhedsområdet, risikoen for at stærke, elektive, kirurgiske patienter dominerer i medierne og præsenteres højest mens f.eks. psykiatriske patienter og kronikere nedprioriteres uafhængigt af deres kliniske behov etc. Forskere Finansiering af sundhedsvæsenet: Borgerne finansierer sundhedsvæsenet på 3 måder: Gennem stats- og kommuneskatter Gennem direkte brugerbetaling Gennem forsikringspræmier Ressourcefordelingsmetoder: De offentlige sygehuse får deres ressourcer fra regionerne efter politiske bestemte budgetter, og siden 1999 har de også fået en mindre del efter aktivitetsniveau. Med budgetter kan politikerne dels være med til at styre, hvilke dele af sundhedsvæsenet der skal have flest ressourcer, dels sikre at udgifterne ikke stiger mere, end de ønsker. Med aktivitetsfinansieringen ønsker man at opnå en større aktivitet og en bedre ressourceudnyttelse. De kommunale sundhedsordninger og plejehjem består af sundhedspleje, hjemmesygepleje, skolesundhedspleje, ergoterapeuter, plejehjem mv. de får ressourcer efter politisk fastlagte budgetter, og de ansatte får fast løn efter aftale mellem deres faglige organisationer og Kommunernes Landforening. Almen praktiserende læger får den største del af indtægten fra regionerne, ca. 75 % ved ydelseshonorering og en mindre del 25 % kommer fra en fast ydelse per person, der er tilknyttet lægens praksis. Lægerne får også betaling for visse ydelser direkte fra patienten, f.eks. i forbindelse med helbredsundersøgelser til kørekort og visse vaccinationer. Ydelseshonoreringen fra regionerne består af faste beløb for forskellige typer af konsultationer i praksis f.eks. telefonkonsultation, mailkonsultation, hjemmebesøg, receptfornyelse o.l. og særlige beløb for konsultationer i forbindelse med helbredsundersøgelser af børn og gravide, forebyggelseskonsultationer, opsøgende 19

20 hjemmebesøg. Formålet med ydelseshonoreringen er at motivere til høj aktivitet og færre viderehenvisninger til resten af sundhedsvæsenet. Øvrige private sundhedsydere med overenskomst med regionerne honoreres udelukkende aktivitetsbaseret. Det gælder praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, tandlæger og kiropraktor. Private sundhedsydere de øvrige private sundhedsydere, autoriserende og ikke-autoriserede, får honorering per ydelse og kan selv fastsætte deres pris. Det gælder læger, private klinikker og private sygehuse. Hvis de private sygehuse indgår aftaler med regionerne om behandling af deres patienter, sker honoreringen efter en aftalt pris, der kan udgå fra DRG-taksterne. Sundhedsloven (2005): Sundhedsvæsenet skal sikre at: 1. Let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2. Behandling af høj kvalitet 3. Sammenhæng mellem ydelserne 4. Valgfrihed 5. Let adgang til information 6. Et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7. Kort ventetid på behandling Sundhedsloven stiller krav om, at regioner og kommuner skal sikre kvalitetsudvikling af deres sundhedsydelser, og Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet. Medicinske teknologivurderinger (MTV) er undersøgelser af hvordan en medicinsk teknologi virker. Ikke kun på patienternes sundhedstilstand, men også dens effekter på økonomi, organisation og personale. Adgang til sundhedsvæsenet: Følgende kan have betydning for adgang til sundhedsvæsenet: Afstanden til sundhedsydelserne Ventetider Brugerbetaling Lavere sociale lag Sundhedsvæsenets opgaver: Formålet er ifølge sundhedslovens første paragraf at: fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Det sker gennem undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning samt forebyggelse og sundhedsfremme. 20

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013

Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Sundhed i fællesskab SF i Region Hovedstadens valgprogram om sundhed 2010 2013 Et styrket sundhedsvæsen for os alle SF ønsker et styrket sundhedsvæsen for alle borgere. Det kræver ressourcer og nye måder

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13)

Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelsesgrundlag for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (05.02.13) Ledelse i Psykiatri og Social bygger overordnet set på Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag med vægt på decentralisering,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere?

Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Ledelse af forskning og udvikling hvilke kompetencer er der behov for hos de kliniske ledere? Karsten Bech Centerchef, dr. med., MPA Sygehus Sønderjylland Hvis vi bare kunne! If you pick the right people

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Indhold 4.85 Kommunal tandpleje... 2 4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4.89 Sundhedstjenesten... 7 5.33 Forebyggende hjemmebesøg... 9 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner...

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere