Kommunal udligning og rammevilkår

Transkript

1 Kommunal udligning og rammevilkår

2 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne slår igennem gradvist? Fleksjob og førtidspension tilkendes fortrinsvis til ældre, lavt uddannede og syge. Psykisk syge vejer meget tungt. Alle flexjobs der revisiteres til nyt flexjob eller førtidspension skifter til det nye refusionssystem. Kommuner med mange flexjob bliver ekstra påvirket. Beskæftigelsestilskuddet opgøres efter landsdele, så der er ingen udligning

3 Inspirationsspørgsmål Reformen skal give bedre incitamenter til kommunerne til en effektiv opgavevaretagelse Særtilskuddenes rolle (diskretionære tilskud fordelt af ministeren efter skøn) Skal der tages hensyn til husholdningernes rådighedsbeløb, inkl. boligudgifter, i udligningen og hvorfor/hvorfor ikke? Incitamenter, diskretionære tilskud og husholdningernes rådighedsbeløb hører ikke til i et udligningssystem

4 Inspirationsspørgsmål Hvad bliver samspillet med andre udligningsmæssige dagsordener? (fri fortolkning)

5 Bedre Balance Et initiativ startet af Esbjerg, Herning, Hjørring, Odsherred, Randers, Vordingborg, Aarhus og Holstebro kommuner. Målet er et énstrenget udligningssystem 62 af 64 kommuner uden for hovedstadsområdet har tilsluttet sig

6 Bedre Balance Målet er et udligningssystem hvor alle kommuner er på lige fod og er omfattet af de samme ordninger Det er målet at skabe bedre balance mellem alle kommuner i Danmark ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen tilsvarende

7 Bedre Balances forslag Hovedstadsudligning fra 27% til 0% Landsudligning fra 58% til 85% Udligning vedr. højt-strukturelt-underskud fra 32% til 7% - udbredes til også at omfatte hovedstaden

8 Skatten er 1,16 procent lavere i Hovedstaden Skatteprocent 2015 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

9 Skattegrundlaget er 40 tkr. højere i Hovedstaden end uden for pr. indbygger Beskatningsgrundlag 2015 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

10 Jo mere velhavende borgere, desto laverer skat Indkomstskatteprocent Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

11 Udgiftsbehovet er størst uden for Hovedstaden Udgiftsbehov i kr Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal

12 Serviceudgifterne pr. indbygger er 7,3 % højere i hovedstaden end udenfor Serviceudgifter Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014)

13 Markant bedre service i Hovedstaden på centrale sektorområder Regnskab 2014 Hovedstaden Uden for Hovedstaden Pasningsudgifter pr årig netto Udgifter til folkeskolen netto pr. elev Ældreudgifter netto pr. 65+/67+ årig Forskel kr kr. 25,33 % kr kr. 5,41 % kr kr. 13,86 %

14 Holstebro som eksempel Hvis Holstebro blev en del af Hovedstadsudligningen, så ville vi have 154 mio. kr. mere om året. Gladsaxe kan holde en skatte procent, der er 1,4 mindre end Holstebro. Svarer til at 125 mio. kr. opkræves ekstra hos de lidt mindre velhavende borgere i Holstebro

15 Gladsaxe - Holstebro Gladsaxe Holstebro Udskrivningsprocent 23,90 25,30 Grundskyldspromille 23,00 24,12 Skatteindtægter i alt pr. indbygger Tilskud og udligning pr. indbygger Indtægter i alt pr. indbygger Udgiftsbehov pr. indbygger Indtægter minus udgiftsbehov Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014)

16 Fattige vestegns kommuner Udskrivningsprocent Pasningsudg. (netto) pr årig Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Ældreudg. (netto) pr. 65+/67+årige Brøndby 24, kr kr kr. Ishøj 25, kr kr kr. Vesthimmerland 27, kr kr kr. Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014)

17 Herlev - Holstebro Herlev Holstebro Forskel i forhold til Holstebro Pasningsudgifter (netto) pr årig kr kr. 12,97 % Undervisningsudgifter (netto) pr. elev kr kr. 30,11 % Ældreudgifter (netto) pr. 65+/67+-årig kr kr. 14,76 % Udskrivningsprocent 23,7 25,3 Kilde: SIMs Kommunale Nøgletal (Regnskab 2014)

18 Kommunernes ressourcepres (KORA) Ressourcepresset opgør hvor store udgiftsbehovene er i forhold til kommunens ressourcegrundlag, dvs. at det er beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto større er udgiftsbehovene i relation til de økonomiske muligheder