Temaanalyse til Budget 2017 Undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temaanalyse til Budget 2017 Undervisning"

Transkript

1 Bilag 1 Temaanalyse til Budget 2017 Undervisning Ringe, den 3. august 2016

2 Bilag 1 Indhold 1. Baggrund og formål for analysen Resumé, anbefalinger og perspektivering Del 1 nøgletal Indledning Udgifter til det samlede undervisningsområde Udgifter til folkeskoleområdet Specialundervisning og inklusion Udvikling i elever på privat- og efterskoler Skolefritidsordninger Karakterer, trivsel og fravær Del 2 tildeling Indledning Nuværende tildelingsmodel til almen undervisning (ekskl. inklusion) Ny tildelingsmodel til den almene undervisning Tildelingsmodel til specialundervisning og inklusion Beskrivelse af den nuværende tildelingsmodel for SFO - samt til SFO og dagtilbud i landsbyordninger Ny tildelingsmodel SFO - samt til SFO og dagtilbud i landsbyordninger Forslag til udmøntning af rammebesparelse Afslutning og perspektivering Side 1 af 42

3 Bilag 1 1. Baggrund og formål for analysen I forbindelse med budgetaftalen for 2016, blev det besluttet, at der skulle laves fem temaanalyser, heraf en på undervisningsområdet. Der er udarbejdet et kommissorie for temaanalysen, der er godkendt på Økonomiudvalgets møde den 30. november I kommissoriet forslås analysen opdelt i to dele: Del 1: En beskrivelse af udviklingen i de centrale nøgletal/de samlede udgifter på undervisningsområdet, sammenholdt med udviklingen i sammenlignelige kommuner/nabokommuner. Som en del af analysen skal der desuden ske en opdeling på delområder. En beskrivelse af udgiftsstrukturen på undervisningsområdet internt i kommunen fordelt på skoler og afdelinger, dels ud fra aktuelle elevtal, dels ud fra forventede elevtal de kommende år fra elevtalsprognosen. Del 2: En beskrivelse af tildelingsmodellerne til almenundervisning, SFO og dagtilbud i landsbyordninger samt inklusion. Alternative forslag til ny tildelingsmodel på undervisningsområdet, der sikrer en bedre sammenhæng mellem økonomi og elevtal samt sikrer bæredygtige skoler ned til elever. I praksis består analysen af følgende dele: Del 1: Nøgletal for undervisningsområdet. Del 2: Beskrivelse af nuværende tildelingsmodeller og forslag til nye. Herudover indeholder analysen: - Forslag til udmøntning af besparelse. - Afslutning og perspektivering 2. Resumé, anbefalinger og perspektivering Udgifter til undervisningsområdet og folkeskolen Indledningsvis følger en gennemgang af udvalgte nøgletal på skoleområdet. I nøgletallene sammenlignes de fynske landkommuner, landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark, hvor det er muligt. Opdelingen på by-, mellem-, land- og yderkommuner findes i Social og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. I det omfang det er muligt, er der lagt særlig vægt på nøgletal for landkommuner, idet rammevilkårene for denne gruppe vurderes at være mest sammenlignelige. Faaborg-Midtfyn er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen på kr. pr. elev mod kr. pr. elev for gennemsnittet af landkommunerne. I perioden fra er udgifterne til folkeskolen pr. elev steget med 7,3 pct. Til sammenligning er udgifterne i landkommunerne steget med 7,1 pct. Stigningen skyldes blandt andet folkeskolereformen, hvor antallet af personaleressourcer blev udvidet på grund af den længere skoledag. Ses på udgifterne pr. elev i folkeskolen inkl. fællesudgifter og befordring ligger Faaborg-Midtfyn på kr. pr. elev, hvilket ligger kr. højere end landsgennemsnittet og kr. højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Hvis Faaborg-Midtfyn s gennemsnitlige udgift pr. elev havde svaret til gennemsnittet for Region Syddanmark, ville det betyde mindreudgifter på ca. 24,3 mio. kr. Der er flere årsager til det høje udgiftsniveau i Faaborg-Midtfyn, herunder en skolestruktur med mange små afdelinger, en tildelingsmodel som i høj grad er baseret på antal klasser samt en stor tildeling af ressourcer til tolærerordninger og inklusion. I bestræbelserne på at redegøre nærmere for årsagerne til det høje udgiftsniveau, har der været rettet henvendelse til de fynske landkommuner med henblik på at sammenligne udvalgte nøgletal. Side 2 af 42

4 Bilag 1 Som følge af store forskelle i principperne for tildeling til såvel almen- som specialundervisning i de forskellige kommuner, er det kun lykkedes delvist. Der er redegjort nærmere herfor i de enkelte delafsnit. På trods af det høje udgiftsniveau har det ikke været muligt at dokumentere tilsvarende gode resultater. Målt på nøgletal som inklusion, karaktergennemsnit, trivsel og fravær ligger Faaborg-Midtfyn på niveau med de øvrige kommuner. Et ofte anvendt nøgletal til illustration af kommunernes udgiftsniveau til folkeskolen er udgifter pr årig. Her ligger FMK lidt under landsgennemsnittet. Årsagen er primært den, at Faaborg-Midtfyn har mange elever i privatskoler. Udgiften til en elev i privatskole er alene kr. pr. elev. Selvom den gennemsnitlige udgift pr. elev i Faaborg-Midtfyn er højere end i de private skole, er det ikke altid billigere, hvis en elev skifter fra folkeskolen til en privat skoler. Besparelsen ved en mindre elev i folkeskolen afhænger af den klassestørrelse, som eleven kommer fra. Således varierer den variable udgift pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn fra ca kr. til kr. i den nuværende tildelingsmodel. Antallet af 6-16 årige har været faldende de senere år, mens antallet af elever på privatskoler har været stigende. Hvorvidt en sådan udvikling vil betyde en besparelse for Faaborg-Midtfyn afhænger af om skolestrukturen tilpasses det faldende antal børn i folkeskolen. I Faaborg-Midtfyn går 31,5 pct. af eleverne i klasse på private skoler og efterskoler, til sammenligning går 18,4 pct. af eleverne i Region Syddanmark i private skoler. Specialundervisning Segregeringsprocenten, som den er opgjort i nøgletallene fra KL s Kend din kommune, udelader elever i private skoler. Da Faaborg-Midtfyn har en forholdsmæssig høj andel af elever på private skoler, vil det give et mere retvisende billede af, hvor mange der reelt er segregerede, hvis nøgletallet beregnes ud fra det samlede elevtal uanset skole. Segregeringsprocenten inkl. de private skoler ligger ca. 2 procentpoint under segregeringsprocenten ekskl. de private skoler i hele perioden 2011 til Segregeringsprocenten er faldet frem mod 2015 uanset opgørelsesmetoden. Segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn ligger i 2015 på 4,5 pct., hvilket er højere en landsgennemsnittet, gennemsnittet for regionen samt Assens, men lavere end de øvrige fynske landkommuner. Samlet set er der i Faaborg-Midtfyn 5,7 pct. af eleverne i grundskolen der modtager specialundervisning. Blandt de fynske landkommuner er det kun Nyborg der ligger højere med 6,0 pct. I Faaborg-Midtfyn modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning, til sammenligning modtager 3,7 pct. af eleverne i private skoler specialundervisning, dog med den fordeling, at specialundervisningen i folkeskolen primært er i specialklasser, mens specialundervisningen i private skoler primært foregår i almenklasser. Inklusion Tildelingen af budgetter til inklusion er forskellig i sammenligningskommunerne. Overordnet set har Svendborg, Nyborg, Assens og Faaborg-Midtfyn dog alle en model, hvor der tildeles et beløb til folkeskolerne til inklusion og hvor skolerne betaler for segregering af elever. Dog betaler skoler i Assens ikke for segregerede elever til specialskoler, hvorfor tildelingen til inklusion derfor er lavere. Som det ser ud i budget 2016 er det Faaborg-Midtfyn der har den højeste udgift pr. elev. Modellen er sårbar i en kommune med mange små skoler, da der ikke skal mange segregerede elever til før skolen ikke har midler til inklusionsindsatser. Eksempelvis vil en skole med ca. 80 elever ikke have midler til inklusionsindsatser, hvis der er mere end 3 segregerede elever fra skolens distrikt og det vil betyde at skolen skal aflevere af budgettet til almenundervisning. Dette kunne undgås ved f.eks. ændret struktur eller ved en ændret tildeling af inklusionsmidler. Side 3 af 42

5 Bilag 1 Tildeling til almen undervisning Den nuværende tildelingsmodel til almenundervisning er karakteriseret ved en høj detaljegrad og mange variable. Tildelingsmodellen kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Modellen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal jf. Folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august Tildelingen er delt op i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Tildelingsmodellen er en såkaldt skyggetildelingsmodel. Det vil sige, at selvom der beregnes specifikke budgetbeløb til lærere, pædagoger, rammebeløb m.m., så er det op til den enkelte skole, hvordan det tildelte budget anvendes, dog således at Ministeriets minimumstimetal og Folkeskoleloven overholdes. I del 2 gives der alternative forslag til nye tildelingsmodeller for den almene undervisning. Disse modeller skal skabe en bedre sammenhæng mellem udviklingen i elevtal og udgifterne på området, også set i lyset af at Faaborg-Midtfyn s elevtalsprognose viser et fald de kommende år. Fælles for alle modellerne er, at de er mere elevtalsafhængige end den nuværende model og en ændring i elevtal vil koste det samme uanset skole og klassestørrelse. I modellerne er der dog forskel på, hvor stor forskel der er mellem den nuværende og en ny tildeling til de enkelte skoler. Der er konkret udarbejdet 6 forslag til nye tildelingsmodeller. Modellerne er udarbejdet med repræsentanter fra Økonomi og Løn, Center for Opvækst og Læring samt skolelederne. De 6 alternative modeller er: 1 - Ren elevtalstildeling 2a - Et grundbeløb pr. afdeling og et beløb pr. elev 2b - Et grundbeløb pr. skole og et beløb pr. elev 3a - Et grundbeløb pr. afdeling og et beløb pr. elev i kl. og et andet i kl. 3b - Et grundbeløb pr. skole og et beløb pr. elev i kl. og et andet i kl. 4 - Fast tildeling til en skoleleder og et beløb pr. elev til: afdelingsleder, undervisning, understøttende undervisning, skolesekretær, uddannelse, materialer mv. Fra administrativ side anbefales model 3a, da denne giver en bedre sammenhæng mellem elevtal og tildeling samtidig med, at der fås den mindste budgetmæssige afvigelse til nuværende model. Model 3a betyder dog fortsat, at der vil være en stor forskel i prisen pr. elev på de enkelte skoler, dette skal sikre bæredygtige skoler ned til elever. Fordelene ved en ny model er desuden at det vil være lettere at administrere og forstå en mindre kompliceret model. En ny tildelingsmodel vil tilgodese et frit skolevalg, da en ekstra elev ikke udløser ressourcer til en ekstra klasse. Til gengæld skal skolen være opmærksom på, at en ny tildelingsmodel ikke udløser midler til en ekstra klasse ved elev nummer 29. Tildeling til SFO og dagtilbud i landsbyordninger På Kommunalbestyrelsens møde den 12. maj 2015 blev der besluttet en ny tildelingsmodel til børnehaverne under det daværende fagområde Dagtilbud-børn. I analysen foreslås en harmonisering af denne nye model med tildelingsmodellen for SFO og børnehaver under landsbyordningerne, så en børnehave tildeles samme budget uanfægtet af om børnehaven er en del af en landsbyordning, samt at SFO tildeles ud fra tilsvarende principper. Oprindeligt blev SFO`er og alle børnehaver tildelt budget i én og samme tildelingsmodel, men pga. en række besparelser/effektiviseringer på hhv. undervisningsområdet og dagtilbudsområdet, er tildelingen gennem årene blevet mere og mere forskellig. En harmonisering vil betyde en besparelse på ca. 2 mio. kr. brutto og 1,53 mio. kr. netto. Besparelsen er et selvstændigt OE-forslag til budget Side 4 af 42

6 Bilag 1 Rammebesparelse Til budget 2017 er der fremlagt forslag til en rammebesparelse på undervisningsområdet på i alt 5,8 mio. kr. i 2017 og 13,9 mio. kr. fra 2018 og frem. Forslaget til udmøntning af rammebesparelsen indebærer, at der reduceres i tildelingen til tolærerordning samt inklusion. Til gengæld friholdes specialundervisningen. I budget 2016 er der i Faaborg-Midtfyn budgetteret med 16,675 mio. kr. til tolærerordninger, svarende til ca kr. pr. elev. Til sammenligning budgetterer Nyborg (som er den eneste kommune blandt de fynske landkommuner som eksplicit budgetterer med midler til tolærerordninger) med 3,9 mio. kr. til tolærerordninger, svarende til ca kr. pr. elev. Havde Faaborg- Midtfyn tildelt kr. pr. elev, ville budgettet have været 9,7 mio. kr. mindre. Til sammenligning er klassekvotienten i Nyborg i 2015 på 21,5 elever, mens den i Faaborg- Midtfyn er på 19,8 elever. I nuværende tildelingsmodel tildeles der budgetmidler til tolærerordning fra elev nr. 19. Det foreslås ændret til elev nr. 21. Det vil give en årlig besparelse på ca. 7 mio. kr. og vil have størst konsekvens for de store skoler med et højt elevtal/høj klassekvotient. Forslaget indebærer endvidere, at der reduceres i tildelingen af inklusionsmidler, hvor der i den nuværende model tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Tildelingen ændres til kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse, hvilket giver en besparelse på ca. 6,9 mio. kr. Beløbene reguleres efter socioøkonomiske kriterier. Som tidligere nævnt, har Faaborg-Midtfyn de højeste tildeling til inklusion blandt sammenligningskommunerne. Der er med forslaget ikke lagt op til en besparelse på specialundervisning, men alene på almenundervisningen inkl. inklusion. Besparelsen udgør 5,8 procent af den samlede budgettildeling, der sker via tildelingsmodellen. Ses på det samlede budget til folkeskolen (funktion ) udgør besparelsen 4,6 pct. Selv efter en besparelse af denne størrelsesorden vil Faaborg-Midtfyn fortsat tildele flere ressourcer pr. elev end i kommunerne i hele landet, kommunerne i Region Syddanmark og i de fynske landkommuner. Således vil Faaborg Midtfyn efter besparelsen have et udgiftsniveau pr. elev, der er 7,2 pct. højere end gennemsnittet for landkommunerne. Perspektivering I opdraget til analysen var der lagt op til, at den nuværende skolestruktur skulle fastholdes. Se desuden forligsteksten fra Budget Under afslutning og perspektivering gives en række forslag til nye tiltag inden for såvel almen- som specialundervisningsområdet, der kan danne grundlag for en videre udvikling af området i årene frem. Nogle forslag vil betyde en ændring af skolestrukturen. Ikke nødvendigvis ved afvikling af skoler/afdelinger, men ved en ændret ledelsesstruktur med områdeledelse, etablering af fælles administrationscentre og/eller sammenlægning af skoledistrikter. Det vil kunne have en række fordele. Fx vil indførelse af fælles skoleledelse med tilhørende sammenlægning af skolernes budgetter kunne sikre en mere bæredygtig incitamentstruktur i forhold til inklusion. Side 5 af 42

7 Bilag 1 3. Del 1 nøgletal 3.1 Indledning Undervisningsområdet er kendetegnet ved, at der findes en lang række forskellige nøgletal på området blandt andet nøgletal fra: Danmarks statistik FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem) KL: Kend din KL: Nøgletalskoncept for folkeskolen KORA: Derfor er der forskel på, hvad børn koster i kommunerne KORA: ECO-nøgletal Social og indenrigsministeriet: Noegletal.dk Undervisningsministeriet: Datavarehuset Selvom flere nøgletal er baseret på tal fra f.eks. FLIS, er der stadig forskel på, hvordan det enkelte nøgletal sammensættes med de data der er til rådighed. F.eks. er nøgletallet Udgiften pr. folkeskoleelev opgjort på mange måder. Det handler både om hvilke udgifter der tæller med og hvilket elevtal der deles med. Er udgifterne alene udgifterne på skolerne eller er fælles udgifter med? er befordring med? PPR? Osv. Ses udgifterne i forhold til antal elever i almen undervisningen eller tæller specialklasseelever med? er modtageklasseelever med? Osv. Det samme nøgletal, baseret på samme datakilde, kan altså indeholde forskellige enheder og give forskellige konklusioner. Det er derfor vigtigt, at vide nøjagtigt hvad nøgletallet består af. Analysen indeholder et lille udpluk af disse nøgletal samt opmærksomhedspunkter ved det enkelte nøgletal. Som altid skal man være forsigtig med at konkludere alene på baggrund af nøgletal, men de kan give anledning til at undersøge nogle ting nærmere. I analysen sammenlignes de fynske landkommuner, landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark, hvor det er muligt. Opdelingen på by-, mellem-, land- og yderkommuner findes i Social og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. I det omfang det er muligt, er der lagt særlig vægt på nøgletal for landkommuner, idet rammevilkårene for denne gruppe vurderes at være mere ens. De fynske landkommuner er: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Svendborg. Da det er et område med komplicerede modeller for tildeling, har der til nogle nøgletal været brug for input fra sammenligningskommunerne. Det har desværre ikke været muligt at få tilbagemeldinger på alle spørgsmål fra alle kommuner grundet travlhed i de enkelte kommuner med basisbudgetlægningen og efterfølgende sommerferie. Hertil kommer, at forskelle i tildeling mv. gør det vanskeligt at identificere helt sammenlignelige tal, f.eks. er det kun Nyborg der har tal for hvor meget budget de tildeler til tolærerordning, mens andre kommuner har et samlet budget til almen undersining. Nedenstående lagkagediagrammer viser fordelingen af udgifterne på undervisningsområdet i regnskab Diagrammerne viser kun hvordan udgifterne er fordelt på områder, og ikke hvorvidt Faaborg-Midtfyn har højere eller lavere udgifter i forhold til landsgennemsnittet. Side 6 af 42

8 Bilag 1 Fordeling af udgifter på undervisningsområdet Hele landet Faaborg Midtfyn 11% 3% 2% 9% 17% 2% 10%1% 7% 68% 5% 65% Folkeskoler* Folkeskoler* Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger Privat og efterskoler Privat og efterskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Specialundervisning Øvrige Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Specialundervisning Øvrige Kilde: Danmarks Statistik REGK31 Regnskab 2015 *Folkeskoler inkl. fællesudgifter, syge- og hjemmeundervisning, befordring samt efter- og videreuddannelse 3.2 Udgifter til det samlede undervisningsområde I nedenstående tabel ses udgifterne til det samlede undervisningsområde pr årig. Udgifter til undervisningsområdet pr årig Regnskab 2015 Udgifter pr årig Hele landet Region Syddanmark Assens Faaborg- Midtfyn Kerteminde Nordfyns Komm une Nyborg Komm une Svendborg Samlet for skoleområdet Folkeskoler* Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger - folkeskoler Kommunale og regionale specialskoler Statslige, private, efter- og ungd.kostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Øvrige Kilde: FLIS, Danmarks statistik Regnskab 2015 *Folkeskoler inkl. fællesudgifter, syge- og hjemmeundervisning, befordring samt efter- og videreuddannelse Farven angiver hvor hver celleværdi stiger inden for rækken I tabellen ses det, at Faaborg-Midtfyn ligger lavt i de samlede udgifter til hele undervisningsområdet pr årig, kun Nyborg og Assens ligger lavere. Også landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark er højere end for Faaborg-Midtfyn. Ud fra Side 7 af 42

9 Bilag 1 de samlede udgifter på skoleområdet pr årig har Faaborg-Midtfyn altså ikke høje udgifter på skoleområdet. Når Faaborg-Midtfyn ligger lavt i dette nøgletal, skyldes det blandt andet, at en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige går på private skoler og at den gennemsnitlige udgift til en elev i privat skole er væsentlig lavere end til en elev i folkeskolen (jf. efterfølgende afsnit vedr. udgifter til folkeskoleområdet). Andel elever i private skoler klasse ANDEL ELEVER I PRIVATE SKOLER KL. 31,5 17,4 18,4 19,9 12,7 11,9 31,9 20,8 Faaborg Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Andel elever på privatskoler, pct. Kilde: FLIS Elever i kl der går på friskole, privat grundskole eller efterskole Nordfyns Nyborg Svendborg Som det ses i grafen, går 31,5 pct. af eleverne i klasse i Faaborg-Midtfyn på private skoler og efterskoler. Kun Nyborg ligger på samme niveau med 31,9 pct. i private skoler. På udgiften pr årige til folkeskoleområdet ligger Faaborg-Midtfyn også lavt. Det skyldes igen, at der i Faaborg-Midtfyn er en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige, der går på private skoler. Når nøgletallet for f.eks. folkeskoler opgøres pr årig, giver det altså et skævt billede af, hvilke kommuner der har den dyreste folkeskole. Til gengæld ligger Faaborg- Midtfyn højt i udgiften til privatskoler pr årig, hvilket skyldes at en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige går i privatskoler. 3.3 Udgifter til folkeskoleområdet Folkeskoleområdet indeholder ud over den almene undervisning blandt andet udgifter til, specialundervisning, specialklasser, sprogklasser samt modtageklasser. For at få et mere reelt billede af udgiftsniveauet i folkeskolen er det nødvendigt at sammenholde udgifter i folkeskolen med elevtallet i folkeskolen, det vil sige ekskl. elever i private skoler. Nedenstående nøgletal opgøres af Social- og Indenrigsministeriet og medtager kun kommuner der betragtes som landkommuner. Side 8 af 42

10 Bilag 1 Udgift pr. elev til folkeskolen Kilde: Social- og Indenrigsministeriet Noegletal.dk Funktion elever i almenklasser Af ovenstående nøgletal ses det, at Faaborg-Midtfyn er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen på kr. pr. elev mod kr. pr. elev for gennemsnittet af landkommunerne. I perioden fra er udgifterne til folkeskolen pr. elev steget med 7,3 pct., dette svarer ca. til den stigning der har været i gennemsnit for landkommunerne på 7,1 pct. Stigningen skyldes blandt andet folkeskolereformen, hvor antallet af personaleressourcer blev udvidet på grund af den længere skoledag. Ovenstående nøgletal indeholder kun udgifter på funktion , som er udgifter, der direkte kan henføres til de enkelte skoler. Medtages fællesudgifter og befordring fås følgende nøgletal. Udgift pr. elev i folkeskolen Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Udgift pr. elev i folkeskolen Kilde: FLIS Funktion , , Elever i kl. inkl. specialklasser Regnskab 2015 Udgifterne pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn ligger kr. højere end landsgennemsnittet og kr. højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Hvis Faaborg-Midtfyn s gennemsnitlige udgift pr. elev havde svaret til gennemsnittet for Region Syddanmark, ville det betyde mindre udgifter på ca. 24,3 mio. kr. Alle kommuner betaler den samme takst til staten for elever på privat- og efterskoler. Taksten er beregnet ud fra de samlede udgifter til folkeskolen (funktion ) for regnskab 3 år bagud. rne betaler 71 pct. af disse udgifter. Herudover får privat- og efterskoler et yderligere bidrag fra staten. Side 9 af 42

11 Bilag 1 Udgift til privat- og efterskoler 2015 Kroner Udgift pr. elev til privatskoler Udgift pr. elev til SFO ved privatskoler Udgift pr. elev i efterskoler Kilde: Undervisningsministeriets takstkatalog Som det ses i ovenstående tabel, er det gennemsnitligt forbundet med lavere udgifter, at have elever i privatskoler end i folkeskoler. Dog svinger den variable udgift pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn mellem ca kr. og kr. i den nuværende tildelingsmodel. Selvom udgifterne til private skoler pr. elev er mindre end gennemsnitsudgiften til folkeskolen i Faaborg-Midtfyn, er det ikke altid forbundet med mindreudgifter, hvis elever vælger private skoler frem for kommunale. Udgifterne afhænger af, hvorvidt færre elever i Faaborg-Midtfyn s folkeskoler betyder færre klasser i forhold til tildelingen eller færre skoler i forhold til ejendomsudgifter. Klassekvotient klasse 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Klassekvotient, klasse 19,8 21,5 21,2 19,8 21,4 19,9 21,5 20,7 Kilde: FLIS Klassekvotienten i Faaborg-Midtfyn ligger sammen med Assens og Nordfyns på det laveste niveau. I Faaborg-Midtfyn har klassekvotienten stor betydning for udgifterne på området på grund af den nuværende tildelingsmodel, der er delvis klassebaseret (jvf. afsnit Beskrivelse af tildelingsmodel), jo færre elever der er i klasserne, jo højere udgift pr. elev. I Assens har de en ren elevtalsbaseret tildeling, hvilket gør at klassekvotienten ikke har betydning for udgifterne på området, her er udgiften pr. elev den samme uanset klassestørrelse. Dog har klassekvotienten betydning for hvorvidt en skole kan klare sig for det tildelte budget. Klassekvotienten kan også være et udtryk for skolernes/afdelingernes størrelse. Antallet af skoler har betydning for udgifter til f.eks. bygningsudgifter og ledelse. Gennemsnitlig skole-/afdelingsstørrelse 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Antal skoler 12,6 13,0 13,1 14,0 6,0 6,0 4,0 11,0 Gennemsnitlig skolestørrelse 343,0 436,1 415,2 311,4 423,0 559,5 622,4 495,3 Antal afdelinger 15, ,0 7,0 12 7,0 17,0 Gennemsnitlig afdelingsstørrelse 277, ,4 362,6 279,7 355,6 320,5 Kilde: FLIS, elevtal fra FLIS og antal afdelinger oplyst af sammenligningskommunerne Skolerne kan bestå af flere afdelinger, og da de enkelte afdelinger i de fleste tilfælde fungerer som en selvstændig skole med eget skoledistrikt, er den gennemsnitlige størrelse på afdelingerne mere interessant en den gennemsnitlige skolestørrelse. Det er ikke muligt at finde oplysninger om antal afdelinger via de officielle nøgletal. Af ovenstående tabel ses, at Faaborg-Midtfyn har den mindste gennemsnitlige størrelse på afdelingerne. I Faaborg-Midtfyn er der i regnskab 2015 bygningsudgifter som el, vand, varme, rengøring og vedligeholdelse for 40,5 mio. kr., svarende til ca kr. pr. elev. I Svendborg Side 10 af 42

12 Bilag 1 svarer bygningsudgifter pr. elev til ca kr., havde Faaborg-Midtfyn haft samme udgifter pr. elev, havde udgifterne udgjort ca. 7,4 mio. kr. mindre. 3.4 Specialundervisning og inklusion Udgifter til specialskoler pr årig Faaborg- Hele Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Midtfyn landet Pr årig Kommunale specialskoler Regionale tilbud I alt Kilde: FLIS I ovenstående nøgletal fremgår det, at Faaborg-Midtfyn ligger under gennemsnittet på udgifter til kommunale og regionale specialskoler. Det er kun Nyborg, som ligger langt under på udgiften til regionale og kommunale specialskoler. Udgifterne skal sammenholdes med den inklusion, der finder sted på skolerne. Det betyder, at udgiften til folkeskolen vil forventes at stige i takt med at udgifterne til specialskoler falder. Segregeringsprocenten, som den er opgjort i blandt andet nøgletallene fra KLs Kend din kommune, udelader elever i private skoler. Da Faaborg-Midtfyn har en forholdsmæssig høj andel af elever på private skoler, vil det give et bedre billede af, hvor mange der reelt er segregerede, hvis nøgletallet beregnes ud fra det samlede elevtal uanset skole. Udviklingen i segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn Procent 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Segregeringspct klasse pr. elev Segregeringspct. Segregeringspct. inkl. private skoler Kilde: Egen fremstilling på baggrund af data fra FLIS Segregeringsprocenten inkl. de private skoler ligger ca. 2 procentpoint under segregeringsprocenten ekskl. de private skoler i alle årene. Segregeringsprocenten er faldet frem mod 2015 uanset opgørelsesmetoden. Side 11 af 42

13 Bilag 1 Segregeringsprocent kl. pr årig 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Segregering pr årig 4,5% 3,9% 3,8% 3,8% 4,6% 4,4% 5,0% 5,4% Kilde: Nøgletal beregnet på baggrund af data fra FLIS samt befolkningstal fra danmarksstatistik Svendborg Segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn ligger i 2015 på 4,5 pct., hvilket er højere en landsgennemsnittet, gennemsnittet for regionen samt Assens, men lavere end resten af de fynske landkommuner. Ifølge KL s budgetvejledning skrivelse 3.3 juni 2016, erstattes målet om 96 pct. inklusion med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. I nedenstående tabel ses andelen af elever, der modtager specialundervisning i pct. af skoletypen. I modsætning til segregeringsprocenten indgår specialundervisning i almenklasser i disse nøgletal. I Faaborg-Midtfyn er der f.eks. 0,3 pct. af eleverne i folkeskolen, der modtager specialundervisning i en almenklasse og 3,7 pct. af eleverne i folkeskolen, der modtager specialundervisning i en specialklasse. Samlet set modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning. Andel elever der modtager specialundervisning (i pct. af elever i skoletypen) Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg * Svendborg Folkeskoler - Almenklasse 0,3% 0,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,3% - Specialklasse 3,7% 2,7% 2,8% 2,2% 3,7% 3,1% 0,2% 4,3% Folkeskoler i alt 4,0% 3,0% 3,0% 2,3% 4,0% 3,1% 0,2% 4,6% Friskoler og private grundskoler - Almenklasse 3,5% 1,4% 1,7% 2,2% 3,6% 0,0% 3,7% 0,6% - Specialklasse 0,2% 0,1% 0,3% 0,1% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% I alt 3,7% 1,5% 2,0% 2,4% 3,6% 0,0% 3,8% 0,6% Specialskoler 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Efterskoler 1,5% 1,8% 1,7% 0,8% 2,1% 1,9% 1,4% 0,8% Grundskoler i alt 5,7% 4,3% 4,3% 4,5% 4,7% 4,1% 6,0% 5,4% Kilde: Danmarks statistik UDDAKKT22 *I Nyborg er de kommunale specialklasser en del af specialskolerne Samlet set er der i Faaborg-Midtfyn 5,7 pct. af eleverne i grundskolen der modtager specialundervisning, kun Nyborg ligger højere med 6,0 pct. I Faaborg-Midtfyn modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning, til sammenligning modtager 3,7 pct. af eleverne i private skoler specialundervisning, dog med den fordeling, at specialundervisningen i folkeskolen primært er i specialklasser, mens specialundervisningen i private skoler primært foregår i almenklasser. I nedenstående diagram vises den andel af specialundervisningseleverne, der er på de forskellige skoletyper. Diagrammet er altså ikke et udtryk for antallet af specialundervisningselever, men fordelingen af det samlede antal. Side 12 af 42

14 Bilag 1 Specialundervisning fordelt på skoletype 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Specialundervisning fordelt på skoletype Folkeskoler Specialskoler Friskoler og private grundskoler Efterskoler Kilde: Danmarks statistik UDDAKKT22 *I Nyborg er de kommunale specialklasser en del af specialskolerne I Faaborg-Midtfyn er 44,4 pct. af specialundervisningseleverne i folkeskolen, 34,8 pct. i specialskoler, 19,5 pct. i private skoler og 1,3 pct. på efterskoler. En væsentlig andel af specialundervisningen foregår i private skoler i Faaborg-Midtfyn, ligeledes i Nyborg, der også har en stor andel af private skoler Inklusion i de fynske landkommuner (budget 2016) Målet for kommunerne har været, at 96 pct. af alle elever er inkluderet i almenundervisningen. For at opnå denne målsætning har kommunerne arbejdet med forskellige tildelingsmodeller til inklusionsindsatsen på skolerne. I forbindelse med analysen er der taget kontakt til de fynske landkommuner for en sammenligning af tildeling af ressourcer til inklusion. I Faaborg-Midtfyn tildeles der er beløb pr. elev, som i 2016 udgør kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Beløbene reguleres efter en sociofaktor. Derefter fratrækkes der kr. pr. elev der ekskluderes. Inkluderes en elev, hvor alternativet er specialklasse eller heldagsklasse tildeles skolen 5 lektioner og hvis alternativet er specialskole tildeles skolen 12 lektioner. Den samlede tildeling, fratrukket betaling for eksklusion udgør i budget ,512 mio. kr. Det samlede elevtal udgør Nettoudgiften til inklusion udgør således gennemsnitlig kr. pr. elev. Tildelingsmodellen blev revideret til skoleåret 2015/16 og i takt med at flere elever inkluderes i skolerne, vil beløbet pr. elev stige, da der trækkes mindre i eksklusion af elever. I Svendborg tildeles der ikke et fast beløb pr. elev. Der tildeles i stedet en samlet pulje til inklusion som fordeles på baggrund af socioøkonomiske kriterier til den enkelte skole. Herefter fratrækkes skolernes budget betaling for ekskluderede elever. Der er til budget 2016 tildelt en samlet Side 13 af 42

15 Bilag 1 pulje på 32,5 mio. kr. heraf afleverer skolerne 4,5 mio. kr. for ekskluderede elever. Svendborg s samlede elevtal udgør og den gennemsnitlige nettoudgift udgør således kr. pr. elev. I Svendborg tildeles der ikke ekstra støttetimer hvis en elev inkluderes i egen folkeskole, hvor alternativet er specialklasse, heldagsklasse eller specialskole. Svendborg har taget denne model i brug til skoleåret 2015/16 og puljen til inklusionsmidler vil løbende vokse i takt med større inklusion. Nyborg har samme form for tildeling som Svendborg, hvor de fordeler en pulje efter socioøkonomiske forhold og elevtal, derefter afleverer skolerne betaling for ekskluderede elever. I Nyborg udgør den samlede pulje fratrukket skolernes betaling 12,624 mio. kr. i 2016 til et elevtal på Den gennemsnitlige nettoudgift udgør således pr. elev. Nyborg har siden 2008 haft denne tildelingsmodel og må derfor anses som næsten fuldt implementeret, hvilket betyder at nettoudgiften pr. elev sandsynligvis vil ligge på omkring kr. årligt fremover. Assens har en tildelingsmodel, som ligner tildelingsmodellen i Faaborg-Midtfyn. Der tildeles dog ikke ekstra midler, når en elev inkluderes i folkeskolen, hvor alternativet er specialklasse, heldagsklasse eller specialskole. I budget 2016 tildeles der inklusionsbonus med kr. pr. elev i klasse, kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Herefter fratrækkes skolens betaling på kr. pr. elev, der ekskluderes til specialklasse og kr. pr. elev, der ekskluderes til LKT klasser for elever med adfærdsmæssige problemer. Der fratrækkes ikke for elever som ekskluderes til specialskoler. Assens s samlede udgifter til inklusionsbonus til folkeskolerne er i budget ,876 mio. kr., svarende til kr. pr. elev. Alle 4 kommuner har en model, hvor der tildeles et beløb til folkeskolerne til inklusion og hvor skolerne betaler for segregering af elever. Som det ser ud til budget 2016 er det Faaborg-Midtfyn der har den højeste udgift pr. elev og Assens den laveste. Modellen er sårbar i en kommune med mange små skoler, da der ikke skal mange segregerede elever til før skolen ikke har midler til inklusionsindsatser. For en lille skole, vil skolen ved eksklusion af 3 elever skulle aflevere det samme beløb, som der tildeles til inklusion. Ekskluderes flere elever, vil det betyde at skolen skal aflevere af budgettet til almenundervisning. I økonomiaftalen for 2017 er målet om 96 pct. inklusion erstattet med målet om at styrke folkeskolernes almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Samtidig skal der skabes en større sandsynlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer. Den hidtidige målsætning om, at 96 pct. af elever skal være en del af almenmiljøet har bidraget til at skabe en udvikling, hvor færre elever ekskluderes, og flere elever indgår i det almene fællesskab. Afskaffelsen af måltallet er således ikke ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion. Der skal fortsat være fokus på arbejdet med inklusion, og målet er, at alle elever, der kan, skal være en del af det almene fællesskab. Side 14 af 42

16 Bilag Udvikling i elever på privat og efterskoler Udvikling i antal elever på friskoler 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 Udvikling i antal elever på friskoler i Faaborg Midtfyn 2009= indeks , Kilde: Faktisk antal indskrevne elever samt befolkningsprognosen Mens antallet af 6-16 årige i perioden 2009 til 2016 er faldet med 6,87 pct. har der ikke været tilsvarende fald i antal elever på privatskoler. Der har derimod været en stigning i antal elever på privatskoler på 7,76 pct. i perioden, samt en stigning på 10,8 pct. i privatskolernes SFO. Udvikling i antal elever på efterskoler 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 Friskoler Friskoler SFO 6 16 årige Udvikling i antal elever på efterskoler i Faaborg Midtfyn 2009= indeks Efterskoler årige Kilde: Faktisk antal indskrevne elever samt befolkningsprognosen Antallet af årige er i perioden faldet med 14,3 pct. Tilsvarende er antallet af efterskoleelver faldet med 10,2 pct. Antallet af efterskoleelever har tilnærmelsesvis fulgt udviklingen i antallet af årige fra Side 15 af 42

17 Bilag Skolefritidsordninger Nettoudgifter til SFO pr. elev i klasse Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Pr. elev i kl. Udgifter til SFO pr. elev i kl Kilde: FLIS Regnskab 2015 Antal elever i klasse i folkeskoler eller kommunale specialskoler Tabellen viser at Faaborg-Midtfyn ligger højere i udgiften til SFO pr. elev i klasse i forhold til Region Syddanmark, Assens, Kerteminde, Nyborg og Svendborg r. Udgifterne i Region Syddanmark, Landsgennemsnittet og Nordfyns, ligger over Faaborg-Midtfyn. Forskellen i udgiften pr. elev i klasse, kan foruden forskel i tildeling skyldes, hvor stor en andel af eleverne der går i SFO, da nøgletallet ikke er bygget på antallet af elever i SFO. Ud over den almindelige SFO indgår også udgifter til SFO2 som henvender sig til elever fra 4. til 6. klasse. Hvis der er SFO2 i kommunen vil der være en andel af eleverne i klasse der også burde tælle med her. Udgifterne til SFO2 er også væsentligt lavere pr. elev i tilbuddet end til almindelig SFO. I nøgletallet tæller elever i klasse i specialskoler også med, men udgiften til SFO på specialskoler er ikke med her. Herudover er det frit for kommunerne at fastsætte, hvor stor en del af udgifterne der skal betales af forældrene, der kan derved være stor forskel i indtægterne på området. Nettoudgifter til SFO pr årig Faaborg- Midtfyn Hele landet Assens Region Syddanmark Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Pr årig Udgifter til SFO pr årig Kilde: FLIS Regnskab 2015 I ovenstående tabel ses at på udgiften til SFO pr årig i Faaborg-Midtfyn ligger Assens, Kerteminde, Nyborg og Svendborg kommuner på en lavere udgift end Faaborg-Midtfyn, men hvor udgiften stadig ligger under Landsgennemsnittet, Region Syddanmark og Nordfyns. Nøgletallet har samme fortolkningsmæssige problemer som nøgletallet pr elev i klasse med hensyn til andel i SFO, hvorvidt der er SFO2, og andelen af forældrebetaling. I forbindelse med skolereformen blev der i 2014 udarbejdet et sammenligningsmateriale på tildelingsmodeller i de fynske kommuner. Sammenligningen indeholdt tildelingskriterier og udgifter til dels undervisning og SFO. Nedenstående tabel viser udvalgte af oplysninger på SFO-området fra rne i 2014 Andel af elever i SFO samt forældrebetalingsandel 2014 Faaborg- Midtfyn Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Andel af elever i klasse i SFO i procent Forældrebetalingsandel i pct Kilde: Oplysninger fra de fynske kommuner 2014 Faaborg-Midtfyn har i 2014 den højeste andel af elever i klasse der går i SFO i forhold til sammenligningskommunerne. Samtidig har Faaborg-Midtfyn i 2014 den laveste forældrebetalingsandel. Disse to forhold er indvirkende på den høje gennemsnitsudgift til SFO pr elev i klasse samt pr årig. Side 16 af 42

18 Bilag Karakterer, trivsel og fravær Vi har set, at Faaborg-Midtfyn har et højt udgiftsniveau pr. elev til folkeskolen. Efterfølgende ses på om eleverne i Faaborg-Midtfyn klarer sig bedre end i andre kommuner. Karaktergennemsnit 9 klasse afgangsprøve Karatergennemsnit 9. kl. afgangsprøve Karakter 7,50 7,30 7,10 6,90 6,70 6,50 6,30 6,10 5,90 5,70 5, Faaborg Midtfyn Komm Landsgennemsnit Region Syddanmark ge Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Kilde: FLIS Ses på karaktergennemsnittet i 2015 ligger Faaborg-Midtfyn lavt, kun Kerteminde ligger marginalt lavere. Karaktergennemsnittet svinger mellem 6,73 i Kerteminde og 7,13 i Svendborg. Karaktergennemsnittet påvirkes af graden af inklusion i folkeskolen, en høj inklusion kan give et lavere karaktergennemsnit. I Kvalitetsrapporten for 2014/15 ses karaktergennemsnittet i forhold til en socioøkonomisk reference. Skoleår 2014/15 Karaktergennemsnit, vægtet 6,74 Socioøkonomisk reference*, vægtet 6,65 Forskel 0,09 Kilde: På baggrund af kvalitetsrapporten 2014/2015 * Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Det vægtede karaktergennemsnit for skolerne er 6,74, mens den socioøkonomiske reference er 6,65. Karaktergennemsnittet er marginalt højere end forventet ud fra den socioøkonomiske reference. Side 17 af 42

19 Bilag 1 Trivsel 2014/2015 Indikator (jo højere jo bedre 5 højest) Faaborg- Midtfyn Assens Nyborg Svendborg Social trivsel 4 4,1 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,7 3,7 3,7 Kilde: Styrelsen for It og Læring Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. I ovenstående tabel ses det at Faaborg-Midtfyn ikke skiller sig positivt ud i forhold til trivslen, hverken på den sociale eller faglige trivsel. De udvalgte kommuner ligger alle på ca. samme niveau. Gennemsnitlig elevfravær 2014/15 Faaborg-Midtfyn Assens Nyborg Svendborg Lovlig fravær 1,20% 1,20% 1,20% 1,40% Fravær p.g,a sygdom 3% 3,30% 3,30% 3,20% Ulovligt fravær 0,50% 0,40% 0,60% 0,80% I alt 4,70% 4,90% 5,10% 5,40% Kilde: Styrelsen for It og Læring Det ses at Faaborg-Midtfyn i skoleåret 2014/15 havde det laveste fravær af de fire kommuner Andelen af elever der starter på en ungdomsuddannelse Af de elever som afsluttede 9. klasse på en folkeskole i Faaborg-Midtfyn kommune juni 2014, er ca. 90 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Ca. 8 % af de unge er i gang med en forberedende og udviklende aktivitet, som f.eks. produktionsskole, VUC-HF og praktik. Ca. 2 % er på offentlig forsørgelse. Det har ikke været muligt at finde tal for sammenligningskommunerne. 95 pct. af en ungdomsårgang skal 6 år efter de har forladt folkeskolen have gennemført mindst en ungdomsuddannelse i henhold til de nationale mål. Det betyder at de første valide data på området først vil være tilgængelige i år For nøgletal på de enkelte skoler henvises til kvalitetsrapporten udarbejdet af Opvækst og Læring. Ud fra ovenstående har det ikke været muligt at dokumentere, at eleverne i Faaborg-Midtfyn klarer sig bedre end i andre kommuner med lavere tildeling pr. elev i folkeskolen. Side 18 af 42

20 Bilag 1 4. Del 2 tildeling 4.1 Indledning Nærværende notat indeholder en beskrivelse af de nuværende tildelingsmodeller til henholdsvis almenundervisning, specialundervisning og inklusion samt SFO og dagtilbud i landsbyordninger. Notatet indeholder endvidere forskellige forslag til ny tildelingsmodel til almenundervisning, der sikrer en bedre sammenhæng mellem udgifter og økonomi. Til sidst er der forslag til ny tildelingsmodel for SFO og dagtilbud i landsbyordninger, der er harmoniseret med tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet. Nedenstående figur viser fordelingen af budget 2016, for de parametre der indgår i tildelingsmodellen. Det samlede budget i tildelingsmodellen i 2016 er på 235 mio. kr. Støtte integrerede timer; 8.385; 4% Inklusion ; ; 10% Fordeling af budget 2016 i tildelingsmodel Skolesekretærer; Øvrige udgifter; 3.289; 1% ; 5% Ledelse; ; 7% Modtageklasser; 4.532; 2% Specialklasser; ; 7% Børnehavekl.leder; 6.912; 3% Tolærerordning; ; 7% Undervisning; ; 54% 4.2 Nuværende tildelingsmodel til almen undervisning (ekskl. inklusion) Budgettet til almenundervisning udgør 182 mio. kr. og fordeles via den godkendte tildelingsmodel. I nedenstående diagram ses forholdet mellem de enkelte dele i modellen. Side 19 af 42

21 Bilag 1 Fordeling af budget til almen undervisning (Budget 2016) Øvrige udgifter; ; 6% Børnehaveklasseleder; 6.912; 4% Skolesekretærer; 3.289; 2% Ledelse; ; 9% Tolærerordnin g; ; 9% Undervisning; ; 70% Beskrivelse af tildelingsmodel for skoler Tildelingsmodellen for skoler i Faaborg-Midtfyn kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Der er tale om en ret detaljeret tildelingsmodel, hvor der over en årrække er foretaget forskellige tilføjelser. Modellen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstal jf. Folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august Tildelingen er delt op i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Tildelingsmodellen er en såkaldt skyggetildelingsmodel, det vil sige at selvom der beregnes specifikke budgetbeløb til lærere, pædagoger, rammebeløb m.m., så er det op til den enkelte skole, hvordan det tildelte budget anvendes, dog således at Ministeriets minimumstimetal og Folkeskoleloven skal overholdes. Flere skoler har flere afdelinger. I tildelingsmodellen tildeles hovedsageligt pr. afdeling. Den nuværende tildeling til almenundervisning på kommunens skoler tager udgangspunkt i nedenstående tildelingsmodel. Fagdelt undervisning: Årlige Klasse Timetal/ lektioner Uger arbejdstimer/ klokketimer 1 25, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 Side 20 af 42

22 Bilag 1 Udover ovennævnte timetal tildeles hver skole 37,5 undervisningstimer pr. elev over 18 i hver klasse til tolærerordninger fra klasse. 9. og 10. klasse tildeles 36 undervisningstimer. Små afdelinger reduceres i undervisningstimetal, da der her vil være mulighed for samlæsning af klasser. For afdelinger med færre end 110 elever (inkl. 0. årgang) reduceres det samlede undervisningstimetal med 10 pct. og for afdelinger med færre elever end 90 (inkl. 0. årgang) reduceres det samlede undervisningstimetal med 15 pct. I skoleåret 2015/16 er 2 skoler/afdelinger under denne ordning. Det drejer sig om Bøgebjergskolen og Horne afdeling. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at lærerne underviser 750 timer. Understøttende undervisning: Ud over timer til fagdelt undervisning, tildeles der timer til understøttende undervisning. Antallet af timer til understøttende undervisning er fastlagt af ministeriet. Ligesom for den fagdelte undervisning, er der også her en differentieret tildeling i forhold til klassetrin. Årlige Klasse Timetal/ lektioner Uger arbejdstimer/ klokketimer 0 6, ,50 1 3, ,50 2 3, ,50 3 3, ,25 4 3, ,00 5 2, ,00 6 2, ,00 7 3, ,00 8 3, ,00 9 3, ,00 Da skoler/afdelinger med lav klassekvotient har mulighed for at udføre den understøttende undervisning på tværs af flere klasser end skoler med høj klassekvotient, fordeles den understøttende undervisning med halvdelen som klassetildeling og den anden halvdel fordeles på skolerne efter elevtal. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at der tildeles 50 pct. lærertimer og 50 pct. pædagogtimer og at personalet i gennemsnit underviser timer. Der er ingen binding på, hvem der varetager disse timer. Pausetid: Der er ingen binding på pausetid. Skolelederen skal blot sikre, at Folkeskoleloven og minimumstimetallet er overholdt. 10. kl. Til 10. klasse tildeles 34,00 timer ugentlig. Timetallet er angivet som lektioner af 45 minutters varighed. Det årlige timetal for den enkelte årgang kan herefter beregnes ved at gange med 40 uger. For 10. klasses vedkommende dog kun med 38 uger, idet der er påregnet praktikophold af 2 ugers varighed. Side 21 af 42

23 Bilag 1 Årlig undervisningsnorm I tildelingsmodellen er der taget udgangspunkt i en årlig undervisningsnorm på 750 til den fagopdelte undervisning. Lærernes øvrige arbejdstid anvendes til forberedelse, forældresamarbejde, udviklingsarbejde, lejrskole, efter- og videreuddannelse, møde med eksterne og interne samarbejdspartnere, tid til læsevejleder, specialundervisningskoordinatorer, skolebibliotek og tilsynsopgaver. I forbindelse med skolereformen blev den årlige undervisningsnorm forhøjet med 1,5 klokketimer pr. uge, således at den samlede undervisningsnorm udgør 750 klokketimer pr. år. I forhold til den understøttende tid til undervisning skal der også her tages højde for tid til pauser, møder, forberedelse etc. Den årlige norm for understøttende undervisning var det af KL forudsat, at en lærer kan undervise i gennemsnit timer, hvis de alene underviser i understøttende undervisning. Jf. Budgetvejledning 2014, skrivelse 3-3 af 5. juli I henhold til skolepædagogernes arbejdstidsaftale, er der ikke forhandlet yderligere tid til andet arbejde. Aldersreduktion Til lærere over 60 år tillægges 0,1 årsværk. Årsagen er, at lærere på 60 år eller derover i henhold til læreroverenskomsten har krav på mere forberedelsestid. Jf. læreraftalen udfases 60-årsreglsen. Udfasning af 60-årsreglen er indregnet fra budget 2018, hvor der ikke længere tildeles 0,1 årsværk. 0. klasse Til 0. klasse tildeles der 0,782 børnehaveklasselederstilling, 3,00 ugentlige lærertimer samt 6,35 ugentlige timer til understøttende undervisning. Ledelsestid Til ledelse får hver skole en grundtildeling på timer. Derudover tildeles geografisk selvstændige afdelinger et grundtillæg på 975 timer. Overbygningsskoler tildeles desuden hver 475 timer. Til SFO-afdeling og børnehaveafdeling gives henholdsvis 250 og 100 timer årligt. Der tildeles 120 timer årligt pr. 10. klasse. Der tildeles 60 timer pr. klasse til de skoler, der har specialklasser og/eller sprogklasser. Den samlede normering til ledelse beregnes ved at holde det samlede timetal op imod en årsnorm på timer. Skoler, som har færre end 100 elever reduceres i ledelsestid med 25,0 pct. Beregning af lønsummer Når det samlede antal undervisningstimer, timer til børnehaveklasser og ledelsestid, er beregnet for den enkelte skole, holdes disse op imod den årlige undervisningsnorm på 750 timer på fagopdelt undervisning samt årlig undervisningsnorm på timer på den understøttende undervisning. Dermed fremkommer den samlede normering for den enkelte skole inden for de respektive fagområder. Den understøttende undervisning fordeles med 50 pct. til lærere og 50 pct. til pædagoger. Dernæst veksles normeringerne til en samlet lønsum. Det sker ved at gange antallet af stillinger inden for den enkelte stillingskategori med de respektive gennemsnitslønninger. Følgende gennemsnitslønninger er lagt til grund for lønbudgetterne i 2016: Skoleleder Afdelingsleder/souschef Lærerstillinger Børnehaveklasseleder Pædagog understøttende undervisning kr kr kr kr kr. Side 22 af 42

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering

Læs mere

Folkeskoler. Bemærkninger:

Folkeskoler. Bemærkninger: 144 Fagligt område: Politiske mål: Undervisning Hensigtserklæringer: Folkeskolen Den enkelte skole skal så vidt muligt tilbyde undervisning svarende til de vejledende timetal. Skolebesparelsen skal hæftes

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Nøgletal på skoleområdet

Nøgletal på skoleområdet Budget 2017-2020 Nøgletal på skoleområdet Skoleudvalget 21. juni 2016 Tabel 1 Elevtal på folkeskoler Elevtal 0.-9. klasse på folkeskoler Fra 2011/12 (sept.) til 2016/17 (feb.) Udvikling viser 2011/12 2015/16

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel

Ressourcetildelingsmodel Ressourcetildelingsmodel Folkeskolerne i Frederikshavn Kommune Tildelingsmodellen er for både undervisningsdelen og SFO delen på skolernes normalområde Sag nr. 14/17 Indhold Indledning... 2 Nuværende tildelingsmodel...

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet

Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet Til: Skole og dagtilbud Notat om socioøkonomi og tildelingsmodellen på skoleområdet 24. februar 2017 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Kort om statens socioøkonomiske reference

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

UDVALGET FOR BØRN OG UNGE REDUKTIONSBLOKKE Oprettet:19.maj 2009 Rev.:20.maj 2009

UDVALGET FOR BØRN OG UNGE REDUKTIONSBLOKKE Oprettet:19.maj 2009 Rev.:20.maj 2009 3.01 Skoler 1.000 kr. 2010 2011 2012 2013 1. Pædagogisk Central - omorganis. -200-200 -200-200 2. Omlægning til takstfinansiering Sejladsprojekt -80-185 -185-185 Naturskolen -475-1.140-1.140-1.140 Færdelssskolen

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Netto Børne- og Skoleudvalget 409.363 407.691-1.672-2.708 Anden undervisning og kultur 11.962 11.962 0 0 Dagtilbud til børn og unge 96.808 97.086 278 278 Folkeskolen 166.266 166.498

Læs mere

Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014)

Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014) Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014) Indledning Indledning tilrettet i forhold til ny skolereform, herunder en samlet ressourcetildelingsmodel for skoler,

Læs mere

POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Aabenraa Kommune

POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Aabenraa Kommune POTENTIALEPAKKE Det overordnede økonomiske potentiale for Udvalget for Læring - Dagtilbud INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING NØGLETAL Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune Aabenraa Kommune

Læs mere

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen Baggrund Den nuværende ressourcetildelingsmodel er fra 2011. I 2013 blev ressourcetildelingsmodellerne for dagtilbud, og SFO

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Praktisk vejledning til skoler

Praktisk vejledning til skoler Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af personalets arbejdstid (ressourceforbrug) til Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Handleforslag på Skoleudvalgets område

Handleforslag på Skoleudvalgets område SU 1 Ledelsesstruktur Funktion Skoleområdet Det anbefales at serviceharmonisere ledelsesstrukturen på skolerne i ny Køge Kommune (side 10-11) som vedtaget i Køge Kommune, således at skoleledelsen på en

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune

Læs mere

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler ØKONOMI, PERSONALE O G BORGERSERVICE Perspektivnotat Dato: 19. februar 2013 Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Faktaoplysninger Center

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Økonomi og Administration Sagsnr. 00.30.00-Ø00-24-16 Dato:27.4.2017 Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Folkeskolereformen og SFO Målet for skolerne i Horsens Kommune er, at alle elever

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

2. forventet regnskab - Serviceudgifter

2. forventet regnskab - Serviceudgifter Servicerammeneutral skema 2. forventet regnskab - Serviceudgifter Udvalg / Aktivitet / Opgave U/I Regnskab 14 i 15-priser Opr. Budget Ompl. TB Budget Korr. Budget Undervisningsudvalget (inkl. modposter

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 5 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet Forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet Disposition: A. Kommissorium, tidsplan og organisering B. Økonomisk ramme for ny tildelingsmodel C. Ny tildelingsmodel generelle forudsætninger D. Ny

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016.

Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Nedenstående udgør Dagtilbud & Skoles opsummering af Vejen Kommunes nøgletal på skoleområdet 2016. Karaktergennemsnit i grundskolen (bundne prøver) 2015/16 Det samlede karaktergennemsnit for de bundne

Læs mere

Nr. Fagudvalg Fagområde Projektnavn Opvækst og Læring Nedlæggelse af kommunale klubtilbud til elever i

Nr. Fagudvalg Fagområde Projektnavn Opvækst og Læring Nedlæggelse af kommunale klubtilbud til elever i Nr. Fagudvalg Fagområde Projektnavn 2017 2018 2019 2020 7 Børne- og Uddannelsesudvalget Opvækst og Læring Nedlæggelse af kommunale klubtilbud til elever i 4. - 6. klasse 722 1.733 1.733 1.733 8 Børne-

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Forslag til ny tildelingsmodel for Glostrup Skole

Forslag til ny tildelingsmodel for Glostrup Skole Glostrup Kommune Center for Økonomi og Styring 8. december 2013 Forslag til ny tildelingsmodel for Glostrup Skole 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Harmonisering af forholdene vedr. Rolfsted heldagsklasse og Aastrup Skole

Harmonisering af forholdene vedr. Rolfsted heldagsklasse og Aastrup Skole Notat Harmonisering af forholdene vedr. Rolfsted heldagsklasse og Aastrup Skole Faaborg-Midtfyn Kommune har to specialafdelinger for normaltbegavede børn med AKTproblemer ( adfærd-kontakt-trivsel), heldagsklassen

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 01102014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere