Temaanalyse til Budget 2017 Undervisning

Transkript

1 Bilag 1 Temaanalyse til Budget 2017 Undervisning Ringe, den 3. august 2016

2 Bilag 1 Indhold 1. Baggrund og formål for analysen Resumé, anbefalinger og perspektivering Del 1 nøgletal Indledning Udgifter til det samlede undervisningsområde Udgifter til folkeskoleområdet Specialundervisning og inklusion Udvikling i elever på privat- og efterskoler Skolefritidsordninger Karakterer, trivsel og fravær Del 2 tildeling Indledning Nuværende tildelingsmodel til almen undervisning (ekskl. inklusion) Ny tildelingsmodel til den almene undervisning Tildelingsmodel til specialundervisning og inklusion Beskrivelse af den nuværende tildelingsmodel for SFO - samt til SFO og dagtilbud i landsbyordninger Ny tildelingsmodel SFO - samt til SFO og dagtilbud i landsbyordninger Forslag til udmøntning af rammebesparelse Afslutning og perspektivering Side 1 af 42

3 Bilag 1 1. Baggrund og formål for analysen I forbindelse med budgetaftalen for 2016, blev det besluttet, at der skulle laves fem temaanalyser, heraf en på undervisningsområdet. Der er udarbejdet et kommissorie for temaanalysen, der er godkendt på Økonomiudvalgets møde den 30. november I kommissoriet forslås analysen opdelt i to dele: Del 1: En beskrivelse af udviklingen i de centrale nøgletal/de samlede udgifter på undervisningsområdet, sammenholdt med udviklingen i sammenlignelige kommuner/nabokommuner. Som en del af analysen skal der desuden ske en opdeling på delområder. En beskrivelse af udgiftsstrukturen på undervisningsområdet internt i kommunen fordelt på skoler og afdelinger, dels ud fra aktuelle elevtal, dels ud fra forventede elevtal de kommende år fra elevtalsprognosen. Del 2: En beskrivelse af tildelingsmodellerne til almenundervisning, SFO og dagtilbud i landsbyordninger samt inklusion. Alternative forslag til ny tildelingsmodel på undervisningsområdet, der sikrer en bedre sammenhæng mellem økonomi og elevtal samt sikrer bæredygtige skoler ned til elever. I praksis består analysen af følgende dele: Del 1: Nøgletal for undervisningsområdet. Del 2: Beskrivelse af nuværende tildelingsmodeller og forslag til nye. Herudover indeholder analysen: - Forslag til udmøntning af besparelse. - Afslutning og perspektivering 2. Resumé, anbefalinger og perspektivering Udgifter til undervisningsområdet og folkeskolen Indledningsvis følger en gennemgang af udvalgte nøgletal på skoleområdet. I nøgletallene sammenlignes de fynske landkommuner, landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark, hvor det er muligt. Opdelingen på by-, mellem-, land- og yderkommuner findes i Social og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. I det omfang det er muligt, er der lagt særlig vægt på nøgletal for landkommuner, idet rammevilkårene for denne gruppe vurderes at være mest sammenlignelige. Faaborg-Midtfyn er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen på kr. pr. elev mod kr. pr. elev for gennemsnittet af landkommunerne. I perioden fra er udgifterne til folkeskolen pr. elev steget med 7,3 pct. Til sammenligning er udgifterne i landkommunerne steget med 7,1 pct. Stigningen skyldes blandt andet folkeskolereformen, hvor antallet af personaleressourcer blev udvidet på grund af den længere skoledag. Ses på udgifterne pr. elev i folkeskolen inkl. fællesudgifter og befordring ligger Faaborg-Midtfyn på kr. pr. elev, hvilket ligger kr. højere end landsgennemsnittet og kr. højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Hvis Faaborg-Midtfyn s gennemsnitlige udgift pr. elev havde svaret til gennemsnittet for Region Syddanmark, ville det betyde mindreudgifter på ca. 24,3 mio. kr. Der er flere årsager til det høje udgiftsniveau i Faaborg-Midtfyn, herunder en skolestruktur med mange små afdelinger, en tildelingsmodel som i høj grad er baseret på antal klasser samt en stor tildeling af ressourcer til tolærerordninger og inklusion. I bestræbelserne på at redegøre nærmere for årsagerne til det høje udgiftsniveau, har der været rettet henvendelse til de fynske landkommuner med henblik på at sammenligne udvalgte nøgletal. Side 2 af 42

4 Bilag 1 Som følge af store forskelle i principperne for tildeling til såvel almen- som specialundervisning i de forskellige kommuner, er det kun lykkedes delvist. Der er redegjort nærmere herfor i de enkelte delafsnit. På trods af det høje udgiftsniveau har det ikke været muligt at dokumentere tilsvarende gode resultater. Målt på nøgletal som inklusion, karaktergennemsnit, trivsel og fravær ligger Faaborg-Midtfyn på niveau med de øvrige kommuner. Et ofte anvendt nøgletal til illustration af kommunernes udgiftsniveau til folkeskolen er udgifter pr årig. Her ligger FMK lidt under landsgennemsnittet. Årsagen er primært den, at Faaborg-Midtfyn har mange elever i privatskoler. Udgiften til en elev i privatskole er alene kr. pr. elev. Selvom den gennemsnitlige udgift pr. elev i Faaborg-Midtfyn er højere end i de private skole, er det ikke altid billigere, hvis en elev skifter fra folkeskolen til en privat skoler. Besparelsen ved en mindre elev i folkeskolen afhænger af den klassestørrelse, som eleven kommer fra. Således varierer den variable udgift pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn fra ca kr. til kr. i den nuværende tildelingsmodel. Antallet af 6-16 årige har været faldende de senere år, mens antallet af elever på privatskoler har været stigende. Hvorvidt en sådan udvikling vil betyde en besparelse for Faaborg-Midtfyn afhænger af om skolestrukturen tilpasses det faldende antal børn i folkeskolen. I Faaborg-Midtfyn går 31,5 pct. af eleverne i klasse på private skoler og efterskoler, til sammenligning går 18,4 pct. af eleverne i Region Syddanmark i private skoler. Specialundervisning Segregeringsprocenten, som den er opgjort i nøgletallene fra KL s Kend din kommune, udelader elever i private skoler. Da Faaborg-Midtfyn har en forholdsmæssig høj andel af elever på private skoler, vil det give et mere retvisende billede af, hvor mange der reelt er segregerede, hvis nøgletallet beregnes ud fra det samlede elevtal uanset skole. Segregeringsprocenten inkl. de private skoler ligger ca. 2 procentpoint under segregeringsprocenten ekskl. de private skoler i hele perioden 2011 til Segregeringsprocenten er faldet frem mod 2015 uanset opgørelsesmetoden. Segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn ligger i 2015 på 4,5 pct., hvilket er højere en landsgennemsnittet, gennemsnittet for regionen samt Assens, men lavere end de øvrige fynske landkommuner. Samlet set er der i Faaborg-Midtfyn 5,7 pct. af eleverne i grundskolen der modtager specialundervisning. Blandt de fynske landkommuner er det kun Nyborg der ligger højere med 6,0 pct. I Faaborg-Midtfyn modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning, til sammenligning modtager 3,7 pct. af eleverne i private skoler specialundervisning, dog med den fordeling, at specialundervisningen i folkeskolen primært er i specialklasser, mens specialundervisningen i private skoler primært foregår i almenklasser. Inklusion Tildelingen af budgetter til inklusion er forskellig i sammenligningskommunerne. Overordnet set har Svendborg, Nyborg, Assens og Faaborg-Midtfyn dog alle en model, hvor der tildeles et beløb til folkeskolerne til inklusion og hvor skolerne betaler for segregering af elever. Dog betaler skoler i Assens ikke for segregerede elever til specialskoler, hvorfor tildelingen til inklusion derfor er lavere. Som det ser ud i budget 2016 er det Faaborg-Midtfyn der har den højeste udgift pr. elev. Modellen er sårbar i en kommune med mange små skoler, da der ikke skal mange segregerede elever til før skolen ikke har midler til inklusionsindsatser. Eksempelvis vil en skole med ca. 80 elever ikke have midler til inklusionsindsatser, hvis der er mere end 3 segregerede elever fra skolens distrikt og det vil betyde at skolen skal aflevere af budgettet til almenundervisning. Dette kunne undgås ved f.eks. ændret struktur eller ved en ændret tildeling af inklusionsmidler. Side 3 af 42

5 Bilag 1 Tildeling til almen undervisning Den nuværende tildelingsmodel til almenundervisning er karakteriseret ved en høj detaljegrad og mange variable. Tildelingsmodellen kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Modellen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstimetal jf. Folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august Tildelingen er delt op i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Tildelingsmodellen er en såkaldt skyggetildelingsmodel. Det vil sige, at selvom der beregnes specifikke budgetbeløb til lærere, pædagoger, rammebeløb m.m., så er det op til den enkelte skole, hvordan det tildelte budget anvendes, dog således at Ministeriets minimumstimetal og Folkeskoleloven overholdes. I del 2 gives der alternative forslag til nye tildelingsmodeller for den almene undervisning. Disse modeller skal skabe en bedre sammenhæng mellem udviklingen i elevtal og udgifterne på området, også set i lyset af at Faaborg-Midtfyn s elevtalsprognose viser et fald de kommende år. Fælles for alle modellerne er, at de er mere elevtalsafhængige end den nuværende model og en ændring i elevtal vil koste det samme uanset skole og klassestørrelse. I modellerne er der dog forskel på, hvor stor forskel der er mellem den nuværende og en ny tildeling til de enkelte skoler. Der er konkret udarbejdet 6 forslag til nye tildelingsmodeller. Modellerne er udarbejdet med repræsentanter fra Økonomi og Løn, Center for Opvækst og Læring samt skolelederne. De 6 alternative modeller er: 1 - Ren elevtalstildeling 2a - Et grundbeløb pr. afdeling og et beløb pr. elev 2b - Et grundbeløb pr. skole og et beløb pr. elev 3a - Et grundbeløb pr. afdeling og et beløb pr. elev i kl. og et andet i kl. 3b - Et grundbeløb pr. skole og et beløb pr. elev i kl. og et andet i kl. 4 - Fast tildeling til en skoleleder og et beløb pr. elev til: afdelingsleder, undervisning, understøttende undervisning, skolesekretær, uddannelse, materialer mv. Fra administrativ side anbefales model 3a, da denne giver en bedre sammenhæng mellem elevtal og tildeling samtidig med, at der fås den mindste budgetmæssige afvigelse til nuværende model. Model 3a betyder dog fortsat, at der vil være en stor forskel i prisen pr. elev på de enkelte skoler, dette skal sikre bæredygtige skoler ned til elever. Fordelene ved en ny model er desuden at det vil være lettere at administrere og forstå en mindre kompliceret model. En ny tildelingsmodel vil tilgodese et frit skolevalg, da en ekstra elev ikke udløser ressourcer til en ekstra klasse. Til gengæld skal skolen være opmærksom på, at en ny tildelingsmodel ikke udløser midler til en ekstra klasse ved elev nummer 29. Tildeling til SFO og dagtilbud i landsbyordninger På Kommunalbestyrelsens møde den 12. maj 2015 blev der besluttet en ny tildelingsmodel til børnehaverne under det daværende fagområde Dagtilbud-børn. I analysen foreslås en harmonisering af denne nye model med tildelingsmodellen for SFO og børnehaver under landsbyordningerne, så en børnehave tildeles samme budget uanfægtet af om børnehaven er en del af en landsbyordning, samt at SFO tildeles ud fra tilsvarende principper. Oprindeligt blev SFO`er og alle børnehaver tildelt budget i én og samme tildelingsmodel, men pga. en række besparelser/effektiviseringer på hhv. undervisningsområdet og dagtilbudsområdet, er tildelingen gennem årene blevet mere og mere forskellig. En harmonisering vil betyde en besparelse på ca. 2 mio. kr. brutto og 1,53 mio. kr. netto. Besparelsen er et selvstændigt OE-forslag til budget Side 4 af 42

6 Bilag 1 Rammebesparelse Til budget 2017 er der fremlagt forslag til en rammebesparelse på undervisningsområdet på i alt 5,8 mio. kr. i 2017 og 13,9 mio. kr. fra 2018 og frem. Forslaget til udmøntning af rammebesparelsen indebærer, at der reduceres i tildelingen til tolærerordning samt inklusion. Til gengæld friholdes specialundervisningen. I budget 2016 er der i Faaborg-Midtfyn budgetteret med 16,675 mio. kr. til tolærerordninger, svarende til ca kr. pr. elev. Til sammenligning budgetterer Nyborg (som er den eneste kommune blandt de fynske landkommuner som eksplicit budgetterer med midler til tolærerordninger) med 3,9 mio. kr. til tolærerordninger, svarende til ca kr. pr. elev. Havde Faaborg- Midtfyn tildelt kr. pr. elev, ville budgettet have været 9,7 mio. kr. mindre. Til sammenligning er klassekvotienten i Nyborg i 2015 på 21,5 elever, mens den i Faaborg- Midtfyn er på 19,8 elever. I nuværende tildelingsmodel tildeles der budgetmidler til tolærerordning fra elev nr. 19. Det foreslås ændret til elev nr. 21. Det vil give en årlig besparelse på ca. 7 mio. kr. og vil have størst konsekvens for de store skoler med et højt elevtal/høj klassekvotient. Forslaget indebærer endvidere, at der reduceres i tildelingen af inklusionsmidler, hvor der i den nuværende model tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Tildelingen ændres til kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse, hvilket giver en besparelse på ca. 6,9 mio. kr. Beløbene reguleres efter socioøkonomiske kriterier. Som tidligere nævnt, har Faaborg-Midtfyn de højeste tildeling til inklusion blandt sammenligningskommunerne. Der er med forslaget ikke lagt op til en besparelse på specialundervisning, men alene på almenundervisningen inkl. inklusion. Besparelsen udgør 5,8 procent af den samlede budgettildeling, der sker via tildelingsmodellen. Ses på det samlede budget til folkeskolen (funktion ) udgør besparelsen 4,6 pct. Selv efter en besparelse af denne størrelsesorden vil Faaborg-Midtfyn fortsat tildele flere ressourcer pr. elev end i kommunerne i hele landet, kommunerne i Region Syddanmark og i de fynske landkommuner. Således vil Faaborg Midtfyn efter besparelsen have et udgiftsniveau pr. elev, der er 7,2 pct. højere end gennemsnittet for landkommunerne. Perspektivering I opdraget til analysen var der lagt op til, at den nuværende skolestruktur skulle fastholdes. Se desuden forligsteksten fra Budget Under afslutning og perspektivering gives en række forslag til nye tiltag inden for såvel almen- som specialundervisningsområdet, der kan danne grundlag for en videre udvikling af området i årene frem. Nogle forslag vil betyde en ændring af skolestrukturen. Ikke nødvendigvis ved afvikling af skoler/afdelinger, men ved en ændret ledelsesstruktur med områdeledelse, etablering af fælles administrationscentre og/eller sammenlægning af skoledistrikter. Det vil kunne have en række fordele. Fx vil indførelse af fælles skoleledelse med tilhørende sammenlægning af skolernes budgetter kunne sikre en mere bæredygtig incitamentstruktur i forhold til inklusion. Side 5 af 42

7 Bilag 1 3. Del 1 nøgletal 3.1 Indledning Undervisningsområdet er kendetegnet ved, at der findes en lang række forskellige nøgletal på området blandt andet nøgletal fra: Danmarks statistik FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem) KL: Kend din KL: Nøgletalskoncept for folkeskolen KORA: Derfor er der forskel på, hvad børn koster i kommunerne KORA: ECO-nøgletal Social og indenrigsministeriet: Noegletal.dk Undervisningsministeriet: Datavarehuset Selvom flere nøgletal er baseret på tal fra f.eks. FLIS, er der stadig forskel på, hvordan det enkelte nøgletal sammensættes med de data der er til rådighed. F.eks. er nøgletallet Udgiften pr. folkeskoleelev opgjort på mange måder. Det handler både om hvilke udgifter der tæller med og hvilket elevtal der deles med. Er udgifterne alene udgifterne på skolerne eller er fælles udgifter med? er befordring med? PPR? Osv. Ses udgifterne i forhold til antal elever i almen undervisningen eller tæller specialklasseelever med? er modtageklasseelever med? Osv. Det samme nøgletal, baseret på samme datakilde, kan altså indeholde forskellige enheder og give forskellige konklusioner. Det er derfor vigtigt, at vide nøjagtigt hvad nøgletallet består af. Analysen indeholder et lille udpluk af disse nøgletal samt opmærksomhedspunkter ved det enkelte nøgletal. Som altid skal man være forsigtig med at konkludere alene på baggrund af nøgletal, men de kan give anledning til at undersøge nogle ting nærmere. I analysen sammenlignes de fynske landkommuner, landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark, hvor det er muligt. Opdelingen på by-, mellem-, land- og yderkommuner findes i Social og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. I det omfang det er muligt, er der lagt særlig vægt på nøgletal for landkommuner, idet rammevilkårene for denne gruppe vurderes at være mere ens. De fynske landkommuner er: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Svendborg. Da det er et område med komplicerede modeller for tildeling, har der til nogle nøgletal været brug for input fra sammenligningskommunerne. Det har desværre ikke været muligt at få tilbagemeldinger på alle spørgsmål fra alle kommuner grundet travlhed i de enkelte kommuner med basisbudgetlægningen og efterfølgende sommerferie. Hertil kommer, at forskelle i tildeling mv. gør det vanskeligt at identificere helt sammenlignelige tal, f.eks. er det kun Nyborg der har tal for hvor meget budget de tildeler til tolærerordning, mens andre kommuner har et samlet budget til almen undersining. Nedenstående lagkagediagrammer viser fordelingen af udgifterne på undervisningsområdet i regnskab Diagrammerne viser kun hvordan udgifterne er fordelt på områder, og ikke hvorvidt Faaborg-Midtfyn har højere eller lavere udgifter i forhold til landsgennemsnittet. Side 6 af 42

8 Bilag 1 Fordeling af udgifter på undervisningsområdet Hele landet Faaborg Midtfyn 11% 3% 2% 9% 17% 2% 10%1% 7% 68% 5% 65% Folkeskoler* Folkeskoler* Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger Privat og efterskoler Privat og efterskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Specialundervisning Øvrige Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Specialundervisning Øvrige Kilde: Danmarks Statistik REGK31 Regnskab 2015 *Folkeskoler inkl. fællesudgifter, syge- og hjemmeundervisning, befordring samt efter- og videreuddannelse 3.2 Udgifter til det samlede undervisningsområde I nedenstående tabel ses udgifterne til det samlede undervisningsområde pr årig. Udgifter til undervisningsområdet pr årig Regnskab 2015 Udgifter pr årig Hele landet Region Syddanmark Assens Faaborg- Midtfyn Kerteminde Nordfyns Komm une Nyborg Komm une Svendborg Samlet for skoleområdet Folkeskoler* Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger - folkeskoler Kommunale og regionale specialskoler Statslige, private, efter- og ungd.kostskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Øvrige Kilde: FLIS, Danmarks statistik Regnskab 2015 *Folkeskoler inkl. fællesudgifter, syge- og hjemmeundervisning, befordring samt efter- og videreuddannelse Farven angiver hvor hver celleværdi stiger inden for rækken I tabellen ses det, at Faaborg-Midtfyn ligger lavt i de samlede udgifter til hele undervisningsområdet pr årig, kun Nyborg og Assens ligger lavere. Også landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Syddanmark er højere end for Faaborg-Midtfyn. Ud fra Side 7 af 42

9 Bilag 1 de samlede udgifter på skoleområdet pr årig har Faaborg-Midtfyn altså ikke høje udgifter på skoleområdet. Når Faaborg-Midtfyn ligger lavt i dette nøgletal, skyldes det blandt andet, at en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige går på private skoler og at den gennemsnitlige udgift til en elev i privat skole er væsentlig lavere end til en elev i folkeskolen (jf. efterfølgende afsnit vedr. udgifter til folkeskoleområdet). Andel elever i private skoler klasse ANDEL ELEVER I PRIVATE SKOLER KL. 31,5 17,4 18,4 19,9 12,7 11,9 31,9 20,8 Faaborg Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Andel elever på privatskoler, pct. Kilde: FLIS Elever i kl der går på friskole, privat grundskole eller efterskole Nordfyns Nyborg Svendborg Som det ses i grafen, går 31,5 pct. af eleverne i klasse i Faaborg-Midtfyn på private skoler og efterskoler. Kun Nyborg ligger på samme niveau med 31,9 pct. i private skoler. På udgiften pr årige til folkeskoleområdet ligger Faaborg-Midtfyn også lavt. Det skyldes igen, at der i Faaborg-Midtfyn er en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige, der går på private skoler. Når nøgletallet for f.eks. folkeskoler opgøres pr årig, giver det altså et skævt billede af, hvilke kommuner der har den dyreste folkeskole. Til gengæld ligger Faaborg- Midtfyn højt i udgiften til privatskoler pr årig, hvilket skyldes at en forholdsmæssig stor andel af de 6-16 årige går i privatskoler. 3.3 Udgifter til folkeskoleområdet Folkeskoleområdet indeholder ud over den almene undervisning blandt andet udgifter til, specialundervisning, specialklasser, sprogklasser samt modtageklasser. For at få et mere reelt billede af udgiftsniveauet i folkeskolen er det nødvendigt at sammenholde udgifter i folkeskolen med elevtallet i folkeskolen, det vil sige ekskl. elever i private skoler. Nedenstående nøgletal opgøres af Social- og Indenrigsministeriet og medtager kun kommuner der betragtes som landkommuner. Side 8 af 42

10 Bilag 1 Udgift pr. elev til folkeskolen Kilde: Social- og Indenrigsministeriet Noegletal.dk Funktion elever i almenklasser Af ovenstående nøgletal ses det, at Faaborg-Midtfyn er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen på kr. pr. elev mod kr. pr. elev for gennemsnittet af landkommunerne. I perioden fra er udgifterne til folkeskolen pr. elev steget med 7,3 pct., dette svarer ca. til den stigning der har været i gennemsnit for landkommunerne på 7,1 pct. Stigningen skyldes blandt andet folkeskolereformen, hvor antallet af personaleressourcer blev udvidet på grund af den længere skoledag. Ovenstående nøgletal indeholder kun udgifter på funktion , som er udgifter, der direkte kan henføres til de enkelte skoler. Medtages fællesudgifter og befordring fås følgende nøgletal. Udgift pr. elev i folkeskolen Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Udgift pr. elev i folkeskolen Kilde: FLIS Funktion , , Elever i kl. inkl. specialklasser Regnskab 2015 Udgifterne pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn ligger kr. højere end landsgennemsnittet og kr. højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Hvis Faaborg-Midtfyn s gennemsnitlige udgift pr. elev havde svaret til gennemsnittet for Region Syddanmark, ville det betyde mindre udgifter på ca. 24,3 mio. kr. Alle kommuner betaler den samme takst til staten for elever på privat- og efterskoler. Taksten er beregnet ud fra de samlede udgifter til folkeskolen (funktion ) for regnskab 3 år bagud. rne betaler 71 pct. af disse udgifter. Herudover får privat- og efterskoler et yderligere bidrag fra staten. Side 9 af 42

11 Bilag 1 Udgift til privat- og efterskoler 2015 Kroner Udgift pr. elev til privatskoler Udgift pr. elev til SFO ved privatskoler Udgift pr. elev i efterskoler Kilde: Undervisningsministeriets takstkatalog Som det ses i ovenstående tabel, er det gennemsnitligt forbundet med lavere udgifter, at have elever i privatskoler end i folkeskoler. Dog svinger den variable udgift pr. elev i folkeskolen i Faaborg-Midtfyn mellem ca kr. og kr. i den nuværende tildelingsmodel. Selvom udgifterne til private skoler pr. elev er mindre end gennemsnitsudgiften til folkeskolen i Faaborg-Midtfyn, er det ikke altid forbundet med mindreudgifter, hvis elever vælger private skoler frem for kommunale. Udgifterne afhænger af, hvorvidt færre elever i Faaborg-Midtfyn s folkeskoler betyder færre klasser i forhold til tildelingen eller færre skoler i forhold til ejendomsudgifter. Klassekvotient klasse 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Klassekvotient, klasse 19,8 21,5 21,2 19,8 21,4 19,9 21,5 20,7 Kilde: FLIS Klassekvotienten i Faaborg-Midtfyn ligger sammen med Assens og Nordfyns på det laveste niveau. I Faaborg-Midtfyn har klassekvotienten stor betydning for udgifterne på området på grund af den nuværende tildelingsmodel, der er delvis klassebaseret (jvf. afsnit Beskrivelse af tildelingsmodel), jo færre elever der er i klasserne, jo højere udgift pr. elev. I Assens har de en ren elevtalsbaseret tildeling, hvilket gør at klassekvotienten ikke har betydning for udgifterne på området, her er udgiften pr. elev den samme uanset klassestørrelse. Dog har klassekvotienten betydning for hvorvidt en skole kan klare sig for det tildelte budget. Klassekvotienten kan også være et udtryk for skolernes/afdelingernes størrelse. Antallet af skoler har betydning for udgifter til f.eks. bygningsudgifter og ledelse. Gennemsnitlig skole-/afdelingsstørrelse 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Antal skoler 12,6 13,0 13,1 14,0 6,0 6,0 4,0 11,0 Gennemsnitlig skolestørrelse 343,0 436,1 415,2 311,4 423,0 559,5 622,4 495,3 Antal afdelinger 15, ,0 7,0 12 7,0 17,0 Gennemsnitlig afdelingsstørrelse 277, ,4 362,6 279,7 355,6 320,5 Kilde: FLIS, elevtal fra FLIS og antal afdelinger oplyst af sammenligningskommunerne Skolerne kan bestå af flere afdelinger, og da de enkelte afdelinger i de fleste tilfælde fungerer som en selvstændig skole med eget skoledistrikt, er den gennemsnitlige størrelse på afdelingerne mere interessant en den gennemsnitlige skolestørrelse. Det er ikke muligt at finde oplysninger om antal afdelinger via de officielle nøgletal. Af ovenstående tabel ses, at Faaborg-Midtfyn har den mindste gennemsnitlige størrelse på afdelingerne. I Faaborg-Midtfyn er der i regnskab 2015 bygningsudgifter som el, vand, varme, rengøring og vedligeholdelse for 40,5 mio. kr., svarende til ca kr. pr. elev. I Svendborg Side 10 af 42

12 Bilag 1 svarer bygningsudgifter pr. elev til ca kr., havde Faaborg-Midtfyn haft samme udgifter pr. elev, havde udgifterne udgjort ca. 7,4 mio. kr. mindre. 3.4 Specialundervisning og inklusion Udgifter til specialskoler pr årig Faaborg- Hele Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Midtfyn landet Pr årig Kommunale specialskoler Regionale tilbud I alt Kilde: FLIS I ovenstående nøgletal fremgår det, at Faaborg-Midtfyn ligger under gennemsnittet på udgifter til kommunale og regionale specialskoler. Det er kun Nyborg, som ligger langt under på udgiften til regionale og kommunale specialskoler. Udgifterne skal sammenholdes med den inklusion, der finder sted på skolerne. Det betyder, at udgiften til folkeskolen vil forventes at stige i takt med at udgifterne til specialskoler falder. Segregeringsprocenten, som den er opgjort i blandt andet nøgletallene fra KLs Kend din kommune, udelader elever i private skoler. Da Faaborg-Midtfyn har en forholdsmæssig høj andel af elever på private skoler, vil det give et bedre billede af, hvor mange der reelt er segregerede, hvis nøgletallet beregnes ud fra det samlede elevtal uanset skole. Udviklingen i segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn Procent 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Segregeringspct klasse pr. elev Segregeringspct. Segregeringspct. inkl. private skoler Kilde: Egen fremstilling på baggrund af data fra FLIS Segregeringsprocenten inkl. de private skoler ligger ca. 2 procentpoint under segregeringsprocenten ekskl. de private skoler i alle årene. Segregeringsprocenten er faldet frem mod 2015 uanset opgørelsesmetoden. Side 11 af 42

13 Bilag 1 Segregeringsprocent kl. pr årig 2015 Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Segregering pr årig 4,5% 3,9% 3,8% 3,8% 4,6% 4,4% 5,0% 5,4% Kilde: Nøgletal beregnet på baggrund af data fra FLIS samt befolkningstal fra danmarksstatistik Svendborg Segregeringsprocenten i Faaborg-Midtfyn ligger i 2015 på 4,5 pct., hvilket er højere en landsgennemsnittet, gennemsnittet for regionen samt Assens, men lavere end resten af de fynske landkommuner. Ifølge KL s budgetvejledning skrivelse 3.3 juni 2016, erstattes målet om 96 pct. inklusion med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. I nedenstående tabel ses andelen af elever, der modtager specialundervisning i pct. af skoletypen. I modsætning til segregeringsprocenten indgår specialundervisning i almenklasser i disse nøgletal. I Faaborg-Midtfyn er der f.eks. 0,3 pct. af eleverne i folkeskolen, der modtager specialundervisning i en almenklasse og 3,7 pct. af eleverne i folkeskolen, der modtager specialundervisning i en specialklasse. Samlet set modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning. Andel elever der modtager specialundervisning (i pct. af elever i skoletypen) Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg * Svendborg Folkeskoler - Almenklasse 0,3% 0,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,3% - Specialklasse 3,7% 2,7% 2,8% 2,2% 3,7% 3,1% 0,2% 4,3% Folkeskoler i alt 4,0% 3,0% 3,0% 2,3% 4,0% 3,1% 0,2% 4,6% Friskoler og private grundskoler - Almenklasse 3,5% 1,4% 1,7% 2,2% 3,6% 0,0% 3,7% 0,6% - Specialklasse 0,2% 0,1% 0,3% 0,1% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% I alt 3,7% 1,5% 2,0% 2,4% 3,6% 0,0% 3,8% 0,6% Specialskoler 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Efterskoler 1,5% 1,8% 1,7% 0,8% 2,1% 1,9% 1,4% 0,8% Grundskoler i alt 5,7% 4,3% 4,3% 4,5% 4,7% 4,1% 6,0% 5,4% Kilde: Danmarks statistik UDDAKKT22 *I Nyborg er de kommunale specialklasser en del af specialskolerne Samlet set er der i Faaborg-Midtfyn 5,7 pct. af eleverne i grundskolen der modtager specialundervisning, kun Nyborg ligger højere med 6,0 pct. I Faaborg-Midtfyn modtager 4 pct. af eleverne i folkeskolen specialundervisning, til sammenligning modtager 3,7 pct. af eleverne i private skoler specialundervisning, dog med den fordeling, at specialundervisningen i folkeskolen primært er i specialklasser, mens specialundervisningen i private skoler primært foregår i almenklasser. I nedenstående diagram vises den andel af specialundervisningseleverne, der er på de forskellige skoletyper. Diagrammet er altså ikke et udtryk for antallet af specialundervisningselever, men fordelingen af det samlede antal. Side 12 af 42

14 Bilag 1 Specialundervisning fordelt på skoletype 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Specialundervisning fordelt på skoletype Folkeskoler Specialskoler Friskoler og private grundskoler Efterskoler Kilde: Danmarks statistik UDDAKKT22 *I Nyborg er de kommunale specialklasser en del af specialskolerne I Faaborg-Midtfyn er 44,4 pct. af specialundervisningseleverne i folkeskolen, 34,8 pct. i specialskoler, 19,5 pct. i private skoler og 1,3 pct. på efterskoler. En væsentlig andel af specialundervisningen foregår i private skoler i Faaborg-Midtfyn, ligeledes i Nyborg, der også har en stor andel af private skoler Inklusion i de fynske landkommuner (budget 2016) Målet for kommunerne har været, at 96 pct. af alle elever er inkluderet i almenundervisningen. For at opnå denne målsætning har kommunerne arbejdet med forskellige tildelingsmodeller til inklusionsindsatsen på skolerne. I forbindelse med analysen er der taget kontakt til de fynske landkommuner for en sammenligning af tildeling af ressourcer til inklusion. I Faaborg-Midtfyn tildeles der er beløb pr. elev, som i 2016 udgør kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Beløbene reguleres efter en sociofaktor. Derefter fratrækkes der kr. pr. elev der ekskluderes. Inkluderes en elev, hvor alternativet er specialklasse eller heldagsklasse tildeles skolen 5 lektioner og hvis alternativet er specialskole tildeles skolen 12 lektioner. Den samlede tildeling, fratrukket betaling for eksklusion udgør i budget ,512 mio. kr. Det samlede elevtal udgør Nettoudgiften til inklusion udgør således gennemsnitlig kr. pr. elev. Tildelingsmodellen blev revideret til skoleåret 2015/16 og i takt med at flere elever inkluderes i skolerne, vil beløbet pr. elev stige, da der trækkes mindre i eksklusion af elever. I Svendborg tildeles der ikke et fast beløb pr. elev. Der tildeles i stedet en samlet pulje til inklusion som fordeles på baggrund af socioøkonomiske kriterier til den enkelte skole. Herefter fratrækkes skolernes budget betaling for ekskluderede elever. Der er til budget 2016 tildelt en samlet Side 13 af 42

15 Bilag 1 pulje på 32,5 mio. kr. heraf afleverer skolerne 4,5 mio. kr. for ekskluderede elever. Svendborg s samlede elevtal udgør og den gennemsnitlige nettoudgift udgør således kr. pr. elev. I Svendborg tildeles der ikke ekstra støttetimer hvis en elev inkluderes i egen folkeskole, hvor alternativet er specialklasse, heldagsklasse eller specialskole. Svendborg har taget denne model i brug til skoleåret 2015/16 og puljen til inklusionsmidler vil løbende vokse i takt med større inklusion. Nyborg har samme form for tildeling som Svendborg, hvor de fordeler en pulje efter socioøkonomiske forhold og elevtal, derefter afleverer skolerne betaling for ekskluderede elever. I Nyborg udgør den samlede pulje fratrukket skolernes betaling 12,624 mio. kr. i 2016 til et elevtal på Den gennemsnitlige nettoudgift udgør således pr. elev. Nyborg har siden 2008 haft denne tildelingsmodel og må derfor anses som næsten fuldt implementeret, hvilket betyder at nettoudgiften pr. elev sandsynligvis vil ligge på omkring kr. årligt fremover. Assens har en tildelingsmodel, som ligner tildelingsmodellen i Faaborg-Midtfyn. Der tildeles dog ikke ekstra midler, når en elev inkluderes i folkeskolen, hvor alternativet er specialklasse, heldagsklasse eller specialskole. I budget 2016 tildeles der inklusionsbonus med kr. pr. elev i klasse, kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i klasse. Herefter fratrækkes skolens betaling på kr. pr. elev, der ekskluderes til specialklasse og kr. pr. elev, der ekskluderes til LKT klasser for elever med adfærdsmæssige problemer. Der fratrækkes ikke for elever som ekskluderes til specialskoler. Assens s samlede udgifter til inklusionsbonus til folkeskolerne er i budget ,876 mio. kr., svarende til kr. pr. elev. Alle 4 kommuner har en model, hvor der tildeles et beløb til folkeskolerne til inklusion og hvor skolerne betaler for segregering af elever. Som det ser ud til budget 2016 er det Faaborg-Midtfyn der har den højeste udgift pr. elev og Assens den laveste. Modellen er sårbar i en kommune med mange små skoler, da der ikke skal mange segregerede elever til før skolen ikke har midler til inklusionsindsatser. For en lille skole, vil skolen ved eksklusion af 3 elever skulle aflevere det samme beløb, som der tildeles til inklusion. Ekskluderes flere elever, vil det betyde at skolen skal aflevere af budgettet til almenundervisning. I økonomiaftalen for 2017 er målet om 96 pct. inklusion erstattet med målet om at styrke folkeskolernes almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Samtidig skal der skabes en større sandsynlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer. Den hidtidige målsætning om, at 96 pct. af elever skal være en del af almenmiljøet har bidraget til at skabe en udvikling, hvor færre elever ekskluderes, og flere elever indgår i det almene fællesskab. Afskaffelsen af måltallet er således ikke ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion. Der skal fortsat være fokus på arbejdet med inklusion, og målet er, at alle elever, der kan, skal være en del af det almene fællesskab. Side 14 af 42

16 Bilag Udvikling i elever på privat og efterskoler Udvikling i antal elever på friskoler 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 Udvikling i antal elever på friskoler i Faaborg Midtfyn 2009= indeks , Kilde: Faktisk antal indskrevne elever samt befolkningsprognosen Mens antallet af 6-16 årige i perioden 2009 til 2016 er faldet med 6,87 pct. har der ikke været tilsvarende fald i antal elever på privatskoler. Der har derimod været en stigning i antal elever på privatskoler på 7,76 pct. i perioden, samt en stigning på 10,8 pct. i privatskolernes SFO. Udvikling i antal elever på efterskoler 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 Friskoler Friskoler SFO 6 16 årige Udvikling i antal elever på efterskoler i Faaborg Midtfyn 2009= indeks Efterskoler årige Kilde: Faktisk antal indskrevne elever samt befolkningsprognosen Antallet af årige er i perioden faldet med 14,3 pct. Tilsvarende er antallet af efterskoleelver faldet med 10,2 pct. Antallet af efterskoleelever har tilnærmelsesvis fulgt udviklingen i antallet af årige fra Side 15 af 42

17 Bilag Skolefritidsordninger Nettoudgifter til SFO pr. elev i klasse Faaborg- Midtfyn Hele landet Region Syddanmark Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Pr. elev i kl. Udgifter til SFO pr. elev i kl Kilde: FLIS Regnskab 2015 Antal elever i klasse i folkeskoler eller kommunale specialskoler Tabellen viser at Faaborg-Midtfyn ligger højere i udgiften til SFO pr. elev i klasse i forhold til Region Syddanmark, Assens, Kerteminde, Nyborg og Svendborg r. Udgifterne i Region Syddanmark, Landsgennemsnittet og Nordfyns, ligger over Faaborg-Midtfyn. Forskellen i udgiften pr. elev i klasse, kan foruden forskel i tildeling skyldes, hvor stor en andel af eleverne der går i SFO, da nøgletallet ikke er bygget på antallet af elever i SFO. Ud over den almindelige SFO indgår også udgifter til SFO2 som henvender sig til elever fra 4. til 6. klasse. Hvis der er SFO2 i kommunen vil der være en andel af eleverne i klasse der også burde tælle med her. Udgifterne til SFO2 er også væsentligt lavere pr. elev i tilbuddet end til almindelig SFO. I nøgletallet tæller elever i klasse i specialskoler også med, men udgiften til SFO på specialskoler er ikke med her. Herudover er det frit for kommunerne at fastsætte, hvor stor en del af udgifterne der skal betales af forældrene, der kan derved være stor forskel i indtægterne på området. Nettoudgifter til SFO pr årig Faaborg- Midtfyn Hele landet Assens Region Syddanmark Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Pr årig Udgifter til SFO pr årig Kilde: FLIS Regnskab 2015 I ovenstående tabel ses at på udgiften til SFO pr årig i Faaborg-Midtfyn ligger Assens, Kerteminde, Nyborg og Svendborg kommuner på en lavere udgift end Faaborg-Midtfyn, men hvor udgiften stadig ligger under Landsgennemsnittet, Region Syddanmark og Nordfyns. Nøgletallet har samme fortolkningsmæssige problemer som nøgletallet pr elev i klasse med hensyn til andel i SFO, hvorvidt der er SFO2, og andelen af forældrebetaling. I forbindelse med skolereformen blev der i 2014 udarbejdet et sammenligningsmateriale på tildelingsmodeller i de fynske kommuner. Sammenligningen indeholdt tildelingskriterier og udgifter til dels undervisning og SFO. Nedenstående tabel viser udvalgte af oplysninger på SFO-området fra rne i 2014 Andel af elever i SFO samt forældrebetalingsandel 2014 Faaborg- Midtfyn Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Andel af elever i klasse i SFO i procent Forældrebetalingsandel i pct Kilde: Oplysninger fra de fynske kommuner 2014 Faaborg-Midtfyn har i 2014 den højeste andel af elever i klasse der går i SFO i forhold til sammenligningskommunerne. Samtidig har Faaborg-Midtfyn i 2014 den laveste forældrebetalingsandel. Disse to forhold er indvirkende på den høje gennemsnitsudgift til SFO pr elev i klasse samt pr årig. Side 16 af 42

18 Bilag Karakterer, trivsel og fravær Vi har set, at Faaborg-Midtfyn har et højt udgiftsniveau pr. elev til folkeskolen. Efterfølgende ses på om eleverne i Faaborg-Midtfyn klarer sig bedre end i andre kommuner. Karaktergennemsnit 9 klasse afgangsprøve Karatergennemsnit 9. kl. afgangsprøve Karakter 7,50 7,30 7,10 6,90 6,70 6,50 6,30 6,10 5,90 5,70 5, Faaborg Midtfyn Komm Landsgennemsnit Region Syddanmark ge Assens Kerteminde Nordfyns Nyborg Svendborg Kilde: FLIS Ses på karaktergennemsnittet i 2015 ligger Faaborg-Midtfyn lavt, kun Kerteminde ligger marginalt lavere. Karaktergennemsnittet svinger mellem 6,73 i Kerteminde og 7,13 i Svendborg. Karaktergennemsnittet påvirkes af graden af inklusion i folkeskolen, en høj inklusion kan give et lavere karaktergennemsnit. I Kvalitetsrapporten for 2014/15 ses karaktergennemsnittet i forhold til en socioøkonomisk reference. Skoleår 2014/15 Karaktergennemsnit, vægtet 6,74 Socioøkonomisk reference*, vægtet 6,65 Forskel 0,09 Kilde: På baggrund af kvalitetsrapporten 2014/2015 * Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Det vægtede karaktergennemsnit for skolerne er 6,74, mens den socioøkonomiske reference er 6,65. Karaktergennemsnittet er marginalt højere end forventet ud fra den socioøkonomiske reference. Side 17 af 42

19 Bilag 1 Trivsel 2014/2015 Indikator (jo højere jo bedre 5 højest) Faaborg- Midtfyn Assens Nyborg Svendborg Social trivsel 4 4,1 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,7 3,7 3,7 Kilde: Styrelsen for It og Læring Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. I ovenstående tabel ses det at Faaborg-Midtfyn ikke skiller sig positivt ud i forhold til trivslen, hverken på den sociale eller faglige trivsel. De udvalgte kommuner ligger alle på ca. samme niveau. Gennemsnitlig elevfravær 2014/15 Faaborg-Midtfyn Assens Nyborg Svendborg Lovlig fravær 1,20% 1,20% 1,20% 1,40% Fravær p.g,a sygdom 3% 3,30% 3,30% 3,20% Ulovligt fravær 0,50% 0,40% 0,60% 0,80% I alt 4,70% 4,90% 5,10% 5,40% Kilde: Styrelsen for It og Læring Det ses at Faaborg-Midtfyn i skoleåret 2014/15 havde det laveste fravær af de fire kommuner Andelen af elever der starter på en ungdomsuddannelse Af de elever som afsluttede 9. klasse på en folkeskole i Faaborg-Midtfyn kommune juni 2014, er ca. 90 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse. Ca. 8 % af de unge er i gang med en forberedende og udviklende aktivitet, som f.eks. produktionsskole, VUC-HF og praktik. Ca. 2 % er på offentlig forsørgelse. Det har ikke været muligt at finde tal for sammenligningskommunerne. 95 pct. af en ungdomsårgang skal 6 år efter de har forladt folkeskolen have gennemført mindst en ungdomsuddannelse i henhold til de nationale mål. Det betyder at de første valide data på området først vil være tilgængelige i år For nøgletal på de enkelte skoler henvises til kvalitetsrapporten udarbejdet af Opvækst og Læring. Ud fra ovenstående har det ikke været muligt at dokumentere, at eleverne i Faaborg-Midtfyn klarer sig bedre end i andre kommuner med lavere tildeling pr. elev i folkeskolen. Side 18 af 42

20 Bilag 1 4. Del 2 tildeling 4.1 Indledning Nærværende notat indeholder en beskrivelse af de nuværende tildelingsmodeller til henholdsvis almenundervisning, specialundervisning og inklusion samt SFO og dagtilbud i landsbyordninger. Notatet indeholder endvidere forskellige forslag til ny tildelingsmodel til almenundervisning, der sikrer en bedre sammenhæng mellem udgifter og økonomi. Til sidst er der forslag til ny tildelingsmodel for SFO og dagtilbud i landsbyordninger, der er harmoniseret med tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet. Nedenstående figur viser fordelingen af budget 2016, for de parametre der indgår i tildelingsmodellen. Det samlede budget i tildelingsmodellen i 2016 er på 235 mio. kr. Støtte integrerede timer; 8.385; 4% Inklusion ; ; 10% Fordeling af budget 2016 i tildelingsmodel Skolesekretærer; Øvrige udgifter; 3.289; 1% ; 5% Ledelse; ; 7% Modtageklasser; 4.532; 2% Specialklasser; ; 7% Børnehavekl.leder; 6.912; 3% Tolærerordning; ; 7% Undervisning; ; 54% 4.2 Nuværende tildelingsmodel til almen undervisning (ekskl. inklusion) Budgettet til almenundervisning udgør 182 mio. kr. og fordeles via den godkendte tildelingsmodel. I nedenstående diagram ses forholdet mellem de enkelte dele i modellen. Side 19 af 42

21 Bilag 1 Fordeling af budget til almen undervisning (Budget 2016) Øvrige udgifter; ; 6% Børnehaveklasseleder; 6.912; 4% Skolesekretærer; 3.289; 2% Ledelse; ; 9% Tolærerordnin g; ; 9% Undervisning; ; 70% Beskrivelse af tildelingsmodel for skoler Tildelingsmodellen for skoler i Faaborg-Midtfyn kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Der er tale om en ret detaljeret tildelingsmodel, hvor der over en årrække er foretaget forskellige tilføjelser. Modellen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstal jf. Folkeskolereformen, som trådte i kraft 1. august Tildelingen er delt op i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. Tildelingsmodellen er en såkaldt skyggetildelingsmodel, det vil sige at selvom der beregnes specifikke budgetbeløb til lærere, pædagoger, rammebeløb m.m., så er det op til den enkelte skole, hvordan det tildelte budget anvendes, dog således at Ministeriets minimumstimetal og Folkeskoleloven skal overholdes. Flere skoler har flere afdelinger. I tildelingsmodellen tildeles hovedsageligt pr. afdeling. Den nuværende tildeling til almenundervisning på kommunens skoler tager udgangspunkt i nedenstående tildelingsmodel. Fagdelt undervisning: Årlige Klasse Timetal/ lektioner Uger arbejdstimer/ klokketimer 1 25, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 Side 20 af 42

22 Bilag 1 Udover ovennævnte timetal tildeles hver skole 37,5 undervisningstimer pr. elev over 18 i hver klasse til tolærerordninger fra klasse. 9. og 10. klasse tildeles 36 undervisningstimer. Små afdelinger reduceres i undervisningstimetal, da der her vil være mulighed for samlæsning af klasser. For afdelinger med færre end 110 elever (inkl. 0. årgang) reduceres det samlede undervisningstimetal med 10 pct. og for afdelinger med færre elever end 90 (inkl. 0. årgang) reduceres det samlede undervisningstimetal med 15 pct. I skoleåret 2015/16 er 2 skoler/afdelinger under denne ordning. Det drejer sig om Bøgebjergskolen og Horne afdeling. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at lærerne underviser 750 timer. Understøttende undervisning: Ud over timer til fagdelt undervisning, tildeles der timer til understøttende undervisning. Antallet af timer til understøttende undervisning er fastlagt af ministeriet. Ligesom for den fagdelte undervisning, er der også her en differentieret tildeling i forhold til klassetrin. Årlige Klasse Timetal/ lektioner Uger arbejdstimer/ klokketimer 0 6, ,50 1 3, ,50 2 3, ,50 3 3, ,25 4 3, ,00 5 2, ,00 6 2, ,00 7 3, ,00 8 3, ,00 9 3, ,00 Da skoler/afdelinger med lav klassekvotient har mulighed for at udføre den understøttende undervisning på tværs af flere klasser end skoler med høj klassekvotient, fordeles den understøttende undervisning med halvdelen som klassetildeling og den anden halvdel fordeles på skolerne efter elevtal. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at der tildeles 50 pct. lærertimer og 50 pct. pædagogtimer og at personalet i gennemsnit underviser timer. Der er ingen binding på, hvem der varetager disse timer. Pausetid: Der er ingen binding på pausetid. Skolelederen skal blot sikre, at Folkeskoleloven og minimumstimetallet er overholdt. 10. kl. Til 10. klasse tildeles 34,00 timer ugentlig. Timetallet er angivet som lektioner af 45 minutters varighed. Det årlige timetal for den enkelte årgang kan herefter beregnes ved at gange med 40 uger. For 10. klasses vedkommende dog kun med 38 uger, idet der er påregnet praktikophold af 2 ugers varighed. Side 21 af 42

23 Bilag 1 Årlig undervisningsnorm I tildelingsmodellen er der taget udgangspunkt i en årlig undervisningsnorm på 750 til den fagopdelte undervisning. Lærernes øvrige arbejdstid anvendes til forberedelse, forældresamarbejde, udviklingsarbejde, lejrskole, efter- og videreuddannelse, møde med eksterne og interne samarbejdspartnere, tid til læsevejleder, specialundervisningskoordinatorer, skolebibliotek og tilsynsopgaver. I forbindelse med skolereformen blev den årlige undervisningsnorm forhøjet med 1,5 klokketimer pr. uge, således at den samlede undervisningsnorm udgør 750 klokketimer pr. år. I forhold til den understøttende tid til undervisning skal der også her tages højde for tid til pauser, møder, forberedelse etc. Den årlige norm for understøttende undervisning var det af KL forudsat, at en lærer kan undervise i gennemsnit timer, hvis de alene underviser i understøttende undervisning. Jf. Budgetvejledning 2014, skrivelse 3-3 af 5. juli I henhold til skolepædagogernes arbejdstidsaftale, er der ikke forhandlet yderligere tid til andet arbejde. Aldersreduktion Til lærere over 60 år tillægges 0,1 årsværk. Årsagen er, at lærere på 60 år eller derover i henhold til læreroverenskomsten har krav på mere forberedelsestid. Jf. læreraftalen udfases 60-årsreglsen. Udfasning af 60-årsreglen er indregnet fra budget 2018, hvor der ikke længere tildeles 0,1 årsværk. 0. klasse Til 0. klasse tildeles der 0,782 børnehaveklasselederstilling, 3,00 ugentlige lærertimer samt 6,35 ugentlige timer til understøttende undervisning. Ledelsestid Til ledelse får hver skole en grundtildeling på timer. Derudover tildeles geografisk selvstændige afdelinger et grundtillæg på 975 timer. Overbygningsskoler tildeles desuden hver 475 timer. Til SFO-afdeling og børnehaveafdeling gives henholdsvis 250 og 100 timer årligt. Der tildeles 120 timer årligt pr. 10. klasse. Der tildeles 60 timer pr. klasse til de skoler, der har specialklasser og/eller sprogklasser. Den samlede normering til ledelse beregnes ved at holde det samlede timetal op imod en årsnorm på timer. Skoler, som har færre end 100 elever reduceres i ledelsestid med 25,0 pct. Beregning af lønsummer Når det samlede antal undervisningstimer, timer til børnehaveklasser og ledelsestid, er beregnet for den enkelte skole, holdes disse op imod den årlige undervisningsnorm på 750 timer på fagopdelt undervisning samt årlig undervisningsnorm på timer på den understøttende undervisning. Dermed fremkommer den samlede normering for den enkelte skole inden for de respektive fagområder. Den understøttende undervisning fordeles med 50 pct. til lærere og 50 pct. til pædagoger. Dernæst veksles normeringerne til en samlet lønsum. Det sker ved at gange antallet af stillinger inden for den enkelte stillingskategori med de respektive gennemsnitslønninger. Følgende gennemsnitslønninger er lagt til grund for lønbudgetterne i 2016: Skoleleder Afdelingsleder/souschef Lærerstillinger Børnehaveklasseleder Pædagog understøttende undervisning kr kr kr kr kr. Side 22 af 42