Principper for ØkonomiStyring (PØS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for ØkonomiStyring (PØS)"

Transkript

1 2015 Principper for ØkonomiStyring (PØS) Acadre: Sag: 14/3163

2 Indholdsfortegnelse 1. OM PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING PØS EN DET POLITISKE ANSVAR FOR ØKONOMISTYRING ÆNDRINGER HVAD SKAL JEG SOM LEDER VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? SÅDAN BRUGER DU PØS EN ØKONOMISTYRING I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE ØKONOMIEN OG DEN POLITISKE PROCES KOMMUNENS ØKONOMISKE ÅRSHJUL HVEM HAR ANSVARET? BEVILLING OG BUDGET BEVILLINGER BEVILLINGSBINDINGER OG BUDGETHENSIGTER ANLÆGSBEVILLINGER OG RÅDIGHEDSBELØB BUDGETPROCESSEN LØNUDGIFTER BUDGETOPFØLGNING LØBENDE BUDGETOPFØLGNING OG 4-TRINS MODELLEN BUDGETOPFØLGNING PÅ DET POLITISKE NIVEAU REGNSKAB REGNSKABSPROCESSEN REGNSKABETS FORM OG INDHOLD EKSTERNE REGNSKABER HALVÅRSREGNSKAB ANLÆGSREGNSKAB SPECIALREGNSKABER OVERFØRSLER MELLEM BUDGETÅR DEN DAGLIGE ØKONOMISTYRING ØKONOMISTYRING I PROJEKTER LØBENDE BOGFØRING KONTOPLANEN BETALING HÆVE OG -BETALINGSKORT KONTANTBETALING MELLEMKOMMUNALE BETALINGER OG STATSREFUSION AFSTEMNING AF STATUSKONTI DOKUMENTATION OG ARKIVERING INDKØB OG LEASING INDKØB AF IT, HERUNDER TELEFONI OG TABLETS

3 6.1 LEASINGAFTALER SIKRING AF KOMMUNENS VÆRDIER FINANSIEL STYRING LÅN PERSONLIGT FORSKUD PRIVATE KASSER TILGODEHAVENDER KONTROL OG REVISION ØKONOMISK LEDELSESKONTROL HVAD SKER, HVIS JEG IKKE FÅR LAVET MIN LEDELSESKONTROL INTERNE KONTROLLER SÆRLIGT SÅRBARE OMRÅDER REVISION ØKONOMISK KRIMINALITET ANDRE OMRÅDER SIKRING AF BORGERNES PENGE OG VÆRDIER BRUG AF KOMMUNENS BILER FORSIKRING OG RISIKOSTYRING DRIFTSOVERENSKOMST MED SELVEJENDE INSTITUTIONER...35 DETALJEREDE STYRINGSPRINCIPPER...37 BILAG 1 HVEM HAR ANSVARET FOR HVAD?...37 BILAG 2 AFTALESTYRING...45 BILAG 3 BEVILLINGER OG ÆNDRINGER AF BUDGETBELØB...47 BILAG 4 OVERFØRSLER MELLEM BUDGETÅR...51 BILAG 5 BUDGETOPFØLGNING OG INFORMATION TIL LEDELSEN...53 BILAG 6 RETNINGSLINJER FOR BOGFØRING...55 BILAG 7 AFSTEMNING AF STATUSKONTI...59 BILAG 8 BANKKONTO MED BETALINGS-, KUNDE- OG KONTOKORT...66 BILAG 9 DISPOSITIONSBEFØJELSER...68 BILAG 10 - NEMKONTO...70 BILAG 11 KONTANTKASSER...72 BILAG 12 TILGODEHAVENDER...75 BILAG 13 - REGNSKABSPRAKSIS...76 BILAG 14 ANLÆGSPROJEKTER...81 BILAG 15 ØKONOMISTYRING I PROJEKTER...84 BILAG 16 HÅNDTERING AF BORGERNES PENGE OG VÆRDIER...87 BILAG 17 IT-SYSTEMER...96 BILAG 18 REGISTRERING AF INVENTAR BILAG 19 KØRSEL I KOMMUNENS BILER BILAG 20 LEDELSESKONTROL OG INTERNE KONTROLLER

4 1. Om Principper for økonomistyring PØS en Byrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regelsæt, som også er den praktiske udmøntning af styrelseslovens 42, stk. 7. Derudover er regelsættet en del af grundlaget for økonomiudvalgets indsigt i kommunens økonomiske forhold jf. kravene i styrelsesloven og styrelsesvedtægten. Formålet med regelsættet er, at: fastholde og yderligere fremme en omkostningsbevidst kultur give kommunens ledelse det nødvendige overblik til styring af kommunens økonomi skabe sammenhæng mellem mål og midler samt mellem ledelsesansvar og budgetansvar sikre en effektiv og korrekt administration af kommunens økonomi Høje-Taastrup Kommunes regulativ er opdelt i de 3 niveauer vist nedenfor: Niveau I Niveau II Niveau III Principper for Økonomistyring (PØS) Detaljerede styringsprincipper (bilag til PØSen) Administrative vejledninger (forretningsgange) Principper for økonomistyring (PØS) udgør det overordnede regelsæt for økonomistyring i kommunen. PØS en er et redskab for det administrative niveau i kommunen og beskriver de overordnede principper og regler for hvordan økonomistyringen skal udføres. Niveauet Detaljerede styringsprincipper er bilag til PØS en, mens niveauet Administrative vejledninger (forretningsgange) udarbejdes rundt omkring i organisationen og forankres i de enkelte centre. 1.1 Det politiske ansvar for økonomistyring Byrådet har det formelle ansvar for økonomien i Høje-Taastrup Kommune, og med kasse- og regnskabsregulativet sætter Byrådet rammen for økonomien samt delegerer ansvar og den praktiske udførelse af økonomien til administrationen. Hvert år i oktober fastsætter Byrådet det kommende års budget, som opdeles på udvalgsbevillinger. Byrådet er bevillingsmyndigheden, mens fagudvalgene har ansvaret for overholdelse af bevilling og for evt. at søge om tillægsbevillinger. Inden for det enkelte bevillingsområde har fagudvalgene kompetencen til at ændre på fordelingen af budgetbeløbene. Byrådet fastlægger de nærmere retningslinjer, hvorefter udvalg, administrationen, institutioner og enkeltpersoner kan foretage omplaceringer af budgetbeløb inden for en bevilling. Byrådet følger op på økonomien gennem 3 årlige budgetopfølgninger. Den afsluttende opfølgning på årets økonomi i kommunen er årsregnskabet, som fremlægges til Byrådets behandling og godkendelse. Bilag 1 beskriver bl.a. det politiske kompetenceområde. 1.2 Ændringer PØS en bliver løbende opdateret af Økonomi- og digitaliseringscentret (ØDC). Den nyeste version ligger altid på HTKalle og på hjemmesiden. Hvis du har en papirversion, skal du selv tjekke, om den er opdateret. Ændringer skyldes politiske beslutninger, ændringer i lovgivning og vejledning fra forskellige statslige organisationer. Har du ændringsforslag, vil ØDC meget gerne høre dem. 4

5 Byrådet skal godkende ændringer i PØS en. Ændringer på baggrund af Byrådets beslutninger eller ny lovgivning indarbejdes af ØDC, hvorefter PØS en forelægges til orientering. Revisionen skal orienteres om ændringer, før de træder i kraft. ØDC kan også foretage mindre tekniske og administrative rettelser, som f.eks. opdatering af ministeriers navne eller de organisatoriske enheders navne, så længe disse ændringer ikke ændrer de grundlæggende principper i regelsættet. ØDC har et særligt ansvar for at tage initiativ til ændringer og opdateringer i de økonomiske spilleregler og styringsprincipper. Administrative vejledninger (niveau III) kan ændres af det center, som har udarbejdet vejledningen. Dog skal ændringer, som har væsentlig betydning for andre, godkendes i Direktionen. Det påhviler de enkelte centre og revisionen, at komme med forslag til ændringer af de politiske og administrative styringsprincipper herunder administrative vejledninger, såfremt der er behov for ændringer i forretningsgangene, eller såfremt de iværksatte kontrolforanstaltninger skønnes utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Styrelsesloven 42 stk. 7 Byrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. PØS en skal følge regler om kommunalt budget- og regnskabssystem fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (budregn.oim.dk). Derudover er der en række andre love og ministerielle vejledninger, der stiller krav til kommunernes økonomistyring. Der vil i bunden af hvert kapitel være en henvisning til relevant lovgivning m.m. 1.3 Hvad skal jeg som leder være opmærksom på? Som leder i Høje-Taastrup kommune er der en række administrative og økonomiske bestemmelser, som du skal være opmærksom på og handle i overensstemmelse med i dit daglige arbejde. Du har ansvar for at kommunens ressourcer anvendes optimalt. Det betyder, at du skal over holde indkøbsaftaler mv. og tilrettelægge en risikobaseret ledelseskontrol med de aktiviteter, du er ansvarlig for. Den risikobaserede ledelseskontrol indebærer, at du sørger for nedskrevne arbejdsgange samt dokumentation for ledelseskontrol. Du skal løbende følge op på forbrug i forhold til det budget du er tildelt. Høje-Taastrup kommunens ledelsessystem (HTK-LIS) udgør et redskab for dig i den forbindelse. Via dialogmøder med din leder, bidrager du som leder til de politiske budgetopfølgninger, som forelægges byrådet. Herudover skal du som leder eventuelt bidrage til budgetprocessen (udarbejdelse af prioriteringsforslag, beskrivelse af mål) og regnskabsprocessen (oplyse om årsager til afvigelser i regnskabet). Din leder vil informere dig herom. 1.4 Sådan bruger du PØS en Principper for økonomistyring (PØS) i Høje-Taastrup Kommune udgør et sæt fælles spilleregler for, hvordan vi styrer økonomien i hele kommunen. Det vil sige, hvordan vi styrer budgetter, bevillinger, regnskab og indkøber nye ting. Alle ansatte i Høje-Taastrup Kommune skal følge disse regler. 5

6 Principper for økonomistyring bliver til dagligt omtalt som PØS eller PØS en, derfor er Principper for økonomistyring også forkortet i resten af dette dokument. Når det handler om økonomistyring, er det hurtigere at gøre tingene rigtigt første gang, i stedet for at bruge tid på at rydde op i rodet. Du skal f.eks. bruge din PØS, når du styrer budgettet og laver budgetopfølgninger aflægger regnskab foretager ledelseskontrol laver den daglige bogføring håndterer værdier for andre køber eller sælger på kommunens vegne. PØS en beskriver de overordnede principper. I de detaljerede styringsprincipper (bilag til PØS), finder du mere uddybende og praktiske beskrivelser af arbejdsgange og regler. Du skal altid tjekke de relevante bilag, når du bruger PØS en. I PØS en og bilag finder du en række anbefalinger og forretningsgange, der er fornuftige og passer til de fleste tilfælde, men ikke til alle. Der er henvisninger til love, regler, afgørelser i Byrådet og andre administrative vejledninger i de gule bokse sidst i kapitler og bilag, hvis du vil læse mere. Økonomi- og Digitaliseringscentret er i resten af dokumentet forkortet til ØDC. I PØS en kan du læse mere om ovenstående. For at få et samlet overblik over opgaverne i kommunens regulativ, samt hvordan disse er forankret på kommunens ledelsesniveauer er der udarbejdet en oversigt i bilag 1, som angiver dette. Oversigten er ikke udtømmende, men indikerer, hvad det enkelte ledelsesniveau skal være opmærksomt på i udførelsen af sin ledelsesopgave. 6

7 2. Økonomistyring i Høje-Taastrup Kommune PØS en gælder for alle ansatte i kommunen. PØS en gælder også når Høje-Taastrup Kommune administrerer økonomistyringen for selvejende institutioner, legater eller eksterne projekter Økonomistyring handler om, at holde styr på udgifter og indtægter. Hvordan pengene bruges, hvad de bruges til og med hvilke resultater. Fra borgmesteren til yngste elev, er der et ansvar for at bruge borgernes penge fornuftigt. God økonomistyring sikrer, at kommunens penge bliver håndteret sikkert og korrekt omkostninger og risiko bliver et naturligt fokus i hverdagen ledelsen har et økonomisk overblik der er sammenhæng mellem mål og midler. 2.1 Økonomien og den politiske proces Byrådet vedtager en række strategier og politikker, som fortæller hvor vi skal hen. Vision og værdierne er den overordnede ramme for økonomistyringen. Udviklingsstrategien er den overordnede retningsgivende vision i kommunens styringshieraki, efterfulgt af kommunens politikker og Direktionens strategibrev. Bagved ligger budgettet som sætter de økonomiske rammer for implementering af strategier og politikker i det enkelte budgetår. Nedenstående figur illustrerer kommunens styringshierarki. Udviklings-strategi Politikker Direktionens Strategibrev Budget Du kan finde de forskellige strategier og planer på hjemmesiden. Planen dækker en 12-årig periode. Byrådet vedtager en ny kommuneplan hvert 4. år. Målsætninger for service Byrådet beslutter hvilken service, kommunen skal levere og på hvilket niveau. Byrådet beslutter også hvilke særlige fokusområder, der skal arbejdes med og hvordan. F.eks. har Høje-Taastrup Kommune en udbudstrategi, hvori politikerne har taget stilling til, hvilke driftsopgaver, som løses internt af kommunen, og hvilke opgaver der skal konkurrenceudsættes gennem udbud. Strategierne udmøntes gennem bevillingerne, der igen udgør de årlige budgetter. Hver leder i kommunen får hvert år en aftale for det kommende års mål og budget (se bilag 2 Aftalestyring ). Det skaber en rød tråd mellem den enkelte institutions årsbudget og aftale, og kommunens overordnede vision. 7

8 2.1.1 Kommunens økonomiske årshjul Hvert år laver ØDC en detaljeret plan for budgetprocessen, regnskabsprocessen og regnskabsaflæggelsen. De overordnede tidspunkter for dette fremgår af nedenstående årshjul. Du kan altid finde de præcise deadlines, i de aktuelle planer for regnskabsaflæggelsen og budgetprocessen på HTKalle. Det økonomiske årshjul 4.kvartal 1.kvartal 3.kvartal 2.kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal Godkendelse af budgetproces 1. Budgetopfølgning Arbejde med effektiviseringsforslag Budgetoplæg til næste års budget De selvejende institutioners regnskab bogføres Revisionen sender sin beretning om årsregnskabet, hvorefter det godkendes Regnskabet lukkes for bogføring endeligt i Byrådet og sendes til Statusafstemninger pr Økonomi- og Indenrigsministeriet 4. Budgetopfølgning Byrådets strategiseminar Aflevering af anlægsregnskaber Økonomiaftale Ansøgning om overførsler til næste års 1. og 2. status på budgetlægning budget 2. Budgetopfølgning Årsregnskab behandles i Økonomiudvalg, og Byrådet og oversendes til revisionen Status afstemninger pr Overførselssag 3. Kvartal 4. Kvartal Halvårsregnskab Politiske budgetdrøftelser Statusafstemning pr Budgetopfølgning Byrådet vedtager næste års budget Næste års budget meldes ud 8

9 2.2 Hvem har ansvaret? Det økonomiske ansvar ligger der, hvor pengene bliver brugt. Den lokale leder er budgetansvarlig og har ansvaret for at holde budgettet, daglig bogføring, at lave regnskab, og at udføre kontrol og ledelseskontrol. I enkelte tilfælde kan centerchefen for ØDC godkende, at man løser økonomiopgaverne centralt, hvis der er gode argumenter for det. Som budgetansvarlig har du ansvaret for, at PØS en bliver overholdt, og at føre tilsyn med hele dit område. Eksempel 2A: Centerchefen for Sundheds og Omsorgscentret, skal sikre og godkende retningslinjer og interne arbejdsgange (der involverer økonomien), for alle enheder i centeret og for institutioner på området, f.eks. plejecentre. I løbet af året, skal centerchefen også lave kontroller og stikprøver på området (ledelseskontrol). Centerchefen har ansvaret for at holde centerets budget, og for at aflægge regnskab. Aftalestyring er grundlaget for at placere ansvaret. Du kan læse mere i bilag 2 Aftalestyring og bilag 1 Hvem har ansvaret for hvad. Planloven 11 For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Lovgrundlaget for kommuneplanen og planstrategien er planloven. Det er et lovkrav at have en kommuneplan I planloven står også beskrevet en række krav til indhold, behandling og form De gældende krav til målsætning for serviceniveau står beskrevet i styrelsesloven. 9

10 3. Bevilling og budget Den budgetansvarlige skal overholde sit budget, men også de bevillinger og bindinger, som Byrådet har besluttet. Byrådet fastlægger med budgetvedtagelsen mål samt indholdsmæssige og økonomiske rammer, der gælder for hele Høje-Taastrup Kommunes virksomhed. Indholdsmæssige og økonomiske rammer må ikke fraviges uden forudgående beslutning i Byrådet. Hele budgettet er opdelt i en række politikområder, der hver især er defineret som en sammenhængende opgaveportefølje. Hvert fagudvalg har ansvar for ét eller flere politikområder. Fagudvalgene kan i kraft af bevillingsniveauet (jf. 3.1) frit prioritere anvendelsen af de økonomiske midler, der er til rådighed for målopfyldelsen indenfor og imellem de politikområder, fagudvalget har ansvar for. Dog må de af Byrådet fastsatte forhold mellem mål og økonomiske rammer ikke fraviges. Det betyder, at mål som Byrådet f.eks. har besluttet i forhold til antallet af elver i klasserne, lærernes undervisningsforpligtelse, antallet af uudannet i hjemmeplejen m.v. ikke må fraviges, uden at Byrådet træffer beslutning herom. Disse mål er generelt fastlagt i konkrete mødesager og prioriteringsforslag i forbindelse med budgetvedtagelser. Budgetbindingerne er generelt samlet op i budgetdokument 3. niveau (se afsnit ). Høje-Taastrup Kommune har aftalestyring, og hvert år efter budgetvedtagelsen, starter den administrative opdeling af bevillingerne i forhold til aftalestyring. Aftalestyring understøtter decentralisering af ansvar og fokus på målstyring. I aftalerne kan indgå budget fra flere forskellige politikområder (bevillinger). Centerchefen har ansvaret for, at pengene, i hans eller hendes samlede budget, bliver brugt på de politikområder, som Byrådet har øremærket pengene til. Centerchefen opdeler sit samlede budget i flere mindre decentrale budgetter ét til hver budgetansvarlig. 3.1 Bevillinger Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Byrådet til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for en fastsat økonomisk ramme og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. En bevilling udtrykker således Byrådets beslutning om, hvor mange penge der må bruges til et bestemt formål. En bevilling defineres ved: en bevillingstekst et samlet beløb for bevillingen en specifikation på budgetposter Endvidere er der tilknyttet forskellige bindinger til bevillingen, som fremgår af budgetbemærkningerne. Indholdsmæssige og økonomiske rammer må ikke fraviges uden forudgående beslutning i Byrådet. Bevillingsniveauet i Høje-Taastrup Kommune er brutto-driftsbevillinger på fagudvalgsniveau. Dette betyder, at udgifter og indtægter budgetteres og skal overholdes hver for sig. Budgetopfølgningerne rapporteres netto, dvs. på sum af udgifter og indtægter. Den administrative budgetopfølgning foregår på bruttoniveau. Indtægter, der ikke er bevilling til - herunder merindtægter i forhold til en given indtægtsbevilling må derfor ikke må omsættes til merudgifter, med mindre Byrådet har bevilget eller forhåndsgodkendt dette. Byrådet har på konkrete områder givet bevillingen som en netto-bevilling. Disse områder fremgår i bilag 3. Hver fagudvalgsbevilling er opdelt i politikområder, som igen er opdelt i bevillingstyper: 10

11 Serviceudgifter Brugerfinansierede Overførsler Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Den centrale refusionsordning Tjenestemandspensioner, forsyning Opdelingen i bevillingstyper afspejler den styring Høje-Taastrup Kommune er underlagt i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Serviceudgifterne dækker driftsudgifterne til alle de borgernære kommunale sektorområder, f.eks. dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet. Serviceudgifter er underlagt en sanktion af staten. Dels skal kommunernes budget under et overholde en ramme angivet i økonomiaftalen og dels skal den enkelte kommune i regnskabet overholde sit oprindelige budget for serviceudgifter. Du må som budgetansvarlig aldrig starte på en opgave før Byrådet har givet en bevilling. Den eneste undtagelse er, hvis der kommer ny lovgivning, som kommunen ikke kan leve op til uden at overskride budgettet. Du skal dog stadig søge om en tillægsbevilling. De decentrale budgetter dækker ofte forskellige politikområder. Den budgetansvarlige skal sørge for, at budgettet bliver brugt på de politikområder, som Byrådet har øremærket pengene til. Det budget, du som budgetansvarlig er ansvarlig for, kan dække over flere politikområder. F.eks. er budgettet på en skole fordelt på 2 politikområder 63 Undervisning og 20 Borgerservice og administration. Dette betyder du som budgetansvarlig ikke må flytte midler fra undervisning til brug for skolebestyrelse, da budgettet til skolebestyrelse ligger under politikområdet 20 Borgerservice og administration. Selvom du ikke overtræder nogen regler om bevillinger eller bindinger, når du flytter rundt på pengene i dit budget, skal du stadig bruge din sunde fornuft. Og den måde, du bruger pengene, skal under alle omstændigheder afspejle byrådets intentioner med bevillingen. Læs mere om aftalestyring i bilag 2 Aftalestyring og på HTKalle under ledercockpit Bevillingsbindinger og budgethensigter Byrådet vedtager også en række bindinger og hensigter, der bl.a. fremgår af budgetbemærkningerne. Budgetbemærkningerne er de dokumenter der ledsager den årlige budgetvedtagelse. Budgetbemærkningerne består af en række noter, samt af budgetdokumenterne 1-3. En række af hensigterne og bindingerne fremgår udelukkende af de konkrete politikker på området eller af konkrete beslutninger truffet i Byrådet. På nogle politikområder er der mange bindinger, og her har administrationen et lille råderum, mens der på andre politikområder er få bindinger, og her har administrationen et større råderum. Eksempel 3B: I bevillingen til politikområdet Institutioner for børn og unge, har Byrådet afsat et beløb til udgifter til økonomiske fripladser (binding). Hvis forældrene i Høje-Taastrup kommune begynder at tjene flere penge end forventet, vil man få et overskud, som følge af faldende behov for økonomiske fripladser. Men man må ikke bruge dette overskud på f.eks. kurser til vuggestuepersonalet. Byrådet har nemlig lavet en binding, så hvis man ønsker at bruge pengene på kurser, kan man lave en indstilling til Byrådet, om at anvende overskuddet til dette formål. Man må under ingen omstændigheder bruge af overskuddet, før man har Byrådets godkendelse. Hensigter er ofte bredere formuleret, og ikke knyttet til et bestemt politikområde (bevilling). Det kan, f.eks. være, at man skal forsøge at følge med udviklingen i grøn teknologi. I nogle tilfælde kan 11

12 du følge op på bindinger og hensigter via Prisme eller et andet fagsystem, og så bør du gøre det. Du kan evt. lade opfølgningen være en del af regnskabets bemærkninger. Læs mere om hensigter og bindinger i bilag 3 Bevillinger og ændringer af budgetbeløb Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb Anlægsbevillinger adskiller sig fra driftsbevillinger, idet de for det første er knyttet til et rådighedsbeløb og for det andet ikke automatisk afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen. I forbindelse med budgetvedtagelsen afsættes rådighedsbeløb (økonomisk ramme) til det kommende års anlægsprojekter. Efterfølgende skal Byrådet særskilt give anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsprojekt. Anlægsbevillinger kan være ét eller flerårige. Byrådet kan dog give anlægsbevilling i forbindelse med budgetvedtagelsen, hvis dette indstilles i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det vil typisk kunne være på mindre anlægsprojekter eller i form af rammebevillinger. I forbindelse med bevillingsafgivelsen godkendes de indholdsmæssige, materielle forudsætninger for det konkrete projekt. I Høje-Taastrup Kommune har Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg ansvaret for at forvalte anlægsbevillinger. Økonomiudvalget foretager den umiddelbare forvaltning af alle bygge- og anlægsopgaver undtagen projekter på vejområdet. Anlægsopgaver og byggemodninger på vejområdet forvaltes af Teknisk Udvalg, som er kommunens vejmyndighed. Alle anlægsopgaver og byggemodninger på vejområdet skal godkendes af Økonomiudvalget og Byrådet. Bevillinger kan gives som anlægsbevillinger, hvis udgiften er usædvanlig for området, f.eks. bekæmpelse af skimmelsvamp i en børnehave eller der er tale om en særlig stor udgift der er fordele ved at styre udgiften som en anlægsbevilling, f.eks. samle flere renoveringsudgifter i et anlægsprojekt udgiften ændrer bygninger eller andre anlæg og/eller deres formål Der skal derfor i de konkrete tilfælde tages stilling til, om der skal søges en anlægsbevilling eller en driftsbevilling. Typiske anlægsbevillinger er større renoveringer på bygninger og veje, køb og salg af arealer og bygninger, byggemodning, nybyggeri, anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, helleanlæg og rundkørsler mm. Eksempel 3C: Hvis et vindue på rådhuset skal skiftes, fordi det er defekt, vil det umiddelbart være almindelig vedligeholdelse og dermed drift. Hvis alle vinduer på rådhuset skal skiftes, f.eks. fordi de er rådne, har udgifterne præg af anlægsudgift og kan betragtes som et anlægsprojekt, jf. dot 2 ovenfor. Hvis den økonomiske ramme (rådighedsbeløbet) for et budgetår ikke er brugt, skal det overvejes om det er nødvendigt at overføre resten af rådighedsbeløbet til næste budgetår til færdiggørelse af projektet. Hvis det er nødvendigt, at flytte penge fra et års rådighedsbeløb til et andet år, f.eks. pga. forsinkelser i byggeriet, skal der søges om en tillægsbevilling i forbindelse med overførselssagen. Det gælder både, hvis hele rådighedsbeløbet ikke er brugt, og hvis der er brugt mere end rådighedsbeløbet. Opstår der behov for merudgifter ud over det afsatte rådighedsbeløb for et budgetår, skal der straks søges om en tillægsbevilling hertil (samt evt. anlægsbevilling). Læs mere om regler og retningslinjer for anlægsprojekter i bilag 14 Anlægsprojekter og i afsnit 4.3 Anlægsregnskab. Læs mere om ansøgning af tillægsbevillinger i bilag 3 Bevillinger og ændringer i budgetbeløb og i afsnit 4.5 Overførsler mellem budgetår. Læs mere i afsnit og i Økonomistyring i projekter bilag 15 Økonomistyring i projekter. 12

13 3.2 Budgetprocessen Byrådet fastlægger hvert år, og senest i marts måned, en overordnet tidsplan for udarbejdelsen af budgettet for det kommende år. Samtidig fastlægges generelle procedurer samt principper for administrationens udarbejdelse af oplæg til den politiske budgetbehandling. Arbejdet med budgettet er opdelt i tre faser 1. Budgetstrategi og forberedelse ca. fra februar til juli 2. Budgetforhandlinger fra august til oktober 3. Budgetudmøntning i november og december. Hvert år vedtager Byrådet i 1. kvartal en detaljeret plan for årets budgetproces. Du kan finde beskrivelsen af dette års budgetproces på hjemmesiden under Byrådet og i Acadre. Den første fase budgetstrategi og forberedelse handler om, at indsamle baggrundsviden for næste årsbudget. De vigtigste kilder er sidste årsregnskab udviklingen i befolkningen (demografiske prognoser) ændringer i lovgivning og aftale om kommunernes økonomi ændringer i takster og refusionsordninger I første fase indarbejdes tekniske korrektioner, hvor fagcentrene i samarbejde med ØDC hvert år reviderer budgetberegningerne på de enkelte konti med henblik på den mest realistiske budgettering. Hvis objektive og udefra kommende forudsætninger har ændret sig så væsentligt, at ændringer i budgetbeløbene er nødvendige for at kunne sikre uændret serviceniveau. Når mer- og mindreudgifter skyldes forhold, som Høje-Taastrup Kommune er uden indflydelse på, men dog må acceptere, betegnes de tekniske korrektioner. Før en teknisk korrektion gennemføres, vurderer ØDC i hvert enkelt tilfælde på, om korrektionen er objektivt begrundet, og at der ikke er tale om en skjult udgifts- eller serviceglidning. ØDC fremlægger for Byrådet oversigt over foretagne tekniske korrektioner og forklarer i rimeligt omfang de væsentligste af dem. Anden fase er budgetforhandlingerne, der tager udgangspunkt i direktionens oplæg til et budget i balance. En del af budgettet vil ligge fast, fordi kommunen skal opfylde lovkrav og kommunernes økonomiaftale, men der er også et råderum for politiske beslutninger. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag ledsages af budgetbemærkninger, der forklarer baggrunden og forudsætninger for budgettet. I oktober vedtager Byrådet næste års bevillinger og budget for hele kommunen. I den tredje fase, bliver Byrådets beslutning om bevillinger og årsbudget opdelt administrativt i centerbudgetter og derefter i de enkelte budgetansvarliges budgetter. I midten af december, får de budgetansvarlige deres budget for det følgende år. Det er ØDC, der har det administrative ansvar overholdelse af Byrådets budgetprocedure, herunder regler og retningslinjer i forhold til kommunal budgetlægning. Du er altid velkommen til at kontakte ØDC, hvis du har spørgsmål. 3.3 Lønudgifter Du kan som budgetansvarlig frit flytte penge mellem løn og drift, så længe du overholder lovgivning, målene fra aftalestyring (se bilag 2), bevillingsbindinger m.m. I økonomisystemet kan du få et overblik over dit samlede budget for løn og dit forbrug på løn. Det er den budgetansvarliges ansvar at sikre en sammenhæng mellem personalepolitik og den økonomiske styring. 13

14 3.4 Budgetopfølgning Tre gange årligt forelægges fagudvalgene en budgetopfølgning med henblik på byrådet orienteres om Høje-Taastrup Kommunes forventede forbrug i løbet af året. Derudover fremlægges Halvårsregnskabet pr. 30. juni og Årsregnskabet for Høje-Taastrup Kommune pr. 31. december for Byrådet. Formålet med budgetopfølgningerne er at man på alle niveauer i organisationen har mulighed for hurtigt at reagere på ændringer i forbruget, og finde en løsning på eventuelle udfordringer. I bilag 5 Budgetopfølgning og information til ledelsen kan du læse mere detaljeret om budgetopfølgning Løbende budgetopfølgning og 4-trins modellen Økonomiopfølgningen består af 3 årlige budgetopfølgninger med dialog og månedlige økonomitjek i de måneder, hvor der ikke er budgetopfølgninger med dialog. Forud for budgetopfølgningerne gennemføres ledelseskontrol. Hver måned tilgår alle budgetansvarlige ledere kommunens ledelsesinformationssystem HTKLIS. Med viden om området og HTKLIS tjekkes, om der er afvigelser i forbruget i forhold til det korrigerede budget som har betydning for det forventede årsregnskab. Hvis der ikke er noget at bemærke, afsluttes økonomitjekket her. Hvis der konstateres en afvigelse med betydning for årsregnskabet, skal det meddeles din overordnede leder med forklaring på afvigelsen samt forslag til mulige handletiltag. Handletiltag skal findes indenfor politikområdet, ellers skal der rejses en sag til direktionen. Som budgetansvarlig leder bærer du dine input videre og noterer dem ned, så centeret kan korrigere senest ved næste budgetopfølgning. Hvis der er mer- eller mindreforbrug inden for et politikområde(bevilling), bliver fagudvalget orienteret via budgetopfølgningerne. Administrationen skal komme med løsningsforslag til, hvordan mer- eller mindreforbruget i forhold til budgettet kan løses via omprioriteringer af budgettet. Byrådet har vedtaget spilleregler herfor i en såkaldt 4-trinsmodel. Formålet med spillereglerne er, at den vedtagne budgetbalance for budgetforliget fastholdes gennem hele budgetåret. 1. Administrationen følger løbende Høje-Taastrup Kommunes budgetområder, således at problemer rapporteres tidligt. Administrationen følger økonomien via økonomitjek og budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne forelægges Byrådet 2. Når et problem identificeres, udarbejder administrationen forslag til prioriteringsmuligheder inden for den pågældende bevillingsramme til fagudvalget. Såfremt der ikke kan findes prioriteringsmuligheder inden for bevillingsrammen, undersøges det hvilke andre prioriteringsmuligheder, der er inden for fagudvalgets samlede økonomiske ramme. 3. Hvis det umiddelbart ikke er muligt for fagudvalget at pege på prioriteringsmuligheder, bør udvalget undersøge andre muligheder og/eller genoverveje de allerede kendte prioriteringsmuligheder. 4. Hvis en prioritering inden for fagudvalgets økonomiske ramme ikke er mulig, foretages prioritering af økonomiudvalget. Når du laver økonomiopfølgning er opfølgning på lønforbruget væsentligt. Der er en række faktorer, der kan påvirke forbruget, som du skal være særligt opmærksom på. Det er f.eks. ledige stillinger ansættelsesvilkår for nyansatte udbetaling af 6. ferieuge budgetændringer 14

15 barselsrefusion langtidssygemelding. betalinger af udgifter til feriekort til fratrådte medarbejdere for indeværende og næste ferieår (bogføres i fratrædelsesåret) løntræk hos nyansatte, som selv betaler for ferien overenskomstmæssige lønstigninger, fx stigninger i rådighedstillæg for AC er Hvis du har spørgsmål om styring af lønudgifter, kan du kontakte ØDC Budgetopfølgning på det politiske niveau Der gennemføres 3 større budgetopfølgninger årligt på politisk niveau samt den politiske behandling af halvårsregnskabet og årsregnskabet. Budgetopfølgninger forelægges fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Den første politiske budgetopfølgning har fokus på eventuelle ændringer siden budget blev vedtaget i oktober. Ved de to næste budgetopfølgninger i forår og efterår er der fokus på det foreløbige forbrug i forhold til budgettet og forventningerne til årsresultatet. ØDC koordinerer de politiske budgetopfølgninger. De budgetansvarlige skal levere data og vurderinger, der danner grundlaget for den politiske budgetopfølgning. Fagcentrene skal i samarbejde med de lokale budgetansvarlige knytte løsningsforslag og økonomiske handleplaner til områder, hvor der er afvigelser. Løsningsforslag og handleplaner skal indeholde angivelse af forventet økonomisk afløb, således at det er muligt senere at følge op på handleplanernes økonomiske virkning. Fire gange årligt laver ØDC endvidere en likviditetsrapport til Økonomiudvalget i henhold til regler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. På anlægsområdet sætter lovgivningen et lavt bevillingsniveau, idet ethvert geografisk afgrænset anlægsarbejde (eller ejendomshandel) skal have sin egen bevilling. Budget og regnskabssystem for kommuner, også kendt som den gule, sætter rammerne for arbejdsgangene med bevilling og budget. Læs mere på 15

16 4. Regnskab 4.1 Regnskabsprocessen Økonomi- og Indenrigsministeriet opsætter en række krav til, hvad der skal med i regnskabet og hvilken form, det skal have. Ligeledes fastlægger ministeriet en række frister. ØDC laver hvert år en detaljeret plan for den kommende regnskabsaflæggelse. I planen kan du se, hvad du skal bidrage med som budgetansvarlig og hvornår. Senest i starten af december bliver planen for årets regnskabsproces lagt på HTKalle. I supplementsperioden, kan du bogføre på det nye regnskabsår, før kalenderåret begynder, og på det gamle regnskabsår, efter kalenderåret er slut. Slutdatoen for bogføring ligger normalt medio januar. I denne periode skal du være særlig opmærksom på at bogføre udgifter og indtægter med den dato (posteringsdato), hvor du har ydet eller modtaget servicen eller varen (se afsnit 5.1 Løbende bogføring). Efter supplementsperioden kan ØDC stadig lave omposteringer eller afslutningsposteringer. Omposteringer er når man flytter forbrug mellem konti, dvs. uden at det betyder nye udgifter og indtægter i det samlede regnskab. Eksempel 4A: En administrativ medarbejder opdager, at han har bogført en telefonregning uden moms, selvom regningen var inkl. moms. Han beder derfor ØDC om at flytte beløbet til en konto, hvor der sker momsafregning. På en række områder skal der laves afslutningsposteringer, f.eks. på statsrefusion. Årsregnskabet skal være afsluttet posteringsmæssigt inden 1. marts i det efterfølgende år, og derefter kan der ikke laves omposteringer mere. Du skal afstemme statuskonti, så ØDC kan lave et retvisende halv- og årsregnskab. Hvis du har større beløb på statuskonti, der ikke kan udlignes inden deadline, skal det fremgå af afstemningen, hvornår udligningen sker i bogføringen. Økonomiudvalget behandler årsregnskabet og fremlægger det efterfølgende for Byrådet. Byrådet skal give årsregnskabet til revisionen senest den 1. maj. Revisionen skal senest den 15. juni afgive beretning til byrådet. Byrådet skal behandle og godkende årsregnskabet og revisionsbemærkningerne, så de kan sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo august. Ministerierne og andre statslige organisationer har nogle gange spørgsmål til regnskabsmaterialet (decisionsskrivelser). Det fagcenter, der modtager en decisionsskrivelse, skal koordinere besvarelsen og forelægge den som meddelelsessag på det/de relevante fagudvalg. Hvis der er decisionsskrivelser med spørgsmål om økonomi, skal fagcentret inddrage ØDC. I kapitel 5 og bilag 6 Retningslinjer for bogføring, kan du læse mere om bogføring omkring supplementsperioden. Du kan læse mere om afstemning i bilag 7 Afstemning af statuskonti. Du kan finde den aktuelle plan for regnskabsaflæggelsen på HTKalle. 4.2 Regnskabets form og indhold Regnskabsmaterialet er alle de data, der dokumenterer regnskabsmetoden, alle bogføringer og beviserne for, at bogføringerne er rigtige. Regnskabsmaterialet er bl.a. registreringen af alle bogføringer i Prisme (transaktionsspor) beskrivelser af arbejdsgange for bogføringen og anden økonomistyring beskrivelser af IT-systemer, der håndterer økonomi faktura, bilag og anden dokumentation for udgifter og indtægter (kontrolsporet). Som udgangspunkt skal du skanne alt regnskabsmateriale og vedhæfte det på bogføringen i Prisme. Alt regnskabsmateriale skal gemmes resten af året og derudover fem år frem. I Prisme bliver materialet automatisk gemt og du skal som budgetansvarlig ikke gøre mere. 16

17 Kommunen skal sikre kontinuitet, hvilket indebærer, at vi helst ikke for meget eller for ofte skal ændre på måden, vi aflægger regnskab. Kontinuitet i regnskabsaflæggelsen sikrer, at regnskab kan sammenlignes fra år til år. Regnskabsmateriale, bemærkninger og oversigter udgør det samlede årsregnskab. I tabel 4.1 kan du se en oversigt over de forskellige dele i årsregnskabet. Tabel 4.1 Regnskabets dele Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Oversigt over overførte ubrugte driftsbevillinger Regnskabsoversigt Bemærkninger til regnskabet Anlægsregnskaber Anvendt regnskabspraksis Balance Garantier, eventualrettigheder og - forpligtelser Personaleoversigt Udførelse af opgaver for andre myndigheder Viser i kort form kommunens udgifter og indtægter. Viser årsregnskabets betydning for likviditeten. Viser de ubrugte bevillinger, der bliver overført til næste budgetår. Sammenligner alle bevillinger med de endelige regnskabstal. Forklarer evt. afvigelser i forhold til budgettet, både i beløb og formål. Laves af de budgetansvarlige og kvalitetssikres og samles af ØDC. Du kan læse mere i bilag 14 Anlæg. Beskriver hvordan balancen er opgjort og evt. ændringer i regnskabspraksis. Viser kommunens aktiver og passiver ved regnskabsåret start og slut. Se bilag 13 Regnskabspraksis. Oversigt over kommunens kautions- og garantiforpligtelser (mulige fremtidige indtægter og udgifter) Viser personaleforbruget. Viser de samlede udgifter og indtægter fra opgaver Høje-Taastrup har udført for andre offentlige myndigheder. Anlægsoversigten Laves på baggrund af anlægskartoteket (se bilag 13 Regnskabspraksis) Du kan læse mere om krav til dokumentation og arkivering i afsnit 5.4 Dokumentation og arkivering. Du kan læse mere om regnskabspraksis i bilag Eksterne regnskaber Kommunen har mulighed for at betale en ekstern organisation for at administrere nogle aktiviteter for kommunen, herunder også at lave regnskab for det område. Det kan kommunen f.eks. gøre ved at betale private eller selvejende institutioner for at udføre opgaver inkl. regnskabsaflæggelse. Men det er også muligt kun at betale for drift og økonomistyring f.eks. for almene boliger. Hvis en ekstern organisation skal aflægge regnskab for kommunens aktiviteter, foregår det sådan her: 1. Den eksterne organisation aflægger regnskab og sender det til sin egen revision. 2. Denne revision godkender regnskabet. 3. Den eksterne organisation sender det revisionsgodkendte regnskab til kommunen. 4. Regnskabet optages i Høje-Taastrup Kommunes regnskab. ØDC fører tilsyn med de eksterne organisationer, der aflægger regnskab for kommunen. Det betyder at f.eks. bogligselskabet DAB kan få uanmeldt besøg af kommunen eller repræsentanter for kommunen (eksempelvis af kommunens eksterne revision) Halvårsregnskab Hvert år i august laves et halvårsregnskab for perioden 1. januar til 30. juni. Kommunen skal sende halvårsregnskabet til Økonomi- og Indenrigsministeriet, sammen med prognosen for årsregnskabet. Halvårsregnskabet skal godkendes af Økonomiudvalget og byrådet og udgør i praksis en ekstra politisk budgetopfølgning. I forbindelse med halvårsregnskabet er der også en supplementsperiode, 17

18 hvor du skal være særlig opmærksom på at bogføre udgifter og indtægter tidsmæssigt korrekt (se afsnit 5.1 Løbende bogføring). 4.3 Anlægsregnskab Der skal laves et selvstændigt regnskab for et hvert større anlægsarbejde med bruttoudgifter over 2 mio.kr. Det gælder uanset om anlægsarbejdet er ét- eller flerårigt. Dog kan Byrådet ved behandlingen af bevillingsansøgningen fritage anlægsprojekter fra at aflægge særskilt regnskab, f.eks. ved køb af ejendomme. Forudsætningen herfor er dog, at de endelige udgifter ikke afviger fra den meddelte bevilling (anlægsudgiften holder sig inden for budgettet). Det er den projektansvarlige, der har ansvaret for at aflægge korrekt anlægsregnskab til tiden. Ansvaret kan ikke uddelegeres. Et samlet anlægsregnskab skal aflægges, så snart anlægsarbejdet er slut. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. forelægges sammen med årsregnskabet. Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. forelægges i særskilt mødesag senest samtidig med årsregnskabet. Eksempel 4B: Det betyder, at hvis dit anlægsarbejde slutter i december, har du en meget kort frist for at aflægge regnskab, fordi anlægsregnskabet skal med i årsregnskabet. Regnskabet kan løbende forberedes så de administrative arbejdsopgaver, der ligger efter anlægsprojektets afslutning, forberedes og minimeres. Det er især relevant, hvis anlægsarbejdet er flerårigt og slutter tæt på årsskiftet. Planlægning af arbejdet med regnskabet kan med fordel gøres i samarbejde med ØDC. Du kan læse mere om kravene til anlægsregnskaber i bilag 14 Anlægsprojekter (anlægsbevillinger og regnskaber). Reglerne for registrering i anlægsarkivet findes i bilag 13 Regnskabspraksis 4.4 Specialregnskaber På en række områder er der særlige krav til administration og regnskabsaflæggelse. Det gælder eksempelvis EU-regnskaber og projekter med statsrefusion / statstilskud. Hvert projekt skal have en projektansvarlig, som står for økonomistyringen i projektet og der skal altid søges indtægts- og udgiftsbevilling inden projektet startes op. Centerchefen har det overordnede ansvar for alle projekter på sit område, og skal føre tilsyn med økonomistyringen. Du skal altid inddrage ØDC, når du opstarter projekter og andre aktiviteter med særlige krav til økonomistyring og regnskab. Hvis kommunen yder økonomisk tilskud til en ekstern organisation, skal organisationens regnskab og budget godkendes og kontrolleres af det budgetansvarlige center. Du kan læse mere om projektregnskaber i bilag 15 Økonomistyring i projekter. 4.5 Overførsler mellem budgetår Budgetterede indtægter og udgifter, som afregnes forskudt (efter supplementsperioden) på grund af udefra kommende forhold, kan søges overført. Tilsvarende gælder pulje- og projektbevillinger, hvor aktiviteten er forsinket eller udskudt til nyt år. Endvidere gælder, at årets over- eller underskud ved indtægtsdækket virksomhed (hvile-i-sig-selv aktiviteter) skal søges overført med henblik på genoprettelse af områdets økonomiske balance. Overførselsadgangen vedrører herudover de leder-styrede driftsbudgetter, hvilket som udgangspunkt er identisk med de aftalestyrede konti. For alle ansøgninger vedr. overførsler gælder, at de skal være veldokumenterede og velbegrundede. Det betyder at, 1. et mindreforbrug, som ønskes overført, skal kunne dokumenteres og årsagsforklares 2. den påtænkte anvendelse og behovet herfor skal oplyses, og der skal være en bæredygtig begrundelse 3. merforbrug, som søges fritaget for overførsel, skal kunne årsagsforklares, og der skal være en bæredygtig (stærk) begrundelse for ikke at modregne det i næste års budget 18

19 Udgifter og indtægter skal opgøres særskilt og det skal vurderes om en mindreudgift kan overføres, hvis der samtidig er mindreindtægter. Overførslerne må ikke ændre det forudsatte forbrugs- og serviceniveau. Det betyder, at bevillinger, som Byrådet har givet til f.eks. borgernær service, ikke uden Byrådet godkendelse må anvendes på andre områder, f.eks. administrationsområdet. Alle overførsler gives som engangsbevillinger i det nye budgetår. Overførslerne kan og må derfor ikke anvendes til merudgifter af permanent karakter, eksempelvis til nye stillinger. Alle driftsbevillinger i det kommunale budget er ifølge loven ét årige. Det betyder, at Byrådet skal behandle overførselsansøgninger som tillægsbevillinger. Overførsler mellem årene vil derfor i høj grad være betinget af, at der i det nye budgetår er reserveret serviceudgiftsramme til formålet, dvs. der skal være afsat en pulje til formålet. Du kan læse mere om tillægsbevillinger i kapitel 3 og i bilag 3 Bevillinger og ændringer i budgetbeløb og om overførsler i bilag 4. Budget og regnskabssystem for kommuner, også kendt som den gule, sætter rammerne for kommunernes regnskabsaflæggelse. Læs mere på Derudover skal kommunen følge arkivloven, når det gælder opbevaring af regnskabsmaterialet. 19

20 5. Den daglige økonomistyring Den daglige økonomistyring består af at: bogføre udgifter og indtægter ompostere (flytte forbrug mellem konti) budgetomplacere (flytte budgetbeløb mellem konti) følge op på budget og forbrug løbende udføre løbende tilsyn og kontroller godkende betalinger sende fakturaer ud afstemme statuskonti. Du kan læse mere om budgetopfølgning i afsnit 3.4 Budgetopfølgning og budgetoverskridelser og om tilsyn og kontrol i Kapitel 8 Kontrol og revision. I dette kapitel kan du læse mere om bogføringen, betalinger og afstemning af statuskonti.. Det er vigtigt, du løbende laver økonomiopfølgning, fordi det sikrer et korrekt billede af den enkelte enheds økonomi et korrekt billede af hele kommunens økonomi overholdelse af betalingsfrister Høje-Taastrup Kommune bruger Prisme som økonomistyringssystem. På nogle områder i kommunen er der andre fagsystemer, der sender data videre til Prisme. ØDC er systemansvarlig for Prisme og fagcentrene er systemansvarlige for fagsystemer. Betalinger er baseret på oplysninger om bankkontooplysninger i NemKonto registeret. Borgerne, pengeinstitutterne og kommunerne, kan indberette ændringer til registeret. Hver gang du betaler et beløb, flytter et beløb (omkonterer) eller modtager et beløb, har du lavet en transaktion. Den daglige bogføring skal sikre, at man kan se sammenhængen mellem de enkelte transaktioner og årsregnskabet (transaktionssporet), og dokumentationen for den enkelte transaktion (kontrolsporet). Du kan læse kravene til systemansvarlige i bilag 17 og om NemKonto i bbilag Økonomistyring i projekter Alle projekter skal have en projektansvarlig, der har det overordnede ansvar for økonomistyringen i projektet. Projekter på tværs af centre skal godkendes af direktionen inden projektet starter. Et projekt vedrører en opgave, man ikke har løst før. Derfor er udgifter og indtægter i et projekt mere uforudsigelige end i den normale drift. Som projektansvarlig skal du derfor være ekstra grundig i dine budgetopfølgninger og lave dem oftere. Du skal også have en tæt kontakt med din økonomikonsulent igennem hele processen. Du kan læse mere på HTKalle under projektrum og i bilag 15 Økonomistyring i projekter. 5.1 Løbende bogføring Du skal bogføre, når du godkender et køb, eller opkræver penge (disponeringstidspunktet) får varen/ydelsen og kan bruge den (transaktionstidspunktet) betaler/får pengene (betalingstidspunktet) annullerer en faktura (kreditnota). Bogføringen sker som udgangspunkt lokalt, hvor pengene er brugt eller opkrævet. 20

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring Godkendt af byrådet den 12.04.2010 Principper for økonomistyring Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 1.1. Lovgrundlag... 3 1.2. Formål... 3 1.3. Rollefordelingen mellem det politiske og det admini-...

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Version 3 Senest ajourført 18. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM REGELSÆTTET...4 1.1. LOVGRUNDLAG...4 1.2. FORMÅL...4 1.3. FORHOLDET

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK (Regulativ for kasse og regnskabsvæsen) Version 2.0 Ajourført 15. marts 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Den daglige ledelse... 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Kasse- og Regnskabsregulativ Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Økonomiafdelingen, den 6. oktober 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hjemmel... 3 2 Formål... 3 3 Gyldighedsområde... 3 4

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ Regler for regnskab i BRK - Kasse- og Regnskabsregulativ Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Bilag til regulativet... 3 1.4 Forretningsgangsbeskrivelser... 3 1.5 Revision...

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING S PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (REGULATIV FOR KASSE OG REGNSKABSVÆSEN) 1 Indholdsfortegnelse Generelt... 5 1.1 Lovgrundlag... 5 1.2 Formål... 5 1.3 Uddybende bilag... 5 1.4 Gyldighedsområde... 5 Ajourføring...

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring.

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. 2012 VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Indholdsfortegnelse. Afsnit 1 GENERELT side 3 1.1 Lovgrundlag side 3 1.2 Formål side 3 1.3 Bilag

Læs mere

Hovedregulativ I Svendborg Kommune

Hovedregulativ I Svendborg Kommune 1. Generelt 1.01 Formål Kasse- og regnskabsregulativet er Svendborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Formålet med regelsættet er på en økonomisk forsvarlig måde at: sikre tilstrækkelige

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

BEVILLINGSREGLER 193

BEVILLINGSREGLER 193 BEVILLINGSREGLER 193 Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger,

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE Side 2 af 58 Indholdsfortegnelse (UDKAST) 1. Forord (UDKAST) 5 2. Generelle forvaltningsbestemmelser 7 3. Kommunens økonomiske principper 8 4. Budgetproces 9 5. Bevillingsregler

Læs mere

Principper for økonomistyring

Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Indhold 1. Generelt... 4 1.1 Lovgrundlag... 4 1.2 Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau... 4 1.3 Gyldighedsområde... 5 1.4 Ajourføring... 5 2

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 Senest revideret januar 2005 Redaktionelt revideret september 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Regulativ for økonomistyring

Regulativ for økonomistyring Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune 01-01-2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 7 1.1 Bilag... 7 1.2 Forretningsgange til regulativet... 7 1.3 Gyldighedsområde... 7 1.4 Ajourføring...

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ)

Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ) (Kasse- og regnskabsregulativ) 0. Bilagsoversigt Detaljerede styringsprincipper... 3 1. Forord... 4 1.1. Budget... 4 1.2. Bevilling og bevillingsniveau... 4 1.3. Anlæg... 4 2. Overordnet styringsgrundlag

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Oktober 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering

Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering 1. Generelt De generelle bevillingsregler fremgår af den kommunale

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune I henhold til regelsæt Principper for økonomistyring skal der etableres rutiner for økonomistyring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune og alle

Læs mere

Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring.

Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring. 43 Tryk på link: Fastlæggelse af bevillingsbinding Generelle regler for Odder Kommunes budget Selvforvaltningsvilkår for institutioner m.fl. Retningslinjer for lønsumsbudgettering Institutioner/områder

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget Forbrug Korrigeret Oprindeligt Till gsbevilling Omplacering Økonomiudvalg 30.06 budget budget Nettoudgifter Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. % Samlet resultat 77,5 149,4 152,0-2,6 0,0 51,9

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. DRIFTSAFTALE Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg er omfattet af offentlighedsloven

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006 Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune Årsberetning 2006 Økonomiafdelingen, den 24. april 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. LEDELSENS FORORD... 3 2. REVISISIONSPÅTEGNING... 4 3. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber

Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 2013-09425 Doknr. 143308 Dato 10-12-2013 Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber 1. Indledning Det

Læs mere

Principper for økonomistyring

Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring 1 Indhold 1. Generelt... 4 Lovgrundlag... 4 Formål... 4 Uddybende bilag... 4 Gyldighedsområde... 4 2. Ajourføring... 5 3. Styreform... 6 Generelt... 6 De politiske rammer...

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 259.391 259.391 259.391 0 Politisk organisation 6.601 6.601 6.601

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 29.2.2012

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 29.2.2012 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 29.2.2012 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 259.288 259.288 259.288 0 Politisk organisation 6.601 6.601 6.601

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Revisionsberetning nr. 20

Revisionsberetning nr. 20 Revisionsberetning nr. 20 Direktionens bemærkninger NOTAT Økonomistab Revisionens bemærkning Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser.

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling.

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. Bilag 10 Generelle regler for bogføring af regnskabsbilag Elektronisk fakturering: 1. Anvendelsesområde Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. En regning defineres som

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution

Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution Bogføring: Bogføringen varetages af klubbens kontorassistent Marianne Eriksen. Kontering foretages ligeledes af kontorassistenten og sker efter den

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere