DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2014

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2014 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hovedkonti på finansloven: Domstolsstyrelsen (driftsbevilling) Retterne (driftsbevilling) Procesbevillingsnævnet (driftsbevilling) Tinglysning (driftsbevilling) Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Årets faglige resultater Økonomisk aktivitet Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Byretterne Mål og resultater ved landsretterne Domstolsstyrelsen Procesbevillingsnævnet Redegørelse for reservationer Forventninger til det kommende år Regnskab Resultatopgørelse m.v Resultatdisponering Balance Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Udgiftsbaserede udgiftskonti Bilag Anvendt regnskabspraksis Noter til resultatopgørelsen og balance Forelagte investeringer

3 1. Påtegning Fremlæggelse Danmarks Domstoles årsrapport 2014 (Retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til 39, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Domstolsstyrelsen, CVR nr , er ansvarlig for: (Domstolsstyrelsen), (retterne), (Procesbevillingsnævnet) og (Tinglysningen), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 19. marts 2015 København den 19. marts 2015 Charlotte Münter Direktør Jens Peter Christensen Bestyrelsesformand 3

4 2. Beretning 2.1. Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser i den forbindelse opgaver med skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, de to landsretter, Sø- og Handelsretten, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hører også Retten på Færøerne, Grønlands Domstole og Den Særlige Klageret. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet og Dommerudnævnelsesrådet. Danmarks Domstole hører ressortmæssigt til i Justitsministeriets regi, men adskiller sig som følge af domstolenes uafhængighed væsentligt fra de øvrige institutioner på Justitsministeriets område. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb samt udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet, der bevillingsmæssigt og administrativt hører under Domstolsstyrelsen, forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler ansøgninger om fri proces. Nævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Danmarks Domstole har fire overordnede mål med tilhørende indsatsområder for årene Digitalisering ved domstolene har væsentlig betydning for alle mål og indsatsområder. Nedenfor er de fire overordnede mål samt væsentlige fokusområder for disse vist sammen med visionen og værdierne for domstolene. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. På den måde gør vi os fortjent til befolkningens tillid og respekt. 4

5 VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Ansvarlighed: Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet. Respektfuld behandling: Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale. Troværdighed: Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan. Åbenhed og lydhørhed: Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende. OVERORDNEDE MÅL FOR DANMARKS DOMSTOLE 1. Korte sagsbehandlingstider bl.a. ved at sætte fokus på at: øge fleksibilitet og mobilitet i domstolssystemet effektivisere retsplejen optimere sagsgangene i samarbejde med brugerne 2. Mere ensartethed i opgaveløsningen bl.a. ved at sætte fokus på at: kortlægge retternes forskellighed på udvalgte områder udarbejde fælles standarder og rutiner på områder, hvor det er vigtigt for brugerne etablere gode rammer for vidensudveksling 3. Tidssvarende kommunikation bl.a. ved at sætte fokus på at: udbrede kendskabet til domstolenes rolle og arbejdsopgaver fortælle om domstolenes afgørelser sikre tidssvarende og forståelige breve og afgørelser 4. Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads bl.a. ved at sætte fokus på at: sikre kvalificerede ansøgere til alle stillinger sikre dygtige og kompetente ledere arbejde for udvikling, udfordringer og ansvar til den enkelte medarbejder arbejde for høj medarbejdertilfredshed udbrede kendskabet til domstolene som arbejdsplads På domstolenes hjemmeside findes flere oplysninger om domstolenes mål og værdier samt organisation og opgaver. 5

6 2.2. Årets faglige resultater Det er vurderingen, at Danmarks Domstole har opnået et samlet set tilfredsstillende resultat i I det følgende nævnes nogle af de vigtigste faglige resultater i I. Resultater vedrørende sagsbehandlingen: Byretterne har i 2014 nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, idet der dog navnlig på straffesags- og fogedsagsområdet - ses visse tegn på stagnation. Samlet set er der modtaget lidt færre sager i 2014 end i Antallet af modtagne straffesager er øget som følge af en stigning i antallet af sager uden domsmænd. Aktiviteten (målt som vægtede sager) er reduceret med ca. tre procent, men et fald i årsværksforbruget har medført, at der har været en lille stigning i produktiviteten fra 2013 til Antallet af helt eller delvist opfyldte mål om sagsbehandlingstiden ligger på samme niveau som i 2013, idet 21 ud af i alt 28 mål er helt eller delvist opfyldt. Der er dog et øget antal opfyldte mål og et fald i antallet af mål, der kun er delvist opfyldt. Der er fortsat betydelig variation i målopfyldelsen ved de enkelte byretter. Sø- og Handelsretten har haft en stigning i de modtagne civile sager på mere end 50 pct. Årsagen til dette er ændrede regler om behandlingen af forbud-/påbudssager samt indførelsen af regler om konkurskarantæne. Der blev i 2014 afsluttet lidt flere civile 1. instanssager, end der blev modtaget. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile 1. instanssager steg imidlertid i 2014 til ca. 26 måneder. Der modtages færre insolvensskiftesager end tidligere, men antallet af afsluttede sager ligger fortsat på et forholdsvis højt niveau. Landsretterne modtog i 2014 færre civile sager og straffesager. Samtidig afsluttede landsretterne flere sager, end der blev modtaget inden for de enkelte sagstyper, og dermed er antallet af verserende sager nedbragt. Landsretterne har haft et fald i aktiviteten på tre pct. Som følge af et nogenlunde uændret årsværksforbrug er der også et nogenlunde tilsvarende fald i produktiviteten. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget i 2014 for civile 1. instanssager, civile ankesager og nævningesager. Sagsbehandlingstiden har været nogenlunde stabil for straffeankesager, hvilket vurderes at være et tegn på, at udviklingen er ved at vende. Der er planlagt en særligt indsats i 2015 og 2016, der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Højesteret modtog i 2014 færre civile ankesager end i Der har været en markant reduktion i tilgangen af civile ankesager siden domstolsreformen. Antallet af modtagne straffeankesager har ligget på nogenlunde samme niveau de sidste tre år. Den gennemsnitlige sagsbehandlingtid for straffeankerne var 3-4 måneder i 2013 og Det er næsten 3 måneder under niveauet i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile ankesager med mundtlig hovedforhandling var ca. 20 måneder i 2014, og der har dermed været en markant forbedring på over 8 måneder over de sidste tre år. Tinglysningsretten tinglyste knap 1,8 mio. dokumenter i 2014, hvoraf 75 pct. blev lyst automatisk. Af alle de behandlede sager blev 99,97 pct. behandlet på under 10 arbejdsdage. Procesbevillingsnævnet har i 2013 og 2014 haft en markant stigning i antallet af ansøgninger om appel, hvilket er årsagen til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget for denne sagstype. Produktiviteten er fastholdt på et højt niveau, idet der i 2014 gennemsnitligt blev behandlet 137 sager pr. årsværk, hvilket ligger højere end de foregående år. Særligt om de grønlandske kredsretter. Kredsretterne har i 2014 modtaget ca. 15 pct. færre kriminalsager end i de foregående år. Det skyldes bl.a., at antallet af verserende sager hos 6

7 anklagemyndigheden er nedbragt til et normalt niveau. Kredsretterne har afsluttet ca. 15 pct. flere kriminalsager i Samlet er antallet af verserende sager reduceret fra ca sager i begyndelsen af 2014 til sager ved udgangen af året. Knap sager af den samlede reduktion kan dog tilskrives en overførsel af sager fra kredsretterne til Retten i Grønland. Overbeholdningen af sager er således reduceret i markant omfang. Det skyldes såvel etableringen af en task force til at bekæmpe sagsbunker som øget fokus på balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager. I afsnittet nedenfor under pkt. 2.6 om målrapportering behandles byretterne, landsretterne og Procesbevillingsnævnet nærmere. II. Ved udarbejdelse af handlingsplanen for 2014 blev der udvalgt fem fokusområder. Status for arbejdet med de enkelte fokusområder fremgår nedenfor. Klar, Parat, Digital (et-årigt fokusområde). Efter gennemførelse af en behovsanalyse blev der i 2. halvår kvartal gennemført undervisning i almen it og domstolsspecifik it for omkring ansatte ved domstolene. En evaluering efter undervisningsforløbene viser, at langt størstedelen af deltagerne vurderer, at deres kompetencer til at anvende den domstolsspecifikke it er højnet. Der vil være en opfølgning på indsatsen i foråret Tekstudvalgene (et-årigt fokusområde). Efter en grundig gennemgang er koncepter og tekstbidder reduceret til mindre end 250 tekster fordelt på domme, retsbøger, breve og meddelelser mv. Herudover er der med henblik på at styrke tekstudvalgene udarbejdet nye kommissorier for disse i Arbejdet bidrager til fokusområdet den digitale retsproces. Kvalitet gennem videndeling (to-årigt fokusområde). Der blev i efteråret afholdt en videndelingsdag for alle retter. Som led i dagen udarbejdede hver ret en handlingsplan for det videre lokale arbejde med videndeling. Der blev i 2014 nedsat fire arbejdsgrupper for hhv. straffe-, civil-, skifte- og fogedområdet, som forventes at bidrage til en lang række videndelingstiltag i Herudover er videndeling blevet drøftet i en række andre fora, herunder Domstolenes Ledelsesforum. Endvidere har der været en række konkrete tiltag på domstolenes intranet. Samlet forventes det, at antallet af videndelingstiltag vil blive øget i løbet af 2015, hvor projektet afsluttes og overgår til drift. Digitale retsmøder(to-årigt fokusområde). Der er i 2014 arbejdet med en forbedret løsning til brug af tablets ved afvikling af retsmøder i dokumenttunge straffesager. Samtidig pågår der drøftelser om brug af tablets i en række andre sager. Der er udviklet et kursus i brug af tablets målrettet dommere, og kurset uddybes i begyndelsen af Der er skitseret en indretningsløsning og indkøbt AV-udstyr til et antal retssale med henblik på, at udstyret kan anvendes i civile sager. Den digitale retsproces (treårigt fokusområde). Efter beslutning om at gennemføre et udbud om udvikling af et sagsbehandlingssystem til brug for behandling af civile sager JFS-Civil - har der i 2014 været fokus på at planlægge og forberede dette udbud. Et led heri har været en tæt involvering af ansatte fra retterne samt domstolenes eksterne brugere ved bl.a. workshops og høring om projektet. Der blev prækvalificeret en række leverandører mod slutningen af 2014 med henblik på, at leverandørerne skulle afgive tilbud i begyndelsen af

8 III. Andre væsentlige resultater og status for udviklingsaktiviteter mv.: Domstolsstyrelsens bestyrelse. Der er holdt 6 bestyrelsesmøder i 2014 samt et to-dages seminar for bestyrelsen. Bestyrelsen bestod i 2014 af følgende personer: Højesteretsdommer Jens Peter Christensen (formand), kst. landsdommer Susanne Skotte Wied (næstformand), landsdommer Dorte Jensen, landsdommer Finn Morten Andersen, dommer Susanne Beier Lorenzen, sekretariatschef Ingelise Jellesen, kontorfuldmægtig Hanne Madsen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, advokat Jørgen Holst, rigsstatistiker Jan Plovsing og professor i strafferet, prodekan Jørn Vestergaard. Sikkerhed. Som følge af en tragisk skudepisode under et fogedretsmøde i Københavns Byret skete der i efteråret 2014 en yderligere opprioritering af arbejdet med sikkerhed. Inden da var der allerede udpeget en sikkerhedskoordinator i Domstolsstyrelsen og afsat midler på budgettet til yderligere sikkerhedstiltag. Sagen har efterfølgende været drøftet med Justitsministeriet, og i 2015 vil der blive iværksat en 1-årig ordning med fast adgangskontrol ved fem byretter, ligesom der vil blive gennemført yderligere sikkerhedstiltag. Flerårsaftale. Finansloven for 2015 fastlagde domstolenes økonomiske rammer for 2015 til Det vurderes at være en rimelig og afbalanceret aftale, der muliggør en fortsat udvikling af domstolene i den kommende årrække. Aftalen indeholder nye initiativer i form af bl.a. domsdatabase, styrkelse af sagsproduktionen ved landsretterne, ny bygning til Østre Landsret, lokalkammer af patentdomstolen mv. Samtidig reduceres driftsrammen med 77 mio. kr. som følge af forventede effektiviseringer i løbet af 4-års perioden. Video3-projektet. Inden udgangen af 2014 var Video3 installeret og idriftsat i hele landet som planlagt. I alt er der blevet opsat udstyr i mere end 200 lokaler på tværs af justitssektoren hos domstolene, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Domstolsstyrelsen vil i løbet af 2015 følge op på anvendelsen af udstyret samt bidrage til at forankre de nye arbejdsgange på tværs af myndighederne. I løbet af 2015 vil det desuden blive undersøgt, om videolink med fordel kan anvendes i visse foged- og skiftesager. Bunkebekæmpelse ved kredsretterne i Grønland. Planlægningen af indsatsen er forankret i en arbejdsgruppe med repræsentanter for domstolene, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Efter opslag og besættelse af midlertidige stillinger blev indsatsen påbegyndt i begyndelsen af 2. halvår Taskforcen har i 2. halvår 2014 afsluttet i alt 255 kriminalsager, hvilket svarer til det forventede. Indsatsen har medvirket til en markant reduktion af antallet af verserende kriminalsager ved kredsretterne. Indsatsen fortsætter i 2015 og Samarbejde i straffesagskæden. Der er i 2014 gennemført en analyse om årsager til omberammelser og udsættelser. Der er indsamlet data i en 5-ugers periode i efteråret. I denne periode blev godt straffesager omberammet eller udsat. De væsentligste årsager til omberammelse eller udsættelse er lovligt forfald, manglende forkyndelse eller udeblivelse. Resultatet af undersøgelsen vil blive anvendt til at drøfte, hvordan samarbejdet i straffesagskæden kan forbedres. Indsatsen om AV-udstyr under fokusområdet digitale retsmøder omhandler også straffesagskæden. Mål for sagsbehandlingstider. Efter grundige drøftelser med retspræsidenterne har bestyrelsen i 2014 fastsat reviderede mål for sagsbehandlingstiderne. Målene er fastsat med afsæt i det overordnede mål i Danmarks Domstole for ret og retfærdighed om, at sagsbehandlingstiderne skal være korte. Der er taget udgangspunkt i, hvad målet skal være for 80 pct. af sagerne, idet der altid vil være et antal sager, der forsinkes af grunde, som retterne ikke nødvendigvis har indflydelse på. Samtidig er der sket en reduktion i antallet af målepunkter, ligesom de interne mål for voldssager og voldtægtssager udgår, da Justitsministeriet overvejer et samlet mål for straffesagskæden. De reviderede mål trådte i kraft den 1. januar

9 Tinglysningsudbud. Efter gennemførelse af udbud er der indgået ny kontrakt med CSC om drift, vedligehold, support og videreudvikling af det digitale tinglysningssystem, e-tl. Den nye aftale løber 5 år fra underskrift med option på forlængelse i 2x12 måneder fra Domstolsstyrelsens side. CSC Danmark A/S overtager driften under den nye aftale den 1. juni Udbud af it-driften. Der blev i 2014 gennemført en transition af den basale it-drift, idet driften overgik til NNIT. Domstolsstyrelsen godkendte en driftsprøve i december Forud for dette var gået visse indkøringsvanskeligheder med reducerede oppetider til følge. Driften forventes at blive normal i Nye retsbygninger. I 2014 blev både Vestre Landsrets og Retten i Roskildes nye bygninger taget i brug. Herefter udestår varige bygningsmæssige løsninger til to byretter (Svendborg og Århus), der forventes at kunne tage nye bygningsmæssige løsninger i brug i løbet af Arbejdet vedrørende om- og nybygning i Grønland fortsætter i Internationalt arbejde. Domstolene har i 2014 deltaget i møde i en række forskellige internationale fora, herunder bl.a. ENCJ (European Network of Councils for the Judiciary), CEPEJ (European Commission for the Efficiency of Justice) og EJTN (European Judicial Training Network). Som led i CEPEJ-arbejdet indsamles en række forskellige data fra de forskellige lande om bl.a. budgetter, antal årsværk, antal sager og sagsbehandlingstider. Den seneste CEPEJ-rapport (evaluation report on the functioning of European judicial systems) blev udgivet den 9. oktober Rapporten, der er baseret på 2012-data, viser blandt andet, at der i Danmark er udnævnt 6,6 dommere pr indbyggere, og at den samlede bevilling til domstolene udgør 43,4 pr. indbygger. Til sammenligning er der henholdsvis 11 og 11,8 dommere pr indbyggere i Norge og Sverige, og den samlede bevilling til domstolene i de to lande udgør henholdsvis 46,3 og 66,7 pr. indbygger. Det gennemsnitlige sygefravær ved domstolene var 8,9 dage i Resultatet er på niveau med resultatet i 2013, hvor det gennemsnitlige sygefravær var på 8,8 dage. Til sammenligning var det gennemsnitlige statslige sygefravær i 2014 på 7,8 dage. Der blev i 2011 anlagt et gruppesøgsmål om den digitale tinglysning mod Domstolsstyrelsen, hvor der blev rejst krav om erstatning som følge af de forlængede sagsbehandlingstider, der var i Tinglysningsretten i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen i Der er derudover anlagt 10 individuelle sager af erhvervsdrivende i løbet af 2013 og Alle sagerne behandles af Østre Landsret i 1. instans Økonomisk aktivitet Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Domstolsstyrelsen (driftsbev.) Retterne (driftsbev.) Procesbevillingsnævnet (driftsbev.) Tinglysning (driftsbev.) Sagsgodtgørelse m.v. (anden bev.) Fri proces og advokathjælp (lovbunden bev.) Erstatninger (anden bev.) Retsafgifter (anden bev.) Afgifter af dødsboer og gaver (skatter og afgifter) Tinglysningsafgifter (skatter og afgifter) 9

10 Bevilling og regnskab for hovedkontiene fremgår af tabel 2.1. Nærmere beskrivelse af de 4 driftsbevillinger fremgår af nedenstående, mens udviklingen i de lovbundne konti og administrerede ordninger er beskrevet i afsnit 3.7. Lovbundne konti dækker over udgifter til fri proces og advokathjælp, mens de administrerede ordninger (anden bevilling) omfatter udgifter til sagsgodtgørelse, herunder til domsmænd, vidner m.v. samt udgifter til erstatninger. Endvidere er indtægter fra retsafgifter inkluderet. Tabel 2.1. Danmarks Domstoles økonomiske samlede aktivitet. Mio. kr. Mio. kr. Bevilling Regnskab Drift 1 Udgifter 1.802, ,6 Indtægter - 5,4-20,9 2 Lovbundne konti Udgifter 470,3 469,3 Indtægter Administrerede ordninger m.v. Udgifter 95,4 92,0 (anden bevilling) 3 Indtægter - 485,0-430,0 Administrerede ordninger m.v. (skatter og afgifter) 4 Udgifter Indtægter , ,0 Note 1: Drift indeholder følgende hovedkonti: , , og Note 2: Lovbundne konti indeholder følgende hovedkonto: Note 3: Anden bevilling indeholder følgende hovedkonti: , , Note 4: Skatter og afgifter indeholder følgende hovedkonti: og Ansatte ved Danmarks Domstole er fordelt som i tabel 2.2. Der har været et mindre fald i antal ansatte i perioden. Tabel 2.2. Samlet årsværksforbrug ved Danmarks Domstole. År Jurister Kontor Elever Beskæftigelsesordning Øvrige I alt Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole er et underskud på 29,6 mio. kr., jf. tabel 2.3. Underskuddet finansieres ved brug af opsparing fra tidligere år. Domstolsstyrelsen vurderer resultatet som tilfredsstillende i lyset af, at domstolene fra årets begyndelse fik tilsagn om at kunne og dermed har budgetteret med at anvende opsparede midler. Lønomkostningerne udgør 64,7 pct. af de samlede ordinære driftsindtægter (lønomkostningsandel). Andelen har været svagt faldende de seneste par år. Lønforbruget i løbende priser er fra 2013 til 2014 faldet med ca. 37 mio. kr. svarende til godt 3 pct. Årsværksforbruget er i samme periode tilsvarende faldet ca. 3 pct. og udgør 2.258,6 årsværk i

11 De øvrige omkostninger udgjorde 621,6 mio. kr. i 2014, hvilket er en markant stigning sammenlignet med De øgede omkostninger skyldes bl.a. øgede huslejeudgifter som følge af det fortsatte arbejde med at få de sidste bygningsmæssige løsninger på plads efter domstolsreformen. Domstolene har herudover afholdt betydelige udgifter til transition i forbindelse med valg af ny leverandør til drift af retternes it. Der har endvidere været stigende udgifter til en række anskaffelser, som bl.a. forbedrer mulighederne for at anvende AV-udstyr i retssale. Derudover er der foretaget anskaffelser, som skal bidrage til at øge sikkerheden ved domstolene. Balancen for Danmarks Domstole viser aktiver og passiver på i alt 991,5 mio. kr., hvilket er på niveau med de foregående år. Tabel 2.3. Økonomiske hoved- og nøgletal for Danmarks Domstole. (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,4 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,1 - Heraf øvrige indtægter -0,4-0,3-0,3 Ordinære driftsomkostninger 1.800, , ,3 - Heraf løn 1.204, , ,6 - Heraf afskrivninger 39,0 28,1 44,2 - Heraf øvrige omkostninger 557,1 585,0 621,6 Resultat af ordinær drift -40,8 2,7 30,9 Resultat før finansielle poster -49,1-9,0 18,5 Årets resultat -40,6-1,7 29,6 Balance Balance total 1.002,7 992,4 991,5 Anlægsaktiver 207,2 201,5 201,6 Omsætningsaktiver 795,5 790,9 789,9 Egenkapital -111,8-112,8-83,1 Hensættelser -8,9-21,4-8,9 Langfristet gæld -173,0-166,8-168,1 Kortfristet gæld -709,0-691,4-731,4 Låneramme 201,0 201,0 235,5 Træk på låneramme 178,0 172,3 172,4 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 89% 86% 73% Negativ udsvingsrate 2,82 2,85 1,85 Overskudsgrad 2,2% 0,1% -1,6% Bevillingsandel 100% 100% 100% Personaleoplysninger Antal årsværk 2.413, , ,6 Årsværkspris (1.000 kr.) 498,8 511,0 514,7 Lønomkostningsandel 65,4 66,2 64,3 Lønsumsloft 1.235, , ,2 Lønforbrug 1.204, , ,0 Note: Tabellen omfatter følgende hovedkonti: Domstolsstyrelsen, Retterne, Procesbevillingsnævnet samt Tinglysningen. 11

12 På aktivsiden er de samlede anlægsaktiver stort set uændrede i forhold til Anlægsaktiverne udgør 201,6 mio. kr. i Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, herunder indbetalte afgifter, der overføres til 38. Egenkapitalen er faldet fra 112,8 mio. kr. til 83,1 mio. kr. som følge af årets resultat på -29,6 mio. kr. Hensatte forpligtigelser er faldet fra 21,4 mio. kr. til 8,9 mio. kr. og skyldes primært afviklingen af en ekstraordinær hensættelse på 11 mio. kr. som følge af en EU-dom, som giver mulighed for, at afskedigede tjenestemænd kan oppebære rådighedsløn efter det fyldte 65. år. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Domstolsstyrelsen har i øvrigt dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet. Denne dispensation betyder dog ikke, at regnskabet ikke er retvisende. Danmarks Domstole har i de seneste par år haft en høj udnyttelsesgrad af lånerammen som følge af investeringer i bl.a. det digitale tinglysningssystem samt det igangværende udviklingsprojekt om modernisering af retternes juridiske fagsystemer. Ligeledes sker der fortsat relativt store materielle anskaffelser i forbindelse med en række retters indflytning i nye bygninger. De øvrige finansielle nøgletal viser bl.a., at den negative udsvingsrate er på 1,85 svarende til forholdet mellem overført overskud på 53,9 mio. kr. og startkapitalen på 29,2 mio. kr., jf. tabel 3.3 nedenfor under afsnit 3.3, som viser udviklingen i egenkapital. Udsvingsraten er faldet som følge af årets negative resultat. Reglerne for udsvingsraten betyder, at domstolene maksimalt må have et underskud svarende til startkapitalen. I lyset heraf giver den nuværende udsvingsrate ikke anledning til bemærkninger Opgaver og ressourcer I tabel 2.4 er Danmarks Domstoles bevillinger, indtægter og omkostninger fordelt på de opgaver, som fremgår af finanslovens tabel om specifikation af udgifter pr. opgave. Nedenstående tabel indeholder således de samlede opgaver for de 4 driftskonti på retsvæsenets område. Opgaverne 1-5 vedrører hovedkonto Retterne, mens opgave 6 vedrører hovedkonto Tinglysningen. Disse to hovedkonti udgør tilsammen ca. 95 pct. af de samlede omkostninger ved Danmarks Domstole. Opgaverne 7 og 8 vedrører henholdsvis hovedkonto Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Udgifterne til generel ledelse, administration og hjælpefunktioner er samlet for alle 4 hovedkonti, og omhandler de lønomkostninger, som bl.a. fra styrelsens og retternes tidsregistrering kan henføres til generel ledelse, intern administration og hjælpefunktioner. Herudover indgår de samlede udgifter til øvrig drift, herunder udgifter til husleje og andre ejendomsrelaterede driftsudgifter, bygningsvedligeholdelse samt it-understøttelse af hele domstolsområdet. Af de samlede omkostninger på 909,6 mio. kr. udgør udgifter til øvrig drift 691,7 mio. kr. svarende til ca. 76 pct. 12

13 Tabel 2.4. Opdeling på opgaver ved Danmarks Domstole. Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Mio. kr. 0. Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner -831,6-20,9 909,6 57,2 1. Civile sager -308,2 297,2-11,0 2. Straffesager -269,5 267,9-1,5 3. Fogedsager -161,6 147,2-14,4 4. Skiftesager -128,9 128,8-0,1 5. Notarialforretninger -7,0 9,0 2,0 6. Tinglysning -40,4 38,6-1,8 7. Domstolsadministration -37,7 37,9 0,2 8. Procesbevilling -12,3 11,4-0,8 I alt ,1-20, ,6 29,6 Note 1: Sagsområderne (pkt 1-8) indeholder kun lønudgifter. Punkt 0 Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner indeholder både løn og øvrigt drift, hvoraf omkostningerne til øvrig drift udgør mio. kr. Den indtægtsførte bevilling er ikke regnskabsmæssigt fordelt på de opstillede opgaver, hvorfor der er foretaget en manuel fordeling. Den overordnede økonomistyring er tilrettelagt således, at den enkelte ret modtager en samlet bevilling for året, som ikke opdeles i delbevillinger på de enkelte sagsområder, da de enkelte retter fordeler ressourcerne mellem de enkelte sagsområder bl.a. ud fra antallet af modtagne sager, der kan variere fra år til år. Den angivne fordeling af den indtægtsførte bevilling tager derfor udgangspunkt i den fordeling, som fremgår af finansloven for Domstolsadministration vedrører Domstolsstyrelsens arbejde rettet med administration og udvikling af retterne, idet styrelsen bl.a. varetager it-understøttelsen af hele domstolsområdet, herunder modernisering af retternes sagsbehandlingssystemer. Procesbevilling vedrører Procesbevillingsnævnets arbejde med at meddele 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Endvidere behandles klager over civilstyrelsens afgørelser om fri proces Målrapportering Byretterne Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne ved byretterne og landsretterne. Politisk er der fastsat mål for sagsbehandlingstiden i voldssager (de særlige voldssager), voldtægtssager samt våbensager, idet målet for sagsbehandlingstiden er fastlagt til 37 dage 1. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne. Byretterne behandler mere end 95 pct. af alle sager ved Danmarks Domstole, og målopfyldelsen for sagsbehandlingstiderne fremgår af tabel 2.5 nedenfor. 1 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager. Se 13

14 I 2014 opfyldte byretterne 15 mål, 5 mål var delvist opfyldt (mindre end fem procentpoint op til målet) og 8 mål blev ikke opfyldt. Sammenlignet med 2013, hvor henholdsvis 12, 9 og 7 mål var opfyldt, delvist opfyldt og ikke opfyldt, er der flere opfyldte mål og færre kun delvist opfyldte mål. Andelen af ikke opfyldte mål er nogenlunde uændret. Civilsagsområdet har udviklet sig positivt i 2014, medens status på straffesags- og fogedsagsområdet overordnet set er nogenlunde uændret. De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager samt våbensager er ikke opfyldt. For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager samt våbensager 2. Målet om en sagsbehandlingstid på 37 dage i disse særligt prioriterede sager vil næppe kunne opfyldes fuldt ud. Der vil bl.a. grundet sygdom/lovligt forfald, manglende forkyndelse samt udeblivelser mv. altid være en del omberammede og udsatte sager med forsinkelse til følge, selv om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sætter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelserne på at sikre korte sagsbehandlingstider. Tabel 2.5 Oversigt over opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider for byretterne i SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE STRAFFESAGER 1. Nævningesager Andel under 4 mdr. 60% 44% Ikke opfyldt -16% Andel under 6 mdr. 80% 79% Delvist opfyldt -1% 2. Domsmandssager Andel under 3 mdr. 65% 58% Ikke opfyldt -7% Andel under 6 mdr. 90% 83% Ikke opfyldt -7% 3. Sager uden domsmænd Andel under 2 mdr. 65% 87% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 95% 96% Opfyldt - 4. Tilståelsessager Andel under 2 mdr. 62% 56% Ikke opfyldt -6% Andel under 6 mdr. 90% 92% Opfyldt - 5. Særlige voldssager Andel under 37 dage 60% 48% Ikke opfyldt -12% Andel under 2 mdr. 75% 61% Ikke opfyldt -14% 6. Voldtægtssager Andel under 37 dage 55% 35% Ikke opfyldt -20% Andel under 2 mdr. 75% 49% Ikke opfyldt -26% 7. Våbensager 1 Andel under 37 dage 47% - Andel under 2 mdr. 64% - 1) Domstolsstyrelsen opgør løbende, hvor mange våbensager der opfylder målet om en sagsbehandlingstid på maksimalt 37 dage. Der er ikke opstillet interne mål for sagsbehandlingstiden. 2 Se under 3 Målene omfatter for straffesager og fogedsager alle afsluttede sager i perioden. Tunge almindelige sager omfatter afsluttede, hovedforhandlede almindelige sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. kr. (1), hvor der er tale om en forvaltningssag (2) eller sager, hvor der har fundet en kollegial behandling sted (3). Øvrige almindelige sager omfatter afsluttede hovedforhandlede almindelige sager, der ikke er tunge, hovedforhandlede boligretssager og hovedforhandlede småsager. Alle sager med forhandlingsmaksime omfatter alle afsluttede (dvs. bl.a. afviste sager, henviste sager, forligte sager, sager med udeblivelsesdom og sager med dom efter hovedforhandling) almindelige sager, boligretssager og småsager. Ægteskabssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom efter hovedforhandling. Forældreansvarssager omfatter sager, hvor sagen sluttes med dom eller forlig efter hovedforhandling, efter retsmægling eller med forlig i øvrigt. 14

15 SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE CIVILE SAGER 7. "Tunge" almindelige sager Andel under 15 mdr. 45% 50% Opfyldt - Andel under 18 mdr. 60% 60% Opfyldt - 8. Øvrige almindelige sager Andel under 12 mdr. 60% 59% Delvist opfyldt -1% Andel under 15 mdr. 72% 72% Opfyldt - 9. Alle sager m. forhandl.maksime Andel under 6 mdr. 70% 67% Delvist opfyldt -3% Andel under 12 mdr. 85% 86% Opfyldt Ægteskabssager Andel under 4 mdr. 56% 63% Opfyldt - Andel under 6 mdr. 83% 85% Opfyldt Forældreansvarssager Andel under 6 mdr. 60% 70% Opfyldt - Andel under 8 mdr. 75% 83% Opfyldt - SAGSTYPE MÅL RESULTAT STATUS AFVIGELSE FOGEDSAGER 12. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 72% 69% Delvist opfyldt -3% Andel under 4 mdr. 93% 91% Delvist opfyldt -2% 13. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 80% 84% Opfyldt - Andel under 4 mdr. 97% 97% Opfyldt Betalingspåkrav Andel under 2 mdr. 55% 68% Opfyldt - Andel under 4 mdr. 85% 92% Opfyldt - Der udarbejdes hvert år årsnøgletal for de enkelte byretter, ligesom de overordnede retter hver især udarbejder et såkaldt embedsregnskab. Årsnøgletallene og embedsregnskaberne belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid), aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Årsnøgletallene kan ses på domstol.dk og de enkelte byretters hjemmeside. Embedsregnskaberne kan ses på de overordnede retters hjemmesider Uddybende analyser og vurderinger Nævningesager Udvikling i målopfyldelsen og forventninger til 2015 Målopfyldelsen er i 2014 faldet 11 procentpoint for antallet af sager under 4 måneder. For antallet af sager under 6 måneder er målopfyldelsen derimod øget med 9 procentpoint. Det er ikke tilfredsstillende, at et færre antal sager behandles inden for det korte mål, medens det omvendt er tilfredsstillende, at andelen af sager, der afsluttes inden for 6 måneder, er reduceret samtidig med, at målet delvist opfyldes. I absolutte tal skulle yderligere 19 af i alt 120 sager være afgjort inden for 4 måneder for, at målet havde været opfyldt. For så vidt angår målet for antal sager under 6 måneder ville blot 1 sag mere 15

16 indenfor fristen have sikret, at målet var helt opfyldt. Det vil erfaringsmæssigt ofte være et (mindre) antal sagskomplekser med flere tiltalte, der er med til at afgøre, om måltallet kan opfyldes i de enkelte år. Området er derfor meget udsat for at blive påvirket af atypiske forløb i de enkelte sager og sagskomplekser. Det er vurderingen, at målopfyldelsen kan blive højere i 2015 end i 2014 som følge af, at antallet af verserende nævningesager er reduceret, at presset på civilsagsområdet er aftaget, samt at nævningesagernes belastning af de enkelte byretter ser ud til at være blevet mere ligeligt fordelt i løbet af Udviklingen i antallet af modtagne nævningesager samt karakteren og fordelingen af disse vil dog have stor betydning for målopfyldelsen i Baggrund for udviklingen og nærmere om behandlingen af nævningesager Der blev i 2014 modtaget 113 nævningesager. Det tilsvarende tal for 2013 var 153. Der er tale om færre nævningesager, end der er blevet modtaget i de foregående år. Der blev afsluttet 120 nævningesager i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesagerne var på knap 6 måneder i Det er en stigning på 1 måned sammenlignet med Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har ligget mellem ca. 5 og 6 måneder i den sidste årrække. Behandlingen af nævningesager prioriteres højt af alle retter, bl.a. fordi tiltalte i langt størstedelen af sagerne er varetægtsfængslet. Hertil kommer, at der er tale om de alvorligste straffesager, hvorfor hensynet til retshåndhævelsen også kræver en hurtig behandling. I praksis betyder retssikkerhedsgarantier mv. f.eks. retten til frit at vælge sin forsvarer at det til trods for de bedste intentioner fra alle involverede parter kan være vanskeligt at sikre kort sagsbehandlingstid i alle nævningesager. En række af de mest efterspurgte forsvarere har ofte en meget stram kalender, hvor tiden allerede kan være afsat til retsmøder i andre højt prioriterede sager. Udfordringerne bliver ikke mindre i situationer, hvor der er mere end én tiltalt i sagen, idet det bliver endnu vanskeligere at finde et tidspunkt i kalenderen, hvor alle sagens parter kan deltage. Det er ikke et realistisk alternativ at afvikle sagskomplekser med flere tiltalte enkeltvis, idet det vil medføre en dårlig ressourceudnyttelse, ligesom hensynet til retssikkerheden ofte vil tilsige, at sagerne afvikles samlet. Ved større sagskomplekser er der derfor øget risiko for, at den samlede målopfyldelse påvirkes negativt. Landsretterne har på dette punkt en række af de samme problemer som byretterne. Nævningesagerne er endvidere en noget uhomogen sagsgruppe, hvorfor kravene til retssalskapacitet og den tid, der skal afsættes til hovedforhandlingen, kan variere meget. Ind i mellem synes der at være en tendens til, at sagerne fordeler sig atypisk mellem retterne. Retter, der modtager et stort antal nævningesager, når disse sættes i relation til antallet af udnævnte dommere ved retten, vil ofte komme under et pres, der kan føre til længere sagsbehandlingstid i andre sager. Der er således grænser for, hvor mange nævningesager de enkelte retter har kapacitet til at behandle inden for kortere tid. Figur 2.1 nedenfor viser, at langt størstedelen af nævningesagerne i 2013 blev modtaget i hovedstadsområdet, idet der dog også var retter uden for hovedstadsområdet, der modtog et stort antal nævningesager. I 2014 blev der samlet modtaget et mindre antal nævningesager på landsplan, hvilket har medført, at udvalgte retter var under mindre pres end i Der er i 2014 indført regler om mulighed for at tilkalde pensionerede dommere. Disse regler kan udover muligheden for at gøre brug af bunkebekæmpelsesdommere og beskikkelse af andre 16

17 midlertidige dommere være med til at modvirke ophobning af sager. Samtidig følger styrelsen løbende antallet af verserende nævningesager med henblik på tidligt at komme i dialog med retter, der har et øget sagspres. Figur 2.1. Antal modtagne nævningesager i 2013 og 2014 samt antal dommere pr. byret (inkl. præsidenten) Hjør. Aalb. Nævningesager 2013 Nævningesager 2014 Antal udnævnte dommere Rand. Århus Vibo. Holst. Hern. Hors. Kold. Esbj. Sønd. Oden. Sven. Nyk.F. Næst. Holb. Rosk. Hill. Hels. Lyng. Glos. Fred. Kbhn. Born. Kilde: Aktuel dommernormering og database om sagsstatistik. Domstolene er i gang med en omstillingsproces, hvor der digitaliseres og investeres i udvikling af medarbejdernes it-kompetencer. Anvendelsen af ny teknologi forventes at kunne bidrage til korte sagsbehandlingstider. Som eksempel kan nævnes, at der er gode erfaringer med at anvende bl.a. tablets i sager med omfattende bevisførelse, idet det reducerer antallet af retsdage. Når der skal anvendes færre retsdage i de enkelte sager, er der bedre muligheder for hurtigt at beramme dem. Derved forbedres mulighederne for øget målopfyldelse også. Domsmandssager Udviklingen i målopfyldelsen og forventninger til 2015 Målopfyldelsen er i 2014 faldet med tre procentpoint for sager under 3 måneder og uændret for sager under 6 måneder. Der er derfor en vis tendens til stagnation. Samlet set kan domstolene efter omstændighederne være tilfredse med udviklingen, idet civilsagsområdet også har været prioriteret i Hertil kommer, at målopfyldelsen fortsat er højere end i 2011 og Der har i de sidste par år været et fald i antallet af modtagne civile sager, ligesom byretterne er langt med at nedbringe sagbehandlingstiderne på civilsagsområdet. Kapaciteten til at behandle domsmandssager vil være større eller nogenlunde uændret i Styrelsen vurderer derfor, at målopfyldelsen generelt kan øges i Antallet af modtagne nævningesager og fordelingen af disse mellem retterne har dog afgørende betydning for udviklingen. 17

18 Baggrund for udviklingen og nærmere om behandlingen af domsmandssager Domsmandssagerne er sager om tiltale for de mere alvorlige forbrydelser og er sammen med nævningesagerne de mest ressourcekrævende straffesager ved byretterne. I 2014 blev der modtaget ca og afsluttet ca domsmandssager. Antallet af verserende sager er dermed øget med ca. 600 sager og udgjorde ultimo 2014 ca sager. Det er første gang i en årrække, at antallet af verserende sager vokser. Årsagen til stigningen i antallet af verserende sager skal findes i et fald på ca. 600 i antallet af afsluttede sager i sammenligning med 2013, jf. figur 2.2 nedenfor. Figur 2.2. Modtagne og afsluttede domsmandssager ved byretterne samt gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder for udvalgte sagstyper i perioden fra Afsluttede Modtagne Nævningesager Domsmandssager Sager u. domsmænd Tilståelsessager Der er efter styrelsens opfattelse flere faktorer, der kan medvirke til at forklare faldet. For det første er der en klar sammenhæng mellem de enkelte byretters gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2014 i domsmandssager og antallet af modtagne nævningesager i 2013 og Når man sammenholder figur 2.1 ovenfor om modtagne nævningesager med figur 2.3 nedenfor om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsmandssager ved de enkelte byretter, er det tydeligt, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er længst ved de retter, hvor antallet af nævningesager i 2013 og 2014 har sat retten under pres. Som eksempel på denne tendens kan nævnes Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup, Retten i Roskilde, Retten i Næstved, Retten i Svendborg og Retten i Århus. For det andet har der været meget store enkeltsager ved nogle af byretterne, der i en periode har reduceret kapaciteten til den almindelige behandling af domsmandssager. Som eksempel kan nævnes Christiania-sagerne ved Københavns Byret, som omhandler et stort antal tiltalte, ligesom det samlede sagskompleks er opdelt på en række sager, der isoleret set må betegnes som ekstraordinært store domsmandssager. 18

19 Figur 2.3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (mdr.) ved de enkelte byretter i Gnst. domsmandssager Born. Nyk.F. Sønd. Holst. Hern. Holb. Oden. Hjør. Kold. Kbhn. Lyng. Hors. Hels. Hill. Aalb. Sven. Rand. Vibo. Rosk. Esbj. Næst. Århus Glos. Fred. Kilde: Database om sagsstatistik. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har dog været uændret for domsmandssagerne fra 2013 til 2014, jf. figur 2.3 ovenfor. Det hører også med til billedet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager i 2014 generelt var lavere end i de foregående år. Samtidig viser en særlig analyse, at sagsbehandlingstiden i de 80 pct. bedste domsmandssager var på henholdsvis 51 dage og 64 dage i 2013 og Størstedelen af domsmandssagerne vil derfor have en noget kortere sagsbehandlingstid end de knap 4 måneder, der er gennemsnittet for alle domsmandssager. Domstolsstyrelsen har særlig fokus på byretter med mange nævningesager, idet der kan være behov for at styrke kapaciteten ved disse retter for at undgå, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid stiger i domsmandssagerne. Der kan være behov for at overveje særlige initiativer. Andelen af tilståelsessager følges løbende, da domstolene skal bruge betydeligt flere ressourcer på at behandle en domsmandssag end en tilståelsessag. Andelen af tilståelsessager er reduceret fra ca. 78 pct. i 2009 til knap 61 pct. i 2014, så flere sager nu afgøres som domsmandssager. Alt andet lige betyder det, at tyngden af straffesagerne er gået op. I de sidste par år har der været øget fokus på straffesagsområdet. I regi af Toplederforum, der består af topcheferne for Justitsministeriets departement, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten, og hvor Domstolsstyrelsen også deltager, har der i 2014 været gennemført en stikprøveundersøgelse om omberammelser og udsættelser i straffesager. Resultaterne viser bl.a., at der er en række forskelle årsager til, at sager forsinkes som følge af omberammelse eller udsættelse. Samtidig viser undersøgelsens resultater, at der sker omberammelse eller udsættelse med forsinkelse til følge i en betydelig del anslået mere end 25 pct. af sagerne. I 2015 vil domstolene sammen med de andre aktører i straffesagskæden overveje, hvilke initiativer der skal igangsættes som opfølgning på undersøgelsens resultater. Som nævnt i analysen under nævningesagerne er domstolene i gang med at digitalisere og udvikle medarbejdernes it-kompetencer yderligere. Dette kan medvirke til at sikre korte sagsbehandlingstider. Som et eksempel kan nævnes, at it-løsningen JFS-Berammelse - Søg og reserver blev implementeret i Løsningen sparer tid ved berammelse af sager og sikrer et godt overblik over første ledige tid i kalenderen. 19

20 Mål og resultater ved landsretterne Landsretterne har i 2014 modtaget færre sager end i 2012 og Antallet af modtagne sager er med undtagelse af nævningesagerne reduceret for alle sagstyper, og var i 2014 tættere på niveauet fra Efter 2009 begyndte antallet af modtagne sager at stige og afledt heraf også de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Der blev alene modtaget 99 civile 1. instans-sager i Det er en markant reduktion sammenlignet med de foregående 3-4 år, som utvivlsomt hænger sammen med en lovændring i 2014, der har skærpet betingelserne for henvisning af civile sager til 1. instansbehandling i landsretterne. Udviklingen i øvrigt vurderes at være udtryk for, at byretterne har afviklet de sagspukler, der opstod umiddelbart efter implementeringen af domstolsreformen. Figur 2.4. Samlet antal modtagne sager ved landsretterne fra 2009 til Civile ankesager Civile kæremål Straffeankesager Straffekæremål Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem Civile 1. instanssager Nævningesager Den 1. juli 2014 blev reglerne for appel af civile sager ændret. En (mindre) del af faldet i antallet af civile ankesager og civile kæremål vurderes at være en følge heraf. Samtidig vurderes det, at den fulde effekt af de ændrede regler først vil vise sig i En stor del af landsretternes ressourcer anvendes til at behandle civile ankesager og straffeankesager. Antallet af modtagne civile ankesager faldt med ca. 350 sager i Endvidere blev antallet af modtagne straffeankesager reduceret med 200 sager. Antallet af modtagne civile kæremål er blevet markant reduceret siden 2012, og antallet af modtagne straffekæremål har været faldende i en årrække. Figur 2.5. Samlet antal afsluttede sager ved landsretterne fra 2009 til Civile ankesager Civile kæremål Straffeankesager Straffekæremål Civile 1. instanssager Nævningesager Kilde: Landsretternes ledelsesinformationssystem. Note: Årsagen til det store antal afsluttede civile 1. instanssager i 2009 er, at landsretterne frem til dette år afsluttede et stort antal sager modtaget før instansreformen trådte i kraft den 1. januar