Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014"

Transkript

1 Rapport Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter December 2014 Milnersvej Hillerød Tel Fax

2 Rapport Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter Version Forfattere: Pernille Dam, Louise Winnecke Jensen, Charlotte Rossing og Linda Aagaard Thomsen Pharmakon, december 2014

3 Rapport: Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter Version ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Figurfortegnelse... 5 Resumé... 6 Kapitel 1 - Introduktion... 7 Kapitel 2 Metode... 8 Kapitel 3 - Resultater... 9 Plejepersonale... 9 Opsummering af resultater for plejepersonalet... 9 Resultater for plejepersonale... 9 Apotekskunder Resultater for apotekskunder Apotekspersonale Opsummering af resultater for apotekspersonale Resultater for apotekspersonale Kapitel 4 - Refleksioner Kapitel 5 - Konklusioner Referenceliste

5 Figurfortegnelse Plejepersonale Figur 1: Hvilken uddannelse har du? Figur 2: Hvilken type enhed arbejder du på? Figur 3: Hvilken kommune arbejder du i? Figur 4: Har du lagt mærke til at der siden 6. januar har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Figur 5: Har I talt om på arbejdspladsen, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Apotekskunder Figur 6: Kønsfordeling Figur 7: Uddannelsesniveau Figur 8: Tager du medicin, som er ordineret af lægen, dagligt? Figur 9: Hvor mange år har du taget medicin, ordineret af en læge, dagligt? Figur 10: Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn? Figur 11 Har du lagt mærke til at der siden 6. januar 2014 har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten?

6 Resumé Apoteket er pålagt at tilbyde generisk substitution med det formål at spare kunder og samfund for unødige medicinudgifter. Ulempen ved dette er, at skiftende handelsnavne kan skabe forvirring og utryghed hos medicinbrugerne, og dermed kan der opstå forvekslinger og dobbeltmedicinering. Substitution kan ligeledes være en udfordring for plejepersonale i hjemmepleje, plejehjem og botilbud. Mhp. at øge patientsikkerheden ved generisk substitution har Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet indgået en aftale over Bruttoavanceaftalen for om, at generiske navne skal fremgå af doseringsetiketter på receptpligtige lægemidler. Aftalen trådte i kraft i januar Denne rapport beskriver en pilotundersøgelse af kendskab til og udbytte af det nye tiltag. Undersøgelsen er primært kvalitativ og sætter vha. udsendte spørgeskemaer og strukturerede interview fokus på borgererfaringer og erfaringer fra sundhedsprofessionelle, herunder apotekspersonale og ansatte i institutioner, der varetager medicineringen af borgere. Desuden undersøges behovet for yderligere indsats fra apotekets side. Undersøgelsen viser, at plejepersonalet sætter pris på, at etiketterne nu indeholder information om det aktive lægemiddelstof. Det letter deres arbejdsgange og giver større sikkerhed mod fejldosering og interaktioner og derfor også mere tryghed for borgere og personale. Apotekskunderne giver derimod ikke udtryk for selv at kunne bruge informationen. Kun få kunder har lagt mærke til ændringen på doseringsetiketten. Det tydeliggøres, at kunderne ikke har forståelse for, hvad de skal bruge information om det aktive indholdsstof til. De oplever ikke, at navnet på det aktive indholdsstof giver anledning til yderligere forvirring eller utryghed, og medgiver, at informationen kan være brugbar for andre. Apotekspersonalet informerer kun kunder og plejepersonale om den nye ordning, hvis disse selv giver udtryk for tvivl i forbindelse med generisk substitution. Kunder og plejepersonaler kunne dog godt ønske sig mere information fra apotekets side, fx i form af en folder eller information ved medicinlevering. Apotekspersonalet udtrykker ønske om, at der fra centralt hold, fx fra Sundhedsstyrelsen, gives information til plejepersonale og borgere om brug af generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. 6

7 Kapitel 1 - Introduktion Generisk substitution indebærer ombytning af lægemidler mellem synonympræparater (1). I praksis betyder det, at apoteket skal tilbyde kunderne det billigste lægemiddel, der har samme virkning i samme mængde og bruges på samme måde som det, lægen har ordineret. Fordelen ved generisk substitution er, at patient og samfund sparer penge til medicinudgifter. Hyppige præparatskift kan skabe forvirring og utryghed hos patienterne og eventuelt føre til forvekslinger og dobbeltmedicinering (2). Risikoen antages især at være stor hos ældre patienter, der ofte er i behandling med flere lægemidler (3). Problemet med forvekslinger af generiske præparater er ligeledes et problem i hjemmepleje og på institutioner, hvor generisk substitution giver risiko for forvekslinger hos plejepersonalet. Nogle medicinbrugere og sundhedsprofessionelle er tillige utrygge ved substitution pga. manglende tillid til, at de substituerede præparater har samme virkning (4,5,6). I forbindelse med bruttoavanceaftalen mellem Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet i december 2012 blev der indgået en aftale om, at generiske navne skal fremgå af doseringsetiketter på receptpligtige lægemidler (7). Denne aftale trådte i kraft 6. januar Denne rapport beskriver en pilotundersøgelse af kendskab til og udbyttet af det nye tiltag. Undersøgelsen er primært kvalitativ og har fokus på borgererfaringer og erfaringer fra plejepersonale, herunder ansatte på botilbud, der varetager medicinering af borgere samt apotekspersonale. Formålet med pilotundersøgelsen er at: afdække det brugeroplevede kendskab til og udbytte af generiske navne på doseringsetiketter i forhold til kendskab til tiltaget, brug af etiketterne samt oplevet udbytte af ordningen afdække behov for indsatser fra apoteket, der øger kendskab til og udbytte af ordningen. 7

8 Kapitel 2 Metode Effekten af generiske navne på doseringsetiketter belyses hos forskellige målgrupper: apotekskunder personale, der håndterer medicin i hjemmepleje, på plejehjem, på botilbud apotekspersonale. Til hver målgruppe blev et spørgeskema udviklet og oprettet i programmet Select Survey. Spørgeskemaerne blev konstrueret til at afdække kendskab til og udbytte af, at navnet på det aktive indholdsstof nu fremgår af doseringsetiketten. Derudover blev der spurgt til informanternes mening om, hvem der skal informere om ordningen; idéer til, hvordan der kan informeres, samt om hvad apoteket kan gøre for at informere om ordningen. Spørgeskemaerne til de tre målgrupper var ens i deres opbygning; dog var der separate spørgsmål om uddannelse og stilling til plejepersonalet samt spørgsmål vedrørende alder, køn, uddannelsesniveau og medicin til apotekskunderne. Et brugerpanel bestående af ansatte på plejecentre, i hjemmeplejen og på botilbud fik tilsendt et link til spørgeskemaet via . Brugerpanelet består af plejepersonale, der enten har deltaget i et af Pharmakons arrangementer målrettet plejepersonale, eller som er involveret i et af Pharmakons projekter, og som modtager nyhedsbreve fra Pharmakon. Apotekskunder og -personale fra et større apotek i Region Hovedstaden medvirkede i undersøgelsen. Rekrutteringen af apotekskunder til pilotundersøgelsen foregik på apoteket mellem kl. 10 og 15. Kunderne blev interviewet i et hjørne af kundeområdet, når deres ekspedition var afsluttet. Til at illustrere, hvordan doseringsetiketten med navn på det aktive indholdsstof ser ud, blev der benyttet et lamineret billede med to eksempler. Apotekeren, en farmaceut og en farmakonom blev interviewet i frokoststuen. Besvarelser fra begge grupper blev tastet direkte ind i spørgeskemaet af intervieweren. Data er lagret i Select Survey, herfra eksporteret som CSV-filer og importeret til statistikprogrammet SPSS fra IBM. Her er der lavet frekvenstabeller af alle spørgsmål. Desuden blev der beregnet en gennemsnitsalder på apotekskunderne. 8

9 Kapitel 3 - Resultater Resultatafsnittet er inddelt i de tre grupper: plejepersonale, apotekskunder, apotekspersonale. Hvert afsnit begynder med en opsummering af resultater, hvorefter der følger en uddybende gennemgang af resultaterne. Kommentarer fra plejepersonale, apotekskunder og apotekspersonale kan findes i fuld længde i Bilag 1-3. Plejepersonale Opsummering af resultater for plejepersonalet Plejepersonalet angiver mange fordele ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten. Det øger effektiviteten, idet man hurtigere kan få overblik og sammenligne medicinskemaer; det giver større sikkerhed mod fejldoseringer og interaktioner; og herigennem også mere tryghed for borgere og personale. Blandt plejepersonalet finder den nye information særligt anvendelse i forbindelse med håndtering af generisk substitution. Det er blevet nemmere at identificere medicinen, bl.a. for at søge information, fx på medicin.dk. En pædagog skriver: Jeg synes, at det er rart. Der sker så meget med medicin hele tiden, og det går ret stærkt, og det er rart med en sikkerhedsforanstaltning, og det er rart, at man ikke skal slå op hele tiden. Der er meget få negative kommentarer blandt plejepersonalet. En enkelt mener, at det kan tage længere tid, fordi samme information fremgår af medicinæsken, og vedkommende er i øvrigt urolig for, om informationen på etiketten er rigtig. Dvs. der er ikke kendskab til, at etiketten er autogenereret. Herudover siger mange direkte, at der ikke er nogen ulemper ved informationen. Plejepersonalet har en god forståelse for, hvad navnet på det aktive indholdsstof skal bruges til, og også et mere omfangsrigt bud på, hvem der skal gøre noget for at informere om ændringen. En del nævner, at producenten har et ansvar, mens en anden siger, at det er Apoteket og idéskaberen bag projektet. Årsagen til den yderligere info på etiketten og baggrunden for at tilføje det. I øvrigt ses apoteket som centralt i forbindelse med informationen, og en enkelt beskriver et rigtig god samarbejde med den lokale apoteksfarmaceut. Der er flere specifikke forslag til, hvordan informationen kan videregives til plejepersonalet. Det kunne fx være i form af eller breve til de ansvarlige på bostederne, information sendt ud sammen med medicinen eller i form af oplæg i samarbejde med apoteket. Man kunne også overveje elektroniske virkemidler, fx en kort video med information om brugen af doseringsetiketten ( ) eller på en app. I en kommentar fra en nævnes det desuden: Hvis det fra embedslægens side tillades, at der kun skrives indholdsstof frem for handelsnavn på medicinskemaet, vil det give stor lettelse i dokumentationen på plejecentret. Resultater for plejepersonale Plejepersonalets besvarelser (n=14) er opdelt efter uddannelse, således at social- og sundhedsassistenter herefter forkortes til SSA, social- og sundhedshjælpere forkortes til SSH, sygeplejersker forkortes til SPL og pædagoger forkortes til PDG. 9

10 Spørgsmål 1 SPL SSA SSH PDG Andet Figur 1: Hvilken uddannelse har du? 7 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter, 1 social- og sundhedshjælper samt 2 pædagoger besvarede spørgeskemaet. Heraf var 8 medicinansvarlige, 4 ledere, 1 sygeplejerske-konsulent, 1 faglig ansvarlig og 1 plejer. Spørgsmål 3 Botilbud Hjemmepleje Plejehjem Figur 2: Hvilken type enhed arbejder du på? Af plejepersonalet arbejdede 7 på plejehjem, 5 på botilbud og to i hjemmeplejen. 10

11 Spørgsmål 4 Frederikssund Gribskov Hillerød Sønderborg Thisted Viborg Figur 3: Hvilken kommune arbejder du i? Der var en rimelig geografisk spredning i plejepersonalet; således var 6 fra Gribskov Kommune, 3 fra Hillerød, 2 fra Frederikssund og 1 fra hhv. Sønderborg, Thisted og Viborg. Spørgsmål 5 Ja Nej Figur 4: Har du lagt mærke til at der siden 6. januar har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 9 af plejepersonalet svarede, at de havde lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på doseringsetiketten. 2 havde ikke lagt mærke til det. Spørgsmål 6 Hvis du svarede ja til ovenstående spørgsmål - hvordan fandt du ud af, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 3 er blevet informeret om det, enten fra apoteket (2) eller i projektsammenhæng (1). 5 har opdaget det ved at kontrollere etiketten i forbindelse med doseringen. 11

12 Spørgsmål 7 Ja Nej Figur 5: Har I talt om på arbejdspladsen, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Seks plejepersonaler svarer, at de har talt om, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på doseringsetiketten, på deres arbejdsplads. 4 svarer, at de ikke har talt om det på arbejdspladsen. Spørgsmål 8 Hvordan bruger du navnet på det aktive indholdsstof i din dagligdag? 7 nævner, at det gør det lettere at håndtere substituerede præparater. 2 siger, at det gør det nemmere og hurtigere at se indholdsstoffet. 1 siger, at det gør det lettere at identificere medicinen. Spørgsmål 9 Hvad kan man mere bruge navnet på det aktive indholdsstof til? 4 mener, at det gør det lettere at identificere medicinen og indholdsstoffet, at dette nu fremgår af etiketten. 3 mener, at navnet på det aktive indholdsstof gør det lettere for dem at søge information om medicinen fx på minmedicin.dk. 1 mener, at det nu tager længere tid, fordi den samme information fremgår af medicinæsken. Spørgsmål 10 Hvad synes du, at man kan gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 4 skriver, at man kunne informere om det ved brev, mail, en folder eller ved at fortælle om det. 3 skriver, at der kunne informeres på møder, fx personalemøde eller fagligt møde. 2 skriver, at ved at det nu fremgår på etiketterne, så øges kendskabet og brugen af navnet på det aktive indholdsstof. 2 skriver, at det vil hjælpe, hvis de fik lov til kun at have navnet på indholdsstoffet på deres medicinlister, fordi det vil øge overskueligheden og give en lettelse i dokumentation og en øget sikkerhed, da der så ikke skal ændres manuelt på medicinlisterne, hver gang der er et nyt handelsnavn. Spørgsmål 11 Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 5 nævner apoteket som dem, der skal gøre noget for at øge brugen og kendskabet. 2 skriver, at det kunne komme fra producenterne af medicinen eller emballagen. 2 skriver, at de ansatte kan informere hinanden, fx på personalemøder. 1 skriver, at det kunne komme fra idéskaberen bag projektet [Sundhedsstyrelsen], og efterlyser i samme kommentar, at der kunne informeres om årsagen til, at det nu er på og baggrunden for at tilføje det. 1 skriver, at borgerne opdager ændringerne og gør opmærksom på det. 1 foreslår, at sygeplejerskerne eller ledelsen kan informere. 12

13 1 foreslår, at studievejledere i forbindelse med undervisning kan informere om det. Spørgsmål 12 Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til og brugen af oplysningerne på doseringsetiketten? 5 skriver, at skriftlig information kunne øge kendskabet og brugen. 1 skriver, at hvis der er obs.-punkter vedr. en borgers medicin, så kunne apoteket give besked om det. 1 skriver, at det kunne være en idé at lave en informationsvideo, der er tilgængelig fra apotekets hjemmeside eller en app. Spørgsmål 13 Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Alle besvarelser angiver, at der er fordele ved, at det generiske navn nu fremgår af etiketten. Svarene kan fordeles i 3 kategorier: effektivitet, sikkerhed og tryghed. 6 ansatte svarer, at det gør det hurtigere at få overblik, nemmere at sammenligne medicinskemaer; man kan med det samme identificere præparatet og tydeligere se, hvilket indholdsstof der er i. 5 skriver, at det giver større sikkerhed mod fejldosering, og det er nemmere at finde interaktioner. 2 skriver, at det giver tryghed for borger og personale. Spørgsmål 14 Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? 6 har svaret, at der ikke er nogle ulemper ved, at det generiske navn står på etiketten. 1 giver udtryk for, at det tager lidt ekstra tid at tjekke etiketten, og giver udtryk for en usikkerhed for, om man kan vide, om etiketten er korrekt. Samme person spørger også ind til, hvem der har ansvar for, at det er det rigtige indholdsstof, og hvor reklamationen skal henvendes til. Apotekskunder Opsummering af resultater for apotekskunder Kun 5 af de 24 adspurgte apotekskunder har lagt mærke til, at det generiske navn nu fremgår af doseringsetiketten. En tredjedel af de adspurgte kunder oplever indimellem eller ofte, at skiftende præparater kan gøre det svært at finde ud af medicinen. Således kunne man forvente, at informationen om det aktive indholdsstof ville give kunderne en større forståelse for, hvad generisk substitution går ud på men undersøgelsen viser, at dette ikke er tilfældet. Når der generelt spørges til, hvilke fordele der er ved, at det aktive indholdsstof nu står på etiketten, nævner apotekets kunder bl.a., at man så nemmere kan identificere medicinen og dermed undgå forveksling og interaktion. Men når kunderne spørges direkte, om de selv bruger navnet på det aktive indholdsstof, giver de udtryk for meget lille interesse og manglende forståelse for betydningen. Bl.a. siger en kunde: Nej, det siger mig ikke en dyt, hvad det ene og det andet betyder. Jeg spørger, om det er det samme, når de vil prakke mig noget nyt på. Ud fra kundernes kommentarer i undersøgelsen bliver det tydeligt, at størstedelen grundlæggende ikke har en forståelse for, hvad aktivt indholdsstof betyder, eller hvad de kan bruge det til: Almindelige folk forstår ikke det der sprog. Det skulle måske stå på et mere forståeligt sprog. En 13

14 anden siger: Det kan jo ikke være det samme, når det hedder to forskellige ting, og en tredje: Giv mig en apotekeruddannelse, for ellers siger det mig ikke noget. Tilføjelsen af navnet på det aktive indholdsstof gør ikke kunderne mere utrygge. Det giver de ikke udtryk for, at der er ulemper ved, at informationen står der. Ca. halvdelen af apotekets kunder mener, at lægen bør informere mere. Apotekets rolle nævnes også af flere: Apoteket skal informere i forbindelse med udleveringen. Ved lægen får man så mange andre informationer. Når der spørges mere direkte til apotekets rolle, giver mange kunder udtryk for, at apoteket gør det godt i forhold til information. Man kan altid spørge, og de er flinke til at svare, forlyder det sammen med mange andre positive kommentarer om apoteket. I forhold til tilføjelsen af indholdsstofnavnet angiver en kunde: Apoteket skal måske lige fortælle, at det står der. Jeg mener ikke, at der er nogen, der har fortalt mig det. Fx at man informerer i en tremåneders periode, for så har de allesammen været igennem systemet. To foreslår at gøre informationen mere farverig eller at skrive informationen på et mere forståeligt sprog. Resultater for apotekskunder For de adspurgte apotekskunder (n=24) er de demografiske data her angivet først. Spørgsmål 14 Mand Kvinde Figur 6: Kønsfordeling Af de adspurgte kunder var 15 kvinder og 9 mænd. De var mellem 20 og 86 år. Gennemsnitsalderen var 65,1 år. 14

15 Spørgsmål 16 Grundskole Kort udd. Kort videregående Mellemlang Lang Under udd. Anden Figur 7: Uddannelsesniveau Apotekskundernes uddannelsesniveau fordeler sig, så 7 havde en kort uddannelse (faglært); 5 havde en mellemlang videregående uddannelse (3-4 år); 4 havde, hvad der svarede til en folkeskoleeksamen; 2 havde en kort videregående uddannelse (mindre end tre år); 1 havde en lang videregående uddannelse (5 år eller længere), og 1 var under uddannelse. Spørgsmål 1 Ja Nej Figur 8: Tager du medicin, som er ordineret af lægen, dagligt? De tre apotekskunder, der har svaret nej, henter og administrerer medicin for en pårørende. 15

16 Spørgsmål 2 Mere end 10 år 6 10 år 2 5 år 0 1 år Jeg tager ikke medicin fast Figur 9: Hvor mange år har du taget medicin, ordineret af en læge, dagligt? Medicinbrugerne er relativt erfarne, idet halvdelen har taget medicin i mere end 10 år; 3 har taget medicin i 6-10 år; 5 har taget medicin i 2-5 år; 1 har taget medicin i 0-1 år. De resterende tager ikke medicin fast, idet de henter medicin for en pårørende. Spørgsmål 3 og 4 Ja, ofte Ja, indimellem Ja, sommetider Ja, men sjældent Nej, aldrig Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn? Oplever du, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af din medicin? Figur 10: Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn? De fleste apotekskunder oplever, at medicinen skifter navn. Således oplever 17 af de 24 apotekskunder, at medicinen skifter navn ofte eller indimellem. 3 oplever aldrig, at den skifter navn. Når apotekskunderne spørges, om de oplever, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af medicinen, så svarer 7 kunder, at det ofte eller indimellem er tilfældet. 15 apotekskunder oplever aldrig, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af medicinen. 16

17 Spørgsmål 5 Ja Nej Figur 11 Har du lagt mærke til at der siden 6. januar 2014 har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 15 af apotekskunderne havde ikke opdaget, at navnet på det aktive stof er kommet på doseringsetikken. 5 kunder havde opdaget det. Spørgsmål 6 Hvis du svarede ja til ovenstående spørgsmål - hvordan fandt du ud af, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Alle de 5 apotekskunder, der har lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof nu fremgår af etiketten, har selv opdaget det. De har opdaget det ved at læse på doseringsetiketten og opdagede således, at der stod noget andet og mere. 1 af apotekskunderne vil meget gerne have information om indholdet af hjælpestoffer i medicinen, da vedkommende er allergisk overfor en række gængse hjælpestoffer. Spørgsmål 7 Hvordan bruger du navnet på det aktive indholdsstof i din dagligdag? Der er ingen af kunderne, der bruger navnet på det aktive indholdsstof. Et par af apotekskunderne (n=2) får ikke substitueret deres medicin. En bruger indlægssedlen til at læse mere om medicinen. En anden bruger mærkevarenavnet og indikationen til at genkende præparaterne. Spørgsmål 8 Hvad kunne du mere bruge navnet på det aktive indholdsstof til? Med hensyn til, hvad man ellers kan bruge navnet på det aktive indholdsstof til, svarer størstedelen af kunderne, at de ikke ved det (n=20). En siger, at man kan bruge det til at undgå forveksling. En siger, at man kan bruge det, hvis man er i udlandet og skal have medicin hvis man fx har mistet eller glemt medicinen. En nævner, at man kan bruge det til at google navnet og læse mere om medicinen. En siger, at for at man kan bruge det generiske navn, skal der også stå en styrke på etiketten for medicinen kommer jo i forskellig styrke. Spørgsmål 9 Hvad synes du. at der kan gøres for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? De fleste kunder kan ikke komme med bud på, hvad der kan gøres for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof (n=16). 2 siger, at der bør gives information uden at specificere hvordan og i hvilken form. 1 siger, at der skulle stå INDHOLDSSTOF på etiketten, så man ved, hvad man skal bruge det til så man ved, at der er et produktnavn og et indholdsstof. [Der står faktisk allerede Indhold: XXXX red.] 17

18 1 foreslår, at der gøres opmærksom på det ved udlevering, fordi der er mange, der overser det. 1 foreslår, at det står med rødt eller grønt på doseringsetiketten, så det springer mere i øjnene. En foreslår, at det står på noget mere forståeligt sprog, mens en anden mener, at man skal have en apotekeruddannelse for overhovedet at forstå det. En ønsker mere tid hos lægen til forklaring. Spørgsmål 10 Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 7 kunder mener, at lægen skal være den, der sørger for, at medicinbrugernes kendskab til ordningen øges. 6 mener, at det er apoteket. 1 mener, at det er producenten. 2 ønsker mindre substitution. Resten af kunderne (n=10) ved ikke. Spørgsmål 11 Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? De kunder, der besvarer spørgsmålet, er alle enige om, at apoteket i forvejen informerer rigtig meget og gør det godt. Så selvom nogle kunder peger på, at apoteket måske godt kan gøre mere opmærksom på det, så føler de ikke, at de mangler information fra apotekets side. En mener stadig, at informationen bør komme helt fra producenten. En peger på, at mere informationsmateriale kunne være rart og ville blive læst. En anden mener, at brochurer om sådan noget tørt stof ikke vil blive læst, medmindre der er mange farver på. En af kunderne foreslår også en fokuseret informationsindsats i fx tre måneder, hvorefter de fleste medicinbrugere vil have fået informationen. Spørgsmål 12 Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? 7 kunder mener, at fordelen ved, at det aktive indholdsstof fremgår af etiketten er, at det gør det nemmere at se, hvad det er for noget medicin. 2 mener, at de kan bruge informationen til at tjekke, om der er interaktioner mellem de præparater, de tager. 2 mener, at de kan bruge det generiske navn til at søge mere information om deres medicin. 1 vil bruge det til at søge om information om de hjælpestoffer, vedkommende er allergisk overfor. Resten af kunderne svarer ved ikke eller lignende. Spørgsmål 13 Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Der er ingen af apotekskunderne, der kan pege på ulemper ved, at navnet på det aktive indholdsstof fremgår af etiketten. Apotekspersonale Opsummering af resultater for apotekspersonale Apotekspersonalet har i højere grad informeret plejepersonalet, end de har informeret kunderne. Med hensyn til information af kunderne, så er information om det generiske navn på doseringsetiketten én af mange mulige informationer, som apotekspersonalet skal vælge mellem at give den 18

19 enkelte apotekskunde. Og derfor vælger de at informere om det, hvis kunden viser tegn på problemer med substitution. De informerer ikke systematisk apotekskunderne om det. De informerer i højere grad deres forsendelseskunder plejepersonalet; det sker ofte over telefonen og er heller ikke systematisk. Det vil sige, at apotekspersonalet i høj grad informerer, når de afdækker et behov eller får et spørgsmål, der gør, at det er relevant. De ser ingen ulemper ved ordningen og foretrækker, at information om ordningen kommer centralt fra. Resultater for apotekspersonale Hvem (hvilke typer kunder) har du informeret om, at det generiske navn er kommet på doseringsetiketterne? Kunderne informeres ikke systematisk. Det er en prioritering, når man ekspederer den enkelte kunde, hvad der skal informeres om. Her tages hensyn til kundens behov. Hvis kunder giver udtryk for forvirring angående substitution, informeres de. Apoteket har ikke fået mere information ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten; således informerer én stadig om det ved at vise det på selve lægemiddelpakningen. Der er problemer i de tilfælde, hvor der er så meget information til doseringsetiketten, at der printes to etiketter ud. Da navnet på det aktive indholdsstof står allernederst, er det svært at få plads til etiket nummer to. Én sletter et mellemrum for at få plads på én etiket. Én sætter etiket nr. 2 lige under etiket nr.1 og klipper den til. Én vurderer, om informationen er strengt nødvendig, sørger for at sætte etiket nr. 1, så den ikke dækker for det generiske navn på lægemiddelpakningen og undlader at sætte etiket nr. 2 på. Plejepersonalet er blevet orienteret om ændringen på doseringsetiketten. Det er oftest sket ved, at de henvender sig med spørgsmål om substituerede lægemidler. Bruger Fru Hansen informationen derhjemme? Hvis ikke det generer Fru Hansen, så er det fint, at informationen fremgår, for den hjælper plejepersonalet. Hvad synes du, at man kan gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? En lille folder med eksempler, ligesom det laminerede ark, interviewerne havde med. Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? Informationen bør komme på nationalt plan og fra den centrale myndighed, der har taget initiativ til ordningen. Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til og brugen af oplysningerne på doseringsetiketten? Apoteket kan godt være mere aktive angående information, men de svarer ikke konkret på, hvad og hvordan de kan gøre. De understreger, at med hensyn til information af kunderne, så er det en prioritering af, hvad der er vigtigst at informere den enkelte kunde om. Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Hvis man bruger navnet på det aktive lægemiddelstof, kan man sammenligne indholdsstof på tværs af lægemiddelpakninger. Kan også bruges, hvis folk har været indlagt. Der hedder lægemidlerne ofte noget helt andet, og her kan det være en fordel at se på det generiske navn. 19

20 Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Der er ingen ulemper. Den første type etiket var ikke logisk. Nu er der kommet en stiplet linje før en linje, hvor der står Indhold. Det fungerer bedre. Det er et problem, når der kommer to etiketter ud. 20

21 Kapitel 4 - Refleksioner Efter interview af apotekskunderne er det indtrykket, at det er svært for apotekskunderne at forstå, hvad navnet på det aktive indholdsstof er, og hvad det kan bruges til. Det var svært at forklare kunderne, hvad det gik ud på, og for fleres vedkommende lykkedes det os simpelthen ikke at forklare dem det, så de forstod det og kunne svare relevant på spørgsmålene. Der blev blandt andet brugt et eksempel som Paracetamol er navnet på det aktive indholdsstof men den hovedpinepille, du køber, kan både hedde Panodil, Pamol eller Pinex. Det vidste de fleste godt, men det lykkedes ikke altid at få draget en meningsfuld parallel til deres egen eller deres pårørendes medicin. Det klare indtryk er, at apotekskunderne tror, at de skal forstå noget om det aktive indholdsstof, i stedet for at se det som et navn, der skal bruges til sammenligning med et andet navn. I stedet for at læse navnet som en bogstavkode, så tror en stor del af apotekskunderne, at de skal forstå noget om navnet for at kunne afkode det. Det er vores indtryk at hvis der eksempelvis var tale om talkoder, symboler eller billeder, der skulle sammenlignes, så ville det ikke volde så store fortolkningsproblemer hos kunderne. I og med at det er et ord, har apotekskunderne en formodning om, at de skal forstå ordets betydning for at kunne bruge det. Refleksioner i forhold til pilotundersøgelsens formål: afdække det brugeroplevede kendskab til og udbytte af generiske navne på doseringsetiketter i forhold til: kendskab til tiltaget, brug af etiketterne, oplevet udbytte af ordningen. afdække behov for indsatser fra apoteket, der øger kendskab til og udbytte af ordningen. Plejepersonalet har i store træk kendskab til ordingen og bruger den. Dog er der stadig en lille gruppe, der ikke har lagt mærke til det. For plejepersonalet er det oplevede udbytte tydeligt. Det øger effektiviteten i medicinhåndteringsprocessen, styrker patientsikkerheden samt trygheden for personale og borgere. For apotekskunderne er det omvendt; her har kun få lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof fremgår af etiketten, og ingen af de adspurgte kunder bruger informationen om det aktive lægemiddelstof. Når kunderne spørges om, hvad det aktive indholdsstof kan bruges til, nævner de, at man kan tjekke for interaktioner til andre lægemidler, google medicinen og få mere information, tjekke for hjælpestoffer o.l. Ingen af dem nævner, at man kan bruge det til at tjekke sin medicin i forbindelse med substitution eller som et tjek for dobbeltmedicinering. Plejepersonalet oplever således et relativt stort udbytte af ordningen, mens det ikke har vist sig nyttigt for apotekskunderne. Plejepersonalet kan godt se, at apoteket kan informere om ordningen; men i denne gruppe er de fleste allerede opmærksomme på ordningen. De giver dog forslag til, at man kan informere gennem pjecer, mails, apps eller video. Kunderne oplever ikke selv et behov for at blive informeret om ordningen og indikerer direkte og indirekte, at de ikke forstår informationen, og hvad de skal bruge den til. Hvis man vælger at lave en informationsindsats overfor kunderne, bør man tage højde for kundernes forståelsesbarriere. Som ovenfor beskrevet efterlader undersøgelsen det indtryk, at kunderne tror, de skal forstå noget om det aktive indholdsstof for at kunne bruge informationen til noget. Som mulige tiltag fra 21

22 apoteket nævner kunderne informationsbrochure eller en fokuseret informationsindsats over en periode. I vurderingen af resultaterne af denne undersøgelse bør den meget begrænsede undersøgelsespopulation tages i betragtning. Det er dog tvivlsomt, at en større undersøgelse ville give et markant andet resultat. 22

23 Kapitel 5 - Konklusioner Siden januar 2014 har lægemidlets aktive indholdsstof været angivet på doseringsetiketten. I denne undersøgelse blev kendskabet til og udbyttet af det nye tiltag afdækket hos apotekspersonale, apotekskunder og plejepersonale. Plejepersonalet i undersøgelsen finder informationen om det aktive indholdsstof brugbar i forbindelse med medicinhåndteringen. De umiddelbare fordele er større effektivitet, patientsikkerhed og tryghed hos personale og borgere. Plejepersonalet er tilfreds med informationen fra apoteket og kunne godt tænke sig mere særligt i forbindelse med, at apoteket sender medicinen ud. En del apotekskunder oplever udfordringer med skiftende præparater; men informationen om aktivt indholdsstof hjælper ikke i sig selv kunderne til en større forståelse. Således må det konkluderes, at de fleste kunder i undersøgelsen ikke bruger informationen om aktivt indholdsstof på etiketten på trods af, at en del af dem til tider oplever, at generisk substitution forvirrer dem. Dog har informationen heller ikke umiddelbart nogle negative konsekvenser. Apoteket informerer kun om ændringen på doseringsetiketten, når kunder eller plejepersonale selv udtrykker tvivl. Apotekskunderne giver ikke udtryk for at have behov for yderligere information om navnet på det aktive indholdsstof. Svarpersonerne giver følgende forslag til, hvordan informationen om det aktive indholdsstof kan bruges. Dette kan fx være i form af: - mere rådgivning fra læge, apotek, fra central myndighed eller medicinalfirmaerne - en folder med information om og baggrund for ændringen - s eller breve til de ansvarlige på plejeområdet - skriftlig information i forbindelse med levering af medicin til institutioner - en video eller en app - en kort præsentation fra apoteket. 23

24 Referenceliste 1 Sundhedsstyrelsen: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/salg/apoteker/substitution.aspx 2 Andersen M, Elberg K, Foged A, Søndergaard J. Generisk substitution. Indflydelse på medicinbrugerens tryghed og komplians. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Thomsen LA. Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem. Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse. Evalueringsrapport. Pharmakon Dam P, Andersen JA, Dalgaard LG, Grönvall E, Herborg H, Pedersen A, Rossing C, Vittrup C. Medicin bestemmer hverdagen - fra selvhjulpen til afhængig af hjælp. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Pharmakon Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Nye krav til medicinetiketter skal øge patientsikkerheden. (tilgået ) 24

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund

Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Det Gode Ældreliv

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn Distrikt Fanefjord sagsnr /1

Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn Distrikt Fanefjord sagsnr /1 Handleplan på baggrund af plejehjemstilsyn 30.11.15 Distrikt Fanefjord sagsnr. 5-2211-2531/1 Udarbejdet af * Distriktsleder Ulla Hilt Sygeplejefaglig vejleder I samarbejde med sygeplejersker og sosu.assistenter

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

Nationalt udbud på Bivirkningskampagne

Nationalt udbud på Bivirkningskampagne Nationalt udbud på Bivirkningskampagne 2012 13 Indhold 1. Opfordring til afgivelse af tilbud... 2 2. Ydelsesbeskrivelse... 3 2.1. Løsning... 3 Tilbudsgiver skal i tilbuddet give et bud på en kreativ løsning

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Infektionsmedicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel?

Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel? Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel? Projektansvarlig: Farmakonom Bodil Bonde Axel I samarbejde med Farmakonom Tina Skov Jepsen Haderslev Hjorte Apotek Juni 2013 Resume I

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Har din medicin skiftet navn?

Har din medicin skiftet navn? Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

1. udkast af spørgeskema testet i pilotundersøgelsen til specialet oto-rhino-laryngologi

1. udkast af spørgeskema testet i pilotundersøgelsen til specialet oto-rhino-laryngologi 1. udkast af spørgeskema testet i pilotundersøgelsen til specialet oto-rhino-laryngologi - fælles kerne af spørgsmål til alle specialer - inkl. baggrundsvariable - inkl. specialespecifikke spørgsmål (spørgsmål

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

Embedslægetilsyn 2012

Embedslægetilsyn 2012 Embedslægetilsyn 2012 I sommer og efteråret har der været uanmeldt Embedslæge tilsyn på Rudkøbing plejehjem samt kommunens fem plejecentre. Sundhedsområdet blev gennemgået med meget fokus på dokumentation.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Ambulante patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere

Medicin bestemmer hverdagen

Medicin bestemmer hverdagen Medicin bestemmer hverdagen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp Af Pernille Dam, Julie Lynge Andersen, Lea Gulstav Dalgaard, Erik Grönvall, Hanne Herborg, Anette Pedersen, Charlotte Rossing og Charlotte

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Handleplan for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den

Handleplan for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den for Embedslægens Tilsyn på Tranehavegård den 1.9.2010 Jeg vil i nedenstående handleplan besvare følgende fire spørgsmål, stillet af Drifts- og Udviklingskontoret for Handicap og Psykiatri i forbindelse

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere