Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber

Transkript

1 Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber

2 NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Redaktion NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Digital Sundhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Emneord: Ontologi; Begrebsarbejde; Terminologi; NBS; FMK; Medicinering; Medicineringsbegreber Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2010

3 Forord Hermed præsenteres det begrebsarbejde, som er foregået med henblik på revision af NBS 03 Medicineringsbegreber. Arbejdet er afsluttet i juni 2009 og præsenteres med henblik på forelæggelse for Rådet for Indholdsmæssig Standardisering. Ud over en generel revision af det begrebssystem, som blev godkendt af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet i 2005, har det været hensigten at indarbejde en række begreber, som er blevet aktuelle som følge af udviklingen af det fælles medicinkort, FMK. Ved oprettelsen af Rådet for Indholdsmæssig Standardisering i 2009 blev Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet nedlagt. Det nationale begrebsarbejde fortsætter imidlertid sine aktiviteter som Det Nationale Begrebsarbejde for Sundhedsvæsenet (NBS) og refererer til Rådet for Indholdsmæssig Standardisering. Begrebssekretariatet december 2010

4

5 Indhold 1 Indledning NBS 03 Medicineringsbegreber Arbejdsgruppens deltagere Tidsplan 2 2 Faktuelle forhold Diagrammer Totaldiagram: Medicineringbegreber Recept Effektuering af lægemiddelordination Lægemiddelordinering Lægemiddel Medicinering FMK-begreber Begreber Ændrede begreber Tilføjede begreber Udgåede begreber Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer 12 3 Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme Kort beskrivelse af domænet Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper 12 4 Særlige forhold 13 Fase 1 Udvælgelse af referencemateriale 13 Fase 2 Udvælgelse og gruppering af begreber 13 Fase 3 Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer 13 Fase 4 Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk 13 Fase 5 Udarbejdelse af forslag til definitioner 13 Fase 6 Færdiggørelse: termprioritering og kommentarer 13 5 Arbejdsform Møder 13 6 Konklusion på arbejdet 14 konklusioner mht. allokeret / anvendt tidsforbrug 14 konklusioner mht. arbejdsgruppens sammensætning 14 7 Færdiggørelse af begrebsafklaringen 14 8 Referenceliste 15

6

7 1 Indledning 1.1 NBS 03 Medicineringsbegreber Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsnet foreslog i 2005 at begrebssystemerne i Begrebsbasen skulle revideres ca. hvert tredje år. I 2008 blev der i forbindelse med projektet om udvikling af det fælles medicinkort (FMK) yderligere behov for at revidere medicineringsbegreberne, som var godkendt af begrebsrådet i Der blev derfor nedsat en mindre intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Digital Sundhed og Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppens opgave var at gennemgå det begrebssystem, som lå i begrebsbasen med henblik på at gøre definitionerne endnu mere præcise og dækkende. Desuden har arbejdsgruppen bistået FMK med afklaring af de begreber, som var relevante for netop dette projekt. Af hensyn til konsistent afdækning af begreberne og sikring af bred anvendelighed er begreberne behandlet som en del af NBS. Formålet med arbejdet er at sikre, at der er ensartethed i brugen af begreber i de systemer, der udvikles fx som en del af udbredelsen af FMK. Gruppens kommissorium har været at 1. revidere det område af Begrebsbasen, som rummer centrale medicineringsbegreber, sådan at disse kan forstås og anvendes bredt i sundhedsvæsenet 2. bistå FMK-projektet med begrebsafklaring af FMK-relevante begreber 3. søge sammenhæng og konsistens mellem områdets begrebssystem og andre tilgrænsende områder. Dette er primært de øvrige begrebssystemer udarbejdet under NBS, og de terminologier for sundhedsvæsenet, der nationalt er i brug 4. bidrage til at formidle og skabe accept for en fælles forståelse af områdets begrebsverden og sprogbrug. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 1 af 16

8 1.2 Arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har bestået af: Jan Petersen, sygeplejerske, MI Sundhedsinformatik Digital Sundhed Kell Greibe, læge, MI Sundhedsinformatik Digital Sundhed Camilla Wiberg Danielsen, terminolog, Digital Sundhed/Sundhedsstyrelsen Afdækningen af begreber, som vedrører FMK, er afstemt med FMK-projektet ved følgende projektledere: Morten Thomsen Devoteam Ellen Simonsen og Tom Kückelhahn Nilson Trifork Thomas Sonne Olesen Lakeside For udvalgte begrebers vedkommende er FMKs klinikergruppe blevet inddraget i afdækningen af begrebernes betydning. 1.3 Tidsplan Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i juni 2009 og forventer at præsentere arbejdet for Rådet for Indholdsmæssig Standardisering når materialet har været i høring. 2 Faktuelle forhold 2.1 Diagrammer Der er udarbejdet et samlet diagram for hele området medicineringsbegreber. Dele af det samlede begrebssystem er derudover præsenteret som deldiagrammer med fokus på forskellige dele af medicineringsprocessen Totaldiagram: Medicineringsbegreber Diagrammet omfatter alle begreber i det begrebssystem, arbejdsgruppen præsenterer, og deres indbyrdes relationer. Begreber som specifikt vedrører FMK er markeret med lys blå farve. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 2 af 16

9 Figur 1 Totaldiagram: Medicineringsbegreber Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 3 af 16

10 2.1.2 Recept Diagrammet er forenklet i forhold til det tidligere diagram. Tidligere var vist flere mulige relationer mellem begreberne fx at en telefaxrecept kan være en type håndskrevet recept, en type maskinskrevet recept eller en type printet recept. Disse begreber er ganske vist korrekte, men det virker overflødigt at vise og gør begrebssystemet unødigt uoverskueligt. Medcom-recept er taget ud af begrebssystemet, da det synes tilfældigt at nævne netop denne form for recept. Endelig er EDIFACT-recept og XML-recept flyttet, så de nu er underbegreber til elektronisk recept og ikke er direkte underbegreber til recept. Figur 2 Recept Effektuering af lægemiddelordination Den største ændring i denne del af begrebssystemet er i forhold til tidligere, at underbegreberne til begrebet lægemiddeldispensering er taget ud af begrebssystemet. Det drejer sig om begreberne manuel dispensering, maskinel dispensering, ophældning, optrækning, blanding og opløsning. Da begrebssystemets formål er, at afdække centrale begreber inden for domænet anser arbejdsgruppen, at begreberne er på et for detaljeret niveau. Begrebet pausering er flyttet, så det nu fremgår, at det er lægemiddeladministration, der kan afbrydes ved pausering, hvor det tidligere fremstod, som om det var medicinering der blev afbrudt. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 4 af 15

11 Figur 3 Effektuering af lægemiddelordination Lægemiddelordinering Definitionen af begrebet lægemiddelordination er ændret til at være resultatet af en lægemiddelordinering. Der skelnes således mellem handlingen lægemiddelordinering og resultatet af denne handling, lægemiddelordination, som er det produkt der kommer ud af lægens vurdering og beslutning om behandling. Med andre ord; lægen lægemiddelordinerer en lægemiddelordination. En anden væsentlig forskel til det tidligere begrebssystem er, at begrebet administrationsmåde er slettet i begrebssystemet. Dette skyldes, at begrebet ikke i sig selv har en specifik betydning, men er en ofte anvendt term for begreberne lægemiddelform, administrationsvej eller administrationsteknik. Begrebet engangsdosis er slettet som underbegreb til lægemiddeldosis og i stedet er indført engangsdosering som underbegreb til doseringsfrekvens. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 5 af 15

12 Figur 4 Lægemiddelordinering Lægemiddel Delbegrebssystemet for lægemiddel er nyt i forhold til tidligere. Det skyldes, at dette område af begrebssystemet er blevet udbygget og mere detaljeret beskrevet end tidligere. Der bliver således sondret mere præcis mellem lægemiddel og lægemiddelstof og de hertil knyttede begreber. Figur 5 Lægemiddel Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 6 af 15

13 2.1.6 Medicinering Mest signifikante ændring i dette delbegrebssystem er opdelingen af handlingen lægemiddelordinering og resultatet heraf lægemiddelordination, jf Lægemiddelordinering. Desuden er lægemiddelvirkning udspecificeret i flere underbegreber end tidligere. Endelig er seponering flyttet, så det ikke fremstår som en afbrydelse af medicinering, men som en afbrydelse af lægemiddelordination. Figur 6 Medicinering FMK-begreber En række begreber, i alt 20, er ønsket defineret i forbindelse med FMK-projektet. Disse begreber indgår i det samlede begrebssystem for domænet, men er markeret med lys blå farve. De er nært knyttet til FMK og den datamodel, som ligger bag FMK. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 7 af 15

14 Figur 7 FMK-begreber Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 8 af 15

15 2.2 Begreber Begrebssystemet omfatter i alt 79 begreber. 20 af disse er ønsket defineret i forbindelse med FMK-projektet Ændrede begreber I forhold til det begrebssystem, der blev godkendt af NBS-begrebsråd i 2005 er der foretaget ændringer i definition og evt. i termvalget i nedenstående tilfælde. I mange tilfælde er der desuden foretaget tilføjelser i kommentarerne til begrebet. Term Ændring i Term Ændring i administrationsteknik definition lægemiddelordination definition administrationsvej definition lægemiddelstof definition applicering af lægemiddel Term + definition lægemiddelstyrke definition begrænset varighed definition lægemiddelvirkning term + definition bivirkning definition lægemiddeldosis term + definition doseringsfrekvens term medicinering definition EDIFACT-recept definition p.n. definition engangsdosis term + definition pausering definition effektuering af lægemiddelordination definition recept definition fast dosering definition selvadministration definition generisk substitution definition seponering definition interaktion term + definition synonympræparat term + definition lægemiddel definition ubegrænset varighed definition lægemiddeldosering definition varighed term lægemiddelform definition XML-recept definition Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 9 af 15

16 2.2.2 Tilføjede begreber I forhold til begrebssystemet fra 2005 er der udvidet med følgende begreber: Term administrationstidspunkt aktuel medicinering allergirelateret bivirkning analog substitution analogt lægemiddel ATC-kode doseringsenhed doseringstidsinterval drugid lægemiddel uden for Medicinpriser lægemiddeladministration efter skema lægemiddelordinering magistrelt lægemiddel medicinafstemning på FMK medicingennemgang medicinskab Term engangsapoteksudlevering engangsdosering flergangsapoteksudlevering fælles medicinkort generisk navn handelsnavn hjælpestof indlægsseddel personaleadministration Personlig Elektronisk Medicinprofil receptgennemgang receptserver Taksten toksisk bivirkning toksisk virkning varenummer pakning Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 10 af 15

17 2.2.3 Udgåede begreber Nedenstående begreber findes i begrebssystemet fra 2005, men er taget ud af i forbindelse med revisionen. Begrebet administrationsmåde er taget ud af begrebssystemet, da anvendelsen af begrebet som regel er en upræcis brug for begrebet lægemiddelform, administrationsvej og administrationsteknik. Begrebet doseringsplan er taget ud af begrebssystemet, da begrebet i sig selv er indholdsløst. I stedet kan begreberne doseringsfrekvens og doseringsvarighed anvendes. Begrebet medicinskema er erstattet af begrebet medicinkort. Begrebet Medcom-recept er taget ud af begrebssystemet, da det synes unødvendigt og tilfældigt at nævne netop denne form for recept. Arbejdsgruppen anser, at de forskellige typer af applicering og indgift af et lægemiddel samt dispenseringsformerne er på et for detaljeret niveau til formålet med begrebssystemet og begrebsafklaringen. Term administrationsmåde blanding doseringsplan drypning med medicin engangsdosis ikke-invasiv indgift af medicin ikke-invasiv instillation af medicin implantation af medicin indføring af medicin infusion af medicin inhalation af medicin injektion af medicin invasiv indgift af medicin Term invasiv instillation af medicin manuel dispensering maskinel dispensering Medcom-recept medicinskema ophældning opløsning optrækning pensling med medicin påsmøring af medicin påsprøjtning af medicin påsætning af medicin transfusion Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 11 af 15

18 2.3 Relationer: antal fordelt på typer, behov for specialisering af standardrelationerne Begreberne i begrebssystemet er knyttet sammen af tre typer relationer: specialiseringer, dekompositioner og associationer. I begrebssystemet er der benyttet 37 specialiseringer som alle har et aspekt tilknyttet, der udtrykker det adskillende træk, der adskiller sideordnede begreber fra hinanden og som ligger til grund for definitionerne. Desuden er der benyttet 19 dekompositioner. I 10 tilfælde relationen omfatter og i 9 tilfælde relationen består af. Endelig er der i begrebssystemet benyttet 16 associative relationer fordelt sådan: syv specificerer, fire indgår i, tre udføres vha., tre tilknyttes, to har, to registrerer, to afbrydes ved, to anvender, en forårsager, en behandler, en videregives ved, en befinder sig i, en resulterer i, en analyserer, en dokumenteres i og en optræder forud for. 2.4 Anvendte oplysningstyper, fx alternative definitioner og kommentarer Der er i udstrakt grad tilføjet kommentarer til begreberne. Formålet er dels at bevare væsentlige overvejelser foretaget i arbejdet med begrebet, og dermed undgå gentagne overvejelser af de samme forhold, dels at præsentere eksempler til støtte for forståelsen af mere abstrakte definitioner. 2.5 Referencemateriale, oversigt, evt. kommentarer Begrebssystemet er primært udarbejdet på baggrund af deltagernes faglige kompetencer med referencematerialet som bagvedliggende støtte. 3 Afgrænsning af domænet og overordnet referenceramme 3.1 Kort beskrivelse af domænet Begrebsarbejdet tager udgangspunkt i processen vedrørende medicinering og de begreber og deres indbyrdes sammenhæng som knytter sig her til. Samtidig er nye begreber som er specifikke for FMK blevet behandlet som en usecase-relateret tilføjelse. Begreberne er beskrevet som de ses på nuværende tidspunkt, men der foregår diskussioner om mange områder, bl.a. dosering- og administrationsrelaterede begreber, i flere internationale fora som fx ISO og IHTSDO. En ny revision af hele medicineringsbegrebssystemet kan derfor komme på tale når internationale arbejdsgrupper kommer med deres rekommandationer. 3.2 Generelle begreber og overlap med andre arbejdsgrupper Da medicineringsdomænet er relativt velafgrænset er eneste relation til det øvrige begrebssystem, at medicinering er en sundhedsaktivitet. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 12 af 15

19 4 Særlige forhold Fase 1 Udvælgelse af referencemateriale Referencematerialet har primært været det eksisterende begrebssystem samt den faglige viden, som deltagerne i arbejdet er i besiddelse af. Desuden er benyttet materiale fra FMK's begrebsmodel, MedComs recept XLMS016 begrebsoversigt og H:S Begrebsråd. Fase 2 Udvælgelse og gruppering af begreber Begreberne fandtes i det eksisterende begrebssystem og arbejdet har bestået i at revurdere deres indbyrdes relationer og dermed deres definitioner. Det har i nogle tilfælde betydet, at begreber har ændret plads i begrebssystemet, er blevet fjernet eller tilføjet. En række begreber er tilføjet ud fra et behov for begrebsafklaring i forbindelse med FMK-projektet. Fase 3 Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer Der er løbende foretaget ændringer i det eksisterende begrebssystem. Fase 4 Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk Der er løbende foretaget ændringer i det eksisterende begrebssystem. Fase 5 Udarbejdelse af forslag til definitioner Den forståelse, der er fremkommet ved diskussionerne af begreberne, og de træk der adskiller disse begreber eller evt. er sammenfaldende for flere begreber, er anvendt i udformningen af definitionerne af begreberne. Fase 6 Færdiggørelse: termprioritering og kommentarer Alle begreber har tilknyttet en anbefalet term og i en del tilfælde er der tilknyttet synonyme termer. Nogle synonyme termer har status frarådet, men er medtaget af hensyn til søgning. 5 Arbejdsform 5.1 Møder Den interne arbejdsgruppe, som har gennemgået det tidligere begrebssystem har mødtes et antal gange hvad der svarer til ca. 7 møder af 5 timer. Møderne fandt sted i perioden februar-juni Af hensyn til afviklingen af FMK-projektet var der derefter en pause i bearbejdningen af begrebssystemet indtil pilotfasen af dette projekt var overstået. Fra marts 2009 er der afholdt to møder med konsulenterne fra FMK om afklaring af specifikke FMK-begreber og i maj har enkelte begreber være drøftet med FMKs klinikergruppe. Endelig er der foretaget korrekturer og mindre tilretninger af begreber ved brug af -korrespondance. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 13 af 15

20 Som udgangsmateriale havde begrebssekretariatet udarbejdet en liste hvori der indgik de begreber, som indgår i det eksisterende NBS-begrebssystem, de første begrebsdefinitioner vedr. FMK s begrebsmodel og MedComs recept XLMS016 begrebsoversigt. Den interne arbejdsgruppe gennemgik og sammenlignede disse begreber og indskrev direkte i listen forslag til ændringer, tilføjelser og sletninger af begreber og definitioner. Også spørgsmål som krævede yderligere afklaring blev indskrevet i listen. Denne liste lå siden til grund for drøftelserne vedr. begreberne med FMK-projektet. Efter afstemning af begreberne blev Begrebsbasen opdateret og der blev foretaget en egentlig terminologisk bearbejdning af begreberne. Den bearbejdning som begreberne herved blev udsat for afslørede i nogle tilfælde inkonsistens og uklarheder, som gjorde det nødvendigt at drøfte begreberne fagligt endnu engang. 6 Konklusion på arbejdet konklusioner mht. allokeret / anvendt tidsforbrug Arbejdet har været strakt over en længere periode en oprindelig tiltænkt fra NBS side. Den interne arbejdsgruppes revision af begrebssystemet fra 2005 var færdig i juni NBS håbede på et samarbejde med FMK-projektet om FMK-begreberne i efteråret 2008, men dette et samarbejde var ikke muligt før afslutningen af FMKs pilotprojekt. Fra marts-maj 2009 har der været afholdt tre møder med FMKs projektledere, hvor fælles begreber og specifikke FMK-begreber er blevet behandlet. Desuden har der været afholdt to møder med FMKs klinikergruppe, hvor enkelte vanskelige FMK-begreber er blevet drøftet. konklusioner mht. arbejdsgruppens sammensætning NBS ønskede fra begyndelsen en bredere sammensat arbejdsgruppen bl.a. bestående af medlemmer af FMKs klinikergruppe. På grund af ønsket om at færdiggøre FMKs pilotprojekt inden et samarbejde blev dette imidlertid ikke til noget. Hensigten er, at arbejdet nu sendes i høring dels bredt via NBS hjemmeside, dels målrettet til en række af de interessenter, som tidligere og nu har vist interesse for begrebsafklaring af domænet. NBS håber herigennem at rette op på den mangel, som det har været, at arbejdsgruppen har været så snævert sammensat og at opnå den brede forankring af begrebsarbejdet, som er nødvendig. 7 Færdiggørelse af begrebsafklaringen Efter høringen vil høringssvarene blive indarbejdet i begrebssystemet og derefter vil NBS præsentere begrebssystemet for Rådet for Indholdsmæssig Standardisering, som er OIO-domæneudvalg for sundhedsområdet. Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 14 af 15

21 8 Referenceliste 01 Håndbog i begrebsarbejde, del 1: Principper del1.pdf Håndbog i begrebsarbejde, del 2: Metoder og arbejdsforløb Sundhedsstyrelsen, Health informatics Identification of medicinal products Structures and controlled vocabularies for Ingredients and Substances WG 6 PrEN ISO 11238, Begrebsmodel fælles medicingrundlag Devoteam Consulting, Den gode xml recept, Prescription, VersionCode XLMS016, XPRE01 Begrebsoversigt Lægemiddelstyrelsen/MedCom, Dokumenter vedr. medicineringsterminologi fra Begrebsrådsmøde i Region Hovedstaden 18. maj 2006 Region Hovedstadens Begrebsråd maj Lægemiddelloven, Lov nr af 2005 om lægemidler Rapport NBS 03 Medicineringsbegreber Side 15 af 15