Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft
|
|
- Ingeborg Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nyt Nr juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug. Det vurderer rådgivningschef Henrik Nygaard fra Videncentret for Landbrug, Kvæg. Frivillig valg af afgræsning, lange overgangsordninger og velfærdsforbedringer, der tjener sig selv hjem. Lov om hold af malkekvæg er færdig, vedtaget og slet ikke så ringe endda. I dette særnummer af Kvæg Nyt kigger vi nærmere på den nye lov, der med tiden vil få stor betydning for dansk mælkeproduktion. Om den nye lov siger en af hovedkræfterne bag, Henrik Nygaard, rådgivningschef, Videncentret for Landbrug, Kvæg: Det er min stærkeste overbevisning, at Lov om hold af malkekvæg, som den er blevet vedtaget, indholdsmæssigt er den bedst mulige lov for de danske mælkeproducenter. Loven er en direkte og naturlig videreførelse af den vej, som branchen selv var slået ind på i de frivillige danske anbefalinger fra 2001 og Loven udsat i fire år På grund af finanskrisen er lovens ikrafttræden udskudt i fire år. Det er et tegn på, at politikerne på Christiansborg har lyttet til erhvervets ønske om et midlertidigt stop for øgede omkostninger. Det har den klare konsekvens, at størstedelen af de danske mælkeproducenter først skal leve op til de første lovkrav i I Lov om hold af malkekvæg er der en lang række nye, fysiske krav til staldanlæggene og til pasning af køerne. De forskellige lovkrav træder ikke i kraft med det samme, men har derimod forskellige overgangsordninger. I forhold til dem kan mælkeproducenterne overordnet set deles ind i tre grupper: Første gruppe er de, der har taget deres bygninger i brug før Her gælder det, at de første lovkrav først træder i kraft i Anden gruppe er de, der tager deres bygninger i brug mellem og Her vil der være en række lovkrav, der skal opfyldes, når bygningerne tages i brug. Den tredje gruppe er de, der tager deres bygninger i brug fra den Her gælder det, at alle kravene i lov om hold af mælkekvæg skal være opfyldt fra starten. En fornuftig lov Lov om hold af malkekvæg er endelig vedtaget, og dansk kvægbrug har for første gang fået en samlet lovgivning, der sætter rammerne for hold af kvæg. Det er min klareste overbevisning, at vi som erhverv kan være godt tilfredse med den nye lov. For det første er det langt overvejende en fornuftig lov, der bygger videre på de anbefalinger og erfaringer, som vi i forvejen gør brug af, når vi bygger nyt. For det andet er det lykkedes at sætte nogle fornuftige standarder for de fysiske rammer, der nok bliver dyre at indføre, men som til gengæld kan tjene sig selv hjem igen som følge af en forbedret sundhed i besætningen. For det tredje har politikerne lyttet til vores ønsker om lange overgangsordninger og en generel udsættelse af loven i fire år som følge af finanskrisen. Med Lov om hold af malkekvæg er kvægbruget på flere områder sikret arbejdsro og ikke mindst klarhed over de nye krav til staldanlæggene. Peder Philipp formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg Loven tjener sig hjem s 6» Nye salmonellarestriktioner nærmer sig s 7» Undgå sporer i ensilagen s 8» Bekendtgørelsen endnu ikke underskrevet Bekendtgørelsen til Lov om hold af malkekvæg, som mere detaljeret beskriver lovens indhold, er på nuværende tidspunkt ikke underskrevet. Ifølge Justitsministeriet ligger den færdige bekendtgørelse klar den 1. juli På vores hjemmeside kan du læse bekendtgørelsen, så snart den er offentliggjort:
2 Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft Paragraf Lovindhold før mellem og efter VIGTIGT! For relevante paragraffer, der ikke er nævnt i oversigten, gælder, at de træder i kraft for eksisterende stalde, og at de træder i kraft ved ibrugtagning af bygninger, der tages i brug mellem og Kloveftersyn mindst to gange årligt, ungdyr efter behov ved ibrugtagning ved ibrugtagning 12 Behandlingsfacilitet, f.eks. klovbehandling ved ibrugtagning ved ibrugtagning 17 Adgang til kobørste ved ibrugtagning ved ibrugtagning 18 Gulve, skridsikre og fjernelse af gødning ved ibrugtagning ved ibrugtagning 24 stk 1 og 4 Sygeplads og underlag i sygebokse ved ibrugtagning ved ibrugtagning 27 stk 5 Underlag i kælvningsbokse m.m ved ibrugtagning ved ibrugtagning 32 Ledig sygeplads, ungdyr ved ibrugtagning ved ibrugtagning 13 stk 1 2.pkt + stk 3 Afgræsning: Drivgang og skygge ved ibrugtagning ved ibrugtagning Ændring i Kalvebekendtgørelsen I forbindelse med lovens ikrafttræden kommer der også nogle ændringer til Kalvebekendtgørelsen. De væsentligste ændringer er, at der nu er et krav om, at kalve skal have adgang til narresutter, og at sondefodring af kalve kun må ske i forbindelse med behandling af sygdom. 24 stk 2 Syge køer i enkeltsygebokse ved ibrugtagning 25 stk 1 3.pkt Gulv, opsamlingsplads, eftergiveligt ved ibrugtagning ved ibrugtagning 27 stk 1-3 Krav om enkelt kælvningsboks, antal, kælvninger på græs ved ibrugtagning 28 Ko og kalv sammen * ved ibrugtagning 30 Fuldspaltestald må ikke anvendes til ungdyr ved ibrugtagning 34 Slagtekalve, modtageafsnit ved ibrugtagning 16 Totalareal pr. ko: Stor race 8 m 2 ; lille race 6,6 m ved ibrugtagning 20 stk 1 Gangarealer i stalde uhindret passage ved ibrugtagning 22 stk 1 Tværgange mellem sengebåse ved ibrugtagning 25 stk 1 1. og 2. pkt Opsamlingsplads og areal pr. ko ved ibrugtagning 41 Bindestalde forbudt fra denne dato ved ibrugtagning ved ibrugtagning 42 Krav om afgræsning fuldspaltestald ** ved ibrugtagning ved ibrugtagning 43 Krav om afgræsning, hvis fuldspaltestald *** ved ibrugtagning * Hvis kælvningsboks findes, så gældende fra ** Kvier på græs, hvis fuldspaltestald. *** Kvier på græs, hvis fuldspaltestald. Få et staldtjek Lov om hold af malkekvæg kan få betydning for eksisterende staldanlæg måske skal du forbedre og ændre staldene, så de opfylder loven. Nogle punkter i loven træder i kraft med kort varsel (to-fire år), mens andre først skal være opfyldt om år. Rådgiverne i DLBR Kvægstalde har overblik over den nye lov og er klar til at rådgive dig. DLBR rådgivere kan hjælpe med: Lov-staldtjek. Gennemgang af dit staldanlæg. Hvad skal ændres for, at din stald matcher den nye lov? Løsningsforslag. Konkrete og rationelle forslag til, hvordan dit staldanlæg opfylder loven om 2, 10 og 20 år bedst og billigst. Pris på lovlighed. Hvad koster det at opgradere dit nuværende staldanlæg til fortsat produktion? Tidsplan. Udarbejdelse af tidsplan for den løbende lovliggørelse. Læs mere på 2 Kvæg Nyt nr. 13/10 Kvæg Nyt nr. 13/10 3
3 Prototype på stald, der overholder mindstekravene i den nye lov Sygebokse Sygebokse Kælvningsboks Kælvninger skal forgå i enkeltkælvningsbokse Minimum én enkeltkælvningsboks på bedriften. Flere end 100 kreaturer: minimum fire pladser pr. 100, hvor mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Den anden halvdel må gerne være i fællesforberedelsesboks til de højdrægtige dyr. Enkeltkælvningsboks minimum 10 m 2 lille race; 12 m 2 store racer Fælles forberedelsesboks minimum 6,8 m 2 lille race; 8 m 2 store racer. Syge eller behandlingskrævende dyr Der skal være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på kreaturer vha. mekaniske hjælpemidler Syge og tilskadekomne køer skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer Der skal være mindst én sygeplads på bedriften Hvis flere end 100 køer skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygeboks, hvis det er nødvendigt Sygebokse må ikke bruges som kælvningsboks Enkeltsygebokse min. 10 m 2 lille race og 12 m 2 stor race Fælles sygeboks: min. 6,8 m 2 lille race og 8 m 2 stor race. Nykælvere Køer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil koens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til en ædeplads. Sengebåse og arealer Totale areal, hvor køerne opholder sig: 6,6 m 2 lille race; 8 m 2 stor race I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. ko Sengebåse, længde: - Række mod væg: 2,8 m lille race; 3,0 m stor race - Række mod række: 2,65 m lille race; 2,85 m stor race Bredde: Minimum 1,10 m lille race; 1,25 m stor race Gangarealerne i stalden afhænger af indretningen (se bekendtgørelse 10, 11 og 12). Kobørste og vandkar Køer skal have adgang til mindst én roterende kobørste En roterende kobørste pr. 50 køer Vandkar: Der skal være fri adgang til vand med vandspejl Drikkekopper: maksimalt 6 køer pr. kop Drikkekar: maksimalt 10 køer pr. meter. 4 Kvæg Nyt nr. 13/10 Kvæg Nyt nr. 13/10 5
4 Hvorfor skal køerne have deres egen lov? fordi tidsånden kræver det. Et mere uddybende svar drejer sig om strukturudvikling, et højere bundniveau på dyrevelfærd og en samlet lovgivning. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for ret mange landmænd, at offentligheden og politikerne udviser en stadig stigende interesse for landbrug og dyrevelfærd. Fødevareproduktion er et politisk HOT område at markere holdninger på, og de fleste danskere tager på et eller andet niveau stilling til dansk landbrug. Om det er godt eller skidt skal ikke diskuteres her, blot konstateres. I de seneste årtier har dansk kvægbrug gennemgået en forrygende strukturudvikling, hvis lige ikke er set magen. I 1984, da mælkekvoterne blev indført, var der besætninger. 26 år senere, i 2010, er der besætninger med kvote. Vi lader tallene stå et øjeblik... Nedre standarder for dyrevelfærd Udviklingen har ført til, at mælkeproduktionen i dag udføres langt mere professionelt og industrialiseret end førhen. Derfor mente Dyreetisk Råd, at det var på sin plads med et regelsæt, der satte nogle nedre standarder for dyrevelfærd. Dyreetisk Råd anmodede i 2006 Justitsministeriet og daværende Loven tjener sig hjem Når Lov om hold af malkekvæg om 24 år er fuldt ud implementeret, har det kostet erhvervet ca. 3 milliarder kr. Men pengene tjenes hjem igen som følge af en forbedret dyrevelfærd. 3 milliarder kroner. Så meget kommer Lov om hold af malkekvæg til at koste erhvervet, når loven er endelig implementeret i En voldsomt beløb, som faktisk ikke er så slemt, som det lyder. For det første er der 20-årige overgangsordninger for de dyreste, fysiske tilpasninger af staldanlæggene, og for det andet er mange af tilpasningerne direkte lukrative. Det er især de nye krav til kælvningsfaciliteter og velfærdsafsnit, der kommer til at kunne ses på bundlinjen. Rådgivningschef Henrik Nygaard forklarer: Med de nye krav til velfærdsafsnit får vi en mærkbar forbedret helbredstilstand i besætninger- justitsminister Lene Espersen (K) om, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kvægbruget, dyreværnsorganisationer, forskningsinstitutioner og ministeriet. Unik lov Formanden for den ti mand store arbejdsgruppe bag lovudkastet til Lov om hold af malkekvæg var Hans Houe, professor på Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste. Hans Houe mener på mange måder, at Lov om hold af malkekvæg er unik i både dansk, men også i international målestok: Det er første gang, at malkekøer får deres egen samlede lov. Men det er også første gang, at en så bred arbejdsgruppe er blevet sat sammen for i fællesskab at komme frem til nogle nedre grænser for køers fysiske rammer og velfærd. Resultatet er unikt, siger Hans Houe og henviser til de målsætninger, som arbejdsgruppen stillede for sig selv. For det er dem, der er unikke nemlig at arbejdsgruppen skulle komme med nogle anbefalinger, der kunne fungere i den virkelige verden uden at forringe danske mælkeproducenters konkurrencekraft så meget, at produktionen i stedet flyttede til udlandet. Hvad hjælper det at stille krav om tvungen afgræsning og skyhøje krav til de fysiske rammer, hvis konsekvensen bliver, at en tredjedel af mæl- ne. Bedre yversundhed, bedre kælvninger, bedre klove og generelt stærkere dyr, der kommer ordentligt fra start. Og køer, som kommer ordentligt fra start, får et længere og sundere liv som malkekøer. Og det er noget, der for alvor kan mærkes på pengepungen, siger Henrik Nygaard. tema Lov om hold af malkekvæg God sundhed giver god økonomi Beregninger på en bedre klovsundhed viser, at for hver gang man kan undgå en klovlidelse pr. ko, vil dækningsbidraget stige med ca kr. pr. ko. Den øgede indtægt sammensættes af øget mælkeydelse, lavere behandlingsomkostninger, bedre reproduktion og mindre bøvl. Der vil dog være en variation pga. bedriftsspecifikke forhold. Tal fra besætninger, der er med i KvægNøglen, viser, at for hver gang man kan sænke kodødeligheden med 1 procentpoint, vil dækningsbidraget pr. ko stige med ca. 300 kr. i gennemsnit. Sænker en besætning med 200 køer dødeligheden fra 9 til 5 pct., vil det svare til et øget dækningsbidrag på kr. Hans Houe, professor på KU, Life har været formand for arbejdsgruppen bag Lov om hold af malkekvæg. keproduktionen flytter til udlandet? Det får man jo ikke bedre dyrevelfærd ud af, siger Hans Houe, og konstaterer: Lidt populært kan du sige, at det er lykkedes os at få så meget dyrevelfærd for pengene som muligt, siger Hans Houe og nævner den sidste omstændighed ved loven, som der er grund til at være stolt af: Loven bygger på den nyeste viden inden for området. Det betyder, at vi har fået en lov, der kigger på hele bedriften og ikke kun på delelementer. Det har givet en lovmæssig sammenhæng, der er videnskabeligt funderet. Og så skal man heller ikke glemme, at det for erhvervet kan vise sig at være et imagemæssigt plus at have fået en lov, der tager hensyn til køernes velfærd. Så der er penge i en forbedret sundhed, og jo mere viden, vi får om årsagerne til de forskellige sygdomme, jo bedre bliver vi også til at sætte kroner og øre på en forbedret sundhed/velfærd. Derfor tøver Henrik Nygaard heller ikke med at opfordre til, at mælkeproducenter, med eksisterende anlæg, som ikke ifølge loven er tvunget til at ændre på de fysiske rammer de næste mange år, alligevel implementerer nogle af lovens nye krav: Vores beregninger viser jo, at der er mange penge sparet på at etablere ordentlige velfærdsfaciliteter. Så kan man ændre bare lidt på staldindretningen til en fornuftig penge, ja, hvorfor så ikke gøre det? Henrik Nygaard giver det råd, at mange for nysgerrighedens skyld kunne bestille et staldtjek hos DLBR Kvægstalde, der ved en gennemgang af det eksisterende staldanlæg kan komme med forslag til, hvordan der eventuelt kan foretages velfærdsmæssige forbedringer, uden at det koster en bondegård. Foto: KU, Life Nye salmonellarestriktioner nærmer sig Restriktionerne for de mest smittefarlige besætninger i salmonellaniveau 2 træder i kraft til august. Nu nærmere tiden sig, hvor de nye restriktioner i bekæmpelsen af Salmonella Dublin indføres. Som tidligere udmeldt vil der fra august i år blive indført et nyt niveau 2R. Besætninger i niveau 2R pålægges offentligt tilsyn* og dermed nogle restriktioner. Det vil være mælkeproducenter i niveau 2, som har høje værdier i tankmælken (> 40 ODC %), der tildeles niveau 2R. For slagtekalve- og kødkvægsbesætninger vil det være de besætninger, som er i niveau 2 på grund af højt antistofniveau i enten slagteblodprøver eller statusblodprøver (> 50 ODC %). Niveau 2R besætninger må kun levere dyr til slagtning eller eksport ikke til levebrug. Dog har malkekvægsbesætninger fortsat mulighed Førende eksperter i yverbetændelse var for nylig hentet til landet, hvor de på et seminar leverede nyeste viden til dyrlæger og konsulenter. Op mod 150 dyrlæger, konsulenter og kvalitetsrådgivere deltog i begyndelsen af juni måned i et seminar*, hvor eksperter fra udlandet serverede den nyeste viden om yverbetændelse. Et af indlæggende handlede om de bakterier, som Startvac vaccinen kan forventes at have en effekt mod. Et netop afsluttet vaccinationsforsøg viste, at én af komponenterne i vaccinen kan forventes at have effekt på yverbetændelse forårsaget af colibakterier. Der bliver ikke færre infektioner, men forløbet af tilfældene bliver mildere. Cefalosporiner er en vigtig mulighed Hvad angår antibiotikabehandling af yverbetændelse var der nye lovende resultater med behandling af coliinfektioner med 3.- og 4.-generations cefalosporiner i fem dage. Forsøgene viser, at brugen af disse antibiotika fortsat er en vigtig mulighed, når det gælder behandling af de alvorlige coli-yverbetændelser. Væsentlig viden set i forhold til den aktuelle debat i medierne om netop at reducere denne type antibiotika. Til gengæld har vi et overforbrug ved klovlidelser, der skal reduceres. Stafylokokker bekæmpes i Italien og USA En af de førende forskere i verden omkring Stafylokokkus aureus beskrev mulighederne for bekæmpelse af stafylokok-yverbetændelse. Faktisk har der for at levere tyrekalve til deres faste slagtekalveproducenter på særlige vilkår. Disse vilkår indebærer, at slagtekalveproducenten skal udfylde en erklæring, hvori han indvilger i at modtage dyr fra en besætning i niveau 2R. Erklæringen kan findes på til august. Den udfyldte erklæring skal returneres til Videncentret for Landbrug, Kvæg. Slagtekalveproducenter, som vælger at modtage kalve fra leverandører i niveau 2R, vil selv blive tildelt niveau 2R. Nyeste viden om yverbetændelse i både Italien og USA gennem nogen tid været bekæmpelsesprogrammer, som helt har udryddet denne infektion i mælkebesætninger. Påfaldende var det, at det var de samme gode råd, der gælder for bekæmpelse af stafylokokkerne, som dem vi anviser ved bekæmpelse af B-streptokokker: Test, holdopdeling, slagtning af kroniske køer, behandling af egnede køer og nye test af rene køer. På under to år kan det iflg. forskeren lykkes at få frie besætninger. Mælketab ved bakterieinfektion CNS +0,45 kg/dag B-strep - 3,60 kg/dag Streptokokker - 1,60 kg/dag S. aureus - 1,80 kg/dag Ophør af offentligt tilsyn Det offentlige tilsyn, og besætningens placering i niveau 2R, ophører, så snart man kan fremvise blodprøver af yngste kalve over tre måneder, som alle ligger under 50 ODC % i indhold af antistof. For slagtekalveproducenter er det otte blodprøver og for mælkeproducenter 10 blodprøver. De nye restriktioner er indført for at begrænse smittespredningen mellem besætninger. Restriktionerne begrænser smittespredningen, men eliminerer den ikke. Så husk, at der altid er en risiko ved indkøb af dyr uanset, hvilket niveau du køber dyr fra. Selv dyr fra niveau 1 kan ved næste måling falde til niveau 2. Derfor anbefales det altid at forlange blodprøver af de dyr, du køber. Orientering via brev De besætninger, som berøres at det offentlige tilsyn, vil i løbet af august/september måned i år modtage et brev fra Fødevareregionen. Udpegningen til gruppe 2R vil foregå to gange årligt. Første gang er altså i august i år, næste gang bliver i februar måned Kontakt din lokale rådgiver enten dyrlæge eller konsulent hvis du har spørgsmål til de nye restriktioner. /Anne-Grete Hassing-Hvolgaard *Med offentligt tilsyn menes, at det er myndighederne (Fødevarestyrelsen), der pålægger besætningen restriktionerne. B-streptokokker i stigning i Norden Der blev fra både Danmark, Sverige og Norge fremlagt sørgelige beviser på, at B-streptokokker ser ud til at være i en kraftig stigning. I Danmark har vi 6,1 pct. positive malkebesætninger. I Sverige, hvor 5 pct. af besætningerne er positive, har man den samme oplevelse som i Danmark, at B-streptokokker er et større problem i store besætninger og i AMS besætninger. Også Norge kunne berette om problemer. (Endeligt var der generelt fokus på rådgivning i AMS besætninger samt mælkekvalitet). CNS-infektioner er ikke så alvorlige Mange besætninger i Danmark har de senere år fokuseret på voldsomme problemer med CNS. Det er en type stafylokok (koagulase negative stafylokokker), der ofte findes ved nykælvere. Ifølge den amerikanske forsker har det nu vist sig, at infektionen faktisk ofte er væk allerede i 2. uge efter kælvning uden behandling. Samtidig har det på et meget stort antal køer vist sig, at køer med CNS-infektion faktisk gav op mod et halvt kg mælk mere end køer uden infektion. Normen er dog, at yverinfektioner giver betydelige mælketab (se boksen). /Jørgen Katholm * Seminaret var arrangeret af Nordvacc, der sælger mastitis vaccinen Startvac, og NMSM ( Nordiske Mejeriorganisationers Samarbejdsudvalg for Mælkekvalitetsarbejde). Videncenter for Landbrug, Kvæg stod for at arrangere det praktiske ved arrangementet. 6 Kvæg Nyt nr. 13/10 Kvæg Nyt nr. 13/10 7
5 Undgå sporer i ensilagen Det er nu, du skal forebygge vinterens problemer med sporedannelse i ensilagen. Sporer i mælken fra clostridiebakterier kan give mejerierne store problemer i osteproduktionen. Og siden januar har Arla igen taget mælkens sporeindhold med i afregningen. Der er med andre ord flere gode grunde til at forebygge sporer i mælken og levere den rene vare. Og det er nu, du skal forebygge. For problemer med sporer i mælken starter i ensilagen. Sporer er en form for hvilende bakterier, som findes i jorden. Derfor vil den ensilerede afgrøde altid være podet med en vis mængde sporer. Når det går galt, er det fordi der sker en opformering i ensilagen. Opformeringen sker, hvis ensilagen enten ikke er godt nok fortørret, hvis ph ikke er lav nok, eller hvis der er varmedannelse. Jord i ensilagen har også betydning, men mest fordi jord hæmmer sænkningen af ph, og dermed giver clostridierne bedre mulighed for at opformere sig. Stor koncentration i gødningen Er skaden sket i form af opformering, vil sporerne i ensilagen passere ufordøjede gennem fordøjelseskanalen og havne i koens gødning. Herfra kan de via gødning på patterne overføres til mælken. Stald- og malkehygiejnen har derfor også stor betydning for mælkens sporeindhold. Men hvis sporeindholdet i ensilagen er højt, er det svært at fastholde mælkens kvalitet i 1. klasse, selvom man gør sig stor umage med malkehygiejnen. Det skal understreges, at ensilage, som produceres under forhold, der resulterer i lavt sporeindhold, typisk også er ensilage med god foderværdi. Der er altså al mulig grund til at yde en indsats og producere ensilage af god kvalitet. Undgå sporer i ensilagen ved at: sørge for hurtig fortørring af græs og kløvergræs til procent tørstof, når afgrøden finsnittes og ensileres i plansilo sørge for hurtig fortørring af græs og kløvergræs til procent tørstof, når afgrøden opsamles med snittevogn eller ensileres i baller sørge for hurtig fortørring af lucerne til procent tørstof Undgå forurening af ensilagen med jord tilsætte ensileringsmiddel med nitrit under vanskelige forhold som f.eks. lav tørstofprocent i græs eller lucerne være omhyggelig med ensilering af biprodukter sørge for at ensilagen holdes luft- tæt dækket hele tiden undgå varmedannelse i ensilagen Stigende produktion og efterspørgsel på kød OECD og FAO forventer stigende produktion og efterspørgsel på kød i verden de næste 10 år. Priserne på okse- og kalvekød forventes at falde i EU. De vestliges landes landbrugsorganisation OECD og FNs landbrugsorganisation FAO har for nylig udgivet en fælles rapport med fremskrivning af landbrugsmarkederne til og med Af rapporten fremgår det, at de to organisationer generelt forventer stigende priser på landbrugsprodukter. Dog forventes priserne ikke at nå samme niveau, som da de var på deres højeste i Større import, lavere priser De to organisationer forventer stigende efterspørgsel på kød de næste 10 år navnlig i udviklingslandende. Denne efterspørgsel vil især gavne de billigere kødtyper som svine- og fjer- ved udtagning. /Carl Oskar Paulrud og Rudolf Thøgersen krækød frem for oksekød. For okseog kalvekød angives det i rapporten, at produktionen i EU vil fortsætte den faldende trend. Forbruget vil også gå tilbage, men knap så meget. Et stigende underskud dækkes derfor ved en større import, mens eksporten fortsat forventes at ligge på et lavt niveau. Forventningerne til prisudviklingen på oksekød i EU er ikke særligt optimistiske i rapporten. FAO og OECD venter i hele prognoseperioden lavere priser end gennemsnittet af priserne i De højeste priser i 2015 forventes således at være 10 pct. lavere end dette gennemsnit. Der er andre prognoser, der er mere optimistiske. Det amerikanske FAPRI kom først på året med en fremskrivning også til FAPRI forventer, at priserne i EU i 2015 vil være 6 pct. og i pct. højere end gennemsnittet for , udtrykt i euro. /K.B. Lind Pedersen Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, T , F Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@vfl.dk, Torsten Lind Søndergaard, tls@ vfl.dk, (red), Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk, Trine Barrett, trb@vfl.dk, K.B. Lind Pedersen, klp@lf.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@vfl.dk Grafik Henrik Svith, hrs@vfl.dk Foto Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk GP-TRYK, Grenaa Annoncesalg Trine Barrett, tlf , trb@vfl.dk Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, tlf , brj@vfl.dk Oplag hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse Indlagte reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN Kvæg Nyt nr. 13/10
Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 58 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
2009/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereVurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013
DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business
Læs mereSEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING
SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING PROJEKTINDHOLD AP 1: Værdifuld udvikling af diagnostikken AP 2: Sunde køer dør
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereKarakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger
Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereArbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg
Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
ANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereBidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereBrancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereArbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 338 Offentligt Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Kortlægning af forekomst, udformning og anvendelse af sygebokse i danske malkekvægbesætninger. Houe, Hans; Forkman, Björn; Williams, Charlotte Amdi; Jensen,
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereYversundhed - målret din indsats med PCR
Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereVelkommen til Dansk Kvæg Kongres. Beretning Peder Philipp og Gitte Grønbæk
Velkommen til Dansk Kvæg Kongres Beretning 2009 Peder Philipp og Gitte Grønbæk Kvægbruget udfordres voldsomt Erhvervet Markedet Konjunkturer/ driftsresultat Cashflow Omverdenen EU-direktiver National lovgivning
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereSUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.
SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde
Læs mereKom godt i gang med DLBR Produktionsbudget
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereVærd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi
er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har
Læs mereLæserne af Markedsnyt oksekød ønskes et godt nytår. Ved eksport til Sydeuropa forløber handlen rolig.
Oksekød uge 52/11 Markeds nyt. december 11 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Markedsnyt oksekød ønskes et godt nytår Færre slagtninger
Læs mereDansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv
Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser
Læs mereSpørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereSundhedsregler MidtWest Farmshow 2015
Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen
Læs mereSlagter jeg den rigtige ko?
Slagter jeg den rigtige ko? SimHerd regner på Gert Thomsen s besætning: Strategi, ydelse og økonomi Ydelse: 11.000 kg EKM pr. årsko Kvægkongres, 23. februar 2015 - RDM Reproduktionseffektivitet: 0,28 Kalv
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser
Læs mereUdvidelse af besætningen. Table of Contents
Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan
Læs mereKender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?
Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond
Læs mereDeLaval Focus. Efterår 2011. Din løsning hver dag www.delaval.dk
DeLaval Focus Efterår 2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Ensileringsmidler til majs Med Feedtech Silage tilbyder DeLaval et stærkt og komplet sortiment af ensileringsmidler til majshelsæd, kolbe-
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereAfgørelsen er truffet i medfør af 30 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Kaj Erik Jensen Jyllerupvej 7 6818 Årre Teknik og Miljø Erhvervscenteretlandbrug Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse på anmeldelse af udvidelse af staldanlæg
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereUniversity of Copenhagen. Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs mereTERMORESISTENTE BAKTERIER
TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af
Læs mereFremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereHandlen med hjemmemarkedet er uændret fra sidste uge. Generelt ser efterspørgsel efter forfjerding ud til at ligge stabilt.
Oksekød Nr. /12 Markeds nyt 13. juni 12 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 41 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Slagtningerne i denne uge ventes
Læs mereRetssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer
Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter Landbrug & Fødevarer Krydsoverensstemm Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter
Læs mereRetssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE. Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter. Landbrug & Fødevarer
Retssikkerhed i landbruget KRYDS- OVERENS- STEMMELSE Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter Landbrug & Fødevarer Kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter Reglerne om krydsoverensstemmelse
Læs mereNoter til Beretning - KvægKongres 2014
Noter til Beretning - KvægKongres 2014 Vi har i Kvægs bestyrelse lavet en ny strateg frem til 2018. Rigtig mange af jer har bidraget med værdifulde indspil så vi nu har en stærk strategi for Kvægbruget
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereLandbrug & Fødevarer Kvæg. Strategi 2020
Landbrug & Fødevarer Kvæg Strategi 2020 KVÆGBRUGETS VISION Danske mælke- og oksekødsproducenter er også i 2025 blandt verdens mest bæredygtige, innovative og troværdige. Vores produkter er efterspurgt
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 29 /15. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /15 Markedsnyt 15-07-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 5.000 stk. Notering = uændret Slagtningerne
Læs merenr Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling
Læs mereKVÆGBRUG I VERDENSKLASSE
VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer Indhold Kvægbrug i verdensklasse... 3 Fakta om dansk kvægbrug... 4 Kvægbruget yder et værdifuldt bidrag til samfundsøkonomien... 5
Læs mereDyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv
Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Læs mereØg afkastet med renovering eller tilbyg
Indlæg på Kvægkongressen 2018 Øg afkastet med renovering eller tilbyg renovering af sengebåse kalveopstaldning v/bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S rop@bk-nord.dk, mobil: 22 23 24 33 Herning,
Læs mereNæste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød
Læs mereProfessionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Læs mereUdvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
Læs mere- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /14 Markedsnyt -07-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.500 stk. Reduceret afregningspriser
Læs mere31. møde. Fredag den 11. december 2009 (D) 1. I dag er der følgende anmeldelser: Flemming Bonne (SF), Lennart Damsbo-Andersen (S) og Line Barfod
Fredag den 11. december 2009 (D) 1 I dag er der følgende anmeldelser: 31. møde Fredag den 11. december 2009 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 21: Forespørgsel til videnskabsministeren
Læs mere