Djøficering myte eller realitet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Djøficering myte eller realitet?"

Transkript

1

2 Djøficering myte eller realitet?

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Peter Dahler-Larsen og Niels Ejersbo Djøficering myte eller realitet? Magtudredningen

5 Djøficering myte eller realitet? Magtudredningen og forfatterne, 2004 ISBN: Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Bestilles hos Aarhus Universitetsforlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 Indhold Kapitel 1. En systematisk undersøgelse af djøficering hvad, hvorfor og hvordan?...7 Djøficering i den aktuelle debat...7 Djøficering i et magt- og demokratiperspektiv...10 Djøficering som ny betegnelse...11 Et bud på en nærmere bestemmelse af djøficeringsbegrebet...13 Kapitel 2. Holder djøficeringstesen?...19 Kapitel 3. DJØF-baggrund i samspil med andre forhold...24 Kapitel 4. Diskussion: Hvem eller hvad skal kritiseres?...31 Økonomikritik...33 Organisationskritik...34 Ledelseskritik...35 Hvordan kommer man videre fra djøficeringstesen?...36 Bilag 1. Note om metode...38 Litteratur...41 Om forfatterne...43

7 Kapitel 1 En systematisk undersøgelse af djøficering hvad, hvorfor og hvordan? Djøficering i den aktuelle debat Af og til formår et enkelt nyt ord at samle meget opmærksomhed, interesse, bekymring og kritik, fordi det udtrykker essensen af en større kontrovers. Et af de ord, der har samlet mest opmærksomhed de senere år inden for debatten om den offentlige sektor, er ordet djøficering. Vi vil give en kort oversigt over debatten om djøficering. Senere vil vi mere præcist undersøge nogle af debattens vigtigste påstande ved hjælp af data. Gennemslagskraften af ordet djøficering har været betragtelig i lyset af, hvor nyt det faktisk er. Meget tyder på, at ordet dukker op i offentlig debat første gang i En søgning på databaser i 12 større dagblade og tidsskrifter viser, at ordet første gang forekommer i Politiken, d. 26. marts, 1995, ligesom Dansk Sprognævn tidsfæster ordets oprindelse til midten af halvfemserne. Dansk Sprognævn oplyser at have fået sin første forespørgsel på ordet i 1996 i øvrigt af en person fra Sundhedsministeriet. DJØF er betegnelsen på en fagforening, nemlig Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Ordet djøficering sigter formentlig til, at medlemmer af DJØF har overtaget en lang række indflydelsesrige poster i ledelsen af den offentlige sektor og benytter denne indflydelse til at fremme nogle særlige holdninger og ideer. Kun personer med en juridisk, økonomisk, politologisk eller forvaltningsmæssig uddannelsesbaggrund kan være medlem af DJØF. Ledere med disse uddannelsesbaggrunde formodes at være en slags ledelsesmæssige generalister. Det nye ved djøficeringen er ikke, at de øverste embedsmænd i staten har en baggrund som jurister, økonomer osv. Sådan har det været i lang tid. Det nye er formodentlig, at ledelsesmæssige generalister rundt omkring i forvaltningssystemet overtager ledelsesfunktioner fra faglige specialister. Djøficeret ledelse står i modsætning til en faglig ledelse, hvor læger leder læger, lærere leder lærere osv. Generalister har vundet frem de senere år, og de repræsenterer måske nogle særlige værdier og måder at udøve ledelse på, hvilket alt sammen forandrer den måde, den offentlige sektor drives på lyder djøficeringstesen. 7

8 Djøficering myte eller realitet? Man kan formode, at djøficeringsproblemerne viser sig mest tydeligt på de områder, hvor der er involveret faglige professioner: sygehuse, kulturinstitutioner, skoler, museer og forskningsinstitutioner. Det er formodentlig på disse områder, at konfliktlinjen mellem generalistledelse og faglig ledelse viser sig stærkest. Det vides imidlertid ikke. Det vides heller ikke med sikkerhed, på hvilket niveau i forvaltningen en eventuel konfliktlinje mellem faglig ledelse og generalistledelse kommer til stærkest udtryk. Formodentlig kan en sådan konflikt findes på institutionsniveauet. I hvert fald har man diskuteret nogle år, hvorvidt institutionsledelse (af sygehuse, skoler, museer, tv-stationer, forskningsinstitutioner m.m.) bedst skete gennem faglige ledere eller gennem generalistledere. Men djøficeringsdiskussionen har bestemt også handlet om forvaltningsmæssige ledelsesniveauer. Om en skoledirektør i en stor kommune skal være lærer eller politolog, og i hvilken grad den overordnede sygehusforvaltning i et amt skal tænke i økonomiske baner, er begge spørgsmål, som falder inden for den almindelige djøficeringsdiskussion. Diskussionen rummer en ganske generel kritik mod måden, der udøves ledelse på. Djøficeringsdebatten har grebet om sig. Mens begrebet i første omgang knyttes til særlige problemer i sundhedsvæsenet (Politiken, 26. marts, 1995: 3), strækkes begrebet de efterfølgende år ud til også at dække en række andre dele af den offentlige sektor (for eksempel skatterevision (Kommunalbladet, 29. august, 1999), gymnasier (Politiken, 22. oktober, 1999) og videregående uddannelse (Politiken, 14. september, 1999)). Det er blevet almindeligt at bruge ordet, som om snart sagt hele forvaltningssystemet i Danmark er djøficeret. Djøficering antyder som term, at der er tale om en proces, dvs. en fremadskridende udvikling. Det er endda en udvikling, som går mod det stadigt værre. Fagforeningen er kommet i defensiven, og DJØF-bladet har ryddet en forside om sagen (2. juli, 1999). DJØF er tydeligt bekymret over det skæve image. Djøf er opleves som en negativ betegnelse på linje med rocker (DJØF-bladet, 2. juli, 1999: 4). Ordet har klart negative bibetydninger i debatmæssig sammenhæng. Således indgik ordet i Niels Høibys meget omtalte kritik af ændringer i det danske sundhedsvæsen, dets såkaldte storhed og fald (Høiby, 1999). Her betegner djøficeret ledelse en hierarkisk, formalistisk opbygning, hvor ansvaret nu er af ren teknisk-økonomisk art, og hvor budgetoverholdelse er den vigtigste målsætning. Denne ledelsesform opstilles 8

9 En systematisk undersøgelse af djøficering som begrebslig modsætning til en tidligere læge-styret ledelse, hvor det etiske grundlag skulle hidrøre fra den barmhjertige samaritaner (Høiby, 1999: 110). I en tidstypisk kronik i Politiken (10. maj, 1999) sætter Henrik Skovgård Madsen djøficeringen i sammenhæng med New Public Management, herunder økonomisk modeltænkning, økonomistyring, forhandling og en række kontrol- og evalueringsforanstaltninger, som tromler frem overalt. Høiby (2000) fremfører, at djøficeringen er startet i 1960 erne, efter hvilket tidspunkt cand.polit. er og andre med økonomisk baggrund [har] fået overvældende indflydelse på politik og administration (p. 8). Men miseren er i bredere forstand forbundet med ledere, eliten, det politiskadministrative kompleks (PAK), som skulle være præget af et korporativt element, favorisering af bestemte partitilhørsforhold, samt af netværk og kammerateri (p. 9). Konsekvenserne af djøficeringen omtales med tilsvarende bredt sigte: regelstyring, omfattende bureaukrati, nedtoning af de faglige opgaver og argumenter, hovedvægt på budgetter, ledelse, personalepolitik, evige strukturændringer og udskiftning af moralsk ansvar med tekniskøkonomisk ansvar (Høiby, 2000: 9). Ligeledes skulle udvalgte grupper af fagfolk (især yngre kvindelige læger) lide af burn-out-symptomer og selvmordstanker, fordi arbejdsforholdene er blevet for dårlige i vort djøficerede sundhedsvæsen (Høiby, 2000: 8). En enkelt kritisk røst eller to har indvendt, at djøf ere måske er blevet til fjendebilleder og syndebukke for en udvikling, som de ikke selv er årsag til (Christian Nissen i Politiken, 18. april, 1999). Og i et enkelt tilfælde eller to har man hørt ordet djøficering i en positiv betydning. Således fremtræder det som nødvendigt at djøficere et politik-område, hvis det i for høj grad har været præget af sine egne fagfolk gennem lang tid (Ole P. Kristensen i Politiken, 2. marts, 2002). Pudsigt nok deler den positive fortaler for djøficering imidlertid en antagelse med kritikerne, nemlig at Djøf ere er bærere af en særlig økonomiskadministrativ måde at tænke på (Ole P. Kristensen i Politiken, 2. marts, 2002). Som det er antydet ovenstående, har debatten været stærkt præget af holdninger og negative/positive modstillinger. Den centrale antagelse at djøf ere bærer en særlig måde at tænke på er imidlertid ikke gjort til genstand for undersøgelse. Meget andet i djøficeringsdebatten har været uklart. Debatten har ikke været præget af nogen særlig præcision med 9

10 Djøficering myte eller realitet? hensyn til, hvad der egentlig menes med djøficering, og hvem der er djøficerede. Er det kun økonomerne, der skydes på, eller er jurister og andre djøf ere også med i miseren? Eller gælder djøficeringen faktisk hele det politisk-administrative kompleks, således at komplottet indbefatter mange andre end DJØF-medlemmer? Kan personer med andre uddannelsesbaggrunde også djøficeres? Uafklaret er det også, hvordan processen nærmere bestemt foregår, hvordan dens konsekvenser nærmere bestemt afgrænses og sidst, men ikke mindst, hvordan gyldighedsområdet for påstanden om djøficering egentlig er afgrænset i tid og rum. Gælder djøficering for eksempel særlige niveauer og sektorer og kun særlige niveauer i det offentlige system, gælder djøficering holdninger til særlige spørgsmål i forbindelse med den offentlige sektors ledelse og styring eller bare i al almindelighed? En empirisk undersøgelse af, om djøficering er en myte eller en realitet kræver en nærmere bestemmelse af begrebet og dets gyldighedsområde. Det er en vigtig opgave, fordi påstanden om djøficering er alvorlig og helt relevant at undersøge i forbindelse med en udredning om magt og demokrati. Djøficering i et magt- og demokratiperspektiv Den offentlige sektors udvikling skulle gerne være et resultat af åben debat og af legitimt trufne beslutninger. Administrative ledere bør i princippet udmønte de beslutninger, som er demokratisk vedtagne. Administrative ledere bør ikke selv trække den offentlige sektor i bestemte retninger. Sådan tænker man i hvert fald gerne om et velfungerende demokrati. Vi tolker djøficeringsdebattens kerne som en påstand om, at offentlig ledelse ikke udøves på den måde, som den burde. Det er en påstand om, at en særlig elite med særlige holdninger, værdier og interesser trækker den offentlige sektor i en retning, som har negative konsekvenser. De ledende bureaukrater er eliter, som aldrig er på valg. I stedet opnår de indflydelse via administrative ledelsesposter, som ideelt set burde varetages på en neutral måde. Det er et ganske hårdt anslag mod legitimiteten i den offentlige sektor, hvis ledelses- og driftsformen samt prioriteringerne af ydelserne trækkes i bestemte retninger, fordi en bestemt gruppe overtager de øverste administrative poster. Den normative kerne i denne påstand er, at udviklingen er illegitim, fordi den ikke er et resultat af en demokratisk beslutning, men i stedet af, at de ledende bureaukrater er djøf ere. Vi tager altså her ordet djøficering 10

11 En systematisk undersøgelse af djøficering alvorligt og bogstaveligt. Det er djøf erne og deres særlige holdninger, der er problemet. I et magtperspektiv er det et væsentligt spørgsmål, om de værdier, der præger den offentlige sektors drift og udvikling, ændres, når nye eliter som de fremstormende djøf ere sætter sig på de indflydelsesrige poster i den offentlige ledelse. Således er det da også et klassisk tema i magtstudier, i hvilket omfang det gør en forskel, at nye eliter overtager positioner, der formodes at være platforme for magtudøvelse (Frølund Thomsen, 2000). Da perspektiverne i påstande om djøficering således er ganske alvorlige, er det værd at finde ud af, om de kan finde empirisk støtte. Det forudsætter imidlertid en nærmere bestemmelse og operationalisering af ordet djøficering. Djøficering som ny betegnelse Ordvalg er ikke tilfældige. Forbindelsen mellem betegnelsen og det betegnede interesserer os. Indfanger termen djøficering noget essentielt og distinkt ved djøf ere? Eller ville en anden betegnelse være mere præcis? Vi har en sprogteoretisk begrundelse for at tage termen bogstaveligt. Dette udgangspunkt vil vi kort redegøre for. Sproget er samfundets vigtigste tegnsystem. Ethvert sådant system står og falder med de forskelle, der er mellem ordene (de Saussure, 1959). Et ord siger ikke noget i sig selv, for ethvert ord kunne i princippet ifølge de Saussure hedde noget andet. Det afgørende, det som giver ordet identitet og eksistensberettigelse, er udelukkende forskellene mellem præcis denne betegnelse og andre beslægtede, men differentierende betegnelser. Ved hjælp af en betegnelse påstår man, at der er noget fælles for alt det, som betegnelsen dækker, og som til gengæld er adskilt fra alle andre fænomener og betegnelser, man kan sammenligne med. Tilsvarende betyder djøficeret formodentlig noget specifikt, som er forskelligt fra det, der dækkes af andre mulige betegnelser, man ellers kunne have brugt. Distinktioner udpeger formodentlig noget distinkt. Schutz (1975) taler om, at vi bruger sproglige typifikationer til at håndtere vor virkelighed. En typifikation udnævner noget til at være typisk for en bestemt kategori (for eksempel sådan er kvinder eller sådan er indvandrere eller i dette tilfælde sådan er djøf ere ). I typifikationer undertrykkes eller ses bort fra det særlige ved hver enkelt situation, hvor et fænomen forekommer. Det typiske trækkes frem eller konstrueres i og med, at en bestemt generel mærkat sættes på. Mærkaten hjælper med 11

12 Djøficering myte eller realitet? at vedligeholde forskellen mellem denne ene typifikation og alle de andre ord. Formodentlig indfanger en typifikation således noget, som både er distinkt og essentielt. De djøficerede formodes i en eller flere henseender at være djøf-agtige. Hver typifikation er blevet til som svar på et problem. Man har typifikationer, fordi et eller andet skal håndteres. Schutz bruger begrebet relevansstruktur om sådan et sæt af problemer eller projekter, som kendetegner den talende eller de talende, skulle man sige, da sproget er et kollektivt lager af betydninger. Et sådant lager hjælper os til at ordne verden. Brugen af de enkelte sproglige betegnelser, som findes i lageret, er i vidt omfang bestemt af, at ordet skal bruges til et eller andet. Hvert navn inkluderer en typifikation og generalisering, der viser hen til det relevanssystem, der råder i den sproglige in-gruppe, som fandt den benævnte ting betydelig nok til at frembringe et særligt udtryk for den, skriver Schutz (1975: 30). Gamle ord glider ud, når den relevansstruktur, der begrundede dem, falder væk. Ord som for eksempel fjerdingkar, almisse, mulkt og jomfru er derfor ikke længere gængse. Til gengæld kan man i Schutz perspektiv afkode nye ord ud fra, hvilket relevanssystem, dvs. hvilke projekter, dette nye ord skal tilgodese for bestemte aktører i en bestemt situation. Sådanne projekter kan være af mange slags. Ord kan naturligvis hives ind til alskens politiske, ideologiske, retoriske og praktiske formål. Opkomsten af et nyt ord er et tegn på, at en typifikation søger at vinde fodfæste ved at markere eller opfinde nogle forskelle i forhold til allerede kendte termer. Samtidig må denne markering af forskelle være relevant for nogen i en bestemt situation, for at ordet overhovedet bliver brugt i praksis. Når det gælder opfindelsen af typifikationer, er den menneskelige fantasi uhyre kreativ. Det er helt normalt at opfinde typifikationer, hvortil der ikke svarer nogen fysisk virkelighed (Castoriadis, 1987). Når et nyt ord som djøficering slår an, forekommer det imidlertid rimeligt at spørge, om det faktisk modsvarer empirisk observerbare forskelle mellem de fænomener eller personer, der bærer betegnelsen, og de, der ikke gør. Man kan også spørge, om netop ordet djøficering nødvendigvis er det mest præcise til at indfange de forskelle, der betegnes. Selve typifikationen indebærer jo en påstand om noget essentielt djøf-agtigt ved hele kategorien. Derfor spørger vi: Kan typifikationen djøficering holde til en empirisk undersøgelse af noget essentielt og distinkt djøf-agtigt, som altså adskiller djøf ere fra ikke-djøf ere? 12

13 En systematisk undersøgelse af djøficering Uanset svaret herpå kan man naturligvis ikke udfordre den enkeltes ret til at benytte enhver betegnelse, som man vil i sin egen retoriske praksis. Typifikationer benyttes jo netop til forskellige praktiske, ofte retoriske formål. Schutz (1975) kalder menneskers egne daglige betegnelser for første-ordens-typifikationer. Disse er kendt for ofte at være upræcise og flertydige. Det udmærker netop første-ordens-typifikationer, at de i kraft af deres rå slibning viser sig at være praktisk brugbare, herunder anvendelige i offentlig polemik. Anden-ordens-typifikationer er til gengæld den slags mere klart definerede og systematisk brugte begreber, som bør styre videnskabelige undersøgelser. Selv om videnskabelige begreber måske ikke opnår perfekt klarhed, bør de kunne holde til en kritisk, systematisk diskussion og efterprøvning. Skal et begreb som djøficering kunne bære en nærmere empirisk undersøgelse, må man specificere, hvad man mener med det. Hvis man vil undersøge, om der er noget hold i påstanden om djøficering, må man med andre ord opgive de retoriske muligheder for, at begrebet kan betyde snart det ene, snart det andet. Spørgsmålet er imidlertid, om begrebet kan tåle ikke blot at eksistere som første-ordens-typifikation, men også at blive behandlet som anden-ordens-typifikation. Sagt på en anden måde: er begrebet djøficering først og fremmest en retorisk konstruktion til brug for en aktuel, til tider heftig debat, eller kan begrebet bære at blive behandlet som et analytisk begreb? Vores strategi er i det følgende at give begrebet en fair chance som analytisk begreb. Ifølge sagens natur kan vi ikke indfange alle de nuancer og bibetydninger, som begrebet kan have, når det bliver brugt i aktuel debat. Vi er nødt til at vælge nogle rimeligt præcise bestemmelser, som måske er lidt trivielle, men som i det mindste ligger fast så længe, som det tager at gennemføre en nærmere empirisk undersøgelse. Et bud på en nærmere bestemmelse af djøficeringsbegrebet Vi vil kort i det følgende give vores bud på, hvad djøficering med rimelighed kan betyde, og hvordan djøficeringspåstanden vil blive operationaliseret og undersøgt. Lad os begynde med at afklare gyldighedsområdet. Hvordan skal en undersøgelse af djøficering afgrænses? Det er blandt andet hævdet i djøficeringsdebatten, at både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt domineres af djøf ere, at situationen er den samme i en lang 13

14 Djøficering myte eller realitet? række institutioner og gælder hele den offentlige sektor (Høiby, 2000: 8). En så bred påstand fordrer imidlertid en urimeligt stor databyrde. Det er fordelagtigt, hvis man ikke ønsker en empirisk test. Men det gør vi. Prisen for at kunne gennemføre en empirisk undersøgelse er, at man må afgrænse sine påstande. Vore data er afgrænset til det kommunale og det amtskommunale forvaltningsniveau. Udviklingen i organisation og ledelse, herunder tilgangen af nye ledere inklusive djøf ere (se kapitel 2), har været stærk i amter og kommuner de senere år. Konkret hidrører vore data fra to spørgeskemaundersøgelser. De to undersøgelser beskrives nærmere i bilag 1. De data, der vil blive benyttet, knytter sig til ledelsesniveauet, da djøficering nærmest pr. definition er et ledelsesanliggende. Den ene undersøgelse omfatter det øverste administrative ledelseslag i de danske kommuner, nemlig kommunaldirektørerne. Den anden omfatter de øverste lag i de amtskommunale forvaltninger, nemlig amtsdirektører, forvaltningsdirektører/chefer, sygehusdirektører og kontorchefer/afdelingsledere. Vores forskellige datakilder dækker ikke institutionsniveauet i amter og kommuner, udover at sygehusdirektører er med. Der kan argumenteres for, at djøficering også er relevant på institutionsniveau, men dette niveau er som nævnt ikke omfattet af undersøgelserne. Djøficeringskritikken handler ofte om budgetlægning, organisationsændringer, styringsmekanismer og -filosofier, hvor det bestemt er relevant at undersøge de højere lag i ledelsen. Det må siges at udgøre en væsentlig inddæmning af en djøficeringspåstands faktiske gyldighedsområde, hvis djøficeringen viser sig at glide uden om så indflydelsesrige poster som for eksempel kommunaldirektører, amtsdirektører, amtslige forvaltningschefer og sygehusdirektører. Der er således gode argumenter for vores fokus i undersøgelsen, samtidig med at det erkendes, at den naturligvis ikke berører alle grene og lag af det danske forvaltningssystem. Således vælger vi for eksempel at undersøge ledelse i amter og kommuner. Uden at forklejne det centrale niveau som toneangivende for den offentlige sektors udvikling, er der stærke argumenter for at udvælge amter og kommuner. En ganske stor del af den offentlige sektors samlede aktiviteter udføres af amtslige og primærkommunale myndigheder. Kommuner og amter har ansvaret for en række af de velfærdsstatslige serviceområder, der har været stærkest debat om. Således hører sygehusområdet, djøficeringsdebattens arnested, jo netop under amterne. Også på andre amtslige forvaltningsområder, for eksempel gymnasieområdet og det sociale område, kan man forestille sig konflikter mellem faglig ledelsestænkning og generalistledelse. 14

15 En systematisk undersøgelse af djøficering Lad os dernæst diskutere, hvem eller hvad der i det hele taget indkredses med betegnelsen djøf er eller djøficeret. Det kommer an på, hvad man vil teoretisere over. Formodentlig sigtes der ikke blot til en kategori af personer. Formodentlig er der nogle begrebslige egenskaber ved disse personer, som gør dem interessante. En oplagt ide ville være at knytte et ræsonnement til selve medlemskabet af fagforeningen. Et regneeksempel på administrative topledere i amter og kommuner ud fra medlemsoplysninger fra DJØF kombineret med vore egne data viser, at organisationsprocenten blandt potentielle djøf ere er endog særdeles høj. Der vil altså i praksis ikke være stor forskel på, om man kan være DJØF-medlem, og om man faktisk også er det. Man kunne sagtens forestille sig et relevant studie af et bestemt fagforeningsmedlemskab i et magt- og demokratiperspektiv, ligesom en undersøgelse af selve fagforeningen som indflydelseskanal og som politisk aktør kan tænkes. Det er imidlertid ikke i den retning, at djøficeringsdebatten er gået. Som vi hører debatten, har kritikken ikke rettet sig mod djøf ernes faglige organisering eller mod selve foreningen. Som vi opfatter kernen i djøficeringsdebatten, har den at gøre med nogle holdninger til ledelse og måder at udøve generaliseret offentlig ledelse på. Formelt kvalificeret hertil er en jurist, en økonom eller en person uddannet i statskundskab eller andre akademiske administrative samfundsvidenskabelige uddannelser. Personer, hvis uddannelsesbaggrund kvalificerer til DJØF-medlemskab, kan udøve generalistledelse inden for det offentlige. En stor del af den kritiske brod i djøficeringsdebatten har netop handlet om den måde, der udøves generel ledelse på i modsætning til faglig ledelse (Høiby, 2000: 7). Man kunne også have valgt at knytte ordet djøficeret til en bestemt mentalitet eller et værdisæt uden at mønte det på bestemte personer. Men da vi netop tager betegnelsen DJØF alvorligt, vil vi gerne fastholde en empirisk dokumenterbar forbindelse til noget, der har med DJØF at gøre. Hvis personer, der ikke kan være med i DJØF, også kan djøficeres, uden at man dog præcist kan afgøre, hvad djøficeret vil sige, bliver begrebet uklart. Vi lander derfor på uddannelsesbaggrund, der kvalificerer til DJØFmedlemskab og dermed i princippet til offentlig generalistledelse som den centrale uafhængige variabel, der formodes at gøre en forskel, når talen er om offentlig ledelse. 15

16 Djøficering myte eller realitet? Djøf ere kan i den forbindelse nærmere bestemt tænkes at udmærke sig ved tre særlige holdningssæt. Det første holdningssæt vedrører en positiv vurdering af effektivitet i almindelighed samt i den forbindelse en særlig definition af effektivitet, hvor lederen ser det som en højt prioriteret opgave at sikre økonomistyring, budgetoverholdelse og effektiv ressourceanvendelse (Høiby, 2000: 9). Det andet holdningssæt vedrører en positiv vurdering af den private sektor og dens funktionsmåde som forbillede for den offentlige sektor. Den private sektors markedskapitalisme, som sætter økonomien og nytteetikken i centrum (Høiby, 2000: 11), ses som det ideologiske forbillede for forandringerne i den offentlige sektor. Det tredje holdningssæt vedrører en generel favorisering af organisatorisk omstilling og ændringer ( evige strukturændringer (Høiby, 2000: 9)), ofte eventuelt blot for omstillingernes egen skyld. I forbindelse hermed vurderes positivt, at den administrative ledelse spiller en aktiv rolle i omstillingsprocesserne. En djøficeret ledelse formodes at være én, der ikke viger tilbage fra at udnytte sin ledelsesposition til aktivt at igangsætte processer i det offentlige. Disse initiativer udspringer af den administrative ledelse selv snarere end af legitime politiske eller faglige prioriteringer og beslutninger. I den foreliggende undersøgelse vil vi operationalisere disse holdningssæt via konkrete spørgsmål i to spørgeskemaundersøgelser (se bilag 1 for en nærmere metodisk redegørelse). Som nævnt ovenfor omfatter disse undersøgelser det øverste administrative ledelseslag i kommunerne og de tre øverste ledelseslag i amterne, dvs. amtsdirektører, forvaltningsdirektører/sygehusdirektører og endelig kontorchefer mv. Det første holdningssæt vil blive målt på, hvilken prioritering man giver til at løse opgaverne hurtigt og effektivt (i modsætning til værdier som konsensus eller regeloverholdelse). Endvidere indgår, hvor meget vægt man lægger på to økonomisk orienterede opgaver som led i det daglige arbejde, nemlig at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og at stå for økonomistyring, regnskab og budget. 1 Det andet holdningssæt vil blive målt på graden af enighed i påstandene den private sektor er mere effektiv end den offentlige, den samlede offentlige sektor er for stor i forhold til den private, og der er meget få fordele ved udlicitering eller privatisering. Det tredje holdningssæt vil blive målt på vægtlægningen af ledelsesmæssig handlekraft og højt omstillingstempo og behovet for ændring 16

17 En systematisk undersøgelse af djøficering og omstilling er stærkt overdrevet, ligesom specielt holdningen til forvaltningens selvstændige rolle vil blive målt ved enighed/uenighed i påstanden forvaltningen bør ikke starte undersøgelser uden et politisk direktiv herom. Spørgsmålenes eksakte formulering såvel som deres spørgeskemamæssige sammenhæng og opsætning fremgår af bilag 1. Her drøftes endvidere de metodiske problemer. Så vidt vil man kunne undersøge, om der er empirisk dækning for en ide om forskelle mellem djøf ere og ikke-djøf ere med hensyn til holdninger og værdier angående væsentlige aktuelle spørgsmål i relation til offentlig ledelse og styring. Om sådanne eventuelle forskelle i holdninger og værdier også sætter sig igennem i egentlig magtudøvelse, er selvfølgelig det ultimativt interessante spørgsmål. Sammenfattende har vi alt i alt destilleret tre påstande ud af djøficeringsdebatten. Påstand 1. Djøf ere har i de senere år løbende overtaget en række indflydelsesrige administrative lederstillinger i den offentlige sektor på bekostning af personer, der er fagligt uddannede eller kontoruddannede. Påstand 2. Djøf ere karakteriseres af et særligt sæt holdninger og prioriteringer i relation til offentlig ledelse. Påstand 3. Djøf ernes særlige ledelsesmæssige holdninger spiller ind på de tiltag og beslutninger, som djøf erne træffer qua deres indflydelsesrige positioner. Vores strategi vil være følgende: Først vil vi kort behandle påstand 1. Den er relativt let at undersøge ved hjælp af eksisterende data. Påstand 1 er ikke i sig selv specielt interessant ud over som baggrund for de efterfølgende påstande. Den centrale del af vores metodiske strategi vil være at benytte spørgeskemadata til at belyse påstand 2. Vores centrale forskningsspørgsmål vil være: Adskiller ledere med DJØF-baggrund sig fra ledere i samme positioner med andre baggrunde i henseende til en række centrale holdningsvariable angående den offentlige sektors udvikling? Vi sammenligner altså her djøf ere med personer uden DJØF-baggrund, men i de samme ledelsesmæssige positioner. Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis personer i forskellige positioner tænker forskelligt 17

18 Djøficering myte eller realitet? om ledelse. Men i den foreliggende undersøgelse tager vi djøficeringstermen alvorligt og spørger i al enkelhed, om det gør en forskel, om det er en person med en DJØF-baggrund eller en helt anden, der indtager en bestemt stilling. Påstand 3 er meget interessant, men ganske krævende at eftervise empirisk. Påstand 3 har imidlertid den gode egenskab, at dens troværdighed afhænger af troværdigheden af påstand 2. Hvis det ikke kan demonstreres, at djøf erne har et særligt sæt holdninger til forskel fra andre, er det ikke sandsynligt, at disse holdninger præger djøf ernes beslutninger. Analysen gribes an således, at vi i det følgende kapitel 2 vil koncentrere os om hovedspørgsmålet: Adskiller ledere med DJØF-baggrund sig holdningsmæssigt fra andre ledere i samme positioner? I kapitel 3 vil vi se på, om der er forskelle på djøf ere og ikke-djøf ere på særlige udvalgte områder afhængigt af forskellige baggrundsvariable. Afslutningsvis vil vi diskutere resultaterne. I den forbindelse vil vi drøfte den kritik af den offentlige sektors udvikling, som har været fremført under djøficeringsoverskriften, og vi vil drøfte, om andre overskrifter kunne være mere præcise. Note 1. De to sidstnævnte emner angiver således ikke blot prioriteringer af overordnede værdier, men mere konkret prioritering af disse opgaver som led i det daglige ledelsesarbejde. 18

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde

Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere