Djøficering myte eller realitet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Djøficering myte eller realitet?"

Transkript

1

2 Djøficering myte eller realitet?

3 Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Peter Dahler-Larsen og Niels Ejersbo Djøficering myte eller realitet? Magtudredningen

5 Djøficering myte eller realitet? Magtudredningen og forfatterne, 2004 ISBN: Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Bestilles hos Aarhus Universitetsforlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 Indhold Kapitel 1. En systematisk undersøgelse af djøficering hvad, hvorfor og hvordan?...7 Djøficering i den aktuelle debat...7 Djøficering i et magt- og demokratiperspektiv...10 Djøficering som ny betegnelse...11 Et bud på en nærmere bestemmelse af djøficeringsbegrebet...13 Kapitel 2. Holder djøficeringstesen?...19 Kapitel 3. DJØF-baggrund i samspil med andre forhold...24 Kapitel 4. Diskussion: Hvem eller hvad skal kritiseres?...31 Økonomikritik...33 Organisationskritik...34 Ledelseskritik...35 Hvordan kommer man videre fra djøficeringstesen?...36 Bilag 1. Note om metode...38 Litteratur...41 Om forfatterne...43

7 Kapitel 1 En systematisk undersøgelse af djøficering hvad, hvorfor og hvordan? Djøficering i den aktuelle debat Af og til formår et enkelt nyt ord at samle meget opmærksomhed, interesse, bekymring og kritik, fordi det udtrykker essensen af en større kontrovers. Et af de ord, der har samlet mest opmærksomhed de senere år inden for debatten om den offentlige sektor, er ordet djøficering. Vi vil give en kort oversigt over debatten om djøficering. Senere vil vi mere præcist undersøge nogle af debattens vigtigste påstande ved hjælp af data. Gennemslagskraften af ordet djøficering har været betragtelig i lyset af, hvor nyt det faktisk er. Meget tyder på, at ordet dukker op i offentlig debat første gang i En søgning på databaser i 12 større dagblade og tidsskrifter viser, at ordet første gang forekommer i Politiken, d. 26. marts, 1995, ligesom Dansk Sprognævn tidsfæster ordets oprindelse til midten af halvfemserne. Dansk Sprognævn oplyser at have fået sin første forespørgsel på ordet i 1996 i øvrigt af en person fra Sundhedsministeriet. DJØF er betegnelsen på en fagforening, nemlig Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Ordet djøficering sigter formentlig til, at medlemmer af DJØF har overtaget en lang række indflydelsesrige poster i ledelsen af den offentlige sektor og benytter denne indflydelse til at fremme nogle særlige holdninger og ideer. Kun personer med en juridisk, økonomisk, politologisk eller forvaltningsmæssig uddannelsesbaggrund kan være medlem af DJØF. Ledere med disse uddannelsesbaggrunde formodes at være en slags ledelsesmæssige generalister. Det nye ved djøficeringen er ikke, at de øverste embedsmænd i staten har en baggrund som jurister, økonomer osv. Sådan har det været i lang tid. Det nye er formodentlig, at ledelsesmæssige generalister rundt omkring i forvaltningssystemet overtager ledelsesfunktioner fra faglige specialister. Djøficeret ledelse står i modsætning til en faglig ledelse, hvor læger leder læger, lærere leder lærere osv. Generalister har vundet frem de senere år, og de repræsenterer måske nogle særlige værdier og måder at udøve ledelse på, hvilket alt sammen forandrer den måde, den offentlige sektor drives på lyder djøficeringstesen. 7

8 Djøficering myte eller realitet? Man kan formode, at djøficeringsproblemerne viser sig mest tydeligt på de områder, hvor der er involveret faglige professioner: sygehuse, kulturinstitutioner, skoler, museer og forskningsinstitutioner. Det er formodentlig på disse områder, at konfliktlinjen mellem generalistledelse og faglig ledelse viser sig stærkest. Det vides imidlertid ikke. Det vides heller ikke med sikkerhed, på hvilket niveau i forvaltningen en eventuel konfliktlinje mellem faglig ledelse og generalistledelse kommer til stærkest udtryk. Formodentlig kan en sådan konflikt findes på institutionsniveauet. I hvert fald har man diskuteret nogle år, hvorvidt institutionsledelse (af sygehuse, skoler, museer, tv-stationer, forskningsinstitutioner m.m.) bedst skete gennem faglige ledere eller gennem generalistledere. Men djøficeringsdiskussionen har bestemt også handlet om forvaltningsmæssige ledelsesniveauer. Om en skoledirektør i en stor kommune skal være lærer eller politolog, og i hvilken grad den overordnede sygehusforvaltning i et amt skal tænke i økonomiske baner, er begge spørgsmål, som falder inden for den almindelige djøficeringsdiskussion. Diskussionen rummer en ganske generel kritik mod måden, der udøves ledelse på. Djøficeringsdebatten har grebet om sig. Mens begrebet i første omgang knyttes til særlige problemer i sundhedsvæsenet (Politiken, 26. marts, 1995: 3), strækkes begrebet de efterfølgende år ud til også at dække en række andre dele af den offentlige sektor (for eksempel skatterevision (Kommunalbladet, 29. august, 1999), gymnasier (Politiken, 22. oktober, 1999) og videregående uddannelse (Politiken, 14. september, 1999)). Det er blevet almindeligt at bruge ordet, som om snart sagt hele forvaltningssystemet i Danmark er djøficeret. Djøficering antyder som term, at der er tale om en proces, dvs. en fremadskridende udvikling. Det er endda en udvikling, som går mod det stadigt værre. Fagforeningen er kommet i defensiven, og DJØF-bladet har ryddet en forside om sagen (2. juli, 1999). DJØF er tydeligt bekymret over det skæve image. Djøf er opleves som en negativ betegnelse på linje med rocker (DJØF-bladet, 2. juli, 1999: 4). Ordet har klart negative bibetydninger i debatmæssig sammenhæng. Således indgik ordet i Niels Høibys meget omtalte kritik af ændringer i det danske sundhedsvæsen, dets såkaldte storhed og fald (Høiby, 1999). Her betegner djøficeret ledelse en hierarkisk, formalistisk opbygning, hvor ansvaret nu er af ren teknisk-økonomisk art, og hvor budgetoverholdelse er den vigtigste målsætning. Denne ledelsesform opstilles 8

9 En systematisk undersøgelse af djøficering som begrebslig modsætning til en tidligere læge-styret ledelse, hvor det etiske grundlag skulle hidrøre fra den barmhjertige samaritaner (Høiby, 1999: 110). I en tidstypisk kronik i Politiken (10. maj, 1999) sætter Henrik Skovgård Madsen djøficeringen i sammenhæng med New Public Management, herunder økonomisk modeltænkning, økonomistyring, forhandling og en række kontrol- og evalueringsforanstaltninger, som tromler frem overalt. Høiby (2000) fremfører, at djøficeringen er startet i 1960 erne, efter hvilket tidspunkt cand.polit. er og andre med økonomisk baggrund [har] fået overvældende indflydelse på politik og administration (p. 8). Men miseren er i bredere forstand forbundet med ledere, eliten, det politiskadministrative kompleks (PAK), som skulle være præget af et korporativt element, favorisering af bestemte partitilhørsforhold, samt af netværk og kammerateri (p. 9). Konsekvenserne af djøficeringen omtales med tilsvarende bredt sigte: regelstyring, omfattende bureaukrati, nedtoning af de faglige opgaver og argumenter, hovedvægt på budgetter, ledelse, personalepolitik, evige strukturændringer og udskiftning af moralsk ansvar med tekniskøkonomisk ansvar (Høiby, 2000: 9). Ligeledes skulle udvalgte grupper af fagfolk (især yngre kvindelige læger) lide af burn-out-symptomer og selvmordstanker, fordi arbejdsforholdene er blevet for dårlige i vort djøficerede sundhedsvæsen (Høiby, 2000: 8). En enkelt kritisk røst eller to har indvendt, at djøf ere måske er blevet til fjendebilleder og syndebukke for en udvikling, som de ikke selv er årsag til (Christian Nissen i Politiken, 18. april, 1999). Og i et enkelt tilfælde eller to har man hørt ordet djøficering i en positiv betydning. Således fremtræder det som nødvendigt at djøficere et politik-område, hvis det i for høj grad har været præget af sine egne fagfolk gennem lang tid (Ole P. Kristensen i Politiken, 2. marts, 2002). Pudsigt nok deler den positive fortaler for djøficering imidlertid en antagelse med kritikerne, nemlig at Djøf ere er bærere af en særlig økonomiskadministrativ måde at tænke på (Ole P. Kristensen i Politiken, 2. marts, 2002). Som det er antydet ovenstående, har debatten været stærkt præget af holdninger og negative/positive modstillinger. Den centrale antagelse at djøf ere bærer en særlig måde at tænke på er imidlertid ikke gjort til genstand for undersøgelse. Meget andet i djøficeringsdebatten har været uklart. Debatten har ikke været præget af nogen særlig præcision med 9

10 Djøficering myte eller realitet? hensyn til, hvad der egentlig menes med djøficering, og hvem der er djøficerede. Er det kun økonomerne, der skydes på, eller er jurister og andre djøf ere også med i miseren? Eller gælder djøficeringen faktisk hele det politisk-administrative kompleks, således at komplottet indbefatter mange andre end DJØF-medlemmer? Kan personer med andre uddannelsesbaggrunde også djøficeres? Uafklaret er det også, hvordan processen nærmere bestemt foregår, hvordan dens konsekvenser nærmere bestemt afgrænses og sidst, men ikke mindst, hvordan gyldighedsområdet for påstanden om djøficering egentlig er afgrænset i tid og rum. Gælder djøficering for eksempel særlige niveauer og sektorer og kun særlige niveauer i det offentlige system, gælder djøficering holdninger til særlige spørgsmål i forbindelse med den offentlige sektors ledelse og styring eller bare i al almindelighed? En empirisk undersøgelse af, om djøficering er en myte eller en realitet kræver en nærmere bestemmelse af begrebet og dets gyldighedsområde. Det er en vigtig opgave, fordi påstanden om djøficering er alvorlig og helt relevant at undersøge i forbindelse med en udredning om magt og demokrati. Djøficering i et magt- og demokratiperspektiv Den offentlige sektors udvikling skulle gerne være et resultat af åben debat og af legitimt trufne beslutninger. Administrative ledere bør i princippet udmønte de beslutninger, som er demokratisk vedtagne. Administrative ledere bør ikke selv trække den offentlige sektor i bestemte retninger. Sådan tænker man i hvert fald gerne om et velfungerende demokrati. Vi tolker djøficeringsdebattens kerne som en påstand om, at offentlig ledelse ikke udøves på den måde, som den burde. Det er en påstand om, at en særlig elite med særlige holdninger, værdier og interesser trækker den offentlige sektor i en retning, som har negative konsekvenser. De ledende bureaukrater er eliter, som aldrig er på valg. I stedet opnår de indflydelse via administrative ledelsesposter, som ideelt set burde varetages på en neutral måde. Det er et ganske hårdt anslag mod legitimiteten i den offentlige sektor, hvis ledelses- og driftsformen samt prioriteringerne af ydelserne trækkes i bestemte retninger, fordi en bestemt gruppe overtager de øverste administrative poster. Den normative kerne i denne påstand er, at udviklingen er illegitim, fordi den ikke er et resultat af en demokratisk beslutning, men i stedet af, at de ledende bureaukrater er djøf ere. Vi tager altså her ordet djøficering 10

11 En systematisk undersøgelse af djøficering alvorligt og bogstaveligt. Det er djøf erne og deres særlige holdninger, der er problemet. I et magtperspektiv er det et væsentligt spørgsmål, om de værdier, der præger den offentlige sektors drift og udvikling, ændres, når nye eliter som de fremstormende djøf ere sætter sig på de indflydelsesrige poster i den offentlige ledelse. Således er det da også et klassisk tema i magtstudier, i hvilket omfang det gør en forskel, at nye eliter overtager positioner, der formodes at være platforme for magtudøvelse (Frølund Thomsen, 2000). Da perspektiverne i påstande om djøficering således er ganske alvorlige, er det værd at finde ud af, om de kan finde empirisk støtte. Det forudsætter imidlertid en nærmere bestemmelse og operationalisering af ordet djøficering. Djøficering som ny betegnelse Ordvalg er ikke tilfældige. Forbindelsen mellem betegnelsen og det betegnede interesserer os. Indfanger termen djøficering noget essentielt og distinkt ved djøf ere? Eller ville en anden betegnelse være mere præcis? Vi har en sprogteoretisk begrundelse for at tage termen bogstaveligt. Dette udgangspunkt vil vi kort redegøre for. Sproget er samfundets vigtigste tegnsystem. Ethvert sådant system står og falder med de forskelle, der er mellem ordene (de Saussure, 1959). Et ord siger ikke noget i sig selv, for ethvert ord kunne i princippet ifølge de Saussure hedde noget andet. Det afgørende, det som giver ordet identitet og eksistensberettigelse, er udelukkende forskellene mellem præcis denne betegnelse og andre beslægtede, men differentierende betegnelser. Ved hjælp af en betegnelse påstår man, at der er noget fælles for alt det, som betegnelsen dækker, og som til gengæld er adskilt fra alle andre fænomener og betegnelser, man kan sammenligne med. Tilsvarende betyder djøficeret formodentlig noget specifikt, som er forskelligt fra det, der dækkes af andre mulige betegnelser, man ellers kunne have brugt. Distinktioner udpeger formodentlig noget distinkt. Schutz (1975) taler om, at vi bruger sproglige typifikationer til at håndtere vor virkelighed. En typifikation udnævner noget til at være typisk for en bestemt kategori (for eksempel sådan er kvinder eller sådan er indvandrere eller i dette tilfælde sådan er djøf ere ). I typifikationer undertrykkes eller ses bort fra det særlige ved hver enkelt situation, hvor et fænomen forekommer. Det typiske trækkes frem eller konstrueres i og med, at en bestemt generel mærkat sættes på. Mærkaten hjælper med 11

12 Djøficering myte eller realitet? at vedligeholde forskellen mellem denne ene typifikation og alle de andre ord. Formodentlig indfanger en typifikation således noget, som både er distinkt og essentielt. De djøficerede formodes i en eller flere henseender at være djøf-agtige. Hver typifikation er blevet til som svar på et problem. Man har typifikationer, fordi et eller andet skal håndteres. Schutz bruger begrebet relevansstruktur om sådan et sæt af problemer eller projekter, som kendetegner den talende eller de talende, skulle man sige, da sproget er et kollektivt lager af betydninger. Et sådant lager hjælper os til at ordne verden. Brugen af de enkelte sproglige betegnelser, som findes i lageret, er i vidt omfang bestemt af, at ordet skal bruges til et eller andet. Hvert navn inkluderer en typifikation og generalisering, der viser hen til det relevanssystem, der råder i den sproglige in-gruppe, som fandt den benævnte ting betydelig nok til at frembringe et særligt udtryk for den, skriver Schutz (1975: 30). Gamle ord glider ud, når den relevansstruktur, der begrundede dem, falder væk. Ord som for eksempel fjerdingkar, almisse, mulkt og jomfru er derfor ikke længere gængse. Til gengæld kan man i Schutz perspektiv afkode nye ord ud fra, hvilket relevanssystem, dvs. hvilke projekter, dette nye ord skal tilgodese for bestemte aktører i en bestemt situation. Sådanne projekter kan være af mange slags. Ord kan naturligvis hives ind til alskens politiske, ideologiske, retoriske og praktiske formål. Opkomsten af et nyt ord er et tegn på, at en typifikation søger at vinde fodfæste ved at markere eller opfinde nogle forskelle i forhold til allerede kendte termer. Samtidig må denne markering af forskelle være relevant for nogen i en bestemt situation, for at ordet overhovedet bliver brugt i praksis. Når det gælder opfindelsen af typifikationer, er den menneskelige fantasi uhyre kreativ. Det er helt normalt at opfinde typifikationer, hvortil der ikke svarer nogen fysisk virkelighed (Castoriadis, 1987). Når et nyt ord som djøficering slår an, forekommer det imidlertid rimeligt at spørge, om det faktisk modsvarer empirisk observerbare forskelle mellem de fænomener eller personer, der bærer betegnelsen, og de, der ikke gør. Man kan også spørge, om netop ordet djøficering nødvendigvis er det mest præcise til at indfange de forskelle, der betegnes. Selve typifikationen indebærer jo en påstand om noget essentielt djøf-agtigt ved hele kategorien. Derfor spørger vi: Kan typifikationen djøficering holde til en empirisk undersøgelse af noget essentielt og distinkt djøf-agtigt, som altså adskiller djøf ere fra ikke-djøf ere? 12

13 En systematisk undersøgelse af djøficering Uanset svaret herpå kan man naturligvis ikke udfordre den enkeltes ret til at benytte enhver betegnelse, som man vil i sin egen retoriske praksis. Typifikationer benyttes jo netop til forskellige praktiske, ofte retoriske formål. Schutz (1975) kalder menneskers egne daglige betegnelser for første-ordens-typifikationer. Disse er kendt for ofte at være upræcise og flertydige. Det udmærker netop første-ordens-typifikationer, at de i kraft af deres rå slibning viser sig at være praktisk brugbare, herunder anvendelige i offentlig polemik. Anden-ordens-typifikationer er til gengæld den slags mere klart definerede og systematisk brugte begreber, som bør styre videnskabelige undersøgelser. Selv om videnskabelige begreber måske ikke opnår perfekt klarhed, bør de kunne holde til en kritisk, systematisk diskussion og efterprøvning. Skal et begreb som djøficering kunne bære en nærmere empirisk undersøgelse, må man specificere, hvad man mener med det. Hvis man vil undersøge, om der er noget hold i påstanden om djøficering, må man med andre ord opgive de retoriske muligheder for, at begrebet kan betyde snart det ene, snart det andet. Spørgsmålet er imidlertid, om begrebet kan tåle ikke blot at eksistere som første-ordens-typifikation, men også at blive behandlet som anden-ordens-typifikation. Sagt på en anden måde: er begrebet djøficering først og fremmest en retorisk konstruktion til brug for en aktuel, til tider heftig debat, eller kan begrebet bære at blive behandlet som et analytisk begreb? Vores strategi er i det følgende at give begrebet en fair chance som analytisk begreb. Ifølge sagens natur kan vi ikke indfange alle de nuancer og bibetydninger, som begrebet kan have, når det bliver brugt i aktuel debat. Vi er nødt til at vælge nogle rimeligt præcise bestemmelser, som måske er lidt trivielle, men som i det mindste ligger fast så længe, som det tager at gennemføre en nærmere empirisk undersøgelse. Et bud på en nærmere bestemmelse af djøficeringsbegrebet Vi vil kort i det følgende give vores bud på, hvad djøficering med rimelighed kan betyde, og hvordan djøficeringspåstanden vil blive operationaliseret og undersøgt. Lad os begynde med at afklare gyldighedsområdet. Hvordan skal en undersøgelse af djøficering afgrænses? Det er blandt andet hævdet i djøficeringsdebatten, at både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt domineres af djøf ere, at situationen er den samme i en lang 13

14 Djøficering myte eller realitet? række institutioner og gælder hele den offentlige sektor (Høiby, 2000: 8). En så bred påstand fordrer imidlertid en urimeligt stor databyrde. Det er fordelagtigt, hvis man ikke ønsker en empirisk test. Men det gør vi. Prisen for at kunne gennemføre en empirisk undersøgelse er, at man må afgrænse sine påstande. Vore data er afgrænset til det kommunale og det amtskommunale forvaltningsniveau. Udviklingen i organisation og ledelse, herunder tilgangen af nye ledere inklusive djøf ere (se kapitel 2), har været stærk i amter og kommuner de senere år. Konkret hidrører vore data fra to spørgeskemaundersøgelser. De to undersøgelser beskrives nærmere i bilag 1. De data, der vil blive benyttet, knytter sig til ledelsesniveauet, da djøficering nærmest pr. definition er et ledelsesanliggende. Den ene undersøgelse omfatter det øverste administrative ledelseslag i de danske kommuner, nemlig kommunaldirektørerne. Den anden omfatter de øverste lag i de amtskommunale forvaltninger, nemlig amtsdirektører, forvaltningsdirektører/chefer, sygehusdirektører og kontorchefer/afdelingsledere. Vores forskellige datakilder dækker ikke institutionsniveauet i amter og kommuner, udover at sygehusdirektører er med. Der kan argumenteres for, at djøficering også er relevant på institutionsniveau, men dette niveau er som nævnt ikke omfattet af undersøgelserne. Djøficeringskritikken handler ofte om budgetlægning, organisationsændringer, styringsmekanismer og -filosofier, hvor det bestemt er relevant at undersøge de højere lag i ledelsen. Det må siges at udgøre en væsentlig inddæmning af en djøficeringspåstands faktiske gyldighedsområde, hvis djøficeringen viser sig at glide uden om så indflydelsesrige poster som for eksempel kommunaldirektører, amtsdirektører, amtslige forvaltningschefer og sygehusdirektører. Der er således gode argumenter for vores fokus i undersøgelsen, samtidig med at det erkendes, at den naturligvis ikke berører alle grene og lag af det danske forvaltningssystem. Således vælger vi for eksempel at undersøge ledelse i amter og kommuner. Uden at forklejne det centrale niveau som toneangivende for den offentlige sektors udvikling, er der stærke argumenter for at udvælge amter og kommuner. En ganske stor del af den offentlige sektors samlede aktiviteter udføres af amtslige og primærkommunale myndigheder. Kommuner og amter har ansvaret for en række af de velfærdsstatslige serviceområder, der har været stærkest debat om. Således hører sygehusområdet, djøficeringsdebattens arnested, jo netop under amterne. Også på andre amtslige forvaltningsområder, for eksempel gymnasieområdet og det sociale område, kan man forestille sig konflikter mellem faglig ledelsestænkning og generalistledelse. 14

15 En systematisk undersøgelse af djøficering Lad os dernæst diskutere, hvem eller hvad der i det hele taget indkredses med betegnelsen djøf er eller djøficeret. Det kommer an på, hvad man vil teoretisere over. Formodentlig sigtes der ikke blot til en kategori af personer. Formodentlig er der nogle begrebslige egenskaber ved disse personer, som gør dem interessante. En oplagt ide ville være at knytte et ræsonnement til selve medlemskabet af fagforeningen. Et regneeksempel på administrative topledere i amter og kommuner ud fra medlemsoplysninger fra DJØF kombineret med vore egne data viser, at organisationsprocenten blandt potentielle djøf ere er endog særdeles høj. Der vil altså i praksis ikke være stor forskel på, om man kan være DJØF-medlem, og om man faktisk også er det. Man kunne sagtens forestille sig et relevant studie af et bestemt fagforeningsmedlemskab i et magt- og demokratiperspektiv, ligesom en undersøgelse af selve fagforeningen som indflydelseskanal og som politisk aktør kan tænkes. Det er imidlertid ikke i den retning, at djøficeringsdebatten er gået. Som vi hører debatten, har kritikken ikke rettet sig mod djøf ernes faglige organisering eller mod selve foreningen. Som vi opfatter kernen i djøficeringsdebatten, har den at gøre med nogle holdninger til ledelse og måder at udøve generaliseret offentlig ledelse på. Formelt kvalificeret hertil er en jurist, en økonom eller en person uddannet i statskundskab eller andre akademiske administrative samfundsvidenskabelige uddannelser. Personer, hvis uddannelsesbaggrund kvalificerer til DJØF-medlemskab, kan udøve generalistledelse inden for det offentlige. En stor del af den kritiske brod i djøficeringsdebatten har netop handlet om den måde, der udøves generel ledelse på i modsætning til faglig ledelse (Høiby, 2000: 7). Man kunne også have valgt at knytte ordet djøficeret til en bestemt mentalitet eller et værdisæt uden at mønte det på bestemte personer. Men da vi netop tager betegnelsen DJØF alvorligt, vil vi gerne fastholde en empirisk dokumenterbar forbindelse til noget, der har med DJØF at gøre. Hvis personer, der ikke kan være med i DJØF, også kan djøficeres, uden at man dog præcist kan afgøre, hvad djøficeret vil sige, bliver begrebet uklart. Vi lander derfor på uddannelsesbaggrund, der kvalificerer til DJØFmedlemskab og dermed i princippet til offentlig generalistledelse som den centrale uafhængige variabel, der formodes at gøre en forskel, når talen er om offentlig ledelse. 15

16 Djøficering myte eller realitet? Djøf ere kan i den forbindelse nærmere bestemt tænkes at udmærke sig ved tre særlige holdningssæt. Det første holdningssæt vedrører en positiv vurdering af effektivitet i almindelighed samt i den forbindelse en særlig definition af effektivitet, hvor lederen ser det som en højt prioriteret opgave at sikre økonomistyring, budgetoverholdelse og effektiv ressourceanvendelse (Høiby, 2000: 9). Det andet holdningssæt vedrører en positiv vurdering af den private sektor og dens funktionsmåde som forbillede for den offentlige sektor. Den private sektors markedskapitalisme, som sætter økonomien og nytteetikken i centrum (Høiby, 2000: 11), ses som det ideologiske forbillede for forandringerne i den offentlige sektor. Det tredje holdningssæt vedrører en generel favorisering af organisatorisk omstilling og ændringer ( evige strukturændringer (Høiby, 2000: 9)), ofte eventuelt blot for omstillingernes egen skyld. I forbindelse hermed vurderes positivt, at den administrative ledelse spiller en aktiv rolle i omstillingsprocesserne. En djøficeret ledelse formodes at være én, der ikke viger tilbage fra at udnytte sin ledelsesposition til aktivt at igangsætte processer i det offentlige. Disse initiativer udspringer af den administrative ledelse selv snarere end af legitime politiske eller faglige prioriteringer og beslutninger. I den foreliggende undersøgelse vil vi operationalisere disse holdningssæt via konkrete spørgsmål i to spørgeskemaundersøgelser (se bilag 1 for en nærmere metodisk redegørelse). Som nævnt ovenfor omfatter disse undersøgelser det øverste administrative ledelseslag i kommunerne og de tre øverste ledelseslag i amterne, dvs. amtsdirektører, forvaltningsdirektører/sygehusdirektører og endelig kontorchefer mv. Det første holdningssæt vil blive målt på, hvilken prioritering man giver til at løse opgaverne hurtigt og effektivt (i modsætning til værdier som konsensus eller regeloverholdelse). Endvidere indgår, hvor meget vægt man lægger på to økonomisk orienterede opgaver som led i det daglige arbejde, nemlig at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og at stå for økonomistyring, regnskab og budget. 1 Det andet holdningssæt vil blive målt på graden af enighed i påstandene den private sektor er mere effektiv end den offentlige, den samlede offentlige sektor er for stor i forhold til den private, og der er meget få fordele ved udlicitering eller privatisering. Det tredje holdningssæt vil blive målt på vægtlægningen af ledelsesmæssig handlekraft og højt omstillingstempo og behovet for ændring 16

17 En systematisk undersøgelse af djøficering og omstilling er stærkt overdrevet, ligesom specielt holdningen til forvaltningens selvstændige rolle vil blive målt ved enighed/uenighed i påstanden forvaltningen bør ikke starte undersøgelser uden et politisk direktiv herom. Spørgsmålenes eksakte formulering såvel som deres spørgeskemamæssige sammenhæng og opsætning fremgår af bilag 1. Her drøftes endvidere de metodiske problemer. Så vidt vil man kunne undersøge, om der er empirisk dækning for en ide om forskelle mellem djøf ere og ikke-djøf ere med hensyn til holdninger og værdier angående væsentlige aktuelle spørgsmål i relation til offentlig ledelse og styring. Om sådanne eventuelle forskelle i holdninger og værdier også sætter sig igennem i egentlig magtudøvelse, er selvfølgelig det ultimativt interessante spørgsmål. Sammenfattende har vi alt i alt destilleret tre påstande ud af djøficeringsdebatten. Påstand 1. Djøf ere har i de senere år løbende overtaget en række indflydelsesrige administrative lederstillinger i den offentlige sektor på bekostning af personer, der er fagligt uddannede eller kontoruddannede. Påstand 2. Djøf ere karakteriseres af et særligt sæt holdninger og prioriteringer i relation til offentlig ledelse. Påstand 3. Djøf ernes særlige ledelsesmæssige holdninger spiller ind på de tiltag og beslutninger, som djøf erne træffer qua deres indflydelsesrige positioner. Vores strategi vil være følgende: Først vil vi kort behandle påstand 1. Den er relativt let at undersøge ved hjælp af eksisterende data. Påstand 1 er ikke i sig selv specielt interessant ud over som baggrund for de efterfølgende påstande. Den centrale del af vores metodiske strategi vil være at benytte spørgeskemadata til at belyse påstand 2. Vores centrale forskningsspørgsmål vil være: Adskiller ledere med DJØF-baggrund sig fra ledere i samme positioner med andre baggrunde i henseende til en række centrale holdningsvariable angående den offentlige sektors udvikling? Vi sammenligner altså her djøf ere med personer uden DJØF-baggrund, men i de samme ledelsesmæssige positioner. Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis personer i forskellige positioner tænker forskelligt 17

18 Djøficering myte eller realitet? om ledelse. Men i den foreliggende undersøgelse tager vi djøficeringstermen alvorligt og spørger i al enkelhed, om det gør en forskel, om det er en person med en DJØF-baggrund eller en helt anden, der indtager en bestemt stilling. Påstand 3 er meget interessant, men ganske krævende at eftervise empirisk. Påstand 3 har imidlertid den gode egenskab, at dens troværdighed afhænger af troværdigheden af påstand 2. Hvis det ikke kan demonstreres, at djøf erne har et særligt sæt holdninger til forskel fra andre, er det ikke sandsynligt, at disse holdninger præger djøf ernes beslutninger. Analysen gribes an således, at vi i det følgende kapitel 2 vil koncentrere os om hovedspørgsmålet: Adskiller ledere med DJØF-baggrund sig holdningsmæssigt fra andre ledere i samme positioner? I kapitel 3 vil vi se på, om der er forskelle på djøf ere og ikke-djøf ere på særlige udvalgte områder afhængigt af forskellige baggrundsvariable. Afslutningsvis vil vi diskutere resultaterne. I den forbindelse vil vi drøfte den kritik af den offentlige sektors udvikling, som har været fremført under djøficeringsoverskriften, og vi vil drøfte, om andre overskrifter kunne være mere præcise. Note 1. De to sidstnævnte emner angiver således ikke blot prioriteringer af overordnede værdier, men mere konkret prioritering af disse opgaver som led i det daglige ledelsesarbejde. 18

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

OLE WINCKLER ANDERSEN

OLE WINCKLER ANDERSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere