Den økologiske baggrund for bogen»den danske Revolution «en opposition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den økologiske baggrund for bogen»den danske Revolution «en opposition"

Transkript

1 h avd e indført kobb elb rug. D et virkelige genn em b ru d for kløveren hos bønderne kom først efter at udskiftningen v ar gennem ført, sim pelthen fordi kløveren passede d årlig t ind i et trad itio n elt vangebrug. Konklusion D et danske k u ltu rlan d sk ab gennem gik en fu n d am ental æ ndring i perioden m ellem 1760 og 1820, m en det' v ar først og frem m est som følge a f de store krongodssalg i årene , der bevirkede anlæ ggelse a f m ange nye hovedgårde m ed forudgående opdyrkning af store overdrev, skovrydning, indførelse af kobbelbrug på hovedgårde og i nogle lan d s byer, sam t specielt som følge af den in dividuelle udskiftning i landsbyerne, der for alvor begyndte efter 1781, og som stort set v ar afslu ttet om kring T horkild K jæ rg aard h ar m ed sin spæ ndende bog pustet nyt liv til en gam m el diskussion om tolkningen a f disse vidtgående æ ndringer i k u ltu rlandsk ab et og sam fundet, der i m ange h enseend er stadigvæ k præ ger vort land. D er er næ ppe nogen, d er frem over vil beskæftige sig seriøst m ed em net, der kan kom m e udenom»d en danske R evolution«, m en det er ikke sikkert, at de vil nå til de sam m e konklusioner som T horkild K jæ r g aard. Bent Aaby Den økologiske baggrund for bogen»den danske Revolution «en opposition T horkild K jæ rg aard h ar m ed sin bog, der bæ rer undertitlen: En økohistorisk tolkning, for alvor sat focus på m iljøet og de n atu rfo r hold, som d a n n e r grundlag lor m enneskers eksistens og udfoldelsesm uligheder. For at forklare den historiske udvikling i perioden fra C h ristian IV s tronbestigelse og til C h ristian V I Is død inddrages så forskellige forhold som sandflugt, kvæ lstofbinding ved dyrkning a f kløver og udnyttelse a f stenkul. F orfatteren skriver da også i bogens forord, at han h ar h en tet m egen inspiration fra den gren af historieforskningen, der kaldes»environm ental history«. Rækken a f n atu r- og kulturbetingede enkeltfaktorer knyttes sam m en til en helhedstolkning, som er en a f bo gens bæ rende ideer. D en historiske syntese bygger således p å et m ultik au salt udviklingsforløb m ed naturvidenskabelige præ m isser, og netop herved h ar T horkild K jæ rg aard fortjenstfuld vist, at h an tør gå nye veje i histo rieforskningen. Nok behandles en 300-årig periode, m en hovedvæ gten lægges på den historiske udvikling i 1700-tallet. F orandringerne i dette å r hundred e h ar ifølge K jæ rgaard hidtil væ ret opfattet alt for snæ vert, idet m an i reglen kun h a r tæ nkt på de iøjnefaldende forandringer i sam fundet, sam t at årsagen til forandringerne næ sten udelukkende er blevet knyttet til politiske begivenheder, som det f.eks. er tilfældet m ed landboreform erne. De dybereliggende strukturelle årsager h ar ikke fået den nødvendige opm æ rksom hed. D et er forfatterens hensigt at rette op på disse åbenlyse m angler og beskrive fo ran d rin g ern e i deres fulde kom pleksitet i en m eget vigtig del af vort lands historie. I bogen læser vi, hvorledes D an m ark i begyndelsen af 1700-tallet v ar ram t af en økologisk krise, som gav sig udslag i skovødelæ g gelse, sandflugt, grundvandsstigning, u dpining a f m ad jo rden s gødningskraft og kvægpest. B agg run d en for krisen v ar den uafb ru d te befolkningsvækst siden 1500-tallet, som sam m en m ed et stort ressourceforbrug belastede m iljøet langt over dets bæreevne.»d en grønne revolution«satte ind i m idten af årh u n d red e t og rettede op på økokrisen. S andflugten blev stan d set, nyt land blev in d vundet, der kom kontrol over gru n d v an d et, m erglingen kom i gang, og kvæ lstof blev tilført fra havet og ved dyrkning af bæ lgplanter, lørst og frem m est dom esticeret kløver, llc rtil kom, at energiforsyningen blev lagt om, så den frem over blev baseret på stenkul, i stedet for at tæ re på landets sparsom m e træ ressourcer. D en økologiske genrejsning havde sin pris: levestandarden faldt, og arbejdstiden blev væ sentlig længere. 23

2 H vor landboreform erne n orm alt er tillagt en altafgørende b etydning for udviklingen i slutningen a f 1700-tallet og skabelsen af det m oderne D an m ark, tillægger K jæ rgaard disse tiltag en m ere begræ nset betydning. Ja, h an o p fatter dem alene som afslutningen på en langvarig kam p om den politiske og sociale m agt, hvor gård m æ n d en e groft set er tillagt skurkenes rolle, m ens adelen og husm æ ndene er heltene. D enne nye synsvinkel på la n d boreform ernes b etydning er en central del af bogens indhold, hvilket er m ed til at fastholde læ serens interesse, sam tidig m ed at m an kan glæ de sig over et k lart, velform uleret og m e get farverigt sprog. K jæ rg aard s bæ rende idé - eller tese - er altså i korthed, at C h ristian IV overtog et rige i udm æ rket tilstand. O p m od en Ijerdedel af lan d et v ar dæ kket a f skov, det vrim lede m ed ja g td y r, la n d b ru g e t blom strede og havde in tet behov for m ergling eller afvanding (se side 16, 42, 51). Så kom økokrisen, som navnlig slog igennem i begyndelsen a f 1700-tallet, for at blive overvundet om kring år D en økohistoriske tese om krise og overvindelse af krise er klar, m en spørgsm ålet er, om den også er velbegrundet. D et skal her vurderes ud fra en økologisk og vegetationshistorisk synsvinkel. Skovene og anden botanik Skovene v ar ved at forsvinde. O m kring år 1600 v ar 20 25% af landet skovdæ kket, m ens skovarealet om kring 1750 blev opgjort til kun 8 10%. D et anføres (side 23), at tilb ag eg an gen v ar m est d ram atisk i V estjylland og Vendsyssel. S idstnæ vnte udsagn m å dog ta ges m ed det største forbehold, idet pollen an a lytiske undersøgelser viser, at store dele af V estjylland v ar skovfattigt allerede i je rn a l deren eller en d n u tidligere (O d g a ard 1988, 1989). D esuden m å det erindres, at de største skovrydninger i Ø std a n m ark skete i m iddelalderens første halvdel (A aby 1986). Skoven havde en m angesidig funktion frem til om kring å r D en blev græ sset a f heste, kvæg og an d re husdyr, og her fandtes hegnede enghaver til høproduktion, agerlokker m.m., m en naturligvis skulle skoven også tjene som producent a f træ til husbygning, værktøj, hegning, opvarm ning og m ange a n dre ting. Skoven havde ikke en velafgræ nset udstræ kning, som vi kender den i dag, m en bestod m ange steder blot a f m indre træ g ru p per i det åbne kultu rlan d sk ab. D atidens opfattelse a f skov og dens funktion v ar derfor helt forskellig fra vor tids, og beregninger a f skovarealets størrelse m å selvsagt væ re b e hæftet m ed stor usikkerhed. F ritzbøger (1989) frem hæ ver, at nok blev skoven forarm et, m en det v ar m est overskoven, det gik ud over. Således skriver P o n to p p id an i 1767 om Falster, at»m ed skove er dette land rigeligen forsynet, skønt sam m e dog p å nogle steder tages vel m ed, og blive lysere, hvor før ikke kunne se igennem «. (F ritzbøger op. cit.). D a det var overskoven, der havde m est betydning for beskatningen m.m., h a r tilbagegangen i det træ bevoksede areal nok væ ret o v erv u rd eret (F ritzbøger op. cit.). F orfatteren giver den o v erraskende oplysning, at bøgen v ar et nyt træ k i landskabet ved begyndelsen a f 1800-tallet. In d til da skulle egen i å rh u n d red e r have væ ret det dom inerende træ (side 12, 130, 132). Som støtte for d ette udsagn fremføres, at bøgen i dansk poesi nævnes i alt 19 gange m ellem 1690 og 1750, m ens egen om tales ikke m indre end 63 gange (side 131). I 1800-tallet er d ette forhold det stik m odsatte. K jæ rg aard gør sig her skyld i en lidt speciel m isforståelse, idet en kvantificering a f de p lan tearter, der indgår i vor digtekunst, selvsagt ikke kan tages til in d tæ gt for et objektivt udsagn om vegetationens sam m ensæ tning. I så fald sk,ulle rosen være b lan d t vore hyppigste p lan tearter! I stedet for eg h a r bøg gennem m ange å r h u n d red er væ ret det hyppigste skovtræ, og i vegetationshistorien betegnes perioden fra 500 år f. K r. og frem til i dag ligefrem som bøgetid, hvilket bygger på vidnesbyrd fra utallige pollenanalyser og er frem hæ vet gang på gan g i alm indeligt tilgæ ngelige opslagsvæ rker om em net (Iversen 1967). F orfatterens begræ nsede kendskab til den danske flora frem går også a f om talen a f kløveren. D er tales om»vild kløver«, og det næ v nes endda, at den vilde kløver er forsvundet. H an påpeger, at hvad d er lindes a f»vild«24

3 Figur 1. Udbredelsen a f sandflugtsramte områder i 1700-tallet (linieskravering) samt huvedudbredelsesområder fo r formering a f staldgødning med tørvejord (krydsskravering). Desuden er vist østgrænsen for, hvor man skar græs- og lyngtørv (punktering). Sammenstillet på grundlag a f Kjærgaard 1991 og Rasmussen kløver i dag, i virkeligheden er forvildet kulturkløver (side 59, 70). E t opslag i D ansk Feltflora (Flansen 1981) og a n d re nyere floravæ rker vil k u nn e fortæ lle læ seren (og forfatteren), at der findes ikke én, m en m ange vildtvoksende kløverarter i D anm ark, og at såvel hvidkløver som rødkløver båd e er v ild t voksende og dyrkes i forskellige varieteter (Fløst 1970). K jæ rg aard s udsagn om n u tidens»vild«kløver forbliver derfor et u b e gru n d et postulat. Talen om vild kløver h ar n aturligvis ingen b etyd n in g for den historiske m aterie, m en forfatteren sender et signal om sin botaniske viden, som skaber utryghed hos den fagkyndige læser. Sandflugten Ifølge K jæ rg aard v ar sandflugten det svageste led i datidens danske økosystem (side 31), hvis skadevirkninger kan følges helt tilbage til 1500-tallets første halvdel. S andflugten skyldes skovbrugsm æ ssig o veru d ny ttelse a f jorden, landbrugsm æ ssig 25

4 overudnyttelse eller en kom bination af disse faktorer og sæ rligt frem hæves overgræ sning. Som arg u m en t for sidstnæ vnte frem føres, at overgræ sning udløser ørkendannelse m ange sted er i A frika (side 238). H ertil kan in d vendes, at årsagsforhold, d er er gæ ldende i A frikas tørre og h alv tø rre om råder, ikke um id d elb art kan anvendes som forklaring i D anm arks langt m ere fugtige klim a. O pvokset i det vestjyske burd e K jæ rg aard vide, at d er ikke er sandflugtsproblem er a f betydning på græ sm arker m ed selv tæ tte kvæ gbestande. For at initiere en sandflugt og her m enes san d, som er betegnelsen på en bestem t m i neralsk partikelstørrelse m å der væ re større blotlagte sandflader til stede. De fandtes i d atid en s D an m ark på forstranden, i den hvide klit langs kysten, på pløjet agerjord og endelig, hvor lyng- og græ størv var bjerget for at bruges til bræ ndsel, gødningsform ål (se S toklund 1990) eller hus- og digebygning. S å ledes m åtte præ sten i Sunds (M idtjylland) afskrælle hedetørv fra 1 ha. land i 1673 (Hove 1983) og i 1840 m å tte næ sten 9 tdl. hede afskrælles for at dække beboernes årlige bræ ndselsbehov i F rederiks sogn på A lheden (C arstens 1839 i H ove op. cit.). D isse to eksem pler viser, at det hvert år drejede sig om betydelige arealer, hvor hum u slag et blev fjernet, således at det underliggende sandlag blev eksponeret for vejr og vind. D et er interessant, a t næ sten alle de in d landso m råd er, hvor d er er sandflugtsproblem er i 1700-tallet, ligger inden for de o m råder, hvor d er er historiske belæg for tørveskræ lning, som det bl.a. frem går a f K jæ rgaards eget figurm ateriale fra side 62 (figur 1). D er er derfor gode g runde til at antage, at sandflugten i in d lan d so m råderne i hovedsagen skyldtes denne tørveskræ lning, hvilket K jæ rg aard ikke tillægger nogen særlig betydning, m ens sandflugtsproblem erne i selve kystzonen m est skyldtes m anglende san d d æ m p n in g som frem hæ vet af K jæ rgaard. S andflugtsproblem er i kystzonen h ar altid væ ret et større eller m indre problem, m en at tage b øndernes interesse for klittens m arehalm i C h ristian 11 Is regeringstid som udtryk for en tilstu n d en d e økologisk krise, som i løbet a f de næ ste 150 år skulle fa det engang så blom strende rige til at vakle (side 18), er m ildt sagt overdrevet og helt uden substans. Særligt n år forfatteren selv viser, at m indre end 2% a fjo rd e n på Ø erne var sandflugtsram te i 1700-tallet (kort side 25), og at disse arealer alle lå langs kysten. Forfatteren gør korrekt rede for forskellen på sandflugt og m uldflugt (side 238), hvor det er m uldens sm å p artik ler i silt- og lerstø rrelsen, der transporteres m ed vinden over større afstande, m ens sandet kun kan holde sig i luften over m eget korte afstande, d.v.s. nogle få h u n d red e m eter. D enne viden h ar K jæ r gaard tilsyneladende glem t, d a han om taler, at sand i året 1790 blæ ste nogle rejsende i øjnene, og at dette sand velsagtens kom fra om råder, der lå m ere end 30 km borte (side 38). D er lægges i afhandlingen stor vægt på m uldflugtens ødelæ ggende virkning, m en n år det siges om det 20. årh u n d red es økologiske krise,»at det er et spørgsm ål om få årtier, før store dele a f D anm arks gennem årtu sin d er opsam lede m adjord er blæ st væk«(side 234), så er det en grotesk p åstan d, som ikke hører hjem m e i en disputats. Y derm ere bygger u d sagnet på en fejltolkning a f dr. phil. K.-E. F randsens forskningsresultater, idet der som belæg for udsagnet henvises til resu ltater af højdekurveundersøgelser i 1880 og i 1980 et enkelt sted på M øn, hvor d er i den m ellem liggende tid var forsvundet 1 m eter a f topjorden (F ran d sen pers. m edd. side 268). Im id lertid var der på M øn tale om en udjæ vning af topografien som følge af m a terialetransp o rt ved pløjning, og det er noget ganske andet end tran sp o rt ved vindens hjæ lp. Sandflugt h a r ganske givet væ ret et alv o r ligt p ro b lem i 1700-tallet i de egne, som berørtes, m en at sige, at det var det svageste led i det danske økosystem, og at det kunne få det danske rige til at vakle, er helt ub eg ru n d et. Grundvandstanden T horkild K jæ rg aard næ vner, at overskudsvandet på m arkerne ikke var et påtræ ngende problem i og 1600-tallets danske la n d brug (side 42). D erefter beg yn d te m æ ngden 26

5 Figur 2. Store Vildmoses udstrækning samt isokrone linier fo r mosens udbredelse i forhistorisk tid angivet i kalenderår. Desuden er indtegnet 3 undersøgelseslinier samt særligt højtliggende (krydsskravering) og lavtliggende (linieskravering) sandbundsarealer under mosen. E f ter Aaby a f overskudsvand im idlertid at stige på grund a f sandflugt og skovfæ ldninger (25, 48). G ru n d v a n d et steg og forsum pede og forsurede arealer, hvor skov blev ryddet. V andstandsstigninger som følge af skovrydninger er velkendte og v eldo k um en terede (H olstener-jørgensen 1959). V andstandsstigningerne er im idlertid m est lokale og kan ikke spores ret langt væk fra fæ ldningsom rådet. D esuden referer de her påviste vandstandsstigninger til om råder, der er blevet ryddet for al træ væ kst, og som kun h a r et beskedent urtedæ kke. Som frem ført af Fritzbøger (1989) h ar d er de fleste steder næ ppe væ ret tale om total fjernelse a f al træ væ kst på en gang, hvorfor vegetationens van d fo rd am p en d e evne kun vil blive reduceret i begræ nset om fang. D esuden viser K jæ rg aard s egne tal, at skovreduktionen h a r væ ret på ca. 1% a f landets areal pr. 10-år, såfrem t red u k tio n en er foregået jæ v n t i perioden H vis der h a r væ ret den a f forfatteren frem førte skovrydning, h ar den næ ppe i sig selv afstedkom m et en m ålelig og læ ngerevarende generel grundvandsstigning. S andflugtens indvirkning på overskudsvandet eller gru n d v an d et h ar derim od haft m æ rkbar betydning i de berørte lokalom råder, m en h ar ikke haft in d flydelse på landets hydrologi i alm indelighed. D erim od ved vi fra undersøgelser i højm o serne, at deres overflade blev fugtigere i m id ten a f 1500-tallet, og at fugtighedsforøgelsen holdt sig i m indst 100 år (A aby 1976). D enne æ ndring i højm osernes hydrologi er klim atisk betinget, og derfor m å det antages, at k lim a æ ndringen også h ar m edført cn fugtighedsforøgelse på lan d ets øvrige arealer. S andsynligvis h ar der væ ret tale om en generel, m en m indre forøgelse af landets jordfugtighed, for den h a r tilsyneladende ikke fo rårsag et nogen 27

6 næ vnevæ rdig nydannelse a f m ose ved forsum pning som frem ført a f K jæ rgaard. På bag g ru n d a f den påviste klim atisk betingede fugtighedsforøgelse, som fandt sted fra m idten a f 1500-tallet, er det vanskeligt at forstå, at overskudsvand på m arkerne ikke var et p åtræ n g en d e problem i datidens la n d brug, m en at p ro b lem et først m eldte sig senere. I så fald m å forklaringen søges i andre forhold end de hydrologiske. D e eksem pler på v an d regulerin g sarb ejd er i 1700-tallet, som forfatteren frem fører, forudsæ tter da heller ikke en forudgående generel grundvandsstigning, m en h ar m est tjent til dræ ning af v a n d lidende jo rd er, således at deres landbrugsm æ ssige væ rdi blev øget. D et er forfatterens fortjeneste at dokum entere, at d er blev foretaget en del grøftegravn in g sarb ejd er i 1700-tallet og begyndelsen a f 1800-tallet, ligesom d er også blev etableret overrisling (engvanding). M en at sige (side 49), at g ru n d v an d sstan d e n blev b rag t under kontrol i løbet a f 1700-tallet, virker som et tom t udsagn, n år det betæ nkes, hvilke langt større m ark d ræ n in g sarb ejd er der er gennem ført efter J a, visse forfattere regner endda m ed, at m ark d ræ n in g sarb ejd ern e først for alvor begyndte m idt i forrige årh u n d red e (R asm ussen 1986), og de h a r siden resulteret i, at om kring 70% a f det dyrkede areal på Ø erne og 40% i Jy lla n d i dag er kunstigt afdræ net. I sted et for d ette u trovæ rdige postu lat h avde d et væ ret p å sin plads at frem hæve, at et vigtigt dyrkningsforbedrende a r bejde v ar p åbegyndt i 1700-tallet. F orsuring og forsum pning nævnes i sam m enhæ ng (side 42, 48, 50) som væ rende tæt forbundne processer. D et er de på sin vis også, m en tidsfaktoren er m eget forskellig. F orsum pningsprocessen er m om entan, m ens den n aturlige forsuring a f jo rd en sker langsom t, d.v.s. i løbet a f nogle årtu sin d er ved at nedtræ ngende vand udvasker kalken som a n givet a f K jæ rsgaard p å side 50. M en allerede på side 51 glem m es d en n e oplysning tilsyneladende, idet forfatteren an tag er, at der ikke v ar et behov for m ergling i slutningen af 1600-tallet, m ens dette krav m ed sikkerhed m eldte sig i begyndelsen a f 1700-tallet,»hvor tiltag en d e forsuring a f jo rd en indgik i det selvforstæ rkende syndrom a f negative forløb«på denne tid. H ertil er blot at sige, at hvis jo rd en s ph -væ rdi var lav i begyndelsen af 1700-tallet, så havde den også væ ret det 30 år tidligere, jæ vnfør K jæ rgaards egen angivelse af tidsfaktoren for kalkudvaskning. O g en eventuel v andstandsstigning kan næ ppe have accelereret forsuringsprocessen væ sentligt. B eskrivelsen a f Store og Lille V ildm oses d annelse er en sym foni a f fejlagtige oplysninger. K jæ rg aard n æ vner (side 48), at m o serne dannes som følge a f hævet g ru n d v an d stan d efter jern ald eren, og d a der i den foreg ående periode havde væ ret intensivt la n d brug i vildm oserne, form oder han, at»det var de i denn e forbindelse foretagne skovfæ ldninger m ed efterfølgende faldende fordam pning, der udløste grundvandsstigningen«. For at forklare V ildm osernes opståen er det efter K jæ rgaards m ening ikke nødvendigt at in d føre»en ellers ubekend t og ubeviselig klim a forvæ rring«. Store og Lille V ildm oses geologi og u d viklingshistorie er ganske godt undersøgt (M ikkelsen 1943, A aby 1990). Disse u n d e r søgelser viser, at de to m oser h a r haft en noget forskellig udvikling, hvorfor de ikke kan beskrives som en enhed. K ronologien er bedst underbygget i Store V ildm ose. H er begyndte m osedannelsen om kring 1600 år f.k r. (figur 2), altså m indst 2000 år tidligere end angivet a f K jæ rgaard (A aby 1990). De yngste træ bevoksninger forsvandt fra Store V ildm oseom rådet om kring 200 år e.k r. som følge a f en klim atisk b etin get fugtighedsforøgelse på m o sen, hvorfor der altså ikke kan påvises nogen træ fæ ldning i jern a ld ere n, og efter jern ald e ren v ar d er ingen træ er at fælde i m oseom rådet! N etop i perioden e.k r. kan der påvises en om fatten d e forsum pning, som a n tages hovedsagelig at væ re klim atisk betinget (A aby 1990). M odsat K jæ rgaard m ener næ r væ rende forfatter altså, at d er er gode n a tu r videnskabelige grunde til at antage, at Store V ildm oses ekspansion i ovennæ vnte periode er klim abestem t og uden m enneskelig påvirkning. D erim od er der ingen belæg for, at den tidligste m osedannelse i bron zeald erens b e gyndelse skyldtes k lim aforandringer. 28

7 N år K jæ rg aard næ vner en»ubekendt og ubeviselig klim aforvæ rring«(se ovenfor), så er det næ ppe et helt retfæ rdigt udsagn, al den stund at højm oserne netop er vor bedste kilde til viden om klim aæ ndringer i fortiden, og disse æ ndringer er der god viden om både her i lan d et og i u d landet (A aby 1976). V ildm oserne kan således ikke understø tte K jæ rgaards form odning om grundvandsstigning som følge a f skovfældning, ligesom der ikke er n atu rv idenskab elig e belæg for en generel stigning a f v an d stan d e n i 1700-tallet. Svigtende gødningskraft De alm indeligste la n d b ru g sp lan te r vokser bedst i jo rd, hvis ph -væ rdi ligger om kring 7, d.v.s. n eu tral reaktionsvæ rdi. E r jo rd en d erim od sur, falder den biologiske om sæ tning, hvad der hæ m m er plantevæ ksten (side 50). M idlet m od forsuring er bl.a. tilførsel a fk a lk gennem m ergling. K jæ rg aard sæ tter jo rd en s surh ed sg rad - og d erm ed jo rd e n s m erglingsbehov i forbindelse m ed den præ kvartæ re kalkoverflades niveau (side 51). D enne overflades topografi h a r im idlertid absolut ingen indflydelse på de overfladenæ re jordlags kalkindhold og su r h edsgrad al den stu n d, at disse forhold afhæ nger af de øverste jo rd lag s m aterialesam m ensæ tning, som stort set er bestem t a f isens m aterialeindhold og afsm eltningsforholdene u n d er de seneste glacialperioder. D enne is h ar kun ganske få steder haft berøring m ed den p ræ k v artæ re kalkoverflade, hvilket er alm indelig geologisk viden. At bringe et kort over ovennæ vnte overflade (side 53) og give de på side næ vnte forklaringer på m erglingens påbegyndelse i forskellige egne a f landet er derfor ubestrideligt forkert. Der er dog ingen tvivl om, at brugen a f m ergel h ar haft stor betydning for den forbedring a f jo r dens dyrkningskraft, der skete i slutningen a f tallet. K jæ rgaard p åpeger noget væ sentligt, når han om dyrkningsstrategien siger (side 59), at»plantenæ ringsproblem et i 1700-tallet i p rak sis stort set v ar identisk m ed problem et m ed at skaffe m ere kvælstof«. D et var kvælstof, der hyppigst v ar i m inim um og derfor næ sten overalt fastlagde det loft, som lan d b ru g sp ro duktionen ikke kunne overskride. H elt rigtigt er det dog ikke, idet fosform angel også kan være en væ kstbegræ nsende faktor (O lsson 1988), ligesom an d re grundstoffer kan være i m inim um. Større produktion kræ vede altså m ere gødning. D et er d a også velkendt, at der i takt m ed 1700-tallets stigende befolkningstal v ar en tydelig tendens til at u dnytte og tage bedre v are p å eksisterende gød nin g sresso urcer, hvilket afspejlede sig i betydelige p risstig ninger på n atu rg ø d n in g (side 60). K væ lstof fik m an fra tang, som sam ledes langs kysterne, og dets anvendelse som gødning og kom posteringselem ent v ar m ed v irkende til at forbedre jo rd en s p roduktionsevne. K jæ rg aard frem hæ ver ligeledes æ rteblom stfam iliens jo rd fo rb edrende evne, idet bæ lgplanterne evner at binde atm osfæ rens fri kvæ lstof i kvæ lstofforbindelser, som kan u d nyttes a f planterne. D yrkning a f dom esticeret kløver skal netop ses som et m iddel til at forbedre jordens næ ringsstofbalance, og det er forfatterens fortjeneste, at dette elem ent i dyrkningsstrategien i slutningen af 1700-tallet er blevet belyst. K løverdyrkningen kan dog næ ppe være hovedårsagen til, at økokrisen overvindes om kring år 1800, og slet ikke i Jy llan d, hvor denne afgrødedyrkning kun er registreret i et m eget beskedent om fang i 1805 (se kort side 79). D et er bem æ rkelsesvæ rdigt, at k o rnproduktionen tilsyneladende kunne holde trit m ed den betydelige befolkningstilvæ kst i 1700-tallet, og at d et ikke udløste en prisstigning på f.eks. rug (se side 21) i årh u n d red ets første halvdel. K jæ rgaard skriver ligefrem, at der var en overproduktionskrise i 1730 erne (side 22). D er m å altså have væ ret nogle økologiske reserver, der kunne m obiliseres. En væ sentlig del a f forklaringen på, at fødevareproduktionen kunne følge m ed, var antagelig, at engene h ar væ ret en god og sikker næ ringsstofkilde, som havde cn afgørende betydning for datidens landbru g sstrategi (O lsson 1988). H øet fra fugtengene var m eget næ ringsrigt og havde derfor en betydelig gødningsvæ rdi. D et er ikke uden g rund, at m an talte om engen som agerens m oder. E n g v and ing skulle i 1800-tallet blive en af 29

8 dc væ sentligste kilder til næ rin g sstof-in dsam ling i hele S ydskandinavien (Em anuelsson 1988). E ngvandingen v ar en del a f»den grønne revolution«, og antagelig ser vi starten p å denne landbrugsm æ ssige innovation i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor K jæ rgaard o m taler eksem pler på, at d er indrettes v a n d ledning, hvorved engjord kan sæ ttes under vand. E ngvanding praktiseredes dog allerede i 1760 erne i egnen om kring R ødding næ r den dansk-slesvigske græ nse. H an næ vner også, at overrisling v ar ganske u d b red t i Jy llan d først i 1800-tallet (side 48). D isse fo ran staltninger tillægges tilsyneladende ingen større betydning for næ ringsstof-indsam lingen. E n genes helt cen trale rolle i næ ringsstofcirkulationen i 1700-tallets la n d b ru g forbigås næ sten fuldstæ ndigt a f forfatteren. H vorfor? K onklusion T horkild K jæ rg aard h ar m ed sin bog forsøgt at tolke den historiske udvikling i en 300-årig periode a f D anm arks historie, og han lægger sæ rlig vægt på natu rresso u rcern e og de økologiske forholds cen trale rolle. D en opstillede tese om krise i begyndelsen a f 1700-tallet, som overvindes i anden halvdel a f årh u n d red e t, cr ikke velbegrundet. A rgum enterne for en generel stigende v andstan d før 1770 (side 48), tiltagende forsuring og sandflugten som det svageste led i datidens danske økosystem (side 31) forbliver tom m e postulater. H a r d er væ ret en økologisk krise i 1700-tallet, er det ikke lykkedes forfatteren at frem føre trovæ rdige beviser herfor. Der er im id lertid ingen tvivl om, at d er sker en in tensiveret udnyttelse a f de natu rg iv n e ressourcer i løbet a f 1700-tallet, bl.a. som følge af en betydelig befolkningstilvæ kst. M en at tale om en»afgrundsdyb økologisk krise«(side 220) er næ ppe heller n ød vendigt for at forklare den historiske udvikling i 1700-tallet. F orfatterens ønske om at lave en helhedstolkning a f den historiske udvikling er m eget fortjenstfuld. D et er en fornyelse a f h istorieskrivningen at in d d rag e m ange forskellige fagdiscipliner i denne syntese, m en sam tidig bliver det vanskeligt at bevare den nød v endige faglige indsigt. N etop her føler jeg, at bogen svigter. Vejen frem indenfor økohistorie skal ikke træ des a f enkeltpersoner, m en a f en flok af stifindere m ed hver deres speciale. Det h ar længe væ ret p rak tiseret inden for arkæ ologien, og tvæ rfagligt sam arbejde m å også in d drages i økohistorien, hvis der skal opnås holdbare resultater. Det viser bogen m ed al tydelighed. Referencer E m anuelsson, U A m odel for d escrib in g the d evelopm ent o f the cultu ral lan d scape. - In: B irks, et al. (E ds): T h e c u ltu ral lan d scap e - Past, P resent an d Future: C a m bridge. F ritzbøger, B Skove og skovbrug på F alster L an d b o h isto risk Selskab: 311 s. H ansen, K. (E d.) D ansk Feltflora. - G y ld endal. K øbenhavn: 757 s. H olstener-jø rg ensen, H Skæ rm stillings og renafdrifts indflydelse på g ru n d v a n d sta n d e n på leret m oræ ne. D et Forstlige Forsøgsvæ sen i D an m ark, 25: H ove, T. T T ø rvegravning i D an m ark. Poul K ristensens Forlag. H erning: 203 s. H øst, O A g erlan d ets k u ltu rp la n te r. - I: N o n e v a n g, A. og M eyer, T. J. (E ds): D anm ark s N atu r, 8: Iversen J N a tu ren s udvikling siden sidste istid. I: N ørrevan g, A. og M eyer, T. J. (E ds): D anm arks N atu r, 1: K jæ rg aard, T Den danske revolution E n økohistorisk tolkning. - G yldendal: 441 s. M ikkelsen V. M B idrag til Lille V ildm oses stratig rafi og vegetatio n sh isto rie. M edd. D ansk G eologisk Forening, 10: R asm ussen, H Peat c u ttin g in D en m ark. - In: G ailey, A. and Fenton, A. (E ds): T h e spade in n o rth ern and a tla n tic E u ro p e. Belfast. O d g a a rd, B H e ath lan d h istory in w estern J u tla n d, D enm ark. - In: B irks, H. H. et al. (E ds): T h e cultu ral lan d scap e - Past, P resent an d Future: C am bridge. O d g a a rd, B C u ltu ra l lan d scape developm en t th ro u g h 5500 years at lake Skånsø, N o rth J u tla n d as rcflected in a regional pollen d ia gram. - Jo u rn a l of D an ish A rchaeology, 8: O lsson, G N u trien t use an d p ro d u ctiv ity for different cropping system s in South Sw eden d u ring the 181h cen tu ry. - In: Birks, H. H. et al. (E ds): T h e cultu ral landscajie - P ast, Present and Future: C am bridge. R asm ussen, K N atu rm iljø et. - I: J e n se n, K. 30

9 M. og R eenberg, A. (E ds): L a n d b ru g satla s D an m ark. U ct K gl. D ansk e G eografiske Selskab. A tlas over D an m ark, 2, 4: S toklund, B T ørvegødning - en vigtig side a f hed ebo nden s driftssystem. - Bol og By, 1: A aby, B C yclic clim atic v ariatio n s over the past 5500 years reflected in raised bogs. - N a ture, A aby, B T rees as a n th ro p o g enic in d icato rs in regional pollen d iag ram s from eastern D enm ark. - In: B ehre, K.-E. (E d.): A n th ro p o g enic in d icato rs in pollen d iag ram s: B alkem a. R o tte rd a m. A aby, B. 1990: G eologi og m o sedannelse i Store V ildm ose o m råd et. - L an d e t og Loven. M iljø m in isteriet: Sofus Christiansen R evolutionen, der blev borte D et er glæ deligt, n å r dansk historieforskning som i K jæ rg aard s foreliggende arbejd e in d drag er økologiske forhold. D et er ikke ofte, det sker, trods det faktum, at de begivenheder, vi opfatter som»historie«, jo udspilles i et udfaldsrum, som bl.a. er bestem t a f de økologiske og tekniske m uligheder. D et er ligeledes indbydende at få præ senteret et arbejde, der er bygget stram t over den klassiske m odel, hvori d er præ senteres en egentlig tese, der søges logisk eftervist under anvendelse a f den tilgæ ngelige d o k u m entation. T h o rk ild K jæ rgaards hovedantagclse er, at der i D an m ark i begyndelsen a f den b eh a n d lede periode opstod en»økokrise«ved, at la n d b ru g et i stigende grad intensiveredes. D enne udvikling blev b rag t til ophør ved, at la n d b ru g et blev forbedret, så krisesym ptom erne forsvandt: san d /m u ld flu g ten blev dæ m pet, afvandingen udvidedes, og en ny afgrøde, kløver, d er er kvæ lstoffikserende, betød en delvis løsning a f de plagsom m e gødskn ingsproblem er. S am tid ig blev skovødelæ g gelsen stan d set, lordi behovet lor træ m in d skedes takket være økonom iske bræ ndeovne, indførsel a f kul og anvendelse a f je rn i stedet for træ til redskaber. Alt dette skete»nedefra«og gradvist, så den sæ dvanlige historieskrivning er m isvisende, fordi den søger at knytte dansk la n d brugs frem skridt om kring 1800 til»de store reform er«. Disse antages a f K jæ rg aard for at være en snedig konstruktion, der h ar til h en sigt at fordreje sand h ed en. Det m eget triste ved K jæ rgaards arbejde er, at det ikke lykkes at eftervise den»økokrise«, d er supponeres. G ennem går m an således de anførte sym p tom er på den såkaldte»økokrise«, findes de alle at være m eget svage/uholdbare. Ser m an f.eks. på sandflugten, skelnes der ikke klart m ellem fygning fra klitter/afblæ sningsflader og den langt farligere muldflugt fra lan d b ru g s jo rd. D en første kan m uligvis have fået en forøgelse p.gr.a. større udnyttelse a f klitterne, m en den afhæ nger især a f rene naturforhold. M u ldflugten kan også have lået nogen forøgelse især ved større udnyttelse af hederne, m en udtrykker disse forhold uden videre en»krise«? M aterialet, der er uden estim ering af berørte arealstørrelser, gør det ikke og slet ikke henvisning til spredte episoder fra 1790 i D an m ark for slet ikke at tale om henvisninger til m oderne forhold i U SA, i A frika (Sahel?) og i A m azonas (p. 24). O gså eksem plerne fra R ingkøbing F jord og fra A rresø m å betragtes m ed skepsis: de er tem m elig lokalt betingede og påvirket af bl.a. kystens sandvan d rin g og dens isostatiskc forhold. Eftersom heller ikke kendte klim atiske æ ndringer, f.eks. i tiden om kring den såkaldte»lille istid«, er taget i betragtning, får m an let indtryk af, at alle ulykker på forhånd synes b esluttet at skulle tilskrives lan d bru get. En lignende, uforsigtig behandling h ar sym ptom et forsumpning, d er tilskrives la n d brugets ødelæggelse a f afvandingen, lået. Den stigende forsum pning»bevises«ved, at der oprem ses tilfælde a f udførte afvandingsarbejder og bl.a. ved reference til vildm osernes udvikling. Det sidste er lidt kuriøst, eftersom højm osernes vækst jo afhæ nger a f nedbøren og kun initielt a fg ru n d v a n d e t. E gentlig viser det lorhold, at alvandingsarbejderne øges, vel kun, at landbrugsjorden er blevet så knap, at det er fornuftigt al bruge m eget arbejde på al»vinde land«. D et bør her anføres, at rigtig fart i d ræ ningsarbejderne kom m er der først i begyndelsen a f 1800-tallet, hvilket den d a n ske kortlæ gning k lart viser. M en d et er rig 31

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling O lof Palm es Allé 15 8200 Århus N 1 R esultatdokum entation

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Debat. Ø kologisk krise og grøn revolution. Karl-Erik Frandsen

Debat. Ø kologisk krise og grøn revolution. Karl-Erik Frandsen Karl-Erik Frandsen Ø kologisk krise og grøn revolution D et m est væ rdifulde ved T h orkild Kjærgaard s bog er hans m etodiske indfaldsvinkel til em net, idet han som en a f de første i D an m ark søger

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år

Nyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk

Læs mere

Nutidens sam fundsm æ ssige udfordringer er m orgendagens forretningsom råder

Nutidens sam fundsm æ ssige udfordringer er m orgendagens forretningsom råder Vision Nutidens sam fundsm æ ssige udfordringer er m orgendagens forretningsom råder G lobale udfordringer, som klim aforandringer, fødevarekrise og brugen af fossile bræ ndstoffer, råber på innovation.

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet Regional Udvikling Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. - Kommissorium for kattegatkomitéen - Medlemmer af kattegatkomitéen - Pjece om Kattegatforbindelsen - Statements for en fast

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg den 14. januar 2002 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IF T Det sociale udvalg den 14. januar 2002, kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Lis Olsen, G rethe Olsen, Kurt M

Læs mere

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

!! "! # $ %& ) " ' ) " " " $ " " * + ) ), -! 0 + ) 1, ' - ) ' 23! 4 ) " ) 2 " 5 ' "" 1 " % 65 + ), - ) ' $' " 0./// 1 " $./.)!

!! ! # $ %& )  ' )    $   * + ) ), -! 0 + ) 1, ' - ) ' 23! 4 )  ) 2  5 '  1  % 65 + ), - ) ' $'  0./// 1  $./.)! Resultatkontrakt Vedrørende Frem tidens landsby P rojekt:selde som frem tidens landsby Kontraktens start:15. m arts 2010 Kontraktens slut:1. juli2013 Journalnum m er:1-33-76-23-16-10 Kontraktens parter

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 9. maj 2001 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Onsdag den 9. maj kl. 18.30 i mødelokale 3 Mødedeltagere: Grethe Olsen, D ann Eland, K urt Jensen, K

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Tcsc eller ej - Fagoverskridende disputats om den danske revolution

Tcsc eller ej - Fagoverskridende disputats om den danske revolution en k o ntrakt m ellem personer, nem lig godsejer og individuelle bønder, ophørte den m ed at fungere, efterhånden som hovbønderne døde. Jeg m en er m ed a n d re ord, at hoverispørgsm ålet hører hjem m

Læs mere

Generalforsamlingerne 1987

Generalforsamlingerne 1987 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D Oen danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle 4. 2000 København F. Telefon (01) 86 10 70 R e d a k tio n og a n n o n c e e k sp e d itio

Læs mere

Alm. Brand A/S Å rs rap p o rt 2 0 0 6 - I nv e s t o re r Alm. Brand Koncernen Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand F o rs i k ri ng Alm. Brand L i v o g P e ns i o n K j ø b e nh av ns k e R e Alm.

Læs mere

R egional U dvikling

R egional U dvikling Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende JO Bm idt [1. m aj2009 30. juni 2012] Journalnum m er:1-33-76-22-20-08 Kontraktens parter Region: Region M idtjylland(r M ) Regional U

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Register. I. Forholdet til kunderne

Register. I. Forholdet til kunderne Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM

8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM Side 1 af 6 Debat oplæg 8GYLGHOVHDIVYLQHSURGXNWLRQSn6NRYVPLQGHYHM,QGKROG,QGOHGQLQJ (MHQGRPPHQVSURGXNWLRQ 2PJLYHOVHUQH 6DJHQVYLGHUHIRUO E Skovsmindevej 18. Dette debatoplæg er Århus Am ts oplæg til en offentlig

Læs mere

KVI NDER I MALERFAGET

KVI NDER I MALERFAGET KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen Beretning for året 1970-71 KJPFpn Beretning om Skagen kommunale skolevasen for 1970-71 v ed stadsskoleinspektør Svend Biskjær Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekom

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

!"!!! ( "!! )* )! " + ", -#-.!,! %, "! 0!!! %3 $! # 456 '//. 7 7

!!!! ( !! )* )!  + , -#-.!,! %, ! 0!!! %3 $! # 456 '//. 7 7 Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby P rojekt:knebelfremtidens landsby med fokus på bosæ tning,turisme,erhverv,sundhedsservice mv. Kontraktens start: 9. m arts 2010 Kontraktens slut: 1. juli

Læs mere

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør

Læs mere

Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r

Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r Anm eldelsesblanket fo r tillid s re p ræ s e n ta n te r P e rs o n lig e o p ly s n in g e r T illid s re p ræ s e n ta n t M edlem sorganisation CPR- nr. eller m edlem s num m er Fulde navn Gade/vej

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Jens Kristiansen Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene 1) Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 F o ro rd... 13 In

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 6. juni 2000 Side 1 af 6 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Tirsdag den 6. juni 2000 kl. 16.30 i mødelokale nr. 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Katalog. over. som bortsælges ved Auktion i Hr. Kunsthandler Stockholm s

Katalog. over. som bortsælges ved Auktion i Hr. Kunsthandler Stockholm s E> År-d'/. Katalog over 60 Malerier Landskabsmaler HARALD FOSS, som bortsælges ved Auktion i Hr. Kunsthandler Stockholm s U dstillingslokale Bredgade N r. 28 Onsdagen den i/fd e Oktober 1891 Form iddag

Læs mere

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse:

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: : Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: Fo ru d s æ t n i n ger for beregning af Energi m æ rke t Samlet opvarmet areal: m 2, heraf m 2 opvarmet

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder.

I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. D E N N Y E K A R A K T E R S K A L A 7 - t r i n s - s k a l a e n I denne lille folder kan du læse om, hvordan den nye skala 7-trins-skalaen ser ud, og hvad de enkelte karakterer betyder. H v o r n å

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Galaksen & Teknologien

Galaksen & Teknologien G & T H m? D K mæ S m S æ U m Fæ æ m H? O m m Pm m E m m U hm D mm Æ m H? M m m Kæm F m Km m m mm Næ h L mm H æ m? M m A - R m N R AI T m æ H m? E W? L?! A & I (U m) H m? Tæ Tæ m F hm D æ Fm S m Em- (

Læs mere

Projekt Dobbeltdiagnose - Bilagsrapport

Projekt Dobbeltdiagnose - Bilagsrapport Projekt Dobbeltdiagnose - Bilagsrapport CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Projekt Dobbeltdiagnose Skanderborg Kommune - Bilagsrapport Konsulent Jens H ansen Jens.hansen@

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen stab.rm.dk Folkesundhed og Kv

Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen stab.rm.dk Folkesundhed og Kv Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Marts 2012 Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H adsund@ stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen Karen.Jensen@ stab.rm.dk Folkesundhed

Læs mere

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 p TATI RÆ SEN ON Dias 2 Dansk Se lska b for Bolig re t Generelt om kontrakter med lang løbetid Problem:

Læs mere

SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD

SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD SORATVERBLADET MAAMEDSSKRIFT FO R SO RAM SK - SAJVÆFT'UIVD SO RØ BEKLÆDNINGSOPLAG 1ste Kl.s Skrædderi. A lt i Herreekvipering. Uniform er til Sorø Akademi altid bedst og billigst. J. M. POHL's Eftf. Telf.

Læs mere

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105 Register I. Forholdet til kunderne B eta lin g s o v e rs ig te r, G ir o... 235 B e te g n e ls e n P o stlin ien æ n d r e s til P o s tv æ s e n e t... 1 7 9 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t...

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK «s v m DET KONGELIGE BIBLIOTEK 1300185044 ' X - j - - f r - * - - % J ' r J. J, ' f'j. : > % ; " ' ; ; ' ' %*** *&_ r - tf C- :». : r L r, A. f ' **v A v S k a. -.. C * '. >. Prlis-Gourant for velmlfort

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Forældretræning i familier med ADHD - Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer Novem ber 2011 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palm es Allé 15 8200 Århus N Forældretræning i familier

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011

Kronikeromsorg. Visioner for fremtiden. Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 Kronikeromsorg Visioner for fremtiden Projektlederdag for projekter om kronisk sygdom i Region Syddanmark d. 9. juni 2011 ved Per Busk, direktør, Region Syddanmark Disposition: 1. Arbejdet med kronisk

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør

landinspektøren s meddelelsesblad Maj 1970 sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør landinspektøren s meddelelsesblad sendes kun til Den danske Landinspektørforenings m edlem mer redaktion Kay Lauritzen, landinspektør adresse Bredgade 45 B, 1260 København K. indhold Overenskomst mellem

Læs mere

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.

Læs mere

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole K om pet enc e- c ent ret i en rum m elig folk esk ole Pædagogisk Psyk ologisk Rådgivning 2003 Forord.RPSHWHQFHFHQWUHWLHQUXPPHOLJVNROH er tænkt som en fortsættelse af skriftet Fra støttecenter til kompetencecenter,

Læs mere

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI

FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI FORKYNDER AF KRISTI NÆRVÆRELSE. JUNI 1956 JULI DAGGRY udkommer om Gud vil i Begyndelsen af hver Maaned eller hveranden. Det udgives af nogle Brødre i København og bæres økonomisk af gamle Sandheds-Venner.

Læs mere

Musikvidenskabelisft Institut. 168 s. 90 kr. M usik & Forskning 8 1982. Københavns Universitet,

Musikvidenskabelisft Institut. 168 s. 90 kr. M usik & Forskning 8 1982. Københavns Universitet, Danske Domme 1375-1662. De private domssamlinger. Ved Erik Reitzel-Nielsen. Under medvirken af Ole Fenger. Bd. V: 1590-1596. Det danske Litteraturselskab. C. A. Reitzels Boghandel, 1982. 515 s. Kr. 451,40.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Skagen kommunale skolevæsen

Skagen kommunale skolevæsen Skagen kommunale skolevæsen B E R E T N IN G for 1972-73 v ed s k o le d ire k tø r S v e n d B isk jæ r Sk ole væ senets t ilsyn, ledelse og råd Skolekommissionen fra 1. juni 1970 V a lg t a f b y rå

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

/D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ

/D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ /D0DUPRWWHHQ I UVWHJDQJ af Michael Fyrstman Efter at have hørt om Niels og Kim s store bedrifter i 2003 blev jeg inspireret til at deltage i dette hårde og spændende cykelløb. Jeg deltog i den inform ationsaften,

Læs mere

Slutrapport Resultatkontrakt Vedrørende Netværk MidtVind 1. august 2008 31. juli 2011 Journalnum m er:1-30-76-6-09 R egion: R egion Midtjylland(R M) Regional U dvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr:5

Læs mere

" # $% & $'&" ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) %

 # $% & $'& ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) % Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. m arts 2012 for Vedrørende Projekt U dviklende patientm iljø for hjerneskadede på N eurointensivt afsnit N eurokirurgisk AfdelingÅrhus U niversitetshospitalårhus Sygehus.

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide

SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide 05-2014 / v1.0 1 I. Produktinformation I-1. Pakkens indhold Smart stikkontakt Lyninstallationsguide CD med hurtig installationsvejledning I-2. Frontpanel Strømlysdioder

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere