Ny Forskning i Grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Forskning i Grammatik"

Transkript

1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Fra sukkerproduktion til tekstproduktion Bente Lihn Jensen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 16, 2009, s URL: Forfatterne og Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, 2009 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Fra sukkerproduktion til tekstproduktion Ben te Lihn Jensen 1. Introduktion Hvad har sukkerproduktion og tekstproduktion med hinanden at gøre? Mere end man umiddelbart skulle tro. De resultater der her skal præsenteres, bygger nemlig empirisk på en samling danske og italienske tekster fra det såkaldte SugarText-korpus. Dette korpus præsenteres i afsnit 2, og teksterne omhandler netop sukkerproduktion. Formålet med artiklen er dels at vise at der på såvel makroniveau som mikroniveau kan være forskel i den måde en tekst/tekstsekvens/ytring er opbygget på i de danske og de italienske tekster, dels at argumentere for at forskellene kan forklares som værende typologisk betingede.' På det overordnede tekstplan, dvs. på makroniveau (se fx Matthiessen & Thompson (1988) samt Lundquist (2003: 248)), kan opbygningen være væsensforskellig forstået på den måde at mens de danske tekster i alle tilfælde fremstiller sagen i kronologisk orden, er det kun en del af de italienske tekster der følger det mønster. På mikroniveau drejer det sig om hvordan situationer hhv. karakteristik, dvs. en generalisering af en tilgrundliggende situation 2, er italesat i teksterne på de to sprog. Inden vi går over til at se nærmere på resultaterne af undersøgelsen i afsnit 4 og tolkningen af dem i afsnit 5, skal der i afsnit 2 gives en kort præsentation af SugarTexts samt af sukkerproduktionen og dens faser. I afsnit 3 præsenteres de analyseredskaber der er anvendt i forbindelse med undersøgelsen. l. Andre forskelle er behandlet i Lihnjensen (2009). 2. Forskellen på situationer og karakteristik er den at mens situationer refererer til en situation/ et situationsforløb ude i verden, er der ved karakteristik tale om en norm, et almengyldigt forhold. Forskellen er fx den mellem blive-passiv og -rpassiv, som er illustreret i E. Hansen ( 1998: nr 4 side 7) Der bliver talt dansk i Frankrig vs. Del lalts ikke dansk i Frankrig. 153

3 2. SugarTexts Dette tekstkorpus består af en samling autentiske tekster der beskriver hvordan sukkerfremstilling på basis af sukkerroer foregår. 3 Teksterne er hentet dels fra trykte medier dels fra internettet: lærebøger, encyklopædier, enkelte fagbøger, sukkerfabrikkers hjemmeside og brochurer samt andre former for formidlingstekster. Der er tekster på adskillige sprog. Ud over de danske og de italienske tekster, som danner grundlag for den aktuelle undersøgelse, findes der tekster på engelsk, fransk, russisk, spansk og tysk. Der arbejdes på at gøre korpusset offentligt tilgængeligt elektronisk. I skrivende stund (primo 2009) kan det dog ikke oplyses hvornår. Det danske korpus består af 16 tekster. Der er tre tekster der skiller sig ud ved at være markant kortere end flertallet. Det drejer sig om DA5, DA14 og DA15, som er på henholdsvis 515, 719 og 776 tegn med mellemrum. Der er ligeledes en der er langt længere end flertallet. Det er DA12, der er på tegn med mellemrum. De øvrige er på omkring 1800 tegn. Det italienske korpus indeholder 15 tekster, men i realiteten er der kun tale om 14, da IT5 er så fragmenteret at sammenhængen mangler. Jeg har en formodning om at der kan være tale om undertekster til billeder hvor billederne er udeladt. De øvrige 14 italienske tekster er af meget varierende længde. Den korteste (IT2) er på tegn, og den længste (IT4) er på De øvrige 12 er af varierende længde fra (IT6) til (ITl). For at læserne kan danne sig et mere konkret indtryk af hvordan en sådan tekst kan se ud, er en af de danske tekster gengivet i ( 1). Det drejer sig om en tekst fra De Danske Sukkerfabrikker - Danisco med titlen Fra sukkerroe til sukkerskål. ( 1) Efter indvejningen tippes roelæsset ned i roedepotet, hvor roerne spules med en vandkanon. På den måde bliver jord og sten skyllet af. Mudderet løber ud i nogle store slambassiner, hvor jord og 3. S11gar1exL1er blevet til på initiativ af en af mine kolleger på CBS, Viktor Smith. I Smitl1 (2003) gøres der rede for overvejelserne bag. 154

4 sten bundfælder [... ]. Fra roedepotet føres sukkerroerne ind i roevasken, hvor de sidste rester af jord skylles af. For at udvinde sukkeret fra roerne, bliver de skåret i tynde snitter, og på et transportbånd føres snitterne hen til et såkaldt "diffusionsapparat". I apparatet overskylles roestykkerne med 70 grader varmt vand, der udtrækker sukkeret. I løbet af 70 til 90 minutter er alt sukkeret vasket ud af roesnitterne, som derefter presses fra til dyrefoder. Det varme sukkervand fra diffusionsapparatet indeholder [... ] forskellige urenheder. Urenhederne fjernes ved, at der blandes læsket kalk i sukkersaften. Når saften herefter opvarmes og blandes med kuldioxid, udfældes kalken i form af små partikler. Kalkpartiklerne binder samtidig urenhederne til sig. Kalkpartiklerne og urenhederne fjernes fra saften i nogle store filtre [... ]. Den rene sukkersaft løber ud på den ene side af filtret, og på den anden side samles kager afkalkslam. Sukkersaften er nu en lysegul væske, som føres til de store fordampe-apparater. Her varmes sukkersaften op, og ved inddampning koges ca. 75% afvandet bort. [... ] Tyksaften bliver [... ] hældt over i nogle store kogeapparater, hvor saften koger ved atmosfærisk undertryk. [... ] Efterhånden som vanddampen ledes bort, dannes der krystaller i saften. Sukkersaften er nu en tyk, brun grød, der pumpes over i store centrifuger. I centrifugerne slynges det brune stof - siruppen - ud af sukkergrøden. Kogningen og centrifugeringen sker i flere omgange. Og til sidst kan man hælde ren, hvid melis ud af centrifugerne. 4 (DA2) 2.1. Sukker.fremstillingen og dens faser Som nævnt i foregående afsnit foregår sukkerfremstillingen stort set ens i alle lande, og som det siges i en af de italienske tekster "er fremstillingen ikke kompliceret, men den består af talrige delprocesser" (IT15 min oversættelse). Når man skal beskrive fremstillingen, kan man anskue forløbet fra det tidspunkt hvor sukkerroerne ankommer til sukkerfabrikken og til det tidspunkt hvor råmaterialet forlader fabrikken igen i form af melis, fra to forskellige synsvinkler. Den ene vedrører roens vej fra det ene sted til det andet i produktionsanlægget, den anden vedrører råmaterialet, der undervejs i produktionsanlægget konstant skifter karakter. 4. Udeladelserne[... ] er ikke mine. De er foretaget af redaktørerne afsugartexts. 155

5 .1.JV Som eksempler på førstnævnte synsvinkel kan nævnes følgende fra ( 1): Efter indvejningen tippes roelæsset ned i roedepotet (periode 1) og... på et transportbånd føres snitterne hen til et såkaldt "diffusionsapparat" (periode 5). I umiddelbar forlængelse følger beskrivelse af råmaterialet fra den anden synsvinkel. I første tilfælde kan man udlede at råmaterialet ændres fra beskidt til delvist rent: (Efter indvejningen tippes roelæsset ned i roedepotet,) hvor roerne spules med en vandkanon. I det andet tilfælde ændres råmaterialet på den måde at sukkeret til en start er i roestykkeme og efterfølgende er trukket ud i det varme vand: (... på et transportbånd føres snitterne hen til et såkaldt "diffusionsapparat".) J apparatet overskylles roestykkerne med 70 grader varmt vand, derudtrækker sukkeret (periode 6). Den sammenhæng der ude i virkeligheden er mellem enheder i produktionsanlægget og råmaterialets forandring, er skitseret i Oversigt 1. I kolonne 1. nævnes de enheder der indgår i produktionsanlægget. I kolonne 2. angives de aktiviteter /handlinger 5 der foregår på de forskellige lokaliteter. I enkelte tilfælde indgår en lokalitet ikke i det egentlige produktionsforløb, men fungerer derimod som opbevaringssted. I de tilfælde foregår der ikke nogen aktivitet/handling, hvilket i oversigten angives med parentes ( ), der signalerer tilstand. I kolonne 3. anføres råmaterialets forskellige kendetegn undervejs i produktionen. Læser man således lodret inden for den enkelte kolonne, kan man eksempelvis danne sig et indtryk af hvordan produktionsapparatet er udformet. Læser man derimod vandret, kan man i den enkelte række se hvilken aktivitet/handling der er knyttet til en given lokalitet, samt hvilken form for produkt der produceres på en given lokalitet. 5. 'aktivitet' dækker norm/ regel, mens 'handling' dækker specifik situation - jf. note

6 Sukkerfabrikken med Aktivitet/Handling 4 Råmaterialets dens forskellige enheder (eller Tilstand) 6 beskaffenhed efter endt i produktionsanlægget bearbejdning (beskidte roer som depot (opbevare) de modtages fra landmanden) transportrende forvaske og transportere roevask vaske rene roer snittemaskine diffusionsapparat/ ekstraktionsapparat skære i mindre dele snitter trække sukker ud roer renset for græs og sten sukkerholdig saft = råsaft saturationsanlæg fjerne urenheder råsaft tilsat læsket kalk filtre filtrere = rense fordampeapparat inddampe tyksaft kogeapparat centrifuge åben centrifuge tørretromle råsaft renset for urenheder = tyndsaft opvarme til 80 samt fuldmasse, der består af tilsætte flormelis = sukkerkrystaller omgivet af udkrystallisere modersirup centrifugere udtage sukkerkrystaller tørre færdigt sukkerkrystaller adskilt fra modersirup fugtige sukkerkrystaller tørre, varme sukkerkrystaller afkølede ensartede sigte afkøle samt sigte sukkerkrystaller = færdigt produkt sukkersilo (opbevare) (færdigt produkt) pakkeri pakke emballeret færdigprodukt Oversigt 1. S11kkerprod11klion opdell pil produktionsenheder, 11klivilet/h11ndlingogr1!m11/eri11lels beskaffenhed ef/l'r end/ bearbtjdning i dm nævn IP produktionsenhed 6. For definition af de tre termer 'aktivitet', 'handling' og 'tilstand' se afsnit

7 J.JU 3. Analyseapparat Inden vi går over til at beskrive data, skal vi kort gøre rede for de analyseredskaber der er anvendt i beskrivelsen af data. Det drejer sig om 1. tekststrukturering, 2. situationer: klassifikation og typologi, herunder i 2.1. relokation samt 3. sprogtypologi Tekststrukturering Undersøgelsen af den overordnede tekststruktur bygger på den analysemodel der er fremlagt i Matthiessen & Thompson (1988). Modellen tager udgangspunkt i prædikationer ( eng. clauses). Ifølge forfatterne kan de indgå i clause combining eller kan optræde i indlejrede sætninger, kaldet embedding. Inden for clause combining skelnes der mellem hypotaxis (underordning på det mentale plan) og parataxis (sideordning på det mentale plan). 7 Hypotaxis foreligger mellem to størrelser der kaldes henholdsvis nukleus og satellit. Satellitdelen er underordnet nukleus og kan udtrykke forskellige forhold som fx temporale, kausale og uddybende (som i artiklen benævnes elaboration). Parataxis kan derimod forekomme mellem 1. flere nuklei, 2. flere satellitter og 3. flere nukleus-satellit enheder. I sådanne tilfælde tales der om listestruktur. 8 Den enkelte sætning kan indeholde nukleus og satellit. Det samme kan en periode, en tekstsekvens, og en hel tekst. I sidstnævnte tilfælde taler man om overordnet nukleus/satellit eller makronukleus og makrosatellit Situationer: klasrifikation og typologi, Undersøgelsen af situationer, som enten er konkret til stede i en tekst, eller som er underliggende den karakteristik der gives Uf. note 2), bygger på Durst-Andersens klassifikation fra I modellen skelnes der mellem simple og komplekse situationer. De simple situationer defineres som situationer der kan opleves umiddelbart, og der skelnes mellem tilstande og aktiviteter på basis af forskellig værdi af det 7. Da der er tale om en kognitiv tilgang, er betegnelserne 'hyj,olaxis' og 'pamlaxis' bevaret. De adskiller sig således fra 'hypotakse' og 'paratakse', som er syntaktiske begreber. 8. For yderligere oplysninger se fx Lihn Jensen (1999b: ) og Skytte & Kor1en (2000: 65-80). 158

8 semantiske træk [dynamik]: tilstande er kendetegnet ved [-dynamik], aktiviteter ved [+dynamik]. I modsætning til de simple situationer er en kompleks situation et mentalt konstrukt, der består af en proces, der er udtrykt i en underliggende proposition p, og som er efterfulgt af en tilstand, der er udtrykt i en underliggende proposition q, og som er betinget af processen. Set som et hele kaldes en kompleks situation for en handling. Handlinger kan i modsætning til tilstande og aktiviteter ikke opleves umiddelbart. Det man umiddelbart kan opleve, er enten processen eller tilstanden. Som eksempler kan nævnes: tilstand: stå i kø, aktivitet: gå på række, handling: stille sig i kø. Ud over denne klassifikation opererer Durst-Andersen (2007) med en typologi der går på tværs af klassifikationen. Der skelnes mellem fire former for situation: I. lokationsbaseret situation - foreligger, når en af kernepropositionens entiteter siges at være/blive positioneret som figur på en særlig måde, fx sidde, sætte sig, sætte 2. possessionsbaseret situation -foreligger når en af kernepropositionens en ti te ter er kendetegnet ved at være/komme i besiddelse af noget eller ved at mangle/ afgive noget, fx have, eje, administrere, give, få, modtage 3. experiencebaseret situation - foreligger når en af kernepropositionens animerede entiteter oplever noget. Det kommer fx til udtryk i verber som: se, høre, erfare, opdage 4. kvalifikationsbaseret situation -foreligger når en af kernepropositionens entiteter tilskrives en kvalitet 159

9 .LUV Mens de to første situationstyper er nogle dervedrører den ydre verden, vedrører de to sidstnævnte den indre verden. Klassifikation af Simple Komplekse situationer ~ Tilstand Aktivitet J.. Form for Handling forankring J.. Situationstypologi Ydre forankring Lokation ligge krybe lægge Possession have administrere give Experience vide undervise få at vide Indre forankring Kvalifikation væreglad glæde sig over opmuntre Oversigt, 2. Sit1wtiomklassifilwtio11 og -typologi Retokation I relation til de lokationsbaserede situationer inddrager undersøgelsen begrebet relokation, som er introduceret i Smith (2003). Benævnelsen er inspireret aftalmys begreb motion event og er defineret som "relocation, i.e. moving from one location (Loc 1 ) to another (Loc 2 )." Verber der udtrykker relokation benævnes også relokationsverber i artiklen, og det siges at de er "location based action verbs" (idem: 73). Begrebet indtager en central plads i de fleste af de arbejder der vedrører SugarTexts. Ud over Smiths egne artikler (se bl.a og 2006) drejer det sig primært om en del specialer, som inden for de seneste år er skrevet af studerende på CBS. 11 Afhængigt afleksikaliseringsmønstrene skelnes der mellem de semantiske træk [Manner] og [Path]. Danske relokationsverber siges at være kendetegnet ved at udtrykke [Manner] i verbet og være efterfulgt af en satellit der udtrykker [Path], fx: svømme ind, pumpes op, styrtes ned. De 9. Grafikken i forbindelse med de tre typer situationer skal læses: - =statisk,-----= dynamisk, --1- = dynamisk efterfulgt af statisk. Den dynamiske del af en handling forårsager den efterfølgende statiske del. I = fører til. 10. En vam1 tak til min kollega Per Durst-Andersen, som har været mig beltjælpelig i forbindelse med udarbejdelsen af denne oversigt. 11. Disse omhandler sprogene: fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk. 160

10 romanske sprog siges derimod hyppigt at udtrykke [Path] i leksemet, mens udtryk for [Manner] er fakultivt (udtrykt ved () i det sidste af følgende eksempler), fx: entrare (bevæge-sig-ind), uscire (bevæge-sig-ud), trasportare a Loc 2 (mediante nastro) (transportere til Loc 2 (ved-hjælp-af ( transport) bånd)). Nok så vigtigt for denne undersøgelse gøres der opmærksom på at verber der leksikaliserer [Manner], er procesorienterede, dvs. de vedrører p-propositionen der indgår i den komplekse situation, hvorimod verber der leksikaliserer [Path], er q-orienterede, dvs. tilstandsorienterede (op.cit: 73-74) Sprogtypologi Den forklaringsmodel der benyttes til at forklare typologiske forskelle på i hvert fald mikroniveau, er den jeg i andre sammenhænge (se fx Lihn Jensen (2005)) har kaldt centri-typologien. Der er tale om en leksikonbaseret typologi der ser dansk som hørende til de såkaldt endocentriske sprog, mens italiensk som et af de romanske sprog hører til de såkaldt exocentriske sprog. Endocentriske sprog er kendetegnet ved at der er tendens til at leksemer med stor in tension og lille ekstension, dvs. leksemer med konkret og specifik betydning, gennemgående findes inden for verber - som eksempler kan nævnes: gå, cykle, ride, sejle, der alle angiver bevægelse, men adskiller sig ved den måde bevægelsen foregår på. På de exocentriske sprog er der derimod en udpræget tendens til at de samme kendetegn findes inden for substantiver: mammifero, carnivoro, mollusco. Disse forskelle er illustreret i Oversigt 3, hvor de italienske substantivers betydning er gengivet i rubrikken med dansk. stor in tension=+ specifik lille ekstension = + konkret lille in tension = -specifik stor ekstension = -konkret andare ( = bevæge-sig) verber ~d, aykle, ride, s~ - a piedi, in bicicletta, a cavallo, in barca substantiver mammif ero, camivoro, mollusco libattedvr. rovdyr, bløddwj Ovl'Tsigt 3: Forskelle i l~ksikalismngsmønstre /"i dansk ( n ocen ns sprog)'2 ) og italiensk ( exocentriske 12. For yderligere oplysninger kan fx henvises til Herslund (1994) og Lihn Jensen (2006). 161

11 J.V"- 4. Resultater Lad os starte med at se på teksterne på makroniveau (afsnit 4.1.) for derefter at rette blikket mod situationstypologien (4.2.) Tekstopbygning på makroniveau Med undtagelse af DAS, der indeholder en makronukleus og en makrosatellit, er teksterne i det danske korpus alle bygget kronologisk op. Dvs. at tekststrukturen er en listestruktur (først... så... så... derefter... ), hvor hver del som minimum indeholder en nukleus-del. Andre strukturmuligheder er nukleus-satellit eller satellit-nukleus. Pladsen tillader ikke at dette aspekt uddybes. I to af teksterne (DA5 og DA15), der er blandt de korteste i samlingen, indeholder teksten kun kvalifikationsbaserede beskrivelser. Det samme gælder for DAS, der stammer fra Den Store Dans/le Encyklopædi. Teksten i sin helhed er ikke lige så kort som de førnævnte tre tekster, men den overordnede nukleusdel, hvori sukkerfremstillingen kort gengives, er på 218 tegn med mellemrum. I den overordnede satellit uddybes forskellige forhold ved fremstillingen. En del af teksterne i det italienske korpus er overordnet set bygget op på samme måde som de danske. Det drejer sig om 10 af teksterne. En af teksterne IT8 starter bemærkelsesværdigt ved udtrækningen, men beskrivelsen er i øvrigt kronologisk som de andre. Tre af de resterende fire tekster er derimod bygget op omkring en overordnet nukleus, hvortil der er knyttet en satellit i form af en såkaldt elaboration, dvs. uddybning. Denne elaboration er udformet som en listestruktur, hvor kronologien igen får overtaget. Denne form for tekststruktur findes i tre tekster: ITIO, ITI I og IT15. ITlO henvender sig til børn. At dømme ud fra titlen ("Min første bog om bondegården": min oversættelse) og tekstens sproglige udformning er der tale om en bog der henvender sig til børn i underskolen. Den overordnede nukleusdel oplyser bl.a. at hele produktionen foregår maskinelt. Det uddybes så i en satellit der er udformet som en listestruktur: først listes der med talangivelse seks faser; og efterfølgende følger en beskrivelse af endnu et par faser i produktioner. Hver af de seks afsnit er bygget op som en periode omkring et finit verbum, og hver periode beskriver en kvalifikationsbaseret situation. Faserne 2 og 3 er gengivet i (2). 162

12 (2) Le radici vengono tagliate a fettine sottili: le fettucce. 3. Le fetucce vengono messe a bagno in acqua tiepida che si carica di zucchero. (ITlO) ( DET c 1 et roer komm-.. 3 p.p 1. skær-p.p.. r p I til små-skiver tynde: DETc 1 et snitter. 3. DETc1c, snitter komm- 3.p.pl.. anbring-p.p.r.pt i bad i vand lunkent som sig last- 3.p,.sg. af sukker= Roerne bliver skåret i tynde små skiver kaldet snitter. 3. Snitterne anbringes i lunkent vand som bliver sukkerholdigt.) 13 En lignende struktur med en satellit som listestruktur i en elaboration findes i ITI5, der er en leksikonartikel. Dog er der her den meget markante forskel at de enkelte punkter ikke er nummererede, men indledt af et verbalsubstantiv. Disse er understreget i (3), og jeg tolker at de tjener som overskrift/stikord snarere end som subjekt på grund af skilletegnet '-' eller ',' efter verbalsubstantivet. I de tekstsekvenser der er udeladt ( = [... ]), gives så kvalifikationsbaserede beskrivelser af forløbet. (3) Le barbabietole vengono raccolte ad agosto-settembre, e subito affluiscono allo zuccherificio su camion o carri ferroviari. La lavorazione non e complessa ma richiede numerose operazioni: Lavaggio - avviene in gran di vasche, dove [... ]. Trinciatura - [... ]. Diffusione - [... ]. Depurazione, [... ]. Concentrazione - [... ]. Centrifugazione - [... ] (IT15) (DETc1c, sukkerroer komm- 3.p.pl. høst-p.p. t:p1. i august-september, og straks tilflyd- 3.p.pl. til-detdct sukkerfrabrik på lastbil eller vogne jernbane-. DETc1c, bearbejdning ikke vær- 3.p.sg. kompliceret men kræv-:tp.sg. talrige arbejdsgange: vask\'crbalsubst. - ske-3.p.sg. i store kar, hvor [... ]. ituskæring- [... ]. udtrækning- [... ]. rensning, - [... ]. krystallisering - [... ]. centrifugering [... ] = Sukkerroerne bliver høstet i august-september, og straks køres de til sukkerfabrikken på lastbil eller med jernbane. Bearbejdningen er ikke kompliceret, men den kræver mange arbejdsgange: Vask -sker i store kar, hvor[... ] osv.) 13. Tempus-modus bestemmelsen er udeladt her og i de følgende eksempler når den svarer til præsens indikativ. 163

13 lo't I to af teksterne (ITl 1 og ITl 4) siges det eksplicit at der er en eller to centrale faser: udtrækningen af sukker samt eventuelt krystalliseringen. De øvrige opfattes som perifere. Ifølge ITl 4 er der to fundamentale faser: ( 4) Terminate queste operazioni di pulizia del prodotto le barbabietole vengono inviate alla linea per la produzione dello zucchero che consta di due fasi fondamentali: l'estrazione dello zucchero: [...]; la cristallizzazione: [...]. (IT14) (afslutt-p.p.r.p1. disse arbejdsgange af rengøring af-detc1e, produkt DETdct sukkerroer komm- 3.p.pl. send-p.p.f.pl. til- DETdct linje for DETdct produktion af- DETdc, sukker som bestå- 3.p.sg. af to faser fundamentale: DET I udtrækning af- DET I sukker: [...]; DET I udkrystallisering: (Cl (Cl CCL [...]=Når sukkerroerne er blevet rengjorte, sendes de til den del af anlægget der vedrører sukkerproduktionen, og som består af to essentielle faser: udtrækningen af sukkeret[...] og udkrystalliseringen [...]) Denne tekst er temmelig kompliceret i sin opbygning. Den starter kronologisk og som en listestruktur, men efter citatet i (4), der starter 4-5 linjer inde i teksten, følger en uddybning af hvad der sker såvel før som efter udtrækningen af sukkeret, og hvad der sker efter udkrystalliseringen. Teksten er mao. bygget op som en liste, hvoraf den første del består af 331 tegn mens den anden består af Nukleusdelen af denne anden del består af 340 tegn, mens resten udgør en satellit i form af en elaboration i listestruktur. Sammenfattende kan man sige at de danske tekster er bygget op som et kronologisk fremadskridende forløb der består af en liste af et antal sideordnede nukleus-satellit dele. DAS adskiller sig delvist idet den er opbygget som en overordnet nukleus-satellit, men den overordnede nukleus er også bygget kronologisk op. Af de 14 italienske tekster følger 3 ( eller 4 hvis vi medtager den lidt atypiske ITl 4) en overordnet nukleus-satellit struktur, hvor den overordnede nukleus indeholder en forklaring eller det som af tekstforfatteren opfattes som det vigtigste. Noget tilsvarende viste flere undersøgelser i forbindelse med Mr. Bean-projektet, som jeg selv deltog i tilbage i 1990' erne (se Skytte et al. ( 1999)). Den ikke-kronologiske struktur vidner om en mere intel- 164

14 lektuel bearbejdning af stoffet, med det resultat at der skabes et retorisk forgrund-baggnmd forhold, et forhold som I. Korzen har behandlet i flere af sine arbejder (se fx Skytte & Korzen 2000: 90ff) Situationstypologi Som nævnt i afsnit var det Smiths ide (Smith 2003) at undersøge hvordan relokation (fremover ReL) er italesat på forskellige sprog. Ifølge Smith er det gennemgående det semantiske træk [Manner] der er leksikaliseret på dansk, og hertil er der knyttet en partikel der angiver [Path] fx svømme hen til, spule ind i, styrte ned i, pumpe op i. På de romanske sprog eksemplificeret med fransk er det derimod det semantiske træk [Path] der er leksikaliseret: fx entrer, salir. Pladsen tillader mig ikke her at komme nærmere ind på hvordan ReL er udtrykt i materialet, men jeg tilslutter mig den fundamentale forskel vedrørende p- og q-orientering som der gøres opmærksom på i Smith (2003), og som er omtalt i afsnit Her vil jeg holde mig til at se på om der foreligger udtryk for ReL. Overordnet kan man sige at den aktuelle undersøgelse viser at udtryk for ReL er et gennemgående træk i de danske tekster (der er kun to af de korteste hvor de ikke er til stede, nemlig DA5 og DA15). Som det fremgår af (1), indeholder denne tekst en opbygning der er karakteristisk for de danske tekster, inden for en tekstsekvens 1 4 : Først udtrykkes der ReL, der efterfølges af en lokationsbetegnelse for Loc 2, og herefter følger en ny kvalifikation af råmaterialet. Her vises 2 eksempler: (la) Fra roedepotet føres sukkerroerne ind i roevasken (ReL), hvor (Loc) de sidste rester af jord skylles væk (ved inferens kan man slutte at roerne ændrer form fra halvbeskidte til rene roer i og med atjorden fjernes). (Ib)... Sukkersaften (ny kvalifikation) er nu en lysegul masse, som føres til de store fordampeapparater (ReL). Her (Loc 2 ) varmes sukkersaften op, og ved inddampning koges 75% af vandet bort. Tyksaften (ny kvalifikation) bliver hældt over i nogle store kogeapparater (ReL), hvor (Loc) saften koger ved atmosfærisk undertryk. 14. For definition se Skytte & Korzen (2000: 67). 165

15 J.UU I de italienske tekster finder vi ligeledes italesættelse afrel, se (5) der strukturelt er identisk med konstruktioner vi finder i det danske korpus, men ikke nær så udbredt som i de danske tekster. (5)... Dai silos le bietole vengono trasferite all'impianto di lavaggio (ReL), dove (Loc) avviene il processo di pulitura (IT1) (... fra-det, I cl siloer DET I roer komm-., send- 1 r til-det anlæg c e1 " P P. p.p.. p I c I et af vask, hvor ske- 3.p.sg.. DETdct proces af renselse= Fra siloerne bliver roerne sendt til vaskeanlægget, hvor vaskeprocessen sker) Det gennemgående træk i de italienske tekster er derimod italesættelse af forandringen af råmaterialet, hvadenten subjektets materiale denoterer første ordens entitet som i (6) 'unforte getto d'acqua' eller' le radid eller ikke-første ordens entitet 15 som i (7) 'la fase della diffusione', og som det netop anførte NP viser, tales der i de italienske tekster ofte om faser, hvilket stort set ikke forekommer i de danske. (6) 1. Un forte getto d'acqua asporta i residui di terra e l'erba. 2. Le radici vengono tagliate a fettine sottili: le fetucce. 3. Le fettucce vengono messe a bagno in acqua tiepida che si carica di zucchero (ITlO) ( 1. DETindct kraftig stråle af vand fjern- 3.p.sg. DETclct rester af jord og DET I græs. 2. DET I roer komm-., skær til små-skiver tynde: < cl < et " P P. p.p.. p 1 DETc1c, snitter. 3. DETc1c, snitter komm 3 P P' anbring-p.p.f.pl i bad i vand lunkent som sig last- 3.p.sg. af sukker= 1. En kraftig vandstråle fjerner jordrester og græs. 2. Roerne bliver skåret i tynde små skiver kaldet snitter. 3. Snitterne anbringes i lunkent vand som bliver sukkerholdigt) (7) Le barbabietole, una volta raccolte, vengono pesate e lavate, prima di essere tagliate a fette, dette "fettucce". Comincia, quindi, la fase della diffusione, durante la quale si estrae lo zucchero contenuto nelle fettucce. (IT6) (DET, 1 et sukkerroer, DET. gang indsaml , komm-., vej- 111< et p.p.. p.,.p.p 1 p.p. 1 P 1 ogvask- 1.,indenatværeskær tilskiver,kald "snitter". ~~- ~~- ~~ 1 - Begynd-3.p.sg.' så, DETdci fase af-detdci diffusion, under DETdci hvilken 15. For definition se Lyons (1977: 446). 166

16 sig udtrækk-3.p.sg. DETdet sukker indehold-p.p.m.sg. i-detclet snitter= Sukkerroerne, når de er blevet høstet, bliver vejet og vasket førend de bliver skåret i skiver, kaldet snitter. Så begynder diffusionsfasen under hvilken sukkeret der er indeholdt i snitterne, udtrækkes) I nogle tilfælde er oplysningen om kvalifikationsændringen ledsaget af oplysning om hvor ændringen foregår - se (8) 16 hvor lokationsbetegnelsen er understreget. (8) Lo sciroppo e scaldato in una caldaia. (ITIO) (DETclet sirup vær-3.p.sg. opvarm-p.p.111.sg. i DETindet kar = Siruppen er opvarmet i et kogekar.) 5. Sammenfatning I et tidligere arbejde har jeg gjort mig til talsmand for at mens der på dansk er en tendens til at italesætte verden som en film med dens ustabile, dynamiske billeder, er der på italiensk en tendens til at gengive den som stabile, statiske billeder (Lihnjensen 2005: 156). Dette forklares i lyset af de sprogtypologiske forskelle der er nævnt i afsnit 3.3. Sagt med andre ord søger italiensk [-dynamik], mens dansk søger [+dynamik]. Er det noget de aktuelle resultater kan bekræfte? Ja, det mener jeg. Som resultaterne viser, er der i de danske tekster flere udtryk for ReL end i de italienske, og det tegner alt andet lige et mere dynamisk billede af verden. På italiensk opdeles produktionen i flere tilfælde i faser, og overgangen mellem faserne i talesættes ikke Uf. (2)-(3)). Det giver til gengæld et mere staccatopræget statisk billede af verden. På makroniveau er der den væsentlige forskel at 4 ud af de 14 italienske tekster (dvs. knap 30% af teksterne) benytter en ikke-kronologisk tekststruktur, hvorimod samtlige danske benytter den kronologiske struktur. Det peger tillige på en forskel som kan udlægges som typolo- 16. Se tillige (5). Denne struktur optræder flere gange i teksten, men af pladshensyn er de udeladt i citatet. 167

17 tuo gisk betinget. Den ikke-kronologiske struktur i 4 af de italienske tekster bevirker at der skabes et mentalt-retorisk forgrund-baggrund forhold. Det udlægges som nævnt i bl.a. Skytte & Korzen (2000) som et typologisk træk, og det modsvares af den parahypotaktiske struktur der er kendetegnende for dansk (se Lihn Jensen ( 1999a)). At den ikke-kronologiske beskrivelse endvidere kan fremstå som mere abstrakt end den kronologiske, er et aspekt som kunne understøttes af brug af verbalsubstantiver. Af pladshensyn er dette aspekt dog blevet ladt ude af betragtning, og aspektet i sin helhed må derfor behandles andetsteds. Henvisninger Durst-Andersen, P. ( 1992). Mental Grammar: Russian Aspect and Related Issues. Columbus, Ohio: Slavica Publishers. Durst-Andersen, P. (2007). Strukturering og præsentation af situationer i danske, engelske og russiske SugarTexts. Ikke offentliggjort foredrag, Hindsgavl Hansen, E. (1998). Glæden ved grammatik. Mål & Mæle, 4: Herslund, M. ( 1994). Leksikalske strukturer i dansk og fransk, i F. Sørensen (red.) Leksikon og verden [Ark 76]. København: Handelshøjskolen i København, Lihn Jensen, B. ( 1999a). V og V konstruktioner på dansk. En parahypotaktisk konstruktion?, i C. Bache, L. Heltoft & M. Herslund (red.) Ny forskning i grammatik. Fællespublikation 6. Odense: Odense Universitetsforlag, Lihn Jensen, B. ( 1999b). Karakteristik af perioden (Il periodo), i G. Skytte et al LihnJensen, B. (2005). Hvad siger du? - Che hai detto? K Boye et al. (red). Ny forskning i grammatik. Fællespublikation 12, Musholmsymposiet Odense: Syddansk Universitetsforlag, Lihn Jensen, B. (2006). Constrative Linguistics: Voice and Typology, i H. Nølke et al. (eds.) Grammatica - Festschrift in honour of Michael Herslund. Bern: Peter Lang, Lihn Jensen, B. (2009). SugarTexts in italiano e in danese. Verbalizzazioni delle fasi di produzione, i S. Bach et al. (a cura di). Atti delt' VIII Congresso degli Italianisti Scandinavi, Aarhus - Sandbjerg

18 gi,ugno Aarhus: Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, Lundquist, L. (2003). Tekstlingvistik, i M. Herslund & B. Lihnjensen (red.) Sprog og sprogbeskrivelse. København: Samfundslitteratur, Lyons,J. (1977). Semantics. Cambridge: Cambridge University Press. Matthiessen, C. & S. A. Thompson (1988). The structure of discourse and,subordination', ij. Haiman & S. A. Thompson (eds.) Clause combining in grammar and discourse. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Skytte, G. & I. Korzen (2000). Italiensk-dansk sprogbrug i komparativt perspektiv 1-3. København: Samfundslitteratur. Skytte, G. et al. (red/a cura di) (1999). Tekststrukturering på italiensk og dansk - Resultater af en komparativ undersøgelse/strutturazione testuale in italiano e in danese-risultati di una indagi,ne comparativa. København: Museum Tusculanums Forlag. Smith, V. (2003). Talking about Motion in Danish, French, and Russian: Some lmplications for LSP in Theory and Practice. LSP and Professional Communication 3,2, Smith, V. (2006). Talking about Motion in Danish, French and Russian, i H. Nølke et al. (eds.) Grammatica - Festschrift in honour of Michael Herslund. Bern: Peter Lang, Talmy, L. (1985). Lexicalization patterns: semantic structure in lexical forms, i T. Shopen (ed.) Language typology and syntactic description Vol III. Grammatical categories and the lexicon. Cambridge: Cambridge University Press. SugarTextcitaterne stammer fra: DA2: Fra sukkerroe til sukkerskål. ( 1995) De Danske Sukkerfabrikker. Danisco DAS: Den Store Danske Encyklopædi. Sukker - Fremstilling ITIO: Il tuo primo libro della fattoria. (2004). Milano IT14: AIIA 2001: Ingegneria Agraria per lo sviluppo dei paesi del mediterraneo. h ttp: / /www.iaan.it/ application/ aiiavieste8. pdf IT15: Encyclopedia.it - la Nuova Encyclopedia Online / www. encyclopedia.it/zucchero_di_barbabietola.html 169

19 170

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR

Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker DANISCO SUGAR Fra sol til sukker Sukker er et naturprodukt, som findes i alle planter. Sukker skabes af sol, vand og kuldioxid i den såkaldte fotosyntese. Det er solen, der er drivkraften,

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk

En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk Helle Dam* 237 En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk 1. Indledning Afhandlingen, hvis originaltitel er a referential analysis of definite NPs in Spanish, beskæftiger sig grundlæggende

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Italiensk sprogbrug. Et referenceværk for danske specialister i italiensk sprog Projektbeskrivelse Gunver Skytte, Bente Lihn Jensen og Iørn Korzen Kilde: Carl

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister

Litteraturhenvisninger og litteraturlister Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Verber og sætningsstruktur i spansk og dansk sprogbrug

Verber og sætningsstruktur i spansk og dansk sprogbrug SPECIALE (CLM) DORTHE DJERNÆS Verber og sætningsstruktur i spansk og dansk sprogbrug En analyse af verbers frekvens og informationskodning samt anvendelsen af deverbaliserede former og implikationerne

Læs mere

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers

STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Referencehåndtering i Word

Referencehåndtering i Word Dato: 31. august 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov og Lene Nørskov Lange, VIA Bibliotekerne Referencehåndtering i Word Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED

TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED TINTIN IN THE CONGO AND POLITICALLY CORRECT LANGUAGE REVISED AND REVISITED Danish title: Har du sagt neger i dag? Tintin i Congo og det politisk korrekte sprog Master s thesis by Marie Dinesen Department

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

Fs 10. Skriftlig fremstilling. 1. Et billede af Danmark 2. Den barmhjertige samaritaner 3. Ulve i Danmark. Ansøgning

Fs 10. Skriftlig fremstilling. 1. Et billede af Danmark 2. Den barmhjertige samaritaner 3. Ulve i Danmark. Ansøgning b Modtagerrettet kommunikation Ansøgning c Skriftlig fremstilling Du skal vælge at skrive en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. Fs 10 Dansk skriftlig

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2015/2016 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Merkantil Spansk C Dorte Rathcke Holm Eux2a15-2spaC Oversigt

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 6. juli 1988 * Høje Domstol. på det vinbrug, hvor de til denne vin anvendte druer er høstet, og hvor vinfremstillingen har fundet sted,

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Billedet af kongen på den hvide hest

Billedet af kongen på den hvide hest Billedet af kongen på den hvide hest Om hvad billeder og ord gør Ole Togeby Vi har alle hørt at kong Christian X ved genforeningen 1920 red over den gamle grænse på en hvid hest. Og her er et af de mange

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Forfattere Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen Studium Cand.ling.merc. i

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: En semantisk rollemodel Åse Almlund C. Bache, L. Heltoft & M. Herslund (red.). Ny Forskning i Grammatik 6, 1999, s. 7-22 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning ORIENTERING Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Juni 2014 De følgende retningslinjer gælder for alle skriftlige opgaver, der udarbejdes af studerende på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Made in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS

Made in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS Made in Denmark på fransk og italiensk Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS 10.6.2014 2 Ethvert sprog er en særlig måde at se verden på Wilhelm von Humboldt (1767-1835) Når man

Læs mere