Rapportering med ABC modellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportering med ABC modellen"

Transkript

1 Rapportering med ABC modellen ændringsforslag til modellen baseret på metodiske erkendelser og empiriske erfaringer Af Lars Ole Wiese *) I denne artikel diskuteres Activity Based Costing (ABC) som rapporteringsteknik for kunde profitabilitet. Der argumenteres for, at indtægtserhvervelsen inkl. dens direkte omkostningsforbrug bør adskilles fra omkostningsbeskrivelsen til produktfremstilling. Dvs. der gennemføres en aktivitetsbaseret rapportering for indtægter og en ABC model for omkostningsforbrug til produktfremstilling. Modellen er tilført logiske beslutningsobjekter (klassifikationer), som er opbygget niveaubaseret. Samtidigt føres belæg for, at ABC modellen bør baseres på logiske fordelinger til kalkulationsobjektet i stedet for fordeling af summerede beløb. Derved kan omkostningsarternes karakteristika rapporteres på niveau med det valgte kalkulationsobjekt. Empiriske erfaringer for anvendelse af modellen viser, at der er afgørende og betydende ændringer i indtjening hos mindre virksomheder, mens effekten ikke er entydig hos den store virksomhed. A. Indledning 0 1. Baggrund Siden lanceringen af ABC har der i videnskabelige kredse været ført megen debat om indhold af og anvendelse heraf (Bjørnenak & Mitchell, 2002). Nogle arbejder fokuserer på anvendelsen af ABC ud fra en territorial anvendelse (Chenhall & Langfield, 1998; Clarke m.fl.; 1999; Dugdale and Jones, 1998; Innes & Mitchell, 1997; Bukh & Israelsen, 2003). Andre og flertallet af indlæggene er fokuseret på at allokere omkostninger til produktet (Dearman & Shields, 2001;Banker & Hughes, 1994; Cooper & Kaplan, 1988, 1991; Cooper, 1987,1988,1990). Ingen har derimod fokuseret på kunder eller kundegrupper som et særskilt analyseområde (Shields, 1997). Nogle Forskningsbidrag til ABCrapportering *) Lars Ole Wiese er cand.merc., Ph.D. og lektor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

2 Ringe fokusering på kunder som rapporteringsobjekt Kritik af modellens sammenhæng Ændret fokus fra produkt til på kunder arbejder anvender kunder som udgangspunkt uden dog at anvende kunder som kalkulationsobjekt. Narayanan (2003) anvender kunder og fremhæver anvendelsen af ABC for kunder under monopol. Chenhall & Langfiels-Schmith (1998) anvender kunder som argumentation for organisationsændringer. Ittner et al. (1997) anvender kundeprofitabilitet med fokus på sammenhængen mellem aktivitetshierarkier og omkostningsallokering. I artiklen konkluderes med baggrund i produkter, at dette ikke er tilstrækkeligt, fordi de aktiviteter, som fordrer størst omkostningsforbrug, også viser størst omsætning. ABC modellens indre sammenhæng er tidligere kritiseret for at sammenblande ressource arter med forskellig reversibilitet og variabilitet (Israelsen 1993; Andersen & Rohde 1992; Rørsted, 1991; Friis, 1998). Som resultat af fremført kritik er modellen ændret, således at anvendte ressourcearter ikke henføres til kalkulationsobjektet på enhedsniveau, men til en 4-niveau hierarkisk model (Cooper & Kaplan, 1991; Israelsen, 1993; Robinson, 1990). Henregningen af omkostningen til et hierarkiniveau bestemmes ud fra, hvilket niveau omkostningen tilnærmelsesvis varierer med. Dvs. at den respektive ressourceart tilnærmelsesvis skal variere med et af niveauerne i modellen, altså et spørgsmål om variabilitet. Modellen har primært produkter og sekundært kunder som kalkulationsobjekt. Logisk set kan et primært fokus på produktet give anledning til undren, fordi virksomheden ikke umiddelbart erhverver profit ved afholdelse af omkostninger til produktfremstilling. En mulig profit opstår kun ved, at der afsættes en ydelse eller et produkt til en kunde. Det er trods alt derfra via indtægter overskuddet fremkommer. Dette understøttes af andre undersøgelser, der viser, at virksomheder, hvis strategiske fokus er rettet mod kunder, klarer sig bedre end virksomheder, som ikke har dette fokus (Johnson, 1997). Skal virksomheden optræde økonomisk rationelt, må den målrettet satse på de kunder eller kundegrupper, som er mest profitable for virksomheden såvel på kort som på langt sigt. For anvendelse af teknikker med kunder som fokus for rapportering bør kravet hertil være, at resultatet heraf fremkommer i virksomhedens resultatopgørelse ved et forbedret resultat. 388 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

3 Den logiske konsekvens ved ikke at fordele de ressourcearter, som objektet reelt forbruger, er, at der ikke fremkommer en rapportering, som indeholder det faktiske eller tilnærmede omkostningsforbrug for kalkulationsobjektet. Ved at definere væsentlige dele af virksomhedens omkostninger som sunk cost i rapportering for kalkulationsobjektet, er der begrundet risiko for, at væsentlige omkostninger unddrages løbende opfølgning og ledelsesopmærksomhed (Mouritsen, 1995). Såvel den hierarkiske teknik som teknikken med fordeling af omkostninger til enhedsniveau er fortsat kendetegnet ved rapportering af virksomhedens omkostninger. Derved kan ABC modellen kritiseres for ikke at medtage virksomhedens indtægter. Fordeling af omkostninger til enhedsniveau Indtægter i ABCrapporteringen Problemet ved at sammenstille indtægter med omkostninger er ikke et nyere fænomen. Bl.a. hos Madsen (1959) og Riebel (1994) betragtes omkostninger afsondret fra indtægter ved gennemførelse af registreringsopgaven. Det er ikke det samme som, at omkostninger og indtægter ikke kan sammenstilles. Det kan netop foretages i den rapportering, som foretages på basis af de foretagne registreringer. 2. Problemstilling Artiklen er resultatet af et konkret projekt om rapportering 1 af kundeprofitabilitet. Projektets arbejdstese har været: Er det muligt at udvikle en aktivitetsbaseret rapporteringsform med kunder som kalkulationsobjekt og samtidigt tilknytte teknikken nødvendige klassifikationsobjekter, hvor alle virksomhedens omkostninger bliver henført til enhedsniveauet? Og med krav om, at modellen skal kunne anvendes både i store og mindre virksomheder. Projekt for rapportering af kundeprofit 3. Disponering af artiklen I kapitel B redegøres kort for den metodeanvendelse, der er anvendt i forbindelse med gennemførelse af nærværende projekt. I kapitel C præsenteres resultatet af modeludviklingen. Den endelige modeludvikling for rapporteringsteknikken består af to særskilte men sammenhængende aktivitetsbaserede teknikker. Den samlede teknikudvikling har kunder som kalkulationsobjekt. Den første del af teknikken er anvendt til rapportering af indtægtserhvervelsen for kunder mens den anden del er anvendt til rapportering af omkostningsforbrug ved produktfremstilling. Sammenstillingen foretages Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

4 ved den fælles dimension produkt. Efterfølgende diskuteres de respektive begrundelser for valgene heri. I kapitel D argumenteres for, hvorfor der er behov for et særskilt indtægtsregnskab og omkostningsregnskab. Samtidigt argumenteres for, at der ikke eksisterer en logisk sammenhæng mellem indtægtserhvervelse og virksomhedens samlede omkostningsforbrug. Opdelingen er endvidere en konsekvens af, at begge rapporteringstyper logisk set har forskellige klassifikationsobjekter. I kapitel E foretages en diskussion af dimensioner. Eftersom rapporteringsmodellen er dimensionaliseret med flere klassifikationsobjekter, som er hierarkisk opbygget, foretages en diskussion af kriterierne for henregning af omkostningerne hertil. Heri indgår naturlige og problemafledte hierarkier. Samtidigt foretages en diskussion for præcisering af variabilitet. Eftersom ABC rapporterer fordelte omkostninger skal der anvendes en anden hierarkiform end den rekursive. Som rapporteringsklassifikationer argumenteres for logikken i anvendelsen af niveaubaseret hierarkier, selvom datagrundlaget herfor er baseret på en anden hierarkiform en rekursiv. I kapitel F argumenteres for, at designfaserne for ABC må ændres. Her argumenteres for, at kalkulationsobjektet determinerer hvilke aktiviteter, der kan bringes i anvendelse. Derfor er designvalgene ændret til at begynde med kalkulationsobjektet. I kapitel G argumenteres for det uhensigtsmæssige i at anvende det eksterne regnskabs registreringer som kilde for ABC. Et resultat af modeludviklingen er, at der anvendes en direkte omkostningsopfattelse. I kapitel H argumenteres for anvendelsen af en logisk fordeling af omkostningsarter via aktiviteter til kalkulationsobjekt, i stedet for en fordeling af summerede omkostninger med forskellige kendetegn. Ved hjælp af nutidigt rapporteringsteknologi anvendes logisk sammenhænge fra ressource til kalkulationsobjekt. Derved kan rapportering med de anførte uhensigtsmæssigheder undgås.i kapitel I fremdrages de væsentligste resultater for de empiriske test hos tre forskellige virksomheder. 390 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

5 B. Metodeanvendelse Arbejdet er gennemført med en konstruktivistisk metode. For så vidt angår den del af arbejdet, som vedrører teori og modeludvikling, er paradigmeniveauet for metoden udvidet med to paradigmedannende elementer: logik og semantik. Semantikkens formål sammen med logikken er at fastlægge begrebers betydning og gyldighedsområde (Nørreklit, L., 2004; Witgenstein, 1995). Faser i en kvalitativ metode Den empiriske del er gennemført ved metodens dialoger, refleksioner, objektiveringer m.v. (Arbnor og Bjerke, 1997; Nørreklit, H. 1994). Formålet med udsagnene fra den empiriske test har ikke været at teste den logiske model. Det er en common sense betragtning, at logiske modellers indhold ikke kan testes og afprøves ved empiri. Derimod er fastlæggelse af aktiviteter og værdier for drivere fremfundet via den konstruktivistiske metodes forskellige faser. Endelig er modellens udsagn og relevans testet ved møder, hvor dens betydning har været genstand for dialoger. Her er det ikke modellen som sådan, men dens relevans og betydning som rapporteringsform for kundeprofitabilitet, der har været genstand for dialoger. C. Resultat af modeludvikling for rapportering af kundeprofitabilitet med ABC 1. Generelt om rapporteringsprincipper med ABC teknikken Under arbejdet med udvikling af en aktivitetsbaseret model for rapportering af kundeprofit blev resultatet, at alle virksomhedens omkostninger excl. forskning og udvikling af fremtidige produkter samt ledig kapacitet, blev henført til enhedsniveauet. Behovet herfor opstod, fordi rapportering med den hierarkiske model (Cooper & Kaplan, 1991) viste, at over halvdelen af omkostningerne måtte rapporteres på modellen to øverste niveauer. Flere af testvirksomhederne bedømte udsagnet fra denne rapportering som ikke tilfredsstillende, fordi behovet var rapportering af profitabilitet på den enkelte kunde. Fordeling af omkostninger til enhedsniveau Artiklen er opbygget således, at resultatet af modeludviklingen først præsenteres. Efterfølgende diskuteres begrundelserne for de enkelte elementer heri. Modellen ser ud som vist i figur 1. Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

6 Aktivitetsbaseret indtægtsregnskab med kunder som kalkulationsobjekt Reversibilitet Virksomhedens indtægter fra salg Alle direkte onkostninger i forbindelse med indtægtserhvervelse hos kunder Ressourcedrivere Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Kunder, tidsrum, tidspunkt sted, produkt, forretningsområde, type, ansvarlig, aktivitet Fratrukket Aktivitetsomkostninger henført til aktiviteter i forbindelse med salg = Direkte omkostninger henført til aktiviteter i forbindelse med indtægtserhvervelse hos kunder. Aktivitetsdrivere Indtægtsbidrag for den enkelte kunde Fratrukket Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab med produktet som kalkulationsobjekt Reversibilitet Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Produkt, produktionsordre, tidspunkt, tidsrum, sted, ansvarlig, aktivitet Produktomkost. pr. produkt solgt til den enkelte kunde Produktomkostninger. pr. produkt rapporteret efter ABC's principper Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Kunder, tidsrum, sted, produkt, forretningsområde type, ansvarlig, aktivitet = Virksomheds profit på den enkelte kunde Figur 1. Rapportering af markeds- og virksomhedsprofit for kunder To særskilte men forbundne ABC-teknikker Den samlede ABC model er på virksomhedsniveau opdelt i to særskilte ABC modeller. En til bedømmelse af indtægter incl. indtægtserhvervelsens direkte omkostninger samt forholdsmæssige andele af øvrige omkostninger og en til bedømmelse af omkostningsforbrug til produktfremstilling baseret på omkostningsandele hertil. Modellens udgangspunkt er den oprindelige udlægning af Activity Based Costing, som hhv. Johnson og Kaplan (1989) og Cooper (1987, 1988a, 1988b, 1988c) rapporterede. Altså en henføring af alle omkostninger til kalkulationsobjektet, excl. ikke udnyttet kapacitet og udvikling af fremtidige kalkulationsobjekter. 392 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

7 Modeludviklingen vist i figur 1 betragtes som rapportering til virksomhedens strategiske niveau. Derfor dækker den korteste rapporteringsperiode heri sædvanligvis et år. Ud fra modellens forskellige delresultater kan såvel de salgs- og produktionsansvarlige som virksomhedsledelsen få input til bedømmelse af hhv. markedsbidrag, omkostningsforbrug til produktfremstilling samt virksomhedsprofit på den enkelte kunde, tidsrum, marked, kundetype, forretningsområde og branche. Logikken i modellen er den, at de ansvarlige for omkostningsforbrug h.h.v. indtægtserhvervelse ønskes rapporteret i forhold til kunder som kalkulationsobjekt. En logisk konsekvens heraf er, at rapporteringen er opdelt i et særskilt indtægtsregnskab med kunder som kalkulationsobjekt og et særskilt omkostningsregnskab med salgsprodukter som kalkulationsobjekt. Til de respektive delregnskaber henføres de omkostninger, som er direkte i forhold hertil, samt den forholdsmæssige andel af fællesomkostningerne, som ressource- og aktivitetsdrivere tilsiger. Indtægtsregnskabet anvender de aktiviteter og omkostninger, som logisk tilhører indtægtserhvervelsen. Andre omkostninger er denne delrapportering uvedkommende. Dette medfører, at ingen indtægter optræder i omkostningsregnskabet. Derimod forekommer der omkostninger i indtægtsregnskabet, men kun de omkostninger, som er direkte i forhold til aktiviteter ved indtægtserhvervelsen. Endvidere indgår en forholdsmæssig andel af virksomhedens fællesomkostninger, som er fordelt til de indtægtsskabende aktiviteter via ressourcedrivere og/eller aktivitetsdrivere. En anden logisk forklaring herpå er, at de medarbejdere, som er ansvarlige for indtægtserhvervelsen, må bedømmes på deres effektivitet herved, og ikke på hvilken omkostningsanvendelse virksomheden i øvrigt har haft til bl.a. produktfremstilling (Mouritsen, 1995). De ansvarlige herfor må bedømmes på, hvor effektive de er til at fremstille et givet produkt, og ikke på, hvordan et overskud herpå eventuelt fremkommer. Fremstilling af produkter er primært forbundet med omkostninger og ikke med indtægter. Tilsvarende kan iagttages hos Madsen (1965). Hans definition af variabilitetsregnskabet indeholder heller ikke indtægter. Fokus på kunder som rapporteringsobjekt Henføring af omkostninger Forskellige ansvarlige for indtægter og omkostninger Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

8 Indtægtsregnskabets anvendelse af klassifikations objekter Omkostningsregnskabets formål og indhold Omkostningsregnskabets anvendelse af klassifikationer Sammenstilling af indtægter med omkostningsregnsbabet Ansvarlige for rapporteringsniveauer Såvel omkostninger som indtægter i indtægtsregnskabet er dimensioneret med niveaubaserede klassifikationer for kunde, produkt, sted, tidspunkt, tidsrum, branche, type (strategisk sats på kunden), forretningsområde og salgsansvarlig. Ved sammenholdelse af indtægter og hertil fordelte aktivitetsomkostninger fremkommer et indtægtsbidrag på den enkelte kunde. Den anden del af modellen, omkostningsregnskabet, henfører og fordeler virksomhedens omkostningsandele, som er direkte i forhold til fremstilling af salgsprodukter. På omkostningsbasis henføres direkte omkostninger til de aktiviteter, som er relevante i forbindelse med produktfremstilling. Formålet er at bedømme omkostningseffektiviteten herved, samt at rapportere et troværdigt omkostningsforbrug for de respektive produkter. Denne delmodel er dimensioneret med niveaubaserede klassifikationer for produkt, ansvarlig, produktionsordre, sted, tidspunkt, tidsrum, sted og aktivitet. Som output af denne rapportering fremkommer et omkostningsforbrug, som kan sættes i forhold til antal producerede enheder af de distinkte produkter. Denne omkostning multipliceres med antal solgte distinkte enheder til den enkelte kunde og fratrækkes markedsbidraget for den enkelte kunde, som produktet er solgt til. Derved fremkommer information om Virksomhedsprofit på den enkelte kunde. Et af målene med intern regnskabsrapportering er at sammenkoble omkostninger med indtægter for derigennem at analysere, hvor overskuddet/underskuddet fremkommer. Dette er begrundelsen for at behandle omkostninger og indtægter som særskilte fænomener. Sammenstillingen kan i dette forslag kun foretages via klassifikationerne»produkt«og»tidsrum«. I nærværende udlægning giver andre klassifikationsanvendelser for sammenstilling ikke mening, af den logiske årsag, at der ikke er andre fælles klassifikationer for indtægts- og omkostningsregnskabet. Umiddelbart kan det virke besnærende at designe rapporter for kundeprofitabilitet med basis i indtægtsregnskabet og opgjort for de personer, der har den bedste kundeprofitabilitet rapporteret ved Virksomheds profit. En sådan rapportering på virksomhedsprofit niveau er dog ikke valid, fordi den enkelte salgsansvarlige næppe er ansvarlig for det omkostningsforbrug, som produktfremstillingen har forårsaget. Derimod kan designes særskilte rapporter, som viser, hvem der har størst performance i h.h.v. indtægts- og omkostningsrapporteringen. 394 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

9 Som det fremgår af figur 1 er reversibilitet 2 knyttet til såvel omkostningsarter, klassifikationsobjekter som aktiviteter. Reversibiliteten er en parameter, som er relevant for beslutninger. Entiteten»reversibilitet«er ment som en masterentitet for de entiteter, som den relateres til. Deri fastlægges forskellige reversibiliteter. Disse kan evtentuelt være angivet i måneder eller i den tidsangivelse, som virksomheden finder relevant. Angivelse heraf er ikke specielt problematisk. Det problematiske er snarere at fastlægge en given aktivitets og omkostningsarts reversibilitetshorisont. Heri kan ledelsen vælge at anlægge flere forskellige scenarier. Rapportering af reversibilitet Reversibiliteten er tilknyttet aktiviteten af den logiske grund, at det er aktiviteten, ledelsen træffer beslutning om. Til gennemførelse af aktivitet afholdes omkostninger, som beskrives ved omkostningsarter. Logisk set træffer ledelsen ikke beslutning om, at en given omkostningsart skal anskaffes eller afdisponeres. Disponering af omkostningsarten er determineret af aktivitetsbeslutninger. Dermed er ikke sagt, at de udgifter, som de pagatoriske 3 omkostninger forårsager, ikke tilknyttes reversibilitet. Eftersom reversibilitet kan være knyttet til både omkostningsart, aktivitet og kalkulationsobjekt, hvor hvert objekt har forskelligt reversibilitet, må der i en beslutningskontekst om afdisponering af et givet objekt først træffes beslutning om det objekt, som har den længste reversibilitet. Her gælder naturligvis det hensyn, at den pågældende omkostningsart og aktivitet ikke indgår i andre aktiviteter og kalkulationsobjekter. Den samlede model er kendetegnet ved, at der ikke foretages aggregeringer af forskellige omkostningsarter. Altså ingen Activity Cost Pools (ACP). Disse optræder som logiske fænomener via relationer. Tilsvarende foretages ved henføring af aktivitetsomkostninger til kalkulationsobjektet. Derved kan de respektive omkostningsarter incl. reversibilitet rapporteres på niveau for henholdsvis indtægtsbidrag og virksomhedsprofit pr. kunde. En lignende rapportering ses hos Israelsen og Reeve (1998). Der vises en rapporteringsmatrix, som sammenknytter indtægtserhvervelsen med omkostningsforbruget for produktfremstillingen. Imidlertid eksisterer der ikke et logisk forhold mellem omkostninger til produktfremstilling og indtægter for en produktionsvirksomhed, med mindre den er ordreproducerende. Deri kan sammenhængen mellem Relationer til erstatning af ACP Uklarhed i sammenhæng ved lignende model Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

10 indtægtserhvervelsen og dets omkostningsforbrug kun eksistere under ganske bestemte former. Den kan ikke indgå som en generel sammenhæng, fordi kun en ringe del af virksomhedens omkostninger kan henføres til indtægten som værende direkte i forhold hertil. Såfremt der ikke er tale om ordreproduktion, lader disse omkostninger sig ikke umiddelbart henføre til indtægtserhvervelsen af den simple grund, at der ikke på tidspunktet for omkostningens afholdelse eller beslutning herom er viden om, til hvilken indtægt dette omkostningsforbrug kan henregnes. Såfremt den viste models indre logik er sammenhængende, må der gælde nogle forudsætninger herfor. Den kan være tænkt som en ex-ante model. Men en ex-ante synsvinkel registrerer næppe på niveau for de enkelte ordrelinier. Derfor må rapporteringen være ex-post orienteret. Hvis dette er tilfældet, må der enten eksistere to separate ABC rapporteringer, som er sammenstillet via fælles klassifikationer eller også anvendes et standardomkostningssystem som grundlag for enten kundeperspektivet eller produktperspektivet. 2. Anvendelse som beslutningsinformation Formålene med forskellige erhvervsøkonomiske modeller er at understøtte virksomhedens beslutningsproces på forskellige beslutningsniveauer, ikke nødvendigvis med eksakt beslutningsinformation, men med relevant information til understøttelse af en beslutningsproces. For at kunne tale om beslutningsinformation, er det en common sense opfattelse, at beskrivelser skal være ex-ante orienteret. Der er dog undtagelser herfra. Hvis ex-post beskrivelser danner grundlag for vurdering af fremtidige omkostninger og/eller indtægter, vil ex-post beskrivelsen kunne udgøre beslutningsinformation (Hummel & Männel, 1990). Alternativt kan ex-post analyser danne inspiration for fremtidige beslutninger og dermed understøtte en exante betragtning. D. Betragtninger om et særskilt ABC indtægtsregnskab hhv. ABC omkostningsregnskab Sammenhæng mellem omkostninger og indtægter er ikke givet på forhånd 1. Sammenhæng mellem indtægter og omkostninger Indtægter og omkostninger er ikke nødvendigvis reale begreber. De kan også opfattes som mentale begreber, der konstituerer og legitimerer regnskabstekniske konstruktioner. Empirisk kan en sammenhæng mellem indtægter og omkostninger ikke forklares. Ej heller ud fra en årsags- virkningssammenhæng. Indsatte produktionsressour- 396 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

11 cer forklarer ikke en følgende eller samtidig indtægt og visa versa (Riebel, 1990; Hummel & Männel, 1990). Der kan i stedet anlægges en finalbetragtning. Denne opfattes som formålet med omkostningens afholdelse eller formålet med indtægten. Hermed kan forklares, hvad formålet med omkostningsanvendelsen er (Riebel, 1994, p.71). 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Når vi taler om produkter i en aktivitetsbaseret kontekst, kan det være de omkostninger, som er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, men ikke indtægterne herfor. Indtægterne fremkommer ved salg af produkter til virksomhedens kunder. Hertil henføres kun de omkostninger, som er medgået hertil. Eksempler på disse omkostninger kan være gager til salgsingeniører, rejser, salgsadministration o.l. Umiddelbart er der ingen logisk sammenhæng mellem indtægter og de omkostninger, som er medgået til produktfremstilling, med mindre det er en virksomhed, som udelukkende producerer efter specifikke kundeordrer. I så fald kan man kun henføre de omkostninger, som indtægtserhvervelsen har forårsaget. Man kan hævde, at virksomhedens udgifter kan periodiseres til en given periode, som givne indtægter dækker. I en sådan sammenholdelse er det udgifter, som på indirekte vis via tidsrum konverteres til omkostninger. Herved er indtægter og omkostninger direkte i forhold til tidsrum, men ikke direkte i forhold til kunder. At alle omkostningerne ikke samtidig kan henføres direkte til den respektive kunde, hviler på et logisk ræsonnement om, at denne sammenhæng ikke eksisterer. De omkostninger, som kan henføres til kunden, er kun de omkostninger, som logisk kan henføres til indtægtserhvervelsen. For virksomhedens yderligere omkostningsforbrug er der ingen viden om, hvilken indtægt dette medgår til erhvervelse af. Konvertering af udgifter til omkostninger problemer heri Under forudsætning af at det enkelte salgsprodukt kan identificeres ved en entydig kode, kan der på salgstidspunktet skabes forbindelse til omkostningerne ved produktfremstilling. Derimod kan der ikke på produktionstidspunktet skabes forbindelse mellem omkostningerne hertil og salgsindtægter. Det betyder, at vi skal tænke anderledes i forhold til registreringsklassifikationerne. Dermed bliver det, som vi skal vide noget om, bestemmende for, hvorledes vi opbygger vores grundregistreringer. Det er måske udtryk for begrebsforvirring, når en periodisering af det eksterne regnskabs udgifter benævnes»omkostninger«. Heri er ikke indeholdt de betragtninger, som sædvanligvis bringes i anven- Periodeudgifter Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

12 delse, når talen falder på omkostninger. Begrebsmæssigt er periodeudgifter måske et mere sigende udtryk herfor (Pedersen, 1949). Anvendelse af omkostningsregnskabet Anvendelse af fællesomkostninger Formålet med denne opdeling er ikke at fremkomme med et omkostningsregnskab, som signalerer produktprofitabilitet. Derimod kan omkostningsregnskabet som et særskilt rapporteringsapparatur være genstand for analyser om omkostningseffektivitet. Denne kan bl.a. gennemføres med benchmarking. At gennemføre dette som produktprofitabilitet giver ikke mening, fordi indtægtsregnskabets funktion er at bedømme effektiviteten i indtægtserhvervelsen hos kunderne og markedet. En rapportering af produktoverskud målt ved residualet mellem salgsindtægter og produktomkostninger siger ikke noget afgørende om omkostningseffektiviteten ved produktfremstillingen. I det hele taget giver det ringe mening at tale om produktoverskud i den forbindelse. Årsagen er den enkle, at produktet i sig selv ikke kan give overskud. At foretage produktfremstilling kan betragtes som et udtryk for forbrugsomkostninger (Worre, 1992). Et overskud fremkommer i denne kontekst kun ved inddragelse af betragtninger om kunder og marked. Der er jo ikke konstateret nogen indtægt ved at iværksætte produktfremstilling. 2. Specielle problemer ved fællesomkostninger Det kan være uhensigtsmæssig at henføre ægte fællesomkostninger til den respektive kunde eller kundegruppe (Riebel, 1994; Bukh & Israelsen, 2004). Argumentet har speciel vægt, når der ikke af rapporteringen fremgår, at der er tale om en sammenblanding af forskellige omkostningskategorier med forskellig reversibilitet og måske variabilitet. Samtidig fremfører Riebel (1994), at kalkulatoriske elementer som f.eks. afskrivninger som hovedregel bør holdes ude af grundregnskabet. Men samtidigt anføres, at hvis det er nødvendigt at medtage kalkulatoriske elementer, må de ekspliciteres. Riebel argumenterer således for, at kalkulatoriske omkostninger kan inddrages i grundregnskabet. Registreringsopgaven er tilrettelagt med henblik på at være kilde for virksomhedens rapporteringer, eventuelt baseret på flere teknikker eller modeller herfor. Derfor må registreringsopgaven tilrettelægges efter generelle principper, jf. identitetsprincippet hos Riebel (1994). Her er det nødvendigt at skelne mellem virksomhedens registreringsopgave og de efterfølgende rapporteringer. Eftersom rapporteringen ikke er tilrettelagt efter generelle princip- 398 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

13 per, er det således muligt at inddrage afskrivninger og øvrige fællesomkostninger, når blot de ekspliciteres. Logisk set vil det være unaturligt ikke at inddrage fællesomkostninger, afskrivninger og omkostningsarter med relativt lang reversibilitet i rapporteringerne. Det gælder specielt, når de enkelte omkostningsarters karakteristika rapporteres eksplicit. Et eksempel på rapportering af omkostningers karakteristika kan være rapportering af reversibilitet. Den rapporteres for de anvendte klassifikationsobjekter på enhedsniveau for kalkulationsobjektet, fordi der ikke anvendes en fordeling af summerede beløb, men en logisk fordeling såvel for allokering af ressourcer til aktiviteter som allokering af aktivitetsomkostninger til kalkulationsobjekterne. Derved rapporteres andele af fællesomkostninger særskilt til kalkulationsobjektet, inkl. dets reversibilitet. Diskussioner om eksplicit rapportering af variabilitet giver ingen mening, fordi den er et kriterium for registreringens henregning til klassifikationsobjekter jf. efterfølgende kapitel E. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke sig, at økonomistrukturen i komplekse og vidensintensive virksomheder er kendetegnet ved, at en stadig større del af den samlede omkostningssum har karakter af faste omkostninger, altså omkostninger med relativt lang reversibilitet. Ved at opfatte disse omkostninger som»sunk cost«i bedømmelse af kundeprofitabilitet, afstår man fra at bedømme forbruget heraf i relation til de objekter, hvortil de forbruges (Mouritsen, 1995). At påstå»sunk cost«for denne omkostningskategori svarer til den positivistiske opfattelsesmåde ceterius paribus. Det er en kendt sag, at flertallet af omkostningsobjekterne kan rapporteres profitable med dette udsagn. Jo flere omkostninger, som påstås at være»sunk cost«, jo større er profitabiliteten på det pågældende objekt. Men om det er et anvendeligt udtryk for bedømmelse profitabilitet, er en ganske anden sag. I rapportering er det væsentligt, at ledelsen er opmærksom på, at såfremt en given kunde i rapporteringen viser underskud, er det ikke givet, at kunden umiddelbart bør fravælges af den grund. Dette kan netop skyldes allokeringen af fællesomkostninger. Analysen kan i stedet gennemføres på et overliggende niveau for kundedimensionen, eventuelt for kundegruppen. Hvis de fordelte fællesomkostninger er direkte i forhold til gruppen, og den respektive kundegruppe Sunk cost Opmærksomhed på fællesomkostninger Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

14 også udviser underskud, bør denne gruppe undergå ledelsesovervejelser i virksomheden. Forskellige krav til registreringer og rapporteringer Forskellige klassifikationer i indtægts- og omkostningsregnskabet 3. Ikke samme krav til rapporteringer som til registreringer Omkostnings- og indtægtsregistreringen skal tilrettelægges efter generelle principper. Begrundelsen herfor er, at der ikke på registreringstidspunktet er viden om, hvilke indtægter og omkostninger der skal bringes i anvendelse til en specifik kalkulation. I rapporteringssammenhæng forholder det sig anderledes, fordi denne anvender registreringerne, samt at der på rapporteringstidspunktet foreligger viden om, hvilken kalkulationssituation der foreligger. De krav, som gælder for opbygning af virksomhedens grundregnskab, kan ikke direkte overføres til også at være gældende for den efterfølgende rapportering. Rapporteringen tilgodeser udelukkende sit eget unikke mål og er baseret på logikken i den rapporteringsmodel eller teknik, som anvendes. Den er dermed ikke generel. Derfor kan fællesomkostninger og kalkulerede omkostninger også inddrages og rapporteres på enhedsniveau. Eftersom ingen omkostninger rapporteres i puljer, men rapporteres særskilt efter sin art og egenskab, fremstår de jo netop eksplicitte. Indtægts- og omkostningsregnskabet understøtter forskellige ledelsesbeslutninger for forskellige objekter. Derfor klassificeres de forskelligt. Dermed er ikke sagt, at begge regnskabstyper kan have en eller flere fælles klassifikationer. Generelt er det netop via fælles klassifikationer, der kan foretages en sammenstilling af hhv. regnskabet for indtægtserhvervelsen og omkostningsregnskabet for produktfremstilling. Output fra omkostningsregnskabet for produktfremstilling kan karakteriseres ved en entydig produktangivelse. Tilsvarende kan solgte produkter afsat til en kunde karakteriseres ved en entydig produktidentifikation. Produktdimensionen bliver derved den fælles klassifikation, som kan anvendes i både indtægts- og omkostningsregnskabet og derved binde disse sammen for rapportering af den samlede virksomhedsprofit for kalkulationsobjektet»kunder«. Her kan fremføres, at nogle af de omkostninger, som rapporteres i omkostningsregnskabet, er omkostninger, som naturligt bør henføres til kunder. Som eksempel kan nævnes kundetilpassede produkter og tilsvarende. I et ABC system bliver sådanne omkostninger via omkostningsfordelingen fordelt ud på produktet og derved også til 400 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

15 kunden, eftersom et kundetilpasset produkt naturligt får sin egen entydige produktidentifikation. En anden mulighed er at forsyne omkostningsregnskabet for produktfremstilling med en ekstra klassifikation kunde. Denne kundeidentifikation kan i omkostningsregnskabet være optional, og mandatory i indtægtsregnskabet. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer 4. Sammenstilling af indtægter og omkostninger og bedømmelse heraf Det er ulogisk at foretage en sammenstilling af indtægtsregnskabet og omkostningsregnskabet for produktfremstilling som en kontinuerlig proces, fordi der gennem regnskabsåret kan forekomme afsætningsmæssige udsving. Oftest er der forskellige afdelinger og budgetansvarlige, som er ansvarlige for residualet af indtægter og omkostninger for et givet objekt. Salgsansvarlige er ansvarlige for opnåelse af indtægter, mens produktionsansvarlige er ansvarlige for omkostningsforbruget ved produktfremstilling. At der skal foregå koordinering herimellem er en anden sag. Men det er ikke det samme som at sige, at sammenstillingen skal foretages løbende ved rapportering af Virksomheds profit. Residualet mellem indtægtserhvervelsen og virksomhedens øvrige omkostningsforbrug er derimod en opgave for virksomhedens ledelse. Rapporteret via Virksomhedsprofit er det ledelsesovervejelser, der må afklare, om indtægterne for givne kunder er tilstrækkelige til, at virksomheden kan erhverve et forretningsgrundlag. Ved bedømmelse af kunders profitabilitet giver det ingen mening at rapportere irrelevante omkostninger til kunden eller henføre omkostninger, som kunden ikke er en direkte årsag til, med mindre henføringen har et andet sigte end bedømmelse af profitabilitet. Motivation af medarbejdere kan være en anden årsag (Hiromoto, 1988). Årsagen til en urentabel kunde eller kundegruppe kan skyldes, at omkostningsforbruget til fremstilling af de produkter, som søges afsat til kunden, er uforholdsmæssigt stor. Altså en betragtning om omkostningsforbrug til produktfremstilling og design. Ingen kontinuerlig sammenstilling af de to regnskabstyper Virksomhedsprofit på den enkelte kunde en opgave for ledelsen Bedømmelse af kundeprofit Opdeling i de to delregnskaber må nødvendigvis føre til et ændret designvalg for ABC, eftersom de to nævnte rapporteringstyper bygger på forskellige aktiviteter. Dette diskuteres i et senere afsnit. Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

16 E. Klassifikationsobjekter versus kalkulationsobjekter Dimensioner som grundlag for beslutning Anvendelse af klassifikationsog kalkulationsobjektet Naturlige og problemafledte hierarkier I forbindelse med registreringer og rapporteringer tales ofte om dimensioner. Kriterierne for dimensioners anvendelser ved registreringer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med deres anvendelser ved rapportering. En begrundelse for at anvende dimensioner, er, at den udgør et objekt, hvorom der træffes beslutninger i virksomheden. Dimensioner kan opfattes som en foreningsmængde af klassifikations- og kalkulationsobjekter. Begreberne anvendes i forbindelse med såvel registreringer som rapporteringer. Klassifikationsobjekter anvendes i en registreringsstruktur for indtægter og omkostninger, hvor de knyttes til de transaktioner, som de skal beskrive (Riebel, 1994; Hummel, 1970). Dertil opbygges de som rekursive hierarkier. Registrering eller datafangst af indtægter og omkostninger foretages i forhold til et givet hierarkiniveau efter specielle kriterier herfor. Disse kriterier fastlægges ved variabilitet, som diskuteres efterfølgende. Kalkulationsobjekter anvendes derimod i forbindelse med rapportering. Registreringerne, som er kvalificeret med klassifikationsobjekter, henføres eller fordeles i rapporteringsopgaven til kalkulationsobjekter. Heri kan klassifikationsobjekter udgøre en yderligere kvalificering eller beskrivelse af kalkulationsobjektet. Et klassifikationsobjekt i registreringssammenhæng kan senere optræde som kalkulationsobjekt. Strukturen i klassifikationsobjekterne er logisk, mens indholdet deri er empirisk. Eftersom hierarkier er logiske strukturer, kan de sammenstilles på forskellig vis. Heri kan designes naturlige hierarkier og problemafledte hierarkier. Et naturligt hierarki defineres som:»et hierarki bestående af entiteter og/eller attributter, som logisk set er over-/underordnet eller sideordnet hinanden.«et problemafledt hierarki defineres som:»et hierarki bestående af attributter og/eller records, hvori der ikke stilles krav om, at elementerne heri er logisk over-/underordne eller sideordnet hinanden«. Dets attributter og records defineres ud fra et naturligt hierarki. Registreringer foretages i forhold til et naturligt hierarki. Design af et problemafledt hierarki foretages med udgangspunkt i et naturligt hierarkis klassifikationer. Et problemafledt hierarki er ikke alment gældende for alle typer af analyser og opfylder derved ikke kravet om ikke-arbitrære henføringer, jf. princippet om fuld eller delvis va- 402 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

17 riabilitet. Det er således kun gyldigt til brug for den analyse, hvortil det er designet (Israelsen, 1993). 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Hvilke klassifikationsobjekter, der bringes i anvendelse, kan man ikke udtale sig generelt om. De anvendte klassifikationsobjekter er kendetegnet ved, at de danner datagrundlag for særskilte informationer eller beslutninger til understøttelse af virksomhedens forretningsidé og -grundlag. Dette gælder såvel ex-post som ex-ante. Ingen forudbestemte klassifikationsobjekter Bl.a. hos Riebel ses en omfattende klassifikationsanvendelse. Der fremhæves vigtigheden af, at omkostninger registreres i forhold til de klassifikationer, som kan tænkes at være interessante (Riebel 1994; Weber & Weißenberger,1997). Tilsvarende gælder for indtægter. Klassifikationskonstruktion forbinder indtægter med omkostninger via fællesdimensioner. Sammensætningen kan i Riebels (1994) forslag foretages via beslutningsklassifikationen. Heri skal alle økonomiske tildragelser klassificeres ud fra den initialbeslutning, som forårsager disse (Riebel 1994a; Sørensen, 1989). Dette betyder, at alle indtægter og omkostninger knyttes til klassifikationen»beslutning«. Her anvendes initialbeslutningen som den beslutning transaktionerne knyttes til. Ofte optræder beslutninger som det implicitte formål med virksomhedens registreringer og rapporteringer. Ved at anvende klassifikationen»beslutning«bliver virksomhedens beslutninger eksplicitte i forhold til virksomhedens registreringer. Dette får den betydning, at alle virksomhedens økonomisk hændelser kan henføres til den beslutning, som har forårsaget den. Ud fra variabiliteten bestemmes, hvor i klassifikationsobjektets hierarki en given transaktion skal henføres. Her melder problemstillingen sig blot, hvordan variabiliteten skal opfattes. Her kan tales om to former for variabilitet hhv.»absolut variabilitet«og»relativ variabilitet«(israelsen, 1993). Anvendelse af absolut variabilitet for henføring af omkostninger til et givet niveau i hierarkiet foretages i tysk tænkning ud fra to stringente krav om både et kausalitetsprincip og et finalitetsprincip (Kilger, 1988; Riebel, 1990; Hummel & Männel 1990). For kausalitetsprincippet argumenteres for en årsags-virkningssammenhæng. Mens finalitetsprincippet anvendes som en præcisering af kausalitetsprincippet ved en mål-middel orientering. Ved anvendelse af finalitetsprincippet for henføring af omkostninger til et givet niveau i et klassifikationshierarki, er det ikke tilstrækkeligt at tillægge en Forskellige former for variabilitet Absolut variabilitet Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

18 omkostnings variabilitet. Der er også et krav om, at den forbrugte mængde som minimum skal kunne genanskaffes i den forbrugte mængde eller multipla heraf. Dette princip kan opfattes som anskaffelsesvariabilitet eller»absolut variabilitet«. Relativ variabilitet Anderledes forholder det sig med omkostningsvariabilitet. Her skal omkostningsforbruget variere tilnærmelsesvis med et givet niveau i det respektive klassifikationshierarki. Denne kan også opfattes som»relativ variabilitet«. Alt efter hvilken definition af variabilitet, der vælges, skal kravene om omkostnings- hhv. anskaffelsesvariabilitet anvendes. Ellers foretages registreringer ud fra arbitrære kriterier for det respektive klassifikationsobjekt, hvilket ikke er tilrådeligt. Anvendelse af relativ variabilitet Problemer med rapportering af kundeprofit vha. variabilitetsprincippet Muligt informationstab Anvendelsen af relativ variabilitet eller omkostningsvariabilitet ses anvendt hos Madsen (1959). Der anvendes kun dimensionerne (klassifikationsobjekterne) art, sted og formål. Henføring af omkostninger hertil bestemmes ud fra variabilitetsfaktorer, som det kriterium, hvormed omkostningen tilnærmelsesvis varierer (Madsen, 1963). Denne variabilitet er bestemt ud fra variabilitetsprincippets egne kriterier og principper. Eftersom variabilitetsprincippet udelukkende er et omkostningsregistreringssystem, må dér lægges til grund, at der ikke anvendes principper for dets registreringer, som ikke er en del af systemet. Problemstillingen om anskaffelsesmængde er ikke indeholdt heri. Deraf kan udledes, at variabiliteten heri er relativ. Variabiliteten anvendt i variabilitetsprincippet kan således opfattes som omkostningsvariabilitet, fordi kravene hertil er bestemt ud fra omkostningernes variabilitet. Indtægtsbeskrivelsen hos Madsen er ikke dimensioneret, hvorfor rapportering af kundeprofitabilitet i variabilitetsprincippet ikke umiddelbart synes mulig. Rapportering af omkostninger til produktfremstilling er dog mulig, hvis formålsdimensionen designes hertil. Siden har Israelsen (1993) foretaget en tilpasning heraf. Denne reformulering af variabilitetsprincippet synes ikke at løse problemstillingen med rapportering af kundeprofitabilitet. En yderligere klassifikation af bl.a. indtægter synes nødvendig. Ved inddragelse af få klassifikationsobjekter, som eksempelvis hos Madsen, kan der opstå informationstab i virksomhedens registreringer (Israelsen, 1993). Problemet opstår specielt i formålsklassifika- 404 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

19 tionen. Den foreslås anvendt til alle øvrige karakteristika end sted og art. Problemstillingen om informationstabet opstår i forbindelse med konstruktion af formålsdimensionen. Her får det betydning hvordan dimensionsniveauerne heri over- eller underordnes hinanden. Eksempelvis kan formålsdimensionen indeholde produkter samt distribution af produkter. Her kan distribution enten over- eller underordnes produkter. Netop derved kan informationstabet fremkomme. Såfremt formålsdimensionen opdeles i dens logiske hovedbestanddele til flere samtidige klassifikationsobjekter, bliver problemstillingen med informationstab minimeret. Det kan konstateres, at formålsdimensionen anvender attributter, som logisk set ikke kan overeller underordnes hinanden. Derfor må formålsklassifikationen i variabilitetsprincippet karakteriseres som et problemafledt hierarki. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Af implementeringshensyn foretrækkes relativ variabilitet, altså variabilitet bedømt ud fra omkostningens variabilitet, anvendt som henføringskriterium. Der er flere argumenter for at anvende denne. En af fordelene er, at definitioner for en given registrerings henregning entydigt kan fastlægges i systemet, uden der skal foretages kontinuerligt kontrolmålinger i det registreringssystem, som det eksterne regnskab anvender. En anden fordel er, at det er enklere at forstå for de aktører i virksomheden, som skal anvende det. Kalkulationsobjekter anvendes til rapporteringsformål. Datakilden herfor er virksomhedens registreringer, som er kvalificeret med klassifikationsobjekter, jf. foranstående. Et kalkulationsobjekt er defineret som et objekt, hvortil der i rapporteringssammenhæng henregnes eller fordeles indtægter og/eller omkostninger. Henregningen eller fordeling kan foretages ud fra andre kriterier end de, der er gældende for registreringen. Rapporteringen er ikke almengyldig, men gælder kun for den rapporteringsmodel eller -teknik, som bringes i anvendelse. I en ABC tankegang anvendes såvel en direkte som indirekte omkostningsopfattelse, hvor de direkte omkostninger kan henføres direkte til kalkulationsobjektet. Derimod skal de indirekte omkostninger henføres via ressource- og aktivitetsnøgler. De omkostninger, som i en ABC kontekst opfattes som indirekte omkostninger, kan ved løsning af registreringsopgaven registreres ud fra en anden omkostningsopfattelse, fordi registreringsopgaven skal tilgodese flere samtidige rapporteringsteknikker. Registreringsopgaven kan registrere alle omkostninger med baggrund i en direkte Hvorfor anvendelse af relativ variabilitet? Anvendelse af kalkulationsobjekter Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

20 omkostningsopfattelse. Derfor er en anden hierarkiopfattelse påkrævet i forbindelse med rapportering. Dertil er niveaubaserede hierarkier anvendelige. Anvendelse af niveauopdelte hierarkier Et niveaubaseret hierarki er kendetegnet ved, at alle transaktioner er direkte i forhold til nederste niveau i hierarkiet. Det overliggende eller deres sideordnede niveau beskriver det umiddelbart underliggende niveau i hierarkiet og beskriver således ikke noget direkte om den transaktion, som den på underliggende niveau er tilknyttet. Et eksempel på et niveaubaseret kundehierarki er vist i figur 2. Figur 2. Niveauopdelt kundehierarki Jf. foranstående definition heraf, indeholder det nederste niveau den enkelte kunde. Kundegruppen beskriver, hvilken gruppe kunden tilhører f.eks. en grossist eller håndværker. Forretningsområdet angiver, som navnet siger, hvilket forretningsområde i virksomheden kundegruppen tilhører. Denne hierarkistruktur vil ikke finde anvendelse i virksomhedens registreringssystem. Der vil ofte anvendes et rekursivt hierarki, hvor registreringerne er direkte i forhold til et givet niveau i hierarkiet. Dette niveau bestemmes ud fra variabilitet, som er diskuteret tidligere i denne artikel. Problemstillingen her er den, at omkostninger, 406 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One

Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Activity-Based Costing som supplement til variabilitetsregnskabet - Med MySQL og SAP Business One Aalborg Universitet Cand. merc. Økonomistyring 7. semester Gruppe 2 2012 Titelblad Uddannelsesinstitution:

Læs mere

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem

TDC A/S. 31. maj 2010. Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem TDC A/S 31. maj 2010 Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem 1. Overordnede principper for TDC's produktregnskaber Ifølge bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 skal produktregnskaberne for 2009 indeholde

Læs mere

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006

Benchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006 Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Økonomisk beskrivelsesteknik og teknologier for systemanvendelse

Økonomisk beskrivelsesteknik og teknologier for systemanvendelse Aalborg Universitet Cand.merc. økonomistyring og informatik 1. semester Økonomisk beskrivelsesteknik og teknologier for systemanvendelse Gruppe 3 Titelblad Titel: Temaramme modul 1: Temaramme modul 2:

Læs mere

Abstract. Side 1 af 53

Abstract. Side 1 af 53 Abstract Over the years several changes and some additions have been made to Vagn Madsens accounting system, which has existed. This project makes its own suggestions in regards to changes and additions

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Lær og forstå din ABC

Lær og forstå din ABC Lær og forstå din ABC - en dag om kostgennemsigtighed og økonomistyring Lars Johansen og Thomas Varan Copyright 2004, SAS Institute Inc. All rights reserved. Har ABC en effekt? Undersøgelsen bestod af

Læs mere

Activity Based Costing og relationelle databaser

Activity Based Costing og relationelle databaser Activity Based Costing og relationelle databaser 7. semester gruppe 1 Aalborg Universitet, Økonomistyring og informatik Side 1 af 104 21-12-2009 Titelblad Projektets titel: Activity Based Costing og relationelle

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Svineafgiftsfonden 5. januar 2015 Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Når der modtages støtte fra Svineafgiftsfonden vil de særlige krav, der gælder

Læs mere

FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013

FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013 Bilag: 4 Sagsbeh.: CKY J. nr.: 2014/000102 Dok.nr.: 26597 21. oktober 2014 FONDEN DANSKE VETERANHJEM ÅRSREGNSKABER 2010, 2011, 2012 OG 2013 INDLEDNING/BAGGRUND 1. I mail af den 18. september 2014 anmodede

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Økonomistyring. Fredag den 8. juni 2007 kl SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Økonomistyring Fredag den 8. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Pr. email: hem@ftnet.dk 6. november 2014 Kære Helene Miris Møller Revisionsbekendtgørelsen

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Time-Driven Activity Based Costing

Time-Driven Activity Based Costing Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel

Læs mere

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX

Økonomistyring - kan vi det? - kan vi lade være? Slide 1/XX Slide 1/XX Slide 2/XX Et bud på en definition af begrebet økonomistyring De processer ledelsen iværksætter med henblik på at træffe bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden December 2015 Vejledning om revision af tilskudsmidler modtaget fra Kartoffelafgiftsfonden Når der modtages støtte fra Kartoffelafgiftsfonden, vil de særlige krav, der gælder for

Læs mere

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15

Oversigt over figurer m.m... 11. Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12. Oversigt over forkortelser... 13. Forord... 15 Indholdsfortegnelse Oversigt over figurer m.m... 11 Figurer... 11 Bokse... 12 Tabeller... 12 Oversigt over forkortelser... 13 Forord... 15 DEL 1 BEGREBET FORVALTNINGSREVISION 1 Forvaltningsrevision som

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

I medfør af 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester, fastsættes:

I medfør af 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester, fastsættes: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014 om regnskabsregler for koncessionshavere som udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester I medfør af 15, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Indtastning af kapitalafkastgrundlag ved anvendelse af underspecifikation til ejendomme i Skat Nova

Indtastning af kapitalafkastgrundlag ved anvendelse af underspecifikation til ejendomme i Skat Nova 5. maj 2016 Indtastning af kapitalafkastgrundlag ved anvendelse af underspecifikation til ejendomme i Skat Nova Indhold 1 Vigtig information til indtastning og afstemning af kapitalafkastgrundlag hvis

Læs mere

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige

Læs mere

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r V e j l e d n i n g værgemålsregnskab Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Med denne vejledning håber vi at tydeliggøre de regnskabsregler, der gælder for beskikkede

Læs mere

ABC-modeller. -udvikling og forskelle

ABC-modeller. -udvikling og forskelle Cand.merc. økonomistyring Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tim Bønding Eksamensnr: 273799 Vejleder: Steen Nielsen Erhvervsøkonomisk Institut ABC-modeller -udvikling og forskelle Aarhus School of Business,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2013 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Activity based costing-

Activity based costing- HA-almen 6 semester Erhvervsøkonomisk institut Opgaveskriver: Marc Nyvang Hassing Eksamensnummer: 300601 Vejleder: Thomas Borup Kristensen Activity based costing- som et værdiskabende aktiv Aarhus universitet

Læs mere

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011

Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 April 2012 Ikke-mængdebaseret Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2011 Generel vejledning Til indberetning af reguleringsregnskabet for 2011 skal selskaberne benytte de udsendte indberetningsskemaer.

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE LAGERLIGNINGEN Beholdning primo + Tilgang i perioden = Til rådighed for forbrug - Forbrug i perioden = Beholdning ultimo Gælder for alle balanceposter - såvel for fysiske

Læs mere

Activity Based Costing

Activity Based Costing HA-int tysk og engelsk 6. semester 1. maj 2012 Institut for Økonomi Forfattere: Kristian Posselt Nielsen (402626) Jesper Gyldenlev Andersen (300922) Kristian Groth Albøge (300970) Vejleder: Thomas Borup

Læs mere

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed BEK nr 62 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/01062 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om den

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Lindberg Økonomi ApS Årsrapport 10. august 2014-31. oktober 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/12/2014 Kristina Lindberg Dirigent Side 2 af 12 Indhold

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Afsætning

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015 CASLAN ApS Fjellebrovej 16 4700 Næstved Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2015 Lars Rohbrandt Dirigent Side 2

Læs mere

S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S

S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S S.E. HOVEDGAARD CONSTRUCTION A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18/06/2013 Steen Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften.

Rapporten er tænkt som inspiration til regionernes videre arbejde med at optimere driften. N O T A T Benchmarking af udvalgte støttefunktioner Kredsen af regionsdirektører vedtog ultimo januar 2011 at iværksætte en benchmarking af udvalgte støttefunktioner. Målet med arbejdet har været at støtte

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni, 2012 Zealand

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse

Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse 2014 Grundregnskabernes understøttelse af en ABC profitabilitetsanalyse CAND.MERC ØKONOMISTYRING 7. SEMESTER GRUPPE 5 Titelblad Uddannelsessted: Aalborg Universitet Uddannelse: Cand.merc. Økonomistyring.

Læs mere