Rapportering med ABC modellen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportering med ABC modellen"

Transkript

1 Rapportering med ABC modellen ændringsforslag til modellen baseret på metodiske erkendelser og empiriske erfaringer Af Lars Ole Wiese *) I denne artikel diskuteres Activity Based Costing (ABC) som rapporteringsteknik for kunde profitabilitet. Der argumenteres for, at indtægtserhvervelsen inkl. dens direkte omkostningsforbrug bør adskilles fra omkostningsbeskrivelsen til produktfremstilling. Dvs. der gennemføres en aktivitetsbaseret rapportering for indtægter og en ABC model for omkostningsforbrug til produktfremstilling. Modellen er tilført logiske beslutningsobjekter (klassifikationer), som er opbygget niveaubaseret. Samtidigt føres belæg for, at ABC modellen bør baseres på logiske fordelinger til kalkulationsobjektet i stedet for fordeling af summerede beløb. Derved kan omkostningsarternes karakteristika rapporteres på niveau med det valgte kalkulationsobjekt. Empiriske erfaringer for anvendelse af modellen viser, at der er afgørende og betydende ændringer i indtjening hos mindre virksomheder, mens effekten ikke er entydig hos den store virksomhed. A. Indledning 0 1. Baggrund Siden lanceringen af ABC har der i videnskabelige kredse været ført megen debat om indhold af og anvendelse heraf (Bjørnenak & Mitchell, 2002). Nogle arbejder fokuserer på anvendelsen af ABC ud fra en territorial anvendelse (Chenhall & Langfield, 1998; Clarke m.fl.; 1999; Dugdale and Jones, 1998; Innes & Mitchell, 1997; Bukh & Israelsen, 2003). Andre og flertallet af indlæggene er fokuseret på at allokere omkostninger til produktet (Dearman & Shields, 2001;Banker & Hughes, 1994; Cooper & Kaplan, 1988, 1991; Cooper, 1987,1988,1990). Ingen har derimod fokuseret på kunder eller kundegrupper som et særskilt analyseområde (Shields, 1997). Nogle Forskningsbidrag til ABCrapportering *) Lars Ole Wiese er cand.merc., Ph.D. og lektor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

2 Ringe fokusering på kunder som rapporteringsobjekt Kritik af modellens sammenhæng Ændret fokus fra produkt til på kunder arbejder anvender kunder som udgangspunkt uden dog at anvende kunder som kalkulationsobjekt. Narayanan (2003) anvender kunder og fremhæver anvendelsen af ABC for kunder under monopol. Chenhall & Langfiels-Schmith (1998) anvender kunder som argumentation for organisationsændringer. Ittner et al. (1997) anvender kundeprofitabilitet med fokus på sammenhængen mellem aktivitetshierarkier og omkostningsallokering. I artiklen konkluderes med baggrund i produkter, at dette ikke er tilstrækkeligt, fordi de aktiviteter, som fordrer størst omkostningsforbrug, også viser størst omsætning. ABC modellens indre sammenhæng er tidligere kritiseret for at sammenblande ressource arter med forskellig reversibilitet og variabilitet (Israelsen 1993; Andersen & Rohde 1992; Rørsted, 1991; Friis, 1998). Som resultat af fremført kritik er modellen ændret, således at anvendte ressourcearter ikke henføres til kalkulationsobjektet på enhedsniveau, men til en 4-niveau hierarkisk model (Cooper & Kaplan, 1991; Israelsen, 1993; Robinson, 1990). Henregningen af omkostningen til et hierarkiniveau bestemmes ud fra, hvilket niveau omkostningen tilnærmelsesvis varierer med. Dvs. at den respektive ressourceart tilnærmelsesvis skal variere med et af niveauerne i modellen, altså et spørgsmål om variabilitet. Modellen har primært produkter og sekundært kunder som kalkulationsobjekt. Logisk set kan et primært fokus på produktet give anledning til undren, fordi virksomheden ikke umiddelbart erhverver profit ved afholdelse af omkostninger til produktfremstilling. En mulig profit opstår kun ved, at der afsættes en ydelse eller et produkt til en kunde. Det er trods alt derfra via indtægter overskuddet fremkommer. Dette understøttes af andre undersøgelser, der viser, at virksomheder, hvis strategiske fokus er rettet mod kunder, klarer sig bedre end virksomheder, som ikke har dette fokus (Johnson, 1997). Skal virksomheden optræde økonomisk rationelt, må den målrettet satse på de kunder eller kundegrupper, som er mest profitable for virksomheden såvel på kort som på langt sigt. For anvendelse af teknikker med kunder som fokus for rapportering bør kravet hertil være, at resultatet heraf fremkommer i virksomhedens resultatopgørelse ved et forbedret resultat. 388 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

3 Den logiske konsekvens ved ikke at fordele de ressourcearter, som objektet reelt forbruger, er, at der ikke fremkommer en rapportering, som indeholder det faktiske eller tilnærmede omkostningsforbrug for kalkulationsobjektet. Ved at definere væsentlige dele af virksomhedens omkostninger som sunk cost i rapportering for kalkulationsobjektet, er der begrundet risiko for, at væsentlige omkostninger unddrages løbende opfølgning og ledelsesopmærksomhed (Mouritsen, 1995). Såvel den hierarkiske teknik som teknikken med fordeling af omkostninger til enhedsniveau er fortsat kendetegnet ved rapportering af virksomhedens omkostninger. Derved kan ABC modellen kritiseres for ikke at medtage virksomhedens indtægter. Fordeling af omkostninger til enhedsniveau Indtægter i ABCrapporteringen Problemet ved at sammenstille indtægter med omkostninger er ikke et nyere fænomen. Bl.a. hos Madsen (1959) og Riebel (1994) betragtes omkostninger afsondret fra indtægter ved gennemførelse af registreringsopgaven. Det er ikke det samme som, at omkostninger og indtægter ikke kan sammenstilles. Det kan netop foretages i den rapportering, som foretages på basis af de foretagne registreringer. 2. Problemstilling Artiklen er resultatet af et konkret projekt om rapportering 1 af kundeprofitabilitet. Projektets arbejdstese har været: Er det muligt at udvikle en aktivitetsbaseret rapporteringsform med kunder som kalkulationsobjekt og samtidigt tilknytte teknikken nødvendige klassifikationsobjekter, hvor alle virksomhedens omkostninger bliver henført til enhedsniveauet? Og med krav om, at modellen skal kunne anvendes både i store og mindre virksomheder. Projekt for rapportering af kundeprofit 3. Disponering af artiklen I kapitel B redegøres kort for den metodeanvendelse, der er anvendt i forbindelse med gennemførelse af nærværende projekt. I kapitel C præsenteres resultatet af modeludviklingen. Den endelige modeludvikling for rapporteringsteknikken består af to særskilte men sammenhængende aktivitetsbaserede teknikker. Den samlede teknikudvikling har kunder som kalkulationsobjekt. Den første del af teknikken er anvendt til rapportering af indtægtserhvervelsen for kunder mens den anden del er anvendt til rapportering af omkostningsforbrug ved produktfremstilling. Sammenstillingen foretages Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

4 ved den fælles dimension produkt. Efterfølgende diskuteres de respektive begrundelser for valgene heri. I kapitel D argumenteres for, hvorfor der er behov for et særskilt indtægtsregnskab og omkostningsregnskab. Samtidigt argumenteres for, at der ikke eksisterer en logisk sammenhæng mellem indtægtserhvervelse og virksomhedens samlede omkostningsforbrug. Opdelingen er endvidere en konsekvens af, at begge rapporteringstyper logisk set har forskellige klassifikationsobjekter. I kapitel E foretages en diskussion af dimensioner. Eftersom rapporteringsmodellen er dimensionaliseret med flere klassifikationsobjekter, som er hierarkisk opbygget, foretages en diskussion af kriterierne for henregning af omkostningerne hertil. Heri indgår naturlige og problemafledte hierarkier. Samtidigt foretages en diskussion for præcisering af variabilitet. Eftersom ABC rapporterer fordelte omkostninger skal der anvendes en anden hierarkiform end den rekursive. Som rapporteringsklassifikationer argumenteres for logikken i anvendelsen af niveaubaseret hierarkier, selvom datagrundlaget herfor er baseret på en anden hierarkiform en rekursiv. I kapitel F argumenteres for, at designfaserne for ABC må ændres. Her argumenteres for, at kalkulationsobjektet determinerer hvilke aktiviteter, der kan bringes i anvendelse. Derfor er designvalgene ændret til at begynde med kalkulationsobjektet. I kapitel G argumenteres for det uhensigtsmæssige i at anvende det eksterne regnskabs registreringer som kilde for ABC. Et resultat af modeludviklingen er, at der anvendes en direkte omkostningsopfattelse. I kapitel H argumenteres for anvendelsen af en logisk fordeling af omkostningsarter via aktiviteter til kalkulationsobjekt, i stedet for en fordeling af summerede omkostninger med forskellige kendetegn. Ved hjælp af nutidigt rapporteringsteknologi anvendes logisk sammenhænge fra ressource til kalkulationsobjekt. Derved kan rapportering med de anførte uhensigtsmæssigheder undgås.i kapitel I fremdrages de væsentligste resultater for de empiriske test hos tre forskellige virksomheder. 390 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

5 B. Metodeanvendelse Arbejdet er gennemført med en konstruktivistisk metode. For så vidt angår den del af arbejdet, som vedrører teori og modeludvikling, er paradigmeniveauet for metoden udvidet med to paradigmedannende elementer: logik og semantik. Semantikkens formål sammen med logikken er at fastlægge begrebers betydning og gyldighedsområde (Nørreklit, L., 2004; Witgenstein, 1995). Faser i en kvalitativ metode Den empiriske del er gennemført ved metodens dialoger, refleksioner, objektiveringer m.v. (Arbnor og Bjerke, 1997; Nørreklit, H. 1994). Formålet med udsagnene fra den empiriske test har ikke været at teste den logiske model. Det er en common sense betragtning, at logiske modellers indhold ikke kan testes og afprøves ved empiri. Derimod er fastlæggelse af aktiviteter og værdier for drivere fremfundet via den konstruktivistiske metodes forskellige faser. Endelig er modellens udsagn og relevans testet ved møder, hvor dens betydning har været genstand for dialoger. Her er det ikke modellen som sådan, men dens relevans og betydning som rapporteringsform for kundeprofitabilitet, der har været genstand for dialoger. C. Resultat af modeludvikling for rapportering af kundeprofitabilitet med ABC 1. Generelt om rapporteringsprincipper med ABC teknikken Under arbejdet med udvikling af en aktivitetsbaseret model for rapportering af kundeprofit blev resultatet, at alle virksomhedens omkostninger excl. forskning og udvikling af fremtidige produkter samt ledig kapacitet, blev henført til enhedsniveauet. Behovet herfor opstod, fordi rapportering med den hierarkiske model (Cooper & Kaplan, 1991) viste, at over halvdelen af omkostningerne måtte rapporteres på modellen to øverste niveauer. Flere af testvirksomhederne bedømte udsagnet fra denne rapportering som ikke tilfredsstillende, fordi behovet var rapportering af profitabilitet på den enkelte kunde. Fordeling af omkostninger til enhedsniveau Artiklen er opbygget således, at resultatet af modeludviklingen først præsenteres. Efterfølgende diskuteres begrundelserne for de enkelte elementer heri. Modellen ser ud som vist i figur 1. Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

6 Aktivitetsbaseret indtægtsregnskab med kunder som kalkulationsobjekt Reversibilitet Virksomhedens indtægter fra salg Alle direkte onkostninger i forbindelse med indtægtserhvervelse hos kunder Ressourcedrivere Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Kunder, tidsrum, tidspunkt sted, produkt, forretningsområde, type, ansvarlig, aktivitet Fratrukket Aktivitetsomkostninger henført til aktiviteter i forbindelse med salg = Direkte omkostninger henført til aktiviteter i forbindelse med indtægtserhvervelse hos kunder. Aktivitetsdrivere Indtægtsbidrag for den enkelte kunde Fratrukket Aktivitetsbaseret omkostningsregnskab med produktet som kalkulationsobjekt Reversibilitet Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Produkt, produktionsordre, tidspunkt, tidsrum, sted, ansvarlig, aktivitet Produktomkost. pr. produkt solgt til den enkelte kunde Produktomkostninger. pr. produkt rapporteret efter ABC's principper Anvendte niveaubaserede klassifikationer: Kunder, tidsrum, sted, produkt, forretningsområde type, ansvarlig, aktivitet = Virksomheds profit på den enkelte kunde Figur 1. Rapportering af markeds- og virksomhedsprofit for kunder To særskilte men forbundne ABC-teknikker Den samlede ABC model er på virksomhedsniveau opdelt i to særskilte ABC modeller. En til bedømmelse af indtægter incl. indtægtserhvervelsens direkte omkostninger samt forholdsmæssige andele af øvrige omkostninger og en til bedømmelse af omkostningsforbrug til produktfremstilling baseret på omkostningsandele hertil. Modellens udgangspunkt er den oprindelige udlægning af Activity Based Costing, som hhv. Johnson og Kaplan (1989) og Cooper (1987, 1988a, 1988b, 1988c) rapporterede. Altså en henføring af alle omkostninger til kalkulationsobjektet, excl. ikke udnyttet kapacitet og udvikling af fremtidige kalkulationsobjekter. 392 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

7 Modeludviklingen vist i figur 1 betragtes som rapportering til virksomhedens strategiske niveau. Derfor dækker den korteste rapporteringsperiode heri sædvanligvis et år. Ud fra modellens forskellige delresultater kan såvel de salgs- og produktionsansvarlige som virksomhedsledelsen få input til bedømmelse af hhv. markedsbidrag, omkostningsforbrug til produktfremstilling samt virksomhedsprofit på den enkelte kunde, tidsrum, marked, kundetype, forretningsområde og branche. Logikken i modellen er den, at de ansvarlige for omkostningsforbrug h.h.v. indtægtserhvervelse ønskes rapporteret i forhold til kunder som kalkulationsobjekt. En logisk konsekvens heraf er, at rapporteringen er opdelt i et særskilt indtægtsregnskab med kunder som kalkulationsobjekt og et særskilt omkostningsregnskab med salgsprodukter som kalkulationsobjekt. Til de respektive delregnskaber henføres de omkostninger, som er direkte i forhold hertil, samt den forholdsmæssige andel af fællesomkostningerne, som ressource- og aktivitetsdrivere tilsiger. Indtægtsregnskabet anvender de aktiviteter og omkostninger, som logisk tilhører indtægtserhvervelsen. Andre omkostninger er denne delrapportering uvedkommende. Dette medfører, at ingen indtægter optræder i omkostningsregnskabet. Derimod forekommer der omkostninger i indtægtsregnskabet, men kun de omkostninger, som er direkte i forhold til aktiviteter ved indtægtserhvervelsen. Endvidere indgår en forholdsmæssig andel af virksomhedens fællesomkostninger, som er fordelt til de indtægtsskabende aktiviteter via ressourcedrivere og/eller aktivitetsdrivere. En anden logisk forklaring herpå er, at de medarbejdere, som er ansvarlige for indtægtserhvervelsen, må bedømmes på deres effektivitet herved, og ikke på hvilken omkostningsanvendelse virksomheden i øvrigt har haft til bl.a. produktfremstilling (Mouritsen, 1995). De ansvarlige herfor må bedømmes på, hvor effektive de er til at fremstille et givet produkt, og ikke på, hvordan et overskud herpå eventuelt fremkommer. Fremstilling af produkter er primært forbundet med omkostninger og ikke med indtægter. Tilsvarende kan iagttages hos Madsen (1965). Hans definition af variabilitetsregnskabet indeholder heller ikke indtægter. Fokus på kunder som rapporteringsobjekt Henføring af omkostninger Forskellige ansvarlige for indtægter og omkostninger Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

8 Indtægtsregnskabets anvendelse af klassifikations objekter Omkostningsregnskabets formål og indhold Omkostningsregnskabets anvendelse af klassifikationer Sammenstilling af indtægter med omkostningsregnsbabet Ansvarlige for rapporteringsniveauer Såvel omkostninger som indtægter i indtægtsregnskabet er dimensioneret med niveaubaserede klassifikationer for kunde, produkt, sted, tidspunkt, tidsrum, branche, type (strategisk sats på kunden), forretningsområde og salgsansvarlig. Ved sammenholdelse af indtægter og hertil fordelte aktivitetsomkostninger fremkommer et indtægtsbidrag på den enkelte kunde. Den anden del af modellen, omkostningsregnskabet, henfører og fordeler virksomhedens omkostningsandele, som er direkte i forhold til fremstilling af salgsprodukter. På omkostningsbasis henføres direkte omkostninger til de aktiviteter, som er relevante i forbindelse med produktfremstilling. Formålet er at bedømme omkostningseffektiviteten herved, samt at rapportere et troværdigt omkostningsforbrug for de respektive produkter. Denne delmodel er dimensioneret med niveaubaserede klassifikationer for produkt, ansvarlig, produktionsordre, sted, tidspunkt, tidsrum, sted og aktivitet. Som output af denne rapportering fremkommer et omkostningsforbrug, som kan sættes i forhold til antal producerede enheder af de distinkte produkter. Denne omkostning multipliceres med antal solgte distinkte enheder til den enkelte kunde og fratrækkes markedsbidraget for den enkelte kunde, som produktet er solgt til. Derved fremkommer information om Virksomhedsprofit på den enkelte kunde. Et af målene med intern regnskabsrapportering er at sammenkoble omkostninger med indtægter for derigennem at analysere, hvor overskuddet/underskuddet fremkommer. Dette er begrundelsen for at behandle omkostninger og indtægter som særskilte fænomener. Sammenstillingen kan i dette forslag kun foretages via klassifikationerne»produkt«og»tidsrum«. I nærværende udlægning giver andre klassifikationsanvendelser for sammenstilling ikke mening, af den logiske årsag, at der ikke er andre fælles klassifikationer for indtægts- og omkostningsregnskabet. Umiddelbart kan det virke besnærende at designe rapporter for kundeprofitabilitet med basis i indtægtsregnskabet og opgjort for de personer, der har den bedste kundeprofitabilitet rapporteret ved Virksomheds profit. En sådan rapportering på virksomhedsprofit niveau er dog ikke valid, fordi den enkelte salgsansvarlige næppe er ansvarlig for det omkostningsforbrug, som produktfremstillingen har forårsaget. Derimod kan designes særskilte rapporter, som viser, hvem der har størst performance i h.h.v. indtægts- og omkostningsrapporteringen. 394 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

9 Som det fremgår af figur 1 er reversibilitet 2 knyttet til såvel omkostningsarter, klassifikationsobjekter som aktiviteter. Reversibiliteten er en parameter, som er relevant for beslutninger. Entiteten»reversibilitet«er ment som en masterentitet for de entiteter, som den relateres til. Deri fastlægges forskellige reversibiliteter. Disse kan evtentuelt være angivet i måneder eller i den tidsangivelse, som virksomheden finder relevant. Angivelse heraf er ikke specielt problematisk. Det problematiske er snarere at fastlægge en given aktivitets og omkostningsarts reversibilitetshorisont. Heri kan ledelsen vælge at anlægge flere forskellige scenarier. Rapportering af reversibilitet Reversibiliteten er tilknyttet aktiviteten af den logiske grund, at det er aktiviteten, ledelsen træffer beslutning om. Til gennemførelse af aktivitet afholdes omkostninger, som beskrives ved omkostningsarter. Logisk set træffer ledelsen ikke beslutning om, at en given omkostningsart skal anskaffes eller afdisponeres. Disponering af omkostningsarten er determineret af aktivitetsbeslutninger. Dermed er ikke sagt, at de udgifter, som de pagatoriske 3 omkostninger forårsager, ikke tilknyttes reversibilitet. Eftersom reversibilitet kan være knyttet til både omkostningsart, aktivitet og kalkulationsobjekt, hvor hvert objekt har forskelligt reversibilitet, må der i en beslutningskontekst om afdisponering af et givet objekt først træffes beslutning om det objekt, som har den længste reversibilitet. Her gælder naturligvis det hensyn, at den pågældende omkostningsart og aktivitet ikke indgår i andre aktiviteter og kalkulationsobjekter. Den samlede model er kendetegnet ved, at der ikke foretages aggregeringer af forskellige omkostningsarter. Altså ingen Activity Cost Pools (ACP). Disse optræder som logiske fænomener via relationer. Tilsvarende foretages ved henføring af aktivitetsomkostninger til kalkulationsobjektet. Derved kan de respektive omkostningsarter incl. reversibilitet rapporteres på niveau for henholdsvis indtægtsbidrag og virksomhedsprofit pr. kunde. En lignende rapportering ses hos Israelsen og Reeve (1998). Der vises en rapporteringsmatrix, som sammenknytter indtægtserhvervelsen med omkostningsforbruget for produktfremstillingen. Imidlertid eksisterer der ikke et logisk forhold mellem omkostninger til produktfremstilling og indtægter for en produktionsvirksomhed, med mindre den er ordreproducerende. Deri kan sammenhængen mellem Relationer til erstatning af ACP Uklarhed i sammenhæng ved lignende model Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

10 indtægtserhvervelsen og dets omkostningsforbrug kun eksistere under ganske bestemte former. Den kan ikke indgå som en generel sammenhæng, fordi kun en ringe del af virksomhedens omkostninger kan henføres til indtægten som værende direkte i forhold hertil. Såfremt der ikke er tale om ordreproduktion, lader disse omkostninger sig ikke umiddelbart henføre til indtægtserhvervelsen af den simple grund, at der ikke på tidspunktet for omkostningens afholdelse eller beslutning herom er viden om, til hvilken indtægt dette omkostningsforbrug kan henregnes. Såfremt den viste models indre logik er sammenhængende, må der gælde nogle forudsætninger herfor. Den kan være tænkt som en ex-ante model. Men en ex-ante synsvinkel registrerer næppe på niveau for de enkelte ordrelinier. Derfor må rapporteringen være ex-post orienteret. Hvis dette er tilfældet, må der enten eksistere to separate ABC rapporteringer, som er sammenstillet via fælles klassifikationer eller også anvendes et standardomkostningssystem som grundlag for enten kundeperspektivet eller produktperspektivet. 2. Anvendelse som beslutningsinformation Formålene med forskellige erhvervsøkonomiske modeller er at understøtte virksomhedens beslutningsproces på forskellige beslutningsniveauer, ikke nødvendigvis med eksakt beslutningsinformation, men med relevant information til understøttelse af en beslutningsproces. For at kunne tale om beslutningsinformation, er det en common sense opfattelse, at beskrivelser skal være ex-ante orienteret. Der er dog undtagelser herfra. Hvis ex-post beskrivelser danner grundlag for vurdering af fremtidige omkostninger og/eller indtægter, vil ex-post beskrivelsen kunne udgøre beslutningsinformation (Hummel & Männel, 1990). Alternativt kan ex-post analyser danne inspiration for fremtidige beslutninger og dermed understøtte en exante betragtning. D. Betragtninger om et særskilt ABC indtægtsregnskab hhv. ABC omkostningsregnskab Sammenhæng mellem omkostninger og indtægter er ikke givet på forhånd 1. Sammenhæng mellem indtægter og omkostninger Indtægter og omkostninger er ikke nødvendigvis reale begreber. De kan også opfattes som mentale begreber, der konstituerer og legitimerer regnskabstekniske konstruktioner. Empirisk kan en sammenhæng mellem indtægter og omkostninger ikke forklares. Ej heller ud fra en årsags- virkningssammenhæng. Indsatte produktionsressour- 396 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

11 cer forklarer ikke en følgende eller samtidig indtægt og visa versa (Riebel, 1990; Hummel & Männel, 1990). Der kan i stedet anlægges en finalbetragtning. Denne opfattes som formålet med omkostningens afholdelse eller formålet med indtægten. Hermed kan forklares, hvad formålet med omkostningsanvendelsen er (Riebel, 1994, p.71). 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Når vi taler om produkter i en aktivitetsbaseret kontekst, kan det være de omkostninger, som er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, men ikke indtægterne herfor. Indtægterne fremkommer ved salg af produkter til virksomhedens kunder. Hertil henføres kun de omkostninger, som er medgået hertil. Eksempler på disse omkostninger kan være gager til salgsingeniører, rejser, salgsadministration o.l. Umiddelbart er der ingen logisk sammenhæng mellem indtægter og de omkostninger, som er medgået til produktfremstilling, med mindre det er en virksomhed, som udelukkende producerer efter specifikke kundeordrer. I så fald kan man kun henføre de omkostninger, som indtægtserhvervelsen har forårsaget. Man kan hævde, at virksomhedens udgifter kan periodiseres til en given periode, som givne indtægter dækker. I en sådan sammenholdelse er det udgifter, som på indirekte vis via tidsrum konverteres til omkostninger. Herved er indtægter og omkostninger direkte i forhold til tidsrum, men ikke direkte i forhold til kunder. At alle omkostningerne ikke samtidig kan henføres direkte til den respektive kunde, hviler på et logisk ræsonnement om, at denne sammenhæng ikke eksisterer. De omkostninger, som kan henføres til kunden, er kun de omkostninger, som logisk kan henføres til indtægtserhvervelsen. For virksomhedens yderligere omkostningsforbrug er der ingen viden om, hvilken indtægt dette medgår til erhvervelse af. Konvertering af udgifter til omkostninger problemer heri Under forudsætning af at det enkelte salgsprodukt kan identificeres ved en entydig kode, kan der på salgstidspunktet skabes forbindelse til omkostningerne ved produktfremstilling. Derimod kan der ikke på produktionstidspunktet skabes forbindelse mellem omkostningerne hertil og salgsindtægter. Det betyder, at vi skal tænke anderledes i forhold til registreringsklassifikationerne. Dermed bliver det, som vi skal vide noget om, bestemmende for, hvorledes vi opbygger vores grundregistreringer. Det er måske udtryk for begrebsforvirring, når en periodisering af det eksterne regnskabs udgifter benævnes»omkostninger«. Heri er ikke indeholdt de betragtninger, som sædvanligvis bringes i anven- Periodeudgifter Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

12 delse, når talen falder på omkostninger. Begrebsmæssigt er periodeudgifter måske et mere sigende udtryk herfor (Pedersen, 1949). Anvendelse af omkostningsregnskabet Anvendelse af fællesomkostninger Formålet med denne opdeling er ikke at fremkomme med et omkostningsregnskab, som signalerer produktprofitabilitet. Derimod kan omkostningsregnskabet som et særskilt rapporteringsapparatur være genstand for analyser om omkostningseffektivitet. Denne kan bl.a. gennemføres med benchmarking. At gennemføre dette som produktprofitabilitet giver ikke mening, fordi indtægtsregnskabets funktion er at bedømme effektiviteten i indtægtserhvervelsen hos kunderne og markedet. En rapportering af produktoverskud målt ved residualet mellem salgsindtægter og produktomkostninger siger ikke noget afgørende om omkostningseffektiviteten ved produktfremstillingen. I det hele taget giver det ringe mening at tale om produktoverskud i den forbindelse. Årsagen er den enkle, at produktet i sig selv ikke kan give overskud. At foretage produktfremstilling kan betragtes som et udtryk for forbrugsomkostninger (Worre, 1992). Et overskud fremkommer i denne kontekst kun ved inddragelse af betragtninger om kunder og marked. Der er jo ikke konstateret nogen indtægt ved at iværksætte produktfremstilling. 2. Specielle problemer ved fællesomkostninger Det kan være uhensigtsmæssig at henføre ægte fællesomkostninger til den respektive kunde eller kundegruppe (Riebel, 1994; Bukh & Israelsen, 2004). Argumentet har speciel vægt, når der ikke af rapporteringen fremgår, at der er tale om en sammenblanding af forskellige omkostningskategorier med forskellig reversibilitet og måske variabilitet. Samtidig fremfører Riebel (1994), at kalkulatoriske elementer som f.eks. afskrivninger som hovedregel bør holdes ude af grundregnskabet. Men samtidigt anføres, at hvis det er nødvendigt at medtage kalkulatoriske elementer, må de ekspliciteres. Riebel argumenterer således for, at kalkulatoriske omkostninger kan inddrages i grundregnskabet. Registreringsopgaven er tilrettelagt med henblik på at være kilde for virksomhedens rapporteringer, eventuelt baseret på flere teknikker eller modeller herfor. Derfor må registreringsopgaven tilrettelægges efter generelle principper, jf. identitetsprincippet hos Riebel (1994). Her er det nødvendigt at skelne mellem virksomhedens registreringsopgave og de efterfølgende rapporteringer. Eftersom rapporteringen ikke er tilrettelagt efter generelle princip- 398 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

13 per, er det således muligt at inddrage afskrivninger og øvrige fællesomkostninger, når blot de ekspliciteres. Logisk set vil det være unaturligt ikke at inddrage fællesomkostninger, afskrivninger og omkostningsarter med relativt lang reversibilitet i rapporteringerne. Det gælder specielt, når de enkelte omkostningsarters karakteristika rapporteres eksplicit. Et eksempel på rapportering af omkostningers karakteristika kan være rapportering af reversibilitet. Den rapporteres for de anvendte klassifikationsobjekter på enhedsniveau for kalkulationsobjektet, fordi der ikke anvendes en fordeling af summerede beløb, men en logisk fordeling såvel for allokering af ressourcer til aktiviteter som allokering af aktivitetsomkostninger til kalkulationsobjekterne. Derved rapporteres andele af fællesomkostninger særskilt til kalkulationsobjektet, inkl. dets reversibilitet. Diskussioner om eksplicit rapportering af variabilitet giver ingen mening, fordi den er et kriterium for registreringens henregning til klassifikationsobjekter jf. efterfølgende kapitel E. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke sig, at økonomistrukturen i komplekse og vidensintensive virksomheder er kendetegnet ved, at en stadig større del af den samlede omkostningssum har karakter af faste omkostninger, altså omkostninger med relativt lang reversibilitet. Ved at opfatte disse omkostninger som»sunk cost«i bedømmelse af kundeprofitabilitet, afstår man fra at bedømme forbruget heraf i relation til de objekter, hvortil de forbruges (Mouritsen, 1995). At påstå»sunk cost«for denne omkostningskategori svarer til den positivistiske opfattelsesmåde ceterius paribus. Det er en kendt sag, at flertallet af omkostningsobjekterne kan rapporteres profitable med dette udsagn. Jo flere omkostninger, som påstås at være»sunk cost«, jo større er profitabiliteten på det pågældende objekt. Men om det er et anvendeligt udtryk for bedømmelse profitabilitet, er en ganske anden sag. I rapportering er det væsentligt, at ledelsen er opmærksom på, at såfremt en given kunde i rapporteringen viser underskud, er det ikke givet, at kunden umiddelbart bør fravælges af den grund. Dette kan netop skyldes allokeringen af fællesomkostninger. Analysen kan i stedet gennemføres på et overliggende niveau for kundedimensionen, eventuelt for kundegruppen. Hvis de fordelte fællesomkostninger er direkte i forhold til gruppen, og den respektive kundegruppe Sunk cost Opmærksomhed på fællesomkostninger Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

14 også udviser underskud, bør denne gruppe undergå ledelsesovervejelser i virksomheden. Forskellige krav til registreringer og rapporteringer Forskellige klassifikationer i indtægts- og omkostningsregnskabet 3. Ikke samme krav til rapporteringer som til registreringer Omkostnings- og indtægtsregistreringen skal tilrettelægges efter generelle principper. Begrundelsen herfor er, at der ikke på registreringstidspunktet er viden om, hvilke indtægter og omkostninger der skal bringes i anvendelse til en specifik kalkulation. I rapporteringssammenhæng forholder det sig anderledes, fordi denne anvender registreringerne, samt at der på rapporteringstidspunktet foreligger viden om, hvilken kalkulationssituation der foreligger. De krav, som gælder for opbygning af virksomhedens grundregnskab, kan ikke direkte overføres til også at være gældende for den efterfølgende rapportering. Rapporteringen tilgodeser udelukkende sit eget unikke mål og er baseret på logikken i den rapporteringsmodel eller teknik, som anvendes. Den er dermed ikke generel. Derfor kan fællesomkostninger og kalkulerede omkostninger også inddrages og rapporteres på enhedsniveau. Eftersom ingen omkostninger rapporteres i puljer, men rapporteres særskilt efter sin art og egenskab, fremstår de jo netop eksplicitte. Indtægts- og omkostningsregnskabet understøtter forskellige ledelsesbeslutninger for forskellige objekter. Derfor klassificeres de forskelligt. Dermed er ikke sagt, at begge regnskabstyper kan have en eller flere fælles klassifikationer. Generelt er det netop via fælles klassifikationer, der kan foretages en sammenstilling af hhv. regnskabet for indtægtserhvervelsen og omkostningsregnskabet for produktfremstilling. Output fra omkostningsregnskabet for produktfremstilling kan karakteriseres ved en entydig produktangivelse. Tilsvarende kan solgte produkter afsat til en kunde karakteriseres ved en entydig produktidentifikation. Produktdimensionen bliver derved den fælles klassifikation, som kan anvendes i både indtægts- og omkostningsregnskabet og derved binde disse sammen for rapportering af den samlede virksomhedsprofit for kalkulationsobjektet»kunder«. Her kan fremføres, at nogle af de omkostninger, som rapporteres i omkostningsregnskabet, er omkostninger, som naturligt bør henføres til kunder. Som eksempel kan nævnes kundetilpassede produkter og tilsvarende. I et ABC system bliver sådanne omkostninger via omkostningsfordelingen fordelt ud på produktet og derved også til 400 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

15 kunden, eftersom et kundetilpasset produkt naturligt får sin egen entydige produktidentifikation. En anden mulighed er at forsyne omkostningsregnskabet for produktfremstilling med en ekstra klassifikation kunde. Denne kundeidentifikation kan i omkostningsregnskabet være optional, og mandatory i indtægtsregnskabet. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer 4. Sammenstilling af indtægter og omkostninger og bedømmelse heraf Det er ulogisk at foretage en sammenstilling af indtægtsregnskabet og omkostningsregnskabet for produktfremstilling som en kontinuerlig proces, fordi der gennem regnskabsåret kan forekomme afsætningsmæssige udsving. Oftest er der forskellige afdelinger og budgetansvarlige, som er ansvarlige for residualet af indtægter og omkostninger for et givet objekt. Salgsansvarlige er ansvarlige for opnåelse af indtægter, mens produktionsansvarlige er ansvarlige for omkostningsforbruget ved produktfremstilling. At der skal foregå koordinering herimellem er en anden sag. Men det er ikke det samme som at sige, at sammenstillingen skal foretages løbende ved rapportering af Virksomheds profit. Residualet mellem indtægtserhvervelsen og virksomhedens øvrige omkostningsforbrug er derimod en opgave for virksomhedens ledelse. Rapporteret via Virksomhedsprofit er det ledelsesovervejelser, der må afklare, om indtægterne for givne kunder er tilstrækkelige til, at virksomheden kan erhverve et forretningsgrundlag. Ved bedømmelse af kunders profitabilitet giver det ingen mening at rapportere irrelevante omkostninger til kunden eller henføre omkostninger, som kunden ikke er en direkte årsag til, med mindre henføringen har et andet sigte end bedømmelse af profitabilitet. Motivation af medarbejdere kan være en anden årsag (Hiromoto, 1988). Årsagen til en urentabel kunde eller kundegruppe kan skyldes, at omkostningsforbruget til fremstilling af de produkter, som søges afsat til kunden, er uforholdsmæssigt stor. Altså en betragtning om omkostningsforbrug til produktfremstilling og design. Ingen kontinuerlig sammenstilling af de to regnskabstyper Virksomhedsprofit på den enkelte kunde en opgave for ledelsen Bedømmelse af kundeprofit Opdeling i de to delregnskaber må nødvendigvis føre til et ændret designvalg for ABC, eftersom de to nævnte rapporteringstyper bygger på forskellige aktiviteter. Dette diskuteres i et senere afsnit. Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

16 E. Klassifikationsobjekter versus kalkulationsobjekter Dimensioner som grundlag for beslutning Anvendelse af klassifikationsog kalkulationsobjektet Naturlige og problemafledte hierarkier I forbindelse med registreringer og rapporteringer tales ofte om dimensioner. Kriterierne for dimensioners anvendelser ved registreringer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med deres anvendelser ved rapportering. En begrundelse for at anvende dimensioner, er, at den udgør et objekt, hvorom der træffes beslutninger i virksomheden. Dimensioner kan opfattes som en foreningsmængde af klassifikations- og kalkulationsobjekter. Begreberne anvendes i forbindelse med såvel registreringer som rapporteringer. Klassifikationsobjekter anvendes i en registreringsstruktur for indtægter og omkostninger, hvor de knyttes til de transaktioner, som de skal beskrive (Riebel, 1994; Hummel, 1970). Dertil opbygges de som rekursive hierarkier. Registrering eller datafangst af indtægter og omkostninger foretages i forhold til et givet hierarkiniveau efter specielle kriterier herfor. Disse kriterier fastlægges ved variabilitet, som diskuteres efterfølgende. Kalkulationsobjekter anvendes derimod i forbindelse med rapportering. Registreringerne, som er kvalificeret med klassifikationsobjekter, henføres eller fordeles i rapporteringsopgaven til kalkulationsobjekter. Heri kan klassifikationsobjekter udgøre en yderligere kvalificering eller beskrivelse af kalkulationsobjektet. Et klassifikationsobjekt i registreringssammenhæng kan senere optræde som kalkulationsobjekt. Strukturen i klassifikationsobjekterne er logisk, mens indholdet deri er empirisk. Eftersom hierarkier er logiske strukturer, kan de sammenstilles på forskellig vis. Heri kan designes naturlige hierarkier og problemafledte hierarkier. Et naturligt hierarki defineres som:»et hierarki bestående af entiteter og/eller attributter, som logisk set er over-/underordnet eller sideordnet hinanden.«et problemafledt hierarki defineres som:»et hierarki bestående af attributter og/eller records, hvori der ikke stilles krav om, at elementerne heri er logisk over-/underordne eller sideordnet hinanden«. Dets attributter og records defineres ud fra et naturligt hierarki. Registreringer foretages i forhold til et naturligt hierarki. Design af et problemafledt hierarki foretages med udgangspunkt i et naturligt hierarkis klassifikationer. Et problemafledt hierarki er ikke alment gældende for alle typer af analyser og opfylder derved ikke kravet om ikke-arbitrære henføringer, jf. princippet om fuld eller delvis va- 402 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

17 riabilitet. Det er således kun gyldigt til brug for den analyse, hvortil det er designet (Israelsen, 1993). 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Hvilke klassifikationsobjekter, der bringes i anvendelse, kan man ikke udtale sig generelt om. De anvendte klassifikationsobjekter er kendetegnet ved, at de danner datagrundlag for særskilte informationer eller beslutninger til understøttelse af virksomhedens forretningsidé og -grundlag. Dette gælder såvel ex-post som ex-ante. Ingen forudbestemte klassifikationsobjekter Bl.a. hos Riebel ses en omfattende klassifikationsanvendelse. Der fremhæves vigtigheden af, at omkostninger registreres i forhold til de klassifikationer, som kan tænkes at være interessante (Riebel 1994; Weber & Weißenberger,1997). Tilsvarende gælder for indtægter. Klassifikationskonstruktion forbinder indtægter med omkostninger via fællesdimensioner. Sammensætningen kan i Riebels (1994) forslag foretages via beslutningsklassifikationen. Heri skal alle økonomiske tildragelser klassificeres ud fra den initialbeslutning, som forårsager disse (Riebel 1994a; Sørensen, 1989). Dette betyder, at alle indtægter og omkostninger knyttes til klassifikationen»beslutning«. Her anvendes initialbeslutningen som den beslutning transaktionerne knyttes til. Ofte optræder beslutninger som det implicitte formål med virksomhedens registreringer og rapporteringer. Ved at anvende klassifikationen»beslutning«bliver virksomhedens beslutninger eksplicitte i forhold til virksomhedens registreringer. Dette får den betydning, at alle virksomhedens økonomisk hændelser kan henføres til den beslutning, som har forårsaget den. Ud fra variabiliteten bestemmes, hvor i klassifikationsobjektets hierarki en given transaktion skal henføres. Her melder problemstillingen sig blot, hvordan variabiliteten skal opfattes. Her kan tales om to former for variabilitet hhv.»absolut variabilitet«og»relativ variabilitet«(israelsen, 1993). Anvendelse af absolut variabilitet for henføring af omkostninger til et givet niveau i hierarkiet foretages i tysk tænkning ud fra to stringente krav om både et kausalitetsprincip og et finalitetsprincip (Kilger, 1988; Riebel, 1990; Hummel & Männel 1990). For kausalitetsprincippet argumenteres for en årsags-virkningssammenhæng. Mens finalitetsprincippet anvendes som en præcisering af kausalitetsprincippet ved en mål-middel orientering. Ved anvendelse af finalitetsprincippet for henføring af omkostninger til et givet niveau i et klassifikationshierarki, er det ikke tilstrækkeligt at tillægge en Forskellige former for variabilitet Absolut variabilitet Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

18 omkostnings variabilitet. Der er også et krav om, at den forbrugte mængde som minimum skal kunne genanskaffes i den forbrugte mængde eller multipla heraf. Dette princip kan opfattes som anskaffelsesvariabilitet eller»absolut variabilitet«. Relativ variabilitet Anderledes forholder det sig med omkostningsvariabilitet. Her skal omkostningsforbruget variere tilnærmelsesvis med et givet niveau i det respektive klassifikationshierarki. Denne kan også opfattes som»relativ variabilitet«. Alt efter hvilken definition af variabilitet, der vælges, skal kravene om omkostnings- hhv. anskaffelsesvariabilitet anvendes. Ellers foretages registreringer ud fra arbitrære kriterier for det respektive klassifikationsobjekt, hvilket ikke er tilrådeligt. Anvendelse af relativ variabilitet Problemer med rapportering af kundeprofit vha. variabilitetsprincippet Muligt informationstab Anvendelsen af relativ variabilitet eller omkostningsvariabilitet ses anvendt hos Madsen (1959). Der anvendes kun dimensionerne (klassifikationsobjekterne) art, sted og formål. Henføring af omkostninger hertil bestemmes ud fra variabilitetsfaktorer, som det kriterium, hvormed omkostningen tilnærmelsesvis varierer (Madsen, 1963). Denne variabilitet er bestemt ud fra variabilitetsprincippets egne kriterier og principper. Eftersom variabilitetsprincippet udelukkende er et omkostningsregistreringssystem, må dér lægges til grund, at der ikke anvendes principper for dets registreringer, som ikke er en del af systemet. Problemstillingen om anskaffelsesmængde er ikke indeholdt heri. Deraf kan udledes, at variabiliteten heri er relativ. Variabiliteten anvendt i variabilitetsprincippet kan således opfattes som omkostningsvariabilitet, fordi kravene hertil er bestemt ud fra omkostningernes variabilitet. Indtægtsbeskrivelsen hos Madsen er ikke dimensioneret, hvorfor rapportering af kundeprofitabilitet i variabilitetsprincippet ikke umiddelbart synes mulig. Rapportering af omkostninger til produktfremstilling er dog mulig, hvis formålsdimensionen designes hertil. Siden har Israelsen (1993) foretaget en tilpasning heraf. Denne reformulering af variabilitetsprincippet synes ikke at løse problemstillingen med rapportering af kundeprofitabilitet. En yderligere klassifikation af bl.a. indtægter synes nødvendig. Ved inddragelse af få klassifikationsobjekter, som eksempelvis hos Madsen, kan der opstå informationstab i virksomhedens registreringer (Israelsen, 1993). Problemet opstår specielt i formålsklassifika- 404 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

19 tionen. Den foreslås anvendt til alle øvrige karakteristika end sted og art. Problemstillingen om informationstabet opstår i forbindelse med konstruktion af formålsdimensionen. Her får det betydning hvordan dimensionsniveauerne heri over- eller underordnes hinanden. Eksempelvis kan formålsdimensionen indeholde produkter samt distribution af produkter. Her kan distribution enten over- eller underordnes produkter. Netop derved kan informationstabet fremkomme. Såfremt formålsdimensionen opdeles i dens logiske hovedbestanddele til flere samtidige klassifikationsobjekter, bliver problemstillingen med informationstab minimeret. Det kan konstateres, at formålsdimensionen anvender attributter, som logisk set ikke kan overeller underordnes hinanden. Derfor må formålsklassifikationen i variabilitetsprincippet karakteriseres som et problemafledt hierarki. 1. Aktivitetsstyringens opgaver og værktøjer Af implementeringshensyn foretrækkes relativ variabilitet, altså variabilitet bedømt ud fra omkostningens variabilitet, anvendt som henføringskriterium. Der er flere argumenter for at anvende denne. En af fordelene er, at definitioner for en given registrerings henregning entydigt kan fastlægges i systemet, uden der skal foretages kontinuerligt kontrolmålinger i det registreringssystem, som det eksterne regnskab anvender. En anden fordel er, at det er enklere at forstå for de aktører i virksomheden, som skal anvende det. Kalkulationsobjekter anvendes til rapporteringsformål. Datakilden herfor er virksomhedens registreringer, som er kvalificeret med klassifikationsobjekter, jf. foranstående. Et kalkulationsobjekt er defineret som et objekt, hvortil der i rapporteringssammenhæng henregnes eller fordeles indtægter og/eller omkostninger. Henregningen eller fordeling kan foretages ud fra andre kriterier end de, der er gældende for registreringen. Rapporteringen er ikke almengyldig, men gælder kun for den rapporteringsmodel eller -teknik, som bringes i anvendelse. I en ABC tankegang anvendes såvel en direkte som indirekte omkostningsopfattelse, hvor de direkte omkostninger kan henføres direkte til kalkulationsobjektet. Derimod skal de indirekte omkostninger henføres via ressource- og aktivitetsnøgler. De omkostninger, som i en ABC kontekst opfattes som indirekte omkostninger, kan ved løsning af registreringsopgaven registreres ud fra en anden omkostningsopfattelse, fordi registreringsopgaven skal tilgodese flere samtidige rapporteringsteknikker. Registreringsopgaven kan registrere alle omkostninger med baggrund i en direkte Hvorfor anvendelse af relativ variabilitet? Anvendelse af kalkulationsobjekter Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr

20 omkostningsopfattelse. Derfor er en anden hierarkiopfattelse påkrævet i forbindelse med rapportering. Dertil er niveaubaserede hierarkier anvendelige. Anvendelse af niveauopdelte hierarkier Et niveaubaseret hierarki er kendetegnet ved, at alle transaktioner er direkte i forhold til nederste niveau i hierarkiet. Det overliggende eller deres sideordnede niveau beskriver det umiddelbart underliggende niveau i hierarkiet og beskriver således ikke noget direkte om den transaktion, som den på underliggende niveau er tilknyttet. Et eksempel på et niveaubaseret kundehierarki er vist i figur 2. Figur 2. Niveauopdelt kundehierarki Jf. foranstående definition heraf, indeholder det nederste niveau den enkelte kunde. Kundegruppen beskriver, hvilken gruppe kunden tilhører f.eks. en grossist eller håndværker. Forretningsområdet angiver, som navnet siger, hvilket forretningsområde i virksomheden kundegruppen tilhører. Denne hierarkistruktur vil ikke finde anvendelse i virksomhedens registreringssystem. Der vil ofte anvendes et rekursivt hierarki, hvor registreringerne er direkte i forhold til et givet niveau i hierarkiet. Dette niveau bestemmes ud fra variabilitet, som er diskuteret tidligere i denne artikel. Problemstillingen her er den, at omkostninger, 406 Økonomistyring & Informatik 21. årgang 2005/2006 nr. 4

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015

FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Maj 2015 Managerial Accounting 1 Primær underviser: Thomas Borup Kristensen - borup@business.aau.dk Omfang: 5 ECTS undervisning i henhold til skema FORELØBIG FOR EFTERÅRET 2015 Kort beskrivelse af fag:

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Activity Based Costing og relationelle databaser

Activity Based Costing og relationelle databaser Activity Based Costing og relationelle databaser 7. semester gruppe 1 Aalborg Universitet, Økonomistyring og informatik Side 1 af 104 21-12-2009 Titelblad Projektets titel: Activity Based Costing og relationelle

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Chapter 7: Inventories

Chapter 7: Inventories Chapter 7: Inventories Begrebet varebeholdninger Hovedpunkter/emner Værdiansættelse Lageropgørelse/-styring Cost flow forudsætningen (Lagerkonventioner) Opgaver Begrebet varebeholdninger Varebeholdninger

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S

Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Ny ledelsesinformation via modelbygning i SAS Activity-Based Management løsningen Lars Thoft-Christensen Konsulentchef SAS Institute A/S Agenda Kort teoretisk overblik Modeldesign med SAS Activity-Based

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

ABC og Time-Driven ABC

ABC og Time-Driven ABC 8. semester, HDR afhandling Institut for Erhvervsøkonomi Vejleder: Jan Bøllingtoft Forfatter: Søren Grynderup Jensen Regnskabsmetoderne ABC og Time-Driven ABC - deres karakteristika og forskelligheder

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed

1/2009. Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009. Editorial. Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed Ledelse & Erhvervsøkonomi 73. årgang nr 1. marts 2009 1/2009 Editorial Indkøb og Omkostningsfordeling - ABC i en mellemstor virksomhed En analyse af Activity Based Costing og driftsøkonomisom som ex ante

Læs mere

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r

V e j l e d n i n g. værgemålsregnskab. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r V e j l e d n i n g værgemålsregnskab Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Med denne vejledning håber vi at tydeliggøre de regnskabsregler, der gælder for beskikkede

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni, 2012 Zealand

Læs mere

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder. EnergiMidt Net A/S 8. maj 2014 Sagnr. 13/12677 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet modtog EnergiMidt Net A/S (herefter EnergiMidt) anmeldelse af ny metode for

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 ZBC,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Undervisningsnotat til emne 5:

Undervisningsnotat til emne 5: HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til emne 5: Årsregnskabets struktur Emnet vil blive gennemgået med udgangspunkt i den nye årsregnskabslovs skemakrav med henvisninger til lærebogens

Læs mere

Virksomhedsøkonomi - fhh12c109

Virksomhedsøkonomi - fhh12c109 Virksomhedsøkonomi - fhh12c109 Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Virksomhedsøkonomi, A David Pedersen Virksomhedsøkonomi -

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Virksomhedsøkonomi

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 14. december 2012 blev der i sag nr. 86/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Budgetproces Alm Brand

Budgetproces Alm Brand Budgetproces Alm Brand SAS forum 2. juni 2010 1 Dagsorden Baggrund Finansiel koncern opdelt i juridiske selskaber og organisatorisk i afdelinger. Krav om opfølgning på en række dimensioner (selskab, afdeling,

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) Side 1 af 9 Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) A/S NUTS har netop ansat Claus Konto som bogholder i deres maskinfabrik. A/S NUTS producerer specialkomponenter

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E B369300P - DG UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E Afsagt den 6. februar 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Michael Kistrup og Julie Slott (kst.)). 14. afd. nr.

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder:

Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen for GBE og BAIT og lyder: Kursus i Marketing, økonomistyring og rapportering (5 ECTS) Marketing, Management Accounting and Reporting Alle kursets elementer er samlæst mellem GBE3 og BAIT3 Kursets almene bestemmelser flyder af studieordningen

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Etablering af et Ledelsescockpit... og som understøtter forretningsplatformen!

Etablering af et Ledelsescockpit... og som understøtter forretningsplatformen! Etablering af et Ledelsescockpit... og som understøtter forretningsplatformen! Opbygning og forankring af en robust ledelsesplatform på 3 måneder /Finn Henrik Hansen Slide 1 Nulpunktsmodellen, MSEK 1 Refleksion

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc

www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Februar 2015 pwc www.pwc.dk Viborg Kommune Redegørelse vedrørende undersøgelse af udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer Februar 2015 pwc I Indholdsfortegnelse 1. Indledning i 2. Formål

Læs mere