Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, november 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, 23.-25. november 2007."

Transkript

1 Virker økonomiske incitamenter på offentlige myndigheder? Dansk socialfinansiering som case Thomas Pallesen Institiut for Statskundskab Aarhus Universitet DK-8000 Århus C Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, november

2 Virker økonomiske incitamenter på offentlige myndigheder? Dansk socialfinansiering som case 1 Finansieringen af de specialiserede sociale døgninstitutioner var indtil 1. januar 2002 delt ligeligt mellem de danske kommuner og amter. Allerede i 1989 foreslog en kommission nedsat af indenrigsministeren (det såkaldte Lotz-udvalg), at den delte finansiering skulle afskaffes, da den blev anset for at være selvstændig årsag til udgiftsvækst (betænkning ). Baggrunden for forslaget og bekymringen for de stigende udgifter var, at den delte finansiering ikke var i overensstemmelse med princippet om sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar, der i en menneskealder har været administrativ ortodoksi (se f.eks. betænkning 471, 890, 1366, 1434), og som i overensstemmelse med neoklassisk incitamentsteori (Oates 1999) lægger til grund, at den myndighed, der tildeler en offentlig ydelse, også skal finansiere den. Hvorvidt den delte socialfinansiering har haft den forudsatte udgiftsdrivende effekt har imidlertid ikke været underkastet empirisk belysning. Det kan hænge sammen med, at der har været en betydelig stigning i udgifterne på det specialiserede socialområdet siden 1986, hvilket er blevet taget til indtægt for, at den delte finansiering har haft den forventede udgiftsdrivende effekt (Socialministeriet 2000; 2003). Af samme grund bliver den delte finansiering afskaffet, og i stedet indføres den såkaldte grundtakstmodel fra 2002, der indebærer, at kommunerne finansierer ydelsen op til en given beløbsgrænse (grundtaksten), hvorefter amterne betaler den resterende del af ydelsen. I forbindelse med strukturreformen afløses grundtakstmodellen i 2007 af en model, hvor kommunerne har det fulde finansieringsansvar. Hvorvidt de stærke stigninger i udgifterne på det specialiserede socialområde kan tilskrives, at den delte finansiering har haft en selvstændig udgiftsdrivende effekt, kan imidlertid ikke tages for givet. Der kan være andre mulige forklaringer på udgiftsvæksten, f.eks. en stigning 1 Tak til Søren Serritzlew, Lotte Bøgh Andersen og Mads Leth Jakobsen for gode kommentarer. Til førstnævnte også tak for hurtig og effektiv hjælp til databehandling. 2

3 i antallet af anbringelser på grund af forværrede social forhold. Endelig kan det ikke afvises, at offentlige myndigheder grundlæggende ikke reagerer på økonomiske incitamenter som forudsat i den gængse forvaltningstankegang og den neo-klassisk incitamentsteori. Uanset grundtaktsmodellen fik en begrænset levetid kan skiftet fra den delte finansiering til grundtaktsmodellen bidrage til at belyse spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder reagerer på økonomiske tilskyndelser. Den delte finansiering på socialområdet er et af de områder, hvor det stærkest har været påpeget, at den delvise adskillelse af finansiering og ydelse har været en selvstændig årsag til udgiftsvækst (se f.eks. betænkning 1168; Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling 1992; Socialministeriet 2003). Af samme grund er den delte socialfinansiering en oplagt prøvesten for, om økonomiske incitamenter virker på organisationsniveau. Virker de ikke som forudsat på dette område, så svækker det tiltroen til, at det skulle virke på andre områder med svagere økonomiske incitamenter. Papiret indledes med en kort introduktion til de neo-klassisk inspirerede budgetreformer, der er gennemført i den danske offentlige forvaltning i de seneste 40 år med det sigte at fremme tilskyndelsen til at holde igen med de offentlige udgifter, og som afskaffelsen af den delte finansiering på det sociale område ligger i forlængelse af. Dernæst præsenteres det empiriske design af undersøgelsen af effekten af indførslen af grundtakstmodellen i de danske kommuner fra Økonomiske incitamenter i den danske offentlige forvaltning Incitamentstankegangen blev introduceret i den danske offentlige sektor i 1960 erne. Baggrunden var en voksende opmærksomhed overfor de mulige udgiftspolitiske konsekvenser af de offentlige budgetsystemer. Det statslige budgetsystem var dengang karakteriseret ved et meget stort antal udgiftsbevillinger og stærke bindinger på de enkelte bevillinger. I princippet skulle kombinationen af mange og stærkt specificerede 3

4 udgiftsbeslutninger sikre en stærk politisk kontrol med forvaltningens anvendelse af budgetmidlerne. Men under indtryk af den kraftige vækst i de offentlige udgifter i 1960 erne blev der i stigende grad stillet spørgsmål ved rigtigheden af denne styringsfilosofi (Finansministeriet 1996). Der bredte sig en opfattelse af, at de mange udgiftsbevillinger vanskeliggjorde den overordnede politiske prioritering, og at de stærkt specificerede bevillinger gav de disponerende myndigheder et incitament til at bruge hele bevillingen op, uanset om det var formålstjenligt eller ej. Bevillingssystemet blev således i stigende grad set som en selvstændig kilde til den offentlige udgiftsvækst. På den baggrund blev bevillingsniveauet i slutningen af 1960 erne hævet, så forvaltningsmyndigheder fik større adgang til at disponere inden for den givne bevilling. Ændringerne af bevillingssystemet i 1960 erne var ikke mindst drevet af et ønske om at styrke den centrale udgiftsstyring og derved begrænse væksten i de offentlige udgifter ernes budgetreformer kan ses som en fortsættelse af ændringerne i 1960 erne. Også i 1980 erne var ønsket om at bremse væksten en central begrundelse for reformerne, og hovedindholdet af ændringerne var også denne gang på samme tid en centralisering af bevillingssystemet med færre og mere omfattende bevillinger og en decentralisering af beslutningskompetencen indenfor de givne rammer, således at myndigheder og institutioner fik udvidet deres adgang til at disponere (Finansministeriet 1983). Til forskel fra reformerne i 1960 erne var ændringerne i 1980 er ikke alene drevet af ønsket om at holde igen på de offentlige udgifter. Forestillingen om en stor betydning af incitamenterne i ansvars- og kompetencereglerne for de offentlige ydelsers produktivitet og effektivitet (og ikke kun for udgiftsvæksten) blev i stigende grad fremherskende i 1980 erne (Finansministeriet 1986; 1990). Ændringerne i den økonomiske styringsfilosofi forløb parallelt i stat, amter og kommuner. Også i amter og kommuner fik forvaltninger og institutioner løbende udvidet deres kompetence til at disponere. Det økonomiske samspil mellem staten og amterne og kommunerne blev også ændret. I kølvandet på kommunalreformen i 1970 blev flere opgaver gradvist lagt ud til især de nye amtskommuner. Finansieringen af det voksende kommunale 4

5 og amtslige område blev også ændret. Amternes og kommunernes egenfinansiering voksede, og den del, der fortsat blev finansieret af statslige tilskud, blev omlagt fra refusioner af de faktisk afholdte kommunale udgifter til bloktilskud, der var uafhængige af det kommunale forbrug på området. Også på dette område gik udgiftshensynet og incitamentstankegangen hånd i hånd. Det var opfattelsen, at den automatiske statslige refusion svækkede udgiftshensynet, og at refusionssystemet således var en selvstændig kilde til væksten i de offentlige udgifter i 1960 erne og 1970 erne (Betænkning ). Som konsekvens heraf blev refusionsordningerne på område efter område afskaffet eller nedsat, startende i 1970 erne med afskaffelsen af refusionerne på vej, skole og sygehusområdet, nedsættelsen af refusionerne på mange sociale ydelser til 50 % i 1976, og fulgt op i 1980 erne af afskaffelsen af refusionerne på biblioteks, børnepasnings- og ældreområdet og nedsættelsen og ensretningen af refusionerne på revaliderings- og førtidspensionsområdet i 1990 erne (Betænkning ). Indførslen af den delte finansiering på det specialiserede socialområde sker samtidig med, at de statslige refusioner afskaffes på de øvrige sociale ansvarsområder (den almindelige børne- og ældreforsorg). Allerede da den delte finansiering blev indført i 1986, blev incitamentsvirkninger anset for at være betænkelige, da den delte finansiering fraviger princippet om sammenhæng mellem den offentlige myndigheds beslutningskompetence og økonomisk ansvar, idet den delte finansiering i realiteten betyder, at den besluttende offentlige myndighed kun betaler halvdelen af udgiften ved foranstaltningen. Når princippet om den delte finansiering alligevel blev indført hang det sammen med, at den forbyggende indsats var et kommunalt ansvar, mens den institutionaliserede sociale indsats var et amtsligt anliggende. Logikken var, at kommunerne skulle have et incitament til at fremme den forebyggende indsats, men at kommunerne i de fleste tilfælde ikke havde et tilstrækkeligt klientgrundlag til selv at drive de specialiserede sociale institutioner (Bemærkning til lovforslag om indførsel af grundtakstfinansiering, L 162, ). Som nævnt ovenfor foreslog Lotz-udvalget allerede tre år efter indførslen af den delte finansiering, at ordningen skulle afskaffes på grund af dens formodede udgiftsdrivende 5

6 effekter og det fulde ansvar for området skulle overlades til kommunerne (betænkning ). Det forslag nød ikke fremme, hvilket bl.a. hang sammen med de politiskinstitutionelle interesser, der var knyttet til driften af de sociale institutioner. Især de mindre kommuner var ikke ubetinget indstillede på løfte opgaven, og amterne var generelt ikke til sinds at afgive opgaven. De stigende udgifter til området og de større kommuners voksende ambitioner om at spille en mere betydelig rolle, lægger grunden til det kompromisforslag, grundtaktsmodellen, der efter mange års diskussioner, udvalgs- og kommissionsarbejder ender med at blive vedtaget ved lov i 2001 (L 162). Grundtakstmodellen indebærer, at kommunerne får et større, men ikke det fulde ansvar på området, mens amterne opretholder driftsansvaret for de specialiserede sociale institutioner. Modellen indebærer, at kommunerne har det fulde finansieringsansvar op til grundtaksten, mens det herudover er amtet, der bærer det fulde finansieringsansvar. Grundtaksten varierer fra område til område, men androg på det område, hvor taksten var højest i 2002, børne- og ungeområdet, d.kr., et beløb, der sidenhen er blevet reguleret til Incitamentslogikken i grundtakstmodellen er således, at kommunerne får et økonomisk incitament til at finde billigere løsninger inden for grundtakstbeløbet. Er det muligt for kommunerne at finde en billigere løsning, kan de beholde hele gevinsten selv, mens de under den delte finansieringssystem havde en svagere tilskyndelse til at finde mere økonomiske løsninger, da halvdelen af gevinsten tilfaldt amterne. På tilsvarende vis får kommunerne et stærkere økonomisk incitament til at undgå dyrere løsninger, da de inden for grundtakstbeløbet kommer til at dække hele merudgiften selv, hvor de under den delte finansiering kunne sende halvdelen af regningen videre til amtet. Set fra amternes side er de økonomiske incitament til at holde igen med udgifterne blevet forstærket. Uanset størrelsen af udgiften til driften af de amtslige institutioner vil amterne kun modtage grundtakstbeløbet fra kommunen. Eventuelle besparelser (merudgifter) tilfalder (påhviler) derfor alene amterne, der ikke længere ligeligt skal dele evt. besparelser med kommuner eller kan sende halvdelen af regningen ved merudgifter videre til kommunerne. 6

7 Samlet set har styringsfilosofien i den danske offentlige sektor de seneste 40 år været karakteriseret ved, at udgiftshensynet har haft en fremtrædende placering som følge af væksten i de offentlige udgifter. Det er ligeså karakteristisk, at de incitamenter, der ligger i den offentlige sektors ansvars- og kompetenceregler i bredere forstand, har fået en meget mere central betydning for tilrettelæggelsen af samspillet indenfor både de statslige og de (amts)kommunale forvaltninger og institutioner og i samspillet mellem staten og de lokale myndigheder. Overgangen fra den delte finansiering til grundtakstmodellen er således kun en blandt flere reformer af budget- og finansieringssystemet i den danske offentlige sektor, der hviler på forestillingen om, at økonomiske incitamenter er væsentlige for offentlige myndigheders dispositioner. Til grund for den rodfæstede opfattelse af, at adfærden i den danske offentlige forvaltning påvirkes af økonomiske incitamenter, ligger den enkle forestilling, at de økonomiske incitamenter virker i den forstand, at aktørerne handler, som incitamenterne tilskynder dem til (Davison, Florence Gray et.al., 1958), og at det også gælder i den offentlige sektor (se f.eks. Oates 1999; Burgess & Ratto 2003; Dixit 2002). Hvorvidt denne forestilling er korrekt, hviler på en række forudsætninger (Andersen, Jakobsen, Pallesen & Serritzlew 2006). Uanset om økonomiske incitamenter er afgørende også for offentlige organisationer, så kan det ikke tages for givet, at de virker som tiltænkt. De offentlige forvaltninger og institutioner er i sidste instans hierarkisk underordnet en politisk ledelse, der egenhændigt kan ændre de spilleregler, der gælder for forvaltningerne og institutionerne. Det er der andre gode grunde til, men det skaber et problem med troværdigheden af incitamenterne, hvilket potentielt kan reducere deres betydning (North & Weingast 1989; Miller 1992). Hvis det kan tages for givet, at spillereglerne ligger fast, er incitamenterne som regel rettet mod organisations- eller forvaltningsniveauet, ikke mod individniveauet. Ud fra den neoklassiske incitamentsteori gør det ikke nogen forskel, da organisationer opfattes som enhedsaktører (Oates 1999), men denne opfattelse står ikke uanfægtet (Alchian & Demsetz 1972). Endelig er der andre hensyn end de økonomiske motiver, der er vigtige i den offentlige sektor, først og fremmest hvad der er den 7

8 professionelt rigtige løsning (Andersen 2005; Le Grand 2003; Freidson 2001; MacDonald 1995; Burrage & Torstendahl 1990). Udover disse teoretiske indvendinger kan den udenlandske empiriske litteratur ikke entydig tages til indtægt for, at økonomiske incitamenter virker efter den forudsatte hensigt i den offentlige sektor (for oversigter, se Christensen 2003; Boyne et.al 2003). Samtidig er der en meget begrænset dansk empirisk dokumentation for, at incitamenter skulle have den forudsatte betydning på de store offentlige serviceområder. I en analyse af overgangen fra statslige refusioner af en del af de faktiske kommunale udgifter til bloktilskud viser det sig, at der ikke er nogen udgiftsdæmpende effekt af omlægningen på de store serviceområder skoler, daginstitutioner og ældreservice der er populære vælgerbefolkningen, hvorimod det kan konstateres, at der sker en opbremsning på de mindre og mindre populære udgiftsområder, veje og biblioteker (Pallesen 2003). Uanset den stærke retorik og de mangfoldige budget- og finansieringsreformer, der præget den danske offentlige de seneste 40 år, er der altså langt fra grund til på forhånd at tage for givet, at grundtakstreformen vil virke efter den officielle hensigt og begrænse udgiften på det sociale område. Det må komme an på en prøve. Design af den empiriske undersøgelse Den empiriske undersøgelse omfatter foranstaltninger for børn og unge, herunder de specialiserede sociale tilbud til børn og unge, der er anbragt udenfor eget hjem. Der er på børne- og ungeområdet, der er fastsat den højeste takst, og det er derfor på dette område, der alt andet lige kan forventes at være den stærkeste incitamentseffekt af grundtakstmodellen. Det kan imidlertid diskuteres, hvordan effekten af grundtakstmodellen præcist skal måles. En mulighed er, at kommunerne som følge af grundtakstreformen vil bestræbe sig på at nedbringe antallet af de kostbare anbringelser af børn og unge uden for eget hjem ved f.eks. at opprioritere andre og mindre udgiftskrævende forebyggende foranstaltninger. I så fald vil effekten af grundtakstreformen både kunne måles som en reduktion i antallet af anbringelser 8

9 udenfor eget hjem og en reduktion i kommunernes samlede udgifter til foranstaltninger til børn og unge. Det forudsætter imidlertid, at det er rent faktisk er muligt for kommunerne at nedbringe anbringelserne ved andre alternative foranstaltninger, som f.eks. ved en forstærket forebyggende indsats. Det kan imidlertid være vanskeligt, især på det korte sigt, at reducere antallet af anbringelser. I den situation kunne kommunerne forventes at forsøge at reducere udgifterne ved i stigende grad at anvende mindre kostbare anbringelsesformer, især familiepleje, i stedet for de dyrere institutionstilbud i amtsligt regi. Det hænger sammen med, at en anbringelse på en amtslig døgninstitution som altovervejende hovedregel er dyrere end grundtaksten og derfor vil betyde, at kommunen kommer til at betale grundtakstbeløbet, hvorimod en anbringelse i familiepleje ofte vil ligge under grundtaksten. Forventningen er således, at såfremt kommunerne reagerer som forventet på de økonomiske incitamenter i grundtakstreformen, vil det kunne aflæses på en af flg. tre måder: 1) Reducerede udgifter til foranstaltninger for børn og unge 2) En reduktion i antallet af anbringelser udenfor for eget hjem 3) En reduktion i brugen af institutionstilbud Problemet ved at undersøge effekten af grundtakstreformen med udgangspunkt i udgifterne til foranstaltningerne for børn og unge er imidlertid, at reformen samtidig betyder, at kommunernes udgifter på området teknisk set øges og amternes reduceres. Udgifterne til de områder, der er omfattet af grundtaktsreformen, beløb sig i 2002 til ca. 20,6 mia. kr., hvoraf børne- og unge området udgjorde 7,5 mia. kr. (Indenrigs- og sundhedsministeriets finansieringsudvalg 2003). Efter reformen skønnes fordelingen af udgifterne på børne- unge at være 1,2 mia. kr. i amtsregi og 6,3 mia. i kommunalt regi. Fra og med 2004 reguleres ændringerne i udgifterne ved kommunernes bloktilskud forøges og amternes bloktilskud nogenlunde tilsvarende reduceres. For årene 2002 og 2003 blev der udarbejdet en særlig overgangsordning, der indebar, at kommunerne blev kompenseret på tre måder: 1) Et tilskud på 40 procent af kommunernes udgifter på området fratrukket 0,5 procent af deres beskatningsgrundlag 2) kr. for hvert barn eller ung, der var anbragt udenfor hjemmet 9

10 og 3) En pulje på 140 mill.kr., som kommuner, der var særligt ramt af omlægningen, kunne ansøge om at få del i. For at undersøge den egentlige effekt grundtakstreformen på kommunerne udgiftsadfærd, skal der korrigeres for de tekniske udgiftsændringer. Der er imidlertid samlet set tale om en relativt kompliceret teknisk korrektion, hvorfor der i det følgende alene ses på ændringerne i anbringelseshyppigheden og institutionsandelen. Foranstaltninger for børn og unge, herunder ikke mindst anbringelser af børn og unge udenfor eget hjem, en alvorlig offentlig indgriben, der er begrundet i svære adfærdsvanskeligheder eller en opvækst i hjem, der er præget af betydeligt omsorgssvigt, psykiske og fysiske overgreb og misbrugsproblemer (Hestbæk 1997). Der er således grund til at forvente, at den væsentligste variation i kommunernes (udgifter til) foranstaltninger for børn og unge vil være begrundet i de forskelligartede sociale forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. Uanset de komplekse familiemæssige og sociale omstændigheder, der som regel ligger til grund for foranstaltninger for børn og unge, har tidligere undersøgelser vist, at relativt få sociale indikatorer kan forklare en betydelig del af variationen i kommunernes anbringelseshyppighed (Pallesen 2003). Det hænger bl.a. sammen med, at de sociale indikatorer indbyrdes er relativt højt korreleret på to forskellige dimensioner. En social dimension i snæver betydning, der omfatter forekomsten af tyverier, voldssager, antallet af børn af enlige og det sociale indeks, der er en sammenvejning af en række sociale forhold i den enkelte kommune, samt en dimension, der afspejler den arbejdsmarkedsmæssige situation i kommunen (andelen af de voksne indbyggerne, der er fuldtidsledige, uden erhvervsuddannelse og har en årlig indkomst under d.kr). To af de væsentligste indikatorer fra de to dimensioner, kommunernes sociale indeks og andelen af indbyggere uden erhvervsuddannelse, indgår derfor i den empiriske undersøgelse nedenfor af effekten af grundtaktsreformen for anbringelseshyppigheden. 10

11 Om effekten af grundtakstreformen på valg af anbringelsesform, dvs. institutionsløsning eller anbringelse i familiepleje, på tilsvarende vis også bør kontrolleres for de sociale forhold i kommunerne, kan derimod diskuteres. For at inddrage de sociale forhold i undersøgelsen af valget af anbringelsesform taler, at det i nogle svære tilfælde vil være vanskeligt at vælge andre former for anbringelse end institutionsophold. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det anses for nødvendigt, at der er døgnovervågning af den anbragte. Omvendt vil det i mange tilfælde være fagligt forsvarligt både at vælge en institutionsløsning og anbringelse i familiepleje, hvilket taler for, at valget af anbringelsesform ikke kontrolleres for de sociale forhold i kommunerne. Selvom en betydelig andel af variationen i (i hvert fald) kommunernes anbringelseshyppighed kan forklares med forskelle i de sociale forhold, så er der fortsat en del variation, der henstår uforklaret. En del af del variation kan givetvis forklares med tidsog kommunespecifikke forhold. Af den grund indgår den enkelte kommune og de enkelte år som dummy-variabel. Endelig kunne det forventes, at kommunernes indsats og følsomhed overfor de økonomiske incitamenter i grundtakstmodellen var betinget af deres økonomiske ressourcerigelighed (Mouritzen 1991; Pallesen 2003). Af den grund er kommunernes beskatningsgrundlag (efter udligning) også i den empiriske undersøgelse af effekten af grundtakstreformen. Resultatet af den empiriske undersøgelse Tabel 1 nedenfor viser resultatet af analysen af anbringelseshyppigheden. Som forventet har de sociale forhold en signifikant betydning for anbringelseshyppigheden. Ligeledes som forventet er der en betydelig effekt af det sammenvejede sociale index, der indikerer, at jo sværere sociale forhold des højere anbringelseshyppigheden i kommunerne. Den anden sociale indikator, andelen af indbyggere uden erhvervsuddannelse, har også en signifikant betydning for anbringelseshyppigheden, men effekten er mod forventning negativ. Derimod 11

12 har hverken beskatningsgrundlaget eller grundtaktsreformen signifikant indflydelse på anbringelseshyppigheden. Grundtakstreformen har en svagt positiv betydning, dvs. anbringelseshyppigheden faktisk stiger en anelse efter indførslen af reformen, men effekten er som nævnt ikke signifikant. Tabel 1: Regressionsanalyse af kommunernes anbringelseshyppighed, Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans,257,037,532 6,876,000 -,004,002 -,234-2,323,020,0001,000,060,661,509,016,024,065,685,493 Noter: 1) Modellen indeholder dummyvariable for de enkelte år og de enkelte kommuner (ikke vist) 2) Forklaret varians (justeret) =.783 3) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Tabel 2 viser resultatet af analysen af valget af anbringelsesform, opgjort som andelen af anbringelser på institutioner. Som det heraf fremgår, har ingen af de undersøgte variable nogen signifikant indflydelse på institutionsandelen. Begge de sociale indikatorer har negativ betydning, mens kommunernes velstand, målt som beskatningsgrundlaget er positiv korreleret med institutionsandelen. Efter grundtaktsreformen falder institutionsandelen med ca. 6 procent, men effekten er som nævnt ikke signifikant. Som berørt ovenfor kan det diskuteres, hvorvidt det rimeligt at kontrollere for de sociale forhold, når effekten af grundtakstreformen for institutionsandelen skal vurderes. En analyse af betydningen af 12

13 grundtakstreformen, når de sociale variable holdes udenfor, viser imidlertid, at det ikke ændrer på de fundne sammenhæng, hverken når det gælder retningen eller signifikansen. Tabel 2: Regressionsanalyse af anbringelsesform (institutionsandelen), Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans -,120,077 -,183-1,556,120 -,002,004 -,099 -,646,518,0001,000,125,899,369 -,063,049 -,186-1,293,196 Noter: 1) Modellen indeholder dummyvariable for de enkelte år og de enkelte kommuner (ikke vist) 2) Forklaret varians (justeret) =.497 3) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Konklusion Overgangen til grundtakstfinansiering af det sociale område pr. 1. januar 2002 er en de mange finansieringsreformer, der gennem de sidste 40 år er gennemført i den danske offentlige sektor med henblik på at fremme de offentlige myndigheders udgiftstilbageholdenhed. Den grundlæggende ide med reformen var, at kommunerne skulle have et stærkere økonomisk incitament til at holde igen med udgifterne på det sociale område, der var vokset betydeligt op igennem 1990 erne. I overensstemmelse med den logik, der også på andre områder havde ført til lignede reformer af finansieringssystemet, blev den tidligere delte finansiering anset for at have en selvstændig betydning for væksten i de sociale udgifter. Tankegangen var, at den delte finansiering førte til, at hverken 13

14 kommunerne eller amterne havde tilstrækkelig økonomisk tilskyndelse til at holde igen med udgifterne, da tiltag, der øgede udgifterne, kun for halvdelens vedkommende skulle dækkes af den besluttende myndighed. På samme måde ville tiltag, der reducerede de sociale udgifter, kun halvvejs komme den myndighed, der havde besværet med at gennemføre dem, til gode. Tankegangen viser sig imidlertid ikke at have så meget for sig. Det vanskeligt at afgøre om grundtakstreformen har haft den forventede udgiftsdæmpende effekt pga. reformens tekniske budgetmæssige omlægninger. Vurderet på kommunernes adfærd i forhold til de tiltag, der kunne indikere, at udgiftshensynet har fået en større vægt, anbringelseshyppigheden og brugen af alternative og billigere anbringelsesformer, lader det imidlertid ikke til at være tilfældet. Det kan med nogen ret indvendes, at det på flere måder er relativt hård test af effekten af grundtakstreformen. Det kan således være vanskeligt for kommunerne at nedbringe antallet af anbringelser, specielt på det korte sigt. Det kan ligeledes også indvendes, at selv for kommuner, der måtte ønske at anvende alternative og billigere anbringelser, vil der kunne være vanskeligheder ved at finde velegnede plejefamilier. Ikke desto er det lige ved og næsten, at der hvad angår brugen af familiepleje kan påvises en effekt af grundtaksten. Det hører med til den historie, at hvis den empiriske undersøgelse ikke havde inkluderet års- og dummyvariablene, hvilket i mange sammenhænge ses som en alment accepteret fremgangsmåde, så ville der faktisk kunne påvises en effekt af grundtakstreformen på anbringelsesformen (tabel 4), hvorimod det fortsat ikke er tilfældet for så vidt angår anbringelseshyppigheden (tabel 3). Men den hårde test står grundtakstreformen ikke for 14

15 Tabel 3: Regressionsanalyse af kommunernes anbringelseshyppighed, (uden års- og kommune dummy variable). Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans,152,009,316 16,691,000,004,000,247 9,297,000,0002,000,224 5,919,000,003,008,011,370,711 Noter: 1) Forklaret varians (justeret) =.14 2) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Tabel 4 Regressionsanalyse af anbringelsesform (institutionsandelen), (uden års- og kommune dummy variable). Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans -,035,013 -,054-2,774,006 -,008,001 -,347-12,745,000,0001,000 -,037,965,335,038,010 -,110-3,575,000 Noter: 1 Forklaret varians (justeret) =.01 2 Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) 15

16 Litteratur: Alchian, Armen A. & Harold Demsetz (1972). "Production, Information Costs, and Economic Organization", The American Economic Review, 62, 5, pp Andersen, Lotte Bøgh, Mads Leth Jakobsen, Thomas Pallesen, Søren Serritslew (2006). Økonomiske incitamenter i den offentlig sektor, (projektbeskrivelse) Århus: Institut for Statskundskab. Andersen, Lotte Bøgh (2005). Offentligt ansattes strategier. Aflønning, arbejdsbelastning og professionel status for dagplejere, folkeskolelærere og tandlæger, Århus: Politica. Betænkning nr. 471 (1968). Statens refusioner af kommunernes udgifter. Betænkning nr. 890 (1981). Rapport om finansiering. Betænkning nr (1989). De kommunale opgavers fordeling og finansiering. Betænkning nr (1998). Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Boyne, George A., C. Farrell, J. Law, M. Powell & R. M. Walker (2003). Evaluating Public Management Reforms, Buckingham: Open University Press Burgess, Simon & Marisa Ratto (2003). "The Role of Incentives in the Public Sector: Issues and Evidence", Oxford Review of Economic Policy, 19, 2, pp Burrage, Michael & Rolf Torstendahl (eds.) (1990). Professions in Theory and History. Rethinking the Study of the Professions, London, Newbury Park, New Delhi: Sage Publications. Christensen, Jørgen Grønnegård (2003). Velfærdsstatens institutioner, Århus: Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen. Davison, J. P., P. Sargant Florence, Barbara Gray & N. S. Ross (1958). Productivity and economic incentives, London: Georg Allen and Urwin Ltd. Dixit, Avinash (2002). "Incentives and Organizations in the Public Sector. An Interpretative Review", Journal of Human Resources, 37, pp Finansministeriet (1983). Redegørelse til Folketinget om regeringens program for modernisering af den offentlige sektor, København: Finansministeriet. Finansministeriet (1986). Modernisering af ministeriernes økonomistyring, Kbh.: Finansministeriet. Finansministeriet (1990). Moderniseringsredegørelse 1990, Kbh.: Finansministeriet. Finansministeriet (1996). Budgetredegørelse 96, Tillæg om styringsformer, Kbh.: Finansministeriet. Freidson, Eliot (2001). Professionalism. The Third Logic, Cambridge: Polity Press. Hestbæk, Anne-Dorthe (1997). Nør børn anbringes. En undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager. København: Socialforskningsinstituttet. 16

17 Indenrigs- og sundhedsministeriets finansieringsudvalg (2003). Forberedelsen af de nødvendige tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden 1. januar 2004, Kbh.: Indenrigs- og sundhedsministeriet. Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling (1992). Den sociale opgavefordeling, København: Socialministeriet. Lovforslag 162, Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency, and Public Policy. Of Knights and Knaves, Pawns and Queens, Oxford: Oxford University Press. MacDonald, Keith M. (1995). The sociology of the professions, London, Thousand Oaks and New Delhi: Sage Publications. Miller, Gary J. (1992). Managerial Dilemmas. The Political Economy of Hierarchy, Political Economy of Institutions and Decision, Cambridge UK: Cambridge University Press. Mouritzen, Poul Erik (1991). Den politiske cyklus, Århus: Politica. North, Douglass & Barry R. Weingast (1989). "Consitutions and Commitment: The Evolution of Institutions Governing Public Choice in Seventeenth-Century England", Journal of Economic History, 49, pp Oates, Wallace E. (1999). "An Essay on Fiscal Federalism", Journal of Economic Literature, 37, pp Pallesen, Thomas (2003). Den vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Socialministeriet (2000). Rapport om konsekvenser af grundtakstfinansiering på det sociale område, Socialministeriet (2003). Socialministeriets strukturanalyse, 17

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ledelse: Incitamenter, motivation og normer

Ledelse: Incitamenter, motivation og normer Ledelse: Incitamenter, motivation og normer Læseplan. Version 6. december 2010 Master i Offentlig ledelse Undervisere: Lotte Bøgh Andersen (statskundskab, ansvarlig for koordination ml. underviserne) Niels

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området.

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området. Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse med børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning og rådgivningsinstitutioner og ophold på

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark. /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Økonomiske og demokratiske konsekvenser av kommunalreformen i Danmark /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Disposition Min baggrund Den officielle nationale evaluering af reformen Reformens

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT)

Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet 2004/2005 (DUT) BESLUTNINGSPROTOKOL Fraværende: Klaus Bondam og Majbritt Mamsen forlod mødet kl. 15.40 efter behandlingen af sag nr. 6. 22. J.nr. 272050 Bevillingsmæssige ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Kalundborg Kommune. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Kalundborg Kommune. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Kalundborg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag)

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag) Til Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Januar 2010 Basisbudget 2011 for Trafikselskabet Movia og Kommune

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere