Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, november 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, 23.-25. november 2007."

Transkript

1 Virker økonomiske incitamenter på offentlige myndigheder? Dansk socialfinansiering som case Thomas Pallesen Institiut for Statskundskab Aarhus Universitet DK-8000 Århus C Paper fremlagt ved den XIV Nordiske Kommunalforskerkonference i Göteborg, november

2 Virker økonomiske incitamenter på offentlige myndigheder? Dansk socialfinansiering som case 1 Finansieringen af de specialiserede sociale døgninstitutioner var indtil 1. januar 2002 delt ligeligt mellem de danske kommuner og amter. Allerede i 1989 foreslog en kommission nedsat af indenrigsministeren (det såkaldte Lotz-udvalg), at den delte finansiering skulle afskaffes, da den blev anset for at være selvstændig årsag til udgiftsvækst (betænkning ). Baggrunden for forslaget og bekymringen for de stigende udgifter var, at den delte finansiering ikke var i overensstemmelse med princippet om sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar, der i en menneskealder har været administrativ ortodoksi (se f.eks. betænkning 471, 890, 1366, 1434), og som i overensstemmelse med neoklassisk incitamentsteori (Oates 1999) lægger til grund, at den myndighed, der tildeler en offentlig ydelse, også skal finansiere den. Hvorvidt den delte socialfinansiering har haft den forudsatte udgiftsdrivende effekt har imidlertid ikke været underkastet empirisk belysning. Det kan hænge sammen med, at der har været en betydelig stigning i udgifterne på det specialiserede socialområdet siden 1986, hvilket er blevet taget til indtægt for, at den delte finansiering har haft den forventede udgiftsdrivende effekt (Socialministeriet 2000; 2003). Af samme grund bliver den delte finansiering afskaffet, og i stedet indføres den såkaldte grundtakstmodel fra 2002, der indebærer, at kommunerne finansierer ydelsen op til en given beløbsgrænse (grundtaksten), hvorefter amterne betaler den resterende del af ydelsen. I forbindelse med strukturreformen afløses grundtakstmodellen i 2007 af en model, hvor kommunerne har det fulde finansieringsansvar. Hvorvidt de stærke stigninger i udgifterne på det specialiserede socialområde kan tilskrives, at den delte finansiering har haft en selvstændig udgiftsdrivende effekt, kan imidlertid ikke tages for givet. Der kan være andre mulige forklaringer på udgiftsvæksten, f.eks. en stigning 1 Tak til Søren Serritzlew, Lotte Bøgh Andersen og Mads Leth Jakobsen for gode kommentarer. Til førstnævnte også tak for hurtig og effektiv hjælp til databehandling. 2

3 i antallet af anbringelser på grund af forværrede social forhold. Endelig kan det ikke afvises, at offentlige myndigheder grundlæggende ikke reagerer på økonomiske incitamenter som forudsat i den gængse forvaltningstankegang og den neo-klassisk incitamentsteori. Uanset grundtaktsmodellen fik en begrænset levetid kan skiftet fra den delte finansiering til grundtaktsmodellen bidrage til at belyse spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder reagerer på økonomiske tilskyndelser. Den delte finansiering på socialområdet er et af de områder, hvor det stærkest har været påpeget, at den delvise adskillelse af finansiering og ydelse har været en selvstændig årsag til udgiftsvækst (se f.eks. betænkning 1168; Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling 1992; Socialministeriet 2003). Af samme grund er den delte socialfinansiering en oplagt prøvesten for, om økonomiske incitamenter virker på organisationsniveau. Virker de ikke som forudsat på dette område, så svækker det tiltroen til, at det skulle virke på andre områder med svagere økonomiske incitamenter. Papiret indledes med en kort introduktion til de neo-klassisk inspirerede budgetreformer, der er gennemført i den danske offentlige forvaltning i de seneste 40 år med det sigte at fremme tilskyndelsen til at holde igen med de offentlige udgifter, og som afskaffelsen af den delte finansiering på det sociale område ligger i forlængelse af. Dernæst præsenteres det empiriske design af undersøgelsen af effekten af indførslen af grundtakstmodellen i de danske kommuner fra Økonomiske incitamenter i den danske offentlige forvaltning Incitamentstankegangen blev introduceret i den danske offentlige sektor i 1960 erne. Baggrunden var en voksende opmærksomhed overfor de mulige udgiftspolitiske konsekvenser af de offentlige budgetsystemer. Det statslige budgetsystem var dengang karakteriseret ved et meget stort antal udgiftsbevillinger og stærke bindinger på de enkelte bevillinger. I princippet skulle kombinationen af mange og stærkt specificerede 3

4 udgiftsbeslutninger sikre en stærk politisk kontrol med forvaltningens anvendelse af budgetmidlerne. Men under indtryk af den kraftige vækst i de offentlige udgifter i 1960 erne blev der i stigende grad stillet spørgsmål ved rigtigheden af denne styringsfilosofi (Finansministeriet 1996). Der bredte sig en opfattelse af, at de mange udgiftsbevillinger vanskeliggjorde den overordnede politiske prioritering, og at de stærkt specificerede bevillinger gav de disponerende myndigheder et incitament til at bruge hele bevillingen op, uanset om det var formålstjenligt eller ej. Bevillingssystemet blev således i stigende grad set som en selvstændig kilde til den offentlige udgiftsvækst. På den baggrund blev bevillingsniveauet i slutningen af 1960 erne hævet, så forvaltningsmyndigheder fik større adgang til at disponere inden for den givne bevilling. Ændringerne af bevillingssystemet i 1960 erne var ikke mindst drevet af et ønske om at styrke den centrale udgiftsstyring og derved begrænse væksten i de offentlige udgifter ernes budgetreformer kan ses som en fortsættelse af ændringerne i 1960 erne. Også i 1980 erne var ønsket om at bremse væksten en central begrundelse for reformerne, og hovedindholdet af ændringerne var også denne gang på samme tid en centralisering af bevillingssystemet med færre og mere omfattende bevillinger og en decentralisering af beslutningskompetencen indenfor de givne rammer, således at myndigheder og institutioner fik udvidet deres adgang til at disponere (Finansministeriet 1983). Til forskel fra reformerne i 1960 erne var ændringerne i 1980 er ikke alene drevet af ønsket om at holde igen på de offentlige udgifter. Forestillingen om en stor betydning af incitamenterne i ansvars- og kompetencereglerne for de offentlige ydelsers produktivitet og effektivitet (og ikke kun for udgiftsvæksten) blev i stigende grad fremherskende i 1980 erne (Finansministeriet 1986; 1990). Ændringerne i den økonomiske styringsfilosofi forløb parallelt i stat, amter og kommuner. Også i amter og kommuner fik forvaltninger og institutioner løbende udvidet deres kompetence til at disponere. Det økonomiske samspil mellem staten og amterne og kommunerne blev også ændret. I kølvandet på kommunalreformen i 1970 blev flere opgaver gradvist lagt ud til især de nye amtskommuner. Finansieringen af det voksende kommunale 4

5 og amtslige område blev også ændret. Amternes og kommunernes egenfinansiering voksede, og den del, der fortsat blev finansieret af statslige tilskud, blev omlagt fra refusioner af de faktisk afholdte kommunale udgifter til bloktilskud, der var uafhængige af det kommunale forbrug på området. Også på dette område gik udgiftshensynet og incitamentstankegangen hånd i hånd. Det var opfattelsen, at den automatiske statslige refusion svækkede udgiftshensynet, og at refusionssystemet således var en selvstændig kilde til væksten i de offentlige udgifter i 1960 erne og 1970 erne (Betænkning ). Som konsekvens heraf blev refusionsordningerne på område efter område afskaffet eller nedsat, startende i 1970 erne med afskaffelsen af refusionerne på vej, skole og sygehusområdet, nedsættelsen af refusionerne på mange sociale ydelser til 50 % i 1976, og fulgt op i 1980 erne af afskaffelsen af refusionerne på biblioteks, børnepasnings- og ældreområdet og nedsættelsen og ensretningen af refusionerne på revaliderings- og førtidspensionsområdet i 1990 erne (Betænkning ). Indførslen af den delte finansiering på det specialiserede socialområde sker samtidig med, at de statslige refusioner afskaffes på de øvrige sociale ansvarsområder (den almindelige børne- og ældreforsorg). Allerede da den delte finansiering blev indført i 1986, blev incitamentsvirkninger anset for at være betænkelige, da den delte finansiering fraviger princippet om sammenhæng mellem den offentlige myndigheds beslutningskompetence og økonomisk ansvar, idet den delte finansiering i realiteten betyder, at den besluttende offentlige myndighed kun betaler halvdelen af udgiften ved foranstaltningen. Når princippet om den delte finansiering alligevel blev indført hang det sammen med, at den forbyggende indsats var et kommunalt ansvar, mens den institutionaliserede sociale indsats var et amtsligt anliggende. Logikken var, at kommunerne skulle have et incitament til at fremme den forebyggende indsats, men at kommunerne i de fleste tilfælde ikke havde et tilstrækkeligt klientgrundlag til selv at drive de specialiserede sociale institutioner (Bemærkning til lovforslag om indførsel af grundtakstfinansiering, L 162, ). Som nævnt ovenfor foreslog Lotz-udvalget allerede tre år efter indførslen af den delte finansiering, at ordningen skulle afskaffes på grund af dens formodede udgiftsdrivende 5

6 effekter og det fulde ansvar for området skulle overlades til kommunerne (betænkning ). Det forslag nød ikke fremme, hvilket bl.a. hang sammen med de politiskinstitutionelle interesser, der var knyttet til driften af de sociale institutioner. Især de mindre kommuner var ikke ubetinget indstillede på løfte opgaven, og amterne var generelt ikke til sinds at afgive opgaven. De stigende udgifter til området og de større kommuners voksende ambitioner om at spille en mere betydelig rolle, lægger grunden til det kompromisforslag, grundtaktsmodellen, der efter mange års diskussioner, udvalgs- og kommissionsarbejder ender med at blive vedtaget ved lov i 2001 (L 162). Grundtakstmodellen indebærer, at kommunerne får et større, men ikke det fulde ansvar på området, mens amterne opretholder driftsansvaret for de specialiserede sociale institutioner. Modellen indebærer, at kommunerne har det fulde finansieringsansvar op til grundtaksten, mens det herudover er amtet, der bærer det fulde finansieringsansvar. Grundtaksten varierer fra område til område, men androg på det område, hvor taksten var højest i 2002, børne- og ungeområdet, d.kr., et beløb, der sidenhen er blevet reguleret til Incitamentslogikken i grundtakstmodellen er således, at kommunerne får et økonomisk incitament til at finde billigere løsninger inden for grundtakstbeløbet. Er det muligt for kommunerne at finde en billigere løsning, kan de beholde hele gevinsten selv, mens de under den delte finansieringssystem havde en svagere tilskyndelse til at finde mere økonomiske løsninger, da halvdelen af gevinsten tilfaldt amterne. På tilsvarende vis får kommunerne et stærkere økonomisk incitament til at undgå dyrere løsninger, da de inden for grundtakstbeløbet kommer til at dække hele merudgiften selv, hvor de under den delte finansiering kunne sende halvdelen af regningen videre til amtet. Set fra amternes side er de økonomiske incitament til at holde igen med udgifterne blevet forstærket. Uanset størrelsen af udgiften til driften af de amtslige institutioner vil amterne kun modtage grundtakstbeløbet fra kommunen. Eventuelle besparelser (merudgifter) tilfalder (påhviler) derfor alene amterne, der ikke længere ligeligt skal dele evt. besparelser med kommuner eller kan sende halvdelen af regningen ved merudgifter videre til kommunerne. 6

7 Samlet set har styringsfilosofien i den danske offentlige sektor de seneste 40 år været karakteriseret ved, at udgiftshensynet har haft en fremtrædende placering som følge af væksten i de offentlige udgifter. Det er ligeså karakteristisk, at de incitamenter, der ligger i den offentlige sektors ansvars- og kompetenceregler i bredere forstand, har fået en meget mere central betydning for tilrettelæggelsen af samspillet indenfor både de statslige og de (amts)kommunale forvaltninger og institutioner og i samspillet mellem staten og de lokale myndigheder. Overgangen fra den delte finansiering til grundtakstmodellen er således kun en blandt flere reformer af budget- og finansieringssystemet i den danske offentlige sektor, der hviler på forestillingen om, at økonomiske incitamenter er væsentlige for offentlige myndigheders dispositioner. Til grund for den rodfæstede opfattelse af, at adfærden i den danske offentlige forvaltning påvirkes af økonomiske incitamenter, ligger den enkle forestilling, at de økonomiske incitamenter virker i den forstand, at aktørerne handler, som incitamenterne tilskynder dem til (Davison, Florence Gray et.al., 1958), og at det også gælder i den offentlige sektor (se f.eks. Oates 1999; Burgess & Ratto 2003; Dixit 2002). Hvorvidt denne forestilling er korrekt, hviler på en række forudsætninger (Andersen, Jakobsen, Pallesen & Serritzlew 2006). Uanset om økonomiske incitamenter er afgørende også for offentlige organisationer, så kan det ikke tages for givet, at de virker som tiltænkt. De offentlige forvaltninger og institutioner er i sidste instans hierarkisk underordnet en politisk ledelse, der egenhændigt kan ændre de spilleregler, der gælder for forvaltningerne og institutionerne. Det er der andre gode grunde til, men det skaber et problem med troværdigheden af incitamenterne, hvilket potentielt kan reducere deres betydning (North & Weingast 1989; Miller 1992). Hvis det kan tages for givet, at spillereglerne ligger fast, er incitamenterne som regel rettet mod organisations- eller forvaltningsniveauet, ikke mod individniveauet. Ud fra den neoklassiske incitamentsteori gør det ikke nogen forskel, da organisationer opfattes som enhedsaktører (Oates 1999), men denne opfattelse står ikke uanfægtet (Alchian & Demsetz 1972). Endelig er der andre hensyn end de økonomiske motiver, der er vigtige i den offentlige sektor, først og fremmest hvad der er den 7

8 professionelt rigtige løsning (Andersen 2005; Le Grand 2003; Freidson 2001; MacDonald 1995; Burrage & Torstendahl 1990). Udover disse teoretiske indvendinger kan den udenlandske empiriske litteratur ikke entydig tages til indtægt for, at økonomiske incitamenter virker efter den forudsatte hensigt i den offentlige sektor (for oversigter, se Christensen 2003; Boyne et.al 2003). Samtidig er der en meget begrænset dansk empirisk dokumentation for, at incitamenter skulle have den forudsatte betydning på de store offentlige serviceområder. I en analyse af overgangen fra statslige refusioner af en del af de faktiske kommunale udgifter til bloktilskud viser det sig, at der ikke er nogen udgiftsdæmpende effekt af omlægningen på de store serviceområder skoler, daginstitutioner og ældreservice der er populære vælgerbefolkningen, hvorimod det kan konstateres, at der sker en opbremsning på de mindre og mindre populære udgiftsområder, veje og biblioteker (Pallesen 2003). Uanset den stærke retorik og de mangfoldige budget- og finansieringsreformer, der præget den danske offentlige de seneste 40 år, er der altså langt fra grund til på forhånd at tage for givet, at grundtakstreformen vil virke efter den officielle hensigt og begrænse udgiften på det sociale område. Det må komme an på en prøve. Design af den empiriske undersøgelse Den empiriske undersøgelse omfatter foranstaltninger for børn og unge, herunder de specialiserede sociale tilbud til børn og unge, der er anbragt udenfor eget hjem. Der er på børne- og ungeområdet, der er fastsat den højeste takst, og det er derfor på dette område, der alt andet lige kan forventes at være den stærkeste incitamentseffekt af grundtakstmodellen. Det kan imidlertid diskuteres, hvordan effekten af grundtakstmodellen præcist skal måles. En mulighed er, at kommunerne som følge af grundtakstreformen vil bestræbe sig på at nedbringe antallet af de kostbare anbringelser af børn og unge uden for eget hjem ved f.eks. at opprioritere andre og mindre udgiftskrævende forebyggende foranstaltninger. I så fald vil effekten af grundtakstreformen både kunne måles som en reduktion i antallet af anbringelser 8

9 udenfor eget hjem og en reduktion i kommunernes samlede udgifter til foranstaltninger til børn og unge. Det forudsætter imidlertid, at det er rent faktisk er muligt for kommunerne at nedbringe anbringelserne ved andre alternative foranstaltninger, som f.eks. ved en forstærket forebyggende indsats. Det kan imidlertid være vanskeligt, især på det korte sigt, at reducere antallet af anbringelser. I den situation kunne kommunerne forventes at forsøge at reducere udgifterne ved i stigende grad at anvende mindre kostbare anbringelsesformer, især familiepleje, i stedet for de dyrere institutionstilbud i amtsligt regi. Det hænger sammen med, at en anbringelse på en amtslig døgninstitution som altovervejende hovedregel er dyrere end grundtaksten og derfor vil betyde, at kommunen kommer til at betale grundtakstbeløbet, hvorimod en anbringelse i familiepleje ofte vil ligge under grundtaksten. Forventningen er således, at såfremt kommunerne reagerer som forventet på de økonomiske incitamenter i grundtakstreformen, vil det kunne aflæses på en af flg. tre måder: 1) Reducerede udgifter til foranstaltninger for børn og unge 2) En reduktion i antallet af anbringelser udenfor for eget hjem 3) En reduktion i brugen af institutionstilbud Problemet ved at undersøge effekten af grundtakstreformen med udgangspunkt i udgifterne til foranstaltningerne for børn og unge er imidlertid, at reformen samtidig betyder, at kommunernes udgifter på området teknisk set øges og amternes reduceres. Udgifterne til de områder, der er omfattet af grundtaktsreformen, beløb sig i 2002 til ca. 20,6 mia. kr., hvoraf børne- og unge området udgjorde 7,5 mia. kr. (Indenrigs- og sundhedsministeriets finansieringsudvalg 2003). Efter reformen skønnes fordelingen af udgifterne på børne- unge at være 1,2 mia. kr. i amtsregi og 6,3 mia. i kommunalt regi. Fra og med 2004 reguleres ændringerne i udgifterne ved kommunernes bloktilskud forøges og amternes bloktilskud nogenlunde tilsvarende reduceres. For årene 2002 og 2003 blev der udarbejdet en særlig overgangsordning, der indebar, at kommunerne blev kompenseret på tre måder: 1) Et tilskud på 40 procent af kommunernes udgifter på området fratrukket 0,5 procent af deres beskatningsgrundlag 2) kr. for hvert barn eller ung, der var anbragt udenfor hjemmet 9

10 og 3) En pulje på 140 mill.kr., som kommuner, der var særligt ramt af omlægningen, kunne ansøge om at få del i. For at undersøge den egentlige effekt grundtakstreformen på kommunerne udgiftsadfærd, skal der korrigeres for de tekniske udgiftsændringer. Der er imidlertid samlet set tale om en relativt kompliceret teknisk korrektion, hvorfor der i det følgende alene ses på ændringerne i anbringelseshyppigheden og institutionsandelen. Foranstaltninger for børn og unge, herunder ikke mindst anbringelser af børn og unge udenfor eget hjem, en alvorlig offentlig indgriben, der er begrundet i svære adfærdsvanskeligheder eller en opvækst i hjem, der er præget af betydeligt omsorgssvigt, psykiske og fysiske overgreb og misbrugsproblemer (Hestbæk 1997). Der er således grund til at forvente, at den væsentligste variation i kommunernes (udgifter til) foranstaltninger for børn og unge vil være begrundet i de forskelligartede sociale forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. Uanset de komplekse familiemæssige og sociale omstændigheder, der som regel ligger til grund for foranstaltninger for børn og unge, har tidligere undersøgelser vist, at relativt få sociale indikatorer kan forklare en betydelig del af variationen i kommunernes anbringelseshyppighed (Pallesen 2003). Det hænger bl.a. sammen med, at de sociale indikatorer indbyrdes er relativt højt korreleret på to forskellige dimensioner. En social dimension i snæver betydning, der omfatter forekomsten af tyverier, voldssager, antallet af børn af enlige og det sociale indeks, der er en sammenvejning af en række sociale forhold i den enkelte kommune, samt en dimension, der afspejler den arbejdsmarkedsmæssige situation i kommunen (andelen af de voksne indbyggerne, der er fuldtidsledige, uden erhvervsuddannelse og har en årlig indkomst under d.kr). To af de væsentligste indikatorer fra de to dimensioner, kommunernes sociale indeks og andelen af indbyggere uden erhvervsuddannelse, indgår derfor i den empiriske undersøgelse nedenfor af effekten af grundtaktsreformen for anbringelseshyppigheden. 10

11 Om effekten af grundtakstreformen på valg af anbringelsesform, dvs. institutionsløsning eller anbringelse i familiepleje, på tilsvarende vis også bør kontrolleres for de sociale forhold i kommunerne, kan derimod diskuteres. For at inddrage de sociale forhold i undersøgelsen af valget af anbringelsesform taler, at det i nogle svære tilfælde vil være vanskeligt at vælge andre former for anbringelse end institutionsophold. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det anses for nødvendigt, at der er døgnovervågning af den anbragte. Omvendt vil det i mange tilfælde være fagligt forsvarligt både at vælge en institutionsløsning og anbringelse i familiepleje, hvilket taler for, at valget af anbringelsesform ikke kontrolleres for de sociale forhold i kommunerne. Selvom en betydelig andel af variationen i (i hvert fald) kommunernes anbringelseshyppighed kan forklares med forskelle i de sociale forhold, så er der fortsat en del variation, der henstår uforklaret. En del af del variation kan givetvis forklares med tidsog kommunespecifikke forhold. Af den grund indgår den enkelte kommune og de enkelte år som dummy-variabel. Endelig kunne det forventes, at kommunernes indsats og følsomhed overfor de økonomiske incitamenter i grundtakstmodellen var betinget af deres økonomiske ressourcerigelighed (Mouritzen 1991; Pallesen 2003). Af den grund er kommunernes beskatningsgrundlag (efter udligning) også i den empiriske undersøgelse af effekten af grundtakstreformen. Resultatet af den empiriske undersøgelse Tabel 1 nedenfor viser resultatet af analysen af anbringelseshyppigheden. Som forventet har de sociale forhold en signifikant betydning for anbringelseshyppigheden. Ligeledes som forventet er der en betydelig effekt af det sammenvejede sociale index, der indikerer, at jo sværere sociale forhold des højere anbringelseshyppigheden i kommunerne. Den anden sociale indikator, andelen af indbyggere uden erhvervsuddannelse, har også en signifikant betydning for anbringelseshyppigheden, men effekten er mod forventning negativ. Derimod 11

12 har hverken beskatningsgrundlaget eller grundtaktsreformen signifikant indflydelse på anbringelseshyppigheden. Grundtakstreformen har en svagt positiv betydning, dvs. anbringelseshyppigheden faktisk stiger en anelse efter indførslen af reformen, men effekten er som nævnt ikke signifikant. Tabel 1: Regressionsanalyse af kommunernes anbringelseshyppighed, Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans,257,037,532 6,876,000 -,004,002 -,234-2,323,020,0001,000,060,661,509,016,024,065,685,493 Noter: 1) Modellen indeholder dummyvariable for de enkelte år og de enkelte kommuner (ikke vist) 2) Forklaret varians (justeret) =.783 3) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Tabel 2 viser resultatet af analysen af valget af anbringelsesform, opgjort som andelen af anbringelser på institutioner. Som det heraf fremgår, har ingen af de undersøgte variable nogen signifikant indflydelse på institutionsandelen. Begge de sociale indikatorer har negativ betydning, mens kommunernes velstand, målt som beskatningsgrundlaget er positiv korreleret med institutionsandelen. Efter grundtaktsreformen falder institutionsandelen med ca. 6 procent, men effekten er som nævnt ikke signifikant. Som berørt ovenfor kan det diskuteres, hvorvidt det rimeligt at kontrollere for de sociale forhold, når effekten af grundtakstreformen for institutionsandelen skal vurderes. En analyse af betydningen af 12

13 grundtakstreformen, når de sociale variable holdes udenfor, viser imidlertid, at det ikke ændrer på de fundne sammenhæng, hverken når det gælder retningen eller signifikansen. Tabel 2: Regressionsanalyse af anbringelsesform (institutionsandelen), Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans -,120,077 -,183-1,556,120 -,002,004 -,099 -,646,518,0001,000,125,899,369 -,063,049 -,186-1,293,196 Noter: 1) Modellen indeholder dummyvariable for de enkelte år og de enkelte kommuner (ikke vist) 2) Forklaret varians (justeret) =.497 3) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Konklusion Overgangen til grundtakstfinansiering af det sociale område pr. 1. januar 2002 er en de mange finansieringsreformer, der gennem de sidste 40 år er gennemført i den danske offentlige sektor med henblik på at fremme de offentlige myndigheders udgiftstilbageholdenhed. Den grundlæggende ide med reformen var, at kommunerne skulle have et stærkere økonomisk incitament til at holde igen med udgifterne på det sociale område, der var vokset betydeligt op igennem 1990 erne. I overensstemmelse med den logik, der også på andre områder havde ført til lignede reformer af finansieringssystemet, blev den tidligere delte finansiering anset for at have en selvstændig betydning for væksten i de sociale udgifter. Tankegangen var, at den delte finansiering førte til, at hverken 13

14 kommunerne eller amterne havde tilstrækkelig økonomisk tilskyndelse til at holde igen med udgifterne, da tiltag, der øgede udgifterne, kun for halvdelens vedkommende skulle dækkes af den besluttende myndighed. På samme måde ville tiltag, der reducerede de sociale udgifter, kun halvvejs komme den myndighed, der havde besværet med at gennemføre dem, til gode. Tankegangen viser sig imidlertid ikke at have så meget for sig. Det vanskeligt at afgøre om grundtakstreformen har haft den forventede udgiftsdæmpende effekt pga. reformens tekniske budgetmæssige omlægninger. Vurderet på kommunernes adfærd i forhold til de tiltag, der kunne indikere, at udgiftshensynet har fået en større vægt, anbringelseshyppigheden og brugen af alternative og billigere anbringelsesformer, lader det imidlertid ikke til at være tilfældet. Det kan med nogen ret indvendes, at det på flere måder er relativt hård test af effekten af grundtakstreformen. Det kan således være vanskeligt for kommunerne at nedbringe antallet af anbringelser, specielt på det korte sigt. Det kan ligeledes også indvendes, at selv for kommuner, der måtte ønske at anvende alternative og billigere anbringelser, vil der kunne være vanskeligheder ved at finde velegnede plejefamilier. Ikke desto er det lige ved og næsten, at der hvad angår brugen af familiepleje kan påvises en effekt af grundtaksten. Det hører med til den historie, at hvis den empiriske undersøgelse ikke havde inkluderet års- og dummyvariablene, hvilket i mange sammenhænge ses som en alment accepteret fremgangsmåde, så ville der faktisk kunne påvises en effekt af grundtakstreformen på anbringelsesformen (tabel 4), hvorimod det fortsat ikke er tilfældet for så vidt angår anbringelseshyppigheden (tabel 3). Men den hårde test står grundtakstreformen ikke for 14

15 Tabel 3: Regressionsanalyse af kommunernes anbringelseshyppighed, (uden års- og kommune dummy variable). Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans,152,009,316 16,691,000,004,000,247 9,297,000,0002,000,224 5,919,000,003,008,011,370,711 Noter: 1) Forklaret varians (justeret) =.14 2) Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) Tabel 4 Regressionsanalyse af anbringelsesform (institutionsandelen), (uden års- og kommune dummy variable). Det kommunale sociale index Andel uden erhvervsuddannelse Beskatningsgrundlag (efter udligning) Grundtakstreform (dummy) Ustandardiser et koefficient Std. Error Beta koefficient t-værdi Signifikans -,035,013 -,054-2,774,006 -,008,001 -,347-12,745,000,0001,000 -,037,965,335,038,010 -,110-3,575,000 Noter: 1 Forklaret varians (justeret) =.01 2 Grundtakstreformen indgår som dummyvariabel. Årene med værdien 0 og med værdien 1 Data: De kommunale nøgletal, og Statistikbanken (BIS2) 15

16 Litteratur: Alchian, Armen A. & Harold Demsetz (1972). "Production, Information Costs, and Economic Organization", The American Economic Review, 62, 5, pp Andersen, Lotte Bøgh, Mads Leth Jakobsen, Thomas Pallesen, Søren Serritslew (2006). Økonomiske incitamenter i den offentlig sektor, (projektbeskrivelse) Århus: Institut for Statskundskab. Andersen, Lotte Bøgh (2005). Offentligt ansattes strategier. Aflønning, arbejdsbelastning og professionel status for dagplejere, folkeskolelærere og tandlæger, Århus: Politica. Betænkning nr. 471 (1968). Statens refusioner af kommunernes udgifter. Betænkning nr. 890 (1981). Rapport om finansiering. Betænkning nr (1989). De kommunale opgavers fordeling og finansiering. Betænkning nr (1998). Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor. Boyne, George A., C. Farrell, J. Law, M. Powell & R. M. Walker (2003). Evaluating Public Management Reforms, Buckingham: Open University Press Burgess, Simon & Marisa Ratto (2003). "The Role of Incentives in the Public Sector: Issues and Evidence", Oxford Review of Economic Policy, 19, 2, pp Burrage, Michael & Rolf Torstendahl (eds.) (1990). Professions in Theory and History. Rethinking the Study of the Professions, London, Newbury Park, New Delhi: Sage Publications. Christensen, Jørgen Grønnegård (2003). Velfærdsstatens institutioner, Århus: Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen. Davison, J. P., P. Sargant Florence, Barbara Gray & N. S. Ross (1958). Productivity and economic incentives, London: Georg Allen and Urwin Ltd. Dixit, Avinash (2002). "Incentives and Organizations in the Public Sector. An Interpretative Review", Journal of Human Resources, 37, pp Finansministeriet (1983). Redegørelse til Folketinget om regeringens program for modernisering af den offentlige sektor, København: Finansministeriet. Finansministeriet (1986). Modernisering af ministeriernes økonomistyring, Kbh.: Finansministeriet. Finansministeriet (1990). Moderniseringsredegørelse 1990, Kbh.: Finansministeriet. Finansministeriet (1996). Budgetredegørelse 96, Tillæg om styringsformer, Kbh.: Finansministeriet. Freidson, Eliot (2001). Professionalism. The Third Logic, Cambridge: Polity Press. Hestbæk, Anne-Dorthe (1997). Nør børn anbringes. En undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager. København: Socialforskningsinstituttet. 16

17 Indenrigs- og sundhedsministeriets finansieringsudvalg (2003). Forberedelsen af de nødvendige tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden 1. januar 2004, Kbh.: Indenrigs- og sundhedsministeriet. Landsudvalget vedrørende den sociale opgavefordeling (1992). Den sociale opgavefordeling, København: Socialministeriet. Lovforslag 162, Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency, and Public Policy. Of Knights and Knaves, Pawns and Queens, Oxford: Oxford University Press. MacDonald, Keith M. (1995). The sociology of the professions, London, Thousand Oaks and New Delhi: Sage Publications. Miller, Gary J. (1992). Managerial Dilemmas. The Political Economy of Hierarchy, Political Economy of Institutions and Decision, Cambridge UK: Cambridge University Press. Mouritzen, Poul Erik (1991). Den politiske cyklus, Århus: Politica. North, Douglass & Barry R. Weingast (1989). "Consitutions and Commitment: The Evolution of Institutions Governing Public Choice in Seventeenth-Century England", Journal of Economic History, 49, pp Oates, Wallace E. (1999). "An Essay on Fiscal Federalism", Journal of Economic Literature, 37, pp Pallesen, Thomas (2003). Den vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt i Danmark, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Socialministeriet (2000). Rapport om konsekvenser af grundtakstfinansiering på det sociale område, Socialministeriet (2003). Socialministeriets strukturanalyse, 17

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Notat. Ændringer fra B til B og de økonomiske konsekvenser af struktur- og udligningsreformerne BILAG 1. Den 3.

Notat. Ændringer fra B til B og de økonomiske konsekvenser af struktur- og udligningsreformerne BILAG 1. Den 3. Notat BILAG 1 Den 3. august 2006 Ændringer fra B2006-2009 til B2007-2010 og de økonomiske konsekvenser af struktur- og Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I det følgende beskrives de

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen / Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet Den 1. juni 2017 blev aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 71 Bilag 14 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Arbejdsmarkedsstyrelsen Ændringsforslag til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. 2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 184 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 184 Folketinget Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2011-12 Fremsat den 9. maj 2012 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune september 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2018 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Økonomisk

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner September 2005 1. Indledning og formål Strukturreformen betyder at Kommunerne fremover får mulighed for at overtage driftsansvaret for

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Økonomiske incitamenter og professionelle normer Økonomiske incitamenter og professionelle normer Lotte Bøgh Andersen præsen TATION Disposition Incitamenter Professionalisme, herunder diskussion af forsk. faggruppers professionalisme Professionelle normer

Læs mere

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Økonomiske incitamenter, motivation og kvalitet Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Lotte Bøgh Andersen ØKINOS Indre og ydre, individ og kollektiv

Læs mere

Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL

Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Indhold En lang kamp om kommunestyret Fra dengang til nu holder 1970

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

KØBSMOMSKOMPENSATION. Omdannelse til puljeordning fra Wifi: Konference_AP // 1Avocado. Mødet for 8 A godkendte organisationer 6 maj 2014

KØBSMOMSKOMPENSATION. Omdannelse til puljeordning fra Wifi: Konference_AP // 1Avocado. Mødet for 8 A godkendte organisationer 6 maj 2014 KØBSMOMSKOMPENSATION Omdannelse til puljeordning fra 2014 Mødet for 8 A godkendte organisationer 6 maj 2014 Wifi: Konference_AP // 1Avocado DAGSORDEN 1. Den nugældende ordning og dens økonomiske betydning

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Furesø Kommune: Kommunens økonomiske situation 3 år efter kommunalreformen. - set i lyset af sammenlægningsaftalen

Furesø Kommune: Kommunens økonomiske situation 3 år efter kommunalreformen. - set i lyset af sammenlægningsaftalen Borgermøde i Furesø Kommune den 22. september 2009 Furesø Kommune: Kommunens økonomiske situation 3 år efter kommunalreformen - set i lyset af sammenlægningsaftalen WWW.PLESNER.COM Tiden før sammenlægningsaftalen

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmgade 10-12 1216 København K im@im.dk 23-03-2011 Sag nr. 07/513 Dokumentnr. x/11 Høringssvar vedrørende ændring af lov om regionernes finansiering (kommunal medfinansiering)

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om statsamternes produktivitet og effektivitet (beretning nr. 2/02) Indledning 1. I

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område

Tekniske korrektioner Voksen- og plejeudvalgets område Tekniske korrektioner s område Oversigt over tekniske korrektioner på voksen- og plejeområdet 14. august 2008 2009 2010 2011 2012 Doknr. Socialområdet Botilbud Sødisbakke stigende takster 2.249 2.249 2.249

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere