1 Strategiske overvejelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Strategiske overvejelser"

Transkript

1 1 Strategiske overvejelser 13

2 1 Strategiske overvejelser I Jyllands-Posten den 2. marts 2013 var der en artikel om, at musikkonservatoriet skulle til at sælge ud af nogle af de instrumenter, som eleverne ikke længere benyttede. Under overskriften Udsalg hos konservatoriet: Alt skal væk! er der en omtale af, at Det jyske Musikkonservatorium sælger ud af instrumenterne i depotet, fordi der ikke er efterspørgsel på dem fra de studerende. Der er således bækkener, trommesæt, guitarer og blokfløjter sat til salg i den pågældende weekend. Vibeke Thorhauge Ryom, leder af produktion og lyd, bliver blandt andet spurgt om følgende: Journalisten: Hvis I virkelig er ved at drukne i gamle overflødige instrumenter, hvorfor kyler I dem så ikke bare ud i stedet for at bruge kræfter på at sælge dem? Vibeke Thorhauge Ryom: Det kan man ikke tillade sig med statens penge. En statsinstitution kan ikke være bekendt at købe en masse ind og så bare smide det ud. Hvis der er nogle, som kan få glæde af dem, og vi kan sælge dem til en pris, der ikke er konkurrenceforvridende, må det da være en win-win-situation, hvor alle er glade. Dertil har vi nogle teknikere, som synes, at det er mægtigt sjovt at snakke med de her, der kommer ind og nørder med instrumenterne. Så er det endda en win-win-win. Jeg er sikker på, at det bliver en sjov dag. En festdag, forhåbentligt. Win-win-begrebet møder vi overalt i medierne. Hvad der nærmere ligger i win-win-filosofien er beskrevet i kapitel 1.1. Herefter følger i henholdsvis kapitel 1.2 og 1.3 en beskrivelse af begreberne BAF og gensidig afhængighed. Det er to begreber, der kan hjælpe dig til at vurdere, hvilken styrke du kommer med og hvilken du kan forvente modparten kommer med. I kapitel 1.4 defineres begreberne standpunkter og interesser og behov. Her er også en række eksempler, der viser, hvor meget nemmere det bliver at finde holdbare løsninger, når de vigtigste interesser og behov bliver italesat. En god forhandler skal også kunne være med til at skabe kreative løsninger. Mere om det i kapitel 1.5. I kapitel 1.6 finder du et forberedelsesskema. Det ligger også på bogens hjemmeside Brug det til dine næste forhandlinger og oplev, hvordan det virker. 14

3 1.1 Win-win-filosofien Strategiske overvejelser Blev det en win-win-forhandling? Det spørger vi altid vores deltagere om, når de har været igennem en øvelse på kurser i forhandlingsteknik. Og vi understreger, at følelsen af, om det har været en win-win-forhandling, er subjektiv. Hvis processen har været dårlig, kan et ellers godt resultat blegne, ja vi kan ligefrem føle os snydt. Når vi forhandler, spiller vores holdninger en særlig stor rolle. De påvirker de resultater, vi går efter og øver indflydelse på den måde, vi forhandler. Du overvejer sikkert, hvilke løsninger og resultater du gerne vil komme tilbage med. Har du tænkt over, hvilke løsninger og resultater din modpart ønsker at opnå? Har du overvejet, hvordan I begge kan vinde? Begge parter i en forhandling ønsker at vinde. Vellykkede forhandlinger ender med noget, begge har brug for. Hver gang en forhandler går til et møde med holdningen: Jeg skal vinde, og jeg er ligeglad med min modpart, er der en risiko for sammenbrud eller en kortsigtet løsning. Win-win-tankegangen giver en synergieffekt Der er mange fordele ved at arbejde med winwin-tankegangen. Begge parter får mere ud af forhandlingen, løsninger bliver, som nogle af de efterfølgende eksempler viser, ofte mere kreative og når begge parter er tilfredse, er der en større chance for, at de arbejder på, at aftalen føres ud i livet. De vil sandsynligvis også være villige til at samarbejde ved en senere lejlighed. Man kan stille spørgsmålet? Hvordan kan jeg få et godt forhandlingsresultat med hjem, hvis jeg tillader, at den anden part får imødekommet sine forventninger. Årsagen er, at vi tillægger vores ønsker forskellig værdi. Det er derfor ofte muligt for de to parter at opnå et resultat, de kan være tilfredse med. I vellykkede forhandlinger vil en forhandler ofte opnå noget, der er af stor værdi for vedkommende på bekostning af noget, som er knapt så betydningsfuldt. 15

4 StrategiSke overvejelser Princippet om at give og modtage i en forhandling For nogle mennesker har ordet kompromis en negativ betydning. For andre betyder kompromis den nødvendige tagen og given, der finder sted i vores daglige omgang med andre mennesker. Normalt er det ikke muligt at få noget uden at give noget. Der er altid en omkostning eller en indrømmelse, du må give for at få det, du ønsker. Mange gange kan man gøre kagen større, så begge parter får mere ud af det, end det umiddelbart kunne se ud til. Andre gange kan man komme ud for at størrelsen af den kage, forhandlingen drejer sig om, ligger fast. Her må det, den ene part opnår, tages fra den anden. Her kan man i bedste fald håbe på et rimeligt kompromis. Det vil dog være naivt at påstå, at sympati og dygtighed er tilstrækkeligt til at ændre en hvilken som helst dyberegående uenighed til et frugtbart samarbejde. Du kan møde hårde forhandlere, der betragter en forhandling som en kamp, hvor der kun skal være en vinder, nemlig vedkommende selv. Forretninger ville ikke finde sted, medmindre begge parter har noget ud af det. Selvfølgelig vil enhver af os forsøge at få så meget ud af det som muligt. Men når begærligheden tager overhånd, og forhandlingen går i hårdknude, ender en forhandling som begge kunne have haft udbytte af, uden resultat. Benjamin Franklin 16

5 1.2 Hav et BAF i baghånden Strategiske overvejelser De fleste mennesker har prøvet at indgå en aftale og har senere fundet ud af, at de er blevet snydt. Det kan der være flere forklaringer på. Måske er man blevet meget begejstret, måske er det et tilbud der ikke kommer igen. Det kan også være, at man følte sig presset til at acceptere forslaget, fordi man ikke oplevede, at der var andre muligheder. For at undgå urealistiske og dårligt gennemtænkte aftaler fandt to professorer fra Harvard, Roger Fisher og William Ury på begrebet BATNA. BATNA står for Best Alternative To a Negotiated Agreement. Den danske oversættelse er BAF, Bedste Alternativ til en Forhandlingsløsning. BAF er en målestok, som du kan bruge til at vurdere, hvor godt dit forhandlingsresultat tegner til at blive. Lad os tage et eksempel. Du skal til lønforhandling. Hvis du har et andet job på hånden, har du et BAF. BAF en skal være så konkret som mulig. Det vil sige at i dette tilfælde, skal du kende den løn og de ansættelsesvilkår, virksomheden tilbyder. Der kunne være andre forhold indeholdt i BAF en, for eksempel udviklingsmuligheder, geografisk placering og rejsedage. Hvis du blot tænker: Jeg kan altid få et andet job uden at have noget konkret, er det ikke et BAF. Så er det ønsketænkning. Det en nemmere at forberede sig til en forhandling, når man har et BAF. Det bliver meget nemmere at formulere, hvilket resultat du kan gå efter. BAF en giver mulighed for at vurdere de løsninger, der kommer på bordet under forhandlingen i forhold til realistiske alternativer i stedet for - i værste fald et skud i tågen. Med et BAF i baghånden forhandler du aldrig i blinde, og jo bedre dit BAF er, jo mere har du at forhandle med. Hvis modpartens tilbud er bedre, end det du har som BAF, skal du slå til. Hvis tilbuddet er dårligere, kan du forhandle videre for at forbedre det eller vælge dit BAF. Skal man afsløre sit BAF? Det afhænger af den konkrete forhandling. I en lønforhandling er det sjældent en god idé. De færreste ledere bryder sig om at blive presset på den måde. Du risikerer, at din leder blot siger: Jeg har ikke andre muligheder end at ønske dig held og lykke, hvis du vælger at tage det andet job. I andre situationer vil det være helt naturligt at sige: Vi har indhentet en række tilbud og kigger nu på, hvilken leverandør der bedst kan imødekomme vores ønsker. Dermed ikke sagt, at man så behøver at være mere konkret og lægge de andres tilbud frem. 17

6 StrategiSke overvejelser Skal man spørge ind til modpartens BaF Hvis du sidder på den modsatte side af bordet, og den anden siger: Vi har indhentet flere tilbud, kan du jo altid forsøge at spørge ind til de disse tilbud. Vær opmærksom på, at tilbud sjældent er helt sammenlignelige. Det kan være, at modparten har fået en lavere pris fra en anden leverandør. Til gengæld er der måske nogle ydelser i dit tilbud, som ikke er med i de andre tilbud. Der kan også være andre ting, der ikke er så konkrete, der spiller ind. Måske er kunden usikker på, om den anden, der har givet pris, kan overholde leveringsbetingelserne. Så uden at modparten opfatter det som forhør, kan du spørge ind til de andre tilbud og samtidig føre samtalen over på, hvilke interesser og behov der er vigtige for kunden at få opfyldt. Hvis kunden er usikker på, om den anden kan levere varen, har vedkommende, som beskrevet i næste afsnit, sit tryghedsbehov i spil, og så skal du tale til det. Og så kan det godt være, at kunden vælger at give mere for ydelsen hos dig, fordi dit tilbud samlet set imødekommer kunden interesser og behov bedre end de andre leverandørers tilbud. BAF er en målestok, du kan vurdere enhver mulig aftale op imod. En erfaren forhandler arbejder altid hårdt på at forbedre sit BAF. Salg af lejlighed, et eksempel I programmet Boligrivalerne, der blev sendt i foråret 2013, konkurrerer 3 ejendomsmæglere om at få en lejlighed til salg. I en af udsendelserne drejer det sig om en 2-værelses lejlighed i Valby. Der er tale om en taglejlighed på 63 m² fra Lejligheden har fritlagte bjælker, 4 franske altaner, flot køkken/alrum, et soveværelse og et forholdsvis stort badeværelse. Alt fremstår nyt og lækkert. Det er et par med en lille datter, der bor der og som købte lejligheden fra ny af. Med en datter på et par år er pladsen så småt ved at blive for trang, så nu vil parret sælge lejligheden og købe en større bolig. Parret fortæller indledningsvis, dvs. inden ejendomsmæglerne kommer på besøg, at de håber på at kunne få kr. for lejligheden. Alle tre ejendomsmæglere er enige om, at der er forholdsvis få lejligheder til salg af denne størrelse og type og mange interesserede købere. Alle tre vil meget gerne være den mægler, der får lov til at sælge lejligheden. Alle er bekendt med, at der for nylig er solgt en lignende lejlighed til kr. 18 Den første ejendomsmægler vil sætte lejligheden til kr. Han mener, at den vil blive solgt til en pris mellem og kr. Parret synes, at det lyder som en meget høj udbudspris, men ejendomsmægleren er ikke i tvivl han kan sælge den til minimum kr.

7 Den næste ejendomsmægler mener, at lejligheden skal sættes til kr. Den realistiske pris er kr., og der skal være kr. til at slå af på prisen med. Den tredje ejendomsmægler oplyser, at der er en anden lejlighed, der ligner, til salg i området. Den er sat til salg til kr. Lejligheden har ligget nogle måneder på nuværende tidspunkt og er fortsat ikke solgt. I stedet for at sætte en pris foreslår han at sætte lejligheden i udbud. Parret går i tænkeboks. Hvilken mægler tror du, de vælger? I udsendelsen ser vi møde nr. 2 med den første ejendomsmægler. Han nævner, at hvis han får lejligheden til salg og sælger den for kr., skal han have kr. inklusive moms i salær. Hvis derimod prisen lander på kr., skal han have kr. inklusive moms. Parret synes, at det lyder af et højt salær men det vil ejendomsmægleren ikke give sig på. Vi hører desværre ikke, hvad de to andre ejendomsmæglere skal have i salær. Men det ender med, at parret vælger den første ejendomsmægler. Som den ene af to andre mæglere efterfølgende siger: Parret valgte at gå efter at få den høje pris. Og hvis de får den solgt til den pris, har de jo truffet en rigtig god beslutning. Det kan også være, at det viser sig, at prisen er alt for høj det vil tiden vise. Konklusion: Parret valgte at undersøge markedet og få tre uafhængige mæglere til at se på deres bolig. De skal stadig træffe et (vanskeligt) valg, men de har haft et kvalificeret grundlag at træffe deres beslutning ud fra. Man kunne sagtens have argumenteret for et andet valg, men de har ikke sagt ja i blinde. 19

8 1.3 Gensidig afhængighed En deltager på et kursus fortalte, at han dagen forinden havde haft en forhandling med en leverandør om en stor ordre. Vores deltager kom fra et stort dansk firma. Han havde ikke fået det igennem, han gik efter. Da han kom fra et stort firma og var vant til at få det, som han ønskede, undrede det ham meget, at det ikke var lykkedes denne gang. Han ønskede, at det var hans firmas købsbetingelser, der skulle være gældende for handelen. Modparten ønskede, at det var deres salgsbetingelser, der skulle være gældende. Vi spurgte: Har du et BAF? Kan du købe varen andre steder? Hertil svarede vores kursist: Nej, de er de eneste i verden, der har det, vi skal bruge. Næste spørgsmål: Er I en stor kunde hos leverandøren? Er der en afhængighed? Hertil svarede vores kursist: Nej, vi er en ganske lille kunde. Så var det, vi spurgte: Hvorfor var det lige, at de skulle acceptere jeres købsbetingelser? Sjovt, svarede han: Det spurgte de også om. Vores kursist havde gjort præcis, som han plejede, når han forhandlede. Det vil sige, han havde kørt en meget konkurrerende stil: Jeg kommer fra et stort dansk firma, og vil I handle med os er det os, der sætter betingelserne. Nu sad han imidlertid over for en leverandør, der sad meget sikkert i sadlen. Efter kurset tog vi en snak igen og spurgte: Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Vores kursist svarede: Jeg tror, at en mere samarbejdende stil ville have givet noget. Der er mange punkter både i vores købsbetingelser og i deres salgsbetingelser. Og der er helt sikkert nogle af betingelserne, der betyder mere for mig end for dem og omvendt - som vi kunne have snakket om. Jeg tror, at min konkurrerende stil fik dem til at give igen og de vandt. Her var ingen afhængighed. Lad os tage et eksempel på det modsatte. En tegnestue, der udførte grafisk arbejde, havde en meget stor kunde, ja hele forretningen var faktisk baseret på denne kunde. Kunden var en stor organisation, der blandt andet hvert år fik lavet en vigtig publikation, der var fyldt med tegninger udført af tegnestuens indehaver. Tegningerne var let kendelige, fordi de havde en meget karakteristisk streg. Ingen af de to parter ville have glæde af at benytte en konkurrerende stil med risiko for, at samarbejdet brød sammen. Samarbejdet fortsatte også i mange år. 20

9 1.4 Fra standpunkter til interesser og behov Strategiske overvejelser Isbjerget kan bruges som metafor for begreberne standpunkter, interesser og behov. Standpunkterne er den del af isbjerget, der er synligt. Nedenunder ligger interesserne og behovene. De er ikke umiddelbart synlige, men vigtige at få kendskab til - og at manøvrere ud fra. Du kan nå rigtigt gode resultater ved at arbejde alene med interesserne, men dykker du endnu dybere, nemlig ned i behovene, bliver det ekstra godt. Begrebet interessebaserede forhandlinger kender mange, blandt andet fra Roger Fischer og William Urys bog, Få ja når du forhandler. Her i bogen går vi imidlertid dybere i analysen. Standpunkter Ofte er det standpunkterne, der først kommer ud af munden på folk, for eksempel.: "Jeg vil ikke betale mere end kr. for den komponent." eller "I skal kunne levere med to dages varsel. Standpunkter er ofte meget konkrete. Alle har en interesse i at varetage deres interesser og behov, men det er som oftest nemmest at køre frem med standpunkterne. Interesser Vi afdækker interesser, når vi går bag om et standpunkt og stiller spørgsmål som: "Hvad er baggrunden for, at du har valgt mig til opgaven? Nogle gange kan man også spørge direkte: "Hvad er dine vigtigste interesser?" En interesse er typisk noget uhåndgribeligt. En interesse kan således være: opnå en pris der er økonomisk forsvarlig, foretage en arbejdsfordeling som alle parter kan leve med, opnå økonomisk tryghed, gøre kunden tilfreds, overholde aftaler etc. Behov I denne bog tager vi udgangspunkt i Maslows behovspyramide. Når en lagerchef bliver bekræftet i, at en leverance kommer rettidigt frem, får vedkommende dækket sit tryghedsbehov. Når en medarbejder får opfyldt et ønske om mere udfordrende arbejdsopgaver, får han eller hun opfyldt sit anerkendelsesbehov og sit selvrealisationsbehov. Behovene er drivkræfterne bag vores handlinger, for eksempel at få mad og drikke, at føle tryghed, at få dækket sit kontaktbehov, at få anerkendelse, at blive respekteret, at realisere sig selv. 21

10 Her følger nogle eksempler, der viser, hvorfor det giver god mening at beskæftige sig med standpunkter, interesser og behov. Byggesag, et eksempel En bygherre har netop entreret med et byggeselskab/hovedentreprenør. Bygherre er et ægtepar, der skal have renoveret og udvidet det eksisterende hus fra 108 m² til 230 m². Derudover er der 36m² kælder også disse kvadratmeter skal renoveres. Og her kommer vores case ind. Kælderen er noget af det første, som byggeselskabet går i gang med. Kælderen består af 4 mindre rum og en lille forgang. De fire rum skal ændres til tre og bestå af henholdsvis et vaskerum/bryggers, et arkiv og et værksted. Det eksisterende kældergulv er af beton - støbt direkte på jorden. Opgaven for jord- og beton entreprenøren/underentreprenøren er blandt andet at fjerne det eksisterende gulv og grave minimum 25 cm længere ned og isolere. Desuden skal der lægges varme i gulvet i det største af de tre rum, nemlig det nye bryggers. På det første byggemøde har bygherre understreget, hvor vigtigt det er, at den aftalte lofthøjde overholdes. Af tegningen fremgår, at den skal være 2,08 m. Underentreprenør siger: Jeg regner med, at jeg kan give dig 3-5 cm ekstra i højden uden beregning, uden at vi løber ind i, at vi skal til at understøbe ydermurene. Det synes, bygherren lyder fint. Der bliver gravet og lagt varmeslanger, og sidst på ugen er gulvene støbt færdig. Fredag eftermiddag, efter at håndværkerne har forladt byggepladsen, kigger bygherre på resultatet og undrer sig over, at der virker så trykket i kælderen. Tommestokken findes frem, og bygherre konstaterer, at der er 1,99 m i lofthøjde. Dertil kommer, at der skal lægges en flise, hvor der så går yderligere 1-1½ cm fra, så lofthøjden ender med at blive 1,97-1,98 m. Bygherren ved, at retten er på hans side, men det er alligevel ærgerligt. Som et led i forberedelsen kigger bygherren på standpunkter, interesser og behov, ikke kun sine egne, men også modpartens. 22

11 Oversigt over standpunkter og interesser i casen Standpunkter Bygherre Det fremgår af tegninger og byggebeskrivelse, at lofthøjden i kælderen skal være 2,08 m. Jeg har understreget på et byggemøde, at det er af stor betydning, at vi får den ønskede lofthøjde. Underentreprenør I må leve med fejlen, men får selvfølgelig en kompensation. Når det ikke kan være anderledes, retter vi det. Interesser At få en kælder der er lys og venlig - herunder en ordentlig lofthøjde. Få løst problemet konstruktivt. Have et godt forhold til underentreprenøren og hovedentreprenøren (De er først lige gået i gang med byggeprojektet). Undgå at underentreprenøren får uforholdsmæssigt store udgifter med at rette fejlen, da han så sandsynligvis vil forsøge med alle midler at få pengene ind på anden vis senere i forløbet. At kunden generelt er tilfreds med udførelsen. Få løst problemet konstruktivt. Have et godt forhold til bygherre og hovedentreprenør. Minimere omkostningerne til at rette fejlen. At kunden har tillid til, at underentreprenøren kan løse opgaven og ikke hele tiden laver fejl. Behov Selvrealisation (Realisere drømmehuset). Anerkendelse. Tryghed (At uoverensstemmelser kan løses konstruktivt, og at det er den rette underentreprenør til opgaven.) Anerkendelse. Tryghed (At uoverensstemmelser kan løses konstruktivt). 23

12 Mandag morgen tog bygherre en snak med underentreprenøren. Begge blev hurtige enige om, at det var en ærgerlig fejl. Det ville være et stort arbejde at hugge gulvet op igen, og sandsynligvis ville varmeslangerne blive beskadiget, og dermed skulle de også udskiftes for underentreprenørens regning. Herefter nævnte bygherren sin vigtigste interesse, nemlig at få en lys og venlig kælder og det førte videre til en snak om underentreprenørens interesser. Undervejs blev behovene også italesat. En nærliggende løsning som ofte anvendes i byggebranchen, var, at bygherre fik kompensation for fejlen. Men den løsning imødekom ikke drømmen om en lys og venlig kælder. Flere gange under snakken kom spørgsmålet Kan vi finde på noget kreativt? og pludselig var løsningen der. Man kunne fjerne det eksisterende gipsloft. Kort fortalt var renovering af loftet ikke med i projektet oprindeligt. Der var tale om et gammelt gipsloft. Underentreprenøren mente imidlertid, at hvis man fjernede det og fritlagde de gamle bjælker, kom der ekstra lofthøjde. Aftalen blev, at lofterne blev revet ned uden beregning, i alt 36 m². Der blev sat nye gipslofter op mellem bjælkerne, og bygherre betalte materialeudgifterne til dette. Bygherre fik i sidste ende en endnu flottere kælder, og underentreprenøren fik rettet op på fejlen uden de store udgifter. Processen er vigtig Et er resultatet noget andet er processen. Nogle gange kan vi godt objektivt få et godt resultat, men alligevel føle at resultatet ikke var særligt godt. Det hænger sammen med processen. Her gik begge parter fra forhandlingen med en god fornemmelse, fordi forhandlingen havde været problemløsende, og begge havde fået imødekommet deres vigtigste interesser og behov. Synliggør de fælles interesser % er fælles Som analysen i byggesagen viser, er der mange fælles interesser i eksemplet. Forskning viser, at i langt de fleste tilfælde er % af interesserne i en forhandling fælles. Problemet er bare, at i mange forhandlinger taler man slet ikke på interesseniveauet, men sidder og argumenterer frem og tilbage og smider standpunkter i hovedet på hinanden. I eksemplet med byggesagen ville en standpunktsforhandling sandsynligvis ende med, at den ene måske begge parter - gik skuffede fra forhandlingen og i værste fald skulle igennem en voldgift for at få lukket sagen. 24

13 St r at e g i s k e ov e r v e j e l s e r Kend dine og modpartens behov - kan de påtænkte løsninger imødekomme dem? Kort fortalt er tanken i Maslows behovspyramide, at vi alle har behov for noget at spise og drikke, for frisk luft mv. Når vi har fået opfyldt det behov, kan vi begynde at tænke på, at få vores behov for tryghed opfyldt. Derefter følger behovene for kontakt med andre mennesker og derefter behovet for at få anerkendelse. Toppen af behovspyramiden udgøres af behovet for selvrealisation. Det er individuelt, hvor store de enkelte behov er, og det varierer også fra situation til situation. 25

14 Når vi anvender Maslows behovspyramide ved forhandlinger, skal tankegangen hele tiden ses i forhold til de løsninger, som kommer op under forhandlingen. Imødekommer løsningen vores fundamentale behov set i forhold til den virksomhed eller organisation, vi repræsenterer. Forestil dig en privat forhandling. Et par skal giftes og holde deres livs fest. De går meget op i lækker mad og vil gerne servere en rigtig gourmetmiddag for gæsterne. De har fået anbefalet en kok og tager en snak med vedkommende om deres ønsker. Her kunne man forestille sig flere behov i spil. Tryghedsbehovet kan kokken leve op til vores krav. Anerkendelse vil vi via kokkens bidrag få den anerkendelse, vi ønsker fra vores gæster. Selvrealisation kan kokken levere noget ud over det sædvanlige. Hvis kokken formår at tale til de tre behov, er der en vis sandsynlighed for, at han eller hun får opgaven. Lad os tage et andet eksempel. Forestil dig en chef, der fortæller en medarbejder, at hun fremover skal arbejde hjemmefra og kun komme ind på kontoret et par gange om måneden til nogle statusmøder. Hvis medarbejderen har et stort kontaktbehov, vil hun sandsynligvis ikke synes, at det er nogen fantastisk løsning med mindre kontaktbehovet dækkes rigeligt på anden vis. Et behov, der stort set altid er i spil, er behovet for anerkendelse. Uanset om det er en forhandling om opgavefordeling, en reklamation eller en køb-salgssituation, vil begge parter sandsynligvis have et behov for anerkendelse efterfølgende. At f.eks. en chef eller kolleger efterfølgende siger: Det var et flot resultat. Så tænk på, at din modpart skal kunne komme tilbage til sin organisation og få anerkendelse. Du kan måske give din modpart noget, der betyder meget for ham eller hende, men som ikke koster dig noget særligt. Kigger vi på en lønforhandling, kunne man sagtens forestille sig, at medarbejderen har såvel tryghedsbehov, kontaktbehov, anerkendelse og selvrealisation i spil. Og desto mere lederen kan imødekomme medarbejderens basale behov via løsningerne under forhandlingen, desto nemmere vil forhandlingen forløbe. Der vil være forskel på, hvilke behov der vægter mest. Forestil dig en person, der er meget karriereorienteret, og som ser livet som en lang personlig udvikling. Her vil det være vigtigt at tale til behovet for selvrealisation, men stadigvæk også huske at tale til de øvrige behov. En anden situation kunne være den forholdsvis nyansatte, der måske har haft svært ved at få fodfæste på jobmarkedet. Her er behovet for selvrealisation måske ikke i spil. Her vil det sandsynligvis i første omgang være tryghedsbehovet, der er vigtigst at få imødekommet. 26

15 StrategiSke overvejelser Sådan finder du frem til modpartens interesser og behov Forbered dig grundigt! Forbered dig grundig til forhandlingen blandt andet ved at lave en oversigt over de standpunkter, interesser og behov, som du og modparten har. Modpartens standpunkter og interesser må du i sagens natur basere på et skøn. Mange gange er det en vældig fordel at involvere for eksempel en kollega som sparringspartner i forberedelsen. kom på bølgelængde med modparten Når mødet begynder, er det vigtigt at løbe forhandlingen i gang og skabe et konstruktivt klima. Der er måske nok problemer, men I er her for at løse dem, ikke for at kaste mudder i hovedet på hinanden. Se mere i kapitel 2. Demonstrer vilje til at gøre rede for dine egne interesser og behov Herefter følger den nok sværeste fase i en forhandling. Nemlig afdækningen af modpartens interesser og behov. Forsøg at lukke op ved at fortælle modparten om nogle af dine interesser og behov, og tjek via spørgsmål, om modparten ser de samme fælles interesser i sagen. Hvor meget du kan tillade dig at lukke op afhænger af modparten og den konkrete forhandling. Her må du bruge din intuition. Jo mere energi I lægger i denne fase, jo nemmere glider resten af forhandlingen. Resten af forhandlingen kan I så koncentrere jer om at finde kreative løsninger, der gør begge parter til vindere. Giv derefter noget, der ikke koster dig ret meget, men betyder meget for din modpart og omvendt! Se mere i kapitel 3. 27

16 Økonomiafdelingen, et eksempel En økonomiafdeling har gennem længere tid haft et stort arbejdspres. Fra næste måned er ansat en ekstra medarbejder. Arbejdsopgaverne er komplicerede, det tager seks til otte måneder før en ny medarbejder er effektiv. Ingen af de seks erfarne sagsbehandlere vil påtage sig oplæringen af den nye medarbejder. Økonomichefen har umiddelbart tænkt sig at bede en af medarbejderne, Caroline, om at påtage sig opgaven og samtidig reducere hendes sagsbehandlingsopgaver med 50 %. Han kunne sige til Caroline, at det slet ikke er til forhandling, men han vil gerne finde en løsning, som både Caroline og resten af afdelingen synes er i orden. Derfor forbereder han en forhandling med hende. Inden forhandlingen overvejer han sine egne og Carolines standpunkter, interesser og behov. Økonomichefen bliver opmærksom på, at hans og Carolines standpunkter er forskellige og vanskelige at nå til enighed om, men at de har flere fælles interesser: At få nedbragt arbejdspuklen, et godt arbejdsklima, et gensidigt godt forhold, bevare Carolines gode arbejdsindsats, en fair beslutning, at den nye medarbejder hurtigt bliver effektiv og føler sig godt tilpas. Deres behov er i dette eksempel de samme. Det betyder ikke, at behovene kan blive tilfredsstillet ved de samme beslutninger og handlinger, men at økonomichefen må sikre sig, at begge parters behov i videst mulig omfang tilgodeset. 28

17 Oversigt over standpunkter og interesser i casen Standpunkter Interesser Behov Økonomichefen Caroline har kvalifikationer til at oplære den nye. Hun får reduceret sin sagsmængde med 50%. Det er en del af Carolines arbejde at medvirke til at oplære nye. Jeg har retten til at lede og fordele arbejdet. At få oplært den nye på betryggende vis. Hurtigst muligt at få nedbragt arbejdspuklen. At den nye hurtig bliver effektiv og velmotiveret. At Caroline er motiveret for opgaven. At fastholde hendes gode og stabile arbejdsindsats. At få genskabt det gode arbejdsklima. At beslutningen om, at Caroline skal påtage sig opgaven, opleves som rimelig og fair i afdelingen Tryghed Anerkendelse Caroline Jeg har nok i min nuværende arbejdsmængde. Det kunne lige så godt være en af de andre. Det er ikke en del af mit arbejde. Der burde betales ekstra for den slags arbejde. Økonomichefen kan selv påtage sig opgaven. Økonomichefen har retten til at lede og fordele arbejdet. At have en rolig og acceptabel arbejdsmængde indenfor normal arbejdstid. At medvirke til få nedbragt arbejdspuklen hurtigst muligt. At kunne passe sit job i fred og ro. At have et fornuftigt forhold til chefen og kollegerne. At blive opfattet som fair af de andre kolleger. Tryghed Anerkendelse Når vi taler interesser, bruger vi begrebet fælles interesser. Det er ikke tilfældet med behovene. Behovene kan sagtens være forskellige, uden at det gør forhandlingen mere kompliceret. 29

18 1.5 gør kagen større - bring mange bolde i spil Tænk på en af dine kommende forhandlinger eller en forhandling, det kunne være interessant at se tilbage på. Kunne kreativiteten have fået vinger? Notér, hvilke bolde du kan eller kunne have bragt i spil. Lad dig inspirere af de to efterfølgende eksempler. Eksempel: Trykning af brochure Forestil dig et firma, der skal have udarbejdet en brochure. Der er en intern tekstforfatter og en intern grafiker kun selve trykningen skal foregå eksternt. Her er et bud på, hvilke bolde der kan bringes i spil. Billigere papir Længere leveringstid Ikke kachering på forsiden Eventuelt, kun sort/hvid og ikke farver Reduceret sideantal Selv hente oplaget hos trykkeri Selv levere fotos og ikke købebilleder med royalty Få brochuren produceret, når trykkeriet har lavsæson. Eksempel: Lønforhandling Forestil dig en lønforhandling. Her er et bud på, hvilke bolde der kan bringes i spil udover selve lønnen. Mere fleksible arbejdstid Større mulighed for at arbejde hjemme Betalt telefon og it-udstyr Betalt avis Betalt medlemskab af forening Ekstra fridage Mulighed for at dygtiggøre sig via kurser Betalte fagbøger Anden titel Anden funktion Mulighed for studierejse Mulighed for orlov i kortere eller længere periode Fri parkeringsplads Procenter på firmaets produkter Adgang til indkøbsordninger. 30

19 StrategiSke overvejelser 1.6 Den professionelle forberedelse Du skal være så godt forberedt, at du kan gribe det uventede, og bruge det konstruktivt. For at lette forberedelsen har vi udarbejdet et forberedelsesskema, der tvinger dig til at tænke rundt om forhandlingen ikke kun på dine egne mål og eventuelle indrømmelser, men i lige så høj grad på din modparts. Den forhandler, der forbereder sig grundigt, går til en forhandling med større sikkerhed for at nå sit mål. Ved at analysere både ens egen situation og modpartens er der større chance for at eventuelle overraskelser kan bruges positivt. Når parterne skal til at revurdere deres situation og vurdere konsekvenserne af den anden parts løsningsforslag, oplever man virkelig fordelen ved at have gjort et grundigt forarbejde. Det giver god mening at have vurderet, hvad du ønsker, og hvad du er villig til at give afkald på, hvor store indrømmelser du kan give, og hvor du ikke er villig til at give køb. ikke til forhandling På et tidspunkt havde jeg (Henrik) en grafisk virksomhed. Vi gjorde meget ud af at indrette os på en moderne og æstetisk måde. Vi skulle flytte til større lokaler og fandt en ejendom i Rødovre, som lige passede os. Ejeren var en meget pertentlig person, som selv havde virksomhed i bygningskomplekset. Lokalerne var indrettet med gode materialer, blandt andet var dørene lavet af massiv mahogni. Vi havde besluttet, at lejemålet skulle indrettes med de samme tre farver som vores grafiske design havde. Alle bygningsændringer skulle godkendes af udlejer, og vi meddelte, at dørene skulle males i en ganske bestemt bordeaux nuance. Det var udlejer mildest talt ikke begejstret for. Det kunne der ikke være tale om, det var jo meget fint træ, dørene var lavet af. Vi havde det imidlertid som et ultimativt krav, at dørene skulle males, ellers ville vi ikke have lejemålet. Det tænkte udlejer meget over, vendte så tilbage og meddelte, at det var OK. Vi overtog lejemålet og indrettede det, som vi ville have det. Senere blev udlejer meget glad. Vi havde jo kreative medarbejdere, der havde idéer til den udendørs skiltning, ensartet afmærkning på alle bygninger mv., så hans ejendom fremstod professionelt. Han kom efterfølgende tit på besøg for at se, hvad vi nu havde fundet på. 31

20 Eget / Egne: Forberedelsesskema Modparten: Standpunkter: Hvilke fakta og (tilsyneladende ufravigelige) krav har du/organisationen? (F.eks. pris og tidshorisont). Interesser: Hvilke interesser har du? Behov: Hvilke behov vil du gerne have imødekommet? (Selvrealisation, anerkendelse, samhørighed, sikkerhed og/eller fysiske behov). Har du et BAF? Hvis nej: Kan du skaffe et? Hvis ja: Kan det gøres bedre? Standpunkter: Hvilke fakta og (tilsyneladende ufravigelige) krav har din modpart/organisationen? Interesser: Hvilke interesser har din modpart? Behov: Hvilke behov, tror du, er vigtige for din modpart? Tror du din modpart har et BAF? Er der en gensidig afhængighed mellem dig og din modpart? Er din modpart under pres, eksempelvis politisk, tidsmæssigt eller økonomisk? Hvad er dine stærkeste kort? Hvad er modpartens stærkeste kort? Har du mandat til at afslutte aftalen? Hvis ikke, hvem er så beslutningstager? Hvilke indrømmelser er du villig til at give? Tror du modparten har mandat til at afslutte aftalen? Hvis ikke, hvem er så beslutningstager? Hvilke indrømmelser, tror du modparten vil give? 32 PS Når der står du eller din modpart i forberedelsesskemaet skal det forstås som du/organisationen, som du repræsenterer og tilsvarende modparten/ organisationen som vedkommende repræsenterer.

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

30.10.2009 CA a-kasse 1

30.10.2009 CA a-kasse 1 Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

onsdag d. 4. februar 2014

onsdag d. 4. februar 2014 A/B Lørups Ridehus Referat af Bestyrelsesmøde onsdag d. 4. februar 2014 Tilstede: Ole Sebbelov, Alice Fanøe, David Noack, Klaus Jacobsen,G. A., Nicolai Giødesen og Lone Pinnerup Frederiksen (ref.) Gæst:

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Ret smart - men det er jo svært at planlægge hvis du har et firma, hvor kunden henvender sig uden varsel.

Ret smart - men det er jo svært at planlægge hvis du har et firma, hvor kunden henvender sig uden varsel. Det jeg mener er, at du ofte kan kombinere mersalg med god service, ved at informere ud fra de informationer du har. Det vil oftest medføre at kunden enten takker og køber eller blot takker nej. Men han

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 196-2012 HH og NN mod Ejendomsmægler Fritz Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken og Ejendomsmæglerfirmaet Bredvig Søndergade 27 9780 Løkken afsagt sålydende Kendelse Ved klage

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Få den bedste handel hos EDC Jyderup

Få den bedste handel hos EDC Jyderup www.edc.dk Få den bedste handel hos EDC Jyderup Jyderup Sølystvej 5 B 4450 Jyderup Telefon: 5927 6666 Mail: 445@edc.dk www.edc.dk Kom indenfor hos EDC Jyderup EDC Jyderup blev overtaget af statsaut. ejendomsmægler

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0077 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens

Klagerne. J.nr. 2012-0077 li. København, den 11. oktober 2012 KENDELSE. ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens 1 København, den 11. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Løvenørnsgade 3 8700 Horsens Ifølge retsbogsudskrift af 16. april 2012 fra Retten i Horsens blev den mellem parterne verserende

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers opsigelse af formidlingsaftalen har krav på betaling af den udstedte faktura. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. WEBM2 A/S Sundsholmen 14 9400 Nørresundby Nævnet har modtaget klagen den 22. juni 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede efter klagers

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling:

Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter har vi en god snak om lokal løn dannelse og lønforhandling: Referat Referat af møde i: Dato for møde: TR møde i region sjælland 28. november 2012 Dagsorden Kort præsentations runde af de tilstedeværende Med udgangs punkt i de fire slides fra Danske Fysioterapeuter

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning. 1 København, den 19. november 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Boligkontoret Dybdahl/Riis ApS Stolbergsvej 26 2970 Hørsholm Nævnet har modtaget klagen den 8. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

AFS. ledin & co. + + + 22650 + + + 0893 Sjælland USF B. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO.

AFS. ledin & co. + + + 22650 + + + 0893 Sjælland USF B. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO. Jernbanevej 5c, st. th., 2800 Kgs. Lyngby AFS. Ja tak, jeg vil gerne kontaktes af LEDIN & CO. Tlf 45 87 55 44 E-mail info@ledin.dk Web www.ledin.dk Navn Vej...................... Nr......... Postnr......

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service

Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service Lærervejledningen er forfatternes bud på, hvordan bogen Produktudvikling, produktion og service kan bruges i den daglige undervisning. Vejledningen

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Salg til kommuner - uden udbud

Salg til kommuner - uden udbud Salg til kommuner - uden udbud Stefan Ising, director Væksthus Hovedstaden Den 30. august 2012 www.isingconsult.dk Bygge og anlæg EU-udbud: ca. 37 mio. kr. Licitation efter tilbudsloven: 3 mio. kr. Varekøb

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende Forhandlings teknik

Grundlæggende Forhandlings teknik Grundlæggende Forhandlings teknik Mere at vide? Vil du vide mere om forhandlingsteknik, kan du blandt andet læse disse bøger: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Githe Nielsen og Trine N. Nielsen:

Læs mere