Kollegial supervision - en håndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollegial supervision - en håndbog"

Transkript

1 Kollegial supervision - en håndbog Publikationen indgår i FoU-publikationernes orange serie - om pædagogisk/faglig udvikling - generel for erhvervsuddannelsesområdet Ole Dibbern Andersen Erling Petersson Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Undervisningsministeriet Erhvervsskoleafdelingen 1995

2 Kollegial supervision - en håndbog Publikationen indgår i FoU-publikationernes orange serie - om pædagogisk/faglig udvikling - generel for erhvervsuddannelsesområdet (State-of-the-art) FoU-publikation Nr Forfattere: Ole Dibbern Andersen og Erling Petersson, Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Illustrationer: Forfatterne Redaktion: Werner Hedegaard, Aarhus tekniske Skole Omslag: Peter Bysted Design 1. oplag, 1995: stk. 2. oplag, 1996: 500 stk. ISBN ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, 1995 Bestilles (UVM 7-093) hos: Undervisningsministeriets forlag Frederiksholms Kanal 25 F 1220 København K Tlf. nr Fax nr eller hos boghandlere Repro: Malchow Bogtryk/Offset ApS, Ringsted Tryk: Malchow Bogtryk/Offset ApS, Ringsted Printed in Denmark Pris: 60 kr. Der ydes 20% rabat ved bestilling af 5 stk. og derover Publikationen indeholder modeller m.v. til illustrering af strukturer og sammenhænge i den tekstlige fremstilling

3 Forord En række af de danske erhvervsskoler har i de senere år gennemført projekter med kollegial supervision - eller åben-dør som de også kaldes, som et led i deres arbejde med at kvalificere den enkelte lærers undervisning og lærersamarbejdet. Den kollegiale supervision har som metode til pædagogisk og kollegial udvikling bidraget til at flytte fokus i efteruddannelsesbilledet fra mere traditionel kursusvirksomhed til skoleinterne udviklings- og uddannelsesprojekter. Kollegial supervision er et værktøj til udvikling af den enkelte lærers og lærergruppes undervisning. Ideen er den enkle, at man ved at åbne for sin undervisning, så andre(s) øjne kan kigge med, kommer til at se på denne på en ny måde, bliver mere bevidst om, hvordan man virker som person og formidler. Dette er i sig selv et ganske kraftigt middel til at skabe pædagogisk udvikling og fornyelse - til at hæve den enkelte lærers og lærergruppes professionalitet. Traditionelt har undervisning været en sag mellem en enkelt lærer og hans eller hendes elever. Hvad der skete inden for klasseværelsets fire vægge vedkom ikke andre. Sådan er det stadigvæk nogle steder, men det er en holdning til undervisning, som er stærkt på retur i disse år. Også lærere må nu samarbejde med kolleger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres arbejde, undervisningen. Nye, samarbejdende skolekulturer er under udvikling. Den kollegiale supervision har på flere skoler været brugt til at udvikle sådanne nye pædagogiske og kollegiale kulturer med vægt på eleven som medskabende og medansvarlig læreren som en enhed af formidler, vejleder, opdrager og katalysator kollegaen som samarbejds- og sparringspartner ledelsen som rammesættere og tovholdere for pædagogiske udviklingsprojekter 3

4 I denne publikation præsenteres en række af de erfaringer, som erhvervsskolerne de senere år har gjort sig med at organisere kollegiale supervisionsprojekter. Publikationens formål er at inspirere til brugen af kollegial supervision som støtte i de nye pædagogiske og kollegiale læreprocesser - og at virke som håndbog for skoler og lærergrupper, der ønsker at starte og organisere deres egne supervisionsforløb. Kollegial supervision kan udfoldes på mange måder. Det er derfor vigtigt at understrege, at bogens ideer og anvisninger ikke blot kan og skal overtages. Det endelige valg af perspektiv, metoder og organisering er naturligvis skolens eget og må tage udgangspunkt i den skolekultur og de behov, der er tilstede. Publikationen er udarbejdet af Ole Dibbern Andersen og Erling Petersson fra SEL og bygger på både forfatternes egne erfaringer og de erfaringer, som erhvervsskoler har indhøstet i forbindelse med udviklingsprojekter i kollegial supervision. Publikationen udgives af Erhvervsskoleafdelingen, som samtidig takker de skoler, hvis erfaringer indgår i bogen, og de to forfattere for dette nødvendige og spændende arbejde. Henrik Friediger Undervisningsministeriet Erhvervsskoleafdelingen Oktober

5 Indhold Forord Kollegial supervision som løftestang for pædagogisk udvikling Kollegial supervision: En aftalebestemt og reflekterende samtaleform Gjorde jeg virkelig sådan? : Om observation og beskrivelse af læreprocesser Supervisionens samtale Psykologiske og etiske faldgruber i supervisionen Organisering af supervisionsforløb Så går vi i gang! Litteratur

6 1. Kollegial supervision som løftestang for pædagogisk udvikling Prøv at gøre dig nogle tanker om følgende spørgsmål: Hvad er karakteristiske træk ved min undervisning, som den finder sted i øjeblikket? Hvad er mine pædagogiske styrkesider? Hvad vil jeg gerne ændre på eller blive bedre til? Hvordan vil jeg bedst kunne arbejde med udvikling af min undervisningsstil? Ovenstående spørgsmål har været brugt som optakt til kollegiale supervisionsforløb på en række erhvervsskoler de sidste par år. Progressionen i disse spørgsmål peger på nogle centrale faser i supervision, nemlig: Refleksioner over, hvor jeg er nu. Styrker og svagheder i min pædagogiske praksis. Tanker om, hvor jeg gerne vil hen. Hvad vil jeg fastholde, måske endog styrke, og hvad vil jeg ændre på i min undervisning? Hvordan gør jeg så? Og hvad skal være mit første konkrete skridt? Men spørgsmålene peger også centralt ind i det opbrud, som mange lærere i øjeblikket oplever i forhold til den pædagogiske situation. Meget tyder nemlig på, at undervisningsbegrebet og lærerrollen for alvor er under forandring i erhvervsuddannelserne i disse år. I de nyeste betænkninger og bekendtgørelser lægges der f.eks. vægt på: Større elevindflydelse og -ansvarlighed Individualiserede og fleksible læremiljøer Helheder, såvel fagligt, socialt som menneskeligt. Når fokus således skifter fra lærerprocesser mod læreprocesser, skyldes det flere forskellige forhold: 6

7 90 ernes elever har hele den kulturelle modernitet med sig De er kritiske konsumenter, vant til at betragte omverdenen som et tilbudsmarked, og de er trænede i hurtigt at vælge til og fra. I skolen er de f.eks. hurtige til at trykke læreren ud med en anden kanal, hvis læreren og undervisningen ikke er afvekslende og spændende. Samtidig prioriterer de individualisme, medbestemmelse og indflydelse højt. Og tilsyneladende lærer mange af dem mere gennem uro (her forstået som det at have sig selv med og være følelsesmæssigt involveret i situationerne ) end gennem ro, dvs. situationer hvor de overvejende forholder sig lyttende og modtagende, hvilket ellers må siges at være noget af et ideal i den traditionelle klasseundervisning i skolen. Men først og fremmest er eleverne i dag vel kendetegnet ved deres forskellighed, et forhold som ofte kan gøre det særdeles vanskeligt at skabe en fælles reference og forståelse i undervisningen. Elevbilledet er i dag så differentieret, at det kan være forbundet med mange faldgruber, hvis man som lærer bygger sin undervisning på forekomsten af en stor homogen elevgruppe. Elevernes personlige og sociale kompetencer har fået en øget vægt I en moderne og kompleks kultur stilles eleverne i stigende grad over for kompetencer og udfordringer af følgende slags: Selvstændighed og initiativrigdom Refleksion og personlig stillingtagen Omverdensforståelse Fleksibilitet Samarbejdsevne Engagement og ansvarlighed Disse kompetencer udvikles næppe alene gennem den traditionelle klasseundervisning og de traditionelle lærer- og elevroller. Meget taler for, at eleverne i højere grad må gøres medansvarlige og medskabende i den dannelsesproces, de befinder sig i, således at mere initiativ lægges over til eleverne og således, at de i højere grad kommer til at forholde sig undersøgende og reflekterende i forhold til de faglige problemstillinger. 7

8 Eleverne står over for en uoverskuelig mængde af informationer og fakta 90 ernes elever står med flere informationer og fakta, end elever nogensinde har stået med før. Det store problem er at forstå disse og finde ud af, hvad de skal bruges til. For læreren må det give anledning til overvejelser over, hvad der pædagogisk set kan fremme, at eleverne både når et fagligt pensum og samtidig forstår de faglige emner og metoder. Med andre ord: Hvad skal der til for at undervisning (også) bliver til læring? Både elever og lærere skal lære at lære, er de nye toner i undervisningsverdenen. I elevernes projekt indgår bl.a.: Mere initiativ i undervisningen Større ansvarlighed Opmærksomhed på selve læreprocessen: Hvad er det for situationer og fremgangsmåder, jeg lærer ved, og hvad er det for vaner og fremgangsmåder, der hindrer mig i at lære? Lærernes projekt handler på én gang om at undlade at tage arbejdet og ansvaret fra eleverne, dvs. kunne lytte mere, stille igangsættende spørgsmål samt strukturere meningsfulde og udfordrende undervisningssituationer, og samtidig være tydeligt nok til stede i forhold til grænsesætning, faglige og sociale krav samt tilbagemeldinger til eleverne. Eleverne skal have kvalificeret med- og modspil, hvorfor læreren både må kunne styre og give plads. Denne faglige og personlige autoritet kan siges at være en betingelse både for, at eleverne kan mærke trygge rammer, og også for at undervisningen ikke blot bekræfter dem i det, de allerede ved og er bekendt med. Den pædagogiske udfordring har således karakter af at skabe situationer, hvor eleverne kan være trygt usikre! Et sådant lærerprojekt synes på én gang indlysende i forhold til 90 ernes elever og udviklingen af de nye personlige og sociale kompetencer, og samtidig kan det være voldsomt provokerende for den lærer, som har været vant til at have ene- eller hovedansvaret for undervisningen, og som har mærket, hvordan projektørlyset har hvilet på, hvad læreren kunne, gjorde og ikke mindst nåede i timerne. Derfor kan den enkelte lærer også have brug for ledelsesmæssige og kollegiale støttefunktioner i arbejdet med 8

9 både at gennemskue sin aktuelle pædagogiske praksis og udvikle undervisningsstilen og samspillet med eleverne. Kollegial supervision har her vist sig at være en frugtbar metode til lærerrefleksion og lærerudvikling, idet den respekterer den enkelte lærers egne erkendelser og mål for udvikling. Læreren sætter selv dagsordenen for, hvad der skal observeres på, og hvad de indvundne erkendelser skal bruges til, og det handler ikke om at vurdere hinanden, men derimod om at hjælpe hinanden med at se de muligheder og faldgruber, der gemmer sig i den pædagogiske praksis. Den observerende kollega ser (måske) de blinde pletter, som læreren ikke selv kan se, og dermed er der skabt basis for en pædagogisk udvikling. Samtidig rummer den kollegiale supervision den gevinst, at lærerne lærer at arbejde sammen. Det er de fleste enige om er vigtigt - for eleverne - men det er bestemt ikke hverdagskost, at lærerne selv arbejder sammen i forpligtende grupper om kerneydelsen, den pædagogiske praksis. I supervisionsforløbene er dette imidlertid en forudsætning: Det er de enkelte supervisionsgrupper, der ud fra lærernes indbyrdes forventninger og mål, selv definerer den etik og de spilleregler, som skal bære processen og sikre, at supervisionen både når ind til det, der er væsentligt for den enkelte i gruppen - så tiden ikke spildes - og samtidig ikke antaster lærerens integritet og urørlighedszone. I tilfælde af sidstnævnte risikerer supervisionen at blive angstprovokerende, læreren går måske i baglås, og det, der gerne skulle være kollegialt udviklende, ender måske tværtimod med at blive kollegialt afviklende! Og endelig rummer samtalemetoderne i den kollegiale supervision en overførselsværdi til den daglige lærerrolle ved at træne læreren i at lytte, stille igangsættende spørgsmål samt få kollegaen eller eleven til selv at arbejde med at finde svar og løsninger. Tænk på, hvor meget af lærerrollen, der i øjeblikket går med det stik modsatte, nemlig at forklare, stille tampen-brænder -spørgsmål eller simpelthen servere svarene og løsningerne for eleverne. I megen undervisning synes der ligefrem at være en stiltiende overenskomst mellem lærere og elever om, at hvis blot læreren får fred til at snakke, bærer denne såmænd gerne over med, at eleverne ikke yder så meget. 9

10 På en række erhvervsskoler har man inden for de sidste par år arbejdet med kollegial supervision til at udvikle både den pædagogiske og kollegiale kultur. Forløbene har været grebet meget forskelligt an, men erfaringerne peger dog i samme retning: Det er tankevækkende og udviklende. Som en lærer udtrykte det ved en af evalueringerne: Det her er for en gangs skyld ikke bare ord, men også handling! På baggrund af erfaringerne fra en række allerede gennemførte supervisionsforløb præsenteres i de efterfølgende kapitler konkrete metoder, etikker og spilleregler, der kan være nyttige og inspirerende for lærere, der vil i gang med kollegial supervision. Der bliver ligeledes givet bud på, hvordan sådanne forløb kan organiseres i forhold til gruppedannelser, skemaplanlægning, øvrige kolleger på skolen m.m. Og endelig diskuteres også nogle af de psykologiske og pædagogiske faldgruber, som kan optræde i supervisionsforløbene. Men først er det nok på sin plads med en tydeliggørelse af, hvad kollegial supervision er for noget. Om det handler det følgende kapitel. 10

11 2. Kollegial supervision: En aftalebestemt og reflekterende samtaleform Begrebet supervision har umiddelbart en lidt fremmedartet klang. Super giver en antydning af, at her agerer den mere kloge overfor den måske lidt mindre kloge - vision har med betragtning at gøre. Men i virkeligheden vil en umiddelbar sammenlægning af ordene til den klogeres betragtning af den mindre kloge være ganske forkert. I hvert fald, når talen er om pædagogik. Ganske vist stammer begrebet supervision fra den psykologiske fagteori, hvor der netop arbejdes i mønstre, der kunne ligne karakteristikkken ovenfor. Men, når begrebet anvendes i pædagogisk sammenhæng, får det en ganske anden betydning. Her er det ikke tale om et (erfarings- eller uddannelsesbetinget) ulighedsforhold, men derimod om, at ligestillede kolleger samvirker om at skabe fælles og større bevidsthed om den praksis, man hver især udøver. Kollegial supervision er med andre ord en metode, lærere kan tage i anvendelse for at blive klogere på sig selv som undervisere - gennem hinanden eller med hinanden som redskaber. En definition kunne derfor lyde: Kollegial supervision er en pædagogisk metode, hvor ligestillede kolleger gensidigt observerer og taler sammen om hinandens arbejde på en systematisk og aftalebestemt måde. I god overensstemmelse med dansk kulturtradition, er to af de centrale principper i supervision refleksionen (Kierkegaard) og samtalen (Grundtvig). Definitionen understreger endvidere, at udgangspunktet for supervisionsarbejde netop er, at her samarbejder lærere, der er på lige fod. Som har en fælles interesse i at blive bedre undervisere og som derfor bruger en række observa- 11

12 tions- og samtaleredskaber, der netop fremmer udviklingen af bevidstheden om, hvad der sker i undervisningen. Egentligt et enkelt udgangspunkt, men alligevel en metode, der, som vi senere skal se, kræver at alle overholder et sæt nøje definerede spilleregler. Hvis det nemlig skal lykkes at blive klogere på undervisning og blive i stand til at give en feedback til kolleger, der bringer dem videre som undervisere, er det ikke ligegyldigt, hvordan man griber en sådan proces an. Den kollegiale supervision adskiller sig fra andre pædagogiske metoder først og fremmest i kraft af, at det netop er ligestillede kolleger, der i fællesskab samarbejder om at skabe udvikling. Om at fremkalde en refleksion eller eftertanke om en given undervisning og bruge denne refleksion til at udvikle sig selv og hjælpe med til at udvikle kollegerne. Supervision er på denne måde en særlig indlærings- eller udviklingsproces, der sigter mod at øge den enkeltes kompetence - ved at bruge kollegernes indsigt, erfaring og støtte som løftestang. Omvendt sagt er supervision dermed en anderledes metode, end de metoder mange lærere i forvejen kender fra forskellige udviklings- eller uddannelsessammenhænge. Supervisionen adskiller sig ved, at de regler, der styrer arbejdet, netop er tænkt som regler, der skal fremelske den gensidige og kollegiale samtale, som normalt ikke har særligt gode vilkår, når dagligdagens problemer skal behandles. For mange lærere er det en indarbejdet vane at lukke døren bag sig og kun drøfte undervisningsmæssige problemer, når det så at sige er ved at være for sent. Når presset og problemerne har vokset sig så store, at behovet for støtte er den egentlige motivation for at snakke pædagogik. Den kollegiale supervision kan anskues som en pædagogisk metode, der nægter at acceptere dette udgangspunkt og derfor åbner dørene udefra, inden de så at sige åbner sig indefra af pres. Ved at invitere kolleger med til at overvære sin egen undervisning åbner læreren en dør for udvikling. Kolleger, der tidligere var nidkære vogtere over mulige fiaskoer, sættes nu i et helt andet lys, nemlig som samarbejdspartnere med et fælles erfaringsgrundlag, der kan fungere som inspiration for at udvikle sig selv og kollegerne til bedre undervisere. Ingen har patentløsningen på god undervisning, og alle kan lære af hinanden. 12

13 I den fagpsykologiske videnskab har man i de senere år opereret med et begreb, der meget fint kan karakterisere det, der er supervisionens inderste kerne: den nærmeste udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone er en betegnelse for de kompetencer, som den enkelte er næsten parat til at kunne realisere, og hvor det i virkeligheden blot kræver et lille skub fra omgivelserne, før de er realiseret. Eller sagt med en definition fra Udviklingskonsulenterne, der har arbejdet meget med at præcisere dette begreb: Afstanden mellem det du kan aktuelt, og det du kan under vejledning af en voksen eller mere kapabel samarbejdspartner. Når der i definitionen tales om en voksen har det med begrebets oprindelse at gøre. Begrebet er oprindeligt udviklet af den sovjetiske psykolog Vygotskij, der anvendte det i forbindelse med børnepædagogik. Ser man bort fra denne specifikke sammenhæng, tydeliggør begrebet imidlertid ganske godt det, der er på færde, når der arbejdes med kollegial supervision. Supervisionen mellem kolleger kan, hvis den udformes hensigtsmæssigt, føre frem til en frilæggelse af underviseres nærmeste udviklingszoner, således at forstå, at den enkelte underviser kan udvikle bevidsthed om, hvordan han kan udvikle sig som lærer. At tale om den nærmeste udviklingszone skal i denne sammenhæng forstås derhen, at udvikling ikke foregår blindt, men at den lærende i en vis forstand er disponeret for den forestående udviklingsproces. Opstilles de rigtige og relevante mål og skabes der en viden om de trin i støtten og udviklingen, der er nødvendige, kan en ønsket udvikling også blive en realiseret udvikling. Udvikling er, stadig ifølge Vygotskij, noget der foregår trinvis, og som en følge deraf er kunsten i alle læreprocesser at definere passende udfordringer for den, der skal lære. Får man det rigtige skub er man på vej, fordi udviklingen egentlig var nedlagt og forberedt i personen - der mangle- 13

14 de blot en hjælpende hånd. Og billedligt talt kunne man sige, at den kollegiale supervision er denne hjælpende hånd. Lykkes det at organisere gode supervisions-processer, hjælpes kolleger til en udvikling, som ikke nødvendigvis sker på grund af supervisionen, men med supervisionen som katalysator. Metoden kan sætte fart i og give retning til en udvikling, der var muliggjort i kraft af et sæt erfaringer, men først blev til virkelighed, fordi der blev arbejdet systematisk med at analysere og forstå disse erfaringer. Skal man forstå begrebet kollegial supervision til bunds, er det nærliggende at sammenligne det med andre pædagogiske metoder, der sigter på at skabe udvikling i lærerarbejdet. Nogen vil - med god ret - kunne hævde, at kollegialt samarbejde ikke er noget nyt. Man har indenfor pædagogikken set mange eksempler på, at lærersamarbejde bruges som løftestang for udviklingsprocesser, men vel at mærke i en form, der ikke har supervisions-karakter. Når der har været praktiseret lærersamarbejde i erhvervsskoleundervisningen, har det typisk udfoldet sig inden for følgende dimensioner: UNDERVISNINGSPLANLÆGNING UNDERVISNING (TEAM-TEACHING) EVALUERING Alle tre dimensioner er i sig selv naturligvis vigtige samarbejdsflader for lærere, men set i forhold til den kollegiale supervision er de kendetegnet ved, at de ikke rummer det samme umiddelbare udviklingsperspektiv, som den kollegiale supervision. Lærerne er fælles om planlægning, gennemførelse og evaluering, men bruger ikke hinanden til gensidig inspiration for lærernes personlige kommunikation og formidling i undervisningen. Evalueringen foretages (typisk), når undervisningen er afsluttet og de umiddelbare oplevelser er kommet på plads - og måske har lejret sig i det vante mønster, der - hvis det blot bekræftes - netop ikke skaber udvikling og forandring af praksis hos den enkelte. 14

15 I den kollegiale supervision er ideen, som vi skal se det, at fastholde og bearbejde de umiddelbare undervisningserfaringer, mens de endnu - billedligt talt - er i flydende form og derfor også kan påvirkes og omsættes til brugbar og udviklingsorienteret erkendelse. Metoden sigter på at sætte ind direkte, når en undervisning har været gennemført og med det samme organisere en samtale om undervisningen, der sætter et spejl op for underviseren, og som i bedste fald også giver et billede af dennes nærmeste udviklingszone. Sammenligner man metoden med en anden pædagogisk beslægtet form, nemlig den kollegiale vejledning, som den eksempelvis kommer til udfoldelse i ældre kollegers praktikvejledning af nyansatte kolleger, er der igen visse paralleller, men også nogle markante forskelle. I praktikvejledningen etableres ganske vist en samtale umiddelbart efter en undervisnings afslutning, hvor man som beskrevet ovenfor kunne sige, at erfaringerne stadig har flydende form. Men praktikvejledningens samtale er typisk organiseret med det overordnede sigte, at en mere erfaren vejleder en mindre erfaren, dvs. stiller sit erfaringsoverskud til rådighed for en samtale, der netop af denne grund får en bestemt karakter. Den rutinerede underviser bruger sine erfaringer som spejl for den mindre erfarne, der herigennem kan se sin egen praksis. I den kollegiale supervision forholder det sig omvendt. Her har ingen et erfaringsoverskud, men tværtimod udnyttes det forhold, at to kolleger indgår i en symmetrisk samtalerelation, hvor ligeværdigheden er samtalens udgangspunkt og begrundelse. Endelig kunne man drage en parallel til fænomenet åben dør -pædagogik, som har været praktiseret ganske mange steder efterhånden. I denne pædagogik har man ganske vist nok tilstræbt, at lærere overværede hinandens undervisning, men har blot ladet dette efterfølge af en fredsommelig og måske også uforpligtende kollegial snak efter undervisningen. Igen en form, der er forskellig fra den kollegiale supervision, hvor efterbehandlingen er systematisk og struktureret. 15

16 Sammenfattende har den kollegiale supervision altså følgende kendetegn: INTENTION Fremkaldelse af refleksion over egen undervisning. Udvikling og forbedring af undervisningen gennem afdækning af nærmeste udviklingszone hos læreren. METODE Observation af undervisning og samtale mellem lærere. PRAKTISK ORGANISERING Systematiske samtaler mellem kolleger, styret af metoder og etikker, der fremmer refleksionen og fastholder de umiddelbare undervisningserfaringer VÆRDIGRUNDLAG Tvangfri samtale mellem ligestillede kolleger, der vil en fælles udvikling af undervisningen. Regler for kollegial etik. At arbejde med kollegial supervision er således et spørgsmål om at tilrettelægge en proces, hvor der bevidst satses på at etablere et udviklende samspil mellem en række undervisningssekvenser og en tilsvarende række observationer og samtaler, der bearbejder de erfaringer, der er skabt hos læreren i undervisningen. I det følgende skitseres en praktisk anvisning på, hvordan dette kan lade sig gøre. Den praktiske iscenesættelse For at kunne indløse de mål, der er gældende i den kollegiale supervision, er det nødvendigt at organisere et samarbejde mellem en gruppe lærere, der har fælles udgangspunkt og interesse. I praktisk supervisionsarbejde organiseres typisk et samarbejde mellem en gruppe af lærere, der har en fælles skoletilknytning, som kender de fælles rammer og problemstillinger og som gerne vil trække på samme hammel. Gruppens størrelse kan variere, men af hensyn til overskueligheden bør man næppe operere med mere end en snes personer i et forløb. 16

17 Når forløbet gennemføres, inddeles lærerne i grupper à tre personer. Tretallet er afgørende, idet der netop er tre centrale funktioner i den kollegiale samtale. For det første den lærer, der gennemfører en given undervisning - vi vælger at kalde ham supervisanten. For det andet den lærer, der observerer og fører udviklingssamtale med underviseren - vi benævner ham supervisor. Og for det tredje den lærer, der observerer og giver feedback på samtalen. Han benævnes her mediator. Altså: mediator supervisant supervisor For at få den kollegiale supervision til at fungere, forudsætter det altså, at disse tre roller er velkendte for deltagerne, og at deltagerne er i stand til at veksle mellem rollerne. I et supervisionsforløb fungerer man både som supervisant og får tilbagemeldinger på sin undervisning fra supervisor, man indtager selv supervisorrollen, og man får også mulighed for at være den, der coacher forløbet ved at indtage mediatorrollen. Den centrale person er naturligvis supervisanten. Det er ham, der er fokus på, hans undervisning og personlige kommunikation, der bearbejdes. De to andre roller er at forstå som hjælpere i forhold til supervisanten: supervisoren fungerer som spejl og kaster supervisantens erfaringer tilbage, så de kan bearbejdes. Mediatoren sørger for, at processen forløber bedst muligt mellem supervisant og supervisor. Det vender vi tilbage til efter næste afsnit, der sætter fokus på undervisningsobservation. 17

18 3. Gjorde jeg virkelig sådan? : Om observation og beskrivelse af læreprocesser I et kollegialt supervisionsforløb på en erhvervsskole har en lærer A ønsket at fokusere på sin måde at håndtere de stille elever på. Lærer B, der fungerer som supervisor, har tidligere på dagen observeret A s undervisning, hvor det pædagogiske formål bl.a. har været at aktivere de stille elever, og der udspiller sig nu følgende samtale mellem A. og B. B: Kan du ikke fortælle lidt om, hvordan timen starter? A. Jo. Vi kommer ind i klassen, og fordi du er med, be r jeg Bettina sige lidt om, hvad det er, vi er i færd med at arbejde med. Hun bliver meget febrilsk, rødmer og kan næsten ikke få sagt noget. Flere af de andre i klassen virker også noget forvirrede, og jeg føler selv, at vi kommer lidt uheldigt i gang. B: Som jeg registrerede det, skete der følgende: Vi kommer ind i klassen, og du be r, idet du henvender dig ud i rummet, eleverne siger noget om, hvad det er I er i gang med. 5-6 af drengene markerer ivrigt, der går nogle sekunder, du vender dig så lidt til venstre mod Bettina, som sidder med blikket slået ned, og be r hende sige lidt om, hvad det er I er i gang med. Bettina rødmer, taler meget lavmælt og kan næsten ikke få sagt noget. De 4-5 drenge, som har hænderne oppe, sænker dem langsomt og virker lidt forvirrede. A (efter nogle sekunders pause): Ja, sådan skete det, nu kan jeg godt se situationen for mig. Det var lige godt pokkers! B: Du lyder helt ærgerlig. A: Ja, nu kan jeg jo godt forstå, hvorfor både Bettina og drengene blev noget hylet ud af den. Jeg skulle selvfølgelig bare have spurgt Bettina direkte (præcis som jeg troede, jeg havde gjort), så havde hun sluppet for at kigge op i skoven af ivrige hænder, og drengene var heller ikke blevet forvirrede. 18

19 Ovenstående sekvens af en supervisionssamtale viser med al tydelighed, hvor vigtige de tætte og præcise iagttagelser er for erkendelse og udvikling hos lærere i supervisionsforløb. Det er de omhyggelige beskrivelser med detaljerne og de konkrete eksempler, der for alvor flytter noget ved at skabe aha-oplevelser ( ja, sådan skete det ). Det at se eller indse, hvad der faktisk skete, er ofte mere virkningsfuldt og et bedre udgangspunkt for erkendelse og udvikling end diverse vurderinger og konklusioner fra en kollega ( du skulle have gjort dette eller hint ). Derfor er det også vigtigt, at de involverede parter i kollegial supervision både trænes i at observere præcist i forbindelse med undervisningen og koncentrerer sig om at beskrive undervisningen med konkrete facts og eksempler i de efterfølgende samtale. Havde parterne i den ovenstående samtalesekvens ikke været så omhyggelige med denne afdækning af, hvad der faktisk skete i den pågældende situation, er det ikke sikkert, at lærer A s udbytte havde været så stort. At observere og beskrive undervisning er imidlertid noget, der kræver øvelse og træning. Mange lærere er mere vant til hurtigt at vurdere og konkludere end til det lange og seje stræk med den tætte beskrivelse. Erfaringerne fra kollegiale supervisionsforløb viser dog, at det både kan læres og er umagen værd. I det følgende præsenteres to forskellige tilgange til observation og beskrivelse af undervisning, som har været brugt i supervisionsforløb på forskellige erhvervsskoler. Lærerens fire opmærksomhedszoner Det er Sten Clod Poulsen, som herhjemme har introduceret og anvendt udtrykket lærerens fire opmærksomhedszoner. Opmærksomhedszonerne dækker lærerens ydre rum (klassen og eleverne), lærerens egen kropslige og verbale fremtræden samt lærerens indre rum (tanker og følelser). Ideen er nu, at én eller flere af disse zoner kan gøres til genstand for konkrete observationer og samtaler i supervisionsforløb. Således f.eks.: 1) Lærerens ydre zone - dvs. eleverne i rummet Fokus sættes her på elevernes verbale og nonverbale kommunikation: 19

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Vejledning og vejledningsstrategier

Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere