Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalget for Planlægning og Detailhandel"

Transkript

1 Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 6. møde den 3. april Pkt. 4 Sekretariatet J. nr Ref. MCH Den 27. marts 2006 Notat om udenlandske erfaringer Forud for gennemførelsen af detailhandelsreglerne i planloven i 1997 udarbejdede det daværende Detailhandelsudvalg et arbejdsnotat om andre landes regler for detailhandelens placering og omfang. Man konstaterede, at der i de undersøgte lande; Frankrig, Tyskland, Holland, England, Finland, Sverige og Norge, tegnede sig et fælles billede af behovet for en planlægningsindsats på detailhandelsområdet. Der nævnes ønsket om at give forbrugerne lige vilkår og lige adgang i forbindelse med indkøb, konsekvenserne af store butikker uden for eller i udkanten af byerne i sammenhæng med vigende detailhandelsudbud i bymidterne, samt forurening fra biltrafikken i forbindelse med indkøb. Sekretariatet har denne gang koncentreret indsamlingen af erfaringer med detailhandelsplanlægningen til England og Norge, ikke mindst fordi disse 2 lande for nylig har revideret deres detailhandelsregler. Dertil kommer Sverige, dels fordi de svenske erfaringer er repræsenteret og fremlagt i selve udvalget, dels fordi Sverige er i en anden situation. England England har en lang og rig planlægningstradition. Det danske og engelske planlægningssystem og rollefordelingen mellem det statslige og det lokale/kommunale niveau minder om hinanden. Men hvor vi i Danmark fx er ved at fjerne det regionale niveau i den fysiske planlægning, er man i England ved at retablere den regionale planlægning. Men alt andet lige er det fortsat muligt at genkende og sammenligne de engelske regler og forhold med de danske og at hente inspiration til diskussionen om planlægning og detailhandel. I midten af 90 erne var England allerede langt fremme i diskussionerne om behovet for at sætte ind over for den negative udvikling, der var tegn på i mange byer. Overvejelserne gik bl.a. på, hvordan der kunne ske et løft i byernes kvalitet, og om hvordan den fysiske planlægning kunne bruges for at vende udviklingstendenserne med en kraftig vækst i etableringen af eksterne centre på bekostning af udviklingen i bymidterne. Den ansvarlige planminister, Deputy Prime Minister, udstedte i 1996 en Planning Policy Guidance, PPG6 1, med forskrifter om planlægningen for bymidter og detailhandel. Reglerne er målrettet mod at understøtte en revitalisering og udvikling af bymidterne, samt sikre forbrugerne alsidige indkøbsmuligheder, bl.a. ved en god tilgængelighed med alle former for transport. Etableringen af eksterne butikker, og store, regionale, eksternt beliggende butikscentre skal ikke ske på bekostning af de eksisterende bymidter, og der bliver lagt vægt på et godt bymiljø. Op igennem 90 erne ændredes og suppleredes reglerne og anvisningerne om detailhandelsplanlægningen i PPG6 mange gange. Det skete i takt med en større bevidsthed om behovet for at udvikle kvaliteterne i bymidterne. Der skulle satses på at udvikle attraktive indkøbscentre og bymiljøer, som kunne modvirke den negative sociale deroute og ghettoiseringen af mange forstæder og bymidter i de engelske byer. Det var blevet konstateret, at dagligvareørkener bredte sig både i storbyslummen og i de mindste bysamfund og landdistrikter. 1 Den engelske planlov, The Planning and Compulsory Purchase Act 2004, suppleres af Planning Policy Guidance notes (PPGs) eller Planning Policy Statements (PPSs). Disse dokumenter uddyber lovregler og indeholder vejledning for de planlæggende myndigheder med hensyn til forståelsen af planlægningens formål og planlægningssystemet. De sammenfatter statslige interesser på andre områder, som har betydning for planlægning og byudvikling, mv. Forskrifter i PPG og PPS er bindende anvisninger for de lokale myndigheders planlægning og administration af byggeansøgninger, mv. De danner grundlag for de overordnede myndigheders tilsyn med planlægningen, fx call-in. 1

2 I slutningen af 90 erne skete der også forandringer i detailhandelsinvesteringerne og i detailhandelsstrukturen på mange felter. Fx begyndte investeringerne i bymidterne på ny at vokse, og der kom en afmatning i etableringen af nye, eksterne centre. Samtidig så Finansministeriet, at produktiviteten i den engelske detailhandelssektor var lavere end i andre europæiske lande. Det var baggrunden for, at finans- og planministrene tilsammen tog initiativ til en revision af reglerne, PPS6, som blev vedtaget i marts Reglerne skal være med til at styrke en planlægningsindsats, der kan modvirke den negative udvikling i bymidterne. PPS6 understøtter en helhedsorienteret planlægning med en mere pro-aktiv tilgang til udviklingen; såvel i de forslummede bydele og bymidter i de større byer, som i de mange mindre byer i landområderne. Desværre er der i PPS6 kun få konkrete anvisninger på, hvordan en sådan planlægning skal foregå, men ministeriet har flere vejledninger i pipelinen, der skal følge op på reglerne om bymidteplanlægning. Reglerne om bymidte- og detailhandelsplanlægning i PPS6 Town Centres First Reglerne indeholder en metode for at kanalisere detailhandelsudbygningen væk fra de eksterne placeringer og ind til bymidterne ved hjælp af et sequential test eller rækkefølgetest. Den kaldes også town centres first bymidterne først. Metoden indebærer, at en placering i bymidten altid skal undersøges først, og der skal tungtvejende grunde til for ikke at foretrække bymidten. Først, hvis det er dokumenteret, at det ikke er muligt at udforme et projekt, så der kan findes en egnet placering i bymidten, kan en mere perifer placering komme i betragtning og da først en placering på gangafstand fra bymidten (300 m), dvs. på randen af bymidten. Først hvis det heller ikke viser sig muligt at tilpasse projektet til en sådan placering, kan en ekstern placering i byranden accepteres. Forskrifterne stiller krav til, at developere og andre bygherrer, som ønsker at etablere nye detailhandelsprojekter, skal kunne dokumentere, at de har taget alle skridt for at tilpasse projektet, så det er muligt at finde en placering i bymidten, eller evt. på gangafstand fra bymidten. De faktorer, der som minimum skal indgå i vurderingen af, om et projekt vil kunne placeres i eller uden for bymidten, er behovet for det pågældende projekt, samt projektets skala, miljøpåvirkning, og tilgængelighed. Det er bygherren, der har bevisbyrden, og som skal kunne demonstrere, hvorfor et projekt evt. ikke kan finde en placering i bymidten. Reglerne siger, at bygherren skal udvise fleksibilitet ved udformningen af et projekt eller koncept, så det i forhold til skala og udformning, parkering og opdeling i mindre enheder vil være muligt at placere konceptet i bymidten. De lokale myndigheder skal afgrænse bymidten i planlægningen, og de skal vurdere behovet for at udlægge nyt bruttoetageareal i forhold til den eksisterende rummelighed. Bymidten defineres som det område, der omfatter det primære shoppingområde samt områder, der i øvrigt er domineret af andre typiske centerfunktioner. Herudover opereres med lokalisering i randen af bymidten, hvor der skal være gangafstand (op til 300 m) til det primære shoppingområde, og endelig er der områder uden for bymidten og uden for byen. Funktioner, som fortrinsvis skal placeres i bymidterne er ud over detailhandel også kontor og service, forlystelser, kultur, sport og turisme, offentlig service, samt boliger. Det er i bymidteplanlægningen muligt at skelne mellem de primære arealer til detailhandel (strøggaderne, mv.) og evt. sekundære arealer (sidegader, mv.). De engelske regler indeholder ingen faste m 2 -grænser for butiksstørrelser. Der skal være en passende sammenhæng mellem skalaen på projektet og det opland og den by eller bydel, hvor det skal placeres. I forhold til VVM-reglerne er det som udgangspunkt først aktuelt at vurdere miljøkonsekvenserne, når der er tale om anlæg på jomfruelig jord, og det samlede detailhandelsprojekt er over m 2. De engelske myndigheder vurderer, at der er mellem 30 og 50 sager årligt, hvor ministeriet griber ind, fordi planer og projekter ikke er i overensstemmelse med forskrifterne. Det sker ligesom i Danmark kun i situationer, hvor ministeriet vurderer, at der er nationale interesser på spil. Et eksempel på en sag, hvor der indtil flere gange har været grebet ind fra centralt hold, er IKEAs ønske om at placere sig ved Coventry. Ministeriet modsatte sig de 2 første placeringer, der blev foreslået af kommunen efter ønske fra IKEA. Først det 3. forslag blev godkendt. Her havde IKEA udviklet et projekt, der kunne indpasses i et ældre, tidligere erhvervsområde i på kanten til bymidten. Der havde i øvrigt været et varehus i en overgangsperiode. Selve IKEAbyggeriet er udført som en 6-etagers bygning på m 2 med en bymæssig profil. 2

3 Norge Norge har et planlægningssystem, der i meget høj grad minder om det, som vi havde i Danmark frem til kommunalreformen. På regionalt niveau er myndigheden dog delt mellem den statslige fylkesmand og fylkeskommunen, som har ansvaret for den regionale planlægning. Ligesom i England oplevede man i Norge op igennem 80 erne en meget kraftig udvikling i de eksterne detailhandelsetableringer uden for byerne. Den store bølge med nyetableringer i eksterne detailhandelsområder i randen af byer og tettsteder toppede i anden halvdel af 80 erne, men tog igen fart i anden halvdel af 90 erne. Ligesom i England og Danmark blev de eksterne centre og deres negative virkninger på bymidterne i midt 90 erne også til et politisk spørgsmål i Norge. Med afsæt i ønsket om at forhindre en yderligere svækkelse af handelslivet i de eksisterende bymidter og mindre bysamfund, tog den politiske debat fart i Norge i forbindelse med Stortingsmeldingen om regional planlægning og arealpolitik. I Stortingsdebatten blev det især fremhævet, at de eksisterende bymidter og mindre bysamfund blev tappet for traditionel detailhandelsvirksomhed som følge af de eksterne centres negative virkninger. Stortinget ønskede at fremme en anden lokaliseringspolitik, som understøtter etablering af detailhandel og service i bymidterne og modvirker udflydende byer og et stigende transportbehov, som de eksterne centeretableringer forårsager. Midlertidigt Kjøpesenterstop Det var baggrunden for den politiske beslutning om et maksimalt 5-årigt, midlertidigt etableringsstop for kjøpesentre uden for centrale dele af byer og bysamfund, som blev udstedt som rikspolitisk bestemmelse den 8. januar Kjøbesenterstoppet gik forud for rettigheder i eksisterende planer. Det skulle forhindre en samfundsmæssigt uønskelig udvikling, indtil fylkeskommunerne havde vedtaget regionplaner med bestemmelser for detailhandelslokaliseringen, der kunne følge op på stoppet. Formålet er at styrke eksisterende bymidter og mindre bysamfund og undgå en udvikling som kan føre til unødvendig byspredning, øget bilafhængighed og dårligere tilgængelighed til handelsudbuddet for dem, som ikke disponerer bil. Det langsigtede mål for planlægningen er at opnå en mere bæredygtig og robust byudvikling også i de mindre bysamfund. Stoppet omfattede al udbygning af nye kjøbesentre med et bruttoetageareal over m 2. Med kjøbesenter forstås al detailhandel i bygningsmæssige enheder og bygningskomplekser som etableres, drives eller fremstår som en enhed, herunder også enheder placeret fx langs en gade eller ved et torv. I praksis således al samlet detailhandel på tilsammen mere end m 2 bruttoetageareal. Der var undtagelser fra stoppet. Undtagelserne omfattede placeringer i bymidterne i de 31 største byer placeringer i de øvrige byers og mindre bysamfunds bymidter og lokale centre, hvis projekternes størrelse er tilpasset stedets størrelse, funktion og handelsopland. Det betyder, at projekterne ikke må have utilsigtede konsekvenser for handel og udvikling af de mindre bysamfund i nabokommunerne. butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Disse defineres som biler og motorkøretøjer, landbrugsmaskiner, trælast og andre større byggevarer og salg fra planteskoler og havecentre. Projekter, der er i overensstemmelse med regionplaner, som er godkendt efter forbuddets ikrafttræden. Bymidten defineres som den mest centrale del af byen, der kendtegnes ved en stor mangfoldighed og koncentration af publikumsorienterede funktioner som detailhandel, hotel- og restaurationsvirksomhed, bank og øvrige tjenesteydelser, offentlig og privat service og administration, kulturudbud, rekreation og underholdning. 2 Stortingsmeldingen er ofte en orientering fra regeringen til Stortinget om forskellige spørgsmål, tiltag, eller planer og programmer som regeringen vil sætte i værk, og som den ønsker at få drøftet i Stortinget. En melding vil i givet fald skulle følges op af andre initiativer for at blive bindende. 3 Stoppet blev indført under Bondeviks første regering, som bestod af Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre, det blev videreført under Stoltenbergs mindretalsregering (A) i , og det blev endeligt ophævet efter 5 år af Bondeviks anden regering, som bestod af Høyre, Kristelig Folkeparti og Venstre. 3

4 Bymidten kendtegnes også ved at have en god tilgængelighed og er et transportknudepunkt især for kollektiv transport. Der blev udgivet 2 vejledninger for henholdsvis den regionale og den kommunale planlægning under stoppet, og der blev udarbejdet en entydig metode for afgrænsningen af bymidterne, så denne kunne ske på et ensartet grundlag i alle kommuner. Metoden bygger på statistiske oplysninger om den fysiske koncentration af virksomheder, som har tilknytning til detailhandel, privat og offentlig tjenesteydelser, kultur og underholdning. Metoden, som udarbejdedes i samarbejde med Statistisk Sentralbyrå, SSB, blev testet, og der var stor overensstemmelse mellem disse funktionelle afgrænsninger af bymidterne, og de faktiske afgrænsninger, som var foretaget i regionplanerne. Alle fylkeskommuner har nu vedtaget regionplaner med retningslinier for detailhandelslokaliseringen, som følger op på intentionerne bag stoppet. Planerne er bindende for kommunernes planlægning og vurdering af byggeansøgninger. Nye planer om etablering af detailhandelscentre, der ikke er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen, giver grundlag for indsigelse fra fylkesmanden, andre berørte statslige fagmyndigheder, fylkeskommunen og nabokommuner. Derfor kunne miljøministeren aflyse det midlertidige stop den 1. november 2004, men ministeren understregede samtidig, at selvom stoppet er ovre, ligger politikken fast. Centrum i byer og mindre bysamfund er vigtige mødesteder for befolkning, kultur, handel og anden næringsvirksomhed. Øget aktivitet i bymidterne vil stimulere til miljøvenlig transport og fremme, at alle befolkningsgrupper får lettere tilgang til vare- og tjenestetilbudene. Det langsigtede mål er fortsat en mer bærekraftig og robust byudvikling. Og plan- og byglovgivningen er fortsat det vigtigste virkemiddel for at sikre en miljøvenlig byudvikling, både på regionalt og lokalt niveau. Detailhandelsprojekter over m 2 er altid VVM-pligtige; Der er også en fast grænse på m 2 for, hvornår det skal vurderes, om detailhandelsprojekter kan give miljøkonsekvenser. Under stoppet gjaldt den regel også for alle projekter over m 2. Der er i øvrigt ingen fastsatte grænser for butiks- eller centerstørrelser efter at stoppet er hævet. Evaluering Miljøvernsdepartementet har i februar 2006 publiceret en evalueringsrapport om forløbet Tilbake til Start. Evalueringen bygger på samtaler om erfaringerne med stoppet, dels mellem de forskellige parter som handelsstandsforeninger, butikscenterejere, fylkesmand, fylkeskommune og kommuner i 4 fylker, dels en særlig runde med 4 af de store centerdevelopere i Norge; Steen & Strøm, Sektor, Amfi Ejendom og Olav Thor Gruppen. I de fylkesvise gruppesamtaler var der enighed om, at konkurrencen fra de eksterne etableringer var i færd med at svække traditionelle centrumsområder, da stoppet blev indført. De fleste mente, at skaden allerede var sket, og at stoppet derfor kom alt for sent for at kunne få en nævneværdig indflydelse på udviklingen af de eksisterende centrumområder. Desuden udtrykte developere det sådan, at markedet for eksterne centre allerede var mættet, da stoppet kom. Én mente oven i købet, at stoppet havde styrket de allerede etablerede, eksterne centre i forhold til de dyrere centrumlokaliseringer, for nu kom der ikke mere ekstern konkurrence udefra. En væsentlig konklusion er, at de centrumområder, der allerede havde en stærk aktør i centrum, fx et butikscenter eller et varehus, havde klaret sig bedre i konkurrencen med de eksterne etableringer. Endvidere at det er vigtigt for udviklingen i bymidterne, at der er sådanne lokomotiver gerne i hver sin ende af bymidten. Alle aktørerne mener, at der er kommet betydeligt mere fokus på og bevidsthed om behovet for at udvikle attraktive bymidter og centerområder i byerne. Men der er delte meninger, om denne holdningsændring er kommet takket være stoppet. Flere mener, at trendene har forandret sig siden midt 90 erne. Revitalisering af byområderne spiller en større rolle. Alle samtalerne peger på, at det er vigtigt at satse på at udvikle og blande alle by- og centrumsfunktioner, hvis bymidterne skal styrkes. Og at parkeringsforhold og infrastruktur også er en væsentlig forudsætning for at udvikle handelslivet i centrum. Stoppet har haft den virkning, at det gradvis har forandret synet på regulering, nu hvor resultaterne er ved at være kendte. For developere har stoppet betydet, at det ikke altid er muligt at optimere investeringerne, men til gengæld har det givet yderligere investeringssikkerhed for satsninger på etableringer i bymidterne. En de- 4

5 veloper siger, at man nok ikke havde turdet satse på en bymidtelokalisering, hvis man ikke havde været ganske sikker på, at der ikke ville komme konkurrence fra nye, eksterne etableringer. Der er under stoppet alligevel planlagt og etableret nye, større eksterne detailhandelsområder. Det skyldes, at der i modsætning til i Danmark har været skiftende held med at fastholde en stram og ensartet administrativ praksis i de konkrete sager, som er dukket op i løbet af de 5 år, hvor stoppet varede. Developere udtrykker skuffelse over, at stoppet hverken har klaret at forhindre nye, eksterne etableringer, eller at understøtte udviklingen i bymidterne. På den ene side forhindrer reglerne minimale ændringer i byerne, på den anden side er det ikke lykkedes at forhindre store nyudlæg uden for byerne. Man ser stadig flere eksempler på, at regelværket nu er ved at skride ud. Selvom branchen på den ene side udvikler flere nye koncepter, som er tilpasset bymidteplaceringer, udvikles der på den anden side også nye koncepter, der udfordrer reglerne. Der nævnes category killers og minivarehuse i tilknytning til badelande, idrætsarenaer og andre funktioner, som ikke indgår i detailhandelsarealet. Sådanne koncepter få tilsammen den samme effekt, som det man ønskede at forhindre, hvis de tillades etableret uden for bymidterne. Sverige Udviklingen inden for detailhandelssektoren i Sverige ligner i store træk den, som vi kender fra andre dele af Europa. Alligevel er der også tydelige forskelle. Ligesom det svenske planlægningssystem er en del anderledes, end det vi kender fra England, Norge eller Danmark. I Sverige er det de enkelte kommuner, der bestemmer over arealanvendelsen i den fysiske planlægning via kommuneplaner og detailplaner, og den kommunale tradition for at regulere detailhandelen i planlægningen er oftest ikke stærk. I midten af 70 erne lå omsætningen i eksterne centre på ca. 1 % af den totale omsætning i detailhandelen. I 1992 var den steget til 8 %. Derefter har udviklingen været meget kraftig i 90 erne. De eksterne centres andel er i dag ca. 30 % og forventes at stige med yderligere ca. 1 % om året, indtil mætningspunktet på ca. 40 % af den totale omsætning i detailhandelssektoren er nået. Der etableres ca. 5 nye, eksterne centre hvert år i Sverige. Dagligvarehandelen er forholdsvis omfattende i de eksterne centre. ¼ af dagligvareomsætningen finder sted i de eksterne centre, og den forventes at øge til ca. 1 / 3 inden for de næste 10 år. Siden 1996 har over 450 bysamfund mistet den sidste dagligvarebutik. Og der er yderligere flere hundrede landdistriktsbutikker, der regner med at skulle lukke i de kommende år. Beskæftigelsen i detailhandelen mindskedes i takt med udbygningen af lavprisvarehuse og eksterne centre. Når beskæftigelsen i de senere år igen er svagt stigende, antages det at bero på dels en stigende omsætning, men dels også på grund af en kraftig overetablering som følge af de seneste års store ud- og ombygninger af detailhandelscentre. Fordi der har været en stor vækst i butiksbyggeriet, er der også blevet flere butiksansatte. Men fortsætter det eksterne butiksbyggeri, vil der ske en rationalisering, så de mindre butikker med forholdsvis flere ansatte forsvinder i konkurrencen. Det vil på sigt lede til et færre antal butiksansatte. Beskæftigelsen er således ikke et holdbart argument for at satse på udbygning af de eksterne centre. Det er de mellemstore kommuner på mellem og indbyggere, der er de store vindere i konkurrencen om at tiltrække detailhandel. Her er konsumtionsindeks vokset med i gennemsnit 10% per år. Og i visse eksterne centre i disse byer er konsumtionsindeks mere end fordoblet. Nye detailhandelscentre, der etableres eksternt, henter i gennemsnit ca. 1 / 3 af omsætningen fra bymidten. Etableres tilsvarende detailhandelsareal i stedet i fx et eksisterende bydelscenter, hentes til gengæld kun ca. 10 % af omsætningen fra bymidten. Tallene reflekterer styrkeforholdet mellem konsumtionen i bymidten, nye eksterne centre og øvrige centeretableringer 4. 4 Oplysningerne om detailhandelsudviklingen stammer dels fra en redegørelse, som udvalgets svenske medlem, professor Janne Sandahl, KTH Stockholm, har givet udvalget mundtligt, dels fra den svenske planmyndigheds, Boverkets, rapport Dags at handla nu. 5

6 Plan- och bygglagen, PBL I Sverige har kommunerne et vidtgående planmonopol. Det er kommunerne, der bestemmer over arealanvendelsen, når der ikke er konflikt med særligt udpegede nationale interesser. Kommunerne bestemmer selv, hvis og hvornår der skal udarbejdes detailplaner eller gives byggetilladelser til lokalplanpligtigt byggeri. Den svenske plan- og byglovgivning, PBL, indeholder forskrifter om proceduren for den kommunale planlægning, herunder især om offentlighedens medvirken ved samråd og om udarbejdelsen af konsekvensanalyser. PBL indeholder bestemmelser om de planinstrumenter, som kommunerne kan anvende for at varetage nationale og regionale interesser i den fysiske planlægning. Det regionale, statslige organ lensstyrelsen kan gribe ind over for den kommunale planlægning, men kun i tilfælde, hvor kommunerne ikke har overholdt procedurereglerne. Fra 1996 er der et generelt krav om konsekvensanalyser i den oversigtlige planlægning og krav om miljøkonsekvensbeskrivelser for detailplaner, der kan indebære en væsentlig virkning på miljøet. Det er disse krav i miljølovgivningen, som ligger til grund for de statslige anbefalinger om konsekvensanalyser i forbindelse med planlægningen for detailhandel. Endvidere indeholder PBL krav om samråd, og der er fastsat regler om, at kommunen i den fysiske planlægning skal tage hensyn til såvel offentlige, almene interesser som til de private interesser og vægte styrken i disse forskellige interesser forud for beslutninger om lokaliseringsspørgsmål. PBL stiller krav om samråd i forbindelse med udarbejdelsen af planforslag. Ud over lensstyrelsen, andre regionale myndigheder og berørte nabokommuner skal andre myndigheder, interesseorganisationer, private mv., der i øvrigt kan have interesse i forslaget gives mulighed for at deltage i samråd, før et forslag sendes ud i offentlig høring. I komplicerede eller kontroversielle sager kan samrådsfasen have en tendens til at blive kompliceret, tidskrævende og kostbar. Den svenske planmyndighed, Boverket, anbefaler, at kommunerne udarbejder en policy eller strategi for detailhandelsudviklingen, og at det i den forbindelse kan være væsentligt at udrede, analysere og konsekvensbedømme spørgsmål som samfunds- og kommunal økonomi, bebyggelsesstruktur og arealanvendelse, eksisterende detailhandelsstruktur, dagligvareforsyningen, konkurrence og prisudvikling, sociale, beskæftigelses- og ligestillingsaspekter, energi-, miljø- og trafikforhold samt kultur, æstetik og natur i bymiljøet. I flere tilfælde kan den fysiske planlægning være et vigtigt instrument, når rigsdagens overordnede beslutninger og målsætninger for samfundsudviklingen skal implementeres. Det gælder fx de nationale målsætninger om at fremme en bæredygtig samfundsudvikling, som er den formålsparagraf i plan- og byglovgivningen, som ligger til grund for de statslige anbefalinger til kommunernes planlægning. Hvor de svenske, statslige myndigheder har begrænsede muligheder for at udstede bindende retsforskrifter om indholdet i de kommunale planer, er til gengæld det statslige vejledningsarbejde mere omfattende. Vejledningerne tager udgangspunkt i nationale ønsker og anbefalinger til den kommunale planlægning, og giver gode råd om, hvordan forskellige målsætninger og interesser kan varetages i den kommunale planlægning. I lighed med den danske planlov, er PBL konkurrenceneutral. Det er ikke et spørgsmål for planlægningen at tage stilling til, hvem der kan anvende arealerne til det planlagte formål. Alligevel udspandt der sig en diskussion om PBLs regler på baggrund af nogle konkrete sager i begyndelsen af 90 erne, hvor der blev rejst tvivl om PBLs regler ikke hæmmede den fri konkurrence. Derfor blev der den 1. marts 1992 tilføjet den regel i PBL, at en detailplan ikke måtte indeholde bestemmelser, som kunne modvirke en fri konkurrence. Bestemmelsen blev fortolket som, at der i de kommunale planer slet ikke måtte ske en nærmere præcisering af anvendelsen til handelsformål, dvs. særregulering. Det er vurderingen, at det ledte til en omfattende forsigtighed hos kommunerne med hensyn til overhovedet at vedtage detailplaner for detailhandelsformål. Fra den 1. januar 1997 er muligheden for særregulering af forskellige handelsformål i detailplanlægningen atter indført i PBL, dvs. at kommunerne igen kan præcisere den nærmere anvendelse til detailhandelsformål i detailplanerne. Det er op til kommunerne at bestemme, hvordan. Status hvordan virker reglerne Boverket, er opmærksom på følgerne af detailhandelsudviklingen, og dens betydning for mulighederne for at opnå målsætningen om et bæredygtigt samfund. Boverket foretog en spørgeundersøgelse blandt lensarkitekterne i 2003, og den viser, at lensstyrelserne ikke har magtet at samordne mellemkommunale, regionale og nationale intresser. Den viser også, at etableringen af store detailhandelsenheder uden for byerne fortsætter med at øge, og at der fortsat sker en omfattende 6

7 planlægning for eksterne detailhandelsetableringer i kommunerne. Ca. 1 / 3 af etableringerne sker som udlæg af helt nye områder, medens de øvrige sker som udvidelser i allerede udlagte områder. Konklusionen er, at etableringen af store detailhandelsenheder fortsat sker uden for byerne, og at de eksterne centre fortsætter med at øge kraftigt. I de senere år er udviklingen oven i købet accelereret yderligere. Et gennemgående træk er endvidere, at der i de fleste tilfælde er tilladt etablering af dagligvarebutikker, hvilket yderligere styrker de eksterne centres handelsposition på bekostning af den traditionelle handel både i bymidten og i de mindre bysamfund i oplandet. Det er Boverkets vurdering, at den regionale samordning ikke har virket. Uden regional samordning risikerer kommuner at blive spillet ud mod hinanden og resultatet kan blive flere eksterne etableringer, uden at kommunerne har gjort de strategiske overvejelser, som kræves for at sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling. Kommunerne hverken vil eller tør sige nej af frygt for at miste en attraktiv etablering eller for måske, at nabokommunen siger ja i stedet for. Der er en bekymring blandt lensarkitekterne over, at planlægningsperspektivet oftest savnes, når kommunerne skal træffe beslutninger om detailhandlens lokalisering. Det er især alvorligt, eftersom detailhandlen har en strategisk betydning, når det gælder om at skabe gode sociale miljøer og for at sikre målet om et langsigtet bæredygtigt samfund. Boverket tror, at mange kommuner har opgivet forsøgene på at planlægge for udviklingen, selv om der er en bevidsthed om de negative konsekvenser, som det kan give ikke mindst for de mange bymidter, som er åbenlyst svækket. En nedsat PBL-komitte, fremlagde i 2005 en betænkning, der bl.a. berører spørgsmålet om detailhandlen i planlægningen. Betænkningen indeholder dog ikke forslag om konkrete detailhandelskrav. Spørgsmålet er fremover, hvordan kommunerne kan gives bedre muligheder for at tage ansvar for helheden og de almene interesser i detailhandelsplanlægningen. Boverket har annonceret, at spørgsmålet om planlægning og detailhandel vil blive taget op i den nære fremtid især spørgsmålet om handel skal etableres i bymidterne og bydelscentre eller eksternt i periferien eller uden for byerne. Konklusion Det var udviklingen op i gennem 80 erne og 90 erne med de mange, nye, eksterne etableringer af store detailhandelscentre, og de synlige negative konsekvenser for bymidterne og de mindre bysamfund i oplandet, der alle steder satte planlægningen for den fremtidige detailhandelsstruktur på den politiske dagsorden. Overalt er det sket ud fra en erkendelse af den store betydning, som et levende og varieret handelsliv i bymidterne har for kvaliteten i vore byer og oplevelsen af et rigt og mangfoldigt liv i byen. Mange andre funktioner skal til for at gøre byerne attraktive, men ingen byer kan klare sig uden et velfungerende handelsliv. Alle skal have god adgang til en alsidig handel og service. Og bymidterne har god adgang for alle trafikarter, hvad enten det er for dem, der går, cykler, anvender den kollektive trafik eller bilen. Etableringer og udvikling i bymidterne har ikke de samme negative konsekvenser for butikkerne i de mindre bysamfund, som de eksterne etableringer har. De værktøjer, som de forskellige lande anviser for at vende udviklingen er forskellige. Men formålet er ens; detailhandelen skal tilbage ind i bymidterne. Byerne skal konkurrere på attraktive, kvalitativt høje bymiljøer i bymidterne, hvor alle har god adgang til et varieret udbud af butikker og andre oplevelser. Byer og kommuner skal undgå at satse på en forarmet, bilafhængig kassearkitektur langs indfaldsvejene. 7

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013

Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Miljøudvalget 2012-13 L 147 Bilag 11 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Vedr. L147 (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning underpunkt: ændring af regler om planlægning

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser. DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse).

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse). Punkt 9. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan 10-011 (2. forelæggelse). 2013-38056. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 1 Titel Udviklingen i region-,

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalgets overvejelser og anbefalinger Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Afgørelse i sagen om Odder Kommunes tilvejebringelse af kommuneplantillæg nr. 35 for detailhandel i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om Odder Kommunes tilvejebringelse af kommuneplantillæg nr. 35 for detailhandel i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. marts 2005 J.nr.: 03-33/700-0225 MJE Afgørelse i sagen om

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning i Århus Kommune. Hvad har Bruuns Galleri betydet? Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City Detailhandelsplanlægning

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive

Bymidte detailhandel bydelscenter. butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 469 Offentligt Bymidte detailhandel bydelscenter klare regler større butikker pladskrævende butikker entydige regler bymidteafgrænsning objektive kriterier

Læs mere