Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016"

Transkript

1 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1

2 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og pleje. Denne analyse belyser kontakten til sundhedsvæsenet for borgere med demens sammenholdt med borgere uden demens. Formålet med analysen er at undersøge, om borgere med demens har et andet kontaktmønster end øvrige borgere. Analysen består af to dele. Kontakt til det regionale sundhedsvæsen Første del af analysen ser på kontakten til det regionale sundhedsvæsen for borgere (5+ år) med og uden demens. Der ses på indlæggelser og ambulante kontakter i sygehusvæsenet samt kontakt til alment praktiserende læge. Opgørelsen af kontakt til det regionale sundhedsvæsen viser generelt, at borgere med demens tidligt har flere kontakter end øvrige borgere, men at dette vender i de ældre aldersgrupper. Samlet set er borgere med demens gennemsnitligt lidt oftere indlagt end borgere uden demens, mens de har lidt færre ambulante besøg på sygehus. Det gennemsnitlige antal fysiske kontakter til alment praktiserende læge er stort set det samme for borgere med og uden demens. Der ses forskelle i kontaktmønsteret på tværs af alder. For borgere med demens falder kontakten til det regionale sundhedsvæsen med alderen, mens det modsatte gør sig gældende for borgere uden demens. Kommunale pleje- og omsorgsydelser Analysens andel del ser på kontakten til den kommunale sektor, i form af pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med og uden demens. Opgørelsen af kommunale pleje- og omsorgsydelser viser generelt, at borgere med demens har betydelig flere kontakter med kommunen end øvrige borgere i samme aldersgruppe. Samlet set modtager en betydelig større andel borgere med demens kommunale omsorgsog plejeydelser end borgere uden demens. Det gælder gennemsnitligt mere end 8 pct. af borgere med demens sammenlignet med knap pct. af de øvrige borgere. Borgere med demens modtager også i højere grad mere intensive ydelser, såsom plejebolig og hjemmesygepleje. Fx bor 3 pct. af borgere med demens i plejebolig, mens det tilsvarende gælder pct. af de øvrige borgere i aldersgruppen. Gennemsnitligt har borgere med demens flere uger med kommunal kontakt (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand) end borgere uden demens. Gennemsnitligt har borgere med demens kommunal kontakt i 37 uger, mod 5 uger for de øvrige borgere. Forskellen mellem borgere med demens og uden demens bliver mindre med stigende alder. Når den kommunale kontakt opgøres på alder ses, at kontaktmønsteret for borgere med demens i de yngste aldersgrupper svarer til kontaktmønsteret for borgere uden demens i de ældste aldersgrupper. Fx bor 8 pct. af 5-9-årige borgere med demens i plejebolig, hvilket svarer til andelen af 95+ årige uden demens.

3 Boks 1. Population af borgere med demens Antal borgere med demens er opgjort på baggrund af de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor borgere med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Baggrund Demens er en samlebetegnelse for tilstande, hvor de mentale færdigheder er svækket af sygdom, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige. Borgere med demens oplever bl.a. hukommelsesbesvær, tab af andre mentale færdigheder samt ændringer i sociale kompetencer og personlighed. Demens er ofte forbundet med et behov for behandling og pleje. Denne analyse har til formål at belyse kontakten til sundhedsvæsenet for borgere med demens, sammenholdt med borgere uden demens. Analysen er udarbejdet som led i arbejdet med Statusrapport på demensområdet i Danmark (Sundheds- og Ældreministeriet 1). 1 Analysen består af to dele. o Første del ser på kontakten til det regionale sundhedsvæsen for borgere (5+år) med og uden demens. Dels ses på indlæggelser, ambulante sygehusbesøg samt kontakt til alment praktiserende læge. o Anden del ser på kontakten til den kommunale sektor i form af pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med og uden demens. Sundhedsdatastyrelsen har desuden udarbejdet en særskilt analyse vedrørende boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 1 (Sundhedsdatastyrelsen 1). Boks. Population og afgrænsning Via de nationale sundhedsregistre er 35.1 borgere (5+år) identificeret med demens pr. 1. januar 1. En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere, der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin, indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. I hele analysen er der afgrænset til patienter på 5 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar 1. For at kunne sammenholde aktivitet pr. borger hen over året er de borgere, der dør, forsvinder eller er udrejste pr. 1. januar 15 (jf. CPR-registeret) ekskluderet fra analysen. 1 1/Statusrapport-paa-demensomraadet-i-dk.ashx Fra kommunernes elektroniske omsorgs- og plejejournaler (EOJ-data): Hjemmehjælp i form af praktisk bistand, hjemmehjælp i form af personlig pleje, hjemmesygepleje og plejeboligoplysninger. 3

4 I analysens anden del er populationen yderligere afgrænset til borgere fra kommuner 3, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Kontakten til det regionale sundhedsvæsen falder med alderen for borgere med demens, mens den stiger for borgere uden demens Antal indlæggelser falder med alderen blandt borgere med demens Samlet set er det gennemsnitligt hver anden borger med demens, der har en indlæggelse i 1. Dette er flere end blandt borgere uden demens, hvor omkring hver tredje har en indlæggelse, jf. figur 1. Op til 8-års alderen har borgere med demens flere indlæggelser end borgere uden demens, og der ses en tendens til, at antal indlæggelser falder med alderen. Det modsatte gør sig gældende for borgere uden demens, hvor antal indlæggelser stiger med alderen. Med de modsatrettede alderstendenser har borgere med demens over 8 år færre indlæggelser end jævnaldrende borgere uden demens, mens dem under 85 år har flere. Borgere med demens over 7 år har færre ambulante besøg på sygehus end borgere uden demens Borgere med demens under 75 år har lidt flere ambulante sygehusbesøg end borgere uden demens på samme alder. Det modsatte gør sig gældende for borgere over 7 år, jf. figur. Blandt borgere med demens er antallet af ambulante besøg stødt faldende med alderen på linje med antallet af indlæggelser. For borgere uden demens er der en stigning i antal ambulante besøg i de yngste aldersgrupper, hvorefter antallet også falder med alderen. Mænd med demens bliver hyppigere indlagt og har flere ambulante besøg på sygehus end jævnaldrende kvinder med demens, jf. bilag 1 og. 3 Svarende til 1 pct. af borgere med demens pr. 1. januar 1, der ikke er udrejst, forsvundne eller døde pr. 1, januar 15.

5 Figur 1: Gennemsnitligt antal somatiske indlæggelser pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1 Figur : Gennemsnitligt antal somatiske ambulante besøg på sygehus pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1,8,8,7,7,, 5 5,5,5,, 3 3,3,3,,,1,1 1 1, 5-9 år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år, 5-9 år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Antal indlæggelser pr. borger uden demens Antal indlæggelser pr. dement Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. borger med demens Antal ambulante besøg pr. borger uden demens Antal ambulante besøg pr. dement Gennemsnitligt antal ambulante besøg pr. borger uden demens Gennemsnitligt ambulante besøg pr. borger med demens Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Borgere med demens over 7 år har færre fysiske kontakter til alment praktiserende læge og betydeligt flere - og telefonkonsultationer end jævnaldrende borgere uden demens Uanset demensstatus har borgere (5+år) gennemsnitligt knap syv fysiske kontakter til almen praksis og vagtlæge, jf. figur 3. Der ses dog forskelle mellem hhv. borgere med demens og borgere uden demens, hen over alderen. Borgere med demens, der er yngre end 75 år, har flere fysiske kontakter end borgere uden demens, mens det modsatte gør sig gældende for borgere over 7 år. For borgere med demens falder antallet af fysiske kontakter til almen praksis og vagtlæge med alderen, ligesom det gælder for indlæggelser og ambulante besøg. Når der ses på telefon- og konsultationer har borgere med demens et betydeligt højere gennemsnitligt antal end de øvrige borgere, jf. figur. Denne tendens kan afspejle pårørendes og plejepersonales mulighed for elektronisk kommunikation med lægen. Overenskomst om almen praksis, 1: 95 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunes plejepersonale. 5

6 Figur 3: Gennemsnitligt antal fysiske kontakter hos almen praksis og vagtlæge pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Figur : Gennemsnitligt antal - og telefonkonsultationer hos almen praksis og vagtlæge pr. borger (5+år), opdelt efter demens og alder, 1 Antal tlf- og konsultationer pr. borger med demens Antal fysiske kontakter pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Antal fysiske kontakter pr. borger med demens Gennemsnitligt antal tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal fysiske kontakter pr. borger uden demens Gennemsnitligt antal fysiske kontakter pr. borger med demens Kilde: Sygesikringsregisteret (1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Tlf- og konsultationer pr. borger uden demens Anden del af analysen ser nærmere på, om de kommunale pleje- og omsorgsydelser som borgerne modtager. Kommunale pleje- og omsorgsydelser omfatter eksempelvis, at borgeren bor i plejebolig eller modtager hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Formålet er at belyse forskelle mellem borgere med og uden demens Borgere med demens modtager i højere grad kommunale pleje- og omsorgsydelser end jævnaldrende borgere uden demens Borgere med demens modtager i betydeligt større omfang kommunale pleje- og omsorgsydelser end jævnaldrende borgere uden demens. Gennemsnitligt er det kun 17, pct. af borgere med demens (5+år), der ikke modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, hvilket gælder mere end 8 pct. af de øvrige borgerne, jf. figur 5. Af figuren ses også, at det samlet set er en stor andel af borgere med demens, der modtager de mest intensive kommunale kontaktydelser. Fx bor,8 pct. af borgere med demens i plejebolig, mens det kun gælder for pct. af de øvrige borgere.

7 Figur 5: Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser (5+år), opdelt efter demens, , 8,8, 8 3, 8,8,8,7 1,5 1,9 Demente, Uden demens Plejebolig Personling pleje Ingen EOJ eller plejebolig Hjemmesygepleje Praktisk hjælp Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelserne således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Boks 3. Intensitet af de kommunale ydelser Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget både hjemmesygepleje og hjemmehjælp, alene indgå i kategorien af borgere, der har modtaget hjemmesygepleje. I de yngste aldersgrupper (5-75 årige) bor over en fjerdedel af borgerne med demens i plejebolig i løbet af 1 5, mens næsten ingen af de øvrige borgere i samme aldersgruppe bor i plejebolig jf. figur og figur 7. Andelen af borgere, der bor i plejebolig eller modtager hjemmesygepleje, stiger med alderen blandt både borgere med og uden demens. 5 Opgørelsen er alene lavet for de borgere der ikke dør, forsvinder eller er udrejste pr. 1. januar 15. 7

8 Figur : Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) med demens, opdelt efter alder, 1 Figur 7: Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere (5+år) uden demens, opdelt efter alder, år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år år 7-7 år år 8-8 år år 9-9 år 95+ år Plejebolig Hjemmesygepleje Personling pleje Plejebolig Hjemmesygepleje Personling pleje Praktisk hjælp Ingen EOJ eller plejebolig Praktisk hjælp Ingen EOJ eller plejebolig Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen af intensitet klassificer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. I det følgende ses der på antal uger med kommunale pleje- og omsorgsydelser for hhv. borgere med og uden demens. Hjemmehjælp i form af praktisk bistand indgår ikke i opgørelsen af antal uger, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling og pleje. Borgere med demens modtager pleje- og omsorgsydelser i flere uger end borgere uden demens Borgere med demens har betydeligt flere uger med kommunal kontakt end jævnaldrende borgere uden demens. Gennemsnitligt modtager borgere med demens kommunale ydelser i 37 uger. Borgere uden demens modtager kommunale ydelser i gennemsnitligt 5 uger, jf. figur 8. Boks. Antal uger med kommunale ydelser Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af nedenstående kommunale pleje- og omsorgsydelser i 1: - Hjemmesygepleje - Hjemmehjælp i form af personlig pleje - Bor i plejebolig i den pågældende uge Hjemmehjælp i form af praktisk bistand medregnes ikke i denne opgørelse, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling og pleje. Antal uger med kommunal kontakt stiger med borgernes alder både blandt borgere med demens og blandt borgere uden demens. Den relative forskel bliver dog mindre med alderen og afspejler, at der 8

9 med alderen er et øget behov for pleje- og omsorgsydelser, uanset om borgen har demens eller ej. For både mænd og kvinder med demens ses samme udvikling i det gennemsnitlige antal uger med kommunal kontakt med alderen, jf. bilag 3. Figur 8: Borgernes (5+år) gennemsnitlige antal uger med kommunal kontakt (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand), opdelt efter demens og alder, Antal uger med kommunale plejeydelser pr. borger uden demens Antal uger med kommunale plejeydelser pr. dement Gennemsnitligt antal uger borgere uden demens Gennemsnitligt antal uger borgere med demens Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser ydelser i 1: Hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller bor i plejebolig i den pågældende uge, dvs. eksklusive uger alene med hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Læs mere om brug af kommunale plejeydelser for borgere med demens i eget hjem i analysen Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 1 (Sundhedsdatastyrelsen 1). 9

10 Bilag 1. Antal somatiske indlæggelser pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, 1,8,7,,5,,3,,1,,8,7,,5,,3,,1, Kvinder Mænd Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Bilag. Gennemsnitligt antal somatiske ambulante besøg pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, Kvinder Mænd Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet, 1. marts 15) samt reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. 1

11 Bilag 3. Gennemsnitligt antal uger med kommunale plejeydelser (ekskl. hjemmehjælp i form af praktisk bistand) pr. borger med demens (5+år), opdelt efter køn og alder, Kvinder Mænd Kilde: Reviderede (marts 15) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPRregisteret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 1-15 af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 5 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar 1, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 15, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 1 og 15), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet ( kommuner). Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser ydelser i 1: Hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller bor i plejebolig i den pågældende uge, dvs. eksklusive uger alene med hjemmehjælp i form af praktisk bistand. 11

12 Bilag. Metode Populationsafgrænsning Populationen er afgrænset til patienter på 5 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar 1. For at kunne sammenholde aktivitet pr. borger hen over året er dem som er døde, forsvundne eller er udrejste pr. 1. januar 15 (jf. CPR-registeret) ekskluderet fra analysen. Borgere med demens Opgørelsen af personer med demens er foretaget på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer, og data udtrukket den 13. marts 15. I data optræder personerne med demens med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark. Antallet af personer med demens i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med demens pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. På den baggrund afviger denne optælling fra en opgørelse, der foretages direkte på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer. Når der opgøres aktivitet, både for den øvrige befolkning og for borgere med demens, er de som dør i løbet af opgørelsesåret, ekskluderede fra opgørelsen. Borgerne med demens er identificeret ud fra følgende kriterier: Personer med minimum ét køb af demenslægemidler i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR). Personer registreret med minimum én indlæggelse eller ambulant kontakt i LPR med relevante diagnosekoder som aktions- eller bidiagnose. Med undtagelse af personer, der udelukkende er registreret i LSR, og kun har én indløsningsdag med et lægemiddel, der kun er godkendt til demens. Landspatientregisteret (LPR) ICD-1 koder, inkl. underkoder, som A eller B diagnose: F (Demens ved Alzheimers sygdom) F1 (Vaskulær demens) F (Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds) F3 (Ikke specificeret demens) Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) Lægemiddelgruppe (ATC-gruppe), kun godkendt til demens: ND, der omfatter donepezil, rivastigmin og galantamin (kolinesterasehæmmere) samt memantin (glutamatreceptorantagonist) Forbehold Personer indgår først i opgørelsen, når der er indsamlet en vis mængde information. Personer, der ikke har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, indgår ikke opgørelsen. Antallet af personer med demens kan derfor være lavere i forhold til andre opgørelser. Samtidig er metoden til opgørelse af borgere med demens afhængig af registreringspraksis og praksis for diagnostik. Hermed vides det ikke, hvorvidt de identificerede borgere med demens i denne opgørelse er repræsentative for den samlede population af borgere med demens i landet. På samme vis er det usikkert, hvorvidt den registrerede aktivitet for de identificerede borgere med demens er repræsentativ for aktiviteten for hele populationen af borgere med demens. 1

13 Kontakt til det regionale sundhedsvæsen Definitionerne vedrørende kontakt til det regionale sundhedsvæsen følger definitionerne fra nøgletallene i Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 9-1 (SSI 15). Data er afgrænset til patienter med dansk bopælsregion på behandlingstidspunktet. Patienter med en udenlandsk eller ukendt dansk bopæl er ekskluderet fra opgørelserne. Sygehusaktivitet Sygehusaktivitet baseres på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Sygehusaktivitet inkluderer somatisk sygehusaktivitet på offentlige sygehuse samt aktivitet på private sygehuse, som er offentligt finansieret. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Indlæggelser Antallet af somatiske indlæggelser opgøres som antallet af udskrivninger fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen af indlæggelser. Ambulante besøg Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Antallet af ambulante besøg opgøres som antallet af patientfremmøder på et ambulatorium eller i en tværgående klinisk serviceafdeling, samt antallet af hjemmebesøg foretaget af sundhedsfagligt uddannet personale og modtagne afregningsberettigede telemedicinske ydelser. Der kan kun opgøres ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling for den samme patient. Den enkelte patient kan godt have ambulante besøg på flere afdelinger samme dag, hvorved der reelt kan indgå flere besøg pr. patient pr. dag. Besøg på akutte ambulante afdelinger indgår i opgørelsen af ambulante besøg. Almen Praksis og vagtlæge Aktivitet hos almen praksis og vagtlæge er baseret på oplysninger fra Sygesikringsregisteret, dvs. aktivitet som er helt eller delvist offentligt finansieret. Aktiviteten er afgrænset til registreringer, hvor patientens alder og bopælsregion kan identificeres. Der medtages maksimalt fem ydelser med samme ydelseskode fra én afregningslinje. Aktivitet i praksissektoren er ikke afgrænset på baggrund af sygesikringsgruppe, hvor der indgår aktivitet for både borgere tilknyttet sygesikringsgruppe 1 og sygesikringsgruppe. Aktivitet i almen praksis dækker over ydelser i Sygesikringsregisteret, der er vurderet at udgøre en reel og særskilt kontakt til almen praksis og vagtlæger. Kontakter til almen praksis og vagtlæge dækker både over kontakter i dagstid og kontakter uden for dagstid. Aktiviteten inddeles i fysiske kontakter og telefon- og konsultationer. De fysiske kontakter udgøres af almindelige konsultationer, ydelser der er vurderet at udgøre et fysisk fremmøde (fx helbredsundersøgelser af gravide og børneundersøgelser), samt sygebesøg. 13

14 Kontakt i form af kommunale pleje- og omsorgsydelser I opgørelserne af kommunale pleje- og omsorgsydelser er populationen yderligere afgrænset til alene at omfatte borgere fra kommuner, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Denne del af analysen omfatter hermed omkring 1 pct. af borgere identificeret med demens pr. 1. januar 1, der ikke er udrejste, forsvundne eller døde pr. 1. januar 15. Borgere der bor i plejebolig omfatter dem der har bopæl på en adresse (jf. CPR-registeret), der er indberettet som en plejebolig, jf. plejeboligindberetninger fra kommunerne, indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen i Intensitet af de kommunale ydelser Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelserne således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget både hjemmesygepleje og hjemmehjælp, alene indgå i kategorien af borgere, der har modtaget hjemmesygepleje. Antal uger med kommunal pleje og behandling Opgørelsen omfatter antal uger borgeren har modtaget minimum en af nedenstående kommunale pleje- og omsorgsydelser i 1: - Hjemmesygepleje - Hjemmehjælp i form af personlig pleje - Bor i plejebolig i den pågældende uge Hjemmehjælp i form af praktisk bistand medregnes ikke i denne opgørelse, da der er fokus på ydelser indeholdende behandling- og pleje. Forbehold vedr. EOJ-data Oplysninger i EOJ-data er i en vis udstrækning mangelfulde som følge af bl.a. manglende indberetning fra særligt private leverandører. Ca. 5 pct. af borgerne, som udelukkende har modtaget praktisk bistand, har valgt private leverandører (DST tabel AED1). Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk bistand, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. For oplysninger om personlig pleje og praktisk bistand anvendes leveret tid. Sondringen mellem hjemmesygepleje (efter sundhedsloven) og hjemmehjælp (efter serviceloven) i kommunerne kan være tolket forskelligt på tværs af kommunerne Forbehold vedr. plejeboligoplysninger Der udestår en endelig validering af data. Data indeholder alene de oplysninger, som kommunerne har indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen har ikke aktivt kontaktet friplejehjem/selvejede institutioner. Plejeboliger, der ikke administreres af kommunen, kan indgå i opgørelsen, hvis kommunen ønsker at kunne lave udtræk for disse institutioner i KØS, og dermed har indberettet dem. Det er dermed en kommunal beslutning hvorvidt data for friplejehjem og selvejede institutioner indgår i data. 1

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

EKSISTERENDE DATAKILDER

EKSISTERENDE DATAKILDER MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Danskernes brug af sundhedsvæsenet Indledning Det regionale sundhedsvæsen består af forskellige aktører, hvor de største er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 675 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 675 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 675 Offentligt August 2016 NOTAT Ledsagelse af borgere med demens og svage ældre til behandling hos læge eller på sygehus Borgere med demens og svage

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet Status på sundhedsområdet Sundheds og Ældreministeriet SEPTEMBER 1 Status på sundhedsområdet September 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien 2015 Indhold 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 2 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien... 11 4. Aktivitet

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for stabil angina pectoris Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 5. maj 2009) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Nationale kvalitetsmål. Dokumentation

Nationale kvalitetsmål. Dokumentation Nationale kvalitetsmål Dokumentation Indhold Forord... 3 Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage... 4 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL... 5 Akutte somatiske indlæggelser blandt

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Registre. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Registre Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Registre CPR-registeret (CPR) Landspatientregisteret (LPR) National Health Registry IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Lægemiddelstatistikregisteret

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere